Page 1

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Nr. 5 / 2014

TEMA

Nye fĂŚllesskaber


INDHOLDSFORTEGNELSE

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Formand: Robert Olsen Landssekretær: Allan Bærentzen Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer og abonnenter Redaktion: Matilde Høybye-Mortensen (ansv.) Se øvrige bagerst i bladet. Dette nummer er redigeret af: Line Askgaard, Tine Gomard og Anna Diana Møller Redaktionssekretær: Anna Diana Møller ISSN 0905-8176 ISSN 2245-8905 (online) Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse. Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter. Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st. 1401 København K Tlf.: 40 23 43 20 (dagligt 10 -15) www.socialpolitisk-forening.dk post@socialpolitisk-forening.dk Merkur Bank: 8401 1107640 Forsiden: Foto af initiativtagerne bag bevægelsen »Velfærd Danmark«. Læs mere på s. 11

TEMA

Nye fællesskaber

Line Askgaard, Tine Gomard og Anna Diana Møller: Nye fællesskaber.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Thomas P. Boje: Fællesskab og aktivistisk medborgerskab – udfordringer og nye relationer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Interview af Anna Diana Møller: I fællesskab og med høj cigarføring, kan man kræve sin ret.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 René Nielsen: Fast forward fællesskab.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Sandra Amalie Lacoppidan, Sabine Elm Klinker og Nanna Birksø Quvang: Når spiseforstyrrelsen går online. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Jonathan Faarborg Lehmann: Nye Fællesskaber giver lighed i sundhed. . . . . . . . . . . . 26 Klumme Hanne Reintoft: Tidernes skiften. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Internationalt Udvalg Ole Meldgaard: EU når ikke fattigdomsmålet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Lokalforeninger og Landsforeningen Invitation til offentligt debatmøde i Socialpolitisk Forening Aarhus.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS


3

Nye fællesskaber LINE ASKGAARD, TINE GOMARD OG ANNA DIANA MØLLER

Fællesskaberne i samfundet har ændret sig gennem de sidste særligt 50 år, og med dette temanummer ønsker vi at sætte spot på, hvad der karakteriserer fællesskaberne anno 2014. Det traditionsbundne foreningsliv, som det enkelte menneske ofte var bundet af fra fødsel til død, er udskiftet med en mere uforpligtende tilgang til at indgå i et fællesskab, som harmonerer med det »frie« menneskes nu – og - her præferencer. Vi ønsker derfor i dette temanummer at sætte fokus på, hvad der karakteriserer dels udviklingen, og dels hvordan de nye fællesskaber ser ud og opfattes af udsatte grupper. For med »uafhængigheden« følger også, at nye flygtige og kortvarige fællesskaber opstår. Nogle opstår på de sociale medier og kan virke enten negativt eller positivt ind på det enkelte menneskes udfoldelse. Andre fællesskaber opstår, fordi de er organiserede af kræfter udefra i et forsøg på at tilføre forskellige målgrupper ressourcer. Der er mange perspektiver på fællesskaber og undervejs for dette temanummer, har vi mange gange stillet os selv spørgsmålene: hvad er et fællesskab egentlig? Og hvori består det nye? Der er utallige vinkler, og vi har kun valgt et udsnit. Indledningsvist beskriver Thomas Boje, professor i samfundsvidenskab ved Institut for Samfund og Globalisering (ISG), Roskilde Universitet, hvordan vilkårene for medborgerskab og fællesskaber har ændret sig, og hvordan det er vigtigere end nogensinde for det repræsentative demokrati. Øget bureaukrati og større afstand til beslutningstagerne fordrer et mere aktivistisk medborgerskab. Det har de sociale medier skabt gode rammer for, som vi fx så med Det Arabiske Forår. Men de digitale fællesskaber kan risikere at skubbe de traditionelle foreningsaktiviteter af banen og skabe en negativ effekt for udsatte borgere. Derfor må de nye og traditionelle fællesskaber kombineres for at opnå et optimalt inddragende medborgerskab, ifølge Thomas Boje. Den anden artikel beskriver et af disse nye aktivistiske selvorganiserede onlinefællesskaber. Facebookgruppen »Velfærd Danmark« er stiftet af Marianne Grann, Lisbeth Sand og Marie Støvring Kilde, som alle tre er almindelige borgere, som ønsker at gøre oprør mod forringelser af velfærdsstaten og derfor har mobiliseret flere hundrede frivillige danskere på Facebook. Den tredje artikel kommer med et eksempel på nye fællesskaber, som er initierede af andre udefra, som ser et behov for at organisere


4 og hjælpe en gruppe til at blive stærkere. René Nielsen, rejse- og udviklingskonsulent i SAND – De hjemløses landsorganisation - har etableret et nationalt netværk for det stigende antal unge hjemløse i Danmark. Netværket giver de unge mulighed for at støtte og motivere hinanden, modtage uddannelse og få en stemme i hjemløsedebatten. Den fjerde artikel er et eksempel på et af de nye destruktive onlinefællesskaber for unge. Sandra Amalie Lacoppidan, projektleder, og Sabine Elm Klinker, sociolog og leder af ViOSS – Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade, og Nanna Birksø Quvang, kursus- og projektleder hos LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, skriver om »Når spiseforstyrrelsen går online«. Både i udlandet og herhjemme ses en stigning i onlinefællesskaber mellem mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade. I fællesskaberne opmuntrer og fastholder de hinanden til at dyrke lidelsen fx med råd om, hvordan man undgår at kaste op eller »One like = 5 hours fasting«. Endelig kan nye fællesskaber også være kommunalt udviklende. Jonathan Faarborg Lehmann fra Sund By Netværkets sekretariat fortæller, hvordan nye fællesskaber kan være med til at skabe mere lighed i sundhed. Et nyt initiativ, Netværk for fællesskabsagenter, er et netværk, som skal finde og uddanne fællesskabsagenter i boligområder. Initiativet bygger på samskabelse, hvor frivillige sammen med kommunale aktører i fællesskab igangsætter aktiviteter med lokal forankring. Agenterne skal igangsætte aktiviteter, som de selv er optaget af og som tager udgangspunkt i lokale forhold. Agenternes lokale tilknytning skal være med til at sikre ejerskab og understøtte fremdriften i de lokale aktiviteter.


5

Fællesskab og aktivistisk medborgerskab – udfordringer og nye relationer En helt central udfordring i et fremtidigt velfærdssamfund vil være at skabe plads for det individuelle engagement i de menneskelige relationer – socialt og kulturelt – samtidigt med, at samfundet og det sociale fællesskab viser solidaritet overfor svage grupper. Dette kan opnås ved, at borgeren har mulighed for at udøve et aktivt og deltagende medborgerskab. AF THOMAS P. BOJE

Der bliver i diskussionen om nye fællesskaber og det aktive medborgerskab ofte argumenteret for, at dette skal ske ved større involvering af de sociale aktører i løsningen af sociale og kulturelle opgaver gennem demokratisering af offentlige institutioner og øget valgfrihed i forhold til velfærdsinstitutionerne. Det er imidlertid ikke en tilstrækkelig forudsætning for det deltagende og inkluderende demokrati. Det må være sådan, at borgerne ikke blot er aktive men også aktivistiske i den forstand, at de er myndiggjorte og aktive i at forme egne og andres livsvilkår. Den aktive medborger handler ud fra de etablerede institutionelle rammer, mens den aktivistiske medborger udfordrer de givne rammer og sikrer, at alle involveres i fællesskabet. Interessen for deltagende demokrati, og dermed for et aktivistisk medborgerskab, kan forklares med baggrund i, at der er sket en bureaukratisering af de demokratiske processer, og at der er manglende folkelig deltagelse i de demokratiske processer (Fraser 2005). Samtidigt er det blevet stadig vanskeligere at inddrage borgerne i de strategiske beslutningsprocesser omkring lokalsamfundet og i vilkårene for og organisering af de sociale ydelser. Forhold, som er af særlig relevans for sårbare grupper af borgere uden adgang til politisk deltagelse – migran-

Aktivistiske medborgere udfordrer rammerne


6 ter, flygtninge og asylansøgere. Yderligere er det sådan, at velfærdssystemet generelt har svært ved at opfange heterogeniteten i de sociale behov, kompleksiteten i interesser og de forskellige identiteter, som forefindes i det sen-moderne samfund. Medborgerskabet og dermed fællesskabet er afgørende for dannelsen af de civile institutioner, der er helt centrale for den politiske deltagelse og social integration i velfærdssamfundet. Medborgerskabet defineres gennem tilknytning, sociale relationer og fælles værdier og hermed menes retten til at blive fuldgyldigt medlem af fællesskabet. Det er dog samtidigt sådan, at medborgerskab på en og samme tid er både inkluderende og ekskluderende, og at de sociale vilkår for borgerne både homogeniseres og differentieres. Kun gennem et aktivistisk myndiggørende medborgerskab opnår alle lige adgang til sociale rettigheder og et socialt tilhørsforhold. Det aktivistiske medborgerskab er således en forudsætning for, at borgerne i højere grad ansvarliggøres overfor eget liv og i forhold til beslutningstagen omkring centrale forhold i relation til fællesskabet.

Fællesskabet har været under stærk forandring

Ændret fokus fra sociale rettigheder til sociale investeringer

Medborgerskab under forvandling Medborgerskabet, og dermed fællesskabet, har gennem de seneste par årtier været under stærk forandring. I den aktuelle velfærdspolitik er der sket en omprioritering fra social forsørgelse til sociale investeringer i form af uddannelse og aktivering. Der tales om to forskellige opfattelser af det sociale medborgerskab i forhold til velfærdspolitikken: et socialt rettighedsparadigme baseret på de traditionelle sociale rettigheder til tryghed og forsørgelse i perioder uden for arbejdsmarkedet, og et socialt investeringsparadigme inspireret af tankerne om en tredje vej med vægt på borgernes evne til at klare sig selv. De to tilgange adskiller sig fundamentalt, når det kommer til social tryghed og vilkårene for de sociale ydelser. I rettighedsparadigmet er socialpolitikken primært orienteret mod indkomstsikring og omfordeling mellem de sociale grupper. I investeringsparadigmet er det centrale sigte at give borgerne kvalifikationer og færdigheder med henblik på, at de kan tilpasse sig til de krav, som den vidensbaserede økonomi med dens fleksible organisationsformer stiller (se Boje og Ejrnæs 2013). Den ændring, som er sket i medborgerbegrebet fra fokus på sociale rettigheder til sociale investeringer med krav om aktivering og fleksibilitet har haft konsekvenser for forståelsen af ​​social integration, adgang til sociale ydelser, og den rolle borgerdeltagelse har fået. Dette fordi (1) integration i samfundet beror mere på individuelle ressourcer og beskæftigelsesmuligheder end på sociale rettigheder (2) forholdet mellem borgerne og stat er blevet individualiseret / et spørgsmål om valg, og (3) frivilligt arbejde har fået en stadig vigtigere


7 position i forhold til medborgerskabsrollen. Der er derfor brug for at kombinere et aktivistisk myndiggørende medborgerskab i de civile organisationer og lige vilkår for social tryghed opnået igennem den offentlige velfærdspolitik.

Betydningen af de nye sociale medier for dannelse af fællesskaber Traditionelt har politisk deltagelse været knyttet sammen med at stemme ved valg, være medlem af et politisk parti eller deltagelse i politiske manifestationer. De institutionaliserede former for deltagelse har gennem de seneste årtier været på retur, mens alternative ikke-institutionaliserede former for deltagelse har fået en stadig større betydning. De ikke-institutionaliserede former for deltagelse er typisk underskriftindsamlinger, pengedonationer, boykot af produkter, demonstrationer og deltagelse i aktioner på de nye sociale medier. Hvor de traditionelle deltagelsesformer har været og stadig er præget af mænd, midaldrende eller ældre samt højtuddannede borgere, er deltagelsesmønstret væsentligt anderledes for de ikke-institutionaliserede deltagelsesformer. Her spiller kvinder og yngre en større rolle, hvad angår medborgeraktiviteter såsom demonstrationer, anvendelse af de nye sociale medier, boykot af bestemte produkter samt ved underskriftindsamlinger. Dette ændrede deltagelsesmønster giver anledning til at antage, at nye sociale grupper i fremtiden vil være mere politisk aktive i og med, at de ikke-institutionelle deltagelsesformer får en stadig større rolle i den politiske debat. Der er imidlertid også en bagside i udviklingen af det aktivistiske medborgerskab, hvis der ikke sikres lige sociale vilkår for deltagelse. Kombinationen af deltagelse i de institutionelle og ikke-institutionelle aktiviteter synes nemlig at forstærke de uddannelsesmæssige skel i befolkningen, således at deltagelsen i den politiske debat bliver mere og mere forbeholdt de inkluderede borgere, mens marginaliseringen af sårbare grupper forstærkes gennem anvendelse af de ikke-traditionelle deltagelsesformer i kombination med de traditionelle deltagelsesformer. De nye sociale medier har vist sig særdeles effektive i forbindelse med mobilisering af personer til deltagelse i aktioner og kampagner, men mindre effektive til at holde fast i borgerne og få dem til at engagere sig i længerevarende aktiviteter. De nye sociale medier har skabt helt nye kanaler for kommunikation og er i stigende grad blevet anvendt i opbygningen af de sociale netværk i det civile samfund. De mest oplagte eksempler på de nye sociale mediers betydning for udviklingen af sociale aktiviteter er Det Arabiske Forår, som i høj grad blev initieret gennem den mediale kommunikation.

Nye sociale grupper vil i fremtiden være mere politisk aktive

De sociale medier er mindre effektive til at fastholde borgerne


8

Online og offline deltagelse i foreningsaktiviteter supplerer hinanden

I de vestlige kriseøkonomier har bevægelser som Occupy Wall Street (OWS), spanske Indinago m.fl. med stor succes benyttet de sociale medier i mobiliseringen af protester mod de sociale nedskæringer og de neo-liberale løsninger på finanskrisen i 2008. Det er dog i alle de ovennævnte eksempler på de sociale mediers betydning vigtigt at understrege, at disse medier har en afgrænset betydning ved organiseringen af de politiske aktiviteter. De sociale medier kan bruges til at mobilisere og til at kommunikere, mens etableringen af mere permanente former for organisering stadigvæk primært er foregået gennem de etablerede sociale netværk og institutioner, hvor de nye medier kun vil have en kommunikativ rolle. Efter en periode med massemobilisering er de politiske aktiviteter typisk overgået til de etablerede politiske institutioner og kun i begrænset omfang har de mobiliserede sociale grupper formået at udvikle nye typer af organisationer. De fleste undersøgelser af sammenhængen mellem online og offline deltagelse i foreningsaktiviteter viser dog, at der er tale om, at de supplerer hinanden. Nok er det en speciel gruppe af yngre og højtuddannede personer, som foretrækker at bruge online aktiviteter, og det er primært i etableringen af sociale netværk og informationsspredning, mens organisationsarbejde, aktioner, foreningsarbejde mv. typisk bliver udført gennem de mere traditionelle aktivitetsformer. Trods en forskellig personprofil på online og offline aktiviteter synes der dog at være en klar kombinationseffekt. Dette betyder, at borgerne udnytter fordelene ved den nye teknologi til at blive engageret i foreningsaktiviteter, sociale netværk, men at de samtidigt gennem anvendelse af de nye sociale medier bliver involveret i mere traditionelle former for foreningsaktiviteter. Om de nye sociale medier bliver anvendt i tilknytning til de mere traditionelle deltagelsesformer vil de kunne føre til mere effektiv politisk og social mobilisering af underrepræsenterede grupper, og til en højere grad af inklusion i det politiske fællesskab af grupper som historisk har været marginaliseret. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at brugen af de nye sociale medier bør knyttes stærkere sammen med de traditionelle foreningsaktiviteter, end tilfældet er i dag. Tillige om vi skal undgå, at de eksisterende forskelle i uddannelse og social baggrund for foreningsarbejde ikke skal blive forstærket med negative konsekvenser for internettets demokratiske potentialer.

De institutionelle forholds betydning for et aktivistisk medborgerskab En række undersøgelser baseret på europæiske data viser, at et institutionelt system kendetegnet ved et gennemsigtigt og inddragende politisk system har et højt niveau af civilt engagement blandt borgerne. Dette vedrører alle samfundsgrupper - både for borgere med et højt


9 niveau af sociale og økonomiske ressourcer og for diskriminerede sociale grupper, og borgere der har oplevet økonomisk afsavn under den økonomiske krise. De skandinaviske lande med universelle velfærdsinstitutioner, som omfordeler de økonomiske ressourcer til fordel for udsatte borgere, og er karakteriseret ved transparente politiske institutioner, har et højere niveau af civilt engagement, end vi finder i andre europæiske velfærdssystemer. I Skandinavien har borgerne i højere grad en forventning om, at deres fordringer kan høres. Derfor er de også mere tilbøjelige til at involvere sig i politiske aktiviteter, end tilfældet er i andre politiske systemer - også når de økonomiske omstændigheder forværres, og det politiske system bureaukratiseres. Økonomisk dårligt stillede borgere har tydeligt bedre muligheder for at give udtryk for deres kritik i velfungerende demokratier. I velfærdssystemer, hvor politisk deltagelse enten undertrykkes eller borgerne ikke har mulighed for at engagere sig i politiske aktiviteter, vil der være en risiko for politisk og social isolation af en økonomisk belastet gruppe. Dette kan igen føre til enten politisk apati eller mere voldelige former for politiske aktiviteter, som vi har set i flere central - og sydeuropæiske lande.

Betydningen af at være involveret i organisatorisk arbejde Fællesskaber, der er etableret gennem civile organisationer repræsenterer borgernes kollektive handlinger. Det danner en slags modvægt til den fremherskende individualisme og udgør en modgift over for den kynisme og rationalitet, som så ofte præger moderne politik samtidigt med, at det etablerer en balance i forhold til den omsiggribende indflydelse fra markedskræfterne (Edwards 2005). I begge sammenhænge er medborgerskab og deltagelse samt inddragelse af borgerne i centrale spørgsmål på den politiske og institutionelle dagsorden blevet helt fundamentalt for den demokratiske proces’ legitimitet. Den traditionelle forståelse af medborgerskabet har lagt vægt på at håndhæve rettigheder knyttet til at blive fuldgyldigt medlem af samfundet, hvilket har været forstået som dels retten til økonomisk tryghed og en ligelig fordeling af de økonomiske ressourcer, dels en anerkendelse af forskellighed i tilknytning til alder, køn, religion, seksualitet, etnicitet mv. Ifølge Nancy Fraser (2011) er fordeling af de sociale og økonomiske ressourcer og anerkendelsen af forskellighed imidlertid ikke nok til at sikre retfærdighed i samfundet. Det må også omfatte hvem, der skal medregnes som borgere i samfundet, og hvilket samfund der er tale om i dagens globaliserede verden. I denne sammenhæng introducerer Fraser et krav om en tredje dimension – politisk repræsentation – som en forudsætning for, at medborgerskabet sikrer lige og aktiv deltagelse

De skandinaviske lande har et højere niveau af civilt engagement

Fællesskaberne repræsenterer borgernes kollektive handlinger


10 af alle borgere i samfundets anliggender. Forudsætningen for denne politiske repræsentation er et aktivistisk medborgerskab, hvor alle samfundets borgere – indfødte, legale migranter, flygtninge, aliens, denizens – er inkluderet i sociale netværk og har mulighed for deltagelse i foreningslivet på lige vilkår. Afgørende bliver det således, at der udvikles nye institutionelle integrationsformer, som dels kan modvirke den sociale differentiering, der uvilkårligt vil opstå mellem sociale grupperinger inden for civilsamfundet i takt med den individuelle frisættelse. Og dels kan dæmme op for den marginalisering, som kontinuerligt skabes gennem arbejdsmarkedets segregeringsprocesser, og som de velfærdsstatslige støtteordninger ikke evner at forhindre, men som bliver forstærket af de stadig mere restriktive og differentierede sociale ydelser / sociale rettigheder. Thomas P. Boje er professor i sociologi, Institut for Samfund og Globalisering (ISG) Roskilde Universitet. Forsker i civilsamfund, medborgerskab, frivillighed samt forholdet mellem familieliv og arbejdsliv

Referencer Boje, T. P. og A. Ejrnæs (2013) Uligevægt – Arbejde og familie i Europa. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne Edwards, M. (2005) Civil society Cambridge: Polity Press Fraser, N (2005) Re-framing Justice in a Globalizing World. New Left Review 36: 69-88


11

I fællesskab og med høj cigarføring, kan man kræve sin ret En ny græsrodsbevægelse ’Velfærd Danmark’ er opstået som en reaktion på regeringens mange social- og beskæftigelsesreformer1, som de mener forringer vilkårene for udsatte danskere. De tre kvinder bag initiativet mente, at reformerne var det sidste søm i velfærdsstatens kiste, og de har derfor igangsat en række initiativer for at demonstrere opgør. INTERVIEW AF ANNA DIANA MØLLER

Marianne Grann har gået sygemeldt i snart tre år, er 54 år, har frossen skulder og tennisalbue på begge arme og har stærke smerter i lænden. Marie Støvring Kilde har været sygemeldt i fem år, er 48 år og har arbejdsrelateret stress og en traumatisk depression. Lisbeth Sand arbejder som pædagog, er 55 år, og var på stiftelsestidspunktet med i græsrodsbevægelsen »Stemmer på kanten«, som i dag er en forening. Grunden til at netop disse tre kvinder endte med at stifte græsrodsbevægelsen ’Velfærd Danmark’ skyldes især frustrationer over samfundets udvikling – eller nærmere afvikling. Marianne Grann forklarer: »Jeg havde i et stykke tid gået med følelsen af at være deprimeret over min situation og et samfund, som blev mere og mere ulige. Jeg havde brug for at gøre noget for at rette på det samfund, som det har taget årtier at bygge op, et samfund som jeg nu oplever bliver sat over styr på grund af inkompetente politikere, der sætter sig selv først, på trods af at de er stemt ind af en befolkning, som ikke får sandheden at vide om den politik, som bliver ført«. Lisbeth Sand uddyber: »Jeg har altid haft en blød plet for folk, som lever på kanten af samfundet, og jeg kan se, at der bliver flere og flere af dem. Mennesker, som bliver fattigere og fattigere. Jeg har ligesom Marianne været vidne til, hvordan det bliver sværere og sværere at gennemskue politikernes spil for medierne. Jeg har i min opvækst lært, at man skal 1

På bl.a. området for dagpenge, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension og sygedagpenge.


12 gøre en forskel i samfundet, og at det er en pligt at stemme. Det har jeg altid efterlevet, men da jeg pludselig stod i den løjerlige situation, at jeg ikke længere kunne give min stemme til nogen, fordi alle partier var ens, så mente jeg, at det var på tide at handle. Desuden havde ’Stemmer på kanten’ efterladt mig med en følelse af, at der var et kæmpe behov derude for handling. Da jeg så de nye reformer, tænkte jeg: »Der lykkedes det sgu - nu slog de velfærdstaten ihjel«. Og sådan kom ideen til mig. Vi skal da simpelthen bisætte velfærden i en landsdækkende aktion«. På stiftelsestidspunktet havde Marianne Grann og Lisbeth Sand kun lige hilst på hinanden til et møde i »Aktion syg i Randers«, som er en anden græsrodsbevægelse. De talte om de nye reformer og var rørende enige om, at det var et dødsstød til det velfærdssamfund, som de fleste danskere så det, og Lisbeth kommer til at røbe, at hun drømmer om en event, hvor man begraver velfærden.

’Velfærd Danmark’ og Facebook »Hvor svært kan det være? » sagde Marianne Grann og oprettede gruppen ’Velfærd Danmark’ i en sen nattetime. Lisbeth Sand vågnede en morgen og var pludselig blevet administrator og medejer af en gruppe, som havde til hensigt at forene alle i kampen for at få politikerne til at forstå, at den er helt gal med samfundet. »Ja, det er da piece of cake!« sagde Lisbeth, og så gik de i gang med Marie Kilde på sidelinjen, som en anden cheerleader til at støtte op. Om Facebookgruppen fik de skrevet nogle aktiviteter for, hvordan de ville kæmpe velfærden tilbage: ƒƒ Events, demonstrationer, læserbreve og debat. ƒƒ Alt hvad der kan øge opmærksomheden på de beslutninger, som man fra politisk hold foretager sig, som ender med at sætte velfærden under pres. ƒƒ Det vil vi gøre ved hjælp af provokationer, loyalitet, omsorg, humanitet - pænt kogt sammen med en ordentlig portion humor - og respekt for det enkelte menneskes holdninger og ressourcer. ƒƒ Gruppen er tænkt som et tværpolitisk ståsted for folk, som er bekymret for samfundets udvikling. ƒƒ Gruppen er en dynamisk størrelse, som i kraft af kreativitet og gåpå-mod kan handle med kort varsel. ƒƒ Hvert medlem kan komme til orde og selvstændigt oprette begivenheder og events, og det er op til den enkelte at melde sig på, hvis det er noget, man føler for. Den almindelige danskers stemme I ’Velfærd Danmark’ har alle de folk, som støtter op og deltager, dét til fælles, at de har set eller oplevet en social deroute. Det er bl.a. men-


13 nesker, som engang var ganske almindelige familiefædre/-mødre, som nu pludselig står på kontanthjælp, fordi de er blevet syge eller på anden måde uarbejdsdygtige. Det er mennesker, som ikke har tænkt så meget over politik, men som nu oplever på egen krop, hvad forfejlet politik kan gøre ved den enkelte: »Det er bl.a. mennesker, som er inderligt trætte af politiske paroler og tomme løfte fra politikere, som skjuler sig bag love om at begrænse aktindsigt. Det er samtidig mennesker, som har indset, at de har mere end svært ved at finde nogen, som politisk gider tale deres sag. Der er blevet alt for langt mellem top og bund i det her samfund, og dem, som vi kan se støtter op om vores sag, ønsker at fortælle politikerne, at det er os vælgere, som er politikernes arbejdsgivere og ikke omvendt«, forklarer de tre kvinder bag Velfærd Danmark. Det er kort sagt mennesker, som er desillusionerede over for samfundet, og som føler sig magtesløse i en fastlåst situation, ofte uden for arbejdsmarkedet, fordi man nu bliver tvunget til at arbejde på trods af lægernes papirer på, at man ikke kan holde til det. Det er mennesker, som bevidner dette i form af at være familie eller venner til mennesker i denne situation. Men det er også mennesker, som har siddet med på den anden side af bordet, og som har fået nok af at skulle putte folk i kasser i stedet for at hjælpe: »Vi er den almindelige dansker: lige fra socialrådgiveren, som var lektor på den sociale højskole, til den udfaldsramte i udkantsdanmark, og vi vil det samme: stille krav til politikerne om at begynde at arbejde for hele befolkningen og se, at der er mange, som ikke skammer sig, men rækker ud efter sit fællesskab«.

Græsrodsbevægelsen ’Velfærd Danmark’ fødes En af de aktiviteter som kickstartede Velfærd Danmark var en demonstration, hvor velfærden blev begravet. Sørgemarchen, som demonstrationen blev kaldt, fik, til deres egen store forbløffelse ganske stor opbakning, ikke alene i Randers, hvor bevægelsen udspringer fra, men også i flere andre byer. Således var der sørgemarcher og demonstrationer i en række byer landet over den 8. feb. 2014. »Vi blev vildt benovede over den støtte og opbakning, vi fik fra folk rundt omkring os. Vi havde ikke en krone at gøre godt med, men folk støttede os med praktisk hjælp, og vi havde både musik og talere fra det politiske system«. Efterhånden var de blevet en lille flok, som satte hinanden i stævne. »Vi drømte faktisk stort og ville gerne have folk til at tage del i samfundet og få øje på, at velfærden var væk«. De tanker som gik igen i gruppen, var tanker om, at samfundet i dag er meget individualiseret, og at det er svært at finde et fælleskab: »Mennesker føler sig ensomme og alene på trods af den store velstand, som nogle politikere mener, vi har. Der er en afmagt mellem mennesker,


14 som betyder, de ikke rigtigt mener, det kan betale sig at gøre noget ved noget. Folk trækker på skulderne og lader stå til i håbet om, at fyringerne, fattigdommen og sygdommen ikke rammer dem selv. Al den snak om, hvad forskellige befolkningsgrupper koster samfundet medvirker til ensomheden, fordi folk bliver skamfulde og flove over at tilhøre et fællesskab, som dræner samfundskassen. Vi lader politikernes evner til spin udpege syndebukke for os, og det øger atter engang den negative spiral og den samfundsmæssige depression. Det enkelte menneske er ingenting mere. Vi er en del af et fælleskab, som vi langt hen ad vejen ikke ønsker at være med i, fordi de færreste kan være med i fælleskabet af eliten, som har det hele. Men vi ville gerne, jøsses, hvor vi ville. Hvem ville dog ikke det? Samfundet holder de syge og svage i et jerngreb ved at kræve arbejde af alle. Man tvinges til at arbejde på kontanthjælp og det i en grad, så man bliver mere syg. De syge har ganske enkelt ikke kræfter til at protestere ved demonstrationer og politisk arbejde. Og man har set eksempler på, at folk er blevet trukket i indtægt, fordi de har deltaget i en event. ’Velfærd Danmark’ praler ikke af at have de vises sten. Vi er bare ganske almindelige mennesker, som har fået nok!«, fortæller de tre kvinder bag Velfærd Danmark.

Et sjovt fællesskab med et alvorligt formål Det unikke ved ’Velfærd Danmark’ er kombinationen af oprør, humor og samvær: »Vi mødes hver fredag på Randers bro for at hygge og få billister til at dytte for velfærden. Vi mødes d. 1. lørdag i måneden for at fortælle om vores liv, og mangel på samme på en hyggelig og sjov måde. Vi er ’nyttejobbere’ den dag og er klædt i malerdragter og røde næser, og folk elsker at snakke med os. Vi mødes den 2. torsdag i hver måned og evaluerer måneden, der er gået og arbejder på fremtiden. Vi er på gaden flere gange om ugen for at lave events, som er skøre og sjove. Blandt andet skriver vi med kridt om de ting, vi har fået kendskab til. Folk kender os efterhånden i byen, og vi har netværksgrupper, som arbejder i andre byer rundt omkring. Vi bliver flere og flere, og når man har været der én gang, kommer man igen og igen og igen, og man elsker det og får flyttet grænser og fordomme på den sjove måde. Vi håber med tiden, at dette fælleskab kan brede sig som ringe i vandet ud i byerne. Faktisk er det allerede på vej. Vi ser flere og flere kridtstreger ude i landet for velfærd. Naivt! Ja måske, men hvem siger, det er forkert at være naiv og ønske omsorg for alle?«, afslutter de tre kvinder bag Velfærd Danmark. Du kan finde bevægelsen på Facebook ved at søge på »Velfærd Danmark«, og læse mere om deres aktiviteter og fremtidige events.


15

Fast forward fællesskab SANDs UngeCrew er et netværk for unge hjemløse. I artiklen sættes der ord på, hvilke udfordringer og løsningsmodeller, der er forbundet med at initiere et fællesskab blandt de allermest udsatte i samfundet, når en fælles sag skal initieres. AF RENÉ NIELSEN

Allerede i 2007 bemærkede SAND – De hjemløses landsorganisation en tendens til, at flere unge blev hjemløse. Man tog derfor initiativ til at oprette en arbejdsgruppe, der skulle belyse, hvordan man bedst kunne varetage de unges interesser samt være talerør for deres erfaringer og meninger. Dette er mundet ud i UngeCrew – et nationalt netværk for unge hjemløse under 30 år. Lad os slå fast med det samme: Selvom de unge rigtig gerne vil fællesskabet, så er det ikke problemløst at skabe et nationalt fællesskab af unge hjemløse. Der er store regionale og lokale forskelle i de unges selvforståelse, samt hvilke subkulturer de navigerer i. Der er dog også gennemgående fælles træk: I SAND oplever vi, at de unge, uanset tilhørssted, har mistet overblikket i en kaotisk hverdag, hvor de forventes at navigere i et komplekst system. Sammenhængskraften og derved solidariteten går fløjten, når man er så presset fra alle leder og kanter, at man knap nok kan overskue at kigge ud over sin egen næsetip. UngeCrews musikgruppe udtrykker det således: »Så du kan lige så godt / bare lægge dig på togskinnen / det er som at fægte med vinden / hvem taler ægte derinde / er det bare blæk og en pind? »

Eksperter på eget liv For at afhjælpe forvirringen og magtesløsheden tilbyder SAND de unge en »uddannelse« i systemet fx bisidderkursus og temadage, der handler om hjemløseområdet. SAND har bemærket, at der fra forvaltningens side er et stort fokus på borgernes pligter og i samme forbindelse, glemmer man desværre at fortælle både unge og gamle udsatte om deres rettigheder. Derfor holder vi oplæg om rettigheder inden for beskæftigelseslovgivningen og mulighederne for hjælp inden for Aktivloven og Serviceloven. SANDs fornemmeste opgave er at hjælpe til med, at man

Foto: Mette Kramer

Flere unge bliver hjemløse


16

De unge anerkendes som eksperter

kan udvikle sig som menneske i en positiv retning, og derfor skal man se vores fokus på rettigheder som et udtryk for, at magt avler modmagt. SANDs forhåbning er, at de unge derved kan støtte og hjælpe hinanden med ekspertviden på området og får en helhedsorienteret indsigt i, hvordan systemet og lovgivning hænger sammen. Derudover anerkender SAND de unge som eksperter på hjemløseområde, og vi støtter og motiverer dem til at holde oplæg om deres liv for alt fra fagpersoner, politikere til hr. og fru Danmark. Vi laver også andre aktiviteter for at styrke de unges muligheder for at komme ud med deres budskaber og nuancere og problematisere ungdomshjemløshed. Vi skal eksempelvis snart ind og besøge politikeren Pernille Skipper fra Enhedslisten, hvor vi har Planloven på dagsordenen, ift. at kommunerne kan bygge gode og billige boliger til den del af befolkningen, der har et begrænset rådighedsbeløb. UngeCrew gik også på talerstolene til Folkemødet 2014 i et samarbejde med »Stop fattigdom nu«1 og fik efterfølgende mulighed for at komme ud med vores budskab på de sociale medier. For at imødekomme det faktum at hver fugl synger med sit næb, laver vi også musik med anerkendte producere og er indstillet på at igangsætte andre projekter, hvor de unge kan udfolde deres kreativitet.

UngeCrew’s positive afkast Det er håbet med UngeCrew, at de unge indser, at de ikke står alene med deres problemstillinger. De mødes i øjenhøjde og med ligesindede fra hele landet, ligesom vi ser tiltagende interesse fra foreninger, der ønsker at inkludere dem i fremtidige tiltag rettet mod ungdomshjemløse. SANDs forhåbning er at sammenlægge de unges stemmer i en sådan grad, at hverken politikere eller befolkning kan sidde det overhørigt, og at der derved bliver skabt en national sammenhængskraft i den tabte generation. En følge af de unges engagement er, at der opstår venskaber, der rækker ud over de formelle mål. De unge inviterer bl.a. hinanden til overnatning og oplever en genklang og en forståelse, således at deres forhold får en mere privat karakter. De oplever også en individuel succesoplevelse ved at tage del i SANDs fællesskab, og en ung udtrykker sin oplevelse af vores seneste deltagelse i Folkemødet således: »Det var en FANTASTISK oplevelse for mig. På niveau med at få studenterhuen! Der er ingen tvivl om, at jeg skal af sted igen, om så jeg selv skal betale.« – Emma, SANDs UngeCrew 1  ’Stop Fattigdom Nu’ er et netværk bestående af adskillige sociale organisationer. Læs mere på www.stopfattigdom.nu


17 UngeCrews dagsorden I og med at SAND anser de unge som eksperter, anerkender vi deres forskellige udtryksformer og høster det bedste af dem. Mødet er magtfrit forstået på den måde, at vi ikke har til formål at skabe velfungerende herbergsbeboere eller opdrage dem til at indgå i systemet som gode klienter. De unge sætter selv dagsordenen i en demokratisk proces, hvor vi i fællesskab forsøger at kortlægge politiske og frivillige veje ind i systemet, som gerne skulle ramme beslutningstagere hos stat, marked og civilsamfund. Budskabet fra de unge er, at man bør skabe et inkluderende samfund, med alt hvad det indebærer af muligheder for at finde fodfæste i samfundet. Tilgangen til billige boliger skal være lettere og fattigdomsydelser såsom ungeydelsen skal stoppes. Sidst, men bestemt ikke mindst, skal de unges retssikkerhed varetages markant bedre i systemisk forstand således, at Retssikkerhedslovens § 4 & 52 bliver bragt i spil. Formålet med retssikkerhedsloven er som bekendt, at man som borger kan medvirke i behandlingen af ens sag, samt at man får råd og vejledning, der rækker ud over alle grene af forvaltningen. Kamæleonidentiteterne Som allerede nævnt repræsenterer de unge mange subkulturer fordelt på hele landet, og de er lige så individuelle i deres interesser, musiksmag, drømme og forhåbninger som resten af befolkningen. Vi ser mange unge, der klassificeres som hjemløse af systemet for derved at få ophold på herberger. I lovens forstand er man at betegne som hjemløs, når man har nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Udfordringen ved dette er bl.a., at langt størstedelen af de unge IKKE ser sig som hjemløse, men snarere boligløse. De kan ikke identificere sig med den stereotype hjemløse med lædervest og rævehale. I mine samtaler med de unge står det meget klart, at det er tabubelagt at være uden hjem. De ønsker simpelthen ikke at stå frem og lade sig blive set og hørt, da de er børn af højkonjunktur og et individualiseret livssyn, hvor enhver er sin egen Lars Løkkes smed. Deres skyld og skam for ikke at opfylde deres egne og samfundets krav bevirker, at de bliver passive medspillere i et liv med fingeren på fast forward knappen. De er eksperter i socialadaption og formår at hoppe ind og ud af sociale arenaer uden at blive bemærket. De er i sandhed institutionens spøgelser og gadens kamæleoner, og deres stemmer fortabes i menneskemylderet. 2 Af retssikkerhedslovens § 4 fremgår bl.a. de sociale myndigheders pligt til at tilrettelægge sagsbehandlingen på en måde så borgeren kan medvirke, og § 5 fastlægger kommunernes pligt til at anlægge en helhedsvurdering af borgerens situation m.m.

De unge sætter selv dagsordenen


18

Man tvinger unge til at leve under fattigdomsgrænsen

Systemet som opdrager »Systemet« er en uundgåelig del af mange af de unges liv, og 20 % af de unge på herberger har en baggrund på anbringelsesinstitutioner. Mange af de unge mangler de kompetencer, som arbejdsmarkedet og undervisningssystemet kræver, og en del lever uden tætte familiære relationer og uden økonomiske ressourcer eller sociale og kulturelle kompetencer til at hjælpe i langvarige knebne situationer. Derfor agerer systemet til dels plejefamilie og hjem for disse unge mennesker. ’Mor’ hedder socialpædagog, ’far’ hedder systemet, og ’hjem’ hedder herberget. Staten tager sig af viden og dannelse samt lommepenge og eksistensgrundlag. Følger du ikke reglerne, får du stuearrest, og initiativet tages fra dig ved sanktioner og andre kommunale irettesættelser. Men når man tvinger de unge til at leve under fattigdomsgrænsen, risikerer man at fjerne alt initiativ. UngeCrews erfaringer med at blive sanktioneret viser, at man mister evnen til at være en del af et fællesskab og tage aktivt del i samfundet. Uden eksistensgrundlag ligger fokus på rå overlevelse i en hverdag domineret af afsavn. I Kontanthjælpsreformen er der rig mulighed for at lave helhedsorienteret og inkluderende socialt arbejde, og SAND håber at se et fremtidig fokus på rettigheder frem for pligter. Som en af de unge selv udtrykker det: »Der bliver kastet en masse energi efter mig, men det ryger hen over hovedet på mig«. – André, Folkemødet 2014. Ikke alle ønsker at blive adopteret af systemet, og de undgår den kommunale radar ved at blive, hvad der populært kaldes »sofasurfere«. De overnatter hos alt fra familie og venner til bekendte og fremmede og lever fra hånden til munden. I sagens natur er det et ureguleret boligmarked og SAND erfarer, at mange unge mennesker betaler dyrt for at overnatte hist og her i form af økonomi og naturalier og tjenester. Surferne oplever også, at den offentlige forvaltning ikke kan følge med deres nomade tilværelse. Dette er naturligvis slidsomt, og gør det svært – for ikke at sige umuligt - at finde fred og ro til studier samt at slå rod i fællesskabet.

Indignationen skal binde de udsatte unge sammen

De fattiges fællesskaber SAND håber på, at indignationen vil binde de udsatte unge sammen. Indignationen over at stå på sidelinjen af samfundet med fravær af muligheder og rettigheder. De unge er fanget af reformer, der har en revsende tilgang til dem, der endnu ikke kan. De står en i økonomisk krise, der er mangel på boliger, de kan betale, mangel på jobs og mangel på forståelse fra dem, der har en neoliberalistisk tilgang til livet. De forventes at kunne klare sig med samme økonomiske råderum som en SU-


19 FAKTA

UngeCrew ƒƒ UngeCrew er SANDs netværk for unge hjemløse. ƒƒ De unge er både aktive i landsorganisationen SAND og i UngeCrew. ƒƒ Netværkets unge kommer fra hele landet og bor på herberger, gader og sofaer. ƒƒ Pt. består netværket af 30 unge – men det bliver stadig større.

SAND – De hjemløses landsorganisation ƒƒ SAND er en social forening for hjemløse og varetager bl.a. brugerorganiseringen på hjemløseområdet. ƒƒ Ca. 150 tidligere og nuværende hjemløse er frivillige i SAND. ƒƒ SAND har nedsat en række netværk og arbejdsgrupper med relevans for udsatteområdet, herunder et kvindenetværk og et netværk for unge hjemløse, UngeCrew. ƒƒ SAND informerer om hjemløse og deres vilkår og er med til at tegne et mere nuanceret billede af hjemløshed. ƒƒ SANDs sekretariat understøtter udvalgenes arbejde.

modtager- dog uden samme rettigheder såsom SU-lån, mulighed for kollegieværelser og tilladelse til at tjene en skilling ved siden af uddannelsesydelsen. Den dårlige økonomi resulterer i mangel på bevægelse både geografisk og åndelig forstand. Man mangler penge til offentlig transport over lange distancer, og af økonomiske årsager fravælger man at tage del i foreningsarbejde, hobbyer og sportsaktiviteter, hvilket naturligvis er med til at indskrænke netværk og fællesskab, og som resultat oplever de unge en åndelig fattigdom. Tryghed og sikkerhed er også en saga blot, og basale behov som medicin og forsikringer må vige pladsen for et gabende hul på bankkontoen. Dette indebærer også, at dem der får succes med at slippe ud af systemets og fattigdommens klør aldrig ser sig tilbage igen. De afløses blot af den næste i køen af bolig/hjemløse. Dette er muligvis en medvirkende faktor til, at man blandt unge hjem/boligløse endnu ikke ser en større samhørighed, end tilfældet er! Men SAND fatter pennen og arbejder på, at vi sammen kan skabe en inkluderende historie for unge udsatte med individet forankret i fællesskabet og samfundet. René Nielsen er rejse- og udviklingskonsulent i SAND


20

Når spiseforstyrrelsen går online Fokus på det sunde og slanke kropsbillede er trendy. Du kan ikke åbne et dameblad eller gå på de sociale medier, uden du snubler over slankekure og livsstilstips. Men for nogle har fokus på krop og udseende fået sygelig karakter. De sociale medier er blevet et mødested for udmagrede kroppe og snittede arme. AF SANDRA AMALIE LACOPPIDAN, SABINE ELM KLINKER OG NANNA BIRKSØ QUVANG

Selvskade er et stigende problem blandt unge

I Danmark lider ca. 75.000 mennesker af en spiseforstyrrelse, herunder anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning. Hertil kommer, at selvskade er et stigende problem blandt unge i Danmark, og omkring hver femte gymnasielev har udført selvskadende handlinger. Ved selvskade påfører man bevidst kroppen fysisk skade ved f.eks. at skære, slå, brænde eller bide sig selv. En del af disse mennesker er Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) i daglig kontakt med via forskellige rådgivningstilbud, støttegrupper mv. Fælles for både spiseforstyrrelser og selvskade er, at det er en sygdom, der sidder i psyken og udtrykkes gennem kroppen. Det er et forsvar mod noget, der gør ondt. Det handler hverken om mad eller et ønske om selvmord, men det skal i stedet betragtes som en form for selvmedicinering eller overlevelsesstrategi. Pro- Ana (for anoreksi) dyrkes som et ideal en livsstil på de sociale medier. Billedet Spiseforstyrrelser og selvskade eller kan bl.a. ses på den danske side er symptomer på, at der er noget www.slankepiller.dk/pro-ana galt, såsom svære følelser eller voldsomme oplevelser, der er vanskelige at håndtere. Den fysiske smerte eller overdrevne fokus på det ydre tager opmærksomhed fra det kaos, der er i personen og giver i stedet en følelse af at have kontrol over noget – nemlig sin egen krop. Mennesker med en spiseforstyrrelse eller


21 SPISEFORSTYRRELSE OG SELVSKADE I DANMARK I Danmark findes der 75.000 mennesker - børn, unge og voksne, der lider af en spiseforstyrrelse. ƒƒ 5.000 lider af anoreksi ƒƒ 30.000 lider af bulimi ƒƒ 40.000 lider af tvangsoverspisning. En ud af 10 teenagere har skadet sig selv med vilje, mens 50 % af dem har påført sig selv skade mere end to gange.

selvskade oplever ofte, at deres omgivelser reagerer med forfærdelse og afstandstagen frem for støtte og omsorg. Som konsekvens heraf skjuler de ofte deres følelser og handlinger fra deres sociale netværk. Med udbredelsen af de sociale medier har de imidlertid fået mulighed for at finde sammen i onlinefællesskaber, hvor de kan udtrykke deres handlinger og følelser åbent.

En livsstil praktiseret gennem onlinefællesskaber Både i udlandet og herhjemme ses en stigning i onlinefællesskaber mellem mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade. Det er især på de sociale medier som Instagram, Tumblr og Pinterest, at disse fællesskaber findes. Via hashtags1 som #cutting, #proana, #promia eller #thinspiration finder mennesker med spiseforstyrrelser eller selvskade sammen i et fællesskab om deres sygdom. Det er et fællesskab, hvor de blandt andet støtter hinanden til at sulte sig selv. En pige lagde f.eks. et billede på Instagram med tekst: »One like = 5 hours fasting«. Der findes for eksempel såkaldte pro-ana (for anoreksi) og pro-mia (for bulimi) hjemmesider og blogs. Det skønnes, at der er minimum 500 af disse hjemmesider2, men omfanget er svært at bedømme, da siderne hele tiden lukkes ned og genåbnes på ny under nye navne. På onlinefællesskaberne florerer billeder af friske snitte-sår, knoglestrittende kropsdele og andre selvskadende handlinger. Derudover gives der råd til, hvordan man dyrker sin lidelse, f.eks. råd til hvordan man undgår at spise, eller hvordan man kaster maden op. »Jeg vil tvinge dig ud på toilettet, ned på dine knæ, stirre i kummen. Dine fingre proppes ned i halsen på dig, og med stor smerte vil din mad komme op

1 Et hashtag gør det muligt at søge på et fælles emne på sociale medier. Fx hvis man søger på ordet #Gyldendal kommer alt, hvad andre har skrevet eller taget billeder af, som har med forlaget Gyldendal at gøre. 2 Wooldridge, T., Mok, C. & Chiu, S. »Content Analysis of Male Participants in Pro-Eating Disorder Web Sites« i: Eating Disorders. 2014: 22:97-110

De har fået mulighed for at finde sammen online

Via hashtags finder de sammen


22 igen. Forfra, igen og igen, indtil du brækker blod og vand op. Først der ved du, at du er færdig. Når du rejser dig op igen, vil du blive svimmel. Besvim ikke. Stå ret. Din fede ko, du har fortjent smerten.« Dette citat går igen på adskillige onlinefællesskaber og beskriver, hvordan mange tænker om sig selv. De føler ikke, at de er noget værd og fortjener derfor at have en spiseforstyrrelse. Efter besøg på disse onlinefællesskaber efterlades man med et indtryk af, at mange betragter f.eks. pro-ana som en livsstil. De betragter nærmere spiseforstyrrelsen som en Mennesker der kæmper med spiseforstyreller selvskade er ofte plaget af livsstil fremfor en sygdom. I nogle relser nedværdigende forestillinger om dem selv. tilfælde stræber de nærmest efter at bekende sig til anoreksien, og dyrker det som en »religion«. Der findes eksempelvis ’Anas 10 bud’, som er nogle retningslinjer, der dikterer, hvordan man lever en »Ana-livsstil«. »Hvis ikke du er tynd, er du ikke attraktiv« og »Du skal ikke spise uden at føle skam« er to af Ana’s bud, som mange med anoreksi lever efter, og som går igen på mange af siderne.

Det er et sted, hvor de føler, at de er gode til noget

Tilflugtssted fra omgivelserne Traditionelt set har spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd oftest foregået i skjul. Mennesker der kæmper med disse problematikker har derfor tendens til at isolere sig fra omverden, fordi de skammer sig, eller fordi de ikke vil være til besvær for andre. Lidelsen æder sig ind på livets forskellige arenaer, således at der til sidst ikke er plads til andet i deres liv. De er derfor ofte ensomme. Dette er netop årsagen til, at disse onlinefællesskaber opstår. Derudover er det et sted, hvor de føler, at de er gode til noget. Til forskel fra det øvrige samfund er det et sted, hvor de er »eksperterne«. På de fleste onlinefællesskaber handler det om at støtte sig selv til at dyrke lidelsen, mens enkelte har fokus på at komme væk fra sygdommen og dermed ændre adfærd. Omgivelserne har som nævnt ofte svært ved at forstå og håndtere de handlinger, som personer med spiseforstyrrelser eller selvskade påfører sig. Ved at dokumentere deres lidelser på de sociale medier opfyldes et behov for at kommunikere følelser og tanker i forbindelse med deres lidelse. I fællesskaberne kan de udtrykke og eksponere deres handlinger uden at møde omverdenens foragt og manglende forståelse. Det er således en anonym og tryg platform.


23 INSTAGRAM

Instagram har ligesom andre lignende billedtjenester indsat en advarsel, når man søger på bestemte hashtags, som kunne være relateret til spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd.

I skrivende stund ligger der 2.859.080 billeder på Instagram under #cutting – Det er over 300.000 flere end for blot 3 måneder siden.

Identitetsskabende netværk Et nyt begreb »thinspiration« er opstået på de sociale medier. Begrebet dækker over billeder og citater, der uploades på de sociale medier samt på pro-ana og pro-mia hjemmesiderne. Billederne indeholder eksempelvis ekstremt tynde modeller eller kendisser, som skal inspirere dem selv og andre til at efterstræbe dette idealbillede. Disse onlinefællesskaber er således en form for et identitetsskabende forum, hvor de oplever ros og anerkendelse fra de andre brugere, når de f.eks. har tabt sig eller undladt at spise. En bekræftelse som mange af disse mennesker netop higer efter. De bakker derfor hinanden op om, at deres sulteprojekt ikke er en sygdom. Dette skyldes, at spiseforstyrrelsen er en overlevelsesstrategi, som de er strækslagne for at miste. Mange når til et punkt, hvor spiseforstyrrelsen har overtaget deres liv. Og de ved ikke, hvem de er uden den. Det er ikke ualmindeligt at have flere f.eks. Instagram-profiler. En del af de personer der lider af en spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd har både en offentlig og hemmelig profil. Den offentlige profil bruges til almindelig færden på de sociale medier, hvor de måske lige-


24 frem hjælper og støtter andre til at komme ud af deres spiseforstyrrelse eller selvskade, mens den hemmelige profil bruges til at kommunikere deres egne lidelser. Det er på denne profil, at den tynde krop eller sårene fra brandmærker vises frem.

Regelmæssige besøg på disse sider kan have konsekvenser

Opmuntring til spiseforstyrrelse og selvskade Mange af dem, der f.eks. står bag pro-ana siderne, fastslår, at siderne ikke har til formål at få andre til at udvikle en spiseforstyrrelse eller skade sig selv. Derfor advarer flere af hjemmesiderne og profilerne udenforstående om at kigge med. Siderne bliver primært brugt til at opmuntre sig selv eller andre, der er i samme situation til at vedligeholde adfærden. Det er således en formidlingskanal til folk, der allerede dyrker sygdommene. Undersøgelser peger dog på, at regelmæssigt besøg på sider kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for sårbare mennesker eller for mennesker, der allerede kæmper med en spiseforstyrrelse eller selvskade. En undersøgelse viser, at 69 % af de mennesker, der er i behandling for en spiseforstyrrelse, får et længere sygdomsforløb ved at benytte disse onlinefællesskaber3.

Billede fra blog/hjemmeside, hvor det »anorektiske look« dyrkes under statementet- Bones are beautiful

Følelsen af utilstrækkelighed og lavt selvværd går ofte igen hos mennesker, der kæmper med spiseforstyrrelser og selvskade.

Forbud er ikke vejen frem En umiddelbar reaktion på onlinefællesskabernes voldsomme billeder og opfordringer kunne være at forbyde og fordømme disse. Dette er allerede en realitet i flere lande, hvor f.eks. Frankrig direkte har gjort

3

 ooldridge, T., Mok, C. & Chiu, S. »Content Analysis of Male Participants in Pro-Eating W Disorder Web Sites« i: Eating Disorders. 2014: 22:97-110


25 det strafbart at eksponere sin spiseforstyrrelse på nettet4. LMS mener ikke, at man løser problemet ved at forbyde disse onlinefællesskaber, da man frygter, at konsekvensen bliver, at sygdommene tabuiseres yderligere. Nye måder at kommunikere på opstår så snart et andet lukkes ned. Når f.eks. Instagram forbyder visse hashtags, som f.eks. #proana, opstår blot nye hashtags stavet på en alternativ måde. Dertil kommer, at forbud signalerer skamfuldhed, hvilket kan resultere i, at der ikke opsøges den hjælp, som en spiseforstyrrelse Billeder af selvskader florerer på de sociale eller selvskade kræver. I stedet for at medier. lukke disse onlinefællesskaber ned, mener LMS, at man i højere grad bør bruge onlinefællesskaberne til at give brugerne støtte og rådgivning. Helt konkret kan man efterlade kommentarer på hjemmesider eller billeder, hvor man gør opmærksom på, at der er hjælp at hente samt kontaktoplysninger til rådgivningstilbud. Derudover er det vigtigt, at man griber ind tidligt i sygdomsforløbet. Nøglen til at reducere utilsigtede konsekvenser ved færden på disse fællesskaber er således forebyggelse. Det er essentielt, at fagpersoner, forældre og pårørende får større viden om disse onlinefællesskaber samt om spiseforstyrrelser og selvskade generelt. Det er nemlig helt afgørende, at dem der har en risikoadfærd mødes med støtte og omsorg, før en reel adfærdsændring kan blive til virkelighed. Sandra Amalie Lacoppidan er projektleder hos ViOSS – Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade, Sabine Elm Klinker er sociolog og leder af ViOSS og Nanna Birksø Quvang er kursus- og projektleder hos LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

4

 arvajal, D. »French legislators approve law against Web sites encouraging anorexia and C bulimia« i: The New York Times. 15. April 2008

Onlinefællesskaberne bør bruges til at give brugerne støtte


26

Nye Fællesskaber giver lighed i sundhed Nye fællesskaber skaber lighed i sundhed. Det sundhedsfaglige netværk ’Sund By Netværket’1 har skabt et ’Netværk for Fællesskabsagenter’. Netværket handler om at skabe nye fællesskaber borger og kommune imellem. Baggrunden er den paradoksale samfundssituation, hvor man på trods af massive investeringer i velfærd og en generelt bedre sundhedsinstitution, stadig har en lige så stor ulighed i sundhed i dag, som man havde for 20 år siden. Der er brug for at tænke i en ny form for sundhedsindsats, og det er her, at det nye netværk skal spille en rolle. AF JONATHAN FAARBORG LEHMANN

Intentionen er at styrke lokalsamfundet

Netværk for Fællesskabsagenter styrker lokalsamfundet Sund By Netværket arbejder for at skabe mere lighed i sundhed. Det kan man blandt andet gøre ved at skabe nye fællesskaber, hvor kommune og borger har mulighed for at deltage i et konstruktivt forhold til hinanden. Fællesskaber, der danner rum for samskabelse. Sund By Netværket iværksatte for et år siden et omfattende projekt, der bygger på samskabelsesidéen. Projektet hedder ’Netværk for Fællesskabsagenter’ og involverer 20 kommuner. Intentionen med netværket er at styrke lokalsamfundet for på den måde at komme i kontakt med borgere, som ikke tager imod de eksisterende sundhedstilbud. At være på kanten af det offentlige; at samskabe og understøtte aktivt medborgerskab som middel til at fremme lighed er dermed formålet med projektet. Et redskab til at nå målet er at få frivillige ildsjæle til at hjælpe kommunerne. Ildsjælene kaldes ’fællesskabsagenter’. 1 Sund By Netværket er Danmarks største sundhedsfaglige netværk bestående af 59 kommuner og to regioner, der samarbejder og gensidigt inspirerer hinanden i arbejdet med at udvikle og implementere det lokale folkesundhedsarbejde. Sund By Netværket er en del af WHO Healthy Cities Network. Læs mere på www.sund-by-net.dk.


27 I løbet af 2014 er det målet, at hver kommune skal rekruttere fem fællesskabsagenter til et lokalt ’Netværk for Fællesskabsagenter’. En fællesskabsagent er defineret som en frivillig borger, der har ressourcerne og viljen til at styrke sit eget lokalsamfund. Agenten arbejder tæt sammen med de kommunalt ansatte, som bidrager med økonomiske midler fra kommunen. Resultaterne af indsatsen er allerede synlige, og vil blive udfoldet i denne artikel. Det er derfor også intentionen, at projektet bliver videreudviklet i fremtiden. »Det brede sundhedsbegreb« – et kontekstafhængigt blik på sundhed Hos Sund By Netværket arbejder man med »det brede sundhedsbegreb«, som dækker over en mere kontekstafhængig form for sundhed. I denne optik, som også er WHOs (World Health Organization) definition, handler sundhed om mere end blot fraværet af sygdom. Sundhed drejer sig om at skabe en trivsel for alle, hvor man er i stand til at leve det liv, man selv gerne vil leve. Dette afspejles også i tanken om Netværk for Fællesskabsagenter, hvor der ikke findes noget normativt og prædefineret mål for, hvornår borgerne i kommunerne er sunde. Her er det op til kommunen at facilitere et miljø, hvor den enkelte borger har mulighed for at opleve sig selv som sund. Yderligere dækker sundhedsbegrebet over en bredere forståelse af sygdom. Sygdom kan være lige usundt, hvad end det drejer sig om mental sygdom (så som depression, spiseforstyrrelse eller social angst) eller fysisk sygdom (som diskosprolaps, rygerlunger eller kræft). Det er derfor vigtigt at være opmærksom på begge dele, når man opretter nye fællesskaber. »Der bør […] afsættes penge til at skabe robuste lokalsamfund i både byerne og på landet. Det er værd at huske på, at ensomhed er lige så farligt som at ryge 15 cigaretter om dagen. Derfor er initiativer, som for eksempel væresteder, lokalcentre og borgercafeer også vigtige indsatser i forebyggelsen og reduktion af social ulighed i sundhed.«, siger Otto Ohrt, som er formand for Sund By Netværket. At arbejde med sundhed ud fra den forståelse kræver, at man anskuer alle situationer ud fra en kontekstuel stillingtagen. Det betyder, at man bestræber sig på at begribe hele borgerens individuelle livssituation. På den måde har man mulighed for at skabe vedvarende og holdbare løsninger, som både kommune og borger drager fordel af. Det er denne kontekstuelle stillingtagen, som tanken om samskabelse bygger på.

Samskabelsens styrke – et dynamisk fællesskab Ideen til at fokusere på at styrke lokalsamfundet kommer fra England, hvor et lignende koncept er udviklet og implementeret. Her blev det gennemført under titlen Community Champions. Ideen drejer sig i sin enkelthed om at facilitere en ny form for samarbejde mellem kom-


28

Kommunen skal facilitere sundhed fremfor at påtvinge den

Man skal have modet til at begå fejl

mune og borger, hvor borgeren i større grad bliver herre over sin egen sundhed. Denne tilgang anerkender, at det faglige personale ikke har alle svar. I stedet stræbes der efter at gøre borgere og lokalsamfund i stand til at identificere spørgsmål og problemstillinger og selv finde frem til og skabe løsninger. Empowerment hedder det i sundhedsarbejdets terminologi, fordi det dækker over det forhold, at borgeren kan bibringe handleevner og ejerskab over sine egne beslutninger. Samtidig skaber denne empowerment et robust lokalsamfund, hvor borgere tager sig af hinanden, mens kommunen igangsætter de sundhedstiltag, der er brug for. Denne balance er med til at skabe et forhold mellem kommune og borger, hvor kommunen i større grad kan facilitere sundhed fremfor at påtvinge den. Fællesskabsagenterne er borgere, der afspejler forskelligheden i et lokalområde, og derigennem har en central viden om lokalmiljøet og området, hvilket er uvurderligt, når der skal identificeres huller i eksisterende tilbud og understrege, hvordan de kan blive bedre. »Hvis man skal støtte de borgere, som ikke har ressourcerne til aktivt at søge vores sundhedstilbud, så er man nødt til at sætte ind der, hvor de i forvejen kommer; og det er desværre ikke hos lægen. Vi er derfor nødt til at fokusere meget mere på indsatser i lokalområderne - der hvor folk bor, og i de offentlige institutioner, hvor man i forvejen har kontakt med dem, som jobcentre, væresteder etc.«, siger Otto Ohrt. Og det er denne tilgang, der på længere sigt kan vise sig at føre til forbedret sundhed og trivsel og samtidig være mere omkostningseffektiv, fordi den bruger lokale borgeres erfaring og viden til at designe bedre afpassede, effektive og langtidsholdbare sundhedsydelser. Flere undersøgelser viser, at socialt udsatte borgere henvender sig for lidt hos lægen eller i kommunale sundhedscentre, hvilket resulterer i, at muligheden for forebyggelse hæmmes signifikant. Det er derfor, med udgangspunkt i erfaringerne fra England, at konceptet om samskabelse viser sig brugbart. Faktisk viser erfaringen fra England, at metoden er med til at styrke lokalsamfundet, da et mere dynamisk og sammenhængsdygtigt lokalsamfund kan resultere i hurtigere opsporing af sundhedsmæssige problemer.

Modet til at begå fejl Hvad der på tegnebrættet ligner den bedste løsning, kan dog til tider vise sig at komme i stærk modvind, når planerne realiseres. Sådan er det også med et projekt som Netværk for Fælleskabsagenter. Her er det derfor vigtigt at holde sig for øje, at samskabelse altid sker i sin kontekst. Med det menes der, at et samarbejde mellem kommune og borger aldrig kan planlægges til punkt og prikke fra det kommunale kontor. »Man skal have modet til at begå fejl. At fejle er vejen til bedre samskabelse.


29 Hvis man ikke begår fejl i samarbejdet, så betyder det faktisk, at man slet ikke er begyndt på samskabelsen«, siger sekretariatschef for Sund By Netværket, Peter Holm Vilstrup. Et eksempel på lige præcis dette forhold mellem teori og praksis er en oplevelse med projektet i boligområdet Herredsvang Hasle, Aarhus. Fællesskabsagenterne har her forsøgt sig med tre forskellige initiativer, som beboerne selv har ønsket at søsætte. Undervisning i brug af eboks, NemID og generel internetbrug har flere af de yngre beboere sat i gang med midler fra Aarhus Kommune. Fremvisninger af kulturhusets forskellige aktiviteter bliver fremover varetaget af beboerne selv, således at de, der endnu ikke kender til mulighederne, vil blive præsenteret for dem. Og endelig har en større gruppe kvinder ønsket at lave en madgruppe, hvilket er blevet imødekommet efter bedste evne. Det er dog netop her, at forholdet mellem teori og praksis kræver modet til at fejle. Kvindegruppen består hovedsageligt af somaliere, som ikke taler dansk. I kommunen taler de ikke somali, hvilket udfordrer kommunikationen. Dertil er kvinderne endnu ikke bekendt med selve grundtanken bag samskabelse, hvilket betyder at de fleste regner med, at Aarhus Kommune sørger for praktikaliteterne bag madgruppen. Eftersom hele ideen bygger på, at det nye fællesskab opstår i det arbejde, man sammen lægger i et projekt, er det nødvendigt, at dette forhold bliver ordentligt forklaret, og at alle er enige om projektets retning. Fællesskabsagenterne i Herredsvang Hasle og fra Aarhus kommune har gode muligheder for at skabe sig et stærkere fællesskab – men det kræver modet til samskabelse.

Succesfuldt caféliv i Slagelse Et andet eksempel på samskabelse, der genererer et nyt fællesskab, kan findes i Slagelse Kommune. Atkær Centret i Dalmose har fået sig en ny café, da fællesskabsagenterne i samarbejde med Slagelse Kommune har sat gang i projektet. Caféen er et eksempel på, hvordan et projekt der har til hovedformål at styrke lokalsammenholdet i praksis er noget helt andet, end en café der blot har til at formål at tjene penge. »Caféen havde været lukket længe, men så var vi nogle frivillige, der syntes, at vi skulle have den åbnet igen. Jeg og de andre frivillige blev så headhuntet, fordi vi allerede havde gang i cafeen. Så var det oplagt, at vi blev fællesskabsagenter«, siger Bodil Rasmussen, som suppleres af Jørgen Andersen, der er ansat ved kommunen i Slagelse: »alle mennesker er interesserede i at have et eller andet fællesskab«, og dette fællesskab er jo netop, hvad Netværk for Fællesskabsagenter handler om. Caféen er et godt eksempel på nogle af de resultater fællesskabsagenterne og kommunerne arbejder sammen om at skabe.


30 FAKTA Sund By Netværket er Danmarks største sundhedsfaglige netværk bestående af 59 kommuner og to regioner, der samarbejder og gensidigt inspirerer hinanden i arbejdet med at udvikle og implementere det lokale folkesundhedsarbejde. Sund By Netværket arbejder inden for fire hovedindsatsområder: Forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af politikområder internt i kommunen og på tværs af landet, lighed i sundhed ved at skabe gode muligheder for et sundt liv for alle borgere, strukturel forebyggelse for at øge effekten af forebyggelsesindsatsen, og styrket faglighed inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Sund By Netværket er en del af WHO Healthy Cities Network. Læs mere på www.sund-by-net.dk. En fællesskabsagent er en frivillig borger, der aktivt hjælper til med at skabe et robust lokalsamfund. I tæt samarbejde med kommunen igangsætter agenten initiativer, der involverer andre borgere og skaber et stærkere sammenhold.

Det er i opretholdelsen af fælleskaber, at det robuste lokalsamfund skabes

Samskabelse om nye fællesskaber Det er i opretholdelsen af fællesskaber, som eksemplerne her fra Aarhus og Slagelse, at det robuste lokalsamfund kan skabes. Sundhed og velvære hænger uløseligt sammen med et miljø, hvor man føler sig godt tilpas. En stor del af at føle sig godt tilpas drejer sig om at føle sig empowered. Det kan lade sig gøre, hvis man ved hjælp af samskabelse formår at skabe nye fællesskaber. Én måde at arbejde for en større lighed i sundhed er derfor at vende sig mod samskabelse, som på længere sigt kan vise sig at skabe nye fællesskaber, som sikrer en bæredygtig sundhedsforebyggelse. For at denne »ligning« skal kunne gennemføres i praksis, er det dog essentielt, at man tør møde den virkelige verden og ikke lader sig slå ud af alle de bump på vejen, som man med garanti vil opleve. Modet til at fejle er en nødvendighed, hvis man vil give sig i kast med samskabelse. Man må etablere et åbent rum, hvor borger og kommune har mulighed for at samarbejde. Dette betyder nødvendigvis, at man også må arbejde på at skabe et ligeværdigt magtforhold mellem borger og kommune, et fællesskab, der åbner for inddragelse af uudnyttede ressourcer. Det er samtidig en mulighed for at invitere nogle af de mennesker med, som kunne få allermest gavn af vores mulige fælles sundhedstilbud. Derved kommer vi et skridt nærmere i at få fat i løsningerne på den ulighed i sundhed, som vi i Danmark indtil nu, ikke har evnet at gøre noget ved. Jonathan Faarborg Lehmann er Antropolog og ansat i Sund By Netværket.


31

1960erne var mere end ungdomsoprør og larm. Det var en tid, der for alvor ændrede vort samfund og dets traditionelle langsomme udvikling. Mange nye tanker og nye handleformer så dagens lys. AF HANNE REINTOFT

En nye kvindebevægelse var opstået, og generelt ville kvinderne ud på arbejdsmarkedet. For en gangs skyld passede kvindekravene som fod i hose til den begyndende højkonjunktur. Arbejdsmarkedet ville gerne have dem. Det rejste et samfundsproblem. Den hjemmearbejdende kvinde havde ikke blot passet hjem og børn, men også i høj grad familiens ældre. Bare i mit barndomshjem husede vi farfar og mors demente moster. Socialpolitik har altid skullet dække befolkningens sociale behov, men også arbejdsmarkedet krav om arbejdskraft, rehabilitering af syg eller skadet arbejdskraft og forsørgelse af de ikke længere arbejdsduelige. Nu skulle samfundet også organisere børnepasning og ældrepleje. Revalidering og uddannelse hørte også til nye tiders program. I 1964 nedsatte et enigt folketing en socialkommission. Det blev en stor, dygtig kommission, der byggede på videnskab, forskning og politisk vilje. Velfærdssamfundet var under hastig udvikling. Det blev ikke blot politikernes og kommissionens sag, men en folkesag. Der var hed debat. Alle engagerede sig. Fagbevægelsen, embedsmændene, lægerne, socialarbejderne og i høj grad

også pressen. Nye debatbøger så dagens lys, kronikker, møder og diskussioner. De fleste troede, at det, der nu blev skabt, var ny tids blivende samfund. Så kom i 1980erne lavkonjunktur, massearbejdsløshed, genoplivning af 1930ernes foragt for de ledige. Velfærdsprojektet gik først i stå. Mindre nedskæringer i 1980erne og i 90erne blev der skåret ca. 30 mia. i de sociale foranstaltninger. I begyndelsen af 00erne bevarede man nogenlunde status quo, men ved den bristede boligboble og ny lavkonjunktur satte VK regeringen store nedskæringer ind. Efterløn og dagpenge skulle svært forringes. Mange troede vel, at den nye regering fra 2011 ville standse massakren, men anderledes gik det. Vort velfærdssamfund er nu under nedbrydning. Reform af fleksjob-ordningen, af kontanthjælpen, førtidspensionsordningen – katastrofalt – gennemførelse af VK regeringens halvering af dagpengeperioden og den totale udhuling af efterlønsordningen. Det er de store, kendte forandringer, men konstant foretages der også andre former for udhuling af tryghed og velfærd. Der spares hårdt på vore handicappede medborgere og selvfølgelig mest på de svageste - de psykisk udviklingshæmmede. Vores bedste sociale værktøj revalidering tages stadig

KLUMME

Tidernes skiften


KLUMME

32 sjældnere i anvendelse, mens virksomhedspraktikker og løntilskudsordninger florerer til gavn for erhvervsliv og ulempe for skatteborgerne. Hjemmehjælpen er under afvikling og det lader til, at man har glemt, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, og fikse ideer florerer om, at de igen kan pleje gamle plejetrængende og syge familiemedlemmer. Alt dette foregår i den dybeste tavshed. Med få undtagelser er det næsten umuligt at få pressen til at interessere sig for de sociale tragedier, der udspiller sig på alle niveauer i vort samfund. Fagbevægelsen er meget stille. Socialarbejderne har ikke mindst på jobcentrene ladet sig omskole til altid at stile efter afslag, at fokusere på undertrykkelse og ydmygelse og se gennem fingrene med de utallige kommunale lovovertrædelser. Debat er der ikke meget af, og debatbøger udkommer sjældent. Lægerne, der

kender måden, som vi behandler vore alvorligt syge på, er stort set tavse som graven. De virkelig fattiggjorte har trukket sig tilbage i dyb isolation. Man ser dem heldigvis ikke og gider heller ikke høre om dem. Både de fattige og rige isolerer sig i deres »egne« boligområder. Børn udsættes gang på gang for kommunal vanrøgt. Forargelsen oser, men kravene til samfundet udebliver. Hvordan kan et samfund, der med succes udbyggede et velfungerende socialt tryghedssystem forandre sig så voldsomt på omkring 4. årtier? Vi kommer til at spørge os selv og selv finde svarene. Næsten alle vore politikere er »markedets« folk, der kun tænker i økonomi og vækst, men ikke magter de store menneskelige og kulturelle udfordringer.

ANNONCE

Fik du læst …

Få alle 6 numre for 350,- årligt (abonnement) Eller bliv medlem og få alle 6 numre for 290,- årligt 160,- årligt for overførselsindkomster


33

AF OLE MELDGAARD, INTERNATIONALT UDVALG

EU’s 2020-strategi er nået halvvej gennem perioden og bliver nu midtvejsevalueret. 2020-strategien har bl.a. mål for reduktion af fattigdom og social eksklusion i medlemslandene. Frem mod 2020 er det målet at løfte mindst 20 millioner mennesker ud af risikoen for fattigdom. Det mål er EU-landene langt fra at nå. Tværtimod. I stedet for at reducere antallet er der kommet 10 millioner flere mennesker i risikogruppen siden 2009, så der nu er 124 millioner mennesker, der er truet af fattigdom og social eksklusion. 17 pct. er i fare for indkomstfattigdom, 10 pct. lever i husholdninger med lav arbejdsintensitet, og 10 pct. af EU-borgerne lider materielle afsavn. Samlet drejer det sig om 24,8 pct., som lever i skyggen af fattigdom og social eksklusion. Aldrig tidligere har der været så mange i risikogruppen efter de kriterier, som EU anvender, og det er højst utænkeligt at EU vil nå målet baseret på de nuværende resultater. EU-landene er også et godt stykke fra at opfylde målet for beskæftigelse. Også her er det gået den forkerte vej de senere år med procentvis færre i beskæftigelse, og arbejdsløsheden er steget. Dermed er en af strategiens egne hovedredskaber for fattigdomsbekæmpelse, nemlig beskæftigelse, ikke kommet til udfoldelse som forudsat. Der er her et fænomen, man yderligere skal være opmærksom på. Selv om folk får et job er det ikke ensbetydende med at de bliver løftet ud af fattigdom. Omfanget af in-work poverty er steget markant de

sidste ti år i EU, det vil sige folk er fattige, selv om de har et job, og det påvirker nu næsten 10 pct. af befolkningen i den arbejdsføre alder. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at øge beskæftigelsen, jobkvaliteten skal øges, hvis fattigdom skal bekæmpes gennem beskæftigelse. Den stigende fattigdom i EU-landene skyldes især flere working-poor og den form for fattigdom, som medfører afsavn. Situationen er især alvorlig for de unge med en arbejdsløshedsprocent på 24 (i 2012) og med flere unge uden for uddannelsessystemet. Knap 30 pct. af EU’s unge er i risiko for fattigdom og eksklusion. De underliggende politikker i 2020strategien har således ikke virket tilstrækkeligt, og de er ikke kommet en meget stor del af Eu’s befolkning til gode, og de har i nogle tilfælde virket kontraproduktivt. Strategier om inklusiv vækst og aktiv inklusion og den sociale investeringspakke har f.eks. ikke haft den ønskede effekt på bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse. Væsentlige politikker i 2020-strategien er blevet undermineret af krisepolitikken, især de foretagne nedskæringer på de offentlige budgetter og stramninger over for den brede befolkning og rammer især de mest udsatte i mange lande. Resultatet er blevet en stigende ulighed i EU, som har reduceret unionens sammenhængskraft og som truer med at kaste unionen ud i en social krise, som påpeget af den netop afgåede kommissær for området, Lászlo Andor. Nedskæringspolitikken har i mange tilfælde forværret den økonomiske krise og udhulet den europæiske sociale model, sagde Andor i en tale i sommer.

INTERNATIONALT

EU når ikke fattigdomsmålet


34

LOKALFORENINGER & LANDSFORENINGEN

OFFENTLIGT DEBATMØDE I SOCIALPOLITISK FORENING AARHUS

Utrygheds- og konkurrencestaten Mandag d. 1. december 2014 kl. 19-21.30 Folkestedet, Carl Blochsgade 28, 8000 Århus C Socialpolitisk Forening Aarhus vil forsøge at lægge op til en bredere social- og arbejdsmarkedspolitisk debat om samfundets indretning, aktører i den, og eventuelle visioner for den. ƒƒ Dagpengene og kontanthjælpen udhules. Nyttejob-aktivering erstatter ordinære jobs. ƒƒ Rettigheder formindskes – pligter overføres til de ledige og deres familie/ samboende. ƒƒ Reformerne rammer etnisk skævt. ƒƒ Er arbejderbevægelsens tilkæmpede rettigheder ved at blive afskaffet? ƒƒ Hvilke mål og visioner har Arbejderbevægelsen for samfundets indretning for de arbejdende, i job og i ledighedsperioder? ƒƒ Hvad blev der af målsætningerne Lighed og »Forebyggelse – revalidering – tryghed – trivsel« i social- og arbejdsmarkedspolitikken?

Paneldeltagere: Preben Buchholt – tidl. socialdirektør i Aalborg Line Barfod – advokat, tidl. MF (Enhedslisten) Jens Joel – MF (Socialdemokratiet) En arbejdsløs – A-kassemedlem, ramt af dagpengereform og kontanthjælpsreform Arrangører: Socialpolitisk Forening Århus Integrationsrådet i Århus Kommune DS reg. Nord – og gerne også FOA Århus og/eller 3F.


35 SOCIALPOLITISK FORENINGS ORGANER

Landsstyrelsen Louise Dülch Kristiansen, Dansk Socialrådgiverforening Mads Engholm, cand.scient.anth. Ove Lund, formand for Socialpolitisk Forening Hovedstaden Preben Etwil, redaktionen for Social Politik Ole Rissgaard, SIND Mikkel Warming, 3B / (E) Lotte Andersen, Professionsskolen Metropol Anne Sofie Bøjrup Jørgensen, cand.soc Internationalt udvalg Annelise Murakami, formand Bjørn Christensen Joan Münch

Rasmus Christensen Marianne Skytte Ole Hammer Ole Meldgaard Helle Strauss, obs. (IASSW) Rene Meyrowitsch, obs. (OMEP) Lars Steinov, obs. (AIEJE) Amina Giasso Socialpolitisk Råd Lisbeth Zornig Andersen, Huset Zornig Lasse Bjerg Jørgensen, BUPL Christian Sølyst, LO Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening Jette Høy, FTF Bodil Neujahr, Landsforeningen BoPam + Landsstyrelsen og formændene fra lokalforeningerne dog fra Hovedstaden, Kirsten Windekilde

LOKALFORENINGER Socialpolitisk Forening Hovedstaden Formand Ove Lund, ovelund@raastof.dk

Socialpolitisk Forening Viborg Kontakt post@socialpolitisk-forening.dk

Socialpolitisk Forening Lolland og Falster Formand Anja Sigvard Nielsen, anja@forkanter.dk

Socialpolitisk Forening Aarhus Formand Viggo Jonasen, viggojonasen@gmail.com

Socialpolitisk Forening Nordjylland Formand Mette Tams, mettetams@yahoo.dk

Socialpolitisk Forening Fyn Fungerende formand Bjarne Hansen, bolbrobjarne@yahoo.dk

Socialpolitisk Forening Sydvestjylland Kontakt post@socialpolitisk-forening.dk

SOCIAL POLITIKS REDAKTION Matilde Høybye-Mortensen (ansv.) maho@kora.dk Peter Bundesen peter.bundesen@cdnet.dk Tine Gomard dalbrogomard@mail.dk Preben Etwil meyland@adslhome.dk Nina Særkjær Olsen n_olsen@hotmail.com

Line Askgaard lineaskgaard@gmail.com Anna Diana Møller nordisk.anna@gmail.com Tanja Dall tada@phmetropol.dk Martin Fjording maf@firkant.net Nina Bach Ludvigsen ninabachludvigsen@gmail.com

Hvad er Socialpolitisk Forening? Socialpolitisk Forening samler aktive mennesker, foreninger og organisationer på tværs af faggrænser og politiske skel, for at debattere aktuelle socialpolitiske spørgsmål. F.eks. stigende fattigdom blandt børn og voksne, øget arbejdsløshed, straf og resocialisering og børn og unges mistrivsel. Sammen søger vi at finde nye veje og løsninger på vitale samfundsproblemer.

LANDSFORENINGEN

Formand Robert Olsen, Kofoeds Skole


14.-15. NOV

11. NOV

Kalender 2014 Generalforsamling i Socialpolitisk Forening Nordjylland Samt foredrag om civilsamfundet. Mere info følger pr. mail.

Seminar om fremtidens socialdebat og fortalervirksomhed & møde i Socialpolitisk Råd Oplæg og workshops om sociale udfordringer, den sociale dagsorden og mobilisering af frivillige videnspersoner. Sted: Koefods Skole fredag d. 14. og lørdag d. 15. november Mere info følger på hjemmesiden og pr. mail.

19. NOV

16. NOV

Socialpolitisk Forening til CPH:DOX Oplæg af landstyrelsesmedlem Lotte Andersen og den dansk-spanske kunstner Marc Trensig. Efterfølgende visning af dokumentarfilmen »Demonstration«, som er en dokumentarfilm om det store sammenstød, som fandt sted mellem politi og demonstranter i Barcelona d. 29. marts 2012. Sted: Empire Bio Tid: 16. november klokken 17.30

Kickstartsmøde for netværket Ungdom.net Mere info om oplægsholdere, tidspunkt og sted følger på hjemmesiden og Facebook.

Offentligt debatmøde i Socialpolitisk Forening Aarhus 1. DEC

Socialpolitisk Forening Aarhus lægger op til en bredere social- og arbejdsmarkedspolitisk debat om samfundets indretning, aktører i den, og eventuelle visioner for den. Se mere info på s. 34 i bladet

9. DEC

Utrygheds- og konkurrencestaten

Juleafslutning i Socialpolitisk Forening Nordjylland

Sted: Folkestedet, Carl Blochsgade 28, 8000 Århus C Tid: Mandag d. 1. december 2014 kl. 19-21.30

Medlemsmøde om planlægning af arrangementer forår 2015

Social Politik Nr. 5, 2014 - Nye fællesskaber  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you