SOLDATEN | 3. Udgave | 2016

Page 14

En

Prof l i Forsvaret

Interview med Andreas Led Jensen

Læs med om sergenten fra Aalborg, for hvem Forsvaret blev en livsstil, der skulle bringe ham ud på kanten af livet – og hvorfor han alligevel elsker sit job. Da SOLDATENs udsendte møder Andreas Led på denne tirsdag morgen, ligger der en babydukke og en hjertestarter fremme på skrivebordet. - Det er sjovt, først lærer de en at tage liv, nu bruger jeg al min tid på at redde i stedet, griner Led. Men det er ikke bare for sjov – som sergent for de værnepligtige ved Trænregimentet i Aalborg lærer han dem mange nyttige ting, hvoraf førstehjælp er en. Det har ellers ikke altid ligget i kortene, at det skulle ende med undervisning af de værnepligtige. Og da slet ikke i Aalborg – efter en succesfuld værnepligt ved Livgarden var det også her, han fortsatte som konstabelelev.

Eleven blev konstabel, konstablen blev sergent, og sergenten blev udsendt. Flere gange. Og netop erfaringen fra udsendelser giver ham noget ekstra ballast med, når han underviser, mener Led: - Jeg oplever nogle gange, at yngre eller mindre erfarne kolleger, det være sig værnepligtige som officerer, kan have svært ved at forstå vigtigheden af nogle af de ting, vi gør som soldater, fordi de ikke har oplevet det i en skarp situation.

14 SOLDATEN NR. 3 • 2016

En af grundene til dette er ifølge Led, at uddannelsesforløbene ofte er korte og intense, meget watch and learn, og at det ikke altid giver tid til at stille spørgsmål: - Jeg forsøger at få dem til at skelne mellem vigtigheden af visse ting og andre ting, som er knap så vigtige. Under værnepligten lærer man mange enkeltkæmperfærdigheder, for eksempel i forhold til udrustningen. Det er først bagefter, man rigtig lærer at arbejde i en gruppe. Og netop dette, mandskabsbehandling og trivsel, er rigtig vigtigt. Man skal kunne gå på arbejde og være glad.

Og det er netop, hvad Led gør. Går glad på arbejde. For med tiden er Forsvaret blevet mere end bare en arbejdsplads. - Det er så absolut en livsstil for mig. Det bliver det nemt, hvis man bare er det mindste passioneret omkring det. Dette kan dog også skabe nogle udfordringer, mener han selv, og han må nogle gange holde sig selv i ørerne: - Jeg har ofte haft svært ved at lægge arbejdet fra mig. Så går jeg sent i seng, ligger søvnløs, står op midt om natten for at køre ned på kasernen og ordne noget. Man vil gerne gøre sit bedste, og det er en svær disciplin, for mens man altid kan gøre det bedre,


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
SOLDATEN | 3. Udgave | 2016 by SOLDATEN - Issuu