Socialrådgiveren 1-2020 by Dansk Socialrådgiverforening

FORSKNING Risikofaktorer overdrives

JURA Ny seniorpension

SOCI ALRÅ DGIV EREN DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING

UDEN PAUSER BRÆNDER HJERNEN SAMMEN Vi guider dig til en god pausekultur

UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVNET Anbringer på usikkert grundlag – fejl i 9 ud af 26 klagesager

13 år og på vej i nævnet

Vi gør status efter et år med Ungdomskriminalitetsnævnet

ANALYSE Stigning i tvangsanbringelser

SOCIALT FRIKORT For 'særligt socialt udsatte' "Jeg kan godt arbejde, men jeg kan ikke passe et arbejde." Sådan siger en potentiel bruger af socialt frikort. Foreløbig har 1.262 borgere fået bevilget et frikort, men kun 329 af dem har fået et arbejde. Projekt skal sætte turbo på brugen af frikortet.

INDHOLD

06 ”Jeg er nysgerrig på mennesker” Drømmen var at leve af at spille på cello. Den drøm har Margit Nielsen, som er studerende, droppet til fordel for socialrådgiverfaget.

Foto Lisbeth Holten

TEMA

ÉT ÅR MED UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVNET

Vi gør status på en omdiskuteret ny institution i dansk retsvæsen

Her gør Ankestyrelsen det tydeligt, at Ungdomskriminalitetsnævnet til de samme lovbestemmelser, når de anbringer et barn, som vi skal i Helle Støve, kommunernes repræsentant i Ungdomskriminalitetsnævnets koordinationsudvalg.

Illustration Morten Voigt

Socialt Frikort Foreløbig har 1.262 borgere fået bevilget et frikort, men kun 329 af dem har fået et arbejde. Projekt skal sætte turbo på brugen af frikortet.

38 ”Hvornår skubber jeg ham ud over kanten?” Katrine Gudmandsen er socialrådgiver – og mentor i beskæftigelsesforvaltningen i Gribskov Kommune SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

Kontakt redaktionen på ds@socialraadgiverne.dk

Modelfoto Lisbeth Holten

04 VELKOMMEN TIL NYT FAGBLAD 05 NYT FRA DS 06 MEDLEM NR. 32.901 Studerene Margit Nielsen efterlyser mere praktik under uddannelsen. 08 GUIDEN Sådan får I en god pausekultur. 11 BØGER 12 FORSKEREN Risikofaktorer overdrives. 14 TEMA: UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVNET Vi gør status efter et år med nævnet. 20 504 BØRN HAR VÆRET I NÆVNET Oversigt over foranstaltninger fordelt på alder. 22 TO SIDER AF SAMME SAG Socialrådgiverne Jeanette Fabrin og Lone Tind Hansen har forskelligt syn på konsekvenser af tvang. 24 FEJL I KLAGESAGER Nævnet anbringer på usikkert grundlag. 26 LEDER Tid til faglig refleksion. 26 MIN MENING 27 REGIONSLEDER Omfavn dem i den anden forvaltning. 27 PRAKSISKLUMME Blodprop vælter økonomien. 28 JURA Fra førtidspension til seniorpension. 29 DEBAT 29 MIT ARGUMENT Sexarbejdere skal ikke påduttes problemer. 30 ANALYSE Venter børn for længe på anbringelse? 32 SOCIALT FRIKORT Der mangler kendskab til ordningen. 37 KULTUR 38 REFLEKSION 39 KONTAKT 39 KALENDER

08 GUIDEN Skab mentale pauser. Nyd tilfældige pauser. Sæt pris på, at man passer på sig selv.

Foto Ulrik Jantzen

skal leve op kommunerne.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

MIT YNDLINGSORD Sprog har magt. Derfor skal vi bruge det med omtanke. Har du et yndlings- eller hadeord så skriv til os på ord@socialraadgiverne.dk

Sabina Jæger Lektor i socialt arbejde og socialrådgivning, forsker i inddragelse. Ansat på UC Syd, Esbjerg. Hendes yndlingsord er:

PROFES SIONELLE DARK HORSES Pludselig en dag midt under komplicerede forsknings-analyser dukkede de rebelske ord: ’Professionelle dark horses’ op, og det var tydeligt, at udtrykket var kommet for at blive! Vi ved ikke, hvor det kom fra, men vi ved, at det var det, der manglede. Man tænker uvægerligt på vilde galoperende heste, som rider ud i hver sin retning, og her åbner yndlingsordet op for at kunne visualisere indsatserne i det sociale arbejde på en ny måde – utæmmet, hurtigt og i konstant bevægelse, hvor tricket er at få bragt hestene i ro og gå fra vild galop til tæmmet trav.

Udgives af Dansk Socialrådgiverforening, Toldbodgade 19 B, 1253 København K, Telefon 7010 1099, ds@socialraadgiverne.dk, www. socialraadgiverne.dk, Ansvarshavende redaktør Mads Bilstrup, mb@socialraadgiverne.dk Kommunikationschef Janne Tynell, jt@ socialraadgiverne.dk Redaktør Susan Paulsen sp@socialraadgiverne. dk Journalister Bjarke Har tmeyer Christiansen, bhc @ socialraadgiverne.dk, Lærke Øland Frederiksen, lof@socialraadgiverne. dk Layout Signe Christiansen, sic@socialraadgiverne.dk Annoncer til Socialrådgiveren, Socialraadgiverjob.dk og Dansk Socialrådgiverforenings nyhedsbrev tegnes af: Media-Partners, Det Gamle Mejeri Alhøjvej 2, Stilling 8660 Skanderborg, Telefon 29 67 14 36, www.Media-Partners.dk/medier Stillingsannoncer marianne@ media-partners.dk Tekstsideannoncer joergen@media-partners. dk Deadline for annoncer til 2/2020 er 21. januar Deadline for annoncer til 3/2020 er 25. februar Forside Modelfoto: Lisbeth Holten Tryk OTWÅrsabonnement 910 kr. inkl. moms Løssalg 70 kr. pr. nummer plus forsendelse Socialrådgiveren udkommer 12 gange om åretDette nummer udkommer 7. januar 2020. Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for organisationens holdning. Kontrolleret oplag: 18.284 Trykt oplag: 19.700 ISSN 0109-6103

NYT BLAD

Redaktionen præsenterer det nye Socialrådgiveren

VELKOMMEN TIL DET NYE SOCIALRÅDGIVEREN Kære læser. Kære socialrådgiver. Velkommen til første udgave af det nye Socialrådgiveren. Velkommen til flere farver, mere faglig refleksion og inspiration. Mere journalistik og debat – blandt andet om etik og dilemmaer i socialrådgiverfaget og i alle dele af arbejdslivet. Af Redaktionen

i har udviklet et nyt layout og nye journalistiske formater med udgangspunkt i de mange gode, klare svar og konkrete ønsker, vi har fået fra læserundersøgelsen blandt medlemmerne og interview med socialrådgivere fra forskellige dele af faget. Resultatet sidder du med i hånden – et nyt fagblad, som du skal til at lære at kende. Udover et lettere og mere farverigt layout kan du i hvert blad forvente, at vi går i dybden med en temahistorie, der suppleres af bokse, grafikker og andet ekstra ’udstyr’ med tillægsinformation, der giver mange indgange til historien og viser vores læsere videre. Lige som der i hvert blad vil være en guide, som giver dig tips og gode råd til arbejdsdagens udfordringer. Du kan forvente, at vi opruster på den faglige refleksion og bringer forskellige erfaringer og holdninger til faget, vilkår og arbejdsliv til debat både i journalistikken og – i den nye debatsektion. I debatsektionen

samler vi lederne fra både formandskab og regionsformænd, praksisklumme med et panel af socialrådgivere fra forskellige dele af faget, en medlemskommentar – og et lille udsnit af væsentlige kommentarer fra andre medier – også de sociale. Og så har vi skabt mere plads til kommenteret jura-stof med vores nye faste panel af dygtige jurister på socialområdet – og ikke mindst plads til en analyse, der går bag om relevante tal eller ny viden med det formål at kvalificere grundlaget for den løbende debat. Bogomtaler får lidt mere plads – og som noget nyt præsenterer vi jer også for andet socialrådgiver-relevant kulturstof som f.eks. podcasts og film. Og meget, meget mere, som vi håber, at du og dine kollegaer vil gå på opdagelse i. Vi har glædet os til at skabe gode læseoplevelser med høj nytteværdi i en ny udgave af Socialrådgiveren. God læselyst!

Redaktionen fra venstre: Kommunikationschef Janne Tynell, journalist Bjarke Hartmeyer Christiansen, journalist Lærke Øland Frederiksen, redaktør Susan Paulsen og grafiker Signe Ida Christiansen.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

NYT FRA DS

Af redaktionen

Arbejdsmiljø

STORMØDE FOR 2000 Ministerbesøg

HUMMELGAARD BESØGER DS Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) inviterede i starten af december sig selv på besøg i Dansk Socialrådgiverforening, hvor en håndfuld socialrådgivere bidrog til den tiltrængte revision af førtidspensions- og fleksjobreformen. Socialrådgiverne fortalte ministeren om deres oplevelser: • B orgerne skal vente alt for længe i systemet. • Ressourceforløbene bliver givet alt for sent, og der mangler muligheder for at tilbyde relevant indhold. • Der er i kommunerne meget forskellig praksis for, hvornår nok er nok. Det betyder, at borgerne kan risikere ikke at få den ydelse, som de er berettiget til. • Det er vigtigt med et godt samarbejde med sundhedssystemet. Og så blev der talt om, at den socialfaglige vurdering er helt afgørende – den skal tages med, når rehabiliteringsteamet skal komme med deres indstilling – og at rehabiliteringsteamet bør have beslutningskompetence. Artiklen har været bragt i Dansk Socialrådgiverforenings nyhedsbrev. Læs flere nyheder på www.socialraadgiverne.dk/nyheder

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) holdt i midten af december stormøde for mere end 2000 arbejdsmiljørepræsentanter som foreløbigt punktum for FH’s arbejdsmiljø-repræsentantår. Fra DS deltog 25 engagerede socialrådgiver-arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsmiljøpris

DU KAN LIGE NÅ DET Du kan stadig nå at indstille din arbejdsplads til Arbejdsmiljørådets Arbejdsmiljøpris 2020. Sidste frist for at indstille er den 14. januar. Prisen er en hyldest til det gode arbejdsmiljø. Målet er, at de gode eksempler kan være med til at inspirere andre arbejdspladser til at gøre en ekstra indsats og finde nye veje inden for arbejdsmiljøarbejdet. Læs mere på www.arbejdsmiljoeprisen.dk/indstilling-og-kriterier.aspx

Vi kan ikke komme alle sociale problemer til livs ved at give de fattigste familier flere penge. Men vi kan sikre, at økonomien ikke bliver endnu en forhindring.” Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening, 25. november på Altinget.dk i debatindlægget ”Socialrådgivere: Børnefattigdom er skabt af politikerne – ikke udlændinge”. Læs det på www.socialraadgiverne.dk/debat

Tilbageblik

SÅDAN SKREV VI I SOCIALRÅDGIVEREN NR. 1 ÅR 2000 2000: ”Antallet af førtidspensionister i 1998 er faldet med 12 procent i forhold til året før. Er folk blevet raskere med et slag? Eller har man tidligere grundløst uddelt førtidspension til folk, der ikke fejlede noget særligt? Nej. Det viser sig, at man arbejdsprøver mange flere meget syge, før man eventuelt bevilger pension. Det er ikke små ubetydelige lidelser, der plager de mennesker, der bliver sendt til arbejdsprøvning på Revacentret: Kroniske tarmlidelser, demenstilstande, dissemineret sclerose eller hjertekarlidelser.”

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

2020: I dag er der stadig kritik af lovgivning og praksis. Et forslag til revision af førtidspensions- og fleksjobreformen forventes klar i første halvår af 2020.

Ny finanslov

LØFT AF PSYKIATRIEN Først i december faldt finansloven for 2020 på plads. Den indeholder flere gode elementer, mener DS-formand Mads Bilstrup, som fremhæver, at psykiatrien får flere hænder og sengepladser. Og partierne skal forhandle om en tiårsplan, som særligt skal fokusere på det forebyggende arbejde og på sammenhæng i indsatsen – noget som socialrådgiverne i psykiatrien er specialister i. Ud over de store velfærdsområder er der blevet penge til blandt andet kvindekrisecentre, voldsrådgivning, døgnovervågning af unge med svære handicap og efterværn. Læs mere på socialraadgiverne.dk/nyheder

CV Margit Nielsen 23 år Professionshøjskolen Absalon i Roskilde, 5. semester 2019 Praktik i Ungeindsatsen i Holbæk Kommune. 2018 Medlem af SDS’ forretningsudvalg. 2017 Starter på socialrådgiver uddannelsen.

Det er også et politisk fag. Vi har et ansvar for at fortælle det videre, som vi får kendskab til. Margit Nielsen, studerende

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

MEDLEM NR. 32.901

Sådan kontakter du SDS Du kan kontakte Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) – din lokale SDS-klub direkte på din uddannelsesinstitution eller via SDSnet. dk eller facebook.com/SDSnet Er du studerende? Som studerende koster det kun 35 kr. pr. måned at være medlem af SDS. Du kan melde dig ind på socialraadgiverne.dk/kontantefordele

”Jeg er nysgerrig på mennesker” Drømmen var at leve af at spille cello. Den drøm har Margit Nielsen, som er studerende, droppet til fordel for et fag, som rummer arbejdet med mennesker – og også er et politisk fag

aften. Et rart og rummeligt fællesskab, hvor vi hver især har vores udfordringer og samtidig hver især har noget helt særligt at byde ind med. Det er et perspektiv, som mangler i samfundet som fællesskab. En anerkendelse af, at man kan bidrage med forskellige ting på forskellige måder.

For lidt tid til borgeren Fortalt til Susan Paulsen Foto: Lisbeth Holten

Jeg vil opfordre de nye studerende til at være aktive i SDS – og så selvfølgelig til at være deltagende og nysgerrige i undervisningen.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

eg har altid været nysgerrig på mennesker, og jeg bekymrer mig for mine medmenneskers velbefindende. Den nysgerrighed kan jeg folde ud i socialrådgiverfaget, som også matcher mine værdier om rummelige fællesskaber. Værdier, som jeg er vokset op med. Mine forældre har altid åbnet deres hjem for andre. Hver juleaften er vi en broget forsamling omkring bordet. Ud over den nærmeste familie kommer min mors veninde, som sidder i kørestol. Og da mine forældre er plejeforældre, er deres plejebarn der også jule-

Det er meget meningsfuldt at have valgt en uddannelse, hvor jeg forhåbentlig får kompetencerne til at kunne gøre en forskel i det nære for det enkelte menneske. I min praktik landede jeg i en skøn afdeling i Ungeindsatsen i Holbæk Kommune. Jeg havde to gode vejledere, og det var lærerigt at gå fra at lytte med ved samtaler med borgerne til selv at gennemføre samtaler. Jeg blev overrasket over, hvor lidt tid man bruger sammen med den enkelte borger. Og den måde, der bevilges indsatser på, var meget stram på grund af den økonomiske ramme.

Også et politisk fag Ærgerligt, at vi ikke har mere praktik under uddannelsen. Jeg tror, at det ville bidrage til, at vi ville være dygtigere som færdiguddannede socialrådgivere. Hvis vi ikke bliver

i stand til at lave godt socialt arbejde, og hvis vi ikke har rammerne til det ude i praksis, ender vi med at lade mennesker i stikken. Og det er her, at socialrådgivning også bliver et politisk fag for mig. Vi har et ansvar for at bringe det videre, som vi får kendskab til gennem faget og vores arbejde. En viden, andre ikke nødvendigvis har adgang til.

Stærkt fællesskab Jeg bruger en del tid som frivillig på at lave børne- og ungdomsarbejde i KFUM og KFUK, hvor vi blandt andet arrangerer børnedisco i Roskilde for at skabe et sundt festmiljø. Derudover sidder jeg i bestyrelsen i SDS (Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, red), hvor jeg også oplever et stærkt fællesskab. Og så spiller jeg cello. Egentlig drømte jeg om at spille musik i store koncertsale. Da jeg fik mulighed for at prøve min drøm af på MGK - Musikalsk GrundKursus - blev det klart for mig, at jeg ønskede en anden hverdag end den, man har som musiker. Jeg har det rigtig godt med, at jeg ikke skal leve af musikken, men kan bruge den som et frirum – der giver mig noget helt andet end mit studie og mit fag. 07

GUIDEN

Giv din hjerne en pause

SÅDAN FÅR I EN GOD Pauser har betydning for trivslen, arbejdet og det sociale liv på arbejdspladsen. Her kan du læse, hvordan I kan skabe en sund pausekultur. Af Tina Kraft og Susan Paulsen

SÆT PRIS PÅ, at man passer på sig selv, når man holder pause. TAL SAMMEN som ledere og medarbejdere om pausens betydning og lav en pausekultur, der passer til jer.

den eller ved printeren. Træk vejret dybt ned i maven og gør det gerne et par gange, hvis det er svært at finde ro. PAUSER SKAL IKKE være noget, man tænker over i hverdagen. De skal kunne holdes lige så automatisk, som når man børster tænder.

TILLAD individuelle typer af pauser. LEDERE SKAL TALE IND I medarbejdernes ansvarlighed i forhold til ansvarlighed over for sig selv og arbejdspladsen. AFTAL, at det er i orden at holde pause fra de forstyrrende elementer. Sluk mobilen i et bestemt tidsrum, indfør en e-mailpolitik om, hvornår og hvordan man besvarer beskeder.

TAG PAUSEKULTUREN MED HJEM. Hvis du tager dine opgaver med hjem så sørg for at begrænse hjemmearbejdet til en bestemt tidsperiode og bestem dig for, hvad der skal laves, så du ikke hele tiden har dårlig samvittighed over det. HUSK AT HOLDE FRI. Korte pauser gør det ikke alene. Det er vigtigt, at du også holder fri i længere tid i weekender og ferier.

HOLD BÅDE PAUSER ALENE OG MED kollegaerne – det er vigtigt at relatere sig til hinanden. SKAB MENTALE PAUSER ved at blande lette og krævende opgaver. FORBEREDENDE PAUSE. Det kan være en god idé at holde en kort pause, inden du tager fat på en ny opgave. Pausen gør dig fysisk og psykisk beredt og giver nærvær. NYD TILFÆLDIGE PAUSER. Øv dig i at geare ned og slappe af i de pauser, der opstår i løbet af dagen – mens du eksempelvis venter med telefonrøret i hån-

... SKAB MØDESTEDER Pauser kræver plads. Sørg for, at der skabes fysisk rum til pauser. Indret arbejdspladsen så der er mulighed for, at du og dine kollegaer kan holde pauser, hvor I kan snakke sammen uformelt. Det kan være ved kaffemaskinen, hvor der også står en sofa eller i nærheden af printeren og kopimaskinen.

Kilder: www.arbejdsmiljoweb.dk og Jeanett Bonnichsen, psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

Har du tips, tricks eller metoder, som kan gøre livet bedre for kolleger eller borgere? Så kontakt redaktionen på guide@socialraadgiverne.dk og del dem.

...PAUSEKULTUR

→

... DIALOG OM PAUSER

Hvis du savner en god pausekultur, er det oplagt at tage det op på et møde, gerne sammen med din arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant og/eller lederen. Konkret kan I tale om, at:

8 FORDELE VED PAUSER

Du kan tænke kreativt, mere fleksibelt og se nye vinkler.

Du får større overblik og kan mere kvalificeret vurdere dine opgaver.

Du kan nemmere prioritere din tid og holde mange bolde i luften på én gang.

Du får mere overskud til at bede om hjælp.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

Du kan bedre bruge dine kollegaers viden

• I har brug for et fysisk rum, hvor I kan snakke sammen uformelt. • Lederen holder fast i, at der skal holdes pause, selv om I har travlt.

Du vil få mere ro i kroppen og vil lettere kunne mærke dine behov.

Du får lettere ved at mærke din grænse for, hvad du kan klare – og kan derfor bedre beskrive det, der belaster dig fagligt, fysisk og psykisk.

• Pausernes hyppighed, længde, og hvornår de bliver holdt, skal passe med jeres opgaver.

Du kan nemmere bremse progression mod stress.

• Der skal være mulighed for fælles pauser. En pause er ikke kun et afbræk, men også en anledning til uformel snak mellem kolleger.

• Måden at holde pause på skal passe til jer og jeres arbejdsdag.

GUIDEN

→

Giv din hjerne en pause

HUSK AT GIVE DIN HJERNE Jeanett Bonnichsen er psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel. Hun påpeger, at udfordringen ved at skulle etablere en pausekultur er, at den let drukner, når travlheden melder sig. Derfor er det vigtigt, at markante personer holder fast i, at der skal holdes pauser - for eksempel lederen eller tillidsrepræsentanten.

...EN PAUSE Når arbejdsdagen løber derudad med borgerkontakt, møder og registreringer, er det vigtigt at stoppe op og holde en pause, for uden pauser brænder hjernen sammen, siger stressekspert Jeanett Bonnichsen.

Af Tina Kraft og Susan Paulsen

et er vigtigt at holde pauser i løbet af arbejdsdagen – også selv om man har meget travlt og måske slet ikke har lyst til at holde pause. Hvis hjernen skal blive ved med at fungere, kræver det pauser, hvor man tænker på noget helt andet. Pauser er med til at få hjernen lidt ned i gear, så man kan koncentrere sig og tænke kreativt. Hvor mange pauser, man har brug for afhænger af, hvad man laver, forklarer Jeanett Bonnichsen, der er psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel. Hun minder om, at når vi er oppe at køre i et højt gear, glemmer vi ofte at lægge mærke til vores behov: Måske trænger jeg til lige at trække vejret lidt dybere, eller til at få noget at drikke, eller måske vil det være rart at tale med nogen om min aktuelle arbejdsopgave eller situation.

Den gode pause Hvad kendetegner en god pause? - At det låste fokus bliver sluppet, og man kommer i et mere bredspektret fokus. Vejrtrækningen bliver typisk lidt dybere. Man taler om at gå fra at være i en high-arousal tilstand til at være i en mere afslappet tilstand, og det er typisk det, den gode pause kan. Uden at vi taler om, at man ligger og flader helt ud. 10

Bare det med at gå fra at være højspændt til at stå og grine lidt. Det gør noget godt ved kroppen. Hvor mange pauser skal man holde? - Det kan man ikke sige noget helt generelt om. Når det drejer sig om socialrådgivere, som har borgerkontakt, kan det være en god idé efter hver endt samtale måske at holde to til fem minutters pause til lige at skifte fokus. Men det er kun en lille pause. Den anden type pause er der, hvor man relationerer sig med sine kollegaer. For eksempel var det engang kutyme på arbejdspladser, at man havde en formiddagskaffepau-

Bare det med at gå fra at være højspændt til at stå og grine lidt. Det gør noget godt ved kroppen. Jeanett Bonnichsen, psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel

se, en frokostpause og en eftermiddagskaffepause. Det ser ud som om, at det er en saga blot på langt de fleste arbejdspladser. Men der er noget godt i det, at man lige får fokus et andet sted og relaterer sig med sine kollegaer. Ifølge Jeanett Bonnichsen er det vigtigt, at ledelsen værdsætter, at medarbejderne passer på sig selv, og at lederne forstår stressens væsen, så man lige præcis værdsætter, når kollegaer sidder og griner og holder en pause. SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

BØGER

Fag og fiktion

Har du læst en bog, vi andre også er nødt til at læse? Så sæt den på vores bogreol på bogreolen@socialraadgiverne.dk – så indgår den i vores udvalg.

Redigeret af redaktionen

Fortælling

De allerfattigstes danmarkshistorie Fattigsteder – Ni fortællinger fra de understes danmarkshistorie af Preben Brandt, Forlaget Vandkunsten, 202 sider, 220 kroner.

I bogen ’Fattigsteder’ tager Preben Brandt, tidligere socialoverlæge, læseren med rundt i landet til steder, som fortæller historien om samfundets udstødte og fattige i sidste halvdel af 1800-tallet. Dem, der i gamle dage rangerede under almuen på landet og proletariatet i byerne. Mennesker, som boede på fattiggårde, i sølle rønner og kældre eller under åben himmel. Preben Brandts nysgerrighed blev

vakt under en ferie på Fanø, hvor han kom forbi et hus, hvor der med lille fin skrift over et vindue stod ’Fattiggården’. Han undrede sig: Havde der virkelig været en fattiggård på Fanø? Preben Brandt pointerer, at vores levevilkår i dag er ganske forandret – også på velfærdsområdet, men pjalteproletariatet findes stadig. Preben Brandt er tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte samt stifter af Projekt Udenfor.

Preben Brandts nysgerrighed blev vakt under en ferie på Fanø, hvor han kom forbi et hus, hvor der med lille fin skrift over et vindue stod ’Fattiggården’. Han undrede sig: Havde der virkelig været en fattiggård på Fanø? Faglitteratur

Faglitteratur

Vi tror ikke – vi undersøger af Nicolaj Ejler og Gitte Riis Hansen, Dafolo , 256 sider, 249 kroner

Faglitteratur

Historien om en mor af Dorte Stieper, Forlaget Vindelsti, 288 sider, 250 kroner

Dokumentarisme

Rockere og bandemedlemmer i Danmark af Anja Leavens og Stine Lukowski, Frydenlund, 208 sider, 269 kroner

Lad mig være, forskruet af My Laub og Christina Wex, Gads Forlag, 175 sider, 249,95 kroner.

Styrk fagligheden

Forstå en mor

Tilbage til ’normalen’ Selvskade

Hvordan styrker vi professionsfagligheden og dømmekraften som medarbejdere i den offentlige sektor – til gavn for borgerne? Hvor er potentialerne, og hvad skal der til? Bogen er et kvalificeret indspark i debatten om udviklingen af velfærdsstaten. Forfatterne argumenterer for, at systematisk refleksion driver fagligheden frem - med udgangspunkt i både teori og praksis – blandt andet via ni cases fra kommuner og institutioner.

Et stigende antal børn og unge får en autisme-diagnose. Gennem 11 interviews med mødre til børn med autisme skildrer bogen det svære samarbejde mellem familier og system. Mødrenes beretninger kredser om rollen som barnets oversætter, advokat og faste holdepunkt – i en verden præget af store bekymringer, sorg og udfordringer i familielivet. For fagpersoner og pårørende kan bogen skabe forståelse for, hvorfor mødrene handler, som de gør.

Hvorfor bliver nogle unge mænd tiltrukket af rocker- og bandemiljøet? Sker det frivilligt? Og hvordan kommer de ud af miljøet igen? Bogen ’Rockere og bandemedlemmer i Danmark’ henvender sig til fagpersoner, der ønsker at være meningsfuldt til stede i et menneskes liv, hvis forståelser adskiller sig markant fra normen. Forfatterne er hhv. socialrådgiver og psykolog og bygger bogen på deres erfaringer fra arbejdet med exitprogrammer.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

Bogen’ Lad mig være, forskruet’ giver indblik i et dokumentarisk drama om selvskade, hvor hovedpersonen My - som også er den ene af forfatterne - forsøger at begå selvmord efter, at hun igennem en årrække har været en del af det psykiatriske system. I bogen fortæller de pårørende, hvordan de oplever forløbet – og en psykiater og en psykolog giver deres bud på, hvorfor så mange unge mennesker mistrives.

FORSKEREN

Læs mere om forskning på socialraadgiverne.dk/tidsskriftet-uden-for-nummer

Fagfolk overvurderer risikofaktorer Langt over halvdelen af de udsatte børn og unge klarer sig uden at få problemer, men der er en tendens til at give risikofaktorerne alt for stor vægt, understreger sociolog Morten Ejrnæs på baggrund af ny forskning. Af Mette Mørk

Hvorfor er det vigtigt at undersøge?

Hvad undersøger du lige nu? BLÅ BOG Morten Ejrnæs Sociolog og lektor emeritus ved Aalborg Universitet Har blandt andet lavet undersøgelser af tværprofessionelt samarbejde, professionelles faglighed, og politikeres, forskeres og praktikeres anvendelse af begrebet social arv. Om undersøgelsen: Morten Ejrnæs, Ida Skytte Jakobsen, Randi Riis Michelsen, Cecilie K. Moesby-Jensen, Liv Tine Mayland Lyngholm og Merete Monrad: 'Professionelles faglige risikovurderinger' (endnu ikke publiceret). 12

Vi har lige færdiggjort en undersøgelse, hvor vi har sat fokus på, hvordan man vurderer risikoen for at pådrage sig forskellige problemer. Gennem en såkaldt vignetundersøgelse med beskrivelser af cases har vi bedt fire centrale faggrupper på området for udsatte børn og unge – socialrådgivere, pædagoger, lærere og sundhedsplejersker – vurdere risikoen for at komme på kontanthjælp, blive indlagt med en depression, ikke få en uddannelse og så videre. Det giver os mulighed for at sammenligne praktikeres vurdering af risiko med den faktiske risiko.

Hvordan kan jeres resultater bruges af socialrådgivere? Socialrådgiverne skal vide, at risikofaktorerne kun forklarer lidt, og de skal bruge deres faglige vurdering på det enkelte menneske og den enkelte situation. For undersøgelsen viser utvetydigt, at der er en tendens til at give risikofaktorerne alt for stor vægt. Så dels må vi have et mere præcist sprog til at tale om risiko, dels må vi være præcise i måden, vi taler om problemet på. Og endelig kan uenighed bruges konstruktivt, hvis man lytter til hinanden. For så får man alle facetter af problemet belyst, og det styrker helhedssyn, empati - og dermed mulighed for dialog med børn, unge og forældre.

Hvad er de mest interessante konklusioner? Vi har fundet nogle meget markante overdrivelser af risikoen. Så der er stadig en meget stærk tro på, at enkelte faktorer, som for eksempel ghettoopvækst, etnicitet eller social arv slår igennem. Dernæst er det markant, hvor forskellige risikovurderingerne er – for eksempel hvor forskelligt, to socialrådgivere kan vurdere risikoen. I en ellers meget velbeskrevet case kan en socialrådgiver vurdere risikoen til 15 procent, en anden sige 80 procent.

Jeg lavede en undersøgelse for cirka 20 år siden, hvor jeg for første gang fik dokumentation for, at praktikere gennemsnitligt set har en meget overdrevet opfattelse af forskellige målgruppers risiko for at pådrage sig problemer. Hvis bestemte forhold var til stede, som for eksempel sociale problemer i familien, så vurderede praktikere, at risikoen for at få problemer var højere, end den i virkeligheden var. Der var og er en tendens til, at politikere med henvisning til social arv hævder, at det mest almindelige er, at man får samme slags problemer, som ens forældre har haft. Men de empiriske undersøgelser viser det modsatte: Langt over halvdelen af de udsatte børn og unge klarer sig uden at få problemer af samme sværhedsgrad. Vi tror, vi kan forudsige problemerne, men det kan vi faktisk ikke. SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

ANNONCER

Opholdsstedet

Ølandhus Aflastning og aflastningsophold for børn fra 4 år Børn, unge og voksne kollegier og opholdssteder Autismespektrumforstyrrelser - 6 nye ledige pladser Søndregårde 8 · 9460 Brovst · tlf. 64631122 · www.olandhus.dk

ERFAREN OG SKARP SOCIALRÅDGIVER... ER DU SOCIALRÅDGIVER MED ERFARING SOM SAGSBEHANDLER INDENFOR HANDICAP, PSYKIATRI OG BEHANDLING - OG ER DU STÆRK I LOVE, VEJLEDNINGER OG FORTOLKNINGER? Så kan du blive den, der besætter en spændende, nyoprettet fuldtidsstilling som socialkoordinator ved Fonden Skovhaven. OM FONDEN SKOVHAVEN Fonden Skovhaven er et progressivt fyrtårn indenfor autismepædagogikken. Vi skaber de bedste rammer for borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser, og bruger de ressourcer og den tid, der skal til. SPÆNDENDE OG MEDSKABENDE STILLING Stillingen er ny og understøtter vores sociokratiske strukturmed mere selvledelse. Du tænder på tanken om at være aktiv, kreativ og medskabende i stillingens udvikling og forandring. DIG OG DINE ANSVARSOMRÅDER SOM SKOVHAVENS SOCIALKOORDINATOR ER DU BL.A.: Sparrende rådgiver for lederen på socialfaglige/pæd.faglige områder Medvirkende til kvalitetssikring v. udarbejdelse af statusrapporter

KONTAKT OS! Ansøgning sendes på mail med ”Socialkoordinator” i emnefeltet, til skovhaven@skovhaven-fyn.dk - senest den 22. januar kl 9.00 Stillingen ønskes besat fra 1. marts 2020 Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. januar Kontakt pædagogisk ansvarlig, souschef Chanette Lindgren på tlf. 51 46 80 91, hvis du vil høre mere om stillingen.

LÆS MERE OM OS OG JOBBET PÅ WWW.SKOVHAVEN-FYN.DK UNDER ’LEDIGE STILLINGER’

Aktiv i relationsarbejdet med vores borgerne Udviklende og styrkende i det tværfaglige samarbejde Koordinator af sagsforløb i samarbejde med handlekommune Ansvarlig for at sikre høj kvalitet i dataregistrering, journalisering mv.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

FONDEN SKOVHAVEN | BO- & BESKÆFTIGELSE TIPSVÆNGET 1 5700 SVENDBORG

TID TIL DET HELE

UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVNET

NÅR HJÆLP BLIVER TIL STRAF Flere end 500 børn og unge mellem 10 og 18 år har fået deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Mens organisationer og fagfolk har kritiseret nævnet for at være en de facto nedsættelse af den kriminelle lavalder og en svækkelse af børns retssikkerhed, ser man nu, at flere børn via nævnet får den hjælp, de for længst burde have fået i kommunen. Men hvad sker der, hvis hjælpen bliver oplevet som en straf, og når børn ned til 10 år står ansigt til ansigt med en dommer? Vi gør status på Ungdomskriminalitetsnævnets første år. Af Lærke Øland Frederiksen Modelfoto: Lisbeth Holten

– Mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet bliver holdt i byretten. For at komme ind skal alle først igennem en sikkerhedskontrol, hvor vi selv og vores tasker bliver scannet. Så er det op med en lille elevator, for trappen er låst af sikkerhedshensyn, og så skal vi vente i et lillebitte venteværelse, der på ingen måde er børnevenligt. Luften er tung, ikke kun på grund af varmen, men også på grund af den højspændte stemning mellem de mange mennesker i lokalet. Sådan beskriver Anette Brøndum Sørensen ankomsten til et møde i Ungdomskriminalitetsnævnet. Hun er socialrådgiver i Børns Vilkår og har to gange været med i Ungdomskriminalitetsnævnet som bisidder. Hun har sagt ja til over for fagbladet Socialrådgiveren at rekonstruere et anonymiseret mødeforløb i nævnet. Denne dag er hun der med en 13-årig, der er kendt af kommunen. Den unge har været ude i hashmisbrug og små-kriminalitet. Der har tidligere været iværksat kontaktperson, hjemme-hos’er og eneundervisning. Alligevel oplever både forældrene og den unge, at de ikke har fået tilstrækkelig hjælp, selv om de har forsøgt at råbe kommunen op i årevis. Nu kan de ikke mere, og først da den unge begår alvorlig kriminalitet, bliver den unge anbragt. 14

– Vi kommer ind i et mødelokale med et stort ovalt bord. På den ene side sidder nævnsformanden, de to nævnsmedlemmer fra politiet og kommunen, en børnesagkyndig konsulent og en sekretær. På den anden side sidder den unge og jeg. Så er der forældrene og deres advokat. Derudover er der to repræsentanter fra anbringelsesstedet, tre repræsentanter fra kommunen og én medarbejder fra Ungekriminalforsorgen. Altså 15 personer, der alle sidder og kigger på den unge, mens formanden starter med at tale med den unge. Efter halvanden times votering når Ungdomskriminalitetsnævnet frem til, at den unge skal have et såkaldt forbedringsforløb i form af en anbringelse på et døgntilbud med en struktureret og fast dagligdag herunder mulighed for skolegang. Inden for otte dage skal den unge sammen med forældrene og den kommunale sagsbehandler mødes med Ungekriminalforsorgen, som skal holde øje med, at forbedringsforløbet bliver iværksat, og at den unge følger vikårene. Men mødet bliver aldrig til noget, fordi forældrene ikke møder op. Derfor bliver der indkaldt til et nyt møde i Ungdomskriminalitetsnævnet. – Så møder vi alle sammen op igen, 17 personer denne gang, fordi den unge nu også har fået beskikket en advokat. Jeg gør opmærksom på, at den unge er uden skyld i, at vi sidder her igen, da det skyldes SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

HAR DU EN IDÉ TIL ET TEMA, vi skal tage op på redaktionen, så kontakt redaktionen@socialraadgiverne.dk

Bag om historien Efter et år med Ungdomskriminalitetsnævnet gør Socialrådgiveren status ved at belyse nævnets arbejde igennem de socialrådgivere, der i deres arbejde har berøring med nævnene - både medlemmer af nævnene, medarbejdere i den nye Ungekriminalforsorg, bisiddere og medarbejdere i kommunerne og på opholdsstederne. Socialrådgiveren har søgt aktindsigt i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, men har ved bladets deadline endnu ikke modtaget dem.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVNET

samarbejdsvanskeligheder mellem forældrene og kommunen. Nævnet træffer samme beslutning som sidste gang. Derudover skal den unge nu også bevilges en kontaktperson. De foranstaltninger, som nævnet nu har pålagt kommunen at iværksætte, kunne kommunen selv have iværksat efter Serviceloven. En hjælp, der længe har været efterspurgt. Nu bliver kommunen pålagt det, og der bliver ført tilsyn med, at tingene sker. Det er jo positivt, men hvad betyder det for børn og unge at blive slæbt igennem noget, der minder om en domstolsbehandling? Det har lidt af en signalværdi, at det foregår i en retsbygning, og for nogle børn og unge tror jeg, det vil det puste til den selvopfattelse, at de er nogle store og indflydelsesrige kriminelle, siger Anette Brøndum Sørensen.

Hurtigere hjælp Anette Brøndum Sørensen er langt fra den eneste socialrådgiver, der har oplevet, at Ungdomskriminalitetsnævnet har sat nogle foranstaltninger i gang, som ifølge socialrådgivernes faglige vurdering burde være sat i gang for længst. Alle de socialrådgivere, som fagbladet Socialrådgiveren har talt med - medlemmer af nævnet og den nye ungekriminalforsorg, socialrådgivere i kommunerne og på opholdssteder – har alle minimum ét eksempel på et barn eller en ung, som har fået bedre eller hurtigere hjælp, fordi de har været i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det billede genkender børne- og familiechef Helle Støve, som er kommunernes repræsentant i Ungdomskriminalitetsnævnets koordinationsudvalg. – Det er også, hvad jeg hører fra nogle af mine kollegaer, som er medlemmer af nævnet. Når de sidder til nævnsmøderne, kan de godt nogle gange tænke, at vi selv kunne have hjulpet barnet, inden det blev en sag for Ungdomskriminalitetsnævnet, siger hun.

Politi advarer om stigmatisering Hvis børnene og de unge får bedre og hurtigere hjælp, fordi de har været igennem Ungdomskriminalitetsnævnet, så er der måske slet ikke noget problem med de nye nævn? Ja, det kommer jo an på svaret på Annette Brøndum Sørensens spørgsmål: Hvad betyder det for børn og unge at blive slæbt igennem noget, der minder om en domstolsbehandling? 16

Forskningsprojekt om nedsat kriminel lavalder 'Lowering the minimum age of criminal responsibility' af Damm mfl. (2017)

Det ved vi heldigvis lidt om, for i en periode på lidt over et år fra 2010 til 2012 var den kriminelle lavalder sænket til 14 år. Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet har fulgt de 14-årige, som blev dømt ved en almindelig domstol i den periode og sammenlignet dem med 14-årige, som har begået kriminalitet i en anden periode, og som derfor ikke har været for retten, men kun har fået en social indsats. Undersøgelsen viste, at de unge, der har været for en domstol, i højere grad begik ny kriminalitet, at de havde lavere sandsynlighed for at gå i 9. klasse, og at de fik lavere karakterer ved afgangsprøven i dansk i 9. klasse.

Der sker jo det forunderlige, at når man får at vide, at man er en værre en, så bliver man det også inde i sit eget hoved. Bjørn Poulsen, politikommissær

Selve mødet med retsvæsenet i en tidlig alder kan altså have en negativ effekt på de unges videre forløb. Forskningen kan ikke med sikkerhed pege på, hvorfor det forholder sig sådan. Men det kan blandt andet skyldes den stigmatiserende effekt af selve mødet med domstolen. Derfor advarer politikommissær Bjørn Poulsen også om, at vi risikerer at stigmatisere en gruppe af unge ved at sende dem i Ungdomskriminalitetsnævnet. Han er uddannet kriminolog og har arbejdet med kriminalitetsforebyggelse i politiet i 12 år. Han er medlem af Ungdomskriminalitetsnævnet for Nordsjællands politi og har deltaget på mere end 10 nævnsmøder. – Der sker jo det forunderlige, at når man får at vide, at man er en værre en, så bliver man det også inde i sit eget hoved. Og det gør det jo ikke nemmere at hjælpe den unge videre på en ordentlig måde, siger han. Generelt oplever Bjørn Poulsen, at Ungdomskriminalitetsnævnet har haft den positive effekt, at det har fået kommunerne til at fremskynde sagsbehandlingen i de unges sager. – Men nogle gange kommer der altså en ung ind, hvor jeg tænker, ’han skulle ikke have været her’, og SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

Læs håndbogen 'Ud af kriminalitet og tilbage i trivsel' på www.ungdomskriminalitetsnaevnet.dk

VEJEN IGENNEM UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVNET Den 1. januar 2019 blev der oprettet Ungdomskriminalitetsnævn i alle politikredse i Danmark. Nævnene behandler sager, hvor børn og unge i alderen fra 10 til 17 år er mistænkt eller dømt for kriminalitet.

Politiets mistanke Hvis børn fra 10 til 14 år bliver mistænkt for personfarlig kriminalitet, bliver sagen henvist til nævnet. For at politiet kan henvise en sag, skal de have beviser svarende til, at de ville kunne sigte barnet, hvis det var over 15 år. Men beviserne bliver ikke vurderet af en dommer.

Screening

Henvist af domstolen

Ungefaglig undersøgelse

Drejer det sig om anden alvorlig kriminalitet, skal sagen kun behandles i nævnet, hvis politiet på baggrund af en screening vurderer, at der er risiko for, at barnet vil begå kriminalitet igen. Screeningen laves på baggrund af risikofaktorer som sociale forhold og skoleforhold.

Hvis den unge er over den kriminelle lavalder og får sin straffesag behandlet ved domstolene, kan dommeren beslutte, at sagen også skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Når en sag bliver henvist til nævnet, er det kommunen, der skal oplyse sagen og komme med en indstilling til nævnet om, hvordan sagen bør afgøres. Kommunen laver en ungefaglig undersøgelse, der kan danne grundlag for nævnets afgørelse.

Foranstaltninger

Selve mødet

Nævnet kan, alene på baggrund af politiets mistanke, træffe afgørelse om enten en straksreaktion eller et forbedringsforløb, hvor barnet kan modtage alle kendte sociale foranstaltninger, herunder ophold på en sikret institution, hvor sikkerheden er blevet skærpet med 24 timers overvågning, lås på døre og udvidet ret til kropsvisitation og magtanvendelse.

Nævnsmødet foregår i et mødelokale ved domstolene, hvor barnet sidder ved den ene side af bordet, overfor sidder nævnsmedlemmerne: En dommer, som er formand og fører ordet, et nævnsmedlem fra politiet, og et nævnsmedlem som repræsenterer kommunerne. Hvis barnet er under 15 år, er der også en børnesagkyndig, som dog ikke har stemmeret. Medlemmerne er udpeget efter indstilling fra Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet og Kommunernes Landsforening.

Mødepligt i nævnet Hvis et barn eller en ung får sin sag henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, bliver mødet holdt senest fire uger efter, at politiet har sendt sagen til nævnet. Udover barnet har begge forældre pligt til at deltage i nævnsmødet. Hvis de ikke møder op, kan de blive hentet af politiet.

Klagemulighed

Ungekriminalforsorg

Barnet – eller familien – har ikke ret til advokat og kan ikke klage over afgørelsen. Dog har de ret til at have en advokat med, når der er tale om anbringelser, hvor de også har mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Når sagen er afgjort, skal den nye Ungekriminalforsorg sammen med kommunen sørge for, at barnet eller den unge gennemfører den pålagte foranstaltning. Barnet eller den unge får tilknyttet en ungetilsynsførende under hele sit forbedringsforløb og skal i starten til tilsynsmøde hver anden uge.

Tilbage i nævnet Hvis barnet eller den unge ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, eller ikke møder op til tilsynsmøderne, vil det altid medføre en reaktion fra Ungekriminalforsorgen, som har mulighed for at genindbringe en sag for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Kilder: Ungdomskriminalitetsnaevnet.dk og ’Ud af kriminalitet og tilbage i trivsel – håndbog til behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet’

UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVNET

Modelfoto: Lisbeth Holten

så er opgaven at gøre det så lidt stigmatiserende som muligt, for det er jo noget af en oplevelse, som især de helt unge vil huske resten af livet, siger han.

Børnene betaler prisen Da politikerne vedtog det nye Ungdomskriminalitetsnævn, var Dansk Socialrådgiverforening en af de mest fremtrædende kritikere af loven. Dels på grund af den manglende retssikkerhed for de 10-14-årige børn, som kommer for nævnet udelukkende på baggrund af politiets mistanke og aldrig får bedømt skyldsspørgsmålet. Og dels på grund af lovens fokus på straf og konsekvens frem for hjælp og støtte til de udsatte børn. – Det paradoksale er, at man i en tid, hvor ungdomskriminaliteten er faldende, har indført et system, der fokuserer på straf og sanktioner til børn helt ned til 10 år på trods af, at alt tyder på, at det ikke fremmer kriminalitetsbekæmpelsen, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup og uddyber. – Hvis børn skal ændre livsbane, så er opdragelse og muligheden for at opbygge relationer til troværdige voksne, som de kan betro sig til, helt afgørende. Pålagte sanktioner og forbedringsforløb risikerer at spænde ben for netop dette arbejde i kommunerne, 18

der med stor succes har forebygget ungdomskriminalitet, siger Mads Bilstrup. Han kalder det en de facto nedsættelse af den kriminelle lavalder. – Vi har nu et system, der betyder, at vi kan sanktionere og sende børn helt ned til 10 år på sikrede institutioner. Vi kan ikke se det på anden måde, end at den kriminelle lavalder i praksis er sat ned til 10 år. Og jeg frygter, at det kan komme til at modarbejde målsætningen om mindre kriminalitet blandt unge. At det bliver fremhævet, at Ungdomskriminalitetsnævnet har haft den positive effekt, at det har fået kommunerne til at fremskynde sagsbehandlingen i de unges sager, er ifølge Mads Bilstrup alene et udtryk for, at der mangler ressourcer til at løse opgaverne ude i kommunerne – og kan aldrig blive et argument for et system, som ser stort på børnenes retssikkerhed. – Jeg ved fra socialrådgiverne ude i kommunernes børne- og familieafdelinger, at arbejdspresset er så stort, at det ikke er en mulighed at ”fremskynde sager”, med mindre det er et krav fra systemets side, som det er tilfældet med Ungdomskriminalitetsnævnet. Derudover kan socialrådgiverne af økonomiske årsager ikke altid få lov til at give børnene de tilbud, som de fagligt vurderer, vil være bedst for dem, siger han.

– Vi har nu et system, der betyder, at vi kan sanktionere og sende børn helt ned til 10 år på sikrede institutioner. Vi kan ikke se det på anden måde, end at den kriminelle lavalder i praksis er sat ned til 10 år. Og jeg frygter, at det kan komme til at modarbejde målsætningen om mindre kriminalitet blandt unge, siger Mads Bilstrup.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

f Har du erfaringer med Ungdomskriminalitetnævnet? Del din viden på facebook.com/dansksocialraadgiverforening

ER NÆVNET EN GOD IDÉ?

Børnene mangler juridisk bistand

Vi har spurgt fire socialrådgivere, hvad de mener om, at Ungdomskriminalitetsnævnet afgør foranstaltninger til børn og unge.

Sebrina Vulff Blaaberg Socialrådgiver i Den Sociale Døgnvagt i København og nævnsmedlem

Af Lærke Øland Frederiksen

Straf gør det svært at hjælpe Mette Andersen Socialrådgiver i børne- og familieafdeling

Nu skal kommunen hjælpe de unge René Skovgaard Socialrådgiver i Ungekriminalforsorgen

– I Ungdomskriminalitetsnævnet ser vi børn, der ikke går i skole, og som passer sig selv fra 10-11-årsalderen. Jeg synes, det er rigtig godt, at der er kommet fokus på at hjælpe dem meget tidligere. Det har kommunerne jo hele tiden haft en forpligtelse til, men jeg har hørt flere forældre sige, at de har prøvet at kontakte kommunen i lang tid for at få noget hjælp, men at de har løbet panden mod en mur. – Men efter deres børn har været i Ungdomskriminalitetsnævnet, så sker der noget. Det er ikke for at hænge kommunerne ud, det her er også en håndsrækning til dem, så de får noget hjælp til at løfte opgaven. Og jeg oplever, at kommunerne virkelig træder i karakter og hjælper de her unge nu.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

– Normalt når jeg tilbyder en ung, at han kan få en kontaktperson, så lægger jeg vægt på, at det er et tilbud, og vi plejer at arbejde forebyggende og motiverende i samarbejde med de unge. Men hvis Ungdomskriminalitetsnævnet pålægger den unge en kontaktperson, så er det en, han skal mødes med. Og der har jeg hørt fra en af kontaktpersonerne, at det kan gøre det svært at arbejde med relationen, hvis den unge oplever kontaktpersonen som en straf fremfor en hjælp. – Det virker ikke helt gennemtænkt, at det er os, der plejer at arbejde med at støtte og hjælpe de unge, som nu skal have den her kontrollerende rolle. Det kræver i hvert fald noget omskoling, da det er en helt ny måde at arbejde med de unge på. Og så er det svært at arbejde med en handleplan, når den unge skal ’udstå sin straf’, også selv om målet med foranstaltningerne egentlig er nået.

Fordelen er økono misk uafhængighed Dorthe Norlyk Formand for Faggruppen Døgninstitutioner og Opholdssteder i Dansk Socialrådgiverforening

– Jeg har oplevet en pige, som i Ungdomskriminalitetsnævnet fik en mere indgribende – og dermed også dyrere - foranstaltning, end kommunen havde foreslået. Og ud fra min socialfaglige vurdering var det den rigtige foranstaltning i forhold til pigens historik og behandlingsbehov. Det syntes pigen heldigvis også selv. Fordelen ved Ungdomskriminalitetsnævnet er, at de er økonomisk uafhængige, det er kommunerne jo ikke på samme måde. – Jeg oplever socialrådgiver-kollegaer i kommunerne, som er enige i de dyrere foranstaltninger ud fra en faglig vurdering, men har svært ved at få det igennem i kommunerne. Jeg brænder jo for, at det er den socialfaglige vurdering, der bliver bestemmende for foranstaltningerne, og det kan Ungdomskriminalitetsnævnet forhåbentlig være med til at sikre. Risikoen kan være, at både processen og afgørelse om foranstaltninger i et forbedringsforløb kan blive præget af en mere strafretslig tankegang.

– Inden børnene bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, har de været til afhøring hos politiet. Mange børn og unge tror fejlagtigt, at de bare skal til ’en lille snak’ med politiet. Men det er altid en afhøring, og derfor er det problematisk, at nogle af disse børn ikke får juridisk bistand, da børn ikke nødvendigvis er berettiget til en beskikket forsvarer, og fordi en forsvarer ikke følger sagen i nævnet. – Det kan være ubehageligt og meget stressende for et barn at blive afhørt af politiet. De kan selvfølgelig ikke gennemskue konsekvenserne af, hvad de siger eller ikke siger, så de kan finde på at sige hvad som helst for at slippe ud af den situation. - Et andet problem, som opstår for denne gruppe af børn, er, at det kan være alene på baggrund af en mistanke – samt risiko for at begå ny kriminalitet - at de henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Jeg har været med til afhøringer, hvor børnene siger, at det ikke er dem, der har gjort det, eller har en anden opfattelse af episoden, som de er mistænkt for. Normalt er man jo uskyldig, indtil det modsatte er bevist, men det gælder ikke for de her børn, for politiets beviser bliver aldrig vurderet af en dommer.

UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVNET

504 BØRN HAR VÆRET I UNGDOMSKRIMINAL Oversigt over foranstaltninger fordelt på alder Kilde: Ungdomskriminalitetsnævnet. Opgørelsen viser tallene frem til november 2019.

Straksreaktion

Fastsat hjemkomsttidspunkt

Børn

I alt

Ophold i ungdomsklub

Børn

Støtte i hjemmet

Familiebehandling

Barn

Børn

107

Børn

113

Kontaktperson

Døgnophold

Børn

Barn

Børn

118

Børn

119

Børn

18 børn

58 børn

174 børn

20 børn

227 børn

4 børn

6 børn

248 børn

Vi har bedt en socialrådgiver rekonstruere tre sager fra Ungdomskriminalitetsnævnet

THOMAS 16 ÅR EDDIE 14 ÅR Eddie er ikke kendt af kommunen i forvejen. Han går på en almindelig kommuneskole og bor sammen med sin mor. Mistanke: Politiet mistænker Eddie for at have begået grov vold jævnfør straffelovens § 245 mod en jævnaldrende kammerat. Indstilling: Kommunen udarbejder en ungefaglig undersøgelse og peger på baggrund af denne på, at Eddie hverken får en straksreaktion eller et forbedringsforløb, da de vurderer, at han ikke er kriminalitetstruet. Afgørelse: Ungdomskriminalitetsnævnet fastsætter hverken et forbedringsforløb eller en straksreaktion, da Eddie ikke skønnes at være kriminalitetstruet. Ungdomskriminalitetsnævnet henstiller til, at kommunen iværksætter et forebyggende forløb efter Servicelovens § 11 stk. 3.

Thomas har autisme, har en aktiv sag i kommunens handicapenhed og er anbragt uden for hjemmet. Dom: Thomas har fået en betinget dom for vold begået mod en pædagog, der hvor han er anbragt. Dommeren har desuden henvist Thomas til at få sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Indstilling: Kommunen indstiller på baggrund af den ungefaglige undersøgelse til et forbedringsforløb på to år, hvor Thomas fortsat skal være anbragt uden for hjemmet uden samtykke, og hans anbringelsessted skal ændres. Afgørelse: Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om et forbedringsforløb med en varighed på to år. Thomas skal i sit forbedringsforløb hjemgives og tilmeldes et skole- eller uddannelsestilbud. Han skal tilmeldes en fritidsaktivitet, og der bliver givet et valg mellem to aktiviteter. Derudover skal han deltage i familiebehandling og have en kontaktperson.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

Læs om børns menneskerettigheder i retsplejen i bogen ”Børnevenlig retspleje” af Marianne Nørregaard (2016)

LITETSNÆVNET Praktiktilbud

Børn

Anden hjælp

Barn

Børn

Almindelig anbringelse

Barn

Børn

Anbringelse på delvis lukket

Børn

Anbringelse på sikret

Børn

Anbringelse på særlig sikret

Børn

Barn

Børn

29 børn

42 børn

95 børn

11 børn

18 børn

1 barn

Kilde: Ungdomskriminalitetsnævnet. Opgørelsen viser tallene frem til november 2019.

ESRA 14 ÅR Esra har en aktiv sag hos kommunen, som har fulgt hende det meste af hendes liv. Hun går på en almindelig skole og bor sammen med sine forældre. Mistanke: Politiet mistænker Esra for butikstyveri. Screening: Politiet vurderer, at Esra er kriminalitetstruet, blandt andet fordi hun flere gange har været mistænkt for at begået kriminalitet, fordi hun vokser op i en familie med sociale problemer og har et nært familiemedlem, som er dømt for kriminalitet. Indstillingen: Kommunen indstiller, at Esra skal indgå i et forbedringsforløb på to år, hvor hun og hendes mor skal modtage familiebehandling, hun skal passe sin skole, og hun skal tilmeldes en fritidsaktivitet. Afgørelse: Ungdomskriminalitetsnævnet vurderer, at sagen ikke er oplyst tilstrækkeligt og udsætter sagen. Esra skal bo på en døgninstitution i to måneder, mens hendes forhold undersøges nærmere. Ved den efterfølgende behandling følger Ungdomskriminalitetsnævnet kommunens oprindelige indstilling.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

Modelfoto: Lisbeth Holten

UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVNET

To sider af samme sag

”JEG VIL RIGTIG LANG FOR AT AFS UNDGÅ TVANG EFF Af Lærke Øland Frederiksen

Hvad er din erfaring med Ungdomskriminalitets nævnet?

Hvordan påvirker Ungdomskriminalitetsnævnet det socialfaglige råderum?

– I Ungdomskriminalitetsnævnet oplever jeg, at der er mere fokus på at være ”tough on crime” og give en passende reaktion mod en uønsket handling – som jo var formålet med loven – end på en helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe barnet og forebygge kriminalitet. Det kan være kontraproduktivt for vores arbejde, hvis vi har lagt en langsigtet plan sammen med en ung, og Ungdomskriminalitetsnævnet så sender noget ind fra højre, som ikke spiller sammen med resten af planen, for eksempel en tvangsanbringelse.

– Jeg oplever, at anbringelser på lukkede og delvist lukkede institutioner oftere anvendes i Ungdomskriminalitetsnævnet, end de blev gjort før. Det er jeg meget stor modstander af, fordi der er grænser for, hvor længe de unge må være der. Derfor indebærer det skift i anbringelsessted, og det, ved vi, er noget af det mest skadelige for den unges udvikling. – Man skal ikke bare kaste rundt med børn på den måde. Især dem, der snart bliver 18 år, giver det ingen mening at anbringe mod deres vilje, for det risikerer at ødelægge muligheden for at arbejde med dem i det frivillige efterværn. – Jeg oplever ofte, at dommeren og politibetjenten er enige om en foranstaltning, og at jeg ser anderledes på det. Det afhænger meget af, hvad man tror på virker. Politiet har fokus på at få de unge væk fra gaden, så de ikke er til fare for andre. Men jeg har meget sjældent oplevet, at det virker bare at lukke folk inde. Især når det er børn, vi taler om.

Hvad er konsekvenserne af den nye lovgivning? – Jeg vil gå rigtig langt for at undgå tvang. Hvis Ungdomskriminalitetsnævnet anbringer en ung imod hans vilje, risikerer vi, at han går fra opholdsstedet – også selv om det er en semilukket institution – og så kan vi ikke arbejde med ham. Det ville være mere forebyggende, at man mødtes på midten om noget, som den unge faktisk kunne se sig selv i, og fordi det var en hjælp til de problematikker, han havde.

Jeanette Fabrin Socialrådgiver og medlem af Ungdomskriminalitetsnævnet, sagsbehandler i Odense Kommune

Vi har spurgt to socialrådgivere om deres erfaringer som medlemmer af Ungdomskriminalitetsnævnet.

GÅ TVANG KAN T HAVE EN KRÆKKENDE EKT” Hvad er din erfaring med Ungdomskriminalitetsnævnet? – Tidligere havde det ikke nogen konsekvens for de helt unge, hvis de begik kriminalitet. De blev overdraget til de sociale myndigheder, og vi har kunnet snakke og gå den pædagogiske vej. I mange sager er det også lykkedes, men vi har også nogle unge, som ikke er særlig modtagelige for pædagogik. Her er det rigtig vigtigt, at deres handlinger får konsekvenser. Lone Tind Jensen Socialrådgiver og medlem af Ungdomskriminalitetsnævnet, fagkoordinator i Esbjerg Kommune

Hvad er konsekvenserne af den nye lovgivning? – De fleste børn bliver ydmyge og kede af det. Nogle siger, at de aldrig vil gøre det igen, for de havde ikke troet, det ville få en konsekvens, der var så indgribende i deres frihed. De har obligatoriske møder i Ungekriminalforsorgen efter helt faste aftaler. Forældrene får sig også en forskrækkelse både over mødet i nævnet og med Ungekriminalforsorgen. Mange af dem er dybt ulykkelige over, at det er nået hertil. Dem tror jeg ikke, vi ser igen, de skal nok rette ind, og det skal de unge også nok. – Hvis de unge først har fået et billede af sig selv som

seje eller kriminelle, så er det vigtigt, at alle dem, der er omkring familien, støtter op om, at man får ændret både tænkningen og løbebanen. Det er vigtigt at gøre dem klart, at vi gerne vil gerne hjælpe dem med at komme ind på en anden vej.

Hvordan påvirker Ungdomskriminalitetsnævnet det socialfaglige råderum? – Når vi laver en indsats i kommunen, så er det jo normalt frivilligt, men i Ungdomskriminalitetsnævnet er de tvunget til at møde op. Det kan have en afskrækkende effekt, og hvis vi kan stoppe deres kriminelle løbebane allerede som 10-11-årige, så tror jeg faktisk, at det har gjort dem en rigtig stor tjeneste. – Der er også nogle, som er fuldstændig ligeglade med autoriteter, både unge og deres forældre. De er ikke vant til, at deres handlinger har konsekvenser, så hvorfor skulle det få konsekvenser nu? Hvis de ikke vil samarbejde om foranstaltningerne, så risikerer de, at deres sag kommer retur til Ungdomskriminalitetsnævnet, og så kan konsekvensen godt være, at skruen strammes lidt mere.

UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVNET

NÆVNET ANBRINGER BØRN Ankestyrelsen har behandlet klager fra 26 børn, som er blevet tvangsanbragt af Ungdomskriminalitetsnævnet. I 9 af sagerne har Ankestyrelsen omgjort Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Af Lærke Øland Frederiksen

iden Ungdomskriminalitetsnævnet trådte i kraft i januar 2019, har nævnene anbragt 125 børn uden for hjemmet. Af dem er 30 børn blevet anbragt på delvist lukkede, sikrede og særligt sikrede institutioner. Af de 125 børn har 28 klaget over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, og Ankestyrelsen har indtil videre behandlet 26 af disse klager. Ankestyrelsen oplyser til fagbladet Socialrådgiveren, at Ankestyrelsen i 9 af de 26 sager har omgjort Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, fordi afgørelserne har været forkerte. Alle de ni omgjorte afgørelser drejer sig om anbringelser, for det er den eneste type af afgørelser fra Ungdomskriminalitetsnævnet, som de unge kan klage over. Det kan være en almindelig anbringelse, en anbringelse på en delvist lukket eller sikret institution, eller det kan dreje sig om forholdene omkring anbringelsen – se boks nedenfor. Ankestyrelsens afgørelser er fortrolige, men Helle Støve, som er kommunernes repræsentant i

Ungdomskriminalitetsnævnets koordinationsudvalg, er blevet forelagt de anonymiserede afgørelser. - Her gør Ankestyrelsen det tydeligt, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal leve op til de samme lovbestemmelser, når de anbringer et barn, som vi skal i kommunerne. Og at sagen skal være lige så godt belyst, inden nævnet træffer en afgørelse om anbringelse, som hvis sagen skulle for det særlige børne- og ungeudvalg, som træffer afgørelser om anbringelser uden samtykke i kommunerne, siger hun.

Afgørelser uden lovhjemmel Når Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om anbringelse på sikrede institutioner, er det ikke altid, at børnene umiddelbart lever op til de kriterier, der gælder for den målgruppe, som kan anbringes på en sikret institution. Det fortæller Dorthe Norlyk, som er formand for Faggruppen Døgninstitutioner og opholdssteder i Dansk Socialrådgiverforening.

FEJL I HVER FEMTE KLAGESAG I de 26 klagesager har Ungdomskriminalitetsnævnet truffet 45 forskellige afgørelser, og Ankestyrelsen har omgjort 10 af disse afgørelser. Ankestyrelsen har altså omgjort 22 procent af de påklagede afgørelser om anbringelser, som er truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet. Ankestyrelsen har i 2018 omgjort 2 procent af de påklagede afgørelser om tvangsanbringelser, som er truffet af kommunerne. De to tal er ikke direkte sammenlignelige, da undersøgelsen af kommunens omgørelsesprocent kun gælder afgørelsen om almindelige tvangsanbringelser efter servicelovens §58. Opgørelsen over Ungdomskriminalitetsnævnets omgørelsesprocent er lavet på baggrund af de forskellige typer af afgørelser, som kan påklages efter Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 55 angående:

• Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke • Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner eller afdelinger • Anbringelse på sikrede døgninstitutioner • Anbringelse på særligt sikrede afdelinger • Tilbageholdelse i forbindelse med en anbringelse • Samvær og kontakt under anbringelse • Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke • Ændring af anbringelsessted • Ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, mens den ungefaglige undersøgelse gennemføres. KILDE: Ankestyrelsen og ’Anbringelser uden samtykke - Kommunernes praksis og perspektiver på stigningen’

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

Find Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på retsinformation.dk

N PÅ USIKKERT GRUNDLAG - Jeg oplever, at der indimellem bliver truffet afgørelser, hvor der reelt ikke er lovhjemmel. For eksempel kan nævnet ikke træffe afgørelse om, at et barn skal være på en sikret institution i et år, hvis barnet er under 15 år, for så må varigheden maksimalt være ni måneder, siger hun. Der er faste bestemmelser i loven om, hvor længe børn må være anbragt på sikrede institutioner, og de frister skal Ungdomskriminalitetsnævnet også overholde. - Hvis barnet er både psykiatrisk, psykologisk og pædagogisk velbeskrevet, så er der jo ikke grundlag for yderligere udredning. Hvis der ikke er et misbrug, så er der ikke grundlag for misbrugsbehandling. Man skal jo ikke være anbragt på en sikret institution, fordi man har gjort noget og skal straffes. Man skal være på en sikret institution, fordi man har brug for det, og man skal opfylde betingelserne, understreger Dorthe Norlyk.

Flere af de socialrådgivere, som fagbladet Socialrådgiveren har talt med, har oplevet, at Ungdomskriminalitetsnævnet siger til den unge, at hvis han ikke følger sit forbedringsforløb, kan han blive anbragt. Eller hvis han ikke følger vilkårene for anbringelsen, så kan han blive anbragt på en delvist lukket eller en sikret institution i stedet. - Ungdomskriminalitetsnævnet må ikke bruge anbringelse som en trussel på den måde. For selv om man ikke overholder vilkårene, så betyder det ikke nødvendigvis, at man lever op til anbringelseskriterierne. Og det skal man for at kunne blive anbragt – ligegyldigt om det er kommunen eller Ungdomskriminalitetsnævnet, der anbringer, understreger Jeanette Fabrin. Fagbladet Socialrådgiveren har forsøgt at få en kommentar fra Ungdomskriminalitetsnævnet sekretariatsleder, Marianne Schmidt, men hun er ikke vendt tilbage inden deadline.

Bruger anbringelser som trussel Socialrådgiver Jeanette Fabrin er medlem af Ungdomskriminalitetsnævnet for Odense Kommune. Her skal hun sammen med en dommer og en politibetjent træffe afgørelser i de sager, der kommer for Ungdomskriminalitetsnævnet. Hun har én gang oplevet, at de to andre nævnsmedlemmer valgte at anbringe et barn på et grundlag, som hun vurderede, var for usikkert. I sådanne tilfælde bliver det skrevet i afgørelsen til den unge, at der har været uenighed i nævnet. - Nogle nævnsmedlemmer tænker, at Ungdomskriminalitetsnævnet har videre beføjelser til at sende børn på lukkede og sikrede institutioner, end kommunerne har, fordi det handler om at bekæmpe kriminalitet. Jeg har flere gange sagt, at jeg ikke var sikker på, at anbringelsesgrundlaget ville holde, hvis det kom for kommunens særlige børne- og ungeudvalg. Efter Ankestyrelsens afgørelser oplever jeg heldigvis, at de er blevet mere lydhøre, og jeg har efterfølgende haft gode drøftelser med de andre nævnsmedlemmer om disse problematikker, siger hun. SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

KØBENHAVNS KOMMUNE:

NÆVNET KOSTER OS 5,9 MIO. KR. OM ÅRET Det første år med Ungdomskriminalitetsnævnet har kommunerne selv skulle stå for udgifterne til sagsbehandling og foranstaltninger. I september 2019 er kommunerne og Folketinget blevet enige om at øge bloktilskuddet som følge af de krav, Ungdomskriminalitetsnævnet stiller til kommunerne. I Københavns Kommune har de regnet på, hvor mange udgifter de har fået som følge af Ungdomskriminalitetsnævnet, og her dækker kompensationen fra staten kun omkring halvdelen. Kommunen står tilbage med en regning på 5,9 millioner kroner om året, når den fulde effekt af nævnet er slået igennem fra 2021. Det skyldes primært, at Ungdomskriminalitetsnævnet iværksætter dyrere foranstaltninger, end kommunen selv ville have gjort. Kilde: Københavns Kommunes budget 2020.

LEDER Lederen skrives på skift af:

Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Kommentér på: facebook.com/dansksocialraadgiverforening

Ditte Brøndum, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening

TID TIL FAGLIG REFLEKSION

JEG HAR LÆNGE glædet mig til at skrive netop denne leder, min første i den nye udgave af Socialrådgiveren. I løbet af det seneste halve år har vi arbejdet med udviklingen af det nye fagblad med udgangspunkt i tilbagemeldinger fra jer – medlemmer og fagbladslæsere. I en omfattende læserundersøgelse og i en række interviews

kvalificere debatten om faget og det gode sociale arbejde. Jeres tilbagemeldinger vidner om det stærke faglige engagement og den store nysgerrighed, som jeg i særlig grad har oplevet, siden jeg blev valgt som formand for lidt over et år siden. Det samme faglige engagement og viljen til at kæmpe for de bedste rammer for faget og det sociale arbejde lyser i øvrigt ud af de mange underretninger om jeres arbejdsmiljø, som vi har modtaget i løbet

Jeres tilbagemeldinger vidner om et stærkt fagligt engagement og stor nysgerrighed med socialrådgivere fra forskellige dele af professionen, har vi fået meget klar besked om, hvad I ønsker og forventer jer af jeres fagblad. Og det er netop de tilbagemeldinger, jeg glæder mig særligt over. Ikke kun på bladets vegne, men også på fagets vegne. For hvis man skal opsummere jeres tilbagemeldinger, så ønsker I plads til mere faglig refleksion. I vil gerne udfordres og læse mere om dilemmaer og etik i faget og arbejdslivet. I vil gerne inspireres af ny forskning, kollegaers erfaringer og refleksioner – og I vil gerne bidrage til at 26

af de seneste måneder i forbindelse med kampagnen Tid til socialt arbejde. Jeres store engagement gør mig både stolt og optimistisk. For er der noget, samfundet, borgerne og socialrådgiverne har brug for i disse år, så er det en kvalificeret og prioriteret socialpolitik, der skaber de bedste rammer for gode liv – og arbejdsliv. Hvis vi skal lykkes med det, kræver det, at vi som faggruppe holder fast i den faglige refleksion og debat. Det håber jeg, at vores nye relancerede fagblad Socialrådgiveren bidrager til. Rigtig godt nytår til jer alle.

MIN MENING klippet fra her og der

tfDn

f Fatter ikke kommunernes holdning til det sociale arbejde med og for borgerne. Socialrådgivere bliver stressede over en for stor sagsmængde, og de kan samtidig se, at deres bekymring over den sociale standard bliver ringere og ringere, fordi der spares. At ansætte akademiske medarbejdere, der skal "vejlede og rådgive kommunen i deres arbejde med borgerne" er ikke andet end en sparemanøvre, og det er godt, at Dansk Socialrådgiverforening gør opmærksom på det urimelige i den praksis. Rikke Marie Hansen, på Dansk Socialrådgiver forenings Facebook-side

t …hvis vi lader bekymringen for antallet af asylansøgere – begrundet eller ubegrundet – styre vores socialpolitik, gå det ud over både samfundets udsatte og samfundet som helhed… Ditte Brøndum, næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

D De danske politikere gambler derfor ikke kun med flexicuritymodellen, når maskerne i sikkerhedsnettet bliver større, men også med vores samfundskontrakt. Det er bydende nødvendigt at tage alvorligt, når vi gang på gang hører, at dagpengesystemet og de regler, der gælder for folk på kanten eller uden for arbejdsmarkedet, ikke længere er tilstrækkelige til at skabe tryghed for den enkelte. Hvis velfærdssamfundet kun tilbyder os en paraply, når solen skinner, og vi ikke har ret til den, når det øser ned, kan vi hverken bruge paraplyen eller velfærdssamfundet til særlig meget. Majbrit Berlau og Ejner K. Holst, næstformænd i Fagbevægelsens Hovedorganisation, 9. december på Altinget.dk/arbejdsmarked

t f Ville ønske socialpsykiatrien også blev prioriteret, det er jo i mange tilfælde dem, som skal hjælpe borgeren når vedkommende bliver udskrevet. Dorthe Andersen, på Dansk Socialrådgiverforenings Facebook-side

Det er hjerteskærende at høre historierne fra landets gældsrådgivninger, hvor enlige mødre, langtidssygemeldte og udsatte holdes fanget i gældsspiraler, de ikke kan kæmpe sig ud af. Kom nu #dkpol – vi må handle på det! #dksocial Astrid Krag, socialog indenrigsminister

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

REGION Regionslederen skrives på skift af:

Anne Jørgensen, formand, Region Syd

Kommentér på: facebook.com/dansksocialraadgiverforening

Rasmus Balslev formand, Region Øst

Trine Quist formand, Region Nord

PRAKSISKLUMMEN Skrives på skift af socialrådgivere:

Ida Louise Jervidalo

Karina Rohr Sørensen

René Nielsen

Louise Marie Friis Sundheds socialrådgiver, Odense Universitets hospital

OMFAVN DEM I DEN ANDEN FORVALTNING NOGET AF DET MEST berigende og samtidig udfordrende ved arbejdet som regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening (DS) er den store diversitet blandt medlemmerne. Berigende, fordi hver kontakt med medlemmerne giver ny viden og perspektiver på, hvordan arbejdspladserne og uddannelsen drives, og hvor socialfagligheden og socialrådgiverne bevæger sig hen. Udfordrende, fordi man skal repræsentere medlemmer, der, afhængigt af arbejdsplads og arbejdsområde, har vidt forskellige arbejdsvilkår og faglige handlemuligheder. Og fordi alle disse forskelle skal afspejles i DS’ aktiviteter indadtil og udadtil, både i den politiske varetagelse, i arbejdsmiljøkampagnen, i det nye fagblad og i den daglige individuelle og kollektive interessevaretagelse. En kort illustration: I december fejrede vi faglige succeser i Region Østs facebookgruppe. 13 medlemmer skulle bidrage med hver en beskrivelse af en faglig succes. Den lette del af øvelsen var at finde 13, der gerne ville dele en succes. Den svære del var at favne alle hjørner af faget. Det lykkedes ikke. For når først man ser, hvor mange sektorer, fagområder og arbejdsfunktioner, socialrådSOCIALRÅDGIVEREN 01 20

giverne breder sig over i det danske samfund, skal man bruge et helt års kalender for at tegne et fyldestgørende billede af socialrådgivernes virke. I takt med, at vores fagområder bliver flere og mange steder mere specialiserede, stiller det større krav til en regionsformand at favne alle. Men det stiller også større krav til os

Sammen står vi stærkest alle i DS-fællesskabet at sikre forståelsen og samhørigheden fagfæller imellem. En samhørighed, der i hverdagen – både på arbejdspladsen og sociale medier – nemt kan udfordres af frustrationer over ”dem i den anden forvaltning”, der arbejder under anden lovgivning og andre rammevilkår. Vi socialrådgivere er i praksis meget mere end én faggruppe. Men vi er rundet af det samme: den samme uddannelse og det samme ønske om at gøre en positiv forskel i andres liv. Lad os derfor gå ind i det nye år med anerkendelse og omfavnelse af hinandens forskelligheder. Med en tro på, at vi alle gør det bedste, vi kan, og en lyst til at hjælpe og inspirere hinanden fra hvert vores hjørne af faget. Sammen står vi stærkest.

Blodprop vælter økonomien "Jeg låner lige Bente" siger jeg til Sten, som sidder i hospitalssengen. For enden af den hvide gang kanter vi os ind på kontoret. ”Vi plejer at kunne være her”, siger jeg. Bente nikker. Tårerne begynder at trille ned ad kinderne. ”Undskyld, jeg tuder lige så snart, jeg kommer herind”, siger hun og ler. For to måneder siden fik Sten en blodprop i hjernen. Nu er han indlagt. På værelsesdøren hænger et stort skilt med hans navn på, så han kan gå de fem meter hen til toilettet uden at fare vild på vej tilbage. Sten skal udskrives til en permanent plejehjemsplads. ”Det er uvirkeligt”, konstaterer Bente. Når Sten flytter på plejehjem, får familien to huslejer. Der skal betales indskud til plejeboligen, faste udgifter til varme, vand og el to steder samt kost til plejehjemmet. Sten er overgået til sygedagpenge, hvilket betyder en markant nedgang i indtægt. Bente har et fleksjob i en kantine. Om hun kan blive boende i huset, som indtil nu har dannet rammen om livet med to børn er uvist. Sten har stor gæld med fra tidligere erhvervsfiskeri, som han nu ikke kan afdrage på. Vi søger om boligindskudslån, boligstøtte, førtidspension. Sten har fået 100.000 kroner i sum ved kritisk sygdom, som står mellem alle deres konti med flere røde tal. Kommunen giver afslag på økonomisk hjælp med henvisning til forsikringssummen. Selv om Sten har en meget større gæld på sine konti, end han nu kan betale, og familiens samlede budget nu går i minus, er der ikke hjælp at hente. Inden Stens udskrivelse når vi at klage over afslaget på boligindskudslån. Jeg samarbejder med sygedagpengesagsbehandleren i håb om en hurtig afgørelse i forhold til førtidspension, og vi får udfyldt ansøgningsskema til gældssanering. ”Jeg kan kun tage én dag ad gangen” siger Bente, som har fået aktiveret alt i mit socialrådgiverhjerte.

JURA

Vi stiller skarpt på den lovgivning, som sætter rammerne for det sociale arbejde. Klummen skrives på skift af:

Trine Schultz Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre. Forsker i social forvaltningsret, med særlig fokus på børneog ungeområdet

Søren Blæsbjerg Studielektor i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre. Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på udsatte-, handicap- og ældreområdet

John Klausen Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre. Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på forsørgelse og beskæftigelse

Fra seniorførtidspension til seniorpension Den hidtidige seniorførtidspension blev 1. januar afløst af en ny seniorpension. Planen er, at kommunerne på sigt får frataget deres kompetence til at træffe afgørelse om seniorpension. Arbejdsevne Ankestyrelsens principafgørelse 12-19 fastslår, at i sager om seniorførtidspension kan der ikke stilles krav om, at borgeren udnytter en meget begrænset arbejdsevne i et lille fleksjob. Læs afgørelsen på ww.ast.dk

Tilkendegivelse af Seniorførtidspension 250

200

150

100

3. kv t ‘1 4 3. kv t ‘1 5 3. kv t ‘1 6 3. kv t ‘1 7 3. kv t ‘1 8 3. kv t ‘1 9

Læs mere: socialstyrelsen.dk

Gennemgang af 98 FØP-sager Ankestyrelsen har gennemgået alle sager, hvor kommunens afslag på seniorførtidspension er stadfæstet siden reglernes ikrafttræden 1. januar 2014. Det skyldes, at Ankestyrelsen i principafgørelse 12-19 har slået fast, at kommunen ikke kan give afslag på seniorførtidspension, hvis borgeren kun har en arbejdsevne svarende til et lille fleksjob. Læs mere på www.ast.dk 28

DET HAR VÆRET EN BETINGELSE for at få tilkendt seniorførtidspension, at ansøger højst må være fem år fra folkepensionsalderen og skal have haft en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, ansøgers arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende ikke kan klare beskæftigelse i fleksjob. I sager om seniorførtidspension skal der ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Efter indførelse af ordningen 1. januar 2014 er der tilkendt langt færre seniorførtidspensioner end forventet og med store kommunale forskelle. Årsagen skal formentlig findes i to forhold: Dels har vejledningen om ordningen været mangelfuld, og dels har administrationen ikke fuldt ud været i overensstemmelse med reglerne. Blandt andet har omtale af seniorførtidspensionsordningen i medierne og Ankestyrelsens udsendelse af principafgørelse 12-19 bevirket, at antallet af tilkendelser i 2. og 3. kvartal 2019 er mere end fordoblet i forhold til tidligere. En række borgere har fejlagtigt fået afslag på seniorførtidspension begrundet med, at deres arbejdsevne ikke var nedsat til det ubetydelige. Enkelte afslag er også blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har gennemgået alle sager, der er blevet stadfæstet. En arbejdsevne svarende til et lille fleksjob udelukker ikke seniorførtidspension, og en arbejdsevne svarende til et lille fleksjob udelukker kun førtidspension, hvis arbejdsevnen inden for en rimelig periode kan forbedres. I maj 2019 indgik den daværende regering

(V, LA og K), DF og RV en aftale om at erstatte den hidtidige seniorførtidspension med ret til seniorpension for nedslidte. Aftalen er siden tiltrådt af den nuværende regering. Der er fremsat lovforslag om ret til seniorpension, hvis borgeren har seks år eller mindre til folkepensionsalderen og en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet (mindst 20 år). Arbejdsevnen skal vurderes efter det job, som ansøger senest har været i stand til at varetage i mindst ca. 12 måneder. Vurderingen af arbejdsevnen er ikke en vurdering af, hvilke arbejdsfunktioner ansøger kan klare, men helt konkret, hvor mange timer ansøger kan klare med de arbejdsfunktioner, der var i seneste job.

Kommuner får frataget kompetence Kommunerne får midlertidigt ansvaret for at administrere reglerne om seniorpension. Forligskredsen er enig om, at det er en midlertidig ordning, indtil opgaven overgår til en central myndighed i statsligt regi. Borgere, der får afslag på seniorpension hos kommunerne baseret på vurderingen af deres arbejdsevne, vil få mulighed for at få genoptaget deres sag, når kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension overgår til en central myndighed. Det er bemærkelsesværdigt, at kommunerne får frataget kompetencen på dette område. De problemer, der har været med administrationen af seniorførtidspensionsordningen, har været langt mindre end eksempelvis administrationen af børnehandicapområdet. Lovforslaget forventes vedtaget af Folketinget den 20. december 2019 – efter dette blads deadline - med ikrafttræden den 1. januar 2020. SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

DEBAT

Du kan maile til redaktionen@socialraadgiverne.dk. Deadline for læserbreve til nr. 02/20 er 14. januar klokken 9.00 Maks 1900 anslag inkl. mellemrum

ABSURD BEVISBYRDE RAMMER DANSKE HJEMLØSE

MIT ARGUMENT Har du et skarpt argument på max. 700 anslag inkl. mellemrum, så skriv til os på argument@socialraadgiverne.dk

Jannie Bertz, socialrådgiver, Kolding

Af Eva Tetzlaff, leder af Settlementets Rådgivning i København

Fakta om den nye seniorpension

Fakta om den nye seniorpension Man har ret til seniorpension, hvis følgende krav er opfyldt: • 6 år eller mindre til folkepensionsalderen • Langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet (mindst 20 år) • Arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat til højest 15 timer om ugen i seneste job • Ansøgers arbejdsevne skal vurderes efter det job, som ansøger senest har været i stand til at varetage i mindst cirka 12 måneder. • Seniorpension er ikke betinget af en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. • Sager om tilkendelse af seniorpension skal ikke forelægges rehabiliteringsteamet. • Der må kun benyttes sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge. Læs mere om behandlingen af lovforslag L 67 på www.ft.dk

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

"Hvis jeg ikke tilfældigt var kommet her og havde fået jeres hjælp, så havde jeg givet op, det er helt sikkert. Det er totalt uoverskueligt, og man bliver mistænkeliggjort.” Ordene stammer fra en af flere etnisk danske socialt udsatte mennesker med dansk baggrund, der uretmæssigt er endt på integrationsydelse fremfor kontanthjælp, og som søger hjælp i Settlementets Rådgivning. Problemet for dem, vi møder, er at bevise, at de har opholdt sig i Danmark de sidste ni ud af 10 år. Det er nærmest umuligt for dem at fremskaffe den ofte meget detaljerede dokumentation, som kommunen kræver, og så må de klare sig for en ydelse, der er 5000 kroner lavere end den kontanthjælp, de faktisk har krav på.

På baggrund af sager fra Settlementet har Ombudsmanden udtalt, at vidneerklæringer skal medtages som dokumentation for ophold i Danmark, men vi oplever stadig, at kommuner afviser. Vi har rejst en række sager, som alle er endt med medhold til borgerne. De har ret til kontanthjælp. Men absurditeterne stopper ikke her. Senest skulle en mand have efterbetalt 110.000 kroner, men fik samtidig besked på, at de skal være brugt inden to år, da de ellers bliver betragtet som formue og derfor ville medføre, at han mister ret til kontanthjælp. Det er absurd. Og vi kan ikke være det bekendt. Vi rammer en gruppe af de mest udsatte mennesker, fjerner deres sidste rest af tiltro til systemet og deres håb om et bedre liv. Det

Vi rammer en gruppe af de mest udsatte mennesker, fjerner deres sidste rest af tiltro til systemet og deres håb om et bedre liv. Det er absurd lovgivning, der i mange tilfælde fastholder dem i hjemløshed og udsathed. De skal kæmpe en næsten umulig kamp for at bevise, at de rent faktisk har opholdt sig i Danmark hele tiden – selv om de færreste overhovedet har haft råd til at forlade landet.

SEX ARBEJDERE SKAL IKKE PÅDUTTES PROBLEMER Socialministeren har nedlagt en arbejdsgruppe om sexarbejderes rettigheder og forbedring af vilkår, fordi prostitution er et socialt problem, som skal løses. Som socialrådgivere skal vi tage udgangspunkt i det ønske om hjælp, som borgeren selv har, og ikke være drevet af vores egen holdning til, hvordan andre mennesker lever. Det skurrer i mine socialfaglige ører, at vi slet ikke anerkender, at der er en gruppe, der måske aktivt har truffet et valg om at sælge en ydelse, der tilfældigvis er sex. I vores iver efter at hjælpe, skal vi passe på ikke at pådutte mennesker problemer, som de ikke selv mener, de har.

er absurd, men vi behøver ikke vente med at gøre noget ved det. Anvend sund fornuft i behandlingen af de mest udsatte, så de undgår integrationsydelsen – og lad os i fællesskab råbe politikerne op og argumentere for fjernelse af det skærpede dokumentationskrav! 29

ANALYSE

Tæt på tidens socialpolitiske udfordringer

Læs Socialministeriets velfærdspolitiske analyse af anbringelser uden samtykke på sim.dk/publikationer

Venter børn for længe på en anbringelse?

sætter i et svagere tempo fra 2014 til 2017 (13 procent). Det er altså i midten af perioden, at stigningen er størst. En nærliggende forklaring kunne være, at det er i denne periode, at Barnets Reform fra 2011 og overgrebspakken fra 2013 gennemføres, men der foreligger ingen analyse af udviklingen i reglerne. I notatet ses på alder og køn, men ikke i forhold til udviklingen. Danmarks Statistik har tal fra 2011-2017, hvoraf følgende fremgår:

Andelen af tvangsanbringelser er fordoblet på 10 år. Skyldes det flere børn med behov for a nbringelse mod forældrenes v ilje? Eller skyldes det en sej norm om så vidt muligt at undgå a nbringelser? De nye tal bør undersøges for at sikre, at politikerne ikke træffer beslutninger på et uoplyst grundlag.

SOCIALMINISTERIET HAR set på udviklingen i antallet af tvangsanbringelser. I et ”Vidensnotat” beskrives, at antallet af tvangsanbragte er fordoblet fra 2007 til 2017. Andelen af anbragte børn, som er tvangsanbragt, stiger fra 10 procent til 23 procent. Spørgsmålet er hvorfor? Det gives der desværre ikke svar på. Hvis der ses på stigningen, er den mindst fra 2007 til 2009, størst fra 2011-2014 (26 procent), fort30

Det kræver kontinuerlig forskning at vurdere, om antallet af tvangsanbringelser er rimelig.

• Antallet af drenge, som anbringes uden samtykke, stiger med 39 procent og piger med 49 procent. Piger mellem 6 og 11 år stiger med hele 62 procent.

Illustration: Morten Voigt

Af Frank Ebsen Docent, Københavns Professionshøjskole, Socialrådgiveruddannelsen freb@kp.dk

• Antallet af tvangsanbragte i alderen 0-5 år stiger med 26 procent. De øvrige aldersgrupper stiger med 50 procent.

Det tyder på, at der er mere fokus på de større børn i tvangsanbringelser, og det kan skyldes, at der her er en længere historie forud for anbringelsen, hvilket andre tal i vidensnotatet viser, er tilfældet. Vidensnotatet fremhæver andele af tvangsanbragte i forhold til alle anbragte og fokuserer på status i 2017. Notatet angiver, at 35 procent af alle anbringelser af 1-3 årige i 2017 er sket uden samtykke, og at det er en højere andel end andre grupper. Det kan skævvride perspektivet, da stigningen i de andre aldersgrupper er større. Det er uvist, hvorfor de 0-3 årige fremhæves, og umuligt at sammenligne, da dette særlige aldersinterval ikke matcher de øvrige intervaller i notatet. Ankestyrelsen har i en kvalitativ undersøgelse søgt efter årsager til den store stigning ved at lave to interviews af medarbejdere og ledere i hver af fire kommuner, som har en høj andel af tvangsanbringelser. De har suppleret med telefoninterviews med fire forældre til børn anbragt uden samtykke. Og de har gennemset 25 sager fra fire andre SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

Læs Ankestyrelsens undersøgelse ”Anbringelser uden samtykke - Kommunernes praksis og perspektiver på stigningen” på ast.dk/publikationer

kommuner, som ikke er analyseret, men brugt til at finde illustrationer af forhold, som belyses i interviewene. Det leder frem til flere forklaringer på stigningen i antallet af tvangsanbringelser: Kommunerne har et øget fagligt fokus på anbringelsessager; familierne kommer senere til kommunens kendskab; forældrene har flere rettigheder

Noget som forstærkes af hyppige skift af sagsbehandlere.

Brug for mere viden Det bør anerkendes, at ministeriet har øje for den kraftige stigning i antallet af tvangsanbringelser. Desværre kradser de to bidrag kun i overfladen. De skitserer en udvikling og opsummerer blot nogle mulige forklaringer ud fra få

Det kan undre, at der ikke laves en grundig sagsanalyse af forløb, der fører til tvangsanbringelser. ved ikke at samtykke; børn bliver anbragt, fordi forældre ikke er i stand til at samtykke; forældrebetalingen er større ved frivillige anbringelser; og der er sket ændringer i lovgivning især om underretninger. Ankestyrelsens rapport vurderer ikke, om nogle af disse forklaringer er mere betydningsfulde end andre.

Norm om at undgå anbringelser Det burde undersøges nøjere, hvad stigningen skyldes. Kunne det være, at der er kommet flere børn, som har behov for anbringelse mod forældrenes vilje. Eller skyldes ændringen, at der i lov, afledt af økonomi og manglende dokumentation af resultaterne, er en sej norm om så vidt muligt at undgå anbringelser. Anbringelse sker derfor først, når samarbejdet med forældrene er gået i hårdknude, og et barn derfor kun kan støttes, når det sker uden samtykke og dermed indebærer en anbringelse? Og at barnet måske undervejs har ventet for længe på en anbringelse? Yderligere, at, som forældrene i undersøgelsen påpeger, samarbejdet går i hårdknude, fordi kommunen ikke inddrager dem i beslutninger om støtteforanstaltninger inden anbringelse. SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

interviews i få kommuner. Det kan undre, at der ikke laves en grundig sagsanalyse af forløb, der fører til tvangsanbringelser, at der ikke er undersøgelser af de tvangsanbragte børn og unge, deres forældre og sagsbehandlere i mere specifikke forløb. Det kan også undre, at der ikke dykkes ned i tallene for udviklingen blandt de større børn og især blandt piger i skolealderen for eksempelvis at finde ud af, hvordan de er karakteriseret. Kan det have noget at gøre med stigningen i antallet af psykisk diagnosticerede? Til sidst er det værd at nævne, at sager uden samtykke behandles i overensstemmelse med lovens regler, og kun ganske få af dem omgøres af Ankestyrelsen. Så fokus kan rettes mod, om udviklingen skyldes de nye lovregler eller udtrykker et øget behov hos børn, en forbedret indsats eller noget helt tredje. Baggrunden for tallene bør undersøges for at sikre, at vi løbende kan følge udviklingen kvalitativt og sikre, at politikerne ikke træffer beslutninger på et uoplyst grundlag. Derved kan det også vurderes, om antallet af tvangsanbringelser er rimelig. Det kræver imidlertid ordentlig, kontinuerlig forskning, og det er der jo ikke vane for.

Anbringelser: Case

FORÆLDRE EVNER IKKE AT FORBEDRE FORHOLD I HJEMMET Forældrene til en dreng på seks år henvender sig til kommunen for at få hjælp til deres dreng, som ikke trives. Drengen bor sammen med sin far, som er svært overvægtig og svækket af sygdom, hvorfor han er førtidspensioneret og tilbringer sin tid i hjemmet. Kommunen i værksætter en børnefaglig undersøgelse og på baggrund af den støtte i hjemmet. Undervejs henvender forældrene sig igen. De er bekymrede for drengen, som de oplever, er selvmordstruet. Forældrene kan se, at drengen har det dårligt og ønsker at ændre på de forhold, der skaber problemer. De samtykker løbende til foranstaltninger og indgår i et samarbejde med kommunen. Efter flere års forsøg med forskellige støtteforanstaltninger, her i blandt kontaktperson og praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, har forældrene dog ikke formået at lave væsentlige ændringer. Drengens dårlige udvikling forsætter, og han anbringes til sidst uden samtykke efter § 58, stk. 1 Kilde: Eksempel fra sagsgennemgang i ”Anbringelser uden samtykke - Kommunernes praksis og perspektiver på stigningen”, Ankestyrelsen, 2019

UDVIKLINGEN I ANBRINGELSER

Antal anbringelser

14.000 12.000 10.000 8.000

Anbringelser i alt Øvrige anbringelser

6.000 4.000 2.000

Anbringelser uden samtykke

Anbringelser, der gennemføres uden samtykke fra forældremyndighedsindehavere – eller barnet, der er fyldt 15 år – er stigende til trods for, at antallet af anbringelser uden for hjemmet i Danmark generelt er faldet de seneste år.

Socialt frikort skal give ’særligt socialt udsatte’ mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet var, at 4.000 borgere kom i arbejde under frikortet. Foreløbig har 1.262 borgere fået bevilget et frikort, men kun 329 af dem har fået et arbejde. Et nyt projekt i fire kommuner skal forsøge at sætte turbo på frikortet.

”JEG KAN GODT ARBEJDE MEN JEG KAN IKKE PASSE ET ARBEJDE” 32

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

BAGGRUND

Socialt frikort

Bag om historien I 2018 vedtog Folketinget en ny lov om forsøg med socialt frikort gældende fra den 1. januar 2019 til udgangen af 2020. Ideen til det sociale frikort kom oprindeligt fra den hjemløse stofmisbruger Krølle, der fik overbevist Liberal Alliances Joachim B. Olsen om, at samfundets mest udsatte skulle have mulighed for at tjene lidt ekstra penge uden at blive skåret i kontanthjælpen. Selv om alle umiddelbart synes, at et socialt frikort er en god idé, viser nye tal, at det sociale frikort har svære vilkår. Vi har sat os for at undersøge status og barrierer for det sociale frikort.

iden den 1. januar 2019 har de 98 danske kommuner haft mulighed for at visitere socialt udsatte borgere til et socialt frikort. Et frikort, hvor udsatte som hjemløse, borgere med misbrug eller psykiske vanskeligheder har mulighed for at tjene 20.000 kroner skattefrit om året uden at blive trukket i ydelser. Tanken fra Folketinget var, at det sociale frikort skulle give ’særligt socialt udsatte’ en tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheden for at tjene lidt ekstra penge i form af ordinært, lønnet arbejde. Af Dorthe Kirkgaard Nielsen Illustration Morten Voigt

Målet var, at 4.000 skulle komme i arbejde under det sociale frikort, men helt nye tal fra Socialministeriet viser, at 83 kommuner har bevilget socialt frikort til i alt 1.262 borgere, men for kun 329 af dem har frikortet ført til en form for arbejde. 15 af landets kommuner har slet ikke benyttet sig af muligheden. Københavns Kommune er topscorer i brug af ordningen – her har 285 borgere fået bevilget et socialt frikort. I landets fjerdestørste kommune Odense har kun 12 borgere fået bevilget et socialt frikort.

Mistillid til systemet Men hvorfor er socialt frikort, som både politikere, de udsattes organisationer og erhvervslivet synes er en rigtig god idé, kommet så skidt fra start? Og hvad skal der til for, at det sociale frikort for alvor kan blive brugt? Det har vi spurgt Anette Hansen om. Hun er uddannet socialrådgiver, i dag seniorkonsulent i Cabi – et videns- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet - og samtidig projektleder på et nyt projekt, der netop skal få det sociale frikort ud til flere. - Der er mange udfordringer forbundet med det sociale frikort. Dels er forsøgsperioden på kun to år – 2019 og 2020 – simpelthen for kort for den her målgruppe. Det er noget, der skal løftes på tværs af mange interessenter; kommuner, borgere, virksomheder – og på tværs af både det sociale område og beskæftigelsesområdet, siger Anette Hansen. Hun påpeger, at det samtidig er en målgruppe , hvor SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

en del nærer stor mistilid til det kommunale system, fordi mange af de socialt udsatte har rigtig dårlige erfaringer med systemet. Så selv om en sagsbehandler står og siger, at et job under det sociale frikort ingen konsekvenser har, så tør de udsatte borgere ikke rigtig tro på det. Og måske med god grund. - Sidder der en sagsbehandler i jobcentret, der ikke kender til det sociale frikort og hører, at Jens arbejder fem timer om måneden hos en lokal tømrer, kan vedkommende hurtigt tro, at Jens skal trækkes i kontanthjælp. Så manglende information både internt i kommunerne, over for borgere og virksomheder er også en stor udfordring, mener Anette Hansen. Hun understreger, at det sociale frikort er funderet i Socialstyrelsen og Socialministeriet. Ikke i Beskæftigelsesministeriet, så selvom frikortet også er beskæftigelsesrettet, så er socialt frikort en social indsats.

Frivilligt for kommunerne En anden udfordring for socialt frikort er, at det er helt frivilligt, om kommunerne vil prioritere det eller ej. Derudover er der fulgt noget administrativt bøvl med for de virksomheder, der har kastet sig ud i at ansætte socialt udsatte i lønnet arbejde. Ifølge Anette Hansen har de haft problemer med, at deres lønsystemer ikke er bygget til at betale løn uden, at der skal betales skat. - Samtidig er den her ordning i konkurrence med andre ordninger, hvor målgruppen ofte er en mere stabil arbejdskraft, som for eksempel virksomhedspraktik uden løn, job med løntilskud eller fleksjob, hvor arbejdsgiveren får økonomisk tilskud. Målgruppen for det sociale frikort er ikke altid så stabil, kræver en håndholdt indsats og en stor grad af fleksibilitet, mener Anette Hansen. Men hun er ikke tvivl om, at socialt frikort er en god idé. - Små ting som at løse en opgave for en virksomhed kan virkelig flytte noget for den enkelte, og det betyder meget at få et tilhørsforhold, en identitet, et fællesskab, en form for normalisering ved at være tilknyttet en arbejdsplads og også at tjene nogle ekstra penge. Samtidig har vi virksomheder, der råber på 33

BAGGRUND

Læs undersøgelsen 'Socialt frikort til socialt udsatte' på www.udsatte.dk/

Socialt frikort

SOCIALT FRIKORT I TAL arbejdskraft og skriger på hænder, så socialt frikort er bestemt en god idé, siger Anette Hansen. I 2018 – inden indførelsen af det toårige forsøg med socialt frikort - lavede Cabi en kvalitativ undersøgelse for Rådet for socialt udsatte af, hvad der skal til for, at socialt udsatte får mulighed for at bruge et socialt frikort. I undersøgelsen, som har titlen ”Socialt frikort til socialt udsatte”, citeres potentielle brugere af socialt frikort, og citaterne peger på en række udfordringer for de socialt udsatte: ”Jeg kan godt arbejde, men jeg kan ikke passe et arbejde.” ”På en god dag, hvor jeg er frisk, kan jeg godt komme og læsse en lastbil i fire timer, men ikke på en dårlig dag.” ”Hvis jeg skal godkendes af kommunen, opgiver jeg på forhånd.” Rapportens konklusioner ligger til grund for det nye projekt, der skal få socialt frikort ud til flere. Et projekt, der kører i Holstebro, Næstved, Vejle og Esbjerg kommuner og som især skal fokusere på fire

Pr. 5. december 2019 var 1.262 borgere visiteret til et socialt frikort, ud af dem var 329 borgere registreret med en form for ansættelse. 83 kommuner havde udstedt socialt frikort. 15 kommuner herunder Glostrup, Lolland og Nordfyns kommuner – havde slet ikke udstedt socialt frikort. 44 af de 83 kommuner havde udstedt mellem 1 og 5 frikort. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

HVAD ER SOCIALT FRIKORT? • Et socialt frikort giver de mest udsatte borgere over 18 år mulighed for at tjene 20.000 kroner skattefrit om året ved ordinært og ustøttet arbejde – uden at blive trukket i kontanthjælp eller anden offentlig ydelse. • Målgruppen er borgere med særlige sociale problemer, herunder hjemløshed, misbrug og psykiske vanskeligheder, der er i målgruppen for afsnit V i lov om social service. • Borgerne skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse, så de må ikke have været under uddannelse eller haft arbejdsindkomst over 10.000 kroner det seneste år. • Borgere i aktiveringstilbud og ressourceforløb kan også få socialt frikort. Læs mere på socialstyrelsen.dk

parametre: ”Fælles mål for indsatsen”, ”rekruttering af borgere og virksomheder”, ”organisering af visitation til frikort” og ”støtte og hjælp til virksomhederne”. Projektet startede i august 2019 og kører hele 2020 ud. Endnu er det for tidligt at sige noget om projektets resultater, men ifølge undersøgelsen fra 2018 er der en række konkrete ting for landets kommuner at tage fat på, hvis de gerne vil have bredt brugen af socialt frikort ud. - Hvis det sociale frikort skal blive en succes, kræver det en solid kommunal indsats i tæt samarbejde med fagprofessionelle, der er tæt på brugerne. Samtidig kræver det oplysning og information både internt i kommunen og overfor potentielle brugere og virksomheder i lokalområdet. Og så skal kriterierne for tilkendelsen af frikortet meldes klart ud, så borgerne ikke bliver nervøse for konsekvenserne for eksempel i forhold til 225-timersreglen eller fratræk i deres offentlige ydelser, siger Anette Hansen.

Job til målgruppen Der er også behov for en særlig indsats over for de lokale virksomheder, blandt andet med hjælp til at finde de rette opgaver til målgruppen - gerne så fleksible som muligt, så borgeren alt efter dagsform kan komme på arbejde. Og både ansættelse, aflønning og visitation skal foregå så let og så lidt bureaukratisk som muligt. Yderligere skal kommunen have øje for, at målgruppen for socialt frikort er meget bred. Fra borgere, der har været hjemløse i 15 år, aldrig har fået en uddannelse eller haft en tilknytning til arbejdsmarkedet til tidligere revisorer og direktører, hvis tilværelse har fået en deroute efter konens død, psykisk sygdom eller konkurs af en virksomhed. På det helt overordnede plan mener Anette Hansen, at der er brug for en længere forsøgsperiode, en løsning på problemstillingerne omkring lønudbetaling uden skat og en forpligtelse for kommunerne til at prioritere socialt frikort. SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

I Vejen Kommune har socialrådgiver Anja Volder Møller fået bevilget sit første sociale frikort til en borger med bipolar lidelse. Af Dorthe Kirkgaard Nielsen

EN LILLE SMAGSPRØVE på lønnet arbejde. En god mulighed for borgere med særlige sociale problemer. En økonomisk gulerod for borgere for hvem det er længe siden, de har haft plus på kontoen. Sådan lyder nogle af svarene, når man spørger socialrådgiver Anja Volder Møller, hvordan hun ser på socialt frikort. Hun arbejder som vejleder i ’På Vej’ – et aktiveringstilbud i Vejen Kommune for de 18-40-årige, som har brug for en håndholdt indsats. For uddannelsesparate og aktivitetsparate ledige og borgere i ressourceforløb. - Alle mine borgere er psykisk sårbare, de fleste har en diagnose, og det er alle borgere, hvor du ikke bare kan sige; du skal møde op i aktivering, fortæller Anja Volder Møller.

Boost af selvtillid Hun opdagede socialt frikort ved en tilfældighed, men efterfølgende er der kommet en arbejdsgang på det sociale frikort i kommunens jobcenSOCIALRÅDGIVEREN 01 20

ter. Og Anja Volder Møller har allerede fået bevilget sit første sociale frikort til en borger. Borgeren har tidligere arbejdet som uuddannet kok, han har en bipolar lidelse, og selvom han gerne vil arbejde og gerne vil have lønnet arbejde, er det nødvendigt at holde ham i kort snor, så han ikke får en ny nedtur og bliver syg. - Min borger har fået bevilget et femårigt ressourceforløb, og selvom lysten er der, balancerer han på en knivsæg. Hans sygdomserkendelse er ikke så god, og han er lidt hypomanisk. Han har brug for hjælp til at komme i gang stille og roligt, så det ikke løber løbsk for ham, og han igen knækker halsen. - Så for ham er et socialt frikort en rigtig god øvebane. Samtidig kan det sociale frikort være med til at booste hans selvtillid, fordi der er tale om lønnet arbejde, mener Anja Volder Møller. Endnu er der dog ikke fundet et job til ham. Som led i sit ressourceforløb har han i de seneste måneder været i virksomhedspraktik ved en anlægsgartner. - De stod desværre over for nogle sæsonfyringer, men der er mulighed for at kunne etablere nogle lønnede timer, når forårssæsonen starter op igen. Ellers skal vi have fundet et andet sted til ham på en anden virksomhed. Ud over at være en god øveba-

ne mener Anja Volder Møller, at muligheden for at aftale en løn, som både arbejdsgiver og borgeren på socialt frikort er tilpas med, er et stort plus. Med mindre der er en overenskomstbestemt mindsteløn på det pågældende område, står det nemlig borger og virksomhed frit for at aftale timelønnen/honorarets størrelse. - Det letter præstationspresset på den udsatte borger, at man kan lægge lønnen efter borgerens præstationsevne, og det kan gøre det nemmere at få nogle af de her borgere til at turde tage et arbejde, siger Anja Volder Møller. Samtidig mener hun, at det kræver både opsøgende arbejde og en håndholdt indsats at få borgere med særlige sociale problemer som hjemløshed, misbrug og psykiske vanskeligheder til at turde vove sig ind på arbejdsmarkedet. I jobbet som vejleder i ’På Vej’ har hun normalt et sagstal på 20-22 sager, og netop det lave sagstal giver mulighed for en håndholdt indsats.

Mere oplysning I Vejen Kommune er det Handicap og Psykiatri, der bevilger socialt frikort, og i begyndelsen af december havde de bevilget socialt frikort til i alt tre borgere, hvoraf én har fået ansættelse med det sociale frikort. Derudover er der en tilflytter, der i sin tidligere kommune har fået bevilget

TOP 10 KOMMUNER De 10 kommuner, der har visiteret flest til socialt frikort, har visiteret 824 ud 1.262 borgere. 1. København 2. Aarhus 3. Viborg 4. Tønder 5. Kolding 6. Jammerbugt 7. Thisted 8. Brøndby 9. Haderslev 10. Aalborg

285 88 77 71 66 58 58 47 44 30

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

det sociale frikort, og vedkommende benytter det nu i Vejen Kommune. Pt. ligger der en håndfuld ansøgninger i Handicap- og Psykiatriafdelingen, hvoraf hun selv har sendt et par stykker. Anja Volder Møller er da heller ikke i tvivl om, at det kræver noget mere oplysning til både kommunens medarbejdere, til virksomheder og borgere, hvis det sociale frikort skal udbredes. - Vi har planlagt, at jeg skal fortælle om det sociale frikort på et medarbejdermøde i vores aktiveringsindsats, og samtidig ved jeg, at de i jobcentret arbejder på at få formidlet budskabet om det sociale frikort. Jeg håber, at det fører til et gennembrud. 35

BAGGRUND

Socialt frikort

Fagbladet har talt med tre profiler med kendskab til socialt frikort. De mener, at der er behov for langt mere oplysning om ordningen, for flere konkrete jobs til målgruppen og for en håndholdt pædagogisk indsats til de mest udsatte borgere.

”KRÆVER HÅNDHOLDT INDSATS”

Har du erfaringer med socialt frikort, så del det gerne på facebook.com/dansksocialraadgiverforening

”BRUG FOR FLERE JOBS” Knud Kristensen, Formand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

- Socialt frikort er en genial løsning, fordi det giver mennesker på kanten af arbejdsmarkedet eller helt uden for arbejdsmarkedet mulighed for at prøve sig lidt frem og tjene lidt penge uden at blive trukket i ydelser. - Alt for få ved dog, at frikortet overhovedet eksisterer. Samtidig er det tydeligt, at når borgere endelig får et socialt frikort, er det langt fra sikkert, at det også fører til et job. - Så der er brug for en massiv indsats for at øge opmærksomheden på det sociale frikort. Det handler også om at få skabt nogle jobs, der passer til målgruppen. Som gammeldags kontorbude, oprydning efter arbejdstid, lagerarbejde med at sætte på plads eller pakke varer. Opgaver, der enten ikke bliver udført eller udføres af andre.

René Nielsen,

Formand for Faggruppen Hjemløse i Dansk Socialrådgiverforening

- Det sociale frikort er en længe ventet og alletiders indsats, som anerkender og rummer hjemløse og andre udsatte på arbejdsmarkedet. Via frikortet kan socialt udsatte få foden indenfor på arbejdsmarkedet på lempelige vilkår og uden risiko for sanktioner, så det er en gave. - I mange kommuner er man dog i gang med den helt store spareøvelse på det sociale område, og mange steder bliver gaven ikke prioriteret. Samtidig ser vi med vagtsomme øjne på, at i mange kommuner er jobcentrene tovholder på det sociale frikort – selv om frikortet er tænkt som en social indsats. - Det sociale frikort var tænkt til mennesker helt ude på kanten med komplekse problemstillinger som hjemløse Krølle fra Vesterbro. Målgruppen endte noget bredere, men skal flere af de mest udsatte borgere have mulighed for at bruge frikortet, kræver det finansiering og prioritering til en social indsats. Lykken er ikke gjort ved at blive godkendt til socialt frikort. Der skal knyttes kontakt til en virksomhed, findes et passende job, og så kræver det en pædagogisk, håndholdt indsats til borgeren.

”SYMPATISK ORDNING” Peter Halkjær, Arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv

- Socialt frikort er en sympatisk ordning, fordi det er målrettet en gruppe, der er en tand længere væk fra arbejdsmarkedet end de ledige, der kan bruge praktikophold og løntilskudsordninger. Selv om man forsøger at gøre det nemt med eksempelvis en særlig indberetningsmodel, så er det ikke helt ukompliceret for virksomhederne. Der skal findes et passende job, indberettes, og det kræver noget instruktion, så man er sikker på, at for eksempel arbejdsmiljølovgivningen overholdes. - Samtidig mangler der kendskab til ordningen – hos de potentielle brugere og hos virksomhederne. Så det kræver noget tilløb, oplysning og noget opsøgende arbejde, hvis frikortet skal have større udbredelse. Virksomhedskonsulenterne ude i jobcentrene kunne med fordel have øje for, hvilke virksomheder, der kan have interesse for det her. Og så burde man gribe fat i de allerede indgåede aftaler. Hvilke opgaver er blevet løst, hvad fik virksomhederne og borgeren ud af det – få spredt de gode eksempler.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

KULTUR

Har du set en film, vi andre bare er nødt til også at se? Så sæt den på kulturreolen på kultur@socialraadgiverne@.dk – så viser vi den frem snarest muligt

Redigeret af redaktionen

Film

Kampen om hverdagen Instruktøren, Ken Loach, leverer en samfundskritisk film, som beskriver almindelige menneskers levevilkår - og ikke mindst arbejdsvilkår. Ægteparret Ricky og Abby slider for at forsørge deres familie med to børn, og de har kæmpet med økonomien siden finanskrisen i 2008. I sit job som SOSU- assistent forsøger Abby at give ældre borgere en smule værdighed. Eftersom det kun er lykkedes Ricky at få småjobs, anskaffer han sig en va-

revogn i forhåbning om, at kørsel for et fragtfirma vil give familien bedre muligheder. Men han indser gradvist, at arbejdsgiverens regler er umulige at leve op til. Filmens titel refererer til den seddel, Rick lægger, når pakkemodtagere ikke er hjemme, men den henviser også til de mennesker, som samfundet har det med at overse. Instruktøren har tidligere stået bag den anmelderroste JEG, DANIEL BLAKE.

Sorry We Missed You Instruktion: Ken Loach Manuskript: Paul Laverty Fotografi: Robbie Ryan

Podcast

Kan man tilgive en psykopat? Af Christian Geo Heltboe March Lyt med på podimo.com

Podcast

Er din hjerne på overarbejde? Af Vibeke Lunding- Gregersen og Henrik Tingleff. Lyt med på podcasts.apple.com

Dokumentar

Digitalisering af arbejdsmarkedet med Anna Ilsøe af Den Sociologiske Fantasi. Lyt med på iTunes, Spotify m.fl.

Indefra med Anders Agger: Anoreksi Se med på dr.dk/dokumentar

Tilgivelse

Lyt til hjernen

Erstattet af robot

Tæt på anoreksi

Komikeren Christian Geo Heltboe March fortæller i en podcast på fem afsnit om sin far, der chikanerede og truede familien. Det var så voldsomt, at faderen fik polititilhold. Da faderen døde, følte Geo lettelse og deltog ikke i begravelsen. Men Geo kan ikke slippe sin far. Han drømmer om sin far hver nat, og den eneste måde han kan komme videre på er tilgivelse. Men hvordan tilgiver man en psykopat?

Giver du din hjerne optimale arbejdsbetingelser? Ved du, hvordan der ser ud i hjernens kontrolrum? Og er compassion vejen til et mere bæredygtigt liv? Psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff præsenterer forskning i indtil videre 49 afsnit om compassion og menneskehjerner, om chimpanser og komodovaraner. De taler om ledelse, effektivitet og gode teams. Podcasten præsenteres i samarbejde med PFA.

Er de nye digitale platforme ved at disrupte arbejdsmarkedet, som vi kender det? Og hvor sandsynligt er det, at din næste kollega er en robot? I en ny podcast fortæller lektor Anna Ilsøe fra FAOS om digitaliseringen på arbejdsmarkedet. Podcasten er produceret af Den Sociologiske Fantasi, der formidler sociologisk forskning gennem uformelle interviews med forskere. Bag podcasten står Victor Karlsen Nissen og Janus Emil Mariager.

Anders Agger får lov at følge tre kvinder, som usædvanligt ærligt fortæller om at lide af anoreksi – en sygdom, som æder dem indefra. De har sultet sig i mange år og begynder nu at betale prisen. Anders Agger prøver at forstå, hvad det er for en sygdom, der har så stærke kræfter, at nogle kvinder hellere vil dø end tage på. Pårørende fortæller om deres sorg og håb – anoreksi er den psykiske sygdom, som flest dør af.

SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

REFLEKSION

Har du en oplevelse, der har givet stof til eftertanke, så skriv til os på refleksion@socialraadgiverne.dk

”Hvornår skubber jeg ham ud over kanten?”

Katrine Gudmandsen er socialrådgiver – og mentor i beskæftigelsesforvaltningen i Gribskov Kommune.

Fortalt til Susan Paulsen Foto Ulrik Jantzen

eg har i et halvt års tid været mentor for en ung mand, som er diagnosticeret med angst. Han har været i forskellige aktiveringsforløb, og har nu kun ’mentor’ som aktivitet. Jeg skal bakke op om hans udvikling og forberede ham til at starte i uddannelse. Hans sagsbehandler har været i tvivl om, hvor meget hun skal presse på for at få ham i gang. Vil et let pres forværre angsten? Den unge mand har nu endelig en fornemmelse af, at det går så godt, at han for første gang i lang tid kan rumme at snakke om uddannelse. Når han mærker angsten i dag, oplever han det anderledes. Det er mere overskueligt ’at komme op igen’, siger han. Han er blomstret op. Og det er i kraft af, at han konsulterer en psykolog, som han selv har valgt og har tillid til.

Forleden var den unge mand til møde i jobcenteret, hvor hans praktiserende læge og sagsbehandler deltog. Jeg var spændt på, hvad der kom ud af mødet. I hele hans periode på offentlig forsørgelse, har han ikke villet tage angstdæmpende medicin. Vil sagsbehandleren nu stille krav om, at den unge mand skal tage en pille hver dag for at få ham hurtigere i gang? Hvilken effekt vil det have på ham. Og hvad skal jeg stille op med det? Hvornår støtter jeg ham – og hvornår skubber jeg ham ud over kanten? Det er en svær balance. Lægen anbefalede, at den unge mand fortsætter med mentor og psykolog. Og at vi ikke presser ham. Heller ikke til at tage medicin. Tiden arbejder for ham. Jeg var lettet. Især over, at tid bliver anerkendt som en vigtig medspiller i socialt arbejde. SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

KONTAKT Telefonerne er åbne man-fre kl. 9-14

SEKRETARIATET Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B, 1253 København K Tlf: 70 10 10 99 ds@socialraadgiverne.dk REGION NORD (dækker Region Nordjylland og Region Midtjylland) Dansk Socialrådgiverforening Region Nord Søren Frichs Vej 42 H, 1.th 8230 Åbyhøj Tlf: 87 30 91 91 ds-nord@socialraadgiverne.dk Kontoret i Holstebro Fredericiagade 27-29, 7500 Holstebro Tlf: 87 30 91 91 ds-nord@socialraadgiverne.dk Kontoret i Aalborg Hadsundvej 184 B Postboks 764, 9000 Ålborg Tlf: 87 30 91 91 ds-nord@socialraadgiverne.dk REGION SYD (dækker Region Syddanmark) Dansk Socialrådgiverforening Region Syd Vesterballevej 3A, Snoghøj 7000 Fredericia Tlf: 87 47 13 00 ds-syd@socialraadgiverne.dk Kontoret i Odense Lumbyvej 11, opgang C, 2th. Postboks 249, 5100 Odense C Tlf: 87 47 13 00 REGION ØST (dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland) Dansk Socialrådgiverforening Region Øst Kornerups Vænge 12, 2, 4000 Roskilde Tlf: 33 38 62 22 ds-oest@socialraadgiverne.dk ARBEJDSLØSHEDSKASSEN (Jobformidling) FTF-A (hovedkontor) Snorresgade 15, Boks 220 0900 København C Tlf: 70 13 13 12 PENSIONSKASSEN PKA Administration Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup Tlf: 39 45 45 40 For øvrige kontaktoplysninger henvises til hjemmesiden socialraadgiverne.dk Se under ”Om DS” eller under ”Medlemsgrupper”. SOCIALRÅDGIVEREN 01 20

KALENDER Læs mere om arrangementerne på socialraadgiverne.dk/kalender

JANUAR

6. februar, Odense

22. januar, Fredericia

Fagbevægelsens socialrådgivere

Møde for TR i ansat i Region Syddanmark Revalideringsfaggruppen holder temadag, hvor Jens Finkelstein vil gøre os klogere på implementering af ny Lab-lov med opmærksomheden rettet mod revalidering og løntilskud. Læs mere og tilmeld dig senest 15. januar på Socialraadgiverne. dk/kalender 24. januar, Odense Møde for TR ansat i Odense Kommune. 29. januar, Odense

Sektionen for Selvstændige Sektionen for Selvstændige Socialrådgivere inviterer til generalforsamling kombineret med en halv temadag med Birgitte Dam Jensen, som vil berige og udfordre os med emnet ’Robusthed i en uforudsigelig fremtid’. En fremtid vi må erkende gør sig gældende særligt for os selvstændige. Generalforsamling ifølge lovene. Temadagen afsluttes med en let middag med mulighed for networking. Læs mere og tilmeld dig senest 9. januar på socialraadgiverne. dk/kalender 30. januar, Fredericia TR og AMiR på arbejdsmiljøværksted.

FEBRUAR 4. februar, Odense

Kriminalforsorgen Faggruppen Kriminalforsorgen arrangerer et skrivekursus, hvor du kan lære at skrive det gode debatindlæg og blive klogere på, hvordan du kan deltage i den offentlige debat. Læs mere og tilmeld dig senest 24. januar på Socialraadgiver ne.dk/kalender.

Under overskriften ”Det faglige argument i sociale sager” holder Fagbevægelsens socialrådgivere temadag med oplæg, dialog og arbejde med cases. Oplægsholder er fagspecialist Peter Dyrby. Læs mere og tilmeld dig senest 15. januar på Socialraadgiverne. dk/kalender 24.-25. februar, Vejle

Styrk din handlekraft som AMiR På dette arbejdsmiljørepræsentantkursus får du ideer, tips og råd til, hvordan du kan opbygge et solidt netværk, hvordan du kan udfylde rollen som arbejdsmiljørepræsentant, samt hvordan du får mere indflydelse på arbejdsmiljøet på din arbejdsplads. Læs mere og tilmeld dig senest 24. januar på socialraadgiverne. dk/kalender

MARTS 4. marts, Odense

Bliv klogere på din pensionsordning i PKA Ved du... Hvordan du er dækket i pensionskassen? Hvem der får udbetalingerne fra pensionskassen, når du dør, hvad du skal gøre, hvis din situation ændrer sig. Få svar på det og meget mere, til vores informationsmøde. Læs mere og tilmeld dig senest 19. februar på Socialraadgiver ne.dk/kalender 5.-6. marts, Aarhus

Fagbevægelsens Socialrådgivere Første dag byder på oplæg om, hvordan vi bevæger os fra velfærd formidlet fra menneske til menneske til digitale løsninger i socialt arbejde. Anden dag er helliget samtalen. Den nye

digitale virkelighed stiller andre krav til vores kommunikation med medlemmet og vores rolle i at understøtte deres samarbejde med den digitale virkelighed. Læs mere og tilmeld dig senest 20. januar på Socialraadgiver ne.dk/kalender 10. marts, Fredericia

Kursusdag for nyvalgte TR-suppleanter Endags kursus for nye suppleanter i DS Region Syd og Øst. Du får overblik over rollen som TR-suppleant, dine opgaver, inspiration til det gode samarbejde med TR, viden om forhandlingssystemet og om Dansk Socialrådgiveforening. Læs mere og tilmeld dig hen holdsvis senest 8. marts og 10. februar på Socialraadgiverne. dk/kalender 23.-24. marts, Fredericia

Døgninstitutioner og opholdssteder Faggruppen af socialrådgivere ansat på døgninstitutioner og opholdssteder inviterer til kursus. På programmet er blandt andet Thomas Melsted om stress, trivsel og arbejdsglæde, Juridiske problemstillinger ved Bente og Caroline Adolphsen og tilknytning ved psykolog Marianne Fuusager Læs mere og tilmeld dig senest 6. februar på Socialraadgiver ne.dk/kalender 39

TAG DIN EFTERUDDANNELSE TIL

Psykiatrivejleder hos Birgitte Wärn Flere end 300 e har fagprofessionell nnelsen taget efterudda der til psykiatrivejle rn. hos Birgitte Wä ering Læs deres vurd på t tte by af ud n.dk ar ew itt www.birg

der med motivation til forandring – eller mangel på motivation? Uddannelsen henvender sig til dig, der skal hjælpe psykisk sårbare og syge mennesker videre i forhold til job, uddannelse eller afklaring – fx som socialrådgiver, be skæftigelseskonsulent eller sagsbehandler.

Holdstart september 2020

Som fagprofessionel er det en særlig udfordring at rådgive og motivere mennesker med psykisk sårbarhed og – sygdom. Hvordan stiller vi fx krav samtidig med, at vi yder støtte, så vi ikke forværrer borgerens tilstand? Hvordan hånd terer vi fastlåste ønsker eller en fastlåst selvopfattelse? Hvordan møder vi borgerens angst og arbej

UDDANNELSEN GIVER DIG: • Viden om de forskellige psykiske sygdomme og tilstande • Konkrete redskaber til at håndtere samtalen og rådgivningen bedst muligt • Indsigt i hvilke hensyn, du skal tage, og viden om, hvordan du stiller krav • Redskaber til at beskytte både dine og borgerens grænser i samtalen

• Den nyeste viden om hvilke arbejdsrettede tiltag, der virker • Teknikker til at fremme motivation for forandring HERUDOVER FÅR DU: • Oplæg ved Psykolog Olga Runciman om hendes personlige vej fra førtidspensionist med en skizofrenidiagnose og til et liv som medicinfri og selvforsørgende • Oplæg fra Sebastian Simonsen, psykolog, Ph.d. og ekspert i personlighedsforstyrrelser • Case play – samtaletræning med en professionel skuespiller, som tager udgangspunkt i eksempler fra din hverdag VIL DU VIDE MERE: Uddannelsen består af 5 moduler, med opstart i september 2020. Prisen er kr. 26.500,- ekskl. moms. inkl. forplejning. Læs mere på: www.birgittewarn.dk/psykiatrivejleder

SAGT OM UDDANNELSEN: ”Hos Birgitte Wärn har jeg fået teknikker og metoder til at kunne præge mine samtaler med psykisk sårbare og syge i en retning, der kan skabe motivation hos borgeren. Jeg er blevet meget klogere på, hvordan jeg, som professionel, kan gribe samtalen an og skabe gode resultater – både i samtalen og i den forvaltning, jeg arbejder for.” - Maria Ellegaard Hansen, socialrådgiver og virksomhedskonsulent, Haderslev Kommune

”Psykiatrivejlederuddannelsen har i høj grad rustet mig til at varetage mit job mere professionelt, givet flere tangenter at spille på samt præsenteret en masse værktøjer, som helt konkret kan overføres til de daglige opgaver. Birgitte Wärn er intet mindre end en fantastisk formidler.” - Louise Wrist Sørensen, fuldmægtig, Rehabiliterings- og Rådgivningsafdelingen, Veterancentret

Tlf. 61 69 00 22 . bw@birgittewarn.dk . www.birgittewarn.dk

”Birgitte Wärn er som underviser helt i top. Jeg er blevet mere bevidst om min egen rolle og bedre til at tilgodese borgernes behov og udnytte de resurser, som den enkelte borger har. Jeg kan varmt anbefale uddannelsen til andre.” - Kirsten Gionet, socialrådgiver, Hjørring Kommune

OM BIRGITTE WÄRN: Birgitte er cand.mag. i dansk og psykologi, indehaver af Wärn Kompetenceudvikling og forfatter til bl.a. "Den lille guide til et liv uden stress", der netop er udkommet. Birgitte har mere end 20 års erfaring som underviser af rådgivere og ledere i samtale teknikker, herunder kommuni kation med psykisk sårbare og syge. Blandt kunderne er bl.a. Københavns Kommune, Jobcenter Aarhus, Rigshos pitalet, Forsvarets Veteran center, DM og Mary Fonden. Birgitte har arbejdet med rådgivning af psykisk sårbare ledige i en lang årrække og kører løbende rådgivnings forløb for mennesker, der er sygemeldte med stress, angst eller depression. Psykiatrivejlederuddannelsen er oprindeligt udviklet af Birgitte Wärn i samarbejde med Psykiatrifonden. Læs mere på www.birgittewarn.dk Du er også velkommen til at kontakte Birgitte Wärn på tlf. 61 69 00 22 eller mail: bw@birgittewarn.dk

Rådgivning af rådgivere