Hvad er H Du har garanteret hørt forkortelserne ”GSU” og ”HRU” allerede. Men hvad er det, hvad betyder det, og hvad står det for? Måske har du opfanget, at det er uddannelser, du kan tage inden for Forsvaret, og her på SOLDATEN vil vi med denne artikel forsøge at sætte dig endnu bedre ind i, hvad begrebet ”HRU” består af.
HRU står for Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Det vil sige, at det er uddannelsen, der gør dig til professionel soldat, også kaldet konstabel. Uddannelsen tager otte måneder efter din værnepligt. Det er ydermere den lige vej til internationale missioner. Dog er det ikke ensbetydende med, at du bliver udsendt. For at du får tilbudt en kontrakt og kommer i det, der hedder ”stående styrke” eller direkte på mission, kræver det nemlig, at du har gennemført din HRU tilfredsstillende. Kommer du i stående styrke og på mission, kommer du til at løse mange forskellige opgaver. Opgaverne kan bestå af alt fra kampsituationer til humanitær hjælp. Din hovedopgave ved udsendelser er nemlig at bidrage med at skabe stabilitet i det område, du er udsendt til. Det inkluderer at håndhæve ro og orden, patruljere, overvåge, uddele nødhjælp til civilbefolkningen og ikke mindst samarbejde med alle de øvrige involverede parter, både militære og civile. Disse opgaver afhænger selvfølelig af din funktion, og udsendelsens specifikke formål. Den løn, du får under uddannelsen som konstabel, ligger omtrent på 18.300 kr. hver måned. Er du udsendt, ligger basislønnen på 20.300 kr. pr. måned. Derudover er der en masse andre tillæg, som kommer på afhængigt af situationen. Desuden er der gratis kost og logi, og som du måske ved, er der ikke særlig mange muligheder for den helt store shopping under sådan en mission. Derfor er der gode forudsætninger for at få en flot opsparing. Er du i stående styrke i Danmark, hvor der ikke er nogen mission, får du ligeledes 20.300 kr. i løn. Alt dette kan du læse mere om på Forsvarets hjemmeside. Men hvad går en hverdag ud på, når du er konstabelelev, hvad kræver det ifølge en kaptajn i et HRUkompagni, og hvilken ”rolle” kan du have i gruppen? Alt det har vi her på SOLDATEN undersøgt for dig.
12 SOLDATEN NR. 1 • 2016
Det siger cheferne >> SOLDATEN deltog i november måned 2015 i Operation Red Sword, som foregik i Litauen. En øvelse hvor HRU-dagligdagen i Slagelse og Holstebro blev skiftet ud med et mere spændende og eksotisk område, nærmere betegnet byen Rukla i det centrale Litauen. De knap 150 soldater fra 3/I/ Jydske Dragon Regiment og 2/II/Garderhusar Regimentet havde tre ugers øvelse i det litauenske terræn som et højdepunkt i deres uddannelsesforløb. Turen havde ikke blot uddannelse for øje, men var også en del af NATO Assurance Measures, der skal sikre fred, stabilitet og tryghed i landene ved alliancens østgrænse. Vi var heldige at fange de travle chefer for at høre nærmere om, hvad de mener er vigtigt for en kommende konstabelelev.