SOLDATEN | 8. Udgave | 2014

Page 8

CLARA MIKKELSEN

Interview med en frø PJ har været frømand siden år 2003, hvor han bestod elevskolen. Han var i mange år patruljefører, men har nu skiftet stilling til dykkermester for at få flere dage hjemme med familien.

Hvad fik dig i sin tid til at søge optagelse i korpset? Da jeg søgte, var jeg kampvognsdelingsfører i Hæren, men jeg ville gerne videre til specialstyrkerne. Hos kampvognene handlede det meget om at få et samarbejde op at køre i et ret lille team, og det søgte jeg mere af. Der var rigtig mange, der søgte Jægerkorpset på dét tidspunkt, og jeg syntes, næsten, der var for meget i vælten omkring dem. Jeg blev altså lidt tiltrukket af den mystik, jeg syntes der var omkring Frømandskorpset. Det var svært at finde information om dem, og det kunne jeg godt lide. Jeg vidste ikke helt, hvad det var for noget, men det lød spændende. Især syntes jeg, det var super ”frækt”, det her med at komme snigende fra vandet. Meget ninja!

Stemte dine forventninger overens med virkeligheden? Ja, det gjorde de. Der var rigtig meget at lave lige i starten! Noget, der til

8 SOLDATEN NR. 8 • 2014

gengæld har overrasket mig gennem årerne, er den her familiefølelse. Jeg er virkelig blevet tæt med de mennesker, jeg har arbejdet sammen med. Især dem fra elevtiden. Jeg tror ikke nogensinde, jeg bliver så tæt med nogle mennesker, som jeg er med dem. For dem bliver man ”klædt nøgen”, fordi de ser én i alle situationer. Jeg tror næsten, man i den tid viser mere af sig selv, end man gør til sin kone eller kæreste gennem livet. Alle ens parader falder på et eller andet tidspunkt.

I den femte uddannelsesuge bliver alle frømandsaspiranterne udsat for den såkaldte Helvedesuge. Kan du, uden at afsløre for meget, fortælle lidt om den mytiske presuge? Den uge kører med 180 i timen. Den er selvfølgelig med til at chokke eleverne en lille smule. De bliver blandt andet udsat for søvnmangel, stress og fysisk udmattelse. Der bliver man

afprøvet og testet i, hvor langt man vil gå.

Hvad er det bedste råd, du kan give én, der vil ind i Frømandskorpset? For det første er der de her kendte test, du skal bestå til optagelsen – coretest på niveau 4 og Cooper på niveau 3. Om dem vil jeg sige, at man skal kunne klare dem med kræfter i overskud. Min erfaring er, at de fleste løber mindst 100 meter kortere på testdagen end de gør under optimale forhold. Så er der alle de ting, man ikke som sådan kan forberede sig på. Der vil jeg sige: tag én bid ad gangen. Og så skal man ville det! Det er sådan noget populært noget at sige, men det passer. Søg også den viden, du kan. Gør dig klart, hvad det er, du går ind til. Vi er ikke ude efter dem, der vil blive frømænd, men dem, der vil være det i det lange træk.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
SOLDATEN | 8. Udgave | 2014 by SOLDATEN - Issuu