Page 1

0 - 6 mdr. 4 - 6 mdr. 6 - 9 mdr. 9 - 12 mdr. 1 - 3 책r 3 - 6 책r

Barnets mad og drikke


Barnets mad 0-6 mdr. MODERMÆLK (MM) De fleste børn trives fint udelukkende med modermælk det første halve år og delvis amning indtil 1 års alderen. Det barn, der bliver ammet har ikke behov for tilskud af ekstra væske.

KOMMENTARER: Udmalkning af modermælk - Håndvask før udmalkning - Udmalkes i rene beholdere, som afkøles under rindende vand og derefter placeres i køleskab eller fryser Opbevaring og holdbarhed af friskmalket modermælk: - 3 døgn bagerst i køleskab ved max. 5oC - Op til 6 måneder i fryser ved -18oC - Langsomt optøet mælk skal bruges med det samme - Optøet mælk må ikke fryses igen - Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres Opvarmning af modermælk: Opvarmes til ca. 37oC i vandbad eller mikroovn (husk at omryste flasken for at sikre ensartet temperatur). Mælken må ikke komme over 60oC, ellers ødelægges antistofferne.

M O ER M ÆDL K

ERS

TATNIN G

MODERMÆLKSERSTATNING (MME) Fysisk og psykisk kontakt under måltidet er vigtigt. Lad aldrig barnet ligge alene med sin flaske. Modermælkserstatning er fremstillet af komælk og udviklet så det ligner modermælk mest muligt. Fås som pulver og som færdig mælk i små kartoner, og skal være mærket “fra fødslen”.

2

Vigtigt om modermælkserstatning: -Modermælkerstatning blandes i de nøjagtige mål svarende til vandmængde - I de første 4 måneder skal vandet koges inden tilberedningen (også efter de 4 måneder, hvis blandingen ikke bruges med det samme/ eller der laves til et døgn af gangen). (fortsætter)


- Blandingen køles straks ned under rindende vand og sættes i køleskab - Vandet nedkøles derefter til 4060oC afhængig af det enkelte produkt inden pulveret blandes i. - Mælken er klar ved 37oC. - En tilberedt flaske fra køleskabet opvarmes til spisetemperatur ca. 37oC i vandbad eller mikroovn (husk at omryste flasken for at sikre ensartet temperatur). Fra 4 måneder må vandet tappes fra koldtvandshanen, når det har løbet et øjeblik. Det anbefales at tilberede en flaske ad gangen til barnet de første 2 måneder og i hele flaskeperioden for det for tidligt fødte barn og barnet med sygdomme i sit immunsystem. Rengøring af flasker: Flasker rengøres ved først at blive skyllet i koldt vand, vaskes med flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand. Sutterne gnides med groft salt så mælkerester fjernes og skylles grundigt efter. Sutter og flasker koges i 3 minutter. Flasker kan efter skylning også vaskes i opvaskemaskine ved 65oC. VITAMINTILSKUD! Når barnet er 2 uger til det er 1 1/2 år, gives det D-vitamin (400 i.e.) hver dag. Når barnet er 1 1/2 år til det er 2 år, gives det D-vitamin (400 i.e.) eller 1 børnemultivitamintablet hver dag. Børn med mørk hud anbefales at få tilskud af D-vitaminer hele barndommen. Kilde: Sundhedsstyrelsen

3


Barnets mad 0-6 mdr. FOREBYGGELSE AF ALLERGI

M O ER M ÆDL K

ERS

TATNIN G

EKSTRA VÆSKE

(fortsat)

Børn, hvis forældre eller søskende har eller har haft en allergisk sygdom diagnosticeret af en læge, har en særlig risiko for at udvikle allergi. Det tilstræbes, at barnet udelukkende ammes, indtil barnet er mindst 4 måneder. Hvis amning ikke er mulig eller tilstrækkelig i de første 4 levemåneder, anbefales et specielt produkt med højt hydrolyseret protein (Profylac eller Nutramigen). Der kan evt. ydes økonomisk tilskud (spørg sundhedsplejersken). Barnet der får MME kan ved sygdom med feber eller i sommertiden med varme perioder, have behov for ekstra væske. Vandet skal koges i de første 4 måneder, hvorefter barnet kan få vand fra den kolde hane. Det ammende barn skal i disse perioder kun tilbydes bryst. Honning må gives fra 1-års alderen og ikke før, p.g.a. risiko for forurening med bakteriesporer, der kan give spædbarnsbotulisme.

OVERGANGSPERIODEN • Tidlig overgangsperiode 4-6 mdr. • Sen overgangsperiode 6-9 mdr. • Familiens mad 9-12 mdr.

Overgangsperioden der afløser mælkeperioden, hvor barnet går fra flydende til skemad. Efterhånden som barnet overgår til fastere føde, sker der en naturlig nedtrapning af mælkemængden. Det anbefales at give max. ¾ l mælkeprodukt indtil 9 mdr., og derefter max. ½ l mælkeprodukt ved 1 års alderen. Tegn på at barnet er parat til skemad: Barnet virker mere sultent og begynder at vågne mere om natten.

4


Barnets mad 4-6 mdr. TIDLIG OVERGANGSPERIODE

M O ER M ÆDL K

ERS

TATNIN G

GRØD AF: • Majsmel/flager • Hirsemel/flager • Boghvedemel/flager • Rismel/flager GRØNTSAGSMOS AF: • Kartoffel • Gulerod • Broccoli • Blomkål • Squash • Pastinak • Persillerod • Ærter • Majs • Grønne bønner • Jordskokker • Majroer FRUGTMOS AF: • Æble • Pære • Banan • Fersken • Melon og forskellige bær i små mængder • 100 g svesker uden sten koges op i 3 dl vand og simrer under låg i 15 min. Mosen blendes og serveres kold. FRYSNING AF FRUGT OG GRØNTSAGSMOS:

Når barnet er 4 måneder, kan det begynde at få anden mad ved siden af bryst eller flaske, men det er ikke nødvendigt, hvis det trives og har det godt. Begynd med én ting og giv det nogle gange, indtil barnet har vænnet sig til smagen. Ved hjemmelavet grød tilsættes 1 tsk fedtstof af varierende type, plantemargarine, smør eller olie (tilsættes ikke grød lavet udelukkende på modermælk eller modermælkserstatning) Varier grøden og giv ikke grød som fx rismelsgrød eller risengrød til dit barn hver dag, da ris indeholder arsen. Mosen og grøden tilberedes så den er fin og blød i konsistensen. Grøntsager kan med fordel blendes med en blender eller moses med en gaffel eller igennem en si. Ved hjemmelavet mos tilsættes 1 tsk fedtstof af varierende type, smør, olie eller plantemargarine. Gives frugtmos som et selvstændigt måltid kan det få barnet til at foretrække frugtmos i stedet for grød og grøntsagsmos.

Mosen kan fryses i mindre portioner med en måneds holdbarhed. Optøede madrester skal altid kasseres og ikke genfryses.

5


Barnets mad 6-9 mdr. SEN OVERGANGSPERIODE Mælkeprodukter • ½-3/4 liter mælk daglig • Sødmælk på kop • A 38 eller tykmælk 3.5 %. • Yoghurt naturel • Fedtindhold skal være 3.5 %.

Modermælk og/eller modermælkserstatning anbefales som den væsentligste mælk frem til 9 måneder. Sødmælk kan fra 6 måneders alderen gives i mindre mængder ved tilberedning af mad og i kop. Ylette, ymer, dessert yoghurt og kvark bør ikke gives før 1 års alderen, p.g.a. et højt proteinindhold.

GRØD • Havregrød • Øllebrød • Fuldkornsgrød

Begræns brugen af grød med hvede i starten, p.g.a. det store indhold af gluten. Ved tilberedning af grød med sødmælk tilsættes 1 tsk. fedtstof. Dette undlades hvis grøden er tilberedt på modermælkserstatning. Fedtstoffet bør fortrinsvis være olie eller plantemargarine.

GRØNTSAGSMOS Alle grøntsager, dog følgende i mindre mængder: Spinat, rødbede, fennikel, knoldselleri, brune og hvide bønner, kikærter og linser

Mosen gøres gradvist grovere af hensyn til barnets begyndende tyggefunktion. Tilsæt fortsat 1 tsk fedtstof. Industrielt fremstillet mad er ofte meget findelt.

KARTOFLER, PASTA OG RIS

Når barnet har vænnet sig til kartoffelmos, kan der gives små stykker kogt kartoffel. Giv gerne en brødskorpe at tygge på. Grahamsbrød, landbrød, bondebrød, gives som overgang til rugbrød. Begræns kiks og kager. Man kan tilbyde pasta og ris når barnets mundmotorik er udviklet hertil.

FRUGT: Alt slags frugt, frisk eller kogt. Brug ikke rå hyldebær De giver forgiftning. De indeholder giftstoffer, som kan give kvalme, opkastning og diarre.

6

AL SLAGS KØD, FJERKRÆ, FISK, ÆG OG INDMAD

Start med 1 spsk. kogt kødbolle lavet af hakket kød, eller grundfars. Dette blandes i kartoffel/grøntsagsmos.

JERNTILSKUD

Enten jerndråber/pulver fra 6-12 måneders alderen eller 400 ml. modermælkserstatning daglig til 1 år.


Barnets mad 9-12 mdr. MÆLKEPRODUKTER • ½-3/4 liter sødmælk dagligt. Mængden af sødmælk øges, mens mængden af modermælkserstatning mindskes. • A 38, tykmælk, yoghurt naturel

KOMMENTARER: Barnets mælk og mælkeprodukter fra nyfødt:

GRØD Som ved 6 måneder

6-9 måneder: Modermælk, modermælkserstatning, små mængder sødmælk og surmælksprodukter af sødmælk.

GRØNTSAGSMOS Alle slags grøntsager, samt råkost. RUGBRØDSSNITTER • Leverpostej • Urtepostej, Hyttepostej • Kikærtepure • Fiskefrikadeller • Kødrester fra middagen • Hårdkogt æg. • Kartoffelskiver, og ost FRUGT: Som tidligere. Rosiner

Under 6 måneder: Modermælk, modermælkserstatning

9-12 måneder: Modermælk, modermælkserstatning, små mængder af sødmælk og surmælksprodukter af sødmælk. Almindelig yoghurt med frugt, samt små dessertyoghurt bør undgås i hverdagen p.g.a. højt sukker ind hold. Max 50g rosiner om ugen til børn under 3 år p.g.a. højt indhold af svampegift.

Spar på:De søde, salte, røgede og fede madvarer. Sød saft, frugtjuice og sodavand mætter og optager plads for sund og varieret kost og ødelægger tænderne. KOST SOM RESTEN AF FAMILIEN: Fordelt på 5-6 måltider om dagen.

Give gerne fuldkornsbrød uden hele kerner.

DRIKKEVARER • Mælk og vand

SE DE 10 KOSTRÅD side 9!

7


Barnets mad 1 - 3 år MÆLK • Letmælk Nu kan barnet også tåle: • Ymer og ylette.

Kost som resten af familien og fordelt på 5-6 måltider pr. dag. Se »De 8 kostråd« som angiver, hvor meget af de forskellige levnedsmidler, barnet har brug for at spise pr. dag, for at få en sund og varieret kost.

8

KOMMENTARER: ½ ltr. letmælk dagligt. Efter 1-års alderen vokser barnet ikke så meget som tidligere, derfor aftager og svinger appetitten i forhold til da barnet var 0-1 år. Det anbefales at give børn fra 1-3 år: letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Over 3 år: Fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, samt surmælksprodukter af samme slags. Spar på de søde, fede, salte og røgede madvarer. Undgå popcorn, nødder, peanuts og ris kiks.

DRIKKEVARER Vand.

Sød saft, frugtjuice og sodavand mætter og optager plads for sund og varieret kost og ødelægger tænderne. Større mængder kan også give diarré. Der bør i stedet gives vand, evt. tilsat isterninger og små stykker frisk frugt.

VITAMINTILSKUD Børn, der er småtspisende eller spiser meget ensidigt, anbefales en børnevitamintablet med jern dagligt.

Vær opmærksom på at overdreven indtagelse af mælk kan begrænse appetitten. Indtil 1½ års alderen bør vitamintabletten knuses.


Barnets mad 3 - 6 år MÆLK Barnet anbefales at drikke mælk med lavt fedtindhold f.eks: • Minimælk • Skummetmælk • Kærnemælk Vælg mælkeprodukt og ost med lavt fedtindhold. MAD som resten af familien, fordelt på 4-5 måltider dagligt. • Børn spiser langsommere end voksne og skal derfor have god tid til måltiderne. • Lad barnet sidde på en stol, som passer i størrelsen. • Lær børnene at spise til måltiderne. Forældre eller de voksne bør gå foran med et godt eksempel - være en god rollemodel. De voksnes holdning til maden er meget afgørende og påvirker børnenes kostvaner.

GODE RÅD & TIPS: Kosten sammensættes ud fra de 10 kostråd: • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv • Spis frugt og mange grønsager • Spis mere fisk • Vælg fuldkorn • Vælg magert kød og kødpålæg • Vælg magre mejeriprodukter • Spis mindre mættet fedt • Spis mad med mindre salt • Spise mindre sukker • Drik vand

Vil du læse mere om de 10 kostråd gå ind på fødevarestyrelsens www.altomkost.dk, hvor du kan finde pjecen ”De officielle kostråd”

Spis sammen med barnet. Forældrene står for den gode stemning. De 10 kostråd – er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet

9


Forslag til “menukort”... 4-6 måneder

6-9 måneder

9-12 måneder

MORGEN Modermælk eller modermælkserstatning.

MORGEN Grød. Modermælk eller modermælkserstatning.

MORGEN Grød. Modermælk eller modermælkserstatning. Sødmælk eller vand af kop.

FORMIDDAG Evt. grød. Modermælk eller modermælkserstatning. MIDDAG Evt. grød. Modermælk eller modermælkserstatning. Vand af kop. EFTERMIDDAG Modermælk eller modermælkserstatning evt. frugtmos. AFTEN Evt. grøntsagsmos. Modermælk eller modermælkserstatning. Vand af kop. SEN AFTEN Modermælk eller modermælkserstatning.

FORMIDDAG Grød eller frugt. Modermælk eller modermælkserstatning. MIDDAG Øllebrød eller grød. Modermælk eller modermælkserstatning. Sødmælk eller vand af kop. EFTERMIDDAG Frugt, revet eller som mos. Syrnet mælkeprodukt. Modermælk eller modermælkserstatning. Sødmælk eller vand af kop. AFTEN Grøntsagsmos, ris, pasta, hakket kød, fisk eller indmad. Sødmælk eller vand af kop. SEN AFTEN Modermælk eller modermælkserstatning.

10

FORMIDDAG Bolle eller frugt. Sødmælk eller vand af kop. MIDDAG Rugbrødssnitter med fedtstof og pålæg. Sødmælk eller vand af kop. Modermælk eller modermælkserstatning. EFTERMIDDAG Brød eller bolle. Frugt. Sødmælk, vand eller modermælkserstatning af kop. AFTEN Kartofler, ris eller pasta og grøntsager med kød, fisk eller indmad. Sødmælk, vand eller modermælkserstatning af kop. SEN AFTEN Modermælk eller modermælkserstatning. Dette måltid bør bortfalde ved 1-års alderen.


Grød-opskrifter - Brug altid vand fra koldtvandshanen - Grød tilsættes ikke salt og sukker - Grød kan tilsættes rå eller kogt frugtmos MM = Modermælk MME = Modermælkserstatning OBS: - Grøden er for kaloriefattig, hvis den kun er tilberedt på vand Fra 4-6 mdr. skal grøden tilberedes med modermælk (MM) eller modermælkserstatning (MME) - Fra 6 mdr. kan grøden også tilberedes på sødmælk - Halvfabrikeret pulvergrød tilberedes som angivet på pakningerne

FRA 4 MDR. GRØD AF: • Majsmel/flager • Hirsemel/flager • Boghvedemel/flager • Rismel/flager

GRØD MED DRIKKEKLAR MODERMÆLKSERSTATNING ¼-½ dl majsmel, ca. 15-30g (afhængig af hvor tyk grøden skal være). 2 dl drikkeklar MME (Intet fedtstof) 1. Pisk melet med drikkeklar MME i en lille gryde. 2. Bring gryden i kog under piskning og kog ved svag varme i 2-3 min. Pisk ofte i grøden under kogning, ellers brænder grøden let på. 3. Tag gryden af varmen og afkøl grøden lidt inden servering. 4. Er grøden for tyk, tilsættes lidt ekstra drikkeklar MME.

GRØD MED PULVERBASERET MODERMÆLKSERSTATNING ¼-½ dl majsmel, ca. 15-30g (afhængig af hvor tyk grøden skal være). 2 dl koldt vand MME-pulver svarende til 1½ dl vand (Intet fedtstof)

1. Pisk melet i vandet i en lille gryde. 2. Bring gryden i kog under piskning og kog ved svag varme i ca. 2-3 min. Pisk af og til i grøden. 3. Tag gryden af varmen og afkøl grøden lidt. 4. Tilsæt den mængde modermælkserstatningspulver som ifølge angivelsen på emballagen svarer til 1½ dl vand. 5. Pisk grøden sammen. 6. Er grøden blevet for tyk, kan den tilsættes et par spsk. vand - helst kogende vand, så grøden ikke bliver for kold.

GRØD MED MODERMÆLK Tilberedes som med drikkeklar MME.

Variér grøden og sørg for at barnet ikke får grød fremstillet på ris eller ris produkter hver dag

11


Grød-opskrifter

ANBE

FAL

FRA 6 ES FØRST MDR P.G.A . GLUT

ENIN

DHOL

D

.

HAVREGRØD 1 dl havregryn 2½ dl vand, sødmælk eller MME Rør havregrynene ud i koldt vand/ mælk.Koges i 3-5 min. Grøden afkøles til spisetemperatur.

3-KORNSGRØD Hjemmelavet 1 spsk. rugmel 1 spsk. hirseflager 1 spsk. havregryn 2 dl vand, sødmælk eller MME Rør mel/ flager/ gryn ud i koldt vand/mælk. Koges i 3-5 min. Grøden afkøles til spisetemperatur.

RUGMELSGRØD ½ dl rugmel 2-3 dl vand, sødmælk eller MME Rør rugmelet ud i koldt vand/mælk. Koges i 3-5 min. Grøden afkøles til spisetemperatur. ØLLEBRØD 2 skiver rugbrød u/kerner 2 dl vand Sættes i blød i nogle timer. Koges 2 min. Presses gennem en sigte ell. blendes. Giv det et opkog. Grøden afkøles til spisetemperatur.

12

FLERKORNSGRØD 1 dl gryn/korn, 2½ dl vand, sødmælk eller MME Sættes i blød natten over. Koges ca. 3-5 min. Lav din egen kornblanding af f.eks. havregryn, valset byg, hirseflager og sesamfrø. Grøden afkøles til spisetemperatur.


Idéer og tilberedning af frugt HUSK AT: • Indtil barnet er 6 mdr. kan frugterne gives enten friske eller kogte. • Vitaminerne bevares bedst ved kort kogetid. • Kort kogetid opnåes ved: - at dele frugterne i mindre stykker - at lægge frugterne i kogende vand - at lægge låg på gryden - at koge i så lidt vand som muligt • Mos af bær og frugter kan gives: - som tilskud på grød og surmælksprodukter - som dessert - som mellemmåltid • Frugter og bær kan nedfryses både “løsfrosne” og som kogt mos. Frugt og grøntsags mos kan nedfryses i emballage, der er beregnet til fødevarer.

TILBEREDNING AF KOGT FRUGTMOS Hindbær Jordbær Pære Solbær Æble m. fl. Svesker, 100 g uden sten koges op i 3 dl vand og simrer under låg i 15 min. Mosen blendes og serveres kold. Frugter og bær rengøres under rindende vand. Kog dernæst frugter og bær så vitaminerne bevares (se venstre kolonne). De kogte frugter og bær moses med gaffel. Frugtmos spises eller nedfryses umiddelbart efter tilberedning. TILBEREDNING AF RÅ FRUGTMOS Appelsin Banan Fersken Hindbær Jordbær Pære Solbær Æble m.fl. Saften fra 1/2 appelsin kan evt. tilsættes bananmos. Frugter og bær rengøres under rindende koldt vand. Den rå frugt rives fint på et råkostjern, og bærrene moses med en gaffel.

13


Idéer og tilberedning af kød fisk, fjerkræ og indmad HUSK AT: • Sikre at kød, fisk, fjerkræ og indmad er gennemkogt/-stegt. • Kogt kød er lettest fordøjeligt. • Tilberedt kød- og fiskeretter kan dybfryses. • Holdbarheden ved ÷ 180C er 1 måned. • Tilsæt ikke salt. • Undgå mad med farvestoffer og konserveringsmidler. • Undgå krydrede, panerede og stegte retter.

KØDBOLLER: Brug en ukrydret fars. Kødbollerne koges i nogle min., evt. i gryden sammen med barnets grøntsager/kartofler. FISK Alle former for frisk fisk - fileter af rødspætte, skrubbe, torsk samt frisk torskerogn er gode til at starte med. Fisken/rognen dampkoges evt. i gryde sammen med barnets grøntsager/kartofler. Kogetid for fiskefileter er ca. 5 min. Kogetid for frisk rogn er ca. 20 min. HJERTE Hjertet koges og findeles gennem en persillehakker. FJERKRÆ Kødet findeles evt. gennem en persillehakker. Koges eller steges mørt. LEVER Leveren koges mør, evt. i gryden sammen med barnets grøntsager/ kartofler: leveren findeles gennem en persillehakker. Indeholder meget jern.

FISK anbefales 2 gange ugentligt (ved det varme måltid) eller som pålæg næsten hver dag.

14

FISK I OVN Filet af laks, torsk, sej, skrubbe, ørred eller rødspætte lægges i et smurt ovnfast fad, evt. med tomatbåde lagt rundt om. Fadet stilles i en 2000 varm ovn i ca. 10-20 min. til fiskekødet er blevet fast og har skiftet farve. Fisken moses med en gaffel.


Idéer til grøntsager HUSK AT: • Indtil barnet er 6-7 mdr. gammelt, bør det have kogte grøntsager. • Vitaminerne bevares bedst ved kort kogetid. • Kort kogetid opnåes ved: - at dele grøntsagerne i mindre stykker - at lægge grøntsagerne i kogende vand - at lægge låg på gryden - at koge i så lidt vand som muligt • Tilsæt ikke salt • Tilberedt grøntsagsmos kan nedfryses i en isterningbakke ved ÷180 OBS: Grøntsagsmos, der indeholder grønkål, spinat, eller rødbede må ikke genopvarmes. Restemad med “grønt drys”, som ikke er kogt med, skal altid kasseres. Nitratrige grøntsager (spinat, rødbede, selleri og fennikel) gives i begrænsede mængder - svarende til ca. 1/10 af mosen. Vælg grøntsager og frugt, der passer til barnets alder og evne til at tygge. Undgå rå gulerødder, hele eller i stave og lignende hårde grøntsager før 3 års alderen.

TILBEREDNING AF GRØNTSAGER: • Kartoffel • Blomkål • Broccoli • Gulerødder Kartoflerne og grøntsagerne rengøres. Kog dernæst grøntsagerne, så de bevarer vitaminerne (se ovenstående). De kogte grøntsager pureres med gaffel, persillehakker eller blender. Mosen kan evt. gøres mere lind ved tilsætning af grøntsagsvandet og lidt smør eller modermælkserstatning. Grøntsagsmos bør enten spises eller nedfryses umiddelbart efter tilberedning. EKSEMPEL PÅ GRØNTSAGSMOS: - 2 mellemstore kartofler - 1 lille gulerod - ½ stilk broccoli - 1-3 blomkålsbuketter - ½ dl. vand Fremstilling (se ovenstående). • Grønkål • Spinat • Persille • Rødbeder • Bønner • Porre • Rosenkål • Selleri • Ærter Anbefales først efter 6-måneders alderen. Kan tilberedes som før omtalt. Kan også rives i frossen tilstand på et råkostjern og drysses over en færdig grøntsagsmos. FROSNE GRØNTSAGER: Frosne grøntsager kan også anvendes da vitaminer og mineraler bevares. Tomater: En tomat skoldes, flåes og moses med en gaffel. Gulerødder i stave kan evt. mørnes lidt i mikroovn eller koges let.

15


Idéer til pålæg HUSK: • Brug mørkt rugbrød, fordi: - det er godt for tyggefunktionen - det er godt for fordøjelsen - det mætter mere • Brug ikke grovkernede brød eller fiberbrød før efter 1-års alderen. • Væn ikke barnet til pålæg som f.eks. chokoladesmør og pålægschokolade, spegepølse, kødpølse og rullepølse. • Væn barnet til grønt drys.

KIKÆRTEPURÉ - 4 dl kikærter - 1 citron - 2 dl bouillon - 2-4 fed hvidløg - Salt, peber

URTEPOSTEJ - 1-2 dl kogt hirse - 1 blomkål - 1 æg - 1 dl rasp - ½ tsk. merian, peber og urtesalt Det rå blomkålshoved hakkes i kødhakker eller rives på råkostjern. Alle ingredienserne røres sammen og hældes i en ovnfast skål. Bages ved 1750C i ca. 30 min. (til overfladen er lysebrun).

Kikærterne sættes i blød i 8 timer. Derefter koges de ved svag varme i 1 time. Vandet hældes fra, og ærterne blendes sammen med de øvrige ingredienser.

LEVERPOSTEJ (MAGER) - 500 g svinelever - 200 g kogte kartofler - 1 løg - 4 dl mælk - 1 æg + 2 æggehvider - Salt og peber Lever, kartofler og løg hakkes 2 gange gennem kødhakkeren. Krydderier, de sammenpiskede æg og mælken røres i. Bages ved 1700C i ca. 1½ time.

FISKEFRIKADELLER - 3-500 g torskefilet - 1 løg eller - 2 spsk. purløg - 1 æg - 1 dl mælk - 1 spsk. sesamfrø - 2 spsk. grahamsmel - 2 spsk. hvedemel - ½ tsk. urtesalt Torskefilet og løg hakkes og de øvrige ingredienser røres i. Farsen formes med en ske, og frikadellerne steges lysebrune på panden. Serveres med kartofler og gulerodssalat.

HYTTEPOSTEJ - 1 bæger hytteost (250 g) - 2 æg - 1 stor groft revet gulerod - 1 finthakket porre eller løg - 1½ tsk. rasp - ½ dl mælk eller grøntsagsvand - Frisk eller tørret basilikum - 1 tsk. salt Alle ingredienser røres sammen. Farsen skal ikke være for fast. Lægges i et smurt ovnfast fad. Bages i en 2000C varm ovn i ca. 1-1½ time, eller til den er gennembagt.

16


Værd at vide om drikke EKSTRA VÆSKE: Hvis det er meget varmt, eller hvis barnet har feber, så prøv at tilbyde ekstra væske i form af modermælk, vand, eller tynd kamillethe, gives med teske eller i et lille glas.

Det anbefales at modermælk og/eller modermælkserstatning bør være den vigtigste mælketype frem til 9 måneder. Sødmælk kan gives fra 6 måneder i mindre mængde f.eks. i maden og i kop til måltiderne. • Fra barnet er 6 måneder nedtrappes forbruget af mælkeprodukter gradvist, så barnet i 9 måneders alderen højest får ½ l modermælk modermælkserstatning eller sødmælk daglig. • I 1-3 års alderen skal barnet fortrinsvis have letmælk. • Skummet- mini og kærnemælk anbefales først fra 3-års alderen. • Vand er godt til at slukke tørsten og ødelægger ikke appetitten. • Undgå risdrik • Juice og saft gives kun i begrænset omfang og af hensyn til tænderne kun i kop. • Farvede og kunstige læskedrikke kan ikke anbefales. • Saft kan fremstilles af både friske og frosne bær. • Saft og juice fortyndes med rigeligt vand.

17


Kost og spisevaner HUSK: • Forældrene bestemmer, HVAD barnet skal spise (varieret alderssvarende kost). • Barnet bestemmer selv, HVOR MEGET det vil spise. • Undgå usunde mellemmåltider. • Er barnet tørstigt, tilbydes vand. • Respekter at der er noget, som børn ikke kan lide. • Med passende mellemrum bør barnet smage de forskellige produkter igen. • I perioder kan barnet have svingende appetit. • Undgå at presse barnet til at spise, samt undgå øget opmærksomhed.

ET GODT RÅD: • Lav en madplan, f.eks. for 1 uge ad gangen. • Lad større børn hjælpe med at købe ind og lave mad. • Det giver fælles ansvar og større motivation.

18

Allerede i første leveår grundlægges vore kostvaner. Derfor er det vigtigt, at børn så tidligt som muligt vænnes til en sund og varieret kost. Forældre eller de voksne bør gå foran med et godt eksempel - være en god rollemodel. De voksnes holdning til maden er meget afgørende og påvirker børnenes kostvaner. • Prioriter højt, at familien kan være sammen til mindst ét hovedmåltid dagligt. • Børn spiser langsommere end voksne og skal derfor have god tid til måltiderne. • Lad barnet sidde på en stol, som passer i størrelsen. • Lad barnet spise selv og røre ved maden. • Lær børnene at spise til måltiderne. • Der anbefales 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. • God appetit fås bl.a. ved at opholde sig ude i frisk luft og få rigelig med motion, f.eks. ved leg. Modsat bliver appetitten mindre ved at opholde sig indendørs og bevæge sig for lidt, eller ved at småspise, drikke saft og lignende inden et måltid.


Råd og vejledning ved... HÅRD MAVE:

TYND MAVE - DIARRÉ

AMMEBØRN Det er acceptabelt, at brystbørn kun har afføring hver 14. dag. Spædbørn, der udelukkende ernæres af modermælkserstatning, bør have afføring dagligt.

AMMEBØRN Ammebørns afføring kan og må være tynd som vand iblandet “fnug”. Afføring kan forekomme i hver eneste ble døgnet igennem.

FLASKEBØRN 0-5 MDR. 1. Ekstra væske i form af kogt afkølet vand. 2. Tynd kamillethe (max. 200 ml i døgnet). 3. Mavemassage (med uret). 4. Cyklebevægelser med benene. 5. “Gymnastik”, højre ben mod venstre skulder og omvendt. 6. 3-6 ml laktulosemixtur pr. døgn fordelt på 2 doser. ALLE BØRN FRA 5-12 MDR. 1. Sørg for rigelig væske. 2. Øllebrød - havregrød (fra 6 mdr.). 3. Lege - motion - mavemassage. 4. Sveskemos eller sveskesaft (ikke sveskejuice). 5. 10 ml laktulosemixtur pr. døgn fordelt på 2 doser. OBS: Laktulosemixtur købes på apoteket.

FLASKEBØRN Også deres afføring kan være meget tynd og alligevel “normal”. Evt. grønlig.Ved diarré mere end 1 døgn søges læge. ALLE BØRN FRA 6 MDR. Børn, der har diarré skal fortsat have alm. kost. Derudover gives rigelig væske i form af: 1. Tynde væsker: Vand og tynd saft. 2. Revolyt (sukker/saltopløsning) købes på apoteket eller laves selv: - 1 liter vand - 8 strøgne tsk. sukker - 1 strøgen tsk. groft salt Kan evt. tilsættes koncentreret saft. 3. Risafkog, se opskrift nederst, gives i kop eller flaske. 4. Der kan også gives havregrød kogt på risafkog. Risafkog koges op med havregryn og serveres som grød. 5. Fintrevet æble. OBS: Hvis barnet er sløjt af sin diarré eller ikke kan holde væsken i sig, skal lægen kontaktes. OPSKRIFT PÅ RISAFKOG: ½ dl løse ris og 1 l vand koges ca ½ time. Risene sies fra. Vandet afkøles og sættes straks i køleskab. Anvendes inden for 1 døgn.

19


Pjecen er udarbejdet af Børnesundhedstjenesten, Næstved Kommune ved: Sundhedsplejerske Laila Mortensen Sundhedsplejerske Lis Tandrup Faglig koordinator Helle Kjølhede 2009 Revideret af Sundhedstjenesten Lolland Kommune, 2013

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN – fra skemad til familiemad

2013

Mad til spæd og småbørn udgivet af Sundhedsstyrelsen kan downloades på http://www.sst.dk/Udgivelser/2013/Mad%20til%20spaedboern%20og% 20smaaboern%20-%20fra%20skemad%20til%20familiemad%20-DVD %20indlagt.aspx

Sundhedstjenesten Sektor Børn og Unge Jernbanegade 7 4930 Maribo Tlf. 54 67 67 67 www.lolland.dk

Barnetsmad lf  

Barnets mad og drikke fra 0 - 6 år

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you