Privatøkonomi_Layout 1 22/02/13 10:55 Side 1
PRIVATØKONOMI MARTS 2013
HVORDAN ENDER DEN DANSKE
SKATTE-SAGA? Jeg tillader mig denne gang at citere fra Dagbladet Børsen, hvor den anerkendte danske økonom Robert Spliid under overskriften "Den nye røde skatteskrue" skriver om den evindelige skatteskrue: "De byrder, statsmagten pålægger borgerne, bliver stadigt mere vidtgående og sofistikerede. Allerede i Middelalderen opkrævedes told og afgifter. Skatterne lå dengang fortrinsvis på handel, for det var en nem måde at opkræve penge på. Der var ikke blot told på varer fra udlandet, men der var også accise på udvalgte varer, ikke mindst dem som bønderne bragte ind til købstæderne. Det rakte imidlertid ikke til at finansiere statens forbrug. Så i slutningen af 1600-tallet fik Christian V den geniale idé at beskatte jord, som jo også er et nemt skatteobjekt at håndtere. Jordlodderne blev målt op, og jordejerne måtte herefter af med den såkaldte "hartkornsskat", som fastsattes efter jordloddets størrelse og bonitet. (Matrikelsystemet var dermed indført, red.). Men jordskatterne rakte heller ikke. Så i 1903 indførtes indkomstskatten med 2,5 pct. som højeste
skatteprocent. Den steg til 12 pct. i 1912 og 25 pct. i 1919 for at lande på de 55,4 pct., vi i dag betaler i marginalskat. Heller ikke indkomstskatten var dog nok. I 1962 indførtes omsen i engrosleddet på 9 pct., som allerede i 1965 blev forhøjet til 12,5 pct. (fødevarer og aviser var dog undtaget). Omsen blev i 1967 erstattet af momsen, som nu også udstraktes til detailleddet og tillige omfattede fødevarer. Momsen startede på 10 pct., men i årene derefter blev den løbende forhøjet for i 1992 at lande på de nugældende 25 pct. Men momsen var ikke nok, så i 1983 indførtes den første pensionsafkastskat (realrenteafgift, red.). I 1984 indbragte skatten 3 mia. kr., i 1990 9,8 mia. kr., og i 2011 nåede vi så op på den foreløbige rekord på
Ib Kristensen statsaut. revisor MDB
International rådgivning om skat og investering Ib Kristensen • Halvtolv 5, st.mf. 1436 København K Tlf. (45) 3035 0910 - Fax (45) 3257 9919 E-mail. ibkristensen@webspeed.dk 46
knap 40 mia. kr. I løbet af 1980'erne og 1990'erne fik politikerne stadigt vanskeligere ved at forklare erhvervsaktive skatteydere, hvorfor en stadig større andel af deres indkomst og forbrug skulle afleveres til den fælle kasse.
Ny grøn indpakning Indpakningen måtte simpelthen ændres, og svaret blev de grønne afgifter. Den nye (grønne) skatteskrue skulle nu forklædes som en godgørende foranstaltning. Fra at udgøre 28 mia. kr. i 1990 voksede denne ædle og fine skat til 72 mia. kr. i 2011. I 1998 passerede skattetrykket første gang 50 pct. af bnp. Det
fik den senere borgerlige regering til at indføre et skattestop, uden at det dog af den grund lykkedes at reducere verdens højeste skattetryk. "Den grønne finte" kan naturligvis ikke gentages, men intet forhindrer politikerne i at spille på en ny godgørende foranstaltning: Denne gang "den sociale ansvarlighed"……. Hvad bliver det næste? Skal private virksomheder fremover forpligtes til at levere gratis børnepasning og skoleundervisning til de ansattes børn? Skal man kunne kræve af private producenter, at de sælger deres varer til indkomstsvage grupper til
nedsat pris? Og skal politikerne samtidig kunne slippe af sted med ikke at kalde det en skat?" (Vi ved allerede nu, at denne skatteskrue er i gang, bl.a. er en del forældre begyndt at arbejde gratis i vuggestuer og børnehaver for at aflaste pædagogerne og hjælpe staten med at overkomme den sociale byrde, vi allerede betaler for gennem skatterne. Det varer såmænd ikke længe,
inden de søde forældre skal betale afgift efter gaveafgiftsloven af denne gave til staten. red.)
EXPERTEN
Ib Kristensen Statsaut. revisor, MDB ibkristensen@webspeed.dk