»
ANTITROMBOTISK BEHANDLING OG DSTH-APPEN I ET TANDLÆGEPERSPEKTIV | DSTHFORUM 3 | 2020
Antitrombotisk behandling og DSTH-appen i et tandlægeperspektiv – En revideret udgave fra Tandlægebladet til DSTH Forum
Af: Elisa Kier-Swiatecka1, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Jens Jørgen Thorn1, ledende overtandlæge, Ph.d., specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi & Jørgen Jespersen2, professor, speciallæge, dr.med., FAHA 1. Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital 2. IST – Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, Campus Esbjerg Kontakt: Elisa: Elisa.ingrid.swiatecki@rsyd.dk
1. Mindre dentoalveolære kirurgiske indgreb (Figur 1) kræver ingen regulering af den perorale antitrombotiske behandling, så længe: » INR er i terapeutisk niveau ved Vitamin-K antagonist (VKA) behandling. » Der kun behandles med DOAK. » Patienten er i mono- eller dual terapi med trombocytfunktionshæmme. 2. Appen er en algoritme, og kan ikke erstatte en vurdering ved ordinerende speciallæge. 3. Det endelige behandlingsansvar påhviler den behandlende tandlæge.
24
Omkring 8% af den danske befolkning er i peroral antitrombotisk behandling, og tallet er stigende (1,2). Håndtering af disse patienter, som ofte er ældre og præget af polyfarmaci og kroniske lidelser, betragtes af mange tandlæger som en stor udfordring, især efter indførslen af de direkte orale antikoagulantia (DOAK) og de potente trombocythæmmmere, Brilique og Effient (Tabel 1).
4. Uanset typen af antitrombotika kan per- og postoperativ blødning reduceres ved skånsom kirurgisk teknik, omhyggelig suturering, samt anvendelse af lokalt hæmostatikum (oxideret cellulose polymer (Surgicel®,Traumestem®) eller tørret gelatineskum (Spongostan®) i alveolen kombineret med mundskylning med tranexamsyre 5% (Tabel 1) (4–7).
Det er derfor nærliggende, at tandlæger i forbindelse med kirurgiske indgreb i mundhulen anvender DSTHv2 applikationen (app), som med få klik frembringer en plan for håndtering af den antitrombotiske behandling (3). Formålet med denne oversigt er at understrege, at:
Der præsenteres fire kliniske eksempler på brugen af appen ved anvendelse af trombocytfunktionshæmmer (Brilique® og Hjertemagnyl®), DOAK (Xarelto®) og VKA (Marevan®) inklusivt et for tandlæger sjældent eksempel på subcutant administreret lavmolekylært heparin ((LMH), Fragmin®).