Rekonstruktion af en hylde på Det Lille Slotsbibliotek i København på basis af kataloget E1 fra 1660

ROLF H. CHRISTENSEN

En rekonstruktion af hylde 2 i reol A på Det Lille Slotsbibliotek i København på basis af kataloget E 1 fra 1660 forudgået af en kort beretning om dette katalog samt blyantsnumrene i Frederik 3.’ s bøger

OSLO 2024

En rekonstruktion af hylde 2 i reol A på Det Lille Slotsbibliotek i København på basis af kataloget E 1 fra 1660 forudgået af en kort beretning om dette katalog samt blyantsnumrene i Frederik 3.’ s bøger ved Rolf H. Christensen

Oslo 2024

2. reviderede udgave Oslo august 2024 rolf@transla.dk

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1 Det Kongelige Bibliotek i Københavns ældste katalog – DKBK-arkivaliet E 1 – er et håndskrevet alfabetisk katalog – dateret 1660 – over F3’s (Frederik III’s) daværende bibliotek på Københavns Slot, der i det følgende vil blive omtalt som Det Lille Slotsbibliotek.

Kataloget har ikke noget egentligt titelblad, men kun en slidt – nu om dage ganske svært læsbar rygtitel – der lyder: ”Catalogus Bibliothecæ Regiæ (Frideric III) alphabeticus anno 1660”.

Kataloget er indbundet i et lyst pergamentbind, der har følgende dimensioner: højde 33,7 cm, bredde 22 cm, tykkelse 4,5 cm.

Ryggen af E 1.

Kataloget består af 348 sekundært blyantsnummererede sider. Side 1-6 er blanke, hvorefter følger side 7 til 319, der indeholder det egentlige katalog (foruden en række blanke sider, nemlig siderne 40, 92, 216, 267-268, 314 og 318, samt side 218, der ikke rummer katalogiseringer men en indholdsnote refererende til det efterfølgende afsnit: ”Seqvuntur Libri Gallici, Jtalici, & Hispanici.”). De resterende efter side 319 følgende sider i kataloget er blanke på nær side 347, der inde3

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Oversiden af E 1’s forperm.

holder en note gående ud på at kongen – Regia Majestas – den 12. maj 1660 har foræret (kron)prinsen en tobindsudgave af Seneca ved

4

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Lipsius1 i nærvær af prinsens efor og præceptor.

Tilskriften på side 347 i E 1 vedrørende F3’s foræring af en Seneca-udgave i 2 bind til kronprinsen, den senere C5. Notens fulde ordlyd er: ”Senecam Lipsij II Vol. in 8t. Regia Majestas Sereniss. Principi dono dedit, præsentibus Dn. Dn. Ephoro et Præceptore; die 12 Maij 1660.”

At F3 også ved andre lejligheder har foræret bøger væk af samlingen – hvilket han jo var i sin gode ret til som ejer – fremgår af en note på side 2 i post 20 på det indklæbede Ark 1 bagest i kataloget i listen over bortkomne ”galliske” bøger, hvor det hedder, at ”Nostradamus” er foræret af majestæten til dronningens (Sophie Amalies)

Tilføjelsen i post 22 på side 2 af Ark 1 bagest i E 1, hvoraf det fremgår at den “bortkomne” Nostradamus-udgave slet ikke er bortkommet men foræret væk til dronning Sophie Amalies bror.

bror (”donné par sa Maj.té au Serenism. Frere de la Reyne.”). Da det ser ud til at man har haft to eksemplarer af det pågældende værk (der 1 Værket er ganske rigtigt med i E 1 som post 4 på side 184, hvor det er katalogiseret som følger: ”I Idem Lipsij et Pontani II Vol. Amstelod. 1619 in 8t IV” men forsynet med et foranstillet ”NB”, der vel refererer til den usædvanlige note bagest. Prinsen – den senere Christian V – var den 12. maj 1660 lige fyldt 14 år.

5

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

er hverken angivelse af udgivelsessted eller udgivelsesår) har skaden været til at overse. ”Nostradamus”-katalogiseringen er en ægte pingpong-post (se videre nedenfor), idet man fra post 5 og 6 på side 247 i E 1 under ”Nostrodamus” henvises til ”Les Propheties”, der er post 12 på side 252 og hvorfra man vises direkte videre / tilbage til ”Nostrodamus”. Begge eksemplarer har stået i reol Q på hylde VII som henholdsvis bind 20 og 21 på hylden, men det er kun post 5, der med et ”+” er markeret som værende på plads på hylden. Det manglende post 6-eksemplar er så røget på mangellisten på Ark 1, hvorefter man formentlig har fundet ud af det skulle den nok ikke have været – den skulle have været slettet helt i kataloget, ligesom tilfældet er det med et andet udgået værk i kataloget, nemlig Jacobus Laurentius-udgaven af Hugo Grotius’ ”Papizans” udg. i Amsterdam i 1642 (d.e. post 13 på side 88 i E 1, der er overstreget – uden at det dog er angivet nogetsteds hvorfor).

Henvisningen i E 1 fra “Nostrodamus” i post 5 og 6 på side 247 til “les Propheties” i post 12 på side 252.

Henvisningen i E 1 fra “les Propheties” i post 12 på side 252 til “Nostrodamus” i post 5 og 6 på side 247.

Efter den sidste regulære side i kataloget er der indklæbet 2 ark à 4 sider (det første skrevet af overbibliotekar Markus Meibom), hvor man i forbindelse med revisioner af bogbestanden har noteret hvilke værker der på givne tidspunkter manglede på hylderne og – ved hjælp af ”+”-tegn og overstregninger – hvilke af disse, der efterfølgende var

6

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Side 21 i E 1 i den latin- og græsksprogede afdeling. “+”-tegnene nederst i højre margin er blækaftryk fra siden overfor (til venstre).

7

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

dukket op igen.2 Derudover er der foran og bag i bogen indklæbet og indlagt diverse udlånssedler. Disse er nærmere omtalt dels i Bruun 1873: 51-52, dels i Bøgh 1982: 38-39.

E 1 er opdelt i 3 dele – en latin- og græsksproget del, en nyromansksproget del og en germansksproget del.

Den latin- og græsk-sprogede afdeling3, der er langt den største, går fra side 7 til side 217, den nyromansksprogede afdeling4 går fra side 218 til side 266, og endelig går den germansksprogede5 afdeling fra side 269 til side 319.

Hver af de tre afdelinger er ordnet alfabetisk snart efter forfatter, snart efter titel. Hvert bogstav i alfabetet har sit delafsnit i hver af de tre afdelinger og dette bogstav er anført øverst på hver side af de relevante delafsnit for at gøre det nemt at finde rundt i kataloget. Hvert nyt bogstav i alfabetet starter normalt på en ny side6 og ind i mellem er der tilmed hele blanke sider mellem nabobogstaver. Mellem den nyromansksprogede og den germansksprogede afdeling er der 2 blanke sider.

Hver katalogindførsel indeholder – når den er mest udførlig – 1) en af følgende 16 versaler benyttet som reolnavne: A, B, C, D, E, F, G, H, I, K, L, M, N, O, P, Q forudgået af eller ikke forudgået af et ”+”-tegn, 2) forfatter- eller titelangivelse, 3) bindantal, 4) udgivelsessted, 5) udgivelsesår, 6) et af følgende formater: fol., 4to, 8vo, 12mo (formaterne bliver skrevet på flere forskellige måder, men der er kun de fire), 7) henvisning (”vide”), ”In vol.”-oplysning eller bemærkning til et givet eksemplar (”cum manu autoris”), 8) et af følgende hyldenumre: I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, 9) pladsnummer angivet med arabertal fra 1 og opefter.

2 Ark 1 har som overskrift (øverst side 1) følgende tekst: ”Libri sequentes, in catalogo quidem notati; sed reperiri nequierunt.”

3 Se illustration side 7.

4 Se illustration side 9.

5 Se illustration side 11.

6 Poster startende med ”K” i den latin- og græsksprogede afdeling er dog skrevet direkte i fortsættelse af ”I”/”J” på side 113, og ”Q” i den nyromanske afdeling følger umiddelbart efter ”P” på side 253 – men med et mellemrum imellem.

8

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Side 225 i E 1 i den nyromansksprogede afdeling.

9

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Posterne er ikke altid lige udførligt udfyldt i de forskellige afdelinger: Der er eksempelvis kun 4 værker i den nyromansksprogede afdeling og 2 i den germanske afdeling, der er udstyret med formatangivelse.

Og over 60 poster i den latin- og græsksprogede afdeling er uden såvel reolbogstav som hyldenummer, hvilket måske kan skyldes at de endnu ikke er blevet placeret på de pladser, der tilkommer dem i bi– blioteket.

Antallet af benyttede hylder i hver reol veksler fra 3 til 9.

Reolerne E og K har hver 3 benyttede hylder nummereret fra 1 til 3.

Reol C har 7 benyttede hylder nummereret fra 1 til 7. Reolerne A, B, D, F, G, H, I, L, M, N og P har hver 8 benyttede hylder nummereret fra 1 til 8. Reol Q har 8 benyttede hylder nummereret fra 2 til 9. Reol O har 9 benyttede hylder nummereret fra 1 til 9. Hvilket tilsammen giver 118 benyttede hylder.

Ligesom E 1 starter med den latin- og græsksprogede afdeling kan man af katalogoplysningerne udlede, at også selve biblioteket har været anlagt efter lignende principper, således at forstå at de latin- og græsksprogede værker i hovedsagen har været placeret først i biblioteket, medens værkerne på de nyromanske og germanske sprog er fulgt senere.

Reolerne A-I er næsten udelukkende forbeholdt latin- og græsksprogede værker. Undertiden forekommer der dog også værker fra de øvrige sproggrupperinger i disse reoler, hvilket bl.a. kan skyldes, at de er anden del af samlingsbind, hvis første bind hører til i den latinske del, hvor de så står rent fysisk, jf. eksempelvis a) det fransksprogede værk ”L’homme du Pape” (post 4 på side 239 i den nyromansksprogede afdeling i E 1 – et værk udgivet i Bruxelles engang i midten af 1630’erne) med placering i reol A på hylde VII, fordi det har optrådt som del 2 af et samlingsbind, hvis første bind er katalogiseret i den latin- og græsksprogede afdeling af E 1, nemlig Vignierius’ ”de Venetorum Excommunicatione” udgivet i Saumur i 1606 (post 8 på side 208 i E 1) – et værk, der helt naturligt har været placeret i reol A på hylde 7, og b) det fransksprogede værk ”Traité contre les Masques” af Jean Savaron (post 11 på side 263 i E 1 – uden angivelse af år og sted for udgivelse) med placering i reol A på hylde VI, fordi det har optrådt 10

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Side 315 i E 1 i den germansksprogede afdeling.

11

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

som del 2 af et samlingsbind, hvis første bind er katalogiseret i den latin- og græsksprogede afdeling af E 1, nemlig Dionysius Alexandrinus’ ”Epistola adversus Paulum Samosatensem, Episcopum Antiochiæ” udgivet i Rom i 1608 (post 1 på side 66 i E 1) – et værk, der helt naturligt har været placeret i reol A på hylde VI. Foliantbiblerne på de forskellige moderne hovedsprog er også placeret i de latin- og græsksprogede reoler, jvf. at den belgiske (dvs. hollandske) bibel fra 1637, de danske bibler fra 1550, 1589 og 1633, den franske bibel fra 1588, den italienske bibel fra 1640, den spanske bibel fra 1602 og de tyske bibler fra 1551, 1591, 1622 og 1641 alle står i reol C på hylde I. Værker fra den nyromansk- og germansksprogede gruppering begynder først rigtigt at dukke op mellem værker fra den latin- og græsksprogede gruppering fra reol K, hvor hele hylder (men aldrig hele reoler) eller dele af hylder rummer værker på de nyromanske og germanske sprog.

Medens reolerne A-I sprogligt set således er ganske homogene, opviser reolerne K-Q et temmelig broget billede med latin- og græsksprogede, nyromansksprogede og germansksprogede hylder flettet ind mellem hinanden, jvf. f.eks.7 a) reol K, hvis hylde 1-værker hidrører fra den latin- og græsksprogede gruppering og hvis hylde 3-værker hidrører fra den germansksprogede gruppering, b) reol L, hvis hylde 1, 2 og 4-værker hidrører fra den latin- og græsksprogede gruppering, hvis hylde 3-værker hidrører fra den nyromansksprogede gruppering og hvis hylde 5 og 8-værker hidrører fra den germansksprogede gruppering, c) reol M, hvis hylde 1, 2, 4 og 6-værker hidrører fra den latin- og græsksprogede gruppering, hvis hylde 3-værker hidrører fra den nyromansksprogede gruppering og hvis hylde 5-værker hidrører fra den 7 Nedenfor opregner jeg kun hylder hvor samtlige værker tilhører samme sproglige gruppering. Der forekommer nemlig også en del hylder hvor et til flere værker grupperingsmæssigt falder udenfor, men det har jeg ikke styr på hvorfor, så de vil ikke blive opregnet i denne omgang.

12

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

germansksprogede gruppering, d) reol N, hvis hylde 1 og 4-værker hidrører fra den latin- og græsksprogede gruppering og hvis hylde 8-værker hidrører fra den germansksprogede gruppering, e) reol O, hvis hylde 2, 5, 6, 7, 8 og 9-værker hidrører fra den germansksprogede gruppering og hvis hylde 4-værker hidrører fra den nyromansksprogede gruppering, og f) reol P, hvis hylde 1 og 3-værker hidrører fra den germansksprogede gruppering og hvis hylde 4-værker hidrører fra den nyromansksprogede gruppering.

Efter opdelingen i sproggrupperinger er formentlig fulgt en opdeling i fag således at forstå at hver sproggruppering er blevet opdelt fagligt følgende tidens faglige hierarki: theologi -> jura -> medicin -> naturvidenskab -> humaniora.

Da E 1 ikke er noget pladskatalog, omend det indeholder fine oplysninger om de enkelte værkers placering rundt om i bibliotekslokalet, men 3 alfabetisk ordnede delkataloger over latin- og græsksprogede, nyromansksprogede og germansksprogede værker, og det langfra altid udfra titlerne på de enkelte værker er muligt at afgøre, hvor de hører til fagligt, vil det indtil videre ikke være muligt med sikkerhed at afgøre om det faktisk er ovennævnte hierarki, der i hovedsagen er blevet anvendt på Det Lille Slotsbibliotek som faggrupperingsmodel.

Men biblioteket begynder da helt i overensstemmelse med det postulerede faghierarki (med teologisk start) med polyglotbibler i reol A hylde 1, fortsættende med kirkefædre på samme reols hylde 2.

Værkerne / bindene er udover efter sprog (og fag) opstillet i de enkelte reoler efter størrelse med folianterne nederst, fulgt gradvist opefter af kvarterne, oktaverne og duodecimoerne, evt. med udeladelse af en af grupperne undervejs (dette kun umiddelbart konstaterbart for de latinske værkers vedkommende, da hverken de nyromanske eller de germanske værker normalt er forsynet med formatangivelse).

Jvf. f.eks. at reol C ikke rummer nogen duodecimoer og at reol E ikke rummer nogen kvarter.

Undertiden kan man komme ud for at en foliant er placeret på en ”høj” hylde (normalt er højeste folianthylde hylde 4). F.eks. er 7 store 13

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

i hovedsagen geografiske værker (atlasværker bl.a.) placeret på hylde 6 i reol D, men her har de nok ligget ned ligesom de kommer til at gøre det på Det Store Slotsbibliotek (men der er det så angivet, at de ligger – ”jacent”).

Derudover er det ud fra de pladsnumre en del af bibliotekets værker er forsynet med muligt at godtgøre at værker af samme forfatter (på samme sprog og i samme format) står / kan stå samlet gruppevis, jvf. f.eks. reol A hylde 2, hvor de to Justinusværker står som nummer 1 og 2 på hylden, de 4 Tertullianusværker står som nummer 3, 4, 5-6 og 7, de to Clemens Alexandrinusværker står som nummer 8 og 9, de to Cyprianusværker står som nummer 10 og 11, og de to Eusebiusværker står som nummer 12-13 og 14. De tre resterende værker på hylden – Athanasiusværket (nummer 15-16), Lactantiusværket (nummer 17) og Gregorius Nazianzenusværket (nummer 18-19) er de eneste repræsenterede værker af de tre kirkefædre – de følger efter hinanden til sidst på hylden.

Pladsnumre anvendes i reol A på samtlige 8 hylder (lutter værker fra den latin- og græsksprogede afdeling), i reol B på hylde 1 til 3 (lutter værker fra den latin- og græsksprogede afdeling), i reol C på hylde 1 og til dels på hylde 2 (lutter værker fra den latin- og græsksprogede afdeling), i reol L på hylde 3 (lutter værker fra den nyromansksprogede afdeling), i reol M på hylde 3 (lutter værker fra den nyromansksprogede afdeling), i reol N til dels på hylde 3 (lutter værker fra den nyromansksprogede afdeling), i reol O på hylde 4 (lutter værker fra den nyromansksprogede afdeling), i reol P på hylde 4 og 6-8 (lutter værker fra den nyromansksprogede afdeling) og i reol Q på hylde 4 og 6-9 (lutter værker fra den nyromansksprogede afdeling).

Kataloget indeholder 3704 poster fordelt på 2457 poster i den latinog græsksprogede afdeling, 609 poster i den nyromansksprogede afdeling og 638 poster i den germansksprogede afdeling.

En del af posterne er henvisninger fra en post til en anden. Henvisninger er i kataloget markeret med et foranstillet ”vide” / ”vid.”, der angiver at man skal se / gå til den og den post. Sådanne henvisninger er der ca. 375 af i kataloget fordelt på lidt under 1/3 i den latin- og græsksprogede afdeling, lidt over 2/3 i den nyromansksprogede afdeling og nogle ganske få i den germansksprogede afdeling.

Der henvises på forskellig måde, eksempelvis: 14

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

a) fra en post, der som hovedopslagsord har titlen på et værk (fulgt af navnet på værkets forfatter), til en anden – henvisningsfri post – der indeholder navnet på værkets forfatter fulgt af værkets titel, jvf. således post 8 på side 236, nemlig ”Historia d’Italia, di Guicciardin Genevæ 1636” – beskrevet som befindende sig i reol O på hylde 4

Henvisningstype a). Posten, der henvises fra, nemlig post 8 på side 236, til en anden – henvisningsfri – post, nemlig post 15 på side 235.

Henvisningstype a). Den henvisningsfri post, nemlig post 15 på side 235, der henvises til fra en anden post, nemlig post 8 på side 236.

som bind nr. 2 på hylden – der har henvisningen ”vide Gucciardin”, som er den henvisningsfri post 15 på side 235, nemlig ”Guicciardini Historia Italiæ, Italicè. Genevæ 1630 [måske udvisket for 1636?, der er det rigtige årstal]” – ligeledes beskrevet som befindende sig i reol O på hylde 4 som bind nr. 2 på hylden. b) fra en post, der som hovedopslagsord har navnet på et værks forfatter (fulgt af titlen på værket), til en anden – henvisningsfri post,

Henvisningstype b). Posten, der henvises fra, nemlig post 1 på side 266, til en anden – henvisningsfri – post, nemlig post 15 på side 243.

Henvisningstype b). Den henvisningsfri post, nemlig post 15 på side 243, der henvises til fra en anden post, nemlig post 1 på side 266.

15

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

der indeholder titlen på værket (fulgt af navnet på værkets forfatter), jf. således post 1 på side 266, nemlig ”de Villeroy Memoire d’Estat IV Vol. A Paris 1636.” – beskrevet som befindende sig i reol P på hylde 6 som bind nr. ”16 etc.” – der har henvisningen ”vide Memoires”, som er den henvisningsfri post 15 på side 243, nemlig ”Memoires d’Estat, par M. de Villeroy IV Volum. A Paris 1636” – ligeledes beskrevet som befindende sig i reol P på hylde VI som bind nr. ”15 etc.”8 c) fra flere poster, der som hovedopslagsord har et af navnene på en af et værks flere forfattere (fulgt af titlen på værket), til en fælles – henvisningsfri post, der indeholder titlen på værket (fulgt af navnene på samtlige (evt. kun nogle af) værkets forfattere), jf. således a) post 2 på side 100, nemlig ”Ejusdem [d.e. Hippocratis som der står i den forudgående post] Epistolæ.” – beskrevet som et oktavbind befinden-

Henvisningstype c). Post, der henvises fra, vedr. Hippocrates, nemlig post 2 på side 100, til en fælles – henvisningsfri – post, nemlig post 8 på side 71.

Henvisningstype c). Post, der henvises fra, vedr. Demokrit, nemlig post 7 på side 63, til en fælles – henvisningsfri – post, nemlig post 8 på side 71.

Henvisningstype c). Post, der henvises fra, vedr. Heraklit, nemlig post 15 på side 96, til en fælles – henvisningsfri – post, nemlig post 8 på side 71.

Henvisningstype c). Den henvisningsfri post, nemlig post 8 på side 71, der henvises til fra 3 andre poster, nemlig post 2 på side 100, post 7 på side 63 og post 15 på side 96.

8 Her er der så en lille uoverensstemmelse mellem henvisningsposten og den post, der henvises til f.s.v.a. første pladsnummer på hylden.

16

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

de sig i reol F på hylde IV, b) post 7 på side 63, nemlig ”Democratiii Epistola” beskrevet som befindende sig i reol F på hylde IV samt c) post 15 på side 96, nemlig ”Heracliti Epistolæ.” – beskrevet som et oktavbind befindende sig i reol F på hylde IV, der for den første posts vedkommende har henvisningen ”vide Epist.”, for den anden posts vedkommende har henvisningen ”vid. Epistol.” og for den tredje posts vedkommende har henvisningen ”vid. Epistolæ”, som er den henvisningsfri post 8 på side 71, nemlig ”Epistolæ Hippocratis, Democrati, Heracliti, Diogenis, Cratetis9 et aliorum Græ-Lat. Edente Lubino. 1601” – beskrevet som et oktavbind befindende sig i reol F på hylde IV; d) fra en post – en henvisningspost – der henviser til en anden henvisningspost, der viser tilbage til den post, der henvises fra, hvorved der opstår en slags uendelige løkker. Jvf. f.eks. post 12 på side 12, der med ordene ”Anastasis, vide Gratiani” viser hen til post 9 på side 85, hvorfra der med ordene ”Gratiani Anastasis Augustiniana, vid. Anastasis” vises tilbage til post 12 på side 12. Antallet af sådanne ping-pong-henvisninger er lidt over 150, hvoraf langt de fleste befinder sig i den nyromansksprogede afdeling;

Henvisningstype d). Post, der henvises fra, nemlig post 12 på side 12, til en anden henvisningspost, nemlig post 9 på side 85, hvorfra der henvises tilbage til post 12 på side 12.

Henvisningstype d). Post, der henvises fra, nemlig post 9 på side 85, til en anden henvisningspost, nemlig post 12 på side 12, hvorfra der henvises tilbage til post 9 på side 85.

e) fra en post – en henvisningspost – ud i det blå, idet den post, der henvises til ikke eksisterer i virkeligheden eller ikke lader sig genfinde, jf. post 11 på side 262 ”Testament d’un Pere a ses Enfans, par P. Fortin.

A Leyde[n] 1653”, der med ordene ”vide Fortin” henviser til en post, der af en eller anden grund ikke er blevet oprettet (se illustration næste side).

9 1.

De to sidstnævnte bidragydere er så ikke med som henvisningsposter i E

17

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Henvisningstype e). Henvisningspost, nemlig post 11 på side 263, der henviser til en ikke eksisterende – eller i det mindste ikke umiddelbart genfin– delig – post

Antallet af katalogiserede værker vil jeg under hensyntagen til at så mange af E 1’s poster er rene henvisninger, men at nogle af disse poster repræsenterer egentlige værkkatalogiseringer (halvdelen af de i punkt d nævnte poster) skønsmæssigt ansætte til mellem 3300 og 3400 værker (antallet af poster minus det samlede antal henvisninger plus halvdelen af ping-pong-henvisningerne).

Lige så mange bind har biblioteket dog ikke bestået af. En 10-12 % af de katalogiserede værker er nemlig indgået i de på den tid meget populære samlingsbind indeholdende 2, 3 eller flere værker hver. Dette fremgår af forklarende noter til de relevante katalogiseringer, hvor det oplyses til sidst i posten at dette eller hint værk er i bind (”in vol.” / ”in volum.”) med et andet værk, der er katalogiseret andetsteds i kataloget, eller i samme bind (”in eodem vol. / volum.”) som et andet værk (af samme forfatter), der er katalogiseret i den umiddelbart forudgående post, og dermed er en del af et samlingsbind.

Som eksempler på ”in vol.” / ”in volum.”-posterne kan nævnes post 5 på side 86, nemlig ”Ejusdem [hvorved sigtes til opslaget ”Gregorij Nazianzeni” 3 poster før] Definitiones Rerum Simplices, Græcè edente Hoeschelio, Latine vertente Leunclavio. Heidelberg 1591” – beskrevet som et 8vo-bind befindende sig i reol A på hylde VI, og post 1 på side 138 ”Nilus Archiepiscopus Thessalonicensis de causis Dissensionum in Ecclesia et de primatu Papæ Græ-Lat.” – beskrevet som et 8vo-bind befindende sig i reol A på hylde VI – der begge med det efterhængte udtryk ”in Vol. Basilij Seleusiæ Episc.” viser hen til post 9 på side 25, nemlig ”Ejusdem [hvorved sigtes til opslaget ”Basilius Episcopus Seleusiæ” 2 poster før] Opera Græ-Lat. cum notis Dasqveij. Leidæ 1596” beskrevet som et 8vo-bind befindende sig i reol A på hylde VI som bind nr. 32 på hylden.

DKBK ejer et samlingsbind med værker der er (stort set) identiske med de i E 1 katalogiserede værker i post 9 på side 25, post 1 på side 18

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Post 5 på side 86, der angiver at være “in Vol.” med post 9 på side 25.

Post 1 på side 138, der angiver at være “in Vol.” med post 9 på side 25.

Post 9 på side 25, der er uden “in Vol.”-angivelse, da det er det værk de to ovenstående værker er “in Vol.” med, fordi det er første bind i et samlingsbind og det værk man først får øje på når man åbner bogen.

Titelbladene til det første og andet værk i det ovenfor beskrevne samlingsbind. Kun det første værk er katalogiseret i E 1 (post 9 på side 25), medens det andet ikke genfindes i kataloget.

19

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Titelbladene til det tredje og fjerde værk i det ovenfor beskrevne samlingsbind, der i E 1 er katalogiseret som henholdsvis post 1 på side 138 og post 5 på side 86.

Mogens Friis’ navnetræk i det ovenfor beskrevne samlingsbind indehol– dende værker af Basilius af Seleucia, Nilus af Thessaloniki og Gregorius af Nazianz fra henholdsvis 1596, 1604, 1608 og 1591

20

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Forpermen af det på side XVIII-XX behandlede samlingsbind. Bindet er et typisk Niels Friis-bind i hvidt skind med blindtrykt dekoration på for- og bagperm.

138 og post 5 på side 86, dog med den undtagelse at DKBK’s eksemplar af Basilius’ Opera Leiden 1596 ikke er med noter af Cl. Dasque som det står anført i katalogiseringen i E 1. Men hertil skal siges, at der slet ikke eksisterer nogen 1596-udgave af Basilius’ værker med noter af Cl. Dasque – det er katalogiseringen i E 1, der er forkert, idet 21

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

man er kommet til at hente oplysningen om Cl. Dasques noter fra et værk af Basilius, der ikke er blevet katalogiseret i E 1, men ikke desto mindre er placeret som delbind 2 i samlingsbindet. Samlingsbindet består følgelig i stedet af 4 værker, men da de to første værker har samme forfatter er man under udarbejdelsen af E 1 kommet til at opfatte dem som et hele, hvorfor man også har plukket oplysningen om Dasques noter fra det otte år yngre Basilius-værk og tilføjet den i katalogiseringen af Basilius-udgaven fra 1596. Alene denne forvirrende fejlkatalogisering burde være nok til at godtgøre at DKBK’s eksemplar er identisk med det der har stået i Det Lille Slotsbibliotek.

Men også samlingsbindets indbinding og den omstændighed at adelsmanden Mogens Friis har sat sit navn i bogen er med til at godtgøre, at det nu eksisterende eksemplar af samlingsbindet er det samme som det i E 1 katalogiserede.

Mogens Friis (1623-1675) var søn af den jyske adelsmand Niels Friis (1584-1651), der var en flittig bogsamler, og ofte lod sine bøger indbinde i nogle meget karakteristiske lyse kalveskindsbind med blindtryk på for- og bagperm.

Efter at Mogens Friis havde arvet faderens bibliotek i 1651 gik han samlingen igennem fra ende til anden og prentede i den forbindelse sit navn forrest i hvert enkelt bind – gerne på bagsiden af det løse forsatsblad.

Noget nærmere forhold til faderens bogsamling fik han dog næppe, for ca. 1657 afhændede han det meste af den til F3, i hvis bibliotek den blev indrangeret inden E 1 blev udarbejdet.

Takket være Mogens Friis’ flittige markering af sit kortvarige ejerskab af det fædrene bibliotek kan vi når vi nu om dage støder på en bog på DKBK med hans navnetræk i – og gerne også indbundet i et af faderens private skindbind – føle os så godt som fuldt forvissede om, at den pågældende bog også har været en del af Det Lille Slotsbibliotek10.

Som eksempel på ”in eodem vol.” / ”in eodem volum.”-posterne kan nævnes post 11 på side 47, nemlig ”Ejusdem [hvorved sigtes til opslagsordet Caussini (for Nicolas Caussin) 2 poster før] Polyhistor Symbolicus. Paris 1618.” – beskrevet som et 4to-bind befindende 10

22

Om Niels og Mogens Friis’ bogsamling se videre Ilsøe 1995.

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Post 10 og 11 på side 47 i E 1, hvoraf post 11 angives at være “in eodem Volum.” som post 10.

Titelbladene til det første og andet værk i det ovenfor beskrevne samlingsbind, der i E 1 er katalogiseret som henholdsvis post 10 og 11 på side 47.

sig i reol F på hylde III – der med det efterhængte udtryk ”in eodem Volum.” viser tilbage til den forudgående post 10 på side 47, nemlig ”Idem [hvorved sigtes til opslagsordet Caussini (for Nicolas Caussin) 1 post før] de Symbolica Ægyptiorum sapientia. Paris. 1618” – beskrevet som et 4to-bind befindende sig i reol F på hylde III (se illustrationer ovenfor).

Dette samlingsbind eksisterer stadig – det har ligeledes tilhørt Niels og Mogens Friis og har altså også stået på Det Lille Slotsbibliotek. Billeder af det velholdte hvide skindbind med blindtrykt for- (og bag-) perm og af Mogens Friis’ navnetræk forrest i bindet ses på de næste sider.

23

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

At bindet også har stået på Det Store Slotsbibliotek fremgår bl.a. af at der på indersiden af forpermen er skrevet et blyantsnummer – her det firecifrede 5846 – der på et tidspunkt har fungeret som en art markør af det pågældende værks plads på Det Store Slotsbibliotek

Niels Friis’ privatindbinding af den franske jesuit Nicolas Caussins (15831651) to værker “De symbolica Ægyptiorum sapientia” og “Polyhistor symbolicus” begge udgivet i Paris i 1618 af Romain de Beuvais.

24

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Mogens Friis’ navnetræk i det ovenfor beskrevne samlingsbind indeholdende værker af Nicolas Caussin.

Bagsiden af forpermen på det ovenfor beskrevne Caussin-samlingsbind med blyantsnummeret “5846” tilskrevet med stor skrift.

25

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

– efter nr. 5845 og før nr. 5847. Af pladskataloget E 6 fremgår det at samlingsbindet har stået på forsiden (den østvendte side) af Contignatio (se ordforklaringer s. 96) II i Qvadrans II på Asser VI som bind nr.

3 på hylden. Blyantsnumrene vil blive lidt nærmere omtalt side 51 ff. ”In Vol.”-udtrykket ses også anvendt i E 1 om værker, der ikke er selvstændigt udgivne værker, men dele af en antologi, jf. at post 8 på side 72 ”Euagrij Historia Ecclesiastica Græ-Lat. in Vol. Eusebij.”, post 7 på side 189 ”Socratis Historia Ecclesiastica Græ Lat., post 5 på side 190 post 5: “A Sozomeni Historia Ecclesiastica Græ Lat.” og post 1 på side 200 “Theodoriti Historia Ecclesiastica Græ-Lat.” – alle beskrevet som folianter befindende sig i reol A på hylde II og alle udstyret med det efterhængte udtryk ”In Vol. Eusebij” / ”in Vol. Eusebij” – viser hen til post 10 på side 73, nemlig ”Ejusdem [d.e. ”Eusebij Pamphili”] Historia Ecclesiastica, cum Vitâ Constantini Magni Græ-Lat. Genevæ 1612.” – beskrevet som en foliant befindende sig i reol A på hylde II som bind nr. 14 på hylden. Det er lidt forvirrende, at man på den måde bliver forledt til at tro at der er tale om et samlingsbind bestående af 5 selvstændige komponenter, når der i virkeligheden blot er tale om en antologi. Om dette antologibind se nærmere side 148 ff.

De samlingsbindsværker, der i hver af de relevante katalogiseringer refereres til, har været de værker, der mødte en som værk nr. 1 i disse samlingsbind, medens de værker der henvises fra så har været værk 2 eller 3 osv. i disse samlingsbind.

Samlingsbindene genfindes kun i beskeden grad i DKBK’s samlinger, da de i vid udstrækning synes at være blevet splittet op senere i portioner, der hver kun indeholder et værk, og er indbundet på ny i bind der stilmæssigt er samtidige med opsplitningerne. Sådanne opsplitninger har været betinget af senere tiders ønsker om at have bibliotekets værker placeret systematisk, hvorfor det har vist sig nødvendigt at skille bind ad, der indeholdt værker, der emnemæssigt lå fjernt fra hinanden.

Men der er, som vi kan se, heldigvis også samlingsbind, der er blevet bevaret uskadte. Måske fordi man har fundet bindene bevaringsværdige. Det kunne være tilfældet med Niels Friis-bindene vi har set ovenfor.

Men Niels Friis-bindene har trods alt ikke kunnet vide sig sikre. Et in26

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

teressant eksempel herpå er et (oprindeligt) samlingsbind bestående af et bind Terentius og et bind Herodotus, der er katalogiseret i E 1 i følgende 2 poster: post 12 på side 97, nemlig ”Ejusdem [d.e. ”Herodotus”, der er opslagsord i posten 3 pladser før] Clio Græ-Lat. interpr. Ioan Friderico ... Lipsiæ 1609” – beskrevet som et 8vo-bind

Post 12 på side 97, der angiver at være ”in Vol. Terentij Weitzij”, der er post 6 på side 198.

Post 6 på side 198, der er uden “in Vol.”-angivelse, da det er det værk det ovenstående værk er “in Vol.” med.

Titelbladene til de i nærværende afsnit omtalte udgaver af Terentius fra 1610 og Herodot fra 1609 – begge oprindeligt indbundne i et Niels Friis-samlingsbind, der sidenhen er blevet splittet op i to.

27

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Det nye Terentiusbind bestående af forpermen og noget af ryggen af det gamle Niels Friis-samlingsbind suppleret med ny bagperm af pap.

Det nye Herodotbind bestående af bagpermen og noget af ryggen af det gamle Niels Friis-samlingsbind suppleret med ny forperm af pap.

befindende sig i reol H på hylde IV, der med det indskudte udtryk ”in Vol. Terentij Weitzij” viser hen til post 6 på side 198, nemlig ” Idem, 28

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

[d.e. ”Terentius”, der er opslagsord i posten 4 pladser før] Weitzij. Lipsiæ 1610” – beskrevet ligeledes som et 8vo-bind befindende sig i reol H på hylde IV. Samlingsbindet, der har været indbundet i et Niels Friisbind, eksisterer ikke rigtigt længere – kun ruinerne af det – idet man har skåret bindet midt over og forsynet de nu henholdsvis bagpermog forpermløse enkeltbindsstumper (af henholdsvis Terentius-værket og Herodotus-værket)11 med paperstatningsbind, således at Terentius-værket nu om dage fremstår med kun forpermen bevaret af Niels Friis-samlingsbindet og Herodotus-værket omvendt med kun bagpermen bevaret.

Antallet af bind på Det Lille Slotsbibliotek vil jeg under hensyntagen til 1) at antallet af ”in Vol”- og ”in eodem vol.”-angivelser er ganske stort (de trækker ned i bindantallet), og 2) at ”in vol.”-angivelsen også har været anvendt om kapitler i antologier (det trækker ligeledes nedad), samt endelig 3) at biblioteket har rummet en hel del flerbindsværker (værker bestående af fra 2 til 21 bind, hvilket omvendt trækker opad i bindantallet) – skønsmæssigt sætte til 3150.

Chr. Bruun og tilsvarende Knud Bøgh ansætter modsætningsvis antallet af bind i Det Lille Slotsbibliotek til ca. 3.500 (Bruun 1873: 51; Bøgh 1982: 35), hvilket jeg vil betragte som et lige lovlig højt skud, men kun en minutiøs – ingenlunde urealistisk – gennemgang hylde for hylde af Det Lille Slotsbibliotek vil kunne afklare præcist, hvordan biblioteket har været organiseret og hvor mange bind og enkeltværker det har indeholdt.

Der er trods alt tale om et forholdsvis lille bibliotek så opgaven er slet ikke uoverstigelig, ikke mindst fordi det takket være de biblioteksindretningsmæssige oplysninger katalogets enkelte poster indeholder er muligt temmelig præcist at rekonstruere de enkelte binds og værkers placering i bibliotekslokalet, ja undertiden på den enkelte hylde.

Hvorledes har reolerne så været placeret?

I det mindste 2 reoler – A og B synes at have stået direkte op ad hinanden – for hvorledes skal det ellers forklares at bind 1-3 af Cyrillus Alexandrinus’ værker udgivet 1638 i Paris i 7 bind er placeret i reol A på hylde 3, medens bind 4-7 er placeret i reol B ligeledes på hylde 3.

Bindene må have været så høje at de ikke har kunnet fortsætte i reol 11

Se videre Ilsøe 1995: 66, 68.

29

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Bind 1-6 (i 7 – bind 5 er i 2 partes) af”S.P.N. Cyrilli Alexandriæ Archiepiscopi Op og har ene af alle de mange poster i kataloget fået tildelt to reolbogstaver, nem fortsættelse heraf på den tilgrænsende

30

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

pera” udgivet i Paris i 1638. Værket er katalogiseret i E 1 som post 1 på side 60 mlig A og B. Bind 1-3 har stået i reol A på hylde 3 som bind nr. 15-17, bind 4-6 i naboreol B på hylde 3 som bind nr. 1-4.

31

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

A på hylde 4 og derfor er fortsat i naboreolen på samme hylde.

De foranstillede +-tegn er placeret i forbindelse med en revision af samlingen – efter færdiggørelsen af E 1 i 1660 og før Det Lille Slotsbibliotek blev afløst af Det Store Slotsbibliotek efter 1661 i forbindelse med indlemmelsen af Joachim Gersdorffs bogsamling og opstillingen af det nu over tre gange så store Slotsbibliotek i nye reoler – en proces, der var tilendebragt senest i juli måned 1663, hvor overbibliotekar Meibom overdrager Det Store Slotsbibliotek til den nyudnævnte overbibliotekar Peder Schumacher. ”+”-tegnet i E 1 foran en meget stor del af posterne i kataloget markerer at et værk eller et samlingsbind er tilstede i samlingen – et manglende ”+”-tegn det modsatte. ”+”-tegnene er blevet tilskrevet – eller ikke blevet tilskrevet – i forbindelse med en revision af samlingen, der ikke kan være foregået ret længe efter færdiggørelsen af det oprindelige katalog i 1660, da Det Lille Slotsbibliotek allerede senest juli 1663 er afløst af Det Store Slotsbibliotek, der som sagt var 3 gange større.Da der øjensynlig ikke har hersket enighed om hvorvidt ”vide”- og ”in vol.”-poster også skulle forsynes med ”+”-tegn, hvis den post, der henvistes til også var det, har der let kunnet opstå tvivl og misforståelser for senere benyttere af kataloget. Det er således ikke muligt bare at tælle ”+”-tegnene (dem er der ca. 3275 af) sammen og så tro at det tal man kommer frem til er identisk med antallet af bind.

En stor del af de bortkomne og manglende værker er efterfølgende blevet noteret på de ovenfor omtalte indklæbede Ark 1 og Ark 2. Ark 2 synes at have været en slags kladde man har arbejdet med og streget i efter behov når et værk, der syntes at mangle, alligevel kom for en dag. Ud fra dette Ark 2 (der nok burde have været klæbet ind før Ark 1), har overbibliotekar Markus Meibom så udarbejdet en mere endelig mangelliste i skønskrift opdelt ligesom E 1 (og Ark 1) i 3 afdelinger: den latin- og græsksprogede afdeling (14 nummererede poster på side 1, og 4 unummererede nederst på side 2), den nyromansksprogede afdeling kaldet ”Gallici” (27 poster på side 2 og 3) og den germansksprogede afdeling kaldet ”Teutsche” (37 poster på side 3 og 4 hvoraf post 27 ”Ovidii Metamorphosis” rettelig hører til i den latinog græsksprogede afdeling).

Da lige ved en femtedel af de i E 1 katalogiserede værker er uden angivelse af udgivelsesår er det svært at sige noget særligt præcist 32

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

om hvor bredt samlingen har været spredt tidmæssigt. En del årstal er også skrevet forkert. Tidsmæssigt spænder den daterede del af samlingen fra starten af 1500-tallet til 1660. Men der kan selvfølgelig sagtens ligge ældre sager gemt blandt de udaterede poster – det har jeg blot ikke undersøgt i denne omgang.

Ikke uventet bliver der med tiden udgivet flere og flere værker og hovedparten af de daterede værker er da også udgivet fra år 1600 og frem. Men det er værd at hæfte sig ved at medens antallet af værker udgivet efter år 1600 i både den latin- og græsksprogede og den nyromansksprogede afdeling udgør 80 % af de daterede værker, udgør antallet af værker udgivet i samme periode i den germansksprogede afdeling kun 56 % af de daterede værker. Man kan vel nok tillade sig at sige at den germansksprogede afdeling har et lidt mere gammeldags præg set i forhold til de mere moderne afdelinger repræsenteret ved den latin- og græsksprogede og den nyromansksprogede afdeling. Hvilket vel nok bl.a. skyldes, at den tysksprogede bogarv fra familien med de mange Luther-relaterede værker, fylder ganske godt i landskabet.

Langt størstedelen af de i E 1 katalogiserede værker lader sig utvivlsomt genfinde i DKBK’s nu om dage eksisterende samlinger.

Men om det lige er de samme eksemplarer som dengang kan man langt fra altid være sikker på, da der er blevet foretaget store udskiftninger i samlingerne siden 1660. Dubletter er på forskellig vis kommet til og er i mange tilfælde trådt i stedet for de oprindelige eksemplarer, der måske var i knap så god stand eller i knap så flotte bind.

En stor del af de foliantbind jeg har fundet frem er i de såkaldte M & M-bind, der i hovedsagen er blevet skabt i perioden 1664-74. Disse indbindinger er ingenlunde en garant for at man står overfor et af de oprindelige eksemplarer fra Det Lille Slotsbibliotek, for netop i løbet af 1660’erne strømmede det ind med store bogsamlinger med masser af dubletter til værker, der allerede stod på hylderne.

Hvilke eksemplarer, der har overlevet og er blevet underkastet M & M-indbinding, og hvilke der er blevet udskilt og videreekspederet til anden side, lader sig kun i sjældnere tilfælde afgøre.

De ganske mange værker i DKBK’s nuværende samlinger med Niels og Mogens Friis-proveniens er allerede blevet omtalt ovenfor – de har 33

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

for de aller flestes vedkommende mest sandsynligt også stået i Det Lille Slotsbibliotek.

Hvis F3 selv har skrevet et eller andet til i et værk vil jeg også formode, at værket har stået i hans private bibliotek – for hvor skulle det ellers stå?

Et eksempel på et sådant værk kunne være Philippe de Commines’ ”Les memoires” udgivet i Rouen i 1625. Værket er blevet anskaffet af den daværende prins Frederik i 1629 i Angiers under hans Frankrigsrejse fra 1629 til 1630 og for at fastholde mindet om anskaffelsestidspunktet og stedet har han egenhændigt indskrevet såvel år (”Anno 1629.”) som sted (”Angiers.”), sit eget navn (”Fridericus. etc.”), samt endelig en lille sentens på latin (”Fide sed cui Vide.”).

Blyantsnummer 6765 på indersiden af forpermen af Philippe de Commines’ “Les memoires” fra 1625

34

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Philippe de Commines’ “Les memoires” Rouen 1625 er katalogiseret i E 1 på side 243 som post 16.

På Det Lille Slotsbibliotek har værket stået i reol P på hylde VI som nr.

8 på hylden. At værket er flyttet med over på Det Store Slotsbibliotek fremgår dels af at det er forsynet med blyantsnummer, nemlig 6765, dels af at det er katalogiseret i katalog E 6 på side 282 som post 34, hvoraf det fremgår at det har været placeret på bagsiden af Contignatio II i Qvadrans II på Asser IX (en 12mo-hylde)12.

Titelbladet til Philippe de Commines’ “Les memoires” Rouen 1625.

12

Se også Bøgh 1982: 35 og Ilsøe 1999: 557.

35

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

F3’s egenhændige tilskrifter forrest i Philippe de Commines’ “Les me– moires” Rouen 1625.

36

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Et andet eksempel kunne være Cort Aslaksens ”Oratio theologico-historica” udgivet i København i 1621, som F3 har ejet et eksemplar af i hvilket han på forsatsbladet har skrevet dels sit navn ”Fridericus”, dels sit valgsprog ”Dominus providebit” (”Herren vil råde / være mit forsyn”).

Værket er katalogiseret i E 1 på side 20 som post 2 – det har på Det Lille Slotsbibliotek stået i reol I på hylde 5.

Katalogiseringen af Cort Aslaksens “Oratio theologica-historica” fra 1621 i post 2 på side 20 i E1 .

Titelbladet til F3’s eksemplar af Cort Aslaksens “Oratio theologica-historica” fra 1621

37

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Det genfindes i E 6 på side 142, hvor det fremgår at det har været placeret på den østvendte side af Contignatio I i Qvadrans II på Asser IV som bind nr. 34.

Prins Frederiks (den senere F3’s) egenhændige tilskrift i Cort Aslaksens “Oratio theologico-historica” fra 1621.

Endelig kan vi være helt sikre på at de ikke så få værker med personlig dedikation til Frederik II, Christian IV eller F3, der i E 1 er forsynet med noten ”cum manu authoris / autoris”, også har stået på Det Lille Slotsbibliotek, da de jo ellers ikke ville være blevet forsynet med den pågældende note i kataloget.

Blandt disse dedikationsværker skal følgende 6, som det har været muligt at fremfinde, illustreres på de næste sider:

38

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

1) Johannes Gryphianders13 ”De Weichbildis Saxonicis sive Colossis Rulandinis urbium qvarundam Saxonicarum, Commentarius Historico-Juridicus” udgivet i Frankfurt i 1625.

Værket er katalogiseret i E 1 på side 89 som post 10, hvoraf det fremgår at det på Det Lille Slotsbibliotek har stået i reol H på hylde V. Det genfindes i Det Store Slotsbibliotek, hvor det har været placeret på vestsiden af Contignatio I i Qvadrans II på Asser VI som 4to-bind nr. 5 på hylden (jvf. E 6 side 189 post 5)14.

Titelbladet til Johannes Gryphianders ”De Weichbildis Saxonicis sive Colossis Rulandinis” udgivet i Frankfurt i 1625.

13 fatter.

14

Johannes Gryphiander (1580-1652) – tysk jurist og juridisk-historisk forForoven på forpermen ses det udviskede blyantsnummer ”2986”.

39

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Johannes Gryphianders dedikation til prins Frederik i hans ”De Weichbildis Saxonicis sive Colossis Rulandinis” udgivet i Frankfurt i 1625.

Katalogiseringen af Johannes Gryphianders ”De Weichbildis Saxonicis sive Colossis Rulandinis” udgivet i Frankfurt i 1625 i E 1 på side 89 som post 10.

Bemærk noten ”cum manu autoris”.

40

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

2) Elias Reusners15 ”Basilikōn opus genealogicum catholicum de praecipuis familiis imperatorum, regum, principum, aliorumque procerum Orbis Christiani” udgivet i Frankfurt i 1592.

Titelbladet til Elias Reusners ”Basilikōn opus genealogicum catholicum” udgivet i Frankfurt i 1592.

15

Elias Reusner (1555-1612) – tysk historiker.

41

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Elias Reusners egenhændige dedikation til Christian IV (C4) af sit værk ”Basilikōn opus genealogicum catholicum” udgivet i Frankfurt i 1592. C4 var i 1592 rigtignok konge af navn, men ikke af gavn, da Danmark i perioden 1588 til 1596 – indtil han blev myndig – styredes af det 4 mand store tilforordnede Regeringsråd bestående (i 1592) af de 4 rigsråder Niels Kaas (kansler), Peder Munk (rigsadmiral), Hack Holgersen Ulfstand og Jørgen Rosenkrantz.

I dedikationen får Elias Reusner i skyndingen C4 udnævnt til greve af Altenburg. Der skulle have stået Oldenburg. Forvekslingen beror formentlig på et tilnærmelsesvist sammenfald mellem udtalen af de to stednavne i Reusners dialekt.

42

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Katalogiseringen af Elias Reusners ”Basilikōn opus genealogicum catholicum” udgivet i Frankfurt i 1592 i E 1 på side167 som post 5. Bemærk noten ”cum manu authoris”.

3) Peder Jensen Winstrups16 ”Psalmus LI”, udgivet i København 1595.

Titelbladet til Peder Jensen Winstrups ”Psalmus LI” udgivet i København i 1595.

16 Peder Jensen Winstrup (1549-1614) – dansk biskop – over Aarhus Stift 1587-1590 og over Sjællands Stift fra 1591.

43

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Peder Jensen Winstrups dedikation til C4 i sin “Psalmus LI” udgivet i København i 1595.

44

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Katalogiseringen af Peder Jensen Winstrups “Psalmus LI” udgivet i København i 1595 i E 1 på side 214 som post 5. Bemærk noten ”cum manu authoris”.

4) Jakob Stolterfohts17 ”Consideratio visionum apologetica” udgivet i Lübeck i 1645.

Titelbladet til Jakob Stolterfohts ”Consideratio visionum apologetica” udgivet i Lübeck i 1645.

17

Jakob Stolterfoht (1600-1668) – tysk lutheransk teolog og præst.

45

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Jakob Stolterfohts dedikation til F3 i sin “Consideratio visionum apologetica” udgivet i Lübeck i 1645.

Katalogiseringen af Jakob Stolterfohts “Consideratio visionum apologetica” udgivet i Lübeck i 1645 i E 1 på side 311 som post 9. Bemærk noten ”cum manu authoris”. Værket har stået i reol N på hylde VII.

46

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

5) Niels Hemmingsens18 ”Postilla seu Enarratio Evangeliorum” udgivet i København i 1561.

Titelbladet til Niels Hemmingsens ”Postilla seu Enarratio Evangeliorum” udgivet i København i 1561.

18 Niels Hemmingsen (1513-1600) – dansk teolog og forfatter til talrige teologiske skrifter.

47

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Niels Hemmingsens dedikation til F2 i sin ”Postilla seu Enarratio Evangeliorum” udgivet i København i 1561.

48

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Katalogiseringen af Niels Hemmingsens “Postilla seu Enarratio Evangeliorum” – udgivet i København i 1561 – i E 1 på side 95 som post 11. Bemærk noten ”cum manu autoris”.

5) Niels Hemmingsens ”Enarratio viginti et unius Psalmorum Davidis” udgivet i Genf i 1592.

Titelbladet til Niels Hemmingsens ”Enarratio viginti et unius Psalmorum Davidis” udg. i Genève i 1592.

49

Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

Niels Hemmingsens dedikation til C4 i sin ”Enarratio viginti et unius Psalmorum Davidis” udgivet i Genève i 1592.

50

F3’s blyantsnumre

Katalogiseringen af Niels Hemmingsens “Enarratio viginti et unius Psalmorum Davidis” – udgivet i Genève i 1592 – i E 1 på side 95 som post 9.

Bemærk noten ”cum manu autoris”.

hertil nu

F3’s blyantsnumre En lang række værker på DKBK, der ikke er udgivet senere end 1663 – herunder også bøger, der vides at have stået på Det Lille Slotsbibliotek – er udstyret med et sekundært tilføjet op til 4 cifre langt blyants– nummer, der som oftest er skrevet med en meget stor og ofte lidt sjusket skrift (undertiden på hovedet i forhold til bogens læseplan), snart på indersiden snart på ydersiden af enten bindets forperm eller bindets bagperm, snart på bindets ryg, snart på et af de løse for- eller bagsatsblade eller bag på titelbladet, kort sagt alle mulige iøjnefaldende steder set i forhold til en nem og hurtig genfinding af nummeret på eller i dette eller hint bind.

Blyantsnumre forekommer aldrig på eller i foliantbind, men udelukkende ved de mindre bindstørrelser 4to, 8vo og 12mo.

Harald Ilsøe underkastede i slutningen af 1990’erne i sit monumentale værk ”Det Kongelige Bibliotek i støbeskeen” fænomenet , der indtil da havde stået uforklaret, en nærmere undersøgelse, og fandt frem til at blyantsnumrene refererede til det bibliotek F3 havde stående på Københavns slot anno 1663 – nemlig Det Store Slotsbibliotek – som blev skabt ved en sammenlægning af Det Lille Slotsbibliotek (bestående af F3’s eget oprindelige bibliotek + de samlinger, der var indgået i det som arvegods fra familien + Niels og Mogens Friis’s engang i midten af 1650’erne erhvervede bibliotek) og Joachim Gersdorffs i 1661 erhvervede bibliotek, over hvilke sammenbragte biblioteker på tilsammen lidt over 10.000 bind der foreligger et glimrende og udførligt samtidigt bestandskatalog, nemlig DKBK-arkivaliet E 6.

E 6 er helt uden nummerangivelser, der kunne minde om de gamle blyantsnumre, men rækkefølgen af de i E 6 katalogiserede bind mod51

F3’s blyantsnumre

svarer temmelig nøje rækkefølgen af blyantsnumrene på de fysiske bind katalogiseringerne refererer til, hvorfor det må formodes at bly-

Blyantsnummer “8475” på indersiden af forpermen på et af værkerne fra Det Lille Slotsbibliotek, som vi allerede har mødt, nemlig det på side 45-46 omtalte og afbildede dedikationseksemplar af Jakob Stolterfohts “Consi– deratio visionum” udgivet i Lübeck i 1645. På Det Store Slotsbibliotek har værket stået placeret på bagsiden af Contignatio III i Qvadrans I på Asser VII som bind nr. 22.

52

F3’s blyantsnumre

Side 312 i E 6, hvor de første 16 kvartbind (ud af 31) på Asser V i Qvadrans I på forsiden af Contignatio III står opregnet.

53

F3’s blyantsnumre

antsnumrene af en eller anden grund er blevet påført bibliotekets enkelte bind for at angive den rækkefølge de har skullet opstilles eller har været opstillet i.

Om blyantsnumrene skriver Ilsøe uddybende: ”I overensstemmelse med bøgernes gruppering efter sproget, de er skrevet på, med de latinske i spidsen og de hollandske til sidst, findes de laveste numre i bøger på latin og de højeste i bøger på hollandsk. Bøger med numre, der følger umiddelbart efter hinanden, står som regel også umiddelbart efter hinanden i katalogen, og forekommer der et mindre nummerinterval mellem to af de identificerede bøger, ses de som regel at være anført i katalogen efter hinanden med et til intervallet svarende antal titler imellem sig. Undtagelser findes, men de er gennemgående små og uvæsentlige og består hovedsagelig af mindre divergenser opstået ved, at katalogen har et par titler ombyttet i sammenhængen” (Ilsøe 1999: 155)19.

Som eksempel på en fortløbende række af værker opregnet et tilfældigt sted i E 6, der modsvares af en fortløbende række af blyantsnumre påført bindene, vil der side 55 til 62 nedenfor blive præsenteret 15 titler med billede af hvert enkelt værks blyantsnummer og titelblad20. Deres katalogisering i E 6 fremgår af katalogets side 312 (se foto foregående side) fra overskriften: “Assere V. Vol: In 4o: 35” – d.e. oversat “35 kvartbind på Asser V [i Qvadrans I på østsiden af Contignatio III]” og nedefter.

Om meningen med blyantsnumrene skriver Ilsøe: ”Forklaringen på blyantsnummereringen er formentlig, at bøgerne i de mindre formater inden sammenfletningen [af Det Lille Slotsbibliotek og Gersdorffs bibliotek, RHC] i den endelige opstilling, som ligger til grund for katalogen, er blevet ordnet og afmærket med et tal, så de successivt kunne finde deres plads på reolerne i den numerisk angivne rækkefølge. I arbejdets sidste fase er rækkefølgen så blevet justeret med et par småændringer her og der, uden at blyantsnummereringen er blevet ændret. Dog må en enkelt større omordning have fundet sted af en gruppe teologiske bøger, som ifølge deres høje numre skulle forventes opstillet til sidst, men faktisk forekommer i katalogens første oktavrække. Et eksemplar af Niels Hemmingsens latinske Postille fra 19 Jvf. nedenfor side 56, hvor bogen med blyantsnummer ”7331” i E 6 følger umiddelbart efter bogen med blyantsnummer ”7329”.

20 Bind nr. 13 på hylden har jeg desværre ikke kunnet identificere.

54

F3’s blyantsnumre

1561 (LN 870 eks. 1) skulle ifølge blyantsnummeret 917721 på spejlet stå anført ca. s. 420 i katalogen, men er faktisk placeret som nr. 9 på s. 2. Ingen tvivl er mulig, for der er som anmærket i katalogen tale om

Bind 1 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III. “La Biblia – 1569” skriver kataloget kort. Det drejer sig om den spanske teolog Casiodoro de Reinas (ca. 1520 til 1594) oversættelse til spansk af Det Gamle og Det Nye Testamente. Den pågældende bibeloversættelse går under navnet ‘’Biblia del Oso’’, d.e. ‘’Bjørnebibelen’’ på grund af den honningglade bjørn, der er afbildet midt på titelbladet. Hammeren over bjørnens hoved er udset til at dræbe bjørnen når den irriteret over ikke at kunne komme ind til honningen skubber hammeren væk og efterfølgende får den i hovedet (bjørnekranier er ganske skrøbelige). Metoden med hammeren benyttedes også i det sydlige Ural i Rusland. Her på svejtsisk grund er den smukt skildret i bogtrykker Apiarius fra Berns logo (han hed på tysk “Biener”, hvilket modsvarer latin “apiarius”, d.e. “biavler”), så egentlig er det bierne, der sværmer omkring bjørnen på billedet, der er logoets helte og bjørnen, der er skurk.

Første ciffer i blyantsnummeret “7328” er ikke let at tyde – står der mon “1”, “4”, “7” eller “9”? – på grund af stregkodeetiketten, der lidt uheldigt er blevet klæbet delvist henover i slut-1970’erne, hvilket til gengæld giver os et sikkert bevis på at man på det tidspunkt det blev gjort ikke har haft den ringeste anelse om hvad blyantsnumrene betød.

21

Se illustration side 69.

55

F3’s blyantsnumre

Bind 2 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7329”.

Bind 3 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio II med blyantsnummer “7331“. Titelbladet mangler — så derfor i stedet fol. A1r.

56

F3’s blyantsnumre

Bind 4 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7330”.

Bind 5 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7332”.

57

F3’s blyantsnumre

Bind 6 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7333”.

Bind 7 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7334”.

58

F3’s blyantsnumre

Bind 8 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7335”.

Bind 9 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7336”.

59

F3’s blyantsnumre

Bind 10 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7337”.

Bind 11 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7338”.

60

F3’s blyantsnumre

Bind 12 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7339”.

Bind 14 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7341”.

61

F3’s blyantsnumre

Bind 15 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7342”.

Bind 16 på Asser V i Qvadrans 1 på østsiden af Contignatio III med blyantsnummer “7343”.

62

F3’s blyantsnumre

et eksemplar med håndskreven dedikation til Frederik Il22. Det samme gælder et eksemplar fra Gersdorffs bibliotek af Det nye Testamente på græsk og latin, som er forsynet med nummer 9174, men er placeret på s. 2 som nr. 6. Da de to bøgers placering i katalogen er korrekt i henhold til dennes plan, må det antages, at en større eller mindre gruppe teologiske bøger på latin oprindelig og måske foreløbig har været opstillet til sidst, men så er blevet flyttet ved en slutrevision, inden katalogen blev affattet, subsidiært renskrevet, uden at nummeret er blevet rettet” (Ilsøe 1999: 155, 157).

Den af Ilsøe foreslåede forretningsgang vedr. blyantsnummereringen skal vel forstås sådan at man først har udvalgt og ordnet to grupperinger bøger fra henholdsvis Det Lille Slotsbibliotek og Gersdorffs bibliotek, der skulle flettes sammen til Det Store Slotsbibliotek, dernæst har afmærket dem med blyantsnumre fortløbende på tværs af grupperingerne (f.eks. først givet et nummer til en bog i den ene gruppering, dernæst har givet det efterfølgende nummer til en bog i den anden gruppering, der skulle følge efter den første osv.) for så til sidst at flette de to grupperinger sammen på hylderne i det bibliotek, der skulle blive Det Store Slotsbibliotek.

Det er selvfølgelig en mulighed, men hvis man allerede havde taget stilling til bøgernes rækkefølge i Det Store Slotsbibliotek kunne man ligeså godt have flettet Det Lille Slotsbibliotek og Gersdorffs bibliotek sammen straks og placeret bøgerne ”rigtigt” på hylderne og dermed undgået hele maset med at nummerere alle de mange værker i de små formater i to adskilte grupper for så først efterfølgende at flette grupperne sammen.

Og hvorfor har folianterne ikke fået samme behandling? De har jo også skullet flettes sammen.

Og hvordan kan det være at det er de hollandske bøger, der står til sidst i E 6?

Og hvordan har man overhovedet kunnet få plads til Gersdorffs bibliotek, der rummede over dobbelt så mange bind som Det Lille Slotsbibliotek havde gjort? Det har man også skullet have styr på først.

Lad os starte med pladsproblemet.

22

”Est ipsum Exemplar quod Actor Frid II Regi obtulit” lyder noten i E 6.

63

F3’s blyantsnumre

Det Lille Slotsbibliotek indeholdt som det vil fremgå ovenfor blot 16 reoler, som jeg går ud fra har været placeret op ad væggene i bibliotekslokalet, der i så fald har været indrettet som salsbibliotek23, som var den fremherskende biblioteksindretningsform på den tid, med et reolfrit gulvareal, hvor der har kunnet placeres læseborde / læsepulte og eventuelle pyntegenstande såsom globusser og rariteter.

Hvis bibliotekslokalet har været det samme man placerede Det Store Slotsbibliotek24 i har man udover en dør i sydsiden af lokalet skullet tage hensyn til kaminen i vestsiden og vinduerne i nordsiden, hvorfor jeg ville foreslå følgende fordeling af reolerne for Det Lille Slotsbibliotek med hyldeantal anført i parentes efter reolnavn: Østsiden af lokalet: reol A (8), reol B (8), reol C (7), reol D (8), reol E (3) Sydsiden af lokalet: reol F (8), reol G (8), reol H (8), reol I (8), reol K (3) Vestsiden af lokalet: reol L (8), reol M (8), kaminen, reol N (8), reol O (9) Nordsiden af lokalet: reol P (8), vindue, reol Q (9) Det giver en vis form for harmoni.

Der kan udmærket tænkes at have været flere disponible hylder end benyttede hylder i reolerne – det ved vi ikke noget om. Hvorfor vi heller ikke ved om nogle af Det Lille Slotsbiblioteks reoler er blevet genbrugt til Det Store Slotsbibliotek. Men det kan meget vel tænkes at have været tilfældet – der er eksempelvis en vis overensstemmelse f.s.v.a. hyldeudnyttelsesgrad mellem de 4 første reoler i sydsiden af 23 Se videre herom i NLB i artiklerne ”Salsbibliotek” og ”Biblioteksvæsen”.

24 Iflg. Bøgh 1982-1983: 79 var Det Store Slotsbibliotek placeret på anden etage i den sydlige ende af Københavns Slot med indgang fra den sydlige vindeltrappe i slotsgården ad den vestre dør til et ca. 14 m x 14 m stort lokale, der mod øst grænsede op til et andet lokale på etagen (med indgang ad den østre dør), der lå direkte over slotskirken på første etage. Den nye stort anlagte danske bibliotekshistorie fra 2021 har øjensynligt misforstået indholdet af Knud Bøghs skarpsindige artikel og i hele to sammenhænge fået placeret biblioteket ”oven på slotskirken” (DB 2021 I: 93 spalte 1 og enslydende DB 2021 I: 103 spalte 1). Knud Bøgh har gjort sig store anstrengelser for at finde frem til bibliotekets placering på det gamle slot – lige præcist ikke ovenover slotskirken – så det er ærgerligt at man nu - tilmed med direkte henvisning til ham – har formået at skrive lige det modsatte af hvad han – Knud Bøgh – er kommet frem til.

64

F3’s blyantsnumre

lokalet på Det Lille Slotsbibliotek (8, 8, 8, 8) og de 4 reoler i sydsiden af lokalet på Det Store Slotsbibliotek (8, 8, 7, 7) – men det kan jo være et tilfælde.

Men der er også bygget nyt (eksempelvis over dørene) og flyttet rundt langs væggene, men vigtigst af alt blev det store ledige gulvareal som noget helt nyt inddraget til henholdsvis ”De 10 Borde”, hvor man placerede polyglotbiblerne – med dertil hørende litteratur – og de tre kæmpestore dobbeltreoler bestående tilsammen af 24 4-5 meter høje reolsøjler à 12 hylder, der nok kunne have rummet hele Gersdorffs bogsamling, hvis ellers ikke den skulle have været splittet op og blandet med Det Lille Slotsbiblioteks oprindelige bogbestand.

I denne ombygningsperiode med støvende og støjende tømrere og snedkere må man forestille sig at Det Lille Slotsbibliotek har været placeret andetsteds – pænt ordnet som det altid havde stået – f.eks. i Slotskirken. Gersdorffs bibliotek er til en start vel midlertidigt forblevet hvor det havde stået i mange år – nemlig i biblioteket i Gersdorffs gård, der lå ca. hvor Hotel d’Angleterre nu om dage er placeret, for så at være blevet overført til Københavns Slot til det lokale i stueetagen, hvor senere det Calvinske Kirkerum blev indrettet til C5’s hustru – Charlotte Amalie af Hessen-Kassel (hun var reformert)25.

Bøgerne fra de to biblioteker – Det Lille Slotsbibliotek og Gersdorffs bibliotek – er efter ombygningen af bibliotekslokalet blevet placeret på borde og hylder følgende det system, der i det mindste blev det fremherskende i starten af Det Store Slotsbiblioteks ”liv”, hvilket vil sige først efter sprog, så efter fag og dernæst efter format.

Hovedopdelingskriteriet efter sprog resulterede i 10 undergrupperinger: de gamle sprog samlet i en gruppering 1) omfattende værker på græsk, latin og hebraisk; de moderne sprog underopdelt i følgende grupperinger af værker på 2) fransk, 3) engelsk, 4) spansk / portugisisk, 5) italiensk, 6) hollandsk, 7) tysk, 8) dansk, 9) svensk og 10) islandsk.

Det næstfølgende opdelingskriterium efter fag resulterede i følgende underopdelinger (om muligt) af hver af ovenstående 10 sprogligt betingede undergrupperinger i værker omhandlende 1) teologi, 2) jura, 3) medicin, 4) naturvidenskab, 5) humaniora og andre discipliner.

25

Se fodnote 8 i Bøgh 1982-1983: 85.

65

F3’s blyantsnumre

Og endelig resulterede det tredje opdelingskriterium efter format (igen om muligt) i følgende 4 underafdelinger af hver af de ovenfor opregnede undergrupperingers underopdelinger i værker der af format var enten 1) in folio, 2) in 4to, 3) in 8vo eller 4) in 12mo.

Side 17 i E 4. De hollandsksprogede bøger – kaldet “Belgici” – har stået i østenden af Contignatio III i Qvadrans IV mellem de italiensksprogede og tysksprogede bøger (der følger på næste side af kataloget).

Disse mange opspaltninger (plus visse yderligere opspaltninger af f.eks. den teologiske og den naturvidenskabelige underopdeling), 66

F3’s blyantsnumre

fremgår på ganske overskuelig måde af DKBK-arkivaliet E 4 (”Enumeratio librorum Bibliothecæ Serenissimi ac Potentissimi Regis Friderici Tertii”), der formentlig er forfattet kort efter færdigopstillingen af Det Store Slotsbibliotek, dels som en nøgtern oversigt / inventarium over bøgernes placering på hylderne, dels som en flot introduktion til det nyindrettede bibliotekslokale, som det lille værks forfatter – overbibliotekar Markus Meibom – givetvis har haft en stor andel i anlæggelsen af.

Om E 4 står der i Indsigt 1994: 33 bl.a. følgende: ”Indeholder en summarisk optælling af bøgernes antal i de forskellige fag og videnskaber, i alt 9.899 bd. Forfattet i anledning af Peder Schumachers overtagelse af biblioteket 1663 18/7.” Der henvises sammesteds til Werlauff 1844: 46 (fodnote o), hvor der dog ikke står noget specifikt om at anledningen til udfærdigelse af E 4 skulle være Peder Schumachers overtagelse af biblioteket.

Hvis tidspunktet for udfærdigelsen af E 4 skulle falde nogenlunde sammen med Peder Schumachers overtagelse af biblioteket i juli 1663 som den er attesteret i E 6, måtte man vel forvente at der var samme antal bind at overtage i forbindelse med kvitteringen for biblioteket i juli 1663 som der var optalt bind i E 4, men der er tale om temmelig forskellige tal: 10.23126 bind i E 6 overfor 9.899 bind i E 4 (iflg. Indsigt 1994: 33).

Ydermere kan man hæfte sig ved, at E 4’s valg af benævnelser på f.eks. hylder og reoler afviger en del fra E 6’s valg af benævnelser på samme, hvilket giver mig anledning til at tro at E 4 er skrevet en rum tid før E 6 og at man i tidsrummet mellem affattelsen af E 4 og affattelsen af E 6 har udnyttet tiden til i nogle tilfælde at finde frem til nogle mere præcise betegnelser på hylder og reoler end dem man havde kreeret til E 4. Ordet ”tabula” anvendes f.eks. i E 4 både i betydningen ”hylde” og ”bord”, medens det i E 6 udelukkende anvendes i betydningen ”bord” – og man om ”hylde” anvender ordet ”asser”. Det med ”tabula” – i betydningen ”hylde” – beslægtede ”contabulatio”, der i E 4 anvendes om hver af de tre store dobbeltreoler midt i lokalet, bliver formentlig ved samme lejlighed udrangeret og erstattet i E 6 af det ellers om almindelige enkeltsidede vægreoler anvendte ”contignatio”.

26 Jeg er ved min sammentælling kommet frem til et tal, der er en lille smule lavere, nemlig 10.194 bind (2719 in folio, 3036 in 4to, 3155 in 8vo og 1284 in 12mo).

67

F3’s blyantsnumre

Endelig må det konstateres at der er en mindre sektion værker, der iflg. E 6 er blevet placeret et andet sted end de var placeret iflg. E 4. Hermed tænker jeg på de belgiske (dvs. på nederlandsk skrevne) bøger, der iflg. E 4 var placeret mellem de italiensksprogede og de

Denne hollandsksprogede bog har været placeret på Det Store Slotsbibliotek i Cubiculum interius i Qvadrans 2 på Asser II som bind nr. 8 af de 11 bind in 12mo på denne hylde, der også rummer 22 bind in 8vo. Værket er katalogiseret i E 6 side 419 (som 12mo-post nr. 8). Efter Københavns brand i 1728 er værket i 1730 blevet doneret til det nye Universitetsbibliotek, hvorfra det i nyere tid er vendt tilbage til DKBK. Værkets ikke helt tydelige blyantsnummer – foroven under Universitetsbibliotekskatalogiseringen “Ned. 18480” – er “9167”.

tysksprogede bøger i en af de tre store dobbeltreoler inde i bibliotekslokalet, men iflg. E 6 er blevet placeret helt til sidst i systemet og så tilmed ude i baglokalet kaldet ”cubiculum interius”27 (for i stedet at blive erstattet af nogle øjensynligt mere interessante og præsentable 27 ”Cubiculum” har på latin bl.a. betydningen ”soveværelse”. Overbibliotekar Peder Schumacher omdøber sidenhen lokalet til ”conclave interius”, hvilket blot er et andet navn for ”cubiculum interius”.

68

F3’s blyantsnumre

Blyantsnummer ”9177” i det til F2 dedicerede eksemplar af Niels Hemmingsens ”Postilla seu Enarratio Evangeliorum” udgivet i København i 1561, som vi allerede har mødt side 47-49. På Det Store Slotsbibliotek har værket stået i den lange lave reol over ”De 10 Borde” på Asser XII (anden hylde fra venstre) som bind nr. 9 blandt hyldens 24 bind in 8vo.

kunst- og arkitekturværker – herunder også nogle hollandske – inde i bibliotekslokalet)28.

Denne ”belgiske rokade” er i sig selv ikke så vigtig som rokade, selvom den blotlægger et brud på de hidtidige opstillingsprincipper. Nok så 28 Antallet af hollandsksprogede bind i Cubiculum interius løber iflg. E 6: 416-420 op i 96 bind. Fra Gersdorff arvede F3 82 bind så der har ikke været meget hollandsksproget stof på Det Lille Slotsbibliotek.

69

F3’s blyantsnumre

vigtig er den, fordi den giver os et nyt relativt igangsættelsestidspunkt for hvornår blyantsnummeringerne kan være påbegyndt, nemlig efter udarbejdelsen af E 4 – og med udgangspunkt i det efterfølgende en smule omgrupperede Store Slotsbibliotek – al den stund de nederlandsksprogede bøger, der er udstyret med de højeste blyantsnumre (helt i overensstemmelse med deres E 6-placering), ville have fået (lavere) numre, der harmonerede med de forudgående italienske bøger og de efterfølgende tyske bøger, dersom blyantsnummeringen var blevet påbegyndt før udarbejdelsen af E 4.

Dermed falder Ilsøes forklaring om at blyantsnummereringen har været et led i sammenfletningen af Det Lille Slotsbibliotek og Gersdorffs bibliotek til jorden.

Skulle man være skeptisk anlagt ville man måske kunne hævde at E 4 var yngre end E 6 og at placeringen af de ”belgiske” bøger på deres E 4-plads var forårsaget af at man ville rette op på den fejl man havde begået i E 6 ved at placere dem sidst i systemet når de nu engang hørte til i mellemrummet mellem de italienske og tyske bøger, men den forklaring kan ikke komme på tale. E 4 er nemlig som allerede nævnt skrevet af overbibliotekar Markus Meibom og da han forlod sin post i forbindelse med Peder Schumachers tiltræden i juli 1663 kan han ikke have haft ansvaret for noget, der måtte være sket efter hans fratræden.

Men hvad har blyantsnumrene så skullet gøre godt for?

Og er de blevet skrevet ind i bøgerne i de små formater før eller efter udfærdigelsen af E 6? Dette spørgsmål lader sig let besvare takket være Ilsøes fine opdagelse af at visse bøger, der af en eller anden grund har været placeret ude i baglokalet ”cubiculum interius” efter de hollandske bøger, er blevet forsynet med meget høje blyantsnumre for efterfølgende at være blevet hentet ind i bibliotekssalen og placeret på deres efter systematikken rette pladser – inden de blev skrevet ind i E 6-kataloget, hvor deres rette placering i starten af biblioteket (på en af oktavhylderne i håndbogsreolarrangementet over ”De Ti Borde” til højre lige når man kom ind i bibliotekslokalet) fremgår med al ønskelig tydelighed, hvilke oplysninger tilsammen beviser, at blyantsnumrene er blevet indskrevet i eller på bøgerne i de små formater inden – og hverken samtidigt med eller efter – udfærdigelsen af E 6.

70

F3’s blyantsnumre

Jeg kunne forestille mig at man er kommet på ideen med blyantsnumrene i forbindelse med forberedelserne til udarbejdelsen af E 6, hvori samtlige Det Store Slotsbiblioteks bind skulle protokolleres minutiøst – reol for reol og hylde for hylde – følgende deres nu fastsatte placering i den store samling, der på det tidspunkt rummede over 10.000 bind – tre gange flere end Det Lille Slotsbibliotek havde rummet.

Udfærdigelsen af det store pladskatalog har indebåret at hver eneste bog på hylderne har skullet placeres foran en registrator, der har skullet udtænke og skriftligt nedfælde en koncentreret gengivelse af titelbladets (titelbladenes hvis der er tale om et af de mange samlingsbind) indhold, hvortil kom angivelse af oplysninger om format, evt. noget om værkets indbinding eller proveniens, placering i bibliotekslokalet (i hvilken reol, på hvilken hylde og på hvilken plads på hylden). Alt i alt et gigantisk og meget tidskrævende arbejde.

Man har formodentlig hurtigt indset at udarbejdelsen af E 6 ikke kunne være noget en mand kunne klare alene.

E 6 synes ganske vist – på visse få og sekundære tilføjelser nær – skrevet med samme hånd og med en sådan regelmæssighed og orden at der må være tale om en renskrift foretaget af en renskriver efter mere kladdeagtige forlæg på lister eller sedler, der sagtens kan være udfærdiget af mere end en registrator Registratorerne har vel skullet sidde ved flytbare borde med god plads og skriverekvisitter og tænke og skrive, medens andre – boghenterne (eller som de hed dengang: opvarterne) – skulle sørge for tilvejebringelsen af bøgerne, der skulle præsenteres for registratorerne i nøjagtig den rækkefølge de stod på hylderne, for efterfølgende efter tilendebragt protokollering at blive bragt tilbage hvor de hørte hjemme i den samme reol, på den samme hylde og på nøjagtigt den samme plads på hylden.

Fremhentningen af de nederst placerede bøger på hylderne – folianterne – ville blive ganske uproblematisk. De var (stort set) alle sammen til at nå fra gulvet og så ”kraftigt byggede” at når man tog en af dem ud blev der et hul tilbage i rækken på hylden, som man så bare skulle sætte bogen tilbage i når en af registratorerne var færdig med den.

Sværere ville det blive når man skulle op i de mindre formater, hvor 71

F3’s blyantsnumre

det var påkrævet at anvende stige for at nå op i de undertiden 4-5 meter høje reoler, hvorfra det ikke ville være hensigtsmæssigt at hente bøgerne ned og bringe dem op igen en ad gangen – der ville komme til at gå uforholdsmæssigt meget tid på nedhentningen og opbringningen af de enkelte bind for boghenterne, og registratorerne kunne så bare sidde og vente imens – og hvis man tog flere ned ad gangen ville der før eller siden komme rod i bøgernes fastlagte rækkefølge enten når de blev præsenteret for registratorerne eller når de blev sat tilbage. Med mindre et eller andet simpelt ydre kendetegn gjorde det muligt at sætte bøgerne hurtigt i orden både på registratorernes arbejdsborde og oppe på hylderne når de blev sat tilbage.

Det er så her jeg formoder blyantsnumrene er kommet ind i billedet.

For at sikre en flydende arbejdsgang for registreringen af bøgerne på hylderne over folianthylderne har man – formoder jeg – før registreringen overhovedet er gået i gang fået nogle29 medarbejdere til at nummerere bøgerne i de små formater i en vedtagen fortløbende rækkefølge, der fulgte Det Store Slotsbiblioteks opstillingssystematik, med blyantsnumre, der blev påført bindene, hvor på dem det nu bedst kunne flaske sig og vel at mærke der hvor bindene stod – oppe i reolerne – uden at man gik ned på gulvet med hvert enkelt bind for at skrive nummeret der og så stige op igen. Hvert bind er blevet taget ud af hylden med den ene hånd samtidigt med at man på den ene eller den anden måde har markeret det nu opståede mellemrum med den anden hånd, f.eks. ved hjælp af en lineal eller et stykke stift pap; herefter har man trukket sin blyant frem og uden at have noget at kunne støtte sig til eller holde i for at undgå at dratte ned fra højderne, med store og undertiden ubehjælpsomme nærmest i luften svævende cifre påført det bind man nu havde ude af reolen det relevante løbenummer, og endelig stukket bindet tilbage på sin plads og gået videre med det næste. Man kan ganske hurtigt have fået arbejdet fra hånden på denne måde og uden at registratorerne, der formentlig slet ikke var kommet i gang med deres arbejde endnu, har skullet sidde og spilde deres tid på at vente på at hver enkelt bog blev bragt ned og op igen.

Blyantsnummereringen er – viser det sig – ikke fortløbende fra 1 og opefter. Harald Ilsøe skriver: ”Et mindre problem frembyder den omstændighed, at det ikke er lykkedes at finde bøger med numre mellem 29

72

”Nogle” skriver jeg – for alle numrene er ikke skrevet af den samme hånd.

F3’s blyantsnumre

4000 og 4999, ligesom det af sammenhængen fremgår, at nummerrækken med 3000-tal ikke kan være ført til ende (s. 193 forekommer der en bog med nr. 3053, s. 197 en bog med nr. 5165). Det skyldes formodentlig, at man på forhånd har fundet det praktisk at opdele bestanden af mindre formater i løseligt anslået to halvdele, den første begyndende med nr. 1, den anden med nr. 5000 eller 5100, så at nummereringen af sidstnævnte række kunne påbegyndes uden at afvente færdiggørelsen af den første. Nummerrækken afsat til den første halvdel er så blot ikke blevet fuldt udnyttet” (Ilsøe 1999: 157).

Det var naturligvis en mulighed, men så travlt havde man vel heller ikke?

Lad os vende tilbage til de af Ilsøe registrerede 2 blyantsnumre 3053 og 5165.

Bindet med blyantsnummer 3053 befandt sig på Det Store Slotsbibliotek på bagsiden af Contignatio I i Qvadrans II på Asser VII (en 8vo-hylde) på plads nr. 24, medens bindet med blyantsnummer 5165 befandt sig i samme reolsøjle på Asser XI (en 12mo-hylde) på plads nr. 13. Skillelinjen mellem de to bestandshalvdele som Harald Ilsøe har fundet frem til der må have været, har med andre ord befundet sig et sted mellem de to nævnte positioner på henholdsvis Asser VII og Asser XI. Umiddelbart virker det temmelig besynderligt at man skulle have opdelt et bibliotek i to halvdele på et mere eller mindre tilfældigt sted midt inde i en reol.

Ved at indlåne en række værker katalogiseret i E 6 til læsesalsgennemsyn har det været muligt at indsnævre mellemrummet mellem de to blyantsnummererede halvdele yderligere. Det højeste nummer i første blyantsnummererede halvdel er således for tiden nr. 3073, der er indskrevet på forsiden af forpermen til et bind indeholdende Bar– thol Keckermanns ”Systema rhetoricæ” udgivet i Hannover i 1618, der har stået på bagsiden af Contignatio I i Qvadrans II på Asser VIII (en 8vo-hylde) på plads nr. 17 og det laveste blyantsnummer i anden blyantsnummererede halvdel nr. 5113, der er indskrevet på indersiden af forpermen til et bind indeholdende Konrad Rittershausens ”Sacrarum lectionum libri octo” udgivet i Nürnberg i 1643, der har stået på bagsiden af Contignatio I i Qvadrans II på Asser IX (en 8vo-hylde) på plads nr. 27.

73

F3’s blyantsnumre

Der er 41 mellemliggende bind mellem bindet med blyantsnummer 3073 og bindet med blyantsnummer 5113. 2 af bindene udgøres af et 2-bindsværk, medens de resterende bind udgøres af værker i 1 bind.

Som det ser ud er det umuligt at nå ned til et bind med blyantsnummer 5000 uden at komme grundigt i karambolage med bindafdelingen, hvis foreløbig højeste nummer er 3073. Og det er vel også derfor Ilsøe har foreslået nummer 5100 som startnummer i den højtnummererede bindafdeling. Da biblioteket – som vi har set – på det tidspunkt, hvor blyantsnummereringen blev aktuel har rummet lige ved 10.200 bind, lyder det da umiddelbart som en god ide at have delt biblioteket over i to lige store dele à 5100 bind.

Men så har man selvfølgelig også talt folianterne med.

De er så ikke blevet nummereret, men det har man måske først besluttet ikke at gøre efter at man havde besluttet sig for hvor bibliotekets midtpunkt befandt sig?

En anden mulighed er, at man slet ikke har delt biblioteket over i 2 halvdele, fordi der egentlig ikke var nogen tvingende grund til det.

Man har i stedet – tror jeg – slet og ret nummereret forfra ud i en køre i så og så lang tid, men holdt folianterne udenfor denne arbejdsgang.

Det der så kan være sket undervejs er at en af nummeranterne – lad os kalde ham nummerant 2 – en af dagene har afløst en anden nummerant – lad os kalde ham nummerant 1 – der var nået til et eller andet sted omkring Asser VIII eller Asser IX i Qvadrans II på bagsiden af Contignatio I med sin nummerering – og har startet dagens arbejde ved at gå ud fra nummerant 1’s sidst nummererede bind, men er kommet til at fejllæse første ciffer i blyantsnummeret ved at tolke det som et ”5”-tal i stedet for et ”3”-tal30, og så skrevet sit første blyantsnummer (og de efterfølgende) ind med et blyantsnummer, der i realiteten var 2000 for højt. Cifrene ”3” og ”5” har været meget lette at forveksle, hvis den øverste vandrette streg i de to cifre er fremstået udvisket eller uklar, og det kunne så være det der var tilfældet her.

Sådan har han kunnet fortsætte i lang tid, og da man endelig har opdaget fejlen – hvis man da overhovedet har opdaget den – har man vel opgivet at rette den, da det jo ikke gjorde så meget, da bøgernes 30 I den forbindelse er det også værd at have i erindring at belysningsforholdene i bibliotekslokalet kan have vanskeliggjort læsningen af tilskrifter. Lokalet havde kun vinduer mod nord og ydermere vendte den involverede reol mod øst og lå i den halvdel af lokalet, der vendte væk fra vinduerne.

74

F3’s blyantsnumre

rækkefølge jo alligevel fremgik af de nye blyantsnumre.

Der er en smule inkonsekvens i nummereringerne i denne del af biblioteket, således at forstå at der kan være små spring i talrækken for så vidt angår de bind det er lykkedes mig at fremfinde med intakte blyantsnumre. Mellem de faktisk belagte blyantsnumre 3054 og 3064 er der således katalogiseret 10 bind i E 6 og så er ”3064” jo et nummer for lavt. Men to af bindene er dele af et tobindsværk, nemlig August Buchners ”Dissertationum academicarum” udgivet 1650-1651 i Wittenberg i 2 bind, der har stået som bind 1 og 2 på Asser VIII i Qvadrans II på bagsiden af Contignatio I – de er uvist hvorfor uden blyantsnumre – men måske har de (eller et andet eksemplar af værket) været forsynet med samme blyantsnummer – og så passer pengene.

Denne ikke helt almindelige praksis med at give enkeltbind af flerbindsværker samme blyantsnummer finder vi dokumenteret lige i nærheden, nemlig på hylden ovenover (på Asser IX i Qvadrans II på bagsiden af Contignatio I), hvor alle tre bind af Janus Gruterus’ ”Florilegium Ethico-Politicum” udgivet 1610-1612 i Frankfurt er forsynet med blyantsnummer ”5118”31 (de står som bind nr. 32-34 på hylden), hvilket harmonerer fint med at bindet 5 pladser før (nr. 27 på hylden, nemlig Konrad Rittershausens nys nævnte ”Sacrarum Lectionum libri octo” udgivet 1643 i Nürnberg) har blyantsnummer ”5113” (perfekt bevaret på indersiden af forpermen) og det efterfølgende bind (nr. 35 på hylden, nemlig Laurentius Beyerlincks ”Apophtegmata Christianorum” udgivet 1608 i Antwerpen) har blyantsnummer ”5119” (ligeledes perfekt bevaret på indersiden af forpermen).

Og i intervallet mellem bindet med det godt bevarede blyantsnummer 3073 og bindet med det perfekt bevarede blyantsnummer 5113, er det eneste her forekommende to-bindsværk, nemlig Matthæus Hosts ”Omnium operum tomi III” udgivet i 1586 i Frankfurt (i 2 bind), der har stået på Asser IX i Qvadrans II på bagsiden af Contignatio I som bind nr. 12 og 13) blevet behandlet på samme måde, og begge bind har følgelig fået samme blyantsnummer – ”5099” – hvorfor vi kan reducere antallet af blyantsnumre i det ovenfor skitserede inter31 Første bind har et helt tydeligt blyantsnummer ”5118” på ydersiden af forpermen. ”5”-tallet på ydersiden af forpermen til bind 2 er isoleret set lidt uklar, medens ”118” står helt tydeligt. De 3 første cifre i blyantsnummeret på ydersiden af forpermen til bind 3 er uden tvivl ”511”, medens ”8”-tallet til sidst kun har bevaret overdelen intakt, og man må slutte sig til underdelen fra bind 1 og bind 2.

75

F3’s blyantsnumre

val til 40 (og samtidigt vinke farvel til Ilsøes ”5100”-tese gående ud på at anden halvdel af biblioteket blev blyantsnummereret fra ”5100” og opefter).

Og da det yderligere kan konstateres at det sidst katalogiserede værk på Asser VIII i Qvadrans II på bagsiden af Contignatio I – bind nr. 32 på hylden – er blevet indskrevet i katalog E 6 sekundært – efter såvel blyantsnumrene som nedennævnte bindnumre – kan vi reducere antallet af mulige blyantsnumre i det nævnte interval yderligere til 39.

At bind nr. 32 på hylden er blevet optaget i katalog E 6 sekundært fremgår af følgende omstændigheder: alle bind i kataloget er hylde for hylde forsynet med bindnummer på hylde indenfor hvert format, der måtte være repræsenteret på en enkelt hylde, jvf. eksempelvis Asser IX i Qvadrans IV på forsiden af Contignatio I, der rummer 10 bind in 8vo nummereret 1 til 10 og 28 bind in 12mo nummereret 1 til 28. Disse numre, der intet har med vores blyantsnumre at gøre, er formentlig blevet skrevet ind foran de enkelte poster – ikke samtidigt med de egentlige katalogiseringer af bibliotekets værker, men nogen tid efter, hvor man ikke altid har været helt med på om de katalogiserede værker var et-bindsværker eller indgik i samlingsbind. Der er således ikke så få tilfælde, hvor f.eks. 2 dele af et samlingsbind (der kun skulle have 1 bindnummer) er blevet forsynet med hvert deres bindnummer (fordi man troede det drejede sig om selvstændige bind), og man efterfølgende har måttet lave nummereringen om i kataloget for at få bindnumrene i kataloget til at harmonere med antallet af bind på hylden. Sådan et tilfælde har vi således på Asser VIII i Qvadrans II på bagsiden af Contignatio I, hvor to værker af Philip Melanchton, der har været dele af et og samme samlingsbind, har fået hvert deres bindnummer (24 og 25), hvilket man så efterfølgende har måttet rette hylden ud, således at bind på hylden nr. 26 er blevet ændret til bind nr. 25 på hylden osv. ind til og med bind 32, der er blevet omdøbt til bind 31.

Efter det nye bind 31 er der så på et senere tidspunkt blevet tilføjet et nyt bind 32, nemlig Konrad Lycosthenes’ ”Similium loci communes” fra 1595, men dette bind har ikke skullet undergå nogen nummer– ændring, da det er blevet indskrevet efter at de fejlagtigt nummererede bind nr. 26 til 32 var blevet ændret til bind nr. 25 til 31. Og da værket selvsagt også er blevet indlemmet i Slotsbiblioteket efter at blyantsnummereringerne var foretaget viser det fremfundne eksem76

F3’s blyantsnumre

Side 194 i E 6, af hvis øverste halvdel (vedr. Asser VIII i Qvadrans II på bagsiden af Contignatio I) fremgår overstregningen af de oprindelige pladsnumre 25-32, tilføjelsen af de nye pladsnumre 25-31 samt tilføjelsen af den nye Lycosthenes-post med tilhørende pladsnummer 32.

77

F3’s blyantsnumre

Til venstre ses yderssiden af forpermen til Bartholomæus Keckermanns “Systema Rhetoricæ” udgivet i Hannover i 1608, der er udstyret med blyantsnummer “3072” (nedstregen gennem “2”-tallet er blot en ridse i indbindingen, der bedragerisk får “2”-tallet til at ligne et “4”-tal – men det er et “2”-tal). Til højre ses indersiden af forpermen til Konrad Rittershausens “Sacrarum Lectionum Libri Octo” udgivet i Nürnberg i 1643, der er udstyret med blyantsnummer “5113”.

plar – hvis det da er det oprindelige – heller ikke det ringeste spor af blyantsnummer.

Herefter vil der kunne rekonstrueres en fortløbende række blyants– numre – 39 ialt – startende med ”3074” umiddelbart efter det belagte blyantsnummer ”3073” og sluttende med ”5112” = ”3112” + ”2000” umiddelbart før det belagte blyantsnummer ”5113”, refererende til bindintervallet mellem Keckermanns ”Systema rhetoricæ” med blyantsnummer ”3073” og Rittershausens ”Sacrarum lectionum libri octo” med blyantsnummer ”5113”, bestående af 23 et-bindsværker, 15 samlingsbind og 1 2-bindsværk (hvis 2 bind har fået samme blyantsnummer).

Et eller andet sted mellem bindet med blyantsnummer ”3073” og bindet med blyantsnummer ”5113” er misopfattelsen af tusindtalsmarkøren sket og ”3” blevet til ”5”. Men hvor mere præcist? 18 af de fremfundne 1-bindsværker i intervallet er uden blyantsnummer og de 15 samlingsbind eksisterer ikke længere som sådanne, hvorfor deres 78

F3’s blyantsnumre

eventuelle blyantsnumre også er gået tabt (i forbindelse med omindbindingerne af de enkelte bind i samlingsbindene).

De resterende 6 værker, der er udstyret med mere eller mindre læselige blyantsnumre, og alle er hjemmehørende i Qvadrans II på bagsiden af Contignatio I, er følgende: 1) Simon Caulerius’ ”Rhetoricorum libri quinque” udgivet i Paris i 1600, der har stået på Asser 8 som bind nr. 18 på hylden. Kun det sidste ciffer – et ”4”-tal – er læseligt. Bindet en plads før har blyantsnummer ”3073”, så det er en nærliggende mulighed, at Caulerius-bindet har haft blyantsnummer ”3074” eller ”5074”; 2) Walter Donaldsons ”Synopsis locorum” udgivet i Frankfurt i 1612, der har stået på Asser 8 som bind nr. 30 på hylden. Kun de tre sidste cifre kan til nød læses som ”085”. Det er et nummer for lavt ud fra rækkefølgen på hylden at dømme og burde have været ”086” (dvs. ”3086” eller ”5086”). Her kan der være tale om en af de små forskydninger man undertiden støder på i E 6, jvf. andre faktisk forekommende uregelmæssige rækkefølger af blyantsnumre såsom: a) ”7411”, ”7413”, ”7412” og ”7414”, b) ”7329”, ”7331”, ”7330” og ”7332” (ovenfor illustreret side 56-57) og c) ”7388”, ”7387”, ”7389” og ”7390”; 3) ”Epitome Adagiorum Erasmi, Iunii, Cognati, et aliorum” udgivet i 1593, der har stået på Asser 8 som bind nr. 31 på hylden. Kun de tre sidste cifre kan til nød læses som ”086”. Det er igen et nummer for lavt ud fra rækkefølgen på hylden at dømme og burde have været ”087” (dvs. ”3087” eller ”5087”), jvf. det om den foregående post skrevne; 4) Pedro Chacóns ”Opuscula” udgivet i 1608 i Rom, der har stået på Asser 9 som bind nr. 5 på hylden. De tre første cifre er ”509”. Det sidste ciffer kan til nød tydes som et ”2”-tal – blyantsnummeret er mao. meget sandsynligt ”5092”; 5) François Hotmans ”De re numaria populi Romani” udgivet i 1585, der har stået på Asser 9 som bind nr. 7 på hylden, der efter alt at dømme er udstyret med blyantsnummer ”5094” (andet ciffer er en smule uskarpt), hvilket passer fint med at bindet følger 2 pladser efter ovennævnte bind nr. 5 (Pedro Chacóns ”Opuscula”), og 5 henholdsvis 6 pladser før nedennævnte bind 12 og 13 (Matthæus Hosts ”Omnium operum tomi III”), der begge er forsynet med blyantsnummer ”5099”; 79

F3’s blyantsnumre

6) Matthæus Hosts ”Omnium operum tomi III” udgivet i 1586 i Frankfurt, der har stået på Asser 9 som bind nr. 12 og 13 på hylden. Andet ciffer i blyantsnummeret på bind 2 er lidt uskarpt, men da der ellers er overensstemmelse de to bind imellem f.s.v.a. første ciffer (”5”),

Oversiden af forpermen på ”Epitome Adagiorum Erasmi, Iunii, Cognati, et aliorum” udgivet i 1593. Blyantsnummeret, der er meget svært at tyde, har muligvis været et ”3086”, der er blevet tolket som ”5086”, hvilket så har indebåret at resten af bibliotekets bind i formaterne 4to, 8vo og 12mo er blevet udstyret med blyantsnumre, der var 2000 for store.

tredje ciffer (”9”) og fjerde ciffer (”9”) kan andet ciffer på bind 2 ikke være andet end et ”0”, hvilket passer fint med at bindene følger 5 og 6 pladser efter ovennævnte bind nr. 7 på hylden (François Hotmans ”De re numaria populi Romani”) og 14 og 15 pladser før det allerede omtalte bind 27 på hylden, nemlig Konrad Rittershausens ”Sacrarum lectionum libri octo” med blyantsnummer ”5113”.

80

F3’s blyantsnumre

Som det vil fremgå er der ingen sikker markering af ”5”-tusindrækken på Asser VIII ligesom der overhovedet ikke er nogen markering af ”3”-tusindrækken på Asser IX, så det er ingenlunde en umulighed at tusindtalsskiftet er sket ved overgangen fra Asser VIII til Asser IX. Det forekommer også mest praktisk at dagens nummerant har gjort en hylde færdig op til afslutningen på en arbejdsdag så man kunne fortsætte nummereringen efterfølgende ved at starte forfra på en ny hylde. Hvis det er på den måde det er foregået vil det sidste bind på Asser VIII være den under pkt. 3 nys nævnte ”Epitome Adagiorum Erasmi, Iunii, Cognati, et aliorum” udgivet i 1593, der har stået som bind nr. 31 på hylden. Hvis blyantsnummerets tusindtalsmarkør også dengang har været lettere ulæselig kan det sagtens være blyantsnummeret i dette bind, der har udløst hele miseren.

Det hidtil laveste registrerede blyantsnummer i den første blyants– nummererede halvdel er nr. 687 på et bind, der har befundet sig i Qvadrans II i vægreolen i bibliotekslokalets østside på Asser IX på plads nr. 35 (Ilsøe skriver 3432, men det er plads 35 rettet fra et oprindeligt 36). Antallet af bind i de små formater inden det bind, der har fået blyantsnummer 687, burde selvfølgelig være 686, men der er 710 bind opnoterede i E 6.

Men da det har kunnet konstateres, at der er flyttet 2 højtnummererede bind fra ”Cubiculum interius” frem forrest i biblioteket (se ovenfor side 54) og at disse højtnummererede bind er katalogiseret på de første sider af E 6 er det meget vel tænkeligt at der blandt de nu overskydende 21 bind op til nr. 687 er andre højtnummererede bind vi blot endnu ikke har opdaget (eller kan komme til at opdage fordi blyantsnumrene af den ene eller den anden grund er gået tabt) og at dette er forklaringen på at der tilsyneladende i starten af biblioteket er flere katalogiserede poster end der faktisk er bind til. Denne mulighed vil jeg indtil videre slå mig til tåls med.

Alle disse nummereringsspørgsmål vil let kunne lade sig løse ved at prøve sig frem i kataloget og bestille bøgerne til gennemsyn på læsesalen. Men det tager alt sammen lidt tid – der er ikke altid de helt store overensstemmelser mellem ordlyden af katalogiseringerne i E 6 og DKBK’s database REX. Der er skrivefejl og unøjagtigheder i begge kataloger og man kan ikke nødvendigvis søge på hvad som helst i REX ud fra rigtigt opskrevne stikord i E 6, ligesom man heller ikke kan forvente 32

Se Ilsøe 1999: 160.

81

F3’s blyantsnumre

at de stikord man tror at kunne benytte fra en post i E 6 overhovedet har ret meget at gøre med et givet værks nøjagtige titelbladsdata. Endelig er der også værker der er forsvundet fra DKBK’s samlinger eller ikke er lagt ind i den store database.

Men lad os nu vende tilbage til forretningsgangen vedrørende bly– antsnummereringerne i forbindelse med udarbejdelsen af katalog E 6.

Når blyantsnummeranterne var færdige med deres kunne registratorerne, som der for den sags skyld kunne være adskillige af, begynde deres store arbejde med at skrive hele bibliotekets beholdning op på lister / sedler. Folianterne på de nederste hylder har de formentlig selv kunnet besørge frem og tilbage fra reol til arbejdsbord og så tilbage til hylden. Det har kunnet gøres et bind ad gangen uden de store fysiske udfoldelser og uden risiko for at der kom uorden i værkrækkefølgen når bindene skulle returneres til hylderne. Til de små formater har der sikkert kunnet ydes bistand fra boghenterne (evt. de samme medarbejdere der havde stået for blyantsnummereringen), der har kunnet hente bøgerne ned fra hylderne stakkevis i kurve eller poser, der kunne hænge over skulderen, og placere dem på et bord eller lignende, hvorfra hver af registratorerne let har kunnet plukke det bind ud de nu skulle i gang med takket være de påførte blyantsnumre, som skulle være et nummer højere end nummeret på det værk de var sluttet med i forrige arbejdsgang. Og når de så var færdige med det bind kunne de lægge det i kurven med henblik på senere returnering til hylden, og gå videre med det næste.

Og så fremdeles.

Når så en hylde eller hyldesektion var færdig kunne boghenterne, der måske allerede havde hentet en ny portion bøger ned til registratorerne, klatre til vejrs med de allerede protokollerede bøger og i ro og mag sætte dem på plads i blyantsnummerorden uden at bekymre sig det mindste om denne eller hin bog nu også ud fra f.eks. forfatternavn eller titel kom til at stå det rette sted. Det var blyantsnummeret der talte.

Der har da sagtens kunnet ske afbræk i den gode plan undervejs ved at f.eks. registratorerne en enkelt gang er kommet til at registrere en bog med et blyantsnummer, der var to for højt i forhold til nummeret på den bog de lige havde protokolleret, og så først registrerede den 82

F3’s blyantsnumre

rigtige bog bagefter. Det kan være en forklaring på at der en gang imellem er spring frem og tilbage i blyantsnummereringen når man gennemgår en række bøger i protokolorden. En anden kunne være at registratorerne har skønnet at rækkefølgen af nogle bøger i henhold til blyantsnummereringen var forkert og så har ændret på den ved at bryde blyantsnumrenes rækkefølge og skrevet et værk med et højere blyantsnummer ind før et værk med et lavere blyantsnummer.

Renskrivningen af registratorernes lister / sedler i protokol E 6 er egentlig blyantsnummereringerne uvedkommende, men bør naturligvis alligevel omtales. Renskrivningen er som nævnt fortaget af en person, der er startet forfra med den indledende registrators lister / sedler. Renskriverens arbejde er næppe påbegyndt samtidig med registratorernes arbejde, da det har været langt hurtigere og lettere at renskrive en registrators kladde end at udarbejde kladden, der ofte må have krævet et ganske stort arbejde at skrive sammen. Da protokol E 6 ikke bærer præg af at være udarbejdet i flere arbejdsgange og stykket sammen i den rigtige rækkefølge efterfølgende, vil jeg gå ud fra at renskriveren ganske enkelt på et tidspunkt er startet forfra og efterhånden – følgende værkernes rækkefølge i henhold til Det Store Slotsbiblioteks systematik – har tygget sig gennem de seddel- / listebunker som registratorerne havde udarbejdet.

Egentlig skulle blyantsnumrene vel bagefter have været visket ud igen, men det har man åbenbart set stort på og måske sat sin lid til at de udvortes påførte numre med tiden ville blive slidt af, hvad de i større eller mindre udstrækning også er blevet, og at man ville ignorere de indvortes påførte numre, hvilket rent faktisk også er hvad man har gjort – og det tilmed i mere end tre et kvart århundrede.

Opsummering af blyantsnummerhistorien: a) I 1660 udfærdiges der et katalog, nemlig E 1, over bøgerne i Det Lille Slotsbibliotek (F3’s opr. bibliotek, arvebøgerne, Niels og Mogens Friis’ bibliotek). b) Gersdorffs bogsamling modtages i 1661 og bibliotekslokalet må bygges om. Det sker vel i slutningen af 1661 og beg. af 1662. c) Det Lille Slotsbibliotek og Gersdorffs bogsamling flettes sammen i den nye bibliotekskonstruktion og Det Store Slotsbibliotek er en realitet.

83

F3’s blyantsnumre

d) Markus Meibom foretager en optælling af bogbestanden og indfører sine resultater i en lokaleoversigt / et inventarium, der reol for reol og hylde for hylde opregner antallet af bind i de forskellige formater og til sidst fortager en samlet sammentælling af bestanden. Meiboms arbejde er udover at være en forbilledlig optælling af bogbestanden tillige en smuk introduktion til bibliotekslokalets nyindretning, hvor især de 3 fritstående kæmpereoler, der er blevet opført midt i lokalet, påkalder sig interesse. Denne optælling er formentlig sket umiddelbart efter Det Store Slotsbibliotek stod færdigt med alle værker på plads på hylderne. e) Den ”belgiske rokade”, der først kan være foretaget efter Meiboms optælling af bogbestanden, medfører at en del hollandsksprogede værker rykkes ud fra deres plads i den ene af de tre dobbeltreoler for at blive sendt ud i et baglokale, og deres plads indtages i stedet af en række sikkert mere interessante arkitekturværker. f) Samtlige bind i formaterne 4to, 8vo og 12mo udstyres med blyantsnumre som forberedelse til en kommende udarbejdelse af et pladskatalog over hele samlingen. Blyantsnummereringen foregår ved straksnummereringer af de enkelte bind oppe i reolerne og ude på hylderne – uden tidsrøvende henten ned på gulvet og bringen tilbage på plads.

Udtog af side 426 i E 6, hvoraf fremgår den afgående overbibliotekar Meiboms overdragelse af kongens bibliotek til Peder Schumacher og den tiltrædende overbibliotekar Schumachers tilsvarende overtagelse af samme den 18. juli 1663.

84

F3’s blyantsnumre

g) Efter fuldbyrdelsen af blyantsnummereringen konstateres det at nogle få bind ikke står på deres rette plads i systemet, hvorfor de flyttes hen hvor de hører til, uden at man af den grund ændrer på blyantsnummereringen, muligvis fordi det ville indebære at man skulle til at operere med et ekstra nummereringssystem, da der jo ikke bare var ledige numre mellem numrene i det system man allerede havde udnyttet ved den oprindelige nummerering. h) Samtlige værker på Det Store Slotsbibliotek registreres på lister / sedler under udnyttelse af de fordele blyantsnummereringssystemet tilbyder, hvorefter listerne / sedlerne renskrives i en protokol, nemlig pladskataloget E 6, der er fuldt færdigt den 18. juli 1663, hvor biblioteket overdrages af nu afgående overbibliotekar Markus Meibom til efterfølgeren Peder Schumacher, der kvitterer for modtagelsen.

85

86

En rekonstruktion af indholdet af reol A hylde 2 på Det Lille Slotsbibliotek på basis af kataloget E 1

87

E 1 reol A hylde 2 nummer 1

Reol A hylde 2 nummer 1

Justini Opera. Paris 1615.

89

E 1 reol A hylde 2 nummer 1

Titelbladet til Justini Opera. Paris 1615.

90

E 1 reol A hylde 2 nummer 1 Justini Opera. Paris 1615 er registreret i E 1 på side 112 under post 6,

der lyder:

”+ A Justinus Martyr Græ-Lat. Paris. 1615 in fol. II 1”.

Hvilket betyder, at et værk af Justinus Martyr33 på græsk og latin, trykt i Paris i 1615 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 1 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder: “SANCTI IVSTINI PHILOSOPHI ET MARTYRIS OPERA. GRÆCUS textus multis in locis correctus; & Latina Ioannis Langi versio paßim emendata : tum Varians lectio, Emendationum coniecturae, & tres Indices seorsim in fine additi. Ab initio praemissa veterum de Iustino elogia, Ordinis & censuræ ratio. COROLLARIA IVSTINO ADDITA. ATHENAGORÆ Atheniensis Philosophi Christiani apologia vel legatio pro Christianis.

EIVSDEM de resurrectione mortuorum. THEOPHILI Patriarchæ Antiocheni contra Christianæ religionis Calumniatores ad Autolycum libri tres. TATIANI Assyrij oratio ad Græcos, Quod nihil eorum quibus Græci gloriantur studiorum apud ipsos natum, sed omnia à barbaris in­ uenta sint. HERMIÆ Philosophi gentilium philosophorum irrisio. Quæ Graecè & Latinè emendatiora nunc prodeunt.

LVTETIÆ PARISIORVM, Apud MICHAELEM SONNIVM, via Iacobæa, sub scuto Basiliensi. M. DC. XV. EX REGIS PRIVILEGIO.” Det fremfundne DKBK-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 36,8 cm, B 24,8 cm, T 6,8 cm. Det pågældende eksemplar er ikke et M & M-bind.

Værkets nugældende signatur på DKBK (E 89-signaturen) er 2, 42.

Den håndskrevne rygtitel lyder: ”S. Justini Opera, gr. & lat., (ed: F. Morello) Paris:, 1615.”, d.e. ”Sankt Justinus’ værker på græsk og latin, udgivet af Federico Morello i Paris i 1615.”

Justinus-udgaven fra 1615 er opført i kataloget over Joachim Gers33 sof.

Justinus Martyr (ca. 100 til ca. 165). Tidlig kristen apologet og filo-

91

E 1 reol A hylde 2 nummer 1

Portræt af Justinus placeret forrest i Justini Opera. Paris 1615.

92

E 1 reol A hylde 2 nummer 1

dorffs bogsamling og katalogiseret som følger: ”Justini Philosophi et Martyris [forfatterkolonnen] Opera græca, cum versione Latina Ioann. Langii et notis Frid. Sylburgii. quibus Corollarij loco addita Athenagoræ, Theophili, Tatiani, et Hermiæ opuscula. [titelkolonnen] F. [formatkolonnen] ”1615” [årstalskolonnen] Lut. Paris. Mich. Sonnij. [udgivelsessted- og trykker- / udgiverkolonnen]” (E 2 Cat. II: 1998).

Katalogiseringen af Justini Opera. Paris 1615 i E 2 Cat. II: 1998.

Man kunne umiddelbart få det indtryk at Gersdorff-eksemplaret tilhører en anden udgave end Det Lille Slotsbiblioteks på grund af indskuddet ”cum ... notis Frid. Sylburgii”34, der ikke ses på titelbladet til det fremfundne DKBK-eksemplar som gengivet ovenfor. Men det betyder næppe andet end at Gersdorff-katalogiseringen er mere grundig end værkets titelblad, for det fremfundne eksemplar indeholder rent faktisk Friederich Sylburgs noter (med kapiteloverskriften ”In Iustinum Martyrem notæ Friderici Sylburgii.”), der starter på værkets fol. Aaa1r og strækker sig over 56 sider til fol. Eee4v.

Værket genfindes på Det Store Slotsbibliotek, hvor det har stået på vægreolen til venstre for indgangsdøren til bibliotekslokalet i Qvadrans 2 på Asser 2 (en ren folianthylde) som bind nr. 10 under katalogiseringen: ”10. Justini Martyris opera GrL: Paris: 1615.” (E 6: 32 post 10).

Der er ikke anført nogen dublet til eksemplaret på Det Store Slotsbibliotek i foliantdubletkataloget i E 7 – hverken i Scavenius- eller Ul34

Friedrich Sylburg (1536-1596) – klassisk filolog, der virkede i Frankfurt og Heidelberg, og udgav værker af bl.a. Klemens af Aleksandria og Justinus Martyr.

93

E 1 reol A hylde 2 nummer 1

Fol. A1r i Justini Opera. Paris 1615.

94

E 1 reol A hylde 2 nummer 1

feldt-biblioteket.

Efter modtagelsen af Gersdorffs bogsamling har Slotsbiblioteket disponeret over to formentlig helt identiske eksemplarer af værket.

Da DKBK nu om dage kun har et eksemplar af værket må et af disse to eksemplarer – jeg ved ikke hvilket – på et tidspunkt være blevet udskilt som dublet.

95

E 1 reol A hylde 2 nummer 2

Reol A hylde 2 nummer 2

Justini Opera. Heidelberg 1593.

96

E 1 reol A hylde 2 nummer 2 Justini Opera. Heidelberg 1593 er registreret i E 1 på side 112 under

post 7, der lyder

”+ A – Idem iterum. 1593 in fol. II 2”.

Med „Idem iterum“ – ”samme nok engang” refereres der til ovenstående Reol A hylde 2 nummer 1, nemlig ”Justinus Martyr Græ-Lat.”, men i en udgave fra 1593.

E 1-katalogiseringen betyder dermed, at et værk af Justinus Martyr på græsk og latin, trykt i 1593 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr.

2 (II) og er bind nr. 2 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads. Det fremgår ikke at værket ikke er trykt i Paris men i Heidelberg.

Værkets titelblad lyder: ”TU AGIU IUSTINU PHILOSOPHU KAI MARTYROS TA EURISKOMENA. S. IVSTINI, PHILOSOPHI ET MARTYRIS, OPERA QUÆ VNDEQVAQVE INVENIRI POTVERUNT. GRÆCVS textus multis in locis correctus; & Latina Ioannis Langi versio passim emendata : tum Varians lectio, Emendationum coniecturæ, & tres Indices seorsum in fine additi. Ab initio præmissa veterum de Iustino elogia, Ordinis & censuræ ratio, Auctorum qui citantur catalogus :- OPERA FRIDERICI SYLBVRGII VETER. [Heidelberg] Ex Typographeio Hieronymi Commelini, ANNO CHRISTI MDXCIII.” Det fremfundne DKBK-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 34,8 cm, B 22,6 cm, T 3,8 cm, og er indbundet i et M & M-bind.

Den todelte rygtitel på M & M-bindet lyder: ”IVSTIN MARTYR SYLBURGII”, d.e. ”Sylburgs udgave af Justinus Martyr” og ”AP COMELIN35 1593”, d.e. ”Trykt hos [latin ”apud”] Commelinus36 1593”.

35

”M”.

Der er ikke så sjældent stavefejl i M & M’s rygtitler – her mangler der et

36

Hieronimus Commelinus (1550?-1597) – flamsk bogtrykker, der var virksom i Heidelberg.

97

E 1 reol A hylde 2 nummer 2

Titelbladet til Justini Opera. Heidelberg 1593.

98

E 1 reol A hylde 2 nummer 2

Fol. A1r i Justini Opera. Heidelberg 1593.

99

E 1 reol A hylde 2 nummer 2

Værkets nugældende signatur på DKBK (E 89-signaturen) er 2, 42.

Justinus-udgaven fra 1593 genfindes på Det Store Slotsbibliotek, hvor den har stået på vægreolen til venstre for indgangsdøren til bibliotekslokalet i Qvadrans 2 på Asser 2 (en ren folianthylde) som bind nr. 11 under katalogiseringen: ”11. Justinus Martyr Sylburgij Gr:L: Heidelb: 1593.” (E 6: 32 post 11). Men post 11 er her et samlingsbind, idet Justinus-udgaven fra 1593 nu er indbundet sammen med et andet værk, der er katalogiseret som følger: ”Theodoreti Cyrensis Episcop: Græcarų Affectionum Curatio S: Ev: Ver: ex Gr: Philosophia agnitio37 Ib38: 1592. GrL:”.

Samlingsbindet findes ikke længere, men såvel et eksemplar svarende til dets første del (Justinus-udgaven fra 1593) som to eksemplarer svarende til dets anden del (Theodoretus-udgaven fra 1592) står nu på DKBK – alle tre i M & M-bind.

Det ene af de to Theodoretus 1592-udgaver kan stamme fra Justinus-Theodoretus-samlingsbindet omtalt ovenfor. Det andet af de to Theodoretus 1592-udgaver kan muligvis stamme fra et andet samlingsbind – på Det Lille Slotsbibliotek – hvor det optrådte som andet eller tredje delbind (jvf. E 1: 200 post 4) af et samlingsbind bestående af tre værker, der havde et værk af Diogenes Laertius fra 1594 som første delbind (jvf. E 1: 64 post 9) og et værk af Hesychius Milesius som tredje eller andet delbind (jvf. E 1: 98 post 12).

Diogenes Laertius-udgaven fra 1594 – altså første delbind i det af tre værker bestående samlingsbind – er i E 1 katalogiseret som følger: ”G Diogenes Laertius de Vitis, Dogmatibus et Apophtegmatis eorum qvi in Philosophia claruerunt. GræLat. interpr. Aldrobandio [skal være Aldobrandino, RHC]. Romæ 1594 – in fol. I” (E 1: 64 post 9). Andet (eller tredje) delbind af samlingsbindet, nemlig Theodoretus-udgaven fra 1592, er katalogiseret som følger: ”G – Ejusdem [nemlig: Theodoreti, RHC] Græcarum Affectionum curatio: seu Agnitio Evangelicæ veritatis ex Græca Philosophia in. vol. Diogenis Laertij. in fol. I” (E 1: 200 post 4). Medens tredje (eller andet) delbind af samlingsbindet, som er en 37

En kraftig forkortelse af titlen: ”THEODORETI CYRENSIS EPISCOPI GRÆCARVM AFFECTIONVM ; seu, EVANGELICÆ VERITATIS ex Græca philosophia agnitio.”

38 ”Ib”, d.e. ”sammesteds”, dvs. ”Heidelberg”.

100

E 1 reol A hylde 2 nummer 2

Hesychius Milesius-udgave (uden år og sted) er katalogiseret som følger: ”+G – Idem [nemlig Hesychius Milesius, RHC] de Iis qvi eruditionis fama claruerunt. in Vol. Diogenis Laertij – in fol. I” (E 1: 98 post 12).

Dette samlingsbind eksisterer heller ikke længere på DKBK, hvorimod to dele af samlingsbindet – nemlig Theodoretus 1592-udgaven og Diogenes Laertius-udgaven fra 1594 foreligger som enkeltbind – begge indbundet i M & M-bind.

En måde Justinus 1593-udgaven kunne have skiftet status på fra selvstændigt bind -> første del af samlingsbind -> til selvstændigt bind på ny kunne være: a) den i E 1 katalogiserede Justinus-udgave fra 1593 i et bind, der har stået på Det Lille Slotsbibliotek, er blevet udskilt som dublet og b) erstattet med det samlingsbind (hvorfra det så er kommet?), der har stået på det Det Store Slotsbibliotek, og både har indeholdt Justinus-udgaven fra 1593 og ovennævnte værk af Theodoretus fra 1592 (der også havde stået på Det Lille Slotsbibliotek som andet eller tredje delbind (jvf. E 1: 200 post 4) af et samlingsbind, der havde et værk af Diogenes Laertius fra 1594 som første delbind (jvf. E 1: 64 post 9) samt et værk af Hesychius Milesius som tredje eller andet delbind (jvf. E 1: 98 post 12)). Justinus-Theodoretus-samlingsbindet er c) efterfølgende i forbindelse med M & M’s arbejde med at (om) indbinde bibliotekets folianter, blevet splittet op i hvert deres bind, og indbundet i M & M-bind.

Den samme opsplitning og indbinding kan være blevet foretaget med Diogenes Laertius-Theodoretus-Hesychius Milesius-samlingsbindet, der nu om dage lever videre i kun to M & M-bind på DKBK (idet Hesychius Milesius-udgaven mangler), hvoraf Theodoretus-værket fra dette samlingsbind (eller evt. Theodoretus-værket fra Justinus-Theodoretus-samlingsbindet) har været doneret til Universitetsbiblioteket i København efter dettes brand i 1728, men nu er vendt tilbage til DKBK, der således nu råder over to eksemplarer af værket – begge indbundet i M & M-bind.

101

E 1 reol A hylde 2 nummer 3

Reol A hylde 2 nummer 3

Tertulliani Opera. Paris 1634.

102

E 1 reol A hylde 2 nummer 3

Tertulliani Opera. Paris 1634 er registreret i E 1 på side 198 under post 8, der lyder: ”+ A Tertulliani Opera omnia, Rigaltij. Paris. 1634 in fol. II 3”.

Hvilket betyder, at et værk af Tertullian39, der udgør hans samlede værker, i en udgave ved Rigaltius40 og trykt i Paris i 1634 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 3 på hylden.

Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder: “Q. SEPT. FLORENTIS TERTVLLIANI OPERA, ad vetustissimorum exemplarium fidem locis quamplurimis emendata, NICOLAI RIGALTII I. C. Obseruationibus & Notis illustrata. CVM INDICE GLOSSARIO STILI AFRICANI. LVTETIÆ, M. DC. XXXIV. Sumptibus MATHVRINI DV PVIS, via Iacobæa, sub signo Coronæ. CVM PRIVILEGIO REGIS.” Det fremfundne DKBK-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 35,5 cm, B 25 cm, T 8,2 cm.

Det pågældende eksemplar er indbundet i et M & M-bind.

Værkets nugældende signatur på DKBK (E 89-signaturen) er 2, 112.

Rygtitlens ordlyd er: ”TERTVLLIAN RIGALTII PARISIIS 1634”, d.e.”Rigaltius’ udgave af Tertullian udgivet i Paris 1634”.

Tertullianus-udgaven fra 1634 genfindes på Det Store Slotsbibliotek, hvor den har stået på vægreolen til venstre for indgangsdøren til bibliotekslokalet i Qvadrans 4 på Asser 2 som bind nr. 12 under katalogiseringen: ”12. Tertull: op[er]a cum notis Rigaltij. Paris 1634.” (E 6: 50 post 12).

DKBK ejer yderligere et eksemplar af værket, der tidligere har stået på 39 40

Tertullian (ca. 160 til ca. 225). Nordafrikansk teolog og kirkefader.

Nicolas Rigault (Rigaltius) (1577-1654) var en fransk universitetsuddannet klassisk lærd, der bl.a. udarbejdede en række kommenterede udgaver af Juvenal, Tertullian og Cyprianus.

103

E 1 reol A hylde 2 nummer 3

Titelbladet til Tertulliani Opera. Paris 1634.

104

E 1 reol A hylde 2 nummer 3

Pag. 33 i Tertulliani Opera. Paris 1634.

105

E 1 reol A hylde 2 nummer 3

Universitetsbiblioteket i København. Dette eksemplar (eller det ovenfor beskrevne) hidrører muligvis fra Joachim Gersdorffs bibliotek, i hvilket det er katalogiseret som følger: ”Tertulliani (Q. Septimii Florent.) [forfatterkolonnen] Opera, Nicolai Rigaltii I. C. observationibus et notis illustrata, cum indice glossario styli Africani [titelkolonnen] F. [formatkolonnen] 1634 [årstalkolonnen] Lutetiæ Sumptib[us] Mathurini du Puis. [udgivelsessted- og trykker- / udgiverkolonnen]” (E 2 Cat. I: 322).

106

E 1 reol A hylde 2 nummer 4

Reol A hylde 2 nummer 4

Tertulliani Opera. Paris 1608.

107

E 1 reol A hylde 2 nummer 4

Tertulliani Opera. Paris 1608 er registreret i E 1 på side 198 under post 9, der lyder: ”+ A –– Idem ex edit. Pamelii, apud Commel. 1608 in fol. II 4”.

Med ”Idem” sigtes der til ovenstående Reol A hylde 2 nummer 3, nemlig ”Tertulliani Opera omnia”, men i en udgave fra 1608.

E 1-katalogiseringen betyder dermed, at et værk af Tertullian, i en udgave af Pamelius41, trykt i 1608 in folio hos Commelius42, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 4 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder: ”Q. SEPTIMII FLORENTIS TERTVLLIANI CARTHAGINIENSIS PRESBYTERI, OPERA QVÆ HACTENVS REPERIRI POTVERVNT OMNIA. IAM POSTREMVM, AD EXEMPLARIA MANVSCRIPTA collatione facta, quàm accuratiss. recognita, aliquot etiam libris auctiora; nunc primùm in capita, & certo ordine, habita quantum fieri potuit temporum ratione, in quinque Tomos distincta. CVM IACOBI PAMELII BRVGENSIS, Theologi, Archidiaconi Audomaropolitani, Argumentis & Adnotationibus toti operi interiectis, quibus tum loci obscuriores explicantur, tum quicquid ad Antiquitatem Ecclesiasticam spectat, illustratur. Ab eodem PAMELIO recèns adiecta; TERTVLLIANI VITA; Scripturarum citatarum Index locupletiss. aliáque Prolegomena. Acceßêre & Loci ex coniectura LATINI LATINII Viterbiensis restituti, & erudita in lib. de Pallio IOANNIS MERCERII Antecessoris Bituricensis Commentaria. Catalogum totius operis inueniet Lector post Epistolas Dedicatorias; & in singulis Tomis Præfatiunculas de librorum ordine.

PARISIIS, M. DCVIII. CVM PRIVILEGIO REGIS.” Værkets nugældende signatur på DKBK (E 89-signaturen) er 2, 111.

Det fremfundne DKBK-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 37 cm, B 26,3 cm, T 9 cm.

41 Jacobus Pamelius (1536-1587) var en flamsk teolog fra Brügge, der bl.a. udgav værker af Tertullian og Cyprianus.

42

108

Commelius er navnet på bogtrykkeren.

E 1 reol A hylde 2 nummer 4

Titelbladet til Tertulliani Opera. Heidelberg 1608. .

109

E 1 reol A hylde 2 nummer 4

Fol. A2r i Tertulliani Opera. Paris 1608.

110

E 1 reol A hylde 2 nummer 4

Den på bindets ryg på en påklæbet seddel skrevne rygtitel lyder: ”Tertulliani Opera. Jacob. Pamelium”, d.e. ”Tertullians værker udgivet af Jacobus Pamelius”.

Tertullianus-udgaven fra 1608 genfinder jeg ikke på Det Store Slotsbibliotek. Til gengæld har Det Store Slotsbibliotek rådet over 2 andre muligvis nogenlunde tilsvarende værkudgaver af Tertullianus, der har stået på vægreolen til venstre for indgangsdøren til bibliotekslokalet i Qvadrans 4 på Asser 2 som henholdsvis bind nr. 7 under katalogiseringen: ”7. Tertulliani op[er]a Cum Notis Pammelij. Paris 1616” (E 6: 50 post 7) og bind nr. 11 under katalogiseringen: ”11. Tertulliani Opera, ex Ed: Pammelij cum Not Rhenani et castigationibus Junij Franck: 1597.” (E 6: 50 post 11).

111

E 1 reol A hylde 2 nummer 5-6

Reol A hylde 2 nummer 5-6

Tertulliani Opera 1-2. Paris 1624-1630.

112

E 1 reol A hylde 2 nummer 5-6

Tertulliani Opera 1-2. Paris 1624-1630 er registreret i E 1 på side 198 under post 10, der lyder: ”+ A –– Idem, cum commentar. Ludovici de la Cerda II Vol. Paris. 1624. in fol. II 5, 6”.

Med ”Idem” sigtes der til ovenstående Reol A hylde 2 nummer 3, nemlig ”Tertulliani Opera omnia”, men i en udgave fra 1624 [skal være: 1624-1630, RHC] i to bind.

E 1-katalogiseringen betyder dermed, at et værk af Tertullian, i en udgave med kommentarer af Ludovicus de la Cerda43, trykt 1624 i Paris, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 5 og 6 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Titelbladet til bind 1 lyder: ”Q. SEPTIMII FLORENTIS TERTVLLIANI PRESBYTERI CARTHAGINIENSIS OPERA, Argumentis, Explicationibus, Notis illustrata. AVTHORE IOANNE LVDOVICO DE LA CERDA, TOLETANO THEOLOGO SOCIETATIS IESV, Primario olim Rhetoricæ Professore. Cum Indice locupletissimo Rerum & Verborum.

LVTETIÆ PARISIORVM, Sumptibus MICHAELIS SONNII, via Iacobæa, sub Scuto Basileensi. M. DC. XXIV. Cum Priuilegio Christianißimæ Majestatis.”

Bind 1 af det fremfundne DKBK-eksemplar har følgende dimensioner: H 36 cm, B 24 cm, T 6 cm.

Titelbladet til bind 2 lyder: ”Q. SEPTIMII FLORENTIS TERTVLLIANI PRESBYTERI CARTHAGINIENSIS OPERA. Argumentis, Explicationibus, & Notis illustrata. AVTHORE IOANNE LVDOVICO DE LA CERDA, SOCIETATIS IESV. Cum Indice locupletißimo. TOMVS SECVNDVS. 43

Ioannes Ludovicus de la Cerda (spansk Juan Luis de la Cerda), der levede ca. 1558 til 1643, var en spansk jesuiterpræst og klassisk filolog. Navnlig hans kommenterede Vergil-udgave (som F3 ejede et par bind af fra 1617, der stod på Det Lille Slotsbibliotek på hylde 2 i reol F) er højt berømmet.

113

E 1 reol A hylde 2 nummer 5-6

Titelbladet til Tertulliani Opera 1. Paris 1624..

114

E 1 reol A hylde 2 nummer 5-6

Indholdsfortegnelse til Tertulliani Opera 1. Paris 1624.

115

E 1 reol A hylde 2 nummer 5-6

Titelbladet til Tertulliani Opera 2. Paris 1630.

116

E 1 reol A hylde 2 nummer 5-6

Fol. A1r i Tertulliani Opera 2. Paris 1630.

117

E 1 reol A hylde 2 nummer 5-6

PARISIIS, Sumptibus MICHAELIS SONNII, viâ Iacobæâ sub Scuto Basileensi. M. DC. XXX. Cum Priuilegio Christianißimæ Maiestatis.”

Bind 2 af det fremfundne DKBK-eksemplar har følgende dimensioner: H 36 cm, B 24,2 cm, T 7 cm.

Værkets nugældende DKBK-signatur (E 89-signaturen) er 2, 112.

Begge bind af det fremfundne DKBK-eksemplar af værket er folianter af in sexto-typen, og indbundet i M & M-bind.

Den todelte rygtitel på bind 1 af værket lyder: ”TERTVLL IOAN LUDOV DE LA CERDA” og ”PARIS 1624 TOM I”, d.e. ”Ioannes Ludovicus de la Cerdas udgave af Tertullians værker – første bind – udgivet i Paris i 1624”.

Den todelte rygtitel på bind 2 af værket lyder: “TERTVLL IOAN LVDOV DE LA CERDA” og ”PARIS 1624 TOM II”, d.e. ”Ioannes Ludovicus de la Cerdas udgave af Tertullians værker – andet bind – udgivet i Paris i 1624”.

Rygtitlen på bind 2 er tydeligvis afskrevet efter rygtitlen på bind 1, idet andet bind – som det vil fremgå ovenfor – ikke er udkommet i 1624 men i 1630.

Tertullianus-udgaven fra 1624-1630 genfindes på Det Store Slotsbibliotek, hvor den har stået på vægreolen til venstre for indgangsdøren til bibliotekslokalet i Qvadrans 4 på Asser 2 som bind nr. 8-9 under katalogiseringen: ”8, 9. Idem44, cum Notis Ludovici de la Zerda. T: 2: Vol: totidę Paris: 1624.” (E 6: 50 post 8, 9). Der er ingen henvisninger til hverken Scavenius’ eller Ulfeldts biblioteker i foliantdubletkataloget i E 7 og værket synes ikke at have indgået i Joachim Gersdoffs bibliotek.

44

118

Med ”Idem” refereres til et foranstående ”Tertulliani Op[er]a”i post 7.

E 1 reol A hylde 2 nummer 7

Reol A hylde 2 nummer 7

Tertullianus redivivus 1. Paris 1646.

119

E 1 reol A hylde 2 nummer 7

Tertullianus redivivus. Paris 1646 er registreret i E 1 på side 198 under post 15, der lyder: ”+ A Tertullianus Redivivus, Seu Commentarius Georgij Abianatis in Libros qvosdam Tertulliani. Paris. 1646 in fol. II 7”.

Hvilket betyder, at et værk af Tertullian med kommentarer af George d›Amiens, trykt i Paris i 1646 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr.

2 (II) og er bind nr. 7 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder: ”TERTVLLIANVS REDIVIVVS, SCHOLIIS ET OBSERVATIONIBVS ILLVSTRATVS IN QVO VTRIVSQVE IVRIS FORMA ad Originem suam recensetur. ET AVITÆ PIETATIS AMATORIBVS inquirendi norma præscribitur.

Auctore P. GEORGIO, Ambianate, Minorita Capucino. Parisiis apud suos Professore Theologo.

PARISIIS, Apud {MICHAELEM SOLY, Sub signo Phønicis. MATTHÆVM GVILLEMOT, sub signo Bibliothecæ. GEORGIVM IOSSE, sub signo Coronæ spinæ.} viâ Iacobæâ. M. DC. XLVI. CUM PRIVILEGIO REGIS ET APPROBAT.” Værkets nugældende DKBK-signatur (E 89-signaturen) er 2, 113.

Værket er egentlig i 3 bind, hvoraf bind 2 udkom i 1648 og bind 3 i 1650. Det Lille Slotsbibliotek har kun haft bind 1, hvilket kan udledes dels af den omstændighed, at det i E 1 ikke er beskrevet som flerbindsværk (der skulle i så fald have været anført et ”III Vol.” eller lignende), dels af den omstændighed, at værket kun er anført med 1 pladsnummer på hylde 2, nemlig ”7”.

Heller ikke Det Store Slotsbibliotek har haft mere end det ene bind 1 af værket, der er noteret som post 10 på vægreolen i bibliotekets østside til venstre for indgangsdøren, nærmere bestemt i Qvadrans 4 på Asser 2, jvf. E 6: 50 under katalogiseringen: ”10. Jdem Tertullianus Redivivus cum observ. Georgij Ambianatis. Paris: 1646.”

På side 6 i foliantdubletkataloget i E 7 er der ud for den post, der nærmest ordret (”10. Tertullianus redivivus cum observ. Georgii Am120

E 1 reol A hylde 2 nummer 7

Titelbladet til Tertullianus redivivus 1. Paris 1646.

121

E 1 reol A hylde 2 nummer 7

Fol. M1r i Tertullianus redivivus 1. Paris 1646.

122

E 1 reol A hylde 2 nummer 7

Tertullianus redivivus 1-3. Paris 1646-1650.

123

E 1 reol A hylde 2 nummer 7

bianatis. Paris 1646.”) modsvarer den nys nævnte post i E 6 i Peder Scavenius-kolonnen noteret ”P. 9. N. a 105 ad 107.”, hvilket betyder at det pågældende værk genfindes i kataloget over Peder Scavenius’ bibliotek (Scavenius 1665: 9 løbenummer 105-107), hvor følgende står at læse: ”105. 106. 107. Tertullianus Redivivus, cum Schol. & observat. Georg. Ambianatis. Paris. 1646. Tomi 3.” Da Det Store Slotsbibliotek kun har haft bind 1 af Tertullianus Redivivus, gælder dubletangivelsen egentlig kun post 105 i Scavenius-kataloget, men man har for god ordens skyld mednoteret post 106 og 107, der retteligt burde have stået i desiderata-kataloget i E 7, hvor jeg dog ikke har kunnet genfinde bind 2 og 3, hvor de burde have stået deri, nemlig på side 2 mellem post 10 (”B. Clementis opera”), der modsvarer post 102 i Scavenius-kataloget (Scavenius 1665: 9 post 102), og post 11-12 (”Hincmari opera”), der modsvarer post 112-113 i Scavenius-kataloget (Scavenius 1665: 9 post 112-113).

Om man har udrangeret det oprindelige bind 1 og indlemmet samtlige 3 Scavenius-bind i Slotsbiblioteket eller om man kun har indlemmet bind 2 og 3 fra Scavenius-biblioteket og udrangeret dette biblioteks bind 1 lader sig ikke så let afgøre.

Alle 3 bind er indbundet i nogenlunde lige store M & M-bind – den tilsyneladende højdeforskel mellem bind 1 på den ene side og bind 2 og 3 på den anden side skyldes at den øverste del af ryggen er brækket af bind 1.

Mest naturligt er det vel at antage, at man har beholdt hele Scavenius-sættet og ladet det indbinde af M & M, og udskilt det oprindelige isolerede bind 1 af værket (med mindre det allerede inden indlemmelsen af Scavenius-sættet var blevet indbundet i et M & M-bind og man så har kunnet nøjes med at indbinde Scavenius-sættets bind 2 og 3 i M & M-bind).

Det fremfundne DKBK-eksemplar af bind 1 af værket er en foliant af in qvarto-typen. Det har følgende dimensioner: H 37 cm, B 25 cm, T 6,3 cm.

Samtlige tre bind har identiske førsteled af rygtitlen, nemlig ”TERTVLLIANVS REDIVIVVS” ­­– første del af værkets titel. Som andetled har de 3 bind hver deres bindnummer, nemlig ”TOM I”, ”TOM II” og ”TOM III”.

124

E 1 reol A hylde 2 nummer 8

Clementis Alexandrini Opera. Leiden 1616.

125

E 1 reol A hylde 2 nummer 8

Reol A hylde 2 nummer 8 Clementis Alexandrini45 Opera. Leiden 1616 er registreret i E 1 på side 53 under post 8, der lyder: ”+ A Clemens Alexandrinus Græ-Lat. Sylburgij apud Commelinum. Leidæ 1616 .f. II 8”.

Hvilket betyder, at et værk af Clemens af Alexandriapå græsk og latin ved bl.a. Friedrich Sylburg og trykt i Leiden i 1616 in folio hos Commelinus (formentlig en slægtning til Hieronymus Commelinus (ca. 1550 - 1597)), befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 8 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder: ”KLĒMENTOS ALEXANDREŌS TA EURISKOMENA. CLEMENTIS ALEXANDRINI OPERA GRAECE ET LATINE QUÆ EXTANT. DANIEL HEINSIVS46 TEXTVM GRÆCVM RECENSVIT, INTERPRETATIONEM VETEREM locis infinitis meliorem reddidit : breues in fine Emendationes adiecit. Accedunt diuersæ lectiones & emendationes, partim ex veterum scriptis, partim ex huius ætatis doctorum iudicio à FRIDERICO SYLBVRGIO47 collectæ: CVM Tribus locupletibus, Auctorum, Rerum, Verborum, & phraseon indicibus.

1616. LVGDVNI BATAVORVM Excudit Ioannes Patius Academiæ Typographus Pro Bibliopolio Commeliniano.”

Værkets nugældende DKBK-signatur (E 89-signaturen) er 2, 46.

Det fremfundne DKBK-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 34,9 cm, B 24,7 cm, T 4,5 cm, og er indbundet i et M & M-bind.

Den todelte rygtitel lyder: ”CLEMENS ALEXANDR HEINSII ET” og ”SYL45

Clemens af Alexandria (ca. 150 til ca. 215). Græsk teolog og filosof, der virkede som lærer i Alexandria.

46 Daniël Heinsius (1580-1655) var en hollandsk filolog og digter. Som filolog udgav han en mængde græske og latinske klassikere. Han digtede på såvel latin som nederlandsk.

47 Se fodnote 34 ovenfor..

126

E 1 reol A hylde 2 nummer 8

Titelbladet til Clementis Alexandrini Opera. Leiden 1616.

127

E 1 reol A hylde 2 nummer 8

Fol. A4r i Clementis Alexandrini Opera. Leiden 1616.

128

E 1 reol A hylde 2 nummer 8

BVRGII LEIDÆ 1616”, d.e. ”Daniël Heinsius’ og Friedrich Sylburgs udgave af Clemens af Alexandrias værker. Leiden 1616.”

Bemærk at katalogindførslen i E 1 samt rygtitlen har det mere moderne ”Leida” som udgivelsessted, medens titelbladet til værket har det ensbetydende ældre ”Lugdunum Batavorum” som udgivelsessted.

Clemens Alexandrinus-udgaven fra 1616 genfindes på Det Store Slotsbibliotek, hvor den har stået på vægreolen til venstre for indgangsdøren til bibliotekslokalet i Qvadrans 2 på Asser 2 som bind nr. 6 under katalogiseringen: ”6. Clem: Alexandrini Op[er]a GrL: p[er] Sylburgių Leidę 1616.” (E 6: 32 post 6 (øverst)).

Der er ingen henvisninger til hverken Scavenius’ eller Ulfeldts biblioteker i foliantdubletkataloget i E 7.

129

E 1 reol A hylde 2 nummer 9

Reol A hylde 2 nummer 9

Clementis Alexandrini Opera. Paris 1590.

130

E 1 reol A hylde 2 nummer 9

Clementis Alexandrini Opera. Paris 1612 er registreret i E 1 på side 53 under post 9, der lyder: ”+ A –– Idem, Latine ex edit. Gentiani Herveti. Par. 1612 f. II 9”.

Med ”Idem” sigtes der til ovenstående Reol A hylde 2 nummer 8, nemlig ”Clemens Alexandrinus Græ-Lat.”, men i en udgave fra 1612, som DKBK øjensynligt ikke længere er i besiddelse af, hvorfor jeg har valgt at illustrere det pågældende værk med en ældre Gentian Hervet-udgave af samme, nemlig fra 1590, der øjensynligt har overtaget 1612-udgavens plads i Slotsbiblioteket og er indbundet i et M & M-bind. Udskiftningen af 1612-udgaven med 1590-udgaven må være foretaget inden færdiggørelsen af E 6, der ikke indeholder 1612-udgaven, men udgaven fra 159048, samt en udgave fra Basel 1566, som øjensynligt heller ikke længere er i DKBK’s besiddelse49.

E 1-katalogiseringen betyder som den står her, at et værk af Clemens af Alexandria ved Gentian Hervet50, trykt 1612 i Paris, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 9 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

På Det Store Slotsbibliotek har 1590-udgaven stået i vægreolen i bibliotekslokalets østside på Asser 2 i Qvadrans 2 som bind nr. 5 på hylden, jvf. E 6: 32 post 5.

Værkets titelblad lyder: ”T. FLAVII CLEMENTIS ALEXANDRINI PRESBYTERI, ET ECCLESIASTICAE SCHOLAE MAGISTRI, QVI PANTÆNI QVIDEM MARTYRIS FVIT DISCI– PVLVS, præceptor verò Origenis, opera omnia ante annos quadraginta è Græco in Latinum conuersa, nunc vero recognita interpretatione, 48

Jvf. E 6: 32 post 5 (øverst)), der er katalogiseret som følger: ”Clemens Alexandrinus, Op[er]a Lat. Gentiano Herveto Interpr: Par: 1590.”.

49 Jvf. E 6: 50 post 16, der er anden del i et samlingsbind, der har Cæcilius Cyprianus’ værker med noter af Pamelius udgivet i Paris 1564 som første del i samlingsbindet, og selv er katalogiseret som følger: ”Clementis Alexandrini op[er]a Lat: ex Vers: Gentiani Herveti Aurelianj Basel: 1566.” (E 6: 50 post 16).

50 Gentian Hervetus (Hervet) (1499-1584) var en fransk katolsk teolog, der nu mest er kendt for sine oversættelser (til latin) af og kommentarer til en række af de græske kirkefædre. Kanonikatet ved domkirken i Reims (omtalt på titelbladet) erhvervede han i 1561.

131

E 1 reol A hylde 2 nummer 9

Titelbladet til Clementis Alexandrini Opera. Paris 1590.

132

E 1 reol A hylde 2 nummer 9

amplissimis commentariis illustrata. A GENTIANO HERVETO AVRELIANO, ECCLESIÆ RHEMENSIS CANONICO. Adiecta sunt collectanea variorum scriptorum, qui multa eiusdem loca in suis commentarijs exposuerunt. Cum quatuor Indicibus commodissimis, ac fidelissimis.

Librorum nomina octaua pagina indicabit.

PARISIIS, Apud Sebastianum Niuellium, via Iacobæa, sub Ciconiis, M. D. LXXXX. Cum priuilegio Regis” Værkets nugældende DKBK-signatur (E 89-signaturen) er 2, 48.

Portræt af Gentian Hervet i Clementis Alexandrini Opera. Paris 1590.

Det fremfundne DKBK-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 35,8 cm, B 24 cm, T 5,8 cm, og er indbundet i et M & M-bind.

133

E 1 reol A hylde 2 nummer 9

Fol. A1r i Clementis Alexandrini Opera. Paris 1590.

134

E 1 reol A hylde 2 nummer 9

Den todelte rygtitel lyder: ”CLEMENS51 ALEXANDR HERVETI” og ”PARISIIS 1590”, d.e. ”Gentian Hervets udgave af Clemens af Alexandrias værker. Paris 1590”.

Det ovenfor beskrevne eksemplar af værket hidrører muligvis fra Joachim Gersdorffs bogsamling. I kataloget over hans bøger er det katalogiseret som følger: ”Clementis Alexandrini [forfatterkolonnen] Opera omnia è græco in latinum conversa, & Commentariis illustrata à Gentiano Herveto [titelkolonnen] F. [formatkolonnen] 1590 [årstalkolonnen] Parisiis Seb. Nivellius. [udgivelsessted- og trykker- / udgiverkolonnen]”(E 2 Cat. I: 83).

51

Sidste tegn i ordet udvisket.

135

E 1 reol A hylde 2 nummer 10

Reol A hylde 2 nummer 10

Cypriani Opera. Paris 1649.

136

E 1 reol A hylde 2 nummer 10

Cypriani52 Opera. Paris 1649 er registreret i E 1 på side 59 under post 10, der lyder: ”+ A Cyprianus Rigaltij. Paris. 1648 in fol. II 10”.

Hvilket betyder, at et værk af Cyprianus ved Nicolaus Rigaltius trykt i Paris 1649 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr.10 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder: “SANCTI CAECILII CYPRIANI OPERA, NICOLAI RIGALTII OBSERVATIO– NIBVS AD VETERUM EXEMPLARIVM FIDEM RECOGNITA ET ILLVSTRATA. LVTETIÆ PARISIORVM, Apud VIDVAM MATHVRINI DV PVIS, viâ Iacobæâ, sub signo Coronæ. M DC XLIX. CVM PRIVILEGIO ET APPROBATIONE.” Værkets nugældende DKBK-signatur (E 89-signaturen) er 2, 117.

Det fremfundne DKBK-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 36,5 cm, B 24,8 cm, T 6 cm, og er indbundet i et M & M-bind.

Det skal bemærkes at E 1 har udgivelsesåret 1648, medens det indlånte værk har udgivelsesåret 1649. Værket er vitterligt udgivet med samme titel i Paris i 1648. Da det indlånte bind i medfør af sin indbinding må have indgået i F3’s bibliotek er der formentlig tale om at en dublet af værket fra 1649 har erstattet 1648-udgaven.

Denne dublet stammer muligvis fra Joachim Gersdorffs bibliotek. I kataloget herover er værket noteret som følger: ”S. Cypriani (Cæcilii) Martyris et Carthag. Episc. [forfatterkolonnen] Opera illustrata observationibus Nicolai Rigaltii [titelkolonnen] F [formatkolonnen] 1649 [årstalkolonnen] Lutet. Parisiorum Vidua Maturini du Puis. [udgivelsessted- og udgiver- / trykkerkolonnen] (E 2 Cat. I: 92).

52

Thascius Cæcilius Cyprianus (ca. 200 – 258). Biskop i Karthago, kirkefader og helgen.

137

E 1 reol A hylde 2 nummer 10

1649-udgaven er også den udgave, der har stået på Det Store Slotsbibliotek i bibliotekslokalets østside i vægreolen til venstre for indgangsdøren i Qvadrans 4 på Asser 2 som bind nr. 13 på hylden, jvf. følgende katalogisering af værket i E 6 : ”13. Cæcilij Cypriani Op[er]a cum obs: Rigaltij 1649.” (E 6: 50 post 13).

Rygtitlen lyder: ”CYPRIAN RIGALTII PARIS 1649.”, d.e. ”Rigaltius’ udgave af Cyprianus’ værker. Paris 1649”.

138

E 1 reol A hylde 2 nummer 10

Titelbladet til Cypriani Opera. Paris 1649.

139

E 1 reol A hylde 2 nummer 10

Fol. A1r i Cypriani Opera. Paris 1649.

140

E 1 reol A hylde 2 nummer 11

Reol A hylde 2 nummer 11

Cypriani Opera. Paris 1632 141

E 1 reol A hylde 2 nummer 11

Cypriani Opera. Paris 1632 er registreret i E 1 på side 59 under post 11, der lyder: ”+ A –– Idem ex edit. Pamelij. Paris. 1632 in f. II 11”.

Med ”Idem” sigtes der til ovenstående Reol A hylde 2 nummer 10, nemlig Nicolas Rigaults udgave af Cypriani Opera i en udgave fra 1648.

E 1-katalogiseringen betyder dermed, at et værk af Cyprianus, i en udgave Jacobus Pamelius, trykt 1632 i Paris, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 11 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder: ”D. CÆCILII CYPRIANI CARTHAGINIENSIS EPISCOPI, TOTIVS AFRICÆ Primatis ac gloriosissimi Martyris Opera. Iam denuò quàm accuratissimè recognita, collatione facta Editionum Pauli Manutij & Guilielmi Morelij ad exemplaria aliquot manuscripta vetustissima, certóque ordine, habita temporum ratione, in tres Tomos nunc primùm di­stincta. Adnotationes Iacobi Pamelij S. Th. L. Ecclesiæ Brugensis Canonici, toti operi sparsim interiectæ; quibus tum Castigationum ratio & Lectionum varietas obiter indicatur, tum quidquid ad Antiquitatem Ecclesiasticam pertinet, paucis explicatur.

Ab eodem recens adiecta D. Cypriani Vita è scriptis ipsius collecta, & Scripturarum citatarum locupletissimus desideratus hactenùs.

Indicem operum D. Cypriani iuxta priores editiones, reperiet lector post Vitam Auctoris. Editio altera prioribus castigatior.

PARISIIS. M. DC. XXXII.” Værkets nugældende DKBK-signatur (E 89-signaturen) er 2, 117.

Det fremfundne DKBK-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 35,5 cm, B 24,0 cm, T 5,4 cm, og er indbundet i et M & M-bind.

Udover på Det Lille Slotsbibliotek har værket også stået på Det Store Slotsbibliotek i bibliotekslokalets østside i vægreolen til venstre for indgangsdøren i Qvadrans 4 på Asser 2 som bind nr. 15 på hylden, jvf. følgende katalogisering af værket i E 6 : ”15. Jdem Paris 1632” (E 6: 50 142

E 1 reol A hylde 2 nummer 11

Titelbladet til Cypriani Opera. Paris 1632.

143

E 1 reol A hylde 2 nummer 11

Fol. A3r i Cypriani Opera. Paris 1632.

144

E 1 reol A hylde 2 nummer 11

post 15), hvor ”Jdem” refererer til et ovenstående ”Cæcilij Cypriani opera”.

I forbindelse med F3’s erhvervelse af Peder Scavenius’ bibliotek blev Det Lille Slotsbiblioteks og Det Store Slotsbiblioteks eksemplar af Cypriani Opera. Paris 1632 en dublet, idet værket også indgik i Peder Scavenius’ bibliotek, jvf. følgende tilskrift i Scavenius-kolonnen i foliantdubletkataloget i DKBK-arkivaliet E 7, hvor der på side 6 ud for posterne 13-16 (omhandlende Cyprianus-værker fra 1649, 1593, 1632 og 1564) er anført følgende: ”P 9 N 108. .Jac. Pamelii Paris 1632”, hvilket betyder, at et af disse værker – nærmere bestemt det tredje – er opført i kataloget over Scavenius’ bøger på side 9 som post 108, der har ordlyden: ”Cypriani Opera, studio Jac. Pamelij. Paris. 1632.”, hvilket værk formentlig tilsvarer ”vores” Cypriani Opera. Paris 1632.

Hvilket eksemplar – det oprindelige fra Det Lille Slotsbibliotek og Det Store Slotsbibliotek eller det sekundære fra Peder Scavenius’ bibliotek, der lever videre i det nu eksisterende DKBK-eksemplar indbundet i M & M-bind ved jeg ikke.

Rygtitlen på M & M-bindet lyder: ”CYPRIAN PAMELII PARIS 1632.”, d.e. ”Pamelius’ udgave af Cyprianus’ værker. Paris 1632.”

145

E 1 reol A hylde 2 nummer 12-13

Reol A hylde 2 nummer 12-13

Eusebii Præparatio Evangelica. Paris 1628.

146

E 1 reol A hylde 2 nummer 12-13

Eusebii53 Præparatio evangelica. Paris 1628 er registreret i E 1 på side 73 under post 9, der lyder: ”+ A Eusebij Pamphili Evangelicæ præparationis ac demonstrationis II Volumina Græ-Lat. Paris. 1628 in fol. II 12 13”.

Hvilket betyder, at et værk i to bind af Eusebius på græsk og latin omhandlende emnet Evangelica præparatio et demonstratio, trykt i Paris 1628 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr.12 og 13 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder: “EUSEBIU TU PAMPHILU EPISKOPU TĒS EN PALAISTINĒ, KAISAREIAS, PROPARASKEUĒ EUANGELIKĒ. EVSEBII PAMPHILI CÆSAREÆ PALÆSTINÆ EPISCOPI, PRÆPARATIO EVANGELICA. FRANCISCVS VIGERVS ROTHOMAGENSIS, SOCIET. IESV PRESBYTER, ex MMSS. CODD. & laudatis ab ipsomet Eusebio Scriptoribus recensuit, Latinè vertit, Notìs illustrauit. ACCESSERVNT INDICES NECESSARII. PARISIIS. Sumptibus {MICHAELIS SONNII, SEBASTIANI CRAMOISY, Et CAROLI MORELLI.} via Iacobæâ. M. DC XXVIII. CVM REGIS PRIVILEGIO.” Værkets nugældende DKBK-signatur (E 89-signaturen) er 2, 55.

Værket er i E 1 katalogiseret som et to-binds-værk, men foreligger nu på DKBK i en 1-bindsudgave indbundet af M & M. To-binds-værket er også det vi finder på Det Store Slotsbibliotek, hvor det har stået i bibliotekslokalets østside på vægreolen til venstre for indgangsdøren til biblioteket i Qvadrans 2 på Asser 2 som bind nr. 19 og 20, jvf. følgende katalogisering i E 6: ”19, 20. Eusebij Pamphili Præpar: Evang: GrL: Paris: 1628. Vol: II” (E 6: 32 post 19, 20).

I kataloget over Joachim Gersdorffs bogsamling er det pågældende værk katalogiseret som følger: ”Eusebii Pamphili Cæsareæ Palæstinæ Episc[opi] [forfatterkolonnen] Præparationis Evangelicæ libri XV græc.

53

Eusebius Pamphilus af Cæsarea (ca. 260 til ca. 340). Græsk historiker og biskop i Cæsarea.

147

E 1 reol A hylde 2 nummer 12-13

Titelbladet til Eusebii Præparatio Evangelica. Paris 1628.

148

E 1 reol A hylde 2 nummer 12-13

Fol. A1r i Eusebii Præparatio Evangelica. Paris 1628.

149

E 1 reol A hylde 2 nummer 12-13

lat. eæ recensione, versione, et cum notis Francisci Vigeri Rothomagensis, Soc. Ies. Presbyteri [titelkolonnen] F. [formatkolonnen] 1628 [årstalkolonnen] Parisiis Michael Sonnij Carolij Morell. Sebast. Cramoisy [udgivelsessted- og trykker- / udgiverkolonnen]” (E 2 Cat I: 118).

Det pågældende eksemplar må have været i et bind, da der ellers ville have stået at det var i to bind.

Af foliantdubletkataloget i DKBK-arkivaliet E 7 fremgår det at Slotsbiblioteket fra Peder Scavenius’ bibliotek har erhvervet en yderligere dublet af værket, jvf. følgende notits i Scavenius-kolonnen på side 4 i foliantdubletkataloget i E 7 ud for post 19, 20 (øverst)54: ”P 8 N 86”, der henviser til post 86 på side 8 i kataloget over Peder Scavenius’ bogsamling, der lyder: ” –– Præp. Evang. cum interp. & notis Franc. Vigeri.

Par. 1628.” (Scavenius 1665: 8 post 86), hvis ”––” i starten af katalogiseringen står som gentagelsestegn refererende til et i den forudgående post (post 85) fuldt udskrevet forfatternavn (i genitiv), nemlig ”Eusebij Pamphili”. Dette eksemplar har også været et et-bindsværk, da det eller ville have været forsynet med 2 løbenumre (hvis det havde været i 2 bind).

Efter indlemmelsen af Gersdorff-biblioteket og Scavenius-biblioteket i Slotsbiblioteket har man stået med både en to-binds-udgave af værket og to et-binds-udgaver. Hvilket af de tre sæt, der lever videre i DKBK’s nuværende eksemplar, kan ikke umiddelbart afgøres. En bibeholdelse af de to bind fra to-binds-udgaven har udover selve indbindingen ved M & M krævet at de to bind blev slået sammen til et bind, medens man ved indbindingen af Gersdorffs eller Scavenius’ et-binds-udgave vil have kunnet nøjes med en egentlig (om)indbinding.

Det fremfundne DKBK-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 35,9 cm, B 24,6 cm, T 6,8 cm.

Rygtitlen på M & M-bindet lyder: ”EVSEBII PRÆPARAT EVANGELIC”, d.e. ”Eusebius’ værk Præparatio Evangelica”.

54

Ordlyden af katalogiseringen af værket i E 7 i kolonne 1 i foliantdubletkataloget er stort set identisk med ordlyden af katalogiseringen af værket i E 6.

150

E 1 reol A hylde 2 nummer 14

Reol A hylde 2 nummer 14

Eusebii Historia Ecclestiastica. Genève 1612.

151

E 1 reol A hylde 2 nummer 14

Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612 er registreret i E 1 på side 73 under post 10, der lyder: ”+ A –– Ejusdem Historia Ecclesiastica, cum Vitâ Constantini Magni Græ-Lat. in fol. Genevæ 1612. II 14”.

Med “Ejusdem” – “sammes” menes der ”Eusebii / Eusebius’ værk”, idet Eusebius er forfatter til den foregående post i kataloget, nemlig de ovenfor under Reol A hylde 2 omtalte nummer 12-13, nærmere bestemt ”Præparatio evangelica” fra 1628.

E 1-katalogiseringen betyder dermed, at et værk af Eusebius med titlen Historia Ecclestica og tillige indeholdende Vita Constntini Magni,, trykt 1612 i Genève, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr. 14 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Der henvises til værket, der er en antologi, fra diverse poster i E 1, der er katalogiseret med andre oldkirkelige kirkehistorikere og teologer (kirkefædre) som forfattere end Eusebius, nemlig a) E 1 side 72 post 8: ”A Euagrij55 Historia Ecclesiastica Græ-Lat. in Vol. Eusebij. in fol. II”; b) E 1 side 189 post 7: ”A Socratis56 Historia Ecclesiastica Græ Lat. In Vol. Eusebij in fol. II”; c) E 1 side 190 post 5: “A Sozomeni57 Historia Ecclesiastica Græ Lat. in Vol. Eusebij. in fol. II”; d) E 1 side 200 post 1: “A Theodoriti58 Historia Ecclesiastica Græ-Lat. in Vol. Eusebij. in fol. II”.

Bemærk at reolbogstaverne i henvisningerne a-d ikke er forudgået af plustegn, hvilket muligvis oprindeligt er tænkt som en tilkendegivelse af at de opnoterede poster enten er selvstændige delbind i et samlingsbind de ikke er første delbind af, eller (som her) er dele af en antologi de ikke er første del af, og i ingen af tilfældene skal tælles 55 56 57 58

152

Euagrius Scholasticus (431-594).

Socrates Scholasticus (ca. 380 til ca. 440).

Salminius Hermias Sozomenus (ca. 400 til ca. 450).

Theodoritus af Cyrus (ca. 393 til ca. 458 / 466).

E 1 reol A hylde 2 nummer 14

Titelbladet til Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612.

153

E 1 reol A hylde 2 nummer 14

med ved en eventuel opgørelse af antal bind i Det Lille Slotsbibliotek ved hjælp af ”+”-tegnene.

Værkets titelblad lyder: ”HISTORIÆ ECCLESIASTICÆ SCRIPTORES GRAECI, Nempe, Eusebij, cognomento Pamphili, Cæsareæ Palæstinæ Episcopi, historiæ Ecclesiasticæ libri X. Eiusdem de vita Constantini Magni lib. IIII. Constantini Magni oratio ad sanctorum coetum. Eiusdem Eusebij oratio in laudem Constantini Magni, ad trigesimum illius Imperij annum, ex Bibliotheca Palatina nunc primùm Græcè in lucem missa. Socratis Scholastici Constan­tinopolitani historiæ Eccles. lib. VII. Theodoriti Cyrensis Episcopi lib. V. Theodori Lectoris collectaneorum lib. II. Hermiæ Sozomeni Salaminij lib. IX. Euagrij Scholastici Epiphanensis lib. VI. Graecolatinè nunc primùm editi, ex interpretatione IOANNIS CHRISTOPHORSONI Angli Cicestrensis quondam Episcopi, & recognitione SVFFRIDI PETRI Icti Clarißimi, unà cum variis lectionibus & additionibus Codicum, quibus hic interpres vsus est, suis locis insertis: aliis item variis lectionibus ex doctißimorum nostræ ætatis Philologorum exemplaribus, Iosephi Scaligeri, Iacobi Cuiacij, Iani Gruteri, & Iacobi Bongarsii, ad oram cuiusque paginæ fideliter relatis, ita vt quicquid siue in dictionibus, siue in sententiis vniuersæ historiæ Græcæ obscurum hactenus fuit, illustratum, deprauatum restitutum, mancum atque imperfectum omnibus suis partibus perfectum atque expletum sit, adiecto rerum memorabilium INDICE locupletißimo.

COLONIAE ALLOBROGVM, Excudebat Petrus de la Rouiere. M DC XII. Cum Gratia & Priuilegio Sacræ Cæsareæ Maiestatis.”

Værkets nugældende DKBK-signatur (E 89-signaturen) er 4, 6.

Bemærk at katalogindførslen i E 1 har det mere moderne ”Geneva” som udgivelsessted, medens titelbladet til værket har det ensbetydende ældre ”Colonia Allobrogum” som udgivelsessted.

Det fremfundne DKBK-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 36,3 cm, B 34,8 cm, T 10,010,8 cm.

Den todelte rygtitels tekst på Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612 lyder: ”EVSEBII SOCRATIS THEODORITI THEODORI59” og ”SOZO59

154

Theodorus af Mopsuestia (ca. 350 til 428). Ham er der ikke henvis-

E 1 reol A hylde 2 nummer 14

Nærbillede af KB’s eksemplar af Eusebii Historia Ecclesiastica.

Genève 1612, nærmere bestemt af “sammenstødet” mellem M og M’s sekundære bogryg og det lysebrune ældre stænkede helbind.

MENI EVAGRII HISTORIA ECCLESIAST”, d.e. ”Eusebius’, Socrates’, Theodoritus’, Theodorus’, Sozomenus’ og Euagrius’ kirkehistorie”.

Set fra ryggen ligner bindet ethvert andet M & M-bind, men det er kun ryggen, der er M & M’s – for- og bagpermen er ikke blevet underkastet nogen form for nyindbinding - udover at være blevet sortstænket - og må repræsentere en tidligere og ældre indbinding, der stilmæssigt og farvemæssigt ligger ganske langt fra M & M’s elegante brune helbind. ning fra i E 1 som der er fra Socrates, Theodoritus, Sozomenus og Euagrius.

155

E 1 reol A hylde 2 nummer 14

Fol. C2r i Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612.

156

E 1 reol A hylde 2 nummer 14

Det pågældende eksemplar har ikke stået i Det lille Slotsbibliotek, idet det har tilhørt Lauritz Ulfeldt (jf. ejerens latinske autograf på titelbladet: ”Laurentius Wllffeldius”), hvis bogsamling først erhvervedes af F3 i 1662 og tidligst indlemmedes i Det Store Slotsbibliotek i 1665.

Det oprindelige eksemplar af værket, der er katalogiseret i E 1, må af en eller anden grund være blevet erstattet af det ovenfor beskrevne Ulfeldt-eksemplar, der efterfølgende er blevet udstyret med en M & M-ryg så det kunne tage sig ud på reolen.

I det trykte katalog over Lauridtz Ulfeldts bøger er det beskrevne værk anført under katalogiseringen: ”15. Historiæ Ecclesiasticæ scriptores Græci, ex interpretatione Joa. Christophorsoni & recognitione Suffridi Petri. Coloniæ Allobrog. 1612.” (Ulfeldt 1662: 1 (fol. A2r) post 15).

Hvor det oprindelige eksemplar er blevet af er jeg uvidende om.

Værket er med i E 6-kataloget fra 1663, hvor det står opført som bind nr. 12 på Asser III i Qvadrans I på forsiden (den østvendte side) af Contignatio I under katalogiseringen ”12. Hist Eccles: Scriptores Gr: GrL: Col: Allobr: 1612.” (E 6: 133 post 12). I E 7 er det anført i foliantdubletkataloget på dettes (unummererede) side 31 under den samme adresse og katalogisering som i E 6, men uden angivelse af at værket også indgår i Lauritz Ulfeldts bibliotek og at man derfor har stået med to eksemplarer af det. Til gengæld er Ulfeldts eksemplar opført i desiderata-listen i E 7 udarbejdet på basis af katalogerne over Scavenius’ og Ulfeldts bogsamlinger på denne listes side 21 i højre spalte under Historici græci som nr. 1 med nøjagtig den samme ordlyd som i Ulfeldt-kataloget. Den eneste fornuftige forklaring jeg kan give på disse forhold er at det oprindelige eksemplar har været bortkommet på det tidspunkt man skrev E 6’s foliant-indhold over i E 7’s foliantdubletkatalog og derfor ikke har kunnet få dubletstatus, og man i stedet har indskrevet værket i desiderata-listen over værker man har ønsket at indlemme fra Scavenius’ og Ulfeldts bogsamlinger i Det Store Slotsbibliotek, når de manglede i sidstnævnte.

Den særprægede indbinding af Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612 med lys stænket for- og bagperm og mørkebrun stænket M & M-ryg genfindes hos andre værker, der tilhører DKBK, f.eks. Biblia polyglotta Anglicana udgivet af Brian Walton i London i 6 bind i 1657.

157

E 1 reol A hylde 2 nummer 14

Dette sidstnævnte værk indgik ikke i Det Lille Slotsbibliotek, men til gengæld i Det Store Slotsbibliotek, hvor det lå sammen med de andre polyglotbibler på ”De ti borde”, der stod til højre når man kom ind på Slotsbiblioteket fra tårntrappen.

I E 6 er dette værk katalogiseret på side 1 under postopregning 12-17 som følger: ”12. 13. 14. 15. 16. 17. Biblia Polÿglotta, Londini studio Briani Valtoni Ed: 1657. Vol: VI.” Det i E 6 beskrevne eksemplar er givetvis overtaget af F3 i 1661 fra Joachim Gersdorffs righoldige bibliotek i hvilket Waltons bibelværk indgik iflg. DKBK-arkivaliet (kataloget over Joachim Gersdorffs bibliotek) E 2 bind 1 side 1, hvor det er katalogiseret som ”Biblia sacra polyglotta ... edidit Brïanus Walthonus ... VI. Volumina. [titelkolonnen] f. [formatkolonnen] 1657 [årstalkolonnen] Londini Tom. Roycroft. [udgivelsessted og trykker- / udgiverkolonnen]” Af foliantdubletkataloget i DKBK-arkivaliet E 7 (den unummererede side 1) fremgår det, at det pågældende værk også har indgået i Pe-

Vol. III af DKBK’s delvist M og M-indbundne eksemplar af Waltons polyglotbibel fra 1657.

der Scavenius’ i 1665 erhvervede bibliotek, idet der ud for den anden postopregning på siden (”12. 13. 14. 15. 16. 17. Biblia polÿglotta Londini Studio Briani Valtoni ed: 1657 vol. VI.”) i Scavenius-kolonnen er 158

E 1 reol A hylde 2 nummer 14

anført følgende: ”pag. 1. No. a. 3 ad. 8.”, hvilket refererer til postopregningen ”3.4.5.6.7.8. BiBblia [skal være ”Biblia”, RHC] polyglotta Valtoniana ch. Reg. 1657. T. 6.” i kataloget over Peder Scavenius’ bøger (Scavenius 1665: 1 posterne 3-8 ).

Til gengæld har Lauritz Ulfeldt ikke ejet Walton-biblen – i det mindste er den ikke noteret i kataloget over hans bøger (Ulfeldt 1662) og derfor heller ikke markeret som Ulfeldt-dublet i foliantdubletkataloget i E 7.

Hvilket af de to eksemplarer af Walton-biblen – Gersdorffs eller Scavenius’ – der nu fremstår med M & M-ryg er mig ikke bekendt.

159

E 1 reol A hylde 2 nummer 15-16 hertil nu

Reol A hylde 2 nummer 15-16

Athanasii opera 1-2. Heidelberg 1601-1600.

160

E 1 reol A hylde 2 nummer 15-16

Athanasii60 Opera 1-2. Heidelberg 1601-1600 er registreret i E 1 på side 20 under post 5, der lyder: ”+ A Athanasij Opera Græ-Lat apud Commelinų II Volum. in fol. 1601 II 15, 16”.

Hvilket betyder, at et værk i to bind af Athanasius på græsk og latin, trykt i Heidelberg 1601-1600 hos en efterkommer af Hieronymus Commelinus in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr.15 og 16 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Titelbladet til værkets bind 1 lyder: ”TU EN AGIOIS PATROS ĒMŌN ATHANASIU ARCHIEPISKOPU ALEXANDREIAS TA EURISKOMENA APANTA. B. ATHANASII ARCHIEPISCOPI ALEXANDRINI OPERA QVÆ REPERIVNTVR OMNIA, IN DVOS TOMOS TRIBVTA. GRÆCE nunc primùm (ex Mss. Codd. BASIL. CANTABRIG. PALATT. & aliis) in lucem data, cum interpretatione Latine PETRI NANNII Alcmariani, & aliorum vbi illa desiderabatur. Accesserunt Fragmenta varia : Notæ variarum lectionum : Index triplex.

Ex Officina Commeliniana. Cum gratia & Privilegio. [Heidelberg] M D CI.” Bind 1 af det fremfundne KB-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 34,3 cm, B 23,8 cm, T 6,8 cm, og er indbundet i et M & M-bind.

Titelbladet til værkets bind 2 lyder: ”OPERUM SANCTI PATRIS NOSTRI ATHANASII ARCHIEPISCOPI ALEXAN­ DRINI Tomus Secundus. CONTINENS EA, QVÆ A DIVERSIS INTERPRETIBVS EX GRÆCO IN LATINVM SERMOnem conuersa sunt : inter quæ non pauca, quæ tàm Gr. quàm Latinè nunc primùm eduntur: Adiectis etiam iis quæ Graecè haberi non potuerunt. SVBIECTA AD FINEM VETERVM DE ATHANASIO Elogia, Fragmenta operum amissorum : tum Varians lectio ex vetust. Mss. Codd. Palatin. Basil. Angl. & aliis. Addi60

Athanasius af Alexandria (ca. 296 til 373). Teolog og kirkefader. Biskop i Alexandria.

161

E 1 reol A hylde 2 nummer 15-16

Titelbladet til Athanasii opera 1. Heidelberg 1601.

162

E 1 reol A hylde 2 nummer 15-16

Titelbladet til Athanasii opera 2. Heidelberg 1600.

163

E 1 reol A hylde 2 nummer 15-16

tus Index novus, copiosus, triplex.

EX OFFICINA COMMELINIANA, [Heidelberg] ANNO M D C. Cum gratia & Privilegio.”

Bind 2 af det fremfundne KB-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 34 cm, B 22,7 cm, T 5,8 cm, og er indbundet i et M & M-bind.

Værkets nugældende DKBK-signatur (E 89-signaturen) er 2, 57.

Den todelte rygtitel på bind 1 af værket lyder: ”ATHANASI P. NANNII ALIORVMQ” og ”AP COMELIN 1601 TOM I”, d.e. ”Petrus Nannius og [“Q” = “QUE”, d.e. “og”] andres udgave af Athanasius’ værker, hvis første bind er udgivet hos Commelinus i 1601”.

Den todelte rygtitel på bind 2 af værket lyder: ”ATHANASI P. NANNII ALIORVMQ” og [“Q” = “QUE”, d.e. “og”] ”AP COMELIN 1601 TOM II”, d.e. ”Petrus Nannius og andres udgave af Athanasius’ værker, hvis andet bind er udgivet hos Commelinus i 1601”.

Rygtitlen på bind 2 er tydeligvis kopieret efter rygtitlen på bind 1, idet andet bind – som det vil fremgå ovenfor – ikke er udkommet i 1601 men i 1600.

Værket genfindes i Det Store Slotsbibliotek på vægreolen til venstre for indgangsdøren til biblioteket i bibliotekslokalets østside i Qvadrans 2 på hylde 2, hvor det er placeret som bind nr. 16 og 17 under følgende katalogisering: “16, 17. Ej: Op[er]a Gr: Lat: II Vol: ap: Commelin.

1601.“ [E 6: 32 post 16 og 17]. Katalogiseringens “Ej:” – “sammes” – refererer til den forudgående post i E 6, der er en to-binds-udgave af Athanasius’ værker udgivet Paris 1627 [E 6: 32 post 14 og 15].

Værket optræder hverken i Peder Scavenius’ eller Laurentz Ulfeldt bibliotek, hvorfor der heller ikke er specielt refereret til det i KB-arkivaliet E 7, hverken som dublet eller desideratum.

Til gengæld er værket med i kataloget over Joachim Gersdorffs bibliotek, hvor det er katalogiseret som følger: “S. Athanasii Magni Archiepisc. Alexandr. [forfatterkolonnen] Opera, quæ reperiuntur, omnia græcè, cum latinâ interpretatione Petri Nannij & aliorum. [titelkolonnen] F. [formatkolonnen] 1601 [årstalskolonnen] ex offic. Commeliana [udgivelsessted- og trykker- / udgiverkolonnen]“ (E 2 Cat. I: 34).

164

E 1 reol A hylde 2 nummer 15-16

Fol. c1r i Athanasii opera 2. Heidelberg 1600.

165

E 1 reol A hylde 2 nummer 15-16

Umiddelbart må man tro at der er tale om en et-bindsudgave, da der ikke er angivet antal bind, hvilket i princippet kun sker i dette katalog ved bindantal større end 1 (men der selvfølgelig kan være tale om en forglemmelse).

Efter indlemmelsen af Gersdorffs bibliotek har Slotsbiblioteket disponeret over to eksemplarer af værket.

I E 89 er to eksemplarer af værket noteret som 2-binds-værker. Det skal dog bemærkes at indførslen af eksemplar 2 ikke synes at være foretaget samtidigt med indførslen af eksemplar 1, men sekundært er tilføjet med en anden skrift i mellemrummet mellem indførslen af 1601-1600-udgaven og indførslen af 1627-udgaven af Athanasius’ værker (ligeledes i 2 bind), der begge er skrevet med samme håndskrift. Det kunne derfor meget vel tænkes at et af de to eksemplarer af værket der eksisterede på Slotsbiblioteket efter indlemmelsen af Gersdorffs bibliotek på et tidspunkt er blevet udskilt, hvorfor der oprindeligt kun er anført et eksemplar i E 89 (omkring år 1800) og at biblioteket så senere har erhvervet et nyt eksemplar, der er blevet indført sekundært i E 89.

Nu om dage har DKBK stadig de to eksemplarer af værket – et i 2 bind indbundet i M & M-bind og et ligeledes i 2 bind indbundet i pergamentbind.

166

E 1 reol A hylde 2 nummer 17

Reol A hylde 2 nummer 17

Lactantii Opera. Köln 1544.

167

E 1 reol A hylde 2 nummer 17

Lactantii61 Opera. Köln 1544 er registreret i E 1 på side 114 under post 2, der lyder: ”+ A Lactantius cum notis brevibus Erasmi. Colon: 1544 in fol. II 17” Hvilket betyder, at et værk Lactanius med korte noter af Erasmus af Rotterdam62, trykt i Köln 1544 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr.

2 (II) og er bind nr.17 på hylden. Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Værkets titelblad lyder: ”L. COELII LACTANTII FIRMIANI DIVINARVM INSTITVTIONVM LIBRI SEPTEM, IAM NOVISSIME AD VETVSTA exemplaria manuscripta sedulò collati, summa[que] cura à mendis cõpluribus, hactenus nunquam animaduersis, nunc primum vindicati. EIVSDEM De ira Dei Liber I. De opificio Dei Liber I. Epitome in libros suos, Liber acephalos. Phoenix.

Carmen de Dominica resurrectione. Carmen de Passione Christi. Cum adnotatiunculis aliquot Des. Erasmi Roterodami, se orsum ad librum de opificio Dei spectantibus: Et assignatione locorum aliquot minus catholicorum, aut alioqui scrupulosiorum: At[que] Indice nouo ac rerum locupletissimo, iam recens opera Bartholomæi Laurentis adiecto.

Quid de hac editione sentiendum sit, facile subolebit his, qui & superiores editiones probe norint, & hanc cum illis conferre uelint.

Coloniae ex officina typographica Petri Quentel, mense Augusto anni post Christum natum M.D.XLIIII.” Værkets nugældende DKBK-signatur (E 89-signaturen) er 2, 128.

Det fremfundne DKBK-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 33 cm, B 22 cm, T 3,5 cm, og er indbundet i et M & M-bind.

Værket genfindes i Det Store Slotsbibliotek på vægreolen til venstre for indgangsdøren til biblioteket i bibliotekslokalets østside i Qvadrans 61

tin I.

62

Lactantius (ca. 250 til ca. 325). Kirkefader. og rådgiver for kejser Konstan-

Erasmus Roterodamus (1466-1536) var hans latinske navn. Nederlandsk teolog, filosof og filolog. Forfatter til Encomium moriæ fra 1511 og Colloquia familiaria fra 1518.

168

E 1 reol A hylde 2 nummer 17

Titelbladet til Lactantii Opera. Köln 1544.

169

E 1 reol A hylde 2 nummer 17

Fol. a1r i Lactantii Opera. Köln 1544.

170

E 1 reol A hylde 2 nummer 17

4 på hylde 3, hvor det er placeret som bind nr. 15 under følgende kata­logisering: “15. Lactantij Op[er]a cų Notis Er. Roterod: Col: 1544.”

(E 6: 51 post 15).

Værket optræder hverken i Peder Scavenius’ eller Laurentz Ulfeldt bibliotek i udgaven fra 1544. Der er rigtignok en note ud for værket i Scavenius-kolonnen i foliantdubletkataloget i E 7, men den refererer til en Lactantius-udgave fra 1650 udgivet i Rom, der er uden betydning her.

Rygtitlen på M & M-bindet lyder: ”LACTANTIVS ERASM T63 LAVRENTIS COLON 1544”, d.e. ”Lactantius værker med noter ved Erasmus af Rotterdam og indeks ved Bartholomæus Laurens udgivet i Köln i 1544”.

63

Hvad ”T” betyder ved jeg ikke. Måske skulle der have stået ”B” for ”Bartholomæi”?

171

E 1 reol A hylde 2 nummer 18-19

Reol A hylde 2 nummer 18-19

Nazianzeni Opera 1-2. Paris 1609-1611.

172

E 1 reol A hylde 2 nummer 18-19

Nazianzeni64 opera 1-2. Paris 1609-1611 er registreret i E 1 på side 86 under post 2, der lyder: ”+ A Gregorij Nazianzeni Opera Græ-Lat. II Vol. cum veterum qvorund. commentarijs. fol. Par. 1609 II 18, 19” Hvilket betyder, at et værk i 2 bind af Gregor fra Nazianz med visse af de gamles kommentarerLactanius, trykt i Paris 1609-1611 in folio, befinder sig i reol A på hylde nr. 2 (II) og er bind nr.18 og 19 på hylden.

Tegnet”+” forrest i katalogiseringen markerer, at man i forbindelse med en revision af Det Lille Slotsbiblioteks bogbestand har konstateret at det pågældende værk har stået på sin plads.

Titelbladet til værkets bind 1 lyder: “SANCTI GREGORII NAZIANZENI, COGNOMENTO THEOLOGI, OPERA. Nunc primùm Græcè & Latinè coniunctim edita, subsidio & liberalitate Reuerendiss. Episcoporum, & Cleri vniuersi Franciæ Regni. JAC. BILLIVS PRVNÆVS, S. MICHAELIS in Eremo Cœnobiarcha, cum mnss.

Regiis contulit, emendauit, interpretatus est, vna cum doctißimis Græcorum Nicetæ Serronij, Pselli, Nonij, & Eliæ Cretensis commentariis. Aucta est hæc editio aliquammultis eiusdem Gregorij Epistolis nunquam antea editis, ex interpretatione FED. MORELLI Professoris & Interpretis Regij.

LVTETIÆ PARISIORVM, Typis Regiis, apud CLAVDIUM MORELLVM, via Iacobæa, ad insigne Fontis. M. DC IX. EX REGIS PRIVILEGIO.” Bind 1 af det fremfundne KB-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 35,5 cm, B 24 cm, T 7,4 cm.

Titelbladet til værkets bind 2 lyder: SANCTI GREGORII NAZIANZENI COGNOMENTO THEOLOGI, OPERVM Tomus secundus: Quo Poëmata omnia Græcè & Latinè, vna cum doctissimis Græcorum Nicetæ Serronij, Pselli, Nonij, Eliæ Cretensis & Iacobi Billij commentariis in omnia eiusdem Gregorij scripta, continentur. Cum duplici Indice in Poëmata & commentarios.

LVTETIÆ PARISIORVM, Ex officina Typographica CLAVDII MORELLI, via 64

Gregor fra Nazianz (329-389). Teolog og ærkebiskop i Konstantinopel.

173

E 1 reol A hylde 2 nummer 18-19

Titelbladet til Nazianzeni Opera 1. Paris 1609.

174

E 1 reol A hylde 2 nummer 18-19

Titelbladet til Nazianzeni Opera 2. Paris 1611.

175

E 1 reol A hylde 2 nummer 18-19

Iacobæa, ad insigne Fontis. M. DC XI. EX REGIS PRIVILEGIO. Bind 2 af det fremfundne KB-eksemplar af værket, der er en foliant af in sexto-typen, har følgende dimensioner: H 35,4 cm, B 24 cm, T 8-9 cm.

Værkets nugældende DKBK-signatur (E 89-signaturen) er 2, 66.

Nazianzeni Opera 1-2. Paris 1609-1611 er ikke fulgt med fra Det Lille Slotsbibliotek til Det Store Slotsbibliotek og må i første omgang enten være bortkommet eller være blevet udrangeret.

Det Store Slotsbibliotek har til gengæld rådet over en senere udgave fra 1630 af Nazianzenus’ værker, ligeledes udgivet af Morello i Paris, som har stået i bibliotekets østside på vægreolen til venstre for indgangsdøren i Qvadrans 3 på Asser 3 som nr. 15 og 16 på hylden (E 6: 47 post 15, 16 øverst) og været katalogiseret som følger: ”15, 16.

Greg: Nazianzeni. Op[er]a p[er] Morellum: 2 Tom: Vol: Totidę. GrL: Paris: 1630.”).

Dette eksemplar stammer meget sandsynligt fra Joachim Gersdorffs bibliotek. I kataloget herover er værket opskrevet som følger: ”Nazianzeni (Gregorii) [forfatterkolonnen] Opera græco-latina, in duos Tomos distributa ex emendatione et interpretatione Jacobi Billii Prunæi, s.

Michaelis in Eremo Cænobiarchæ, cum doctissimis Græcorum, Nicetæ Serronii, Pselli, Nonii, et Eliæ Cretensis commentariis: aucta adhuc hæc editio cum aliqvam multis Gregorii epistolis, ex interpretatione Fed. Morelli. 2 Volum [titelkolonnen] F [formatkolonnen] 1630 [årstalskolonnen] Parisiis Sumpt. Caroli Morelli. [udgivelsessted og udgiver- / trykkerkolonnen].

I 1665 får Slotsbiblioteket så et nyt eksemplar af 1630-udgaven, nemlig en dublet fra Peder Scavenius’ bibliotek, hvilket fremgår af Scavenius-kolonnen på side 5 i foliantdubletkataloget i KB-arkivaliet E 7, der henviser til Scavenius 1665: 7 post 70-71, hvor følgende katalogisering står at læse: ”70. 71. S. Gregorij Nazianzeni Opera, cum vers.

Jacobi Billij Prunæi, & Not. Fed. Morelli. Paris. 1630. Tomi 2 .”

DKBK ejer stadig et eksemplar af 1630-udgaven. Hvilket af de to netop nævnte eksemplarer der eventuelt lever videre her er jeg ikke vidende om.

At DKBK nu også ejer et eksemplar af 1609-1611-udgaven (måske li176

E 1 reol A hylde 2 nummer 18-19

Fol. i1r i Nazianzeni Opera 1. Paris 1609.

177

E 1 reol A hylde 2 nummer 18-19

gefrem det eksemplar, der oprindeligt stod i Det Lille Slotsbibliotek) kan der være flere forklaringer på.

Det pågældende sæt kan eksempelvis have været opbevaret på et dubletlager og være blevet genoptaget i samlingerne på et senere tidspunkt.

Eller også kan man have modtaget det som gave eller selv erhvervet det udefra – ligeledes på et senere tidspunkt – o.s.v.

Rygtitlen på KB-eksemplaret af Nazianzeni Opera 1. Paris 1609 lyder: ”Greg: Nazianzeni Opera. gr & lat Tom: I. Per Billium Prunæum, d.e. ”Gregorius Nazianzenus’ værker på græsk og latin udgivet ved Billius Prunæus”.

Rygtitlen på KB-eksemplaret af Nazianzeni Opera 2. Paris 1611 lyder: ”Greg: Nazianzeni Opera. gr. & lat Tom: II. [per] B. Prunæum, d.e. ”Gregorius Nazianzenus’ værker på græsk og latin udgivet ved B. Prunæus”.

178

179

E 1 reol A hylde

1.

Justini Opera. Paris 1615. 2. Justini Opera. Heidelberg 1593. 3. Tertulliani Opera. P 1630. 7. Tertullianus redivivus. Paris 1646. 8. Clementis Alexandrini Opera. Leiden 11. Cypriani Opera. Paris 1632. 12- 13. (i et bind) Eusebii Præparatio evangelica. P era 1-2. Heidelberg 1601-1600. 18. Nazianzeni opera 1. Paris 1609.

180

2 nummer 1-19

Paris 1634. 4. Tertulliani Opera. Paris 1608. 5-6. Tertulliani Opera 1-2. Paris 16241616. 9. Clementis Alexandrini Opera. Paris 1612. 10. Cypriani Opera. Paris 1649.

Paris 1628. 14. Eusebii Historia Ecclesiastica. Genève 1612. 15- 16. Athanasii Op17. Lactantii Opera. Köln 1544. 19. Nazianzeni opera 2. Paris 1611.

181

Ordforklaringer samt litteratur- og forkortelsesliste Asser, d.e. hylde.

B, d.e. bindbredde.

Bruun 1873, d.e. Chr. Bruun: Det store Kongelige Bibliotheks Stiftelse under Kong Frederik den Tredie og Kong Christian den Femte. Kjøbenhavn 1873.

Bøgh 1982, d.e. Knud Bøgh: Statskunst og bøger. Frederik III’s oprindelige bibliotek og dets benyttelse - trykt i Levende biblioteker. Festskrift til Palle Birkelund 29. januar 1982. Bibliotekscentralens Forlag 1982, s. 35-40.

Bøgh 1982-1983, d.e. Knud Bøgh: Frederik III’s bibliotek på Københavns Slot. Et rekonstruktionsforsøg. Trykt i: Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger 1982-1983: 69-86.

C4, d.e. Christian 4.

C5, d.e. Christian 5.

Contignatio, d.e. dobbeltreol bestående af 4 x 2 reoler.

DB, d.e. Dansk Bibliotekshistorie: Biblioteker for de få. Tiden før 1920.

Bind 1. Århus 2021.

DKBK, d.e. Det Kongelige Bibliotek i København.

E 1, d.e. kataloget over Det Lille Slotsbibliotek fra 1660.

E 2, d.e. kataloget over Joakim Gersdorffs bibliotek fra 1661.

E 6, d.e. kataloget over Det Store Slotsbibliotek fra 1663.

E 89, d.e. kataloget i katalogværelsen på DKBK, påbegyndt omkring år 1800.

F2, d.e. Frederik 2.

F3, d.e. Frederik 3.

H, d.e. bindhøjde.

182

Ilsøe 1995, d.e. Harald Ilsøe: ”Magnus Frisius mp.” Fra Det Kongelige Biblioteks Samlinger til et jysk herregårdsbibliotek på Christian IVs tid.

Fund og Forskning 34 (1995): 61-98.

Ilsøe 1999, d.e. Harald Ilsøe: Det kongelige Bibliotek i støbeskeen.

Bind 1 og 2. København 1999.

Indsigt 1994, d.e. Det Kongelige Bibliotek. Indsigt. Håndskriftafdelingens Arkivregistraturer, Nr. 6. Det Kongelige Biblioteks Arkiv indtil 1943. Registratur. København 1994. Udarbejdet af Harald Ilsøe.

M & M, d.e. de to fra Frankrig indkaldte bogbindere Jean Michel og Gaspard Michelot alias Micholat alias Micholet, der begge stammede fra Lyon og havde arbejdet 5-6 år i Paris. De arbejdede ved Slotsbiblioteket fra december 1664 til henholdsvis 1670 (for sidstnævntes vedkommende) og 1674 (for førstnævntes vedkommende). Når jeg har forsynet den ene af bogtrykkerne ­– Gaspard M. – med hele tre fra hinanden ikke så forskellige efternavne skyldes det den omstændighed, at han snart kaldes det ene, snart det andet og snart det tredje i den hjemlige bibliotekslitteratur. Indtil nærmere oplysninger fremkommer har jeg valgt at kalde den pågældende bogbinder med alle tre navne, altså ”Michelot / Micholat / Micholet” og for kortheds skyld at kalde de to bogbindere for M & M når deres navne optræder sammen.

NLB, d.e. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. Redigeret af Palle Birkelund, Esli Dansten og Lauritz Nielsen I-II. København / Oslo / Stockholm 1951-1962.

Qvadrans, d.e. reol.

Scavenius 1665 (kataloget over Peder Scavenius’ bøger), d.e.: ”Designatio librorum in qvalibet facultate, materia & lingua rariorum, summa curâ, tum qvoad librorum, editionumve perfectionem, tum qvoad eorundem compactionem varijs in locis, in amorem patriæ, & supplementum instructissimæ Bibliothecæ Regiæ, conqvisitorum.

Hafniæ ... Anno 1665.”

T, d.e. bindtykkelse.

Ulfeldt 1662 (kataloget over Lauritz Ulfeldts bøger), d.e. ”CATALOGUS LIBRORUM SELECTISSIMORUM BIBLIOTHECÆ RARÆ ET QVOAD LI183

BRORUM COMPACTIONEM NITIDISSIMÆ GENEROSI AC STRENUI DNI. LAURENTII ULFELDII NOBILIS DANI Quorum auctio constituta est Hafniæ ad diem 15. Junij: anno 1662. Hafniæ, Typis CHRISTIANI WERINGII Acad. Typog.”

184

Indholdsfortegnelse Lidt om DKBK-arkivaliet E 1

3-51

F3’s blyantsnumre

51-85

Rekonstruktion af reol A hylde 2

87-181

Litteratur- og forkortelsesliste

182-184

185

188