Winter 2014

Page 1

WINTER 2014/15

klik her: http://youtu.be/HQPl12KZ1rw


KÆRE FORÆLDRE Kære forældre Det’ jul, det’ cool, det’ nu man hygger sig bedst… … sådan rapper MC Einar hvert år ved denne tid sin velkendte jule­ sang. Og det er svært ikke at være enig, december ER bare SÅ hyggelig – måske

den hyggeligste tid på året… Når julen står for døren, så kan det ses, mærkes, opleves, føles og duftes alle vegne i Danmark, i Aarhus – og ja, naturligvis også på Søndervangskolen. I klasserne er der her i december blevet julet på livet løs. Spændte børn, der hver dag åbner klassens pakkekalender, og kalenderly­ set som tændes om morgenen i klassen og lyser op i den mørke tid. Vi startede

Høj trivsel Her i skoleårets andet kvartal har vi haft særligt fokus på TRIVSEL. Der har været foretaget trivselsundersøgelser for hhv. elever og medarbejde­ re. For elevernes vedkommende har der været afholdt den årlige ’Store Trivselsdag 2014’ i oktober måned, mens medarbejderne har deltaget i Børn og Unges undersøgelse ’APV 2014’ (APV = Arbejdspladsvurdering). I Aarhus Kommune afholdes der almindeligvis APV for medarbejdere og ledere hvert andet år, men grundet de forholdsvis store forandringer, der er fulgt med den nye skolereform, har man i Børn og Unge besluttet at lave en særlig trivselsmåling for skolerne her i efteråret 2014.

Elevtrivsel Resultaterne for børnenes vedkommende viser, at Søndervangskolen har én af de højeste trivselsmålinger i kommunen. Det er meget, meget glæde­ ligt, at vores elever ikke blot rykker sig fagligt, men også synes at være rig­ tig glade for at gå i skole. En høj trivsel er af afgørende betydning for den enkeltes personlige og faglige vækst. Skolebestyrelsen drøftede resultaterne d. 11. november og hæftede sig ved følgende opmærksomhedspunkter: • Resultaterne varierer fra klasse til klasse (dvs. nogle klasser har et større opfølgningsarbejde end andre) • Seksualundervisning skal som et af de såkaldte timeløse fag have større fokus • Sunde kostvaner er stadig et vigtigt fokus. Der er fortsat en del af vores elever, der ikke får morgenmad og/ eller frokost • Fritidsaktiviteter efter skoletid. Kun få af vores elever går til et fritidstilbud efter skoletid Skolebestyrelsen har besluttet, at det er det enkelte klasseteams ansvar at følge op på resultaterne. Dette gøres ved, at hvert klasseteam afleverer en skriftlig handleplan ift., hvordan der følges op på klasseniveau pba. de enkelte klasseresultater. Den skriftlige handlingsplan afleveres i første omgang til socialpædagogisk leder, Stephan Stengaard, inden jul –hvor­ efter den lægges på de enkelte klassers Forældreintra.

Medarbejdertrivsel Resultaterne for medarbejdernes vedkommende viser, at vi er én af to skoler i Aarhus, hvor trivslen er øget mest og dette markant. Dette trods de store omstillings - og forandringsprocesser vores medarbejdere har været igennem de seneste år. Søndervangskolen har i de foregående år arbejdet ihærdigt og målrettet for at forbedre trivslen blandt vores ansatte. Dejligt er det nu at opleve, at denne indsats synes at bidrage til øget trivsel. Arbejdet med at sikre høj trivsel blandt skolens elever og ansatte vil fortsat stå centralt på Søndervangskolen.

december med vores årlige juleklippe­ dag, så skolen nu er festligt pyntet op til julefest, som traditionen byder sig. Rani Bødstrup Hørlyck, Skoleleder


Udearealer På baggrund af en byrådsindstilling fra 2012 er vi nu i fuld gang med at etablere nye ’udearealer’ omkring Klubben Rosenhøj og – i løbet af foråret 2015 – følger Skolegård Vest (de små elevers skolegård). Omkring Klubben etableres et helt nyt Ungemiljø med blandt andet mur-malerier og en multibane. I Skolegård Vest bli­ ver det nye lege- og læringsmiljøer med mulighed for fysisk udfoldelse. Det bliver rigtig godt for vores elever.

”Millioner til Søndervangskolen” Under overskriften ’millioner til skolen’ bragte www.vibysyd.dk d. 17. november nyheden om, at Søndervangskolen er udvalgt til at være en del af kampagnen Skole+. Det betyder, at skolen får op til 3,5 millioner kroner, der skal være med til at omdanne skolens langstrakte gan­ garealer til en inspirerende bevægelsessti – ’move it’. Samtidig følger en medfi­ nansiering fra kommunen på samme beløb, hvilket vil sige, at der tilsammen er afsat ca. 7 mio. kr. til indsatsen. Det er visionen, at den kommende bevægelsessti skal indeholde en lang række aktivitets­

zoner. De skal bruges af elever og lærere i skoledagen, der efter den nye folke­ skole-reform har fået et større fokus på fysisk aktivitet. På bevægelsesstien skal børn, unge og voksne mødes på tværs af alder, etnicitet, interesser og faglighed. Bevægelsesstien, der bliver op mod 1,2 km lang, forventes at stå færdig inden udgangen af 2016. Det er ikke hver dag, at en sådan appelsin falder ned i turba­ nen. Det er stort og bliver et kæmpe løft af vores indendørs fysiske rammer – til gavn for alle.

”Søndervangskolen er et forbillede” Således udtalte borgmester Jacob Bundsgaard til Lokalavisen, da han en uge i efteråret havde valgt at flytte sit sekretariat til Rosenhøj – og da havde base på Søndervangskolen. Borgmeste­ ren citeredes efter besøget for: ”Det har været rigtigt givende at kunne bruge det meste af en uge herude og på nærmeste hold opleve stemningen og en­ gagementet blandt både lærere og elever. En god oplevelse, der fortæller mig, at vi i Aarhus er på den rigtige vej i folkesko­ len. Det største indtryk har næsten været at opleve de mange, mange spørgsmål, jeg har fået fra eleverne undervejs. Rigtig mange om det at være og blive borgme­ ster, men om alt mellem himmel og jord lige fra yndlingsband til, hvad jeg drømte at blive, da jeg var dreng - og flere gange spørgsmålet om, hvad en borgmester tje­ ner. Den nysgerrighed, umiddelbarhed og tryghed, som spørgsmålene signalerer, fortæller mig historien om en sund og

god skole. Jeg har oplevet en god og dy­ namisk stemning blandt lærere og elever, som lader til virkelig at trives i de nye rammer. Skolen har fået en fantastisk

flot indretning, som spiller godt op til de nye vilkår i folkeskolen. Jeg er overbevist om, at Søndervangskolen kan være et forbillede for andre skoler.”


9a besøg hos forsvarsministeren Efter forsvarsminister Nicolai Wammens besøg i 9a i starten af skoleåret, havde ministeren d. 2. december inviteret ’sin’ klasse til genvisit på sit kontor ved Forsvars­ ministeriet, Holmens Kanal 42 i København. 9A overværede også Statsministerens spørgetime i Folketinget – og klassen fik en særlig rundvisning på Christiansborg udført af Wammens særlige rådgiver. Da eleverne nu en gang var i Køben­ havn, nåede de også en tur i Rundetårn samt en strøgtur.

Søndervangskolen og Audio branding Søndervangskolen har i dette efterår arbejdet med lyd – dels ‘lyd’branding, hvor vi har fået udarbejdet en lille, super flot animationsfilm i samarbejde med firmaet HEAR YOU ARE, og dels det indledende arbejde med at få produceret såkaldte ’lydlandskaber’, der kan virke

’maskerende’ (støjreducerende i hverda­ gen eksempelvis ifm. spisepausen. Sidst­ nævnte færdiggøres først i det nye år. Den færdige animationsfilm består af små iPad-klip og er til dels optaget af medarbejdere og elever. Formålet med filmen har været at give et indblik i Søn­

dervangskolens hverdag – en hverdags­ fortælling, der bidrager til fællesskabs­ følelse og -identitet. Ifm. filmen er der komponeret en særlig ‘Søndervangsko­ le-lyd’ (lyd-logo).

Animationsfilmen er nu tilgængelig på skolens hjemmeside: http://soendervangskolen.skoleporten.dk/sp/p318000/text/Søndervangskolens%20velkomstfilm På YouTube findes endvidere en engelsk version: http://youtu.be/ZAd6aZsDz6M Desuden kan den særlige Søndervangskole’lyd’ nu downloades til fx egen mobiltelefon som fx ringelyd og/eller ventetone. En vejledning til hvordan I hertil kan hentes på http://hearyouare.dk/soendervangskolens-ringetone/. Vi håber rigtig mange af jer synes, at det kunne være sjovt (i hvert fald for en periode) at downloade ringetonen på jeres telefon.


Nyt Læringscenter Når eleverne kommer tilbage efter juleferien, vil der (i løbet af januar) stå et helt nyt Læringscenter klar til dem. Læringscenteret er det gamle bibliotek, der i disse dage gennemgår en større

renovering og forandring ift. indretning efter de seneste nye læringsprincipper. Blandt andet vil der være et nyt bog-tårn, hvor der vil være mulighed for at fordybe sig, og der vil være et helt nyt indrettet

Sidste skoledag inden jul

’Åben skole-dag’ lørdag d. 17. januar 2015

Sidste skoledag inden jul er fre­ dag d. 19. december 2014. Denne dag afholdes der fællesamling i forhallen kl. 9.30 for hele skolen, hvor vi synger julesange og ønsker hinanden glædelig jul. Bagefter vil der i klasserne være julehygge med æbleskiver. Skoledagen slutter – og julefe­ rien starter – kl. 11:35. (Der er dermed ingen frokost på skolen den 19. december). Der tilbydes nødpasning til elever på 0.-4. årgang fra kl. 11.35 – 15.45. Vær opmærksom på at mandag d. 22. december oprindelig var en ordinær skoledag, men den erstattes nu af en skoledag lørdag d. 17. januar 2015 – se omtalen ved siden af.

I forbindelse med planlægningen af skoleåret 2014/15, aftalte vi at flytte skoledagen mandag d. 22. december 2014 til lørdag d. 17. januar 2015. Alle lærere, pædagoger og elever har således almindelig undervisning denne lørdag i 2.-5. lektion. Hensig­

multimedie-værksted til produktion af film m.v. Det bliver bare super flot – og vi forventer at kunne holde indvielsesre­ ception 21. januar.

ten er at kunne invitere jer forældre med indenfor i klasseværelset, så I kan overvære ’helt almindelig under­ visning’. Vi glæder os til at byde jer velkommen og håber, at mange vil deltage. Der vil følge en nærmere invitation til dagen via Forældreintra fra jeres klasses lærere/pædagoger. Heraf vil fremgå nærmere ’program’.

Elevreviews – næste gang: 28. januar 2015 Vær opmærksom på at vi afholder næste omgang Elevreviews onsdag d. 28. januar 2015 fra kl. 12.00 og fremefter. I vil modtage særskilt invitation fra jeres børns lærere, herunder vær opmærksom på tilmeldingsprocedure. Første skoledag i det nye år 2015 er mandag d. 5. januar, hvor eleverne møder ind til almindeligt skema. Med ønsket om en glædelig jul samt et lykkebringende nytår til jer alle. På vegne af Søndervangskolen, de bedste hilsner Rani B. Hørlyck. Se forsiden – tryk på linket – så skulle Søndervangskolens hilsen til jer gerne dukke frem (lavet af skolens, ledelse, medarbejdere og elever).

Søndervangskolen Søndervangs Allé 40 8260 Viby J, Denmark www.soendervangskolen.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.