29 grebet arbejdsparathedsevne, som en forståelse for arbejdsparatheden af studerende. Begrebet er i dag et vidt anvendt begreb af universiteter, virksomheder og EU Kommissionen, og de europæiske uddannelsesministerier ser evnen til beskæftigelse som et vigtigt led i de nationale uddannelsesstrategier. I november 2014 var omkring 5 millioner unge under 25 uden for arbejdsmarkedet i EUs 28 medlemslande. Selvom dette tal har været faldene, er det mere end det dobbelte af den generelle arbejdsløshed. Dog er der stadig lidt under 2 millioner ledige stillinger i Europa. Det næste stormøde foregår i foråret i Armenien. Her vil de Europæiske ministre ikke kunne undgå at forholde sig til, at det Europa de befinder sig i her og nu, er præget af arbejdsløshed, og at der er et stort pres fra arbejdsmarkedet, studerende og universiteter til at finde en løsning.
Forbindelsen mellem erhvervsliv, uddannelse og arbejde Erhvervslivet har haft en interesse i at have den bedst mulige arbejdsstyrke. Derfor har det givet mening at involvere sig i uddannelsesområdet. Det har været muligt at bidrage med en ekspertise i, hvad der sker på arbejdsmarkedet, og hvilke type arbejdskraft arbejdsmarkedet efterspørger. Men også at præge den arbejdskraftressource som erhvervslivet skal bruge. Der er forskellige vinkler på forholdet mellem uddannelse og beskæftigelse. Den mest indlysende er den kernekompetence, som man får på et studie. Hvis man læser jura, bliver man jurist, og man får en forståelse for den juridiske verden, det sprog og den praksis advokater beskæftiger sig med. Denne viden og kompetence er oftest den man modtager, når man sidder i forelæsningsalen og professoren underviser. Endvidere eksisterer der uddannelser, som erhvervslivet har været med til at designe for at rekruttere. For nuværende studerende er der udviklet elementer til pensum på de videregående uddannelser, som har været med til at øge de studerendes arbejdsparathedsevner. I dag er det dog ikke nok bare at være studerende, og have den fagspecifikke viden med i bagagen. Man skal have flere evner end studiet tilbyder, for at få det job man ønsker. I dette perspektiv er aktivitets-baserede kompetencer kommet mere og mere i fokus på traditionelle universiteter, som en måde at forsøge at imødegå denne udvikling på. Dog kan man argumentere for, at den har eksisteret uden for universitetsverdenen siden tidernes morgen. Tidligere har disse eksisteret som en primitiv form af praktikforløb siden mennesket begyndte at anvende værktøj. En smeds søn lærte oftest sit håndværk fra sin far, der også havde lært det fra sin far. Denne uformelle læring er værdsat af erhvervslivet. Læring fra en
Erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft
Mange kompetencer er nødvendige