METTE HØJ LAURIDSEN
Forsvarsmur i Camp Eden, Irak
var chef for Jægerkorpset.”
Det værste og det bedste Henrik Friis lå sygemeldt i seks måneder, efter at han under en øvelse som fører for en deling værnepligtige blev ramt i hovedet af sin maskinpistol, der sprang i luften. Bagenden af maskinpistolen brækkede hans næse, han fik hjerneblødning, mistede det perifere syn på venstre øje og var bevidstløs i ni timer efter eksplosionen. Sprængningen skyldtes en ophobning af krudtslam i maskinpistolen, efter at piben var blevet stoppet for meget med en løsskydningsforstærker, hvorpå der var monteret en 5-øre. Heldigvis kom han ovenpå igen uden men. Han fik det perifere syn igen og oveni en bøde på 200 kroner for ikke at have efterset sin løsskydningsforstærker. Det bedste øjeblik i Forsvaret er Henrik Friis ikke et sekund i tvivl om: Det var, da han fik den bordeauxrøde baret på. Selvom aspiranttiden var hård, og baretten har medført nogle knubs, har det være hele turen værd.
Én gang jæger, altid jæger På Henrik Friis’ skrivebord ligger den bordeauxrøde baret. Det er den, han tager på hovedet, når han går ud af døren, selvom han ikke længere er i Jægerkorpset. Når man først er blevet jæger, bevarer man titlen og baretten, selvom man skifter arbejdsplads. På hans højre skulder sidder der stadig et jægermærke. Bag sig på kontoret har han sin jægermønt. Henrik Friis har endnu ikke helt sluppet tiden
som chef jægerkorps. ”Nu er jeg formand for Foreningen af Jægersoldater. Alle, der har et jægernummer, er medlem af foreningen. Vi mødes et par gange om året, og dét er sjovt. Det sidste arrangement, vi havde, var i Rold Skov, hvor vi slog bivuakker op. Det yngste nummer, der var med, var jægernummer 9, og det ældste var nummer 276. Når man ligger der og fortæller historier, som går helt tilbage til 1962, er det klart, at man har det sjovt.”
Alle os, der drømmer stort Henrik Friis nåede at være chef for Jægerkorpset i tre år. Det er den tid, chefer normalt sidder. Da han havde nået chefstillingen, var der ikke flere udfordringer at stræbe imod hos jægerne. Derfor tog han job andre steder i Forsvaret og er endt med en håndfuld forskellige chefstillinger. Når du læser denne artikel, er Henrik Friis måske allerede startet i sit nye job i operationsstaben som chef for efterretningssektionen. Han starter nemlig den 3. oktober efter fire år som chef for Hærens Kamp- og Ildstøttecenters infanteriafdeling Henrik Friis fandt vejen til drømmen om at blive chef for Nu siger han til alle os, der også har store drømme: ”Lad være med at lade være med at drømme stort. Kæmp for det, I vil, og giv det en chance – så kan man i det mindste sige, at man prøvede alt, hvad man kunne.” Henrik Friis stående ved mindestenen i Oksbøllejren
SOLDATEN NR. 8 • 2016 27