SOLDATEN | 8. Udgave | 2016

Page 22

Skal du være

FLYMEKANIKER? I Forsvaret er der en gruppe mænd og kvinder, der er lidt ekstra fortrolige med store, tunge maskiner, kampfly og helikoptere. SOLDATEN har talt med en af dem, der har valgt F-16-fly som sin livsledsager – mød Mathilde. Døren til klasseværelset åbner, og en strøm af mænd i uniformer kommer ud. Blandt dem er også Mathilde, som samtidig er den yngste elev på holdet. Vi er i Karup, vi er på Flymekanikerskolen, og vi skal tale med Mathilde, fordi hun har en passion for flyvende maskiner. Og det er nok ikke helt det samme som at være automekaniker. Eller som hun selv så rammende forklarer det: - Her skal man altså virkelig ikke fucke op - så er det menneskeliv, der står på spil. Der er en pilot, der skal sætte sig op i det fly, du lige har stået og pillet ved. Det giver et stort ansvar. Mathilde Jochumsen er 23 år og har selv aftjent sin værnepligt ved Flyvevåbnet i Karup. Hvis man har gennemført Hærens Basisuddannelse, er den også adgangsgivende, hvorimod civile eller tidligere værnepligtige ved Søværnet skal igennem den flyvende rekrutmølle. Udover en basisuddannelse skal man også kunne bestå de fysiske test, en

22 SOLDATEN NR. 8 • 2016

række skriftlige prøver og samtaler med en psykolog. En flymekaniker skal jo også være soldat – og det er blandt andet det, der fik Mathilde til at søge uddannelsen: - At kombinere fly og mekanik med det at være soldat – det var dér, jeg tænkte, at det lød for fedt! Samtidig synes jeg, at Forsvaret er en fed arbejdsplads, det havde jeg jo nået at snuse lidt til under værnepligten. Uddannelsen til flymekaniker tager tre år. Forløbet er sat sådan sammen, at man har et halvt års teori efterfulgt af et halvt års praktik, så man kan få lov til at prøve det, man har lært på skolebænken. Og man behøver ikke nødvendigvis at have de store tekniske kundskaber i forvejen – så længe interessen er der, skal man nok lære det hele, fortæller Mathilde: - Så længe man nogenlunde ved, hvordan værktøjet skal vende, så kan man godt følge med. Jeg havde ikke selv nogen mekanikeruddannelse bag mig, jeg var faktisk sproglig gymnasieelev.

Af samme grund valgte hun at bruge tidsrummet mellem sin værnepligt og starten på flymekanikeruddannelsen til at læse matematik og fysik op som HF-enkeltfag. - Jeg vil sige, at matematikniveauet, man får brug for, svarer til et C-niveau i gymnasiet, der lige snuser til B. Vi bruger ikke så meget hovedregning, men er man dygtig til det, er det selvfølgelig en fordel. Generelt giver matematik måske bare en logisk tænkning, som er god at have som flymekaniker. Som Mathilde selv siger, følger der et stort ansvar med jobbet som flymekaniker. For at undgå alvorlige fejl og uheld bliver der lavet udførlige jobguides, hver gang noget skal laves på et af flyene. Og dem skal man følge til punkt og prikke! - Det er helt ned på det niveau, at der står, om du skal dreje skruen til højre eller til venstre - det kan gøre en vigtig forskel. På den måde skal man jo ikke ligefrem opfinde den dybe tallerken selv hver gang – men man skal tænke sig om alligevel, siger Mathilde. Uddannelsen til flymekaniker er standardiseret og godkendt i hele EU. Det betyder også, at alle manualerne er på engelsk, og at alle skriftlige prøver fx skrives i hånden.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
SOLDATEN | 8. Udgave | 2016 by SOLDATEN - Issuu