Grobund 3 2015

Page 1

03| 2015 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

APP’solut uundværlig

6

Udvidelse til 1000 køer sat på stand by

16-18

Når køer er ren lidenskab

7


grobund 2

INDHOLD

Foto: Jens Tønnesen

GROBUND Grobund nr. 03 · 2015 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

APP’solut uundværlig

6

Jysk Landbrugsrådgivnings app til smartphones er god og gratis

Når køer er ren lidenskab

7

Med en rådgiver som Jytte Kurtzmann er der ikke langt fra sparring til spanking

§3 stoppede byggeplaner

13-15

Så får Danmark en ny regering. Blev det en ny blå regering – eller en ny variant af Helle Thornings røde regime? Som landboforeningsformand har jeg nogle meget præcise ønsker til den nye regering, og ønskerne er helt uafhængige af, hvem der danner regering og bliver statsminister.

Vækstagenter fandt et bedre alternativ

Udvidelse til 1000 køer på stand by

16-18

Valgte alternativ, der giver penge på bundlinjen nu

Pilen peger på Svend

22

Ni kæmper om at vinde rugmatchen

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

28. august 2015 13.000 stk. Lisa Jensen Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

Mit første ønske til vores nye regering er: Vis lederskab! Forhold jer helhjertet og ærligt til, hvad I vil med dansk landbrug. Lyt til praktikere og brug jeres sunde fornuft. Giv plads til både konventionelt og økologisk landbrug. Påtag jer ansvaret for, at jeres politik omsættes til handling. Vi har gang på gang oplevet, at der ikke er overensstemmelse mellem den politiske linje og den lovgivning, vi endte op med. Regeringen tog ikke det ansvar på sig at tjekke, om embedsmænd senere i lovgivningsprocessen forvanskede det oprindelige


grobund 3

FORMANDEN

Hvor skal vi hen, du? budskab. Lovgivningen blev ikke fulgt til dørs! Regeringen sørgede heller ikke for, at de nye love kunne holde i retten. Bogstavelig talt. Og hvad er det for et samfund, hvor man som borger skal køre retssager mod staten om statens egne love!? Selvfølgelig kan man som borger ranke sig over, at man bor i et land, hvor domstolene udfører deres arbejde og kalder en spade for en spade – også når spaden er en regering. Men noget kønt syn har det ikke været, at love om randzoner og vandplaner har været så sjuskede og ugennemtænkte, at de endte med at blive kendt ulovlige.

De skal være baseret på saglighed og faglighed. Mit andet ønske er: Lyt mindre til minoriteter.

“Vi håber, den nye regering passer godt på landbruget”

Så uanset hvem der sætter sig i regeringskontorerne, så appellerer jeg til, at der bliver arbejdet grundigt og samvittighedsfuldt med lovene.

Minoriteter har alt for let ved at sætte den politiske dagsorden. De har lov at have deres mærkesager, men det er skræmmende og udemokratisk, hvis de fylder for meget. Mit tredje ønske er: Giv os mere kvælstof! Den fuldkommen uholdbare undergødskning må stoppe. Er det da ikke ufatteligt, at vi i dette land – der har alle de naturlige forudsætninger for at producere livsnødvendige fødevarer – må kæmpe en kamp for at få lov at være her. Det er en kendsgerning, at

danske landmænd nu igennem 20 år har produceret mere, samtidig med at vi har mindsket miljøbelastningen. Nu er vi nået dertil, hvor vi sulter afgrøderne – og dermed skyder vi som samfund os selv i foden. Inden valget enedes VKO om en landbrugspakke, der indeholder aftaler om en hurtigere målrettet miljøregulering, tilladelse til flere svin pr. ha, fjernelse af randzoner og andre vigtige forslag, der vil lette vilkårene for landbruget. Den gamle, røde regering havde en erhvervs- og vækstminister, der sagde, at regeringen ville gøre fødevareklyngen til fremtidens væksterhverv… Ak ja. Flot lød det, men den fugl kom nu aldrig op at flyve! Os, der er i erhvervet, har brug for en afklaring på, hvad vi skal. Der er muligheder

nok – vi vil gerne være med til at udnytte dem. Held og lykke til den nye regering. Uanset hvem der står med regeringsmagten fremover, står de med vores erhvervs skæbne i hænderne. Vi håber, de passer godt på landbruget.

Af Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug


grobund 4

POLITISK ARBEJDE

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretskonsulent Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

KL's formand hørte om markvand Taskforce Gruppen Markvand med Bjarne Larsen, Jysk Landbrug, i spidsen, har haft lejlighed til at fortælle om markvandings betydning ved et møde med borgmester Jørgen Pedersen, Kolding, i hans egenskab som formand for Kommunernes Landsforening. Taskforcegruppen dækker hele det midt- og vestjyske område fra grænsen til Struer. I området findes halvdelen af landets kvæg og 80% af landets kartoffelproduktion, og netop majs til foder og kartofler giver et markant merudbytte, hvis der er mulighed for vanding. Taskforcegruppen argumenterede for, at al faglighed taler for, at det er muligt at åbne op for tildeling af mere markvand. Det er en kendsgerning, at det eksisterende administrationsgrundlag skal erstattes af et nyt, og derfor presser landbruget nu kommunerne for at blive klar til vandingssæsonen 2016. Et nyt administrationsgrundlag ventes at blive væsentligt lempet i forhold til nu, fx anslår landboretsrådgiver, Per Vinther, at det i halvdelen

af Billund Kommune næste år burde blive muligt at få tildelt mere markvand – nemlig fra de “røde områder”, hvor der nu er lukket helt ned for mere vand og nye tilladelser.

Vejle Kommune trækker formulering I arbejdet med Naturkvalitetsplan 2015-2025 i Vejle Kommune protesterede landboorganisationerne i marts måned over, hvad landbruget opfattede som et forsøg på overimplementering. I helt særlige tilfælde ville kommunen kunne stille krav, der gik ud over den generelle lovgivning, hvis kommunen vurderede, at det var nødvendigt for at sikre næringsfølsomme naturområder. Landboorganisationerne mener, at der i forvejen er skrappe natur- og miljøregler, og at Vejle Kommune skabte usikkerhed for landbrugserhvervet ved at tiltage sig yderligere beføjelser. På baggrund af denne argumentation er den kritiserede formulering nu pillet ud af Naturkvalitetsplanen.

I clinch med Vejen Kommune Jysk Landbrug og Vejen Kommune er røget uklar om kommunens forslag til nitratfølsomme indsats-områder. Først meddelte kommunen i 2014, at indsatsplanen for Bække-Klelund-området alene ville omfatte rådgivning og oplysning til landbruget, og ikke regulering på dyrkningsfladen. Men pludselig er Jysk Landbrug nu blevet konfronteret med et forslag fra Vejen Kommune med meget skrappe krav til husdyrbrugenes udledning af nitrat fra rodzonen. Kommunen blev prompte kontaktet, og nu er man i dialog om en mere spiselig løsning, end det meget restriktive forslag fra kommunen.

Foretræde for Miljøudvalg Claus Christensen har som formand for Sydvestjysk Landboforening været til foretræde for Folketingets Miljøudvalg sammen med Hans Jørgen Krogh, et medlem, der er kommet i klemme i forbindelse med overgangen til den nye EU-reform.

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Hans Jørgen Krogh driver sin store lammeproduktion næsten 100% økologisk, men vil blive påført et stort tab, hvis han overgår helt til økologi. Omvendt mister han sine nuværende tilskud, hvis han fortsætter uændret drift. Desværre er der ingen let løsning på problematikken. Hans Jørgen Krogh håber på, at han måske kan få hjælp af en ny regering. Der burde have været en sum til dem, der kommer i klemme mellem økologi/konventionel, mener Claus Christensen.

Presser på for fleksibilitet Kommunerne har et vist råderum inden for husdyrloven, og Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening presser hårdt på for at få kommunerne til at udvise så stor fleksibilitet som muligt. Ønskerne er blevet fremlagt på møder med de kommunale forvaltninger, og blandt de centrale punkter er: • Fleksibilitet, så en landmand kan hæve ydelsen hos sine køer, uden at blive mødt med et krav om ny miljøgodkendelse – forudsat at han har fundet afsætning for den ekstra mængde


grobund 5 husdyrgødning, der følger af en øget produktion. • Fleksibilitet, så et skift i vægtgrænse for de svin, slagterierne efterspørger, ikke udløser krav om ny miljøgodkendelse. • Fleksibilitet, så en mælkeproducent kan skifte til fiberstrøelse på baggrund af en meget enkel tillægsgodkendelse. • Fleksibilitet, hvis situationen er den, at man tidsmæssigt eller økonomisk er kommet i klemme i forhold til udnyttelsesfristen på en miljøgodkendelse til et byggeri. Her ønsker man, at det skal være lovligt i et vist omfang at gøre brug af den nye miljøgodkendelse i nudriften, hvis man holder sig inden for tidsfristen og de givne emissionskrav. Såfremt man som medlem ønsker at vide, hvilken betydning, lempelserne har på ens bedrift, bedes man kontakte Jysk Landbrugsrådgivnings miljøafdeling.

Særligt værdifulde landbrugsområder I høringssvar har landboforeningerne tydeligt markeret, at der er udpeget for lidt jord som SVL-områder (særligt værdifulde landbrugsområder). Sagen er drøftet med repræsentanter for landboforeningerne i et lokalt borgmesterudvalg, og resultatet er en politisk tilkendegivelse af, at der fortsat kan ske en udvikling og en landbrugsmæssig drift i områder, der IKKE er udpeget. Princippet er: Samme muligheder uden for som inden for SVL-områder, bortset naturligvis fra naturområder, og områder, der er konkrete bymæssige planer for, etc.

Høringssvar på vandområdeplanerne De otte landøkonomiske foreninger i Syd- og Sønderjylland udarbejder i fællesskab et høringssvar

på vandområdeplanerne. Høringssvaret offentliggøres på jlbr.dk. Høringsfristen er den 23. juni. Samme dag er fristen for, at landmænd indsender individuelle høringssvar. Det er også beskrevet på jlbr.dk.

Naturprojekt i Ribemarsken Esbjerg Kommune er ved at undersøge, om det er muligt at gennemføre en genåbning af nogle afsnørede åslynger på Ribe Å vest for Ribe, uden at det forringer mulighederne for at drive landbrug i Ribemarsken. På et møde i sidste måned har lodsejerne udtalt deres støtte til en løsning, hvor åslyngerne genåbnes, men hvor der anlægges en barriere (spuns) øverst i gennemskæringen, som sikrer, at en større del af åens vandføring strømmer gennem åslyngerne. Den løsning forudsætter, at der anlægges en form for sluse, så der fortsat kan sejles på åen. Dette scenarie er et af tre, der arbejdes videre med i en forundersøgelse, som offentliggøres, så snart den er færdig.

Nu er du medlem af Danske Vandløb TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

Alle medlemmer af Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening er nu medlemmer af foreningen Danske Vandløb, der ønsker at forebygge, at ødelæggende oversvømmelser påfører lodsejere langs vandløb store tab. De to landboforeninger har tegnet et medlemskab, der dækker alle foreningens medlemmer. Det unikke ved Danske Vandløb er, at der her er skabt et “partnerskab mod oversvømmelser” mellem husejere og landmænd.

MED TELEFONEN SOM VÅBEN Danske Vandløb har udviklet en fleksibel løsning til registrering og dokumentering af forhold vedrørende drift og vedligeholdelse af vandløb. Det sker med en app, der hentes gratis i App Store eller på Google Play. App’en hedder “Vildsvin og vandløb”, fordi den er udgivet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, som opfordrer til, at også iagttagelser af vildsvin indberettes.

HALTER VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSEN? Med vandløbsapp’en på din smartphone kan du registrere, dokumentere og fremsende rapport til den lokale vandløbsmyndighed om forhold, der ikke lever op til det pågældende vandløbsregulativ. App’en registrerer din position med GPS, og der er derfor dokumentation for, hvor din registrering er foretaget. En indrapportering kan fx lyde “helt tilgroet strømrende bestående af tagrør”. Derefter kan der tages op til tre fotos af det tilgroede vandløb, hvorefter positionen angives på et kort, der indsendes ved tryk på knappen “Indsend”. De indrapporterede fakta overføres til en database, og indsenderen får automatisk tilsendt en mail til sin indbakke med det link, der skal bruges til at udskrive en PDF-rapport. Du kan læse mere om brugen af app’en på danskevandloeb.dk.

For dig, der har randzoner Har man randzoner på sit areal, kan man søge om tilskud til teknologier, der kan reducere kvælstofudledning og brug af pesticider. På grund af valgudskrivelsen er iværksættelsen af denne ansøgningsrunde udskudt, og den bliver næppe iværksat før efter sommerferien. Der kan søges 40% i tilskud til investeringerne, men der er endnu uvist, hvilke teknologier, det præcis drejer sig om. Det forventes, at der bliver tilskud til radrensere, N-sensorer til marksprøjter og GPS-autostyring. Inden for kvælstofreduktionen vil det nok være til tankforsuring, markforsuring og gyllenedfældning i græsmarker. Yderligere og nye informationer bliver lagt på hjemmesiden jlbr.dk. Spørgsmål kan rettes til Maria E. Klug på tlf. 76 60 23 72, mek@jlbr.dk eller Martin L. Thysen på tlf. 76 60 23 74, mlt@jlbr.dk


grobund 6

GRATIS VÆRKTØJ

APP’solut uundværlig! Alt på ét sted! På telefonen. I din lomme. Helt gratis! Hent app’en nu på Google Play eller App Store – skriv: Jysk Landbrugsrådgivning

ALT DE

GRIB SMARTPHONEN:

T – OG MEG ET MERE

• når du vil beregne den korrekte udsædsmængde • når du skal ramme den rigtige dosering af planteværnsmidler • når du skal bestemme, hvilket ukrudt eller skadedyr, du står overfor • når du er faret vild i alle reglerne for jordbearbejdning • når du vil tælle læs på en let og simpel måde

KVÆG Vandmængde i kompakt fuldfoder? | Omregning fra kg mælk til EKM?

ØKONOMI Er en ny investering rentabel? | Skal den gamle maskine skiftes ud med en ny?

SVIN Hvor får du mest for dine smågrise lige nu? | Sælge eller fede op?

App’en bliver bedre dag for dag, for vi udtænker hele tiden nye smarte redskaber og nye funktioner. Vi gør det sammen med dig! Giv os feedback, send os forslag. Vi tager dine ønsker med i udviklingsarbejdet.


PORTRÆT

grobund 7

Når køer er en ren lidenskab På rådgivningsbesøg med en ildsprudende, glad og engageret – men også stærkt provokerende – kvægrådgiver. Der er ikke langt fra sparring til spanking!


grobund 8

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Alt omkring Jytte Kurtzmanns person er ild, gnister og varme. Øjnene gløder, håret er ildrødt, og der er så meget energi indespærret i hendes spinkle krop, at man uvilkårligt er bekymret for nedsmeltningsfare. Men i stedet eksploderer hun i små glade vulkanudbrud af latter eller giver den nærmeste en spontan omfavnelse. Mennesker er forskellige – og rådgivere er forskellige. Blandt kvægrådgivere er Jytte Kurtzmann helt sin egen.

SKABER FORANDRING “Du gjorde det! Du GJORDE det! Jamen er det ikke fantastisk!” Jytte Kurtzmann jubler højt og giver landmand Abraham Bor et blændende smil og klapper ham ivrigt og

anerkendende på armen. Ab (som han kaldes), Jytte Kurtzmann og dyrlæge Marie Skau er stoppet det sted i stalden, hvor Ab viser Jytte, at han har fulgt hendes råd om fodringen af et hold 1. kalvskøer, der skal kræses særligt for. Det ekstra kraftfoder blander Ab nu med i fuldfodervognen, så det kommer med i den kompakte fuldfoderration. Ab har nemlig etableret en lille silo med kornsnegl i stalden. Normalt er det ikke nemt at blande ekstra foder i en færdig blanding, med mindre landmanden kører ud af stalden, tilbage til fodercentralen og retur til stalden. Det får mange til at fordele ekstra kraftfoder/ råvarer ud over foderet som en topdressing, men det vil Jytte ikke have. Nu får Ab sin velfortjente ros! Alle rådgivere kan give råd, men de bedste rådgivere er dem, der kan få forandringer

til at ske. For råd skal følges op af handling – og her kniber det ifølge de fleste rådgivere. Alt for ofte kommer der noget i vejen, ingenting sker, og ved næste besøg må rådgiveren starte forfra med at motivere landmanden… Det har Jytte Kurtzmann ikke tålmodighed til: - Jeg bliver vanvittig, hvis de ikke hører efter!

EN SKRAP RÅDGIVER Hun stiller krav. Aftaler skal føres ud i livet, og ellers står man skoleret. Abs goldkøer har fx ikke fået de bedre pladsforhold, de har talt om ved tidligere besøg. Han ligner en meget presset mand, da han skal forklare sig over for kvægrådgiveren. “Til sommer”, lover han, og det løfte vil han blive holdt op på. - De fleste synes garanteret, at jeg er en værre skrappedulle. Jeg VIL have, at “mine” køer har det godt. Derfor er

jeg selv helt vildt committed, og det kræver jeg også af mine landmænd, siger Jytte Kurtzmann, da hun skal forklare, hvad der er hendes drivkraft som rådgiver.

KÆMPESTOR RESPEKT Gennem sin væremåde opnår Jytte Kurtzmann en stor gennemslagskraft. - Jeg har brugt Jytte som rådgiver siden 2011, og hun har flyttet mig og min produktion til et niveau, jeg er vildt stolt af. I starten var jeg blandt den ringeste halvdel af mælkeproducenterne i Danmark både med ydelse og sundhed. Men vi har hævet mælkeydelsen med næsten 2.000 kg EKM, og ligger nu på 10.100 kg EKM. Ved sidste kontrol malkede køerne op til 10.700 EKM, og jeg er tæt på at være i den bedste tredjedel, forklarer Ab Boer. - Jytte kan motivere mig. Jeg skal ikke have en rådgiver,


PORTRÆT der bare fremlægger en masse muligheder. Når jeg spørger Jytte Kurtzmann er cand. agro og hende, så får jeg profilrådgiver med speciale i koadfærd klar besked. og dyrevelfærd. Hun er dybt engageret i sundhed, fodring og reproduktion, - Jeg har stor, og hun en ivrig fortaler for kompakt stor respekt for fuldfoder og høj ydelse. Jytte. Hendes entusiasme er helt fantastisk. Selvom hun kun kommer her en gang om måneden, så får hun alle de ugentlige dyrlægerapporter, og hun ringer lige med det samme, hvis der er det mindste, jeg skal reagere på, eller hun ikke er tilfreds med.

IKKE KLOGERE END ANDRE

Du gjorde det! Jytte klapper i hænderne og roser Abraham, der har fulgt hendes råd om fodring af 1. kalvskøer.

Flot. På fire år har Abraham Bor rykket sig fra den ringeste halvdel af mælkeproducenterne, så han nu er tæt på at være i den bedste tredjedel.

Jytte brænder så meget for sit arbejde, at hun for længst er holdt op med at se det som et 8-16 job. Hun er til rådighed, når bondemanden har brug for det, for det giver hende et nært forhold til kunderne. - Ved du hvad, alle vi rådgivere er såmænd lige kloge. Forskellen ligger i, hvordan vi får vores viden i spil. Jeg er meget forkælet ved, at jeg kun har kunder, som gider mig og min stil. Og mit motto er: “Lysten til at ville, giver evnen til at kunne”. Hvis en kunde ikke i det mindste har lysten til at PRØVE at gøre

tingene bedre, så skal han slet ikke have mig som rådgiver. Så har han ikke forstået, at hvis han gør, som han plejer, så bliver det, som det plejer. - Min inderste drivkraft er, at jeg elsker køer. De er de mest fantastiske væsener i denne verden, forsikrer hun. - Og jeg bliver vred – eller jeg har i hvert fald svært ved at synge med på klagesangen – når landmænd brokker sig over dyrevelfærdskrav, som fx kravet om, at køer skal have en bås hver, tilføjer hun bramfrit. Jo bedre vi behandler vores dyr, jo mere kvitterer de økonomisk. Sundhed og velfærd betaler sig altid.

PARLØB MED DYRLÆGE Dagens besøg ved Ab Bor ved Sønder Hygum foregår i samarbejde med dyrlæge Marie Skau fra LVK. De to har kørt parløb i mange år, og hos Ab de sidste to år. Jytte siger: - Det er rådgivningens fremtid, at vi udvikler en form for formelt samarbejde mellem dyrlæge og fodringskonsulent. I dag er der desværre tit konkurrence imellem de to grupper, og man er gode til at dolke hinanden. Det er synd. Marie og jeg er et team, og vi

grobund 9

tager selv fat i hinanden, hvis der skal gribes ind over for noget. Det er til fordel for køerne – og for bondemanden.

TØR TAGE EN CHANCE Og så har Marie og Jytte en ting til fælles. De kan lide at være proaktive og ind imellem at tage en chance. - Nogle skal turde gøre noget. Hvis vi altid skal vente til noget er videnskabeligt bevist, så sker udviklingen for langsomt. Sådan var det med mycoplasma-sagen. Marie gik foran, og vi fik en masse vitaminer og toksinbindere ud for at styrke køernes immunforsvar. Marie og Jytte er enige om, at de ikke bare kunne lade køerne dø og landmændene sejle deres egen sø. Og selvom toksinbindere ikke reddede alle, så reddede det måske 6 ud af 10. Pointen var, at de ikke kunne vente på, at alle eksperterne blev enige om noget. Den slags trodsighed giver nogen knubs, men det er prisen for at løbe forrest, er de enige om. Og Jytte leverer slutbemærkningen med et indforstået grin: - Vi ser det vel som et kald, gør vi ikke, Marie?


grobund 10

KAPACITETSOMKOSTNINGER

Prøv en kapacitetsjæger Her er rådgiverne, der kan knække kurven. Alle sektorer i landbruget oplever, at en stigende andel af dækningsbidraget går til kapacitetsomkostninger. Niveauet for kapacitetsomkostninger skriger på mere fokus. Med udgangspunkt i en analyse af kapacitetsomkostninger finder vi potentialerne. Enten er produktionsomfanget for lille i forhold til kapacitetsniveauet, eller også ligger kapacitetsomkostningerne på et for højt niveau.

En gruppe kapacitetsjægere i Jysk Landbrugsrådgivning har vurderet kapacitetsomkostningernes niveau og potentialer i alle de større produktionsgrene i landbruget.

METODEN ER FØLGENDE:

• Vi ser på kapacitetstallene 5 år tilbage. Hvor i produktionen er der en høj kapacitetseffektivitet, og hvor er der forbedringsmuligheder. • Vi ser primært på arbejdsomkostninger og vedligeholdelse. • Hvilken indtjening er der ved at øge/reducere en omkostning? • Er det reelt vedligehold, eller er det reparation? • Skal maskinen repareres, eller skal den udskiftes?

Søren Elnegaard tlf. 76 60 23 73, e-mail: sel@jlbr.dk

RÅDGIVNINGSMODEL:

Jens Guld tlf. 76 60 21 86, e-mail: jgu@jlbr.dk

• Den indledende analyse er gratis. • Besøget gennemføres med 2 rådgivere fra hvert sit fagområde. Der faktureres medgået tid.

DET FÅR DU EFTER BESØGET

• En plan for de fremtidige investeringer. • Mål for de kontante kapacitetsomkostninger og en plan for opfølgning.

Gennemsnit og variation af de kontante kapacitetsomkostninger ved forskellige landbrugsproduktioner i 2014 opgjort i Jysk Landbrugsrådgivning Kontante kapacitetsomkostninger i alt

10 % lavest

gennemsnit

10 % højeste

I kostalden

Kr./årsko

5.989

8.096

10.717

I majsmarken

Kr./ha

5.671

6.176

6.930

I græsmarken

Kr./ha

7.412

7.954

8.571

I sostalden

Kr./årsso

1.816

2.476

2.967

I slagtesvinestalden

Kr./slagtesvin

43

76

87

I salgsafgrøderne

Kr./ha

5.108

5.739

6.495

Bo Kær Pedersen tlf. 76 60 21 55, e-mail: bpk@jlbr.dk

Morten S. Thomsen tlf. 76 60 21 51, e-mail: mst@jlbr.dk

De kontante kapacitetsomkostninger er energi, maskinstation, egne maskiner til maskinstationstakst, løn og ejerløn, vedligeholdelse, ejendomsskat, forsikring og div. omkostninger.

LandSyd I/S

Jesper Kjelde tlf. 76 60 21 69, e-mail: jjk@jlbr.dk

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Hans Jeppe Andersen tlf. 76 60 21 70, e-mail: hja@jlbr.dk

Peter Hegelund tlf. 76 60 21 50, e-mail: phe@jlbr.dk


PERSONLIG UDVIKLING

grobund 11

Vi skaber netværk for dig Selvstændige erhvervsdrivende og deres betroede ansatte har behov for at være i netværk. Netværk giver viden og sætter turbo på erfaringsudvekslingen. I et netværk er der tid og rum til at drøfte hjørner af produktionen og finesser, som du hurtigt kan indarbejde på din egen bedrift. Derfor er netværk med til at udvikle dig og forbedre din hverdag og din bedrift.

EKSISTERENDE NETVÆRK Lige nu har vi følgende netværksgrupper, der er åbne for nye medlemmer:

• Netværksgruppe om fremstillingspris på grovfoder. Kontakt chef for Jysk Kvæg, Peter Hegelund, tlf. 25 57 98 60. • Netværksgruppe for stærke klove. Kontakt kvægrådgiver Susanne Seested, tlf. 40 14 78 66. • Landsdækkende virksomhedsledernetværk for større økologiske mælkeproducenter. Kontakt økologirådgiver Solvejg Horst Petersen, tlf. 21 68 40 98.

FANDT DU, HVAD DU SØGTE? 1. En netværksgruppe af kofolk i form af fodermestre og driftsledere Emner: Køer, ledelse og DB. Der gennemføres besøg på andre bedrifter og landbrugsrelaterede virksomheder. Deltagerne er engagerede i at udveksle gode fif og råd, som sparer tid og penge. 2. En netværksgruppe for mælkeproducenter Emner: Køer, grovfoderproduktion, ledelse, DB, driftsøkonomi.

Er der ikke det netværk, du leder efter? Kontakt os, så vil vi lægge os i selen for at skabe det.

KONTAKT Vil du tilmeldes et af de nævnte netværk – eller har du et forslag til et helt nyt netværk? De faste kontaktpersoner på netværksdannelse i Jysk Landbrugsrådgivning er Susanne Seested, tlf. 40 14 78 66 eller Peter Hegelund, tlf. 25 57 98 60.

3. Engelsktalende ansatte i mælkeproduktion. Bedriftsbesøg suppleret med produktionsfaglig viden om kalve, fodring, reproduktion, sundhed og sygdom.

NYE NETVÆRK Lige nu er følgende nye netværksgrupper under etablering: • Netværksgruppe for nyetablerede svineproducenter. Kontakt virksomhedsrådgiver Kjeld Askjær, tlf. 24 79 11 82. • Netværksgruppe om kompakt fuldfoder. Kontakt kvægrådgiver Morten S. Thomsen. Tlf. 25 57 98 90.

Undgå at blive trukket i hektarstøtte - få tjekket din plansilo! Vi fuger med

Modernisering af kvægstalde Jysk Landbrugsrådgivning har indsendt 69 ansøgninger på i alt 38,6 mio. kr. vedr. tilskud til nye bygninger, tilbygninger og renovering inden for kvæg (del af Miljøteknologi 2015 under Grøn Vækst). Den største ansøgning blev på 2,9 mio. kr. (investering på 14,7 mio. kr.). Nu afventer vi i spænding, hvor mange der får tilsagn til deres projekt. Der kunne have været indsendt flere, idet nogle ansøgninger måtte opgives på grund af manglende finansieringstilsagn fra banker. Der bliver mulighed for at søge igen engang i 2016. Forhåbentlig vil betingelser og vejledning fra NaturErhverv ligge klar i god tid, så det er muligt at forberede projekterne.

SABA Ecoseal Bio HM, som er markedets mest modstandsdygtige fugemasse! Kontakt os for et uforpligtende tilbud, vi kører i hele Danmark!


grobund 12

Vækstagenterne

“Vækst med omtanke” er for kvæglandmænd, der med lyst og energi vil udvikle deres bedrift, nu hvor kvotesystemet ikke længere er en begrænsning. Læs her, hvad der skete på to af de bedrifter, der har været igennem rådgivningsforløbet.

Peter Kragsig omtanke” får ed m t ks æ “V sten havde På grund af te om, men næ øm dr n ha , ld ho nu de staldfor et billig penge! med til en meg og l Ti opgivet. ve op! nægtede at gi ine Jeppesen Tr en nt ge ta Væks

at udvide til en om hurtigt an pl er k in er velovervejet Hos Ralf Sand et går han nu på pause. I sted t sa ke er er kø 0 1.00 e, hvis han ik er ikke en kron ug br an H . em etapevis fr jening. øger hans indt sikker på, det r satte de nye kstagenten, de væ er n se om Morten S. Th

. tanker i gang


grobund 13

§3 stoppede byggeplaner Drømmen om den flotte nye stald kuldsejlede – men gennem “Vækst med omtanke” blev der fundet et meget bedre alternativ

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk For præcis et år siden havde Jysk Kvæg bedriftsbesøg hos Peter Kragsig og Anne-Marie Petersen ved Brande. Til de besøgende fortalte Peter stående på en halmballe, at han allerhelst ville bygge en helt ny stald, men et nyudpeget §3-område tæt på bedriften havde sat en kæp i hjulet for den plan! Hans chance bestod derfor i at stræbe højt efter at hæve produktionen til 13 tons mælk pr. ko på bedriftens ca. 200 køer. Blandt deltagerne den aften var Trine Jeppesen, miljørådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning, og hun spidsede ører, da hun hørte

om de kuldsejlede byggeplaner: - Jeg tænkte, at det kan da ikke passe, at her ikke kan gøres noget! Hjemme på kontoret tjekkede hun begrænsningerne, og Peter havde haft ret: En lille mose, der er dannet, fordi gårdens overfladevand i måske 50 år er ført ned i en lille kile, er nu blevet til en selvskabt plage i form

ANDRE BOLDE I LUFTEN

Peter Kragsig og Anne-Marie Petersens bedrift ligger nær Brande og udvides fra Trine drøfter mu183 til 300 køer i løbet af to-tre år. lighederne med Der dyrkes 325 ha, hvoraf parret ejer et par kolleger, de 130 og har bortforpagtet 49 til en og de mener, de kartoffelavler. kan bringe nogle Parret passer bedriften sammen med en medhjælper og god hjælp fra Peters relevante alternaforældre. tiver i spil – sådan som det netop er tanken med rådgivningstilover, at dyrt ikke altid er det buddet “Vækst med bedste, svarer Peter. Og så omtanke”. Derefter tilføjer han med eftertryk: tager Trine kontakt - Jeg har en god mavefortil Peter Kragsig. nemmelse med den plan, vi - Da jeg ringede og nu har lagt. snakkede med dig om andre løsninger end FRA 200 TIL 300 KØER et nyt staldbyggeri, Planen går ud på at renovekan jeg huske, at du re og udvide den eksisterensagde “Det er lige de kostald, der er fra hendet, jeg har brug for”. Er det holdsvis 2000 og 2004. Men ikke rigtigt, Peter? allerførst etablerer Peter her - Jow, det skal nok passe. til sommer en velfærdsafdeJeg havde brug for at få ling på 14,5 x 20 meter. Omnogen andre bolde i luften, kostningen til den anslås at og jeg blev ret hurtigt klar ligge på 400.000 kr.

Min mavefornemmelse er god. Vi udvider fra 183 til 300 køer for en investering på 1,5 mio kr. af et §3-areal. Nu vil man aldrig få lov at opføre en ny stald på ejendommen på grund af ammoniakreglerne. Men så er der vel andre muligheder…?


grobund 14

Til næste år forsyner han stalden med udvendigt foderbord i 6,5 meters bredde. Det nuværende indvendige foderbord fjernes og giver plads til 35 nye sengebåse. Det automatiske fodringsanlæg var alligevel slidt op, så det var ikke det store offer. I foderladen i enden af stalden bygges der også om til sengepladser, så kapaciteten totalt øges fra 177 til 244, og med de ekstra pladser i velfærdsafdelingen kommer bedriften op på at have kapacitet til 300 køer. Bedriften vil derefter også være tilpasset kravene i Lov om hold af kvæg. Hele manøvren kommer til at koste ca. 1,5 mio. kr. – og så er det endda meget sandsynligt, at Peter opnår at få 40% i støtte fra den nye pulje til renovering af stalde. Til sammenligning var det nu skrinlagte staldprojekt anslået at ville koste 6 mio. kr. – et projekt, der dog også omfattede gårdens opdræt. En kviestald skal efter planen opføres i 2017-2018.

Her etableres der næste år udvendigt foderbord på den gamle stald.

I dag er der så stort et ressourceforbrug og høje omkostninger ved transport af dyr og foder til de to opstaldningssteder på nabogårde, at der rent faktisk er god økonomi i at bygge en ny. Tilladelserne er i hus.

LETTELSE! - I dag er jeg faktisk lettet over, at jeg ikke får

bygget den kostald, jeg havde tænkt mig. For jeg havde jo gjort det, hvis jeg havde kunnet få tilladelserne og finansieringen. Når jeg ser en flot ny stald, kan jeg da godt blive misundelig, men så er jeg omvendt glad for, at jeg ikke skal være spændt så hårdt for økonomisk. Vi kommer op på de første 30 ekstra køer uden at skulle

ud og låne penge, konstaterer han. Trine Jeppesen er også meget godt tilfreds med forløbet: - Vi er glade, når det lykkes at åbne nogle døre, så landmanden ser nye muligheder. Vi har rigtig mange håndtag at skrue på, og med den indstilling, der efterhånden er i kommunerne, så oplever


grobund 15

- Jeg har længe følt, at landbrug blev så meget nedprioriteret her i landet, og at vi bare skal være færre landmænd. Derfor kører jeg en forsigtighedspolitik, hvor jeg ikke satser noget uden at være sikker på rentabiliteten, siger Peter Kragsig.

Foderkumme Nedfældning

Ny åbning

Ny åbning

Ny åbning

Ny åbning

Sengebåse

Sengebåse

Sengebåse

Åben

Repos

Sengebåse

Foderbord

jeg ikke, at det er miljøregler, der stopper et projekt. Vi kan tilpasse og finde løsninger, siger hun. Ikast-Brande fortjener stor ros for en meget hurtig sagsbehandling, mener Peter Kragsig og Anne-Marie Petersen. Projektet mødte ingen miljømæssige hindringer og udløste også forbavsende få krav. Byggetilladelsen til velfærdsstalden blev desuden klaret på under en uge. Det imponerede landmandsparret så meget, at de kvitterede ved at sende forvaltningen en æske chokolade som tak for ekspedit betjening!

Opsamlingsplads

Sengebåse

Dybstrøelse

Når stalden bliver bygget om, bliver der tilføjet en gate med mulighed for separation af køer ved returgang fra malkning. Desuden kan køerne efter ombygningen deles op i to hold, så køernes ventetid på opsamlingspladsen til malkning bliver reduceret.

VIL DU BYGGE NYT FOR AT OVERHOLDE NYE KRAV I LOV OM HOLD AF KVÆG?

MANGLER DU PLADS TIL HUSDYRGØDNING ELLER ENSILAGE?

På de fleste ejendomme er det klaret med en velfærdsanmeldelse med maksimalt 2 måneders sagsbehandlingstid. Husk også byggeansøgning.

På de fleste ejendomme kan du anmelde ny plansilo, møddingsplads eller gyllebeholder. Der er en maksimal sagsbehandlingstid på 2 måneder. Husk at indhente byggetilladelse.


grobund 16

VÆKSTAGENTERNE

Udvidelse til 1.000 køer kom på stand by Miljøgodkendelse til den store udvidelse var i hus – men så meldte tvivlen sig.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Ralf Sanderink har 500 køer på en super velarronderet ejendom med 400 ha samlet i en klump omkring hovedejendommen og de to nabogårde, der er købt op. Han havde derfor kørt alt i stilling til at udvide, når mælkekvoten forsvandt. Miljøgodkendelsen til at udvide til 1.000 køer var for længst på plads, og nye kvier i en stadig strøm blev lagt til i 2013 og 2014. Nu skulle der bygges stald til det stærkt voksende antal kvier på ejendommen, der ligger øst for Gredstedbro. Men planen ændrede stille og roligt form, da han valgte at gøre brug af Jysk Landbrugsrådgivnings nye koncept, “Vækst med omtanke”. Rådgivningstilbuddet består af et forløb, hvor en miljørådgiver og en kvægbrugsrådgiver kører parløb med landmanden og giver sparring på vækstplanerne.

FOKUS FLYTTEDE SIG - Seks øjne ser bedre end to. Og det forløb, vi har været igennem, har ført til, at det nu er en helt anden løsning end byggeriet af en ungdyrstald, jeg prioriterer. Jeg fik simpelthen flyttet fokus, da vi først fik snakket det hele igennem og regnet efter, hvad der bedst kan øge indtjeningen her på bedriften, fortæller Ralf. Selvom der ved hjælp af kønssorteret sæd blev lagt rigtig mange kvier til besætningen, var svaret ikke en ny ungdyrstald – men derimod en ny malkestald.

VIL DU UDVIDE DYREHOLDET? Søg miljøgodkendelse, miljøtilladelse eller tillæg til din godkendelse. På landsplan er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for miljøgodkendelser 6,6 mdr., men den varierer fra kommune til kommune. Skal du bygge nyt, så husk også byggeansøgning. Regn som tommelfingerregel med 3 mdr. til behandling af din ansøgning.

Ved det første besøg af vækstagenterne Morten Thomsen og Trine Jeppesen stod det hurtigt klart, at der ikke skulle det store til for at


grobund 17

skabe udmærkede rammer til kvierne på en besætning med 1.000 køer. Ved at ændre de eksisterende bygninger og opføre 10 kalvebokse i en lade, forsvandt behovet for en ungdyrstald.

MALKESTALD BLEV 1. PRIORITET - Der ville ikke være nogen indtjening ved at bygge en hal til ungdyr. Så ville en kostald faktisk være et bedre bud, forklarer Morten S. Thomsen. Samtidig fik Trine Jeppesen undersøgt, hvad der var smartest rent miljømæssigt, for at undgå, at Ralf senere skulle blive låst fast i forhold til en fortsat udvikling af ejendommen. Når det hele efter nogen omtanke pegede i retning af en ny malkestald som

I dag går køerne 500 m hver vej for at blive malket. Det er slut, når der nu bygges en ny malkestald lige her.

1. prioritet, så skyldes det, at køerne i dag går fra kostalden ad en ca. 500 meter lang drivvej om til malkestalden, Ralf driver 370 ha, han selv ejer, plus som ligger i en ældre 90, der er lejet. De 400 ha ligger samlet. staldbygning. Det var Der er ni ansatte. tænkt som en midlerBesætningen er i dag på 500 køer. tidig løsning, men på grund af finanskrisen er den lange drivvej nu blevet brugt i snart fire år. Det koster tab forårsaget af skader på dyrene og en ringere ydelse, der gøres op til ca. 1 liter pr. køkkenbordet. Selvom det km pr. ko. Med en ny malkeer skudt nogen år ud i fremstald tæt på kostalden, vil der tiden, så er målet stadig at altså hurtigt kunne tjenes få besætningen op på 1.000 flere penge. køer. Men det forudsætter, at der også bygges en TUSIND KØER ER ny kostald. STADIG MÅLET Det haster bare ikke så meRalf Sanderink og Morten get, mener Ralf nu. S. Thomsen sidder bøjet - Jeg har det fint nok med stilover staldtegningerne på le og roligt at lægge kvier til.

Så må kostalden komme, når økonomien tillader det – helst om to-tre år, siger han.

TÆNK PÅ DEN “FINANSIELLE RESERVE” - Skal man låne flere millioner kroner, så skal pengene bruges det helt rigtige sted, hvor det virkelig får effekt på indtjeningen, lyder rådet fra Morten S. Thomsen. - Man må hele tiden tænke på, at det er usikkert, hvornår man får muligheden for igen at låne. Man skal forestille sig, at man har en vis “finansiel reserve”, som skal forvaltes med omtanke. - I dit tilfælde kunne byggeriet af en kviestald isoleret give værdi engang i fremtiden, men havde du lånt nogle millioner til den, kunne det


grobund 18

indhug i din “finansielle reserve” risikere at udskyde dit næste store projekt, nemlig staldbyggeriet, siger Morten S. Thomsen til Ralf. Det er den slags overvejelser, landmanden bliver tvunget ud i gennem “Vækst med omtanke”.

KLAR STRATEGI - Vi står heldigvis med en bedrift, hvor økonomien er sund og stabil, konstaterer Morten Thomsen. Ralf nikker. Ingen er fejlfri, men jo, bortset fra det første år, da han som 20-årig købte den første bedrift, og så finanskrisens første år i 2009, så har der været sorte tal på bundlinjen.

Engang skal der bygges en ny stald til 500 køer parallelt med den eksisterende stald. Men ligen u er det mest rentabelt at bygge en malkestald.

Råskitse af malkecenter Tankrum

Samtidig har Ralf gjort sig lysende klart, hvad han vil: Han vil tjene penge. Han vil gerne have flere køer. Han vil fortsætte som landmand. - Det er klar besked, og så kan jeg meget bedre som rådgiver hjælpe ham i den retning, han vil, siger Morten. Og Ralf er en mand, der er vant til at sætte handling bag ord. Da mulighederne for at blive landmand i hans fødeland, Tyskland, ikke var gode, drog han til Danmark. Ejendomskøbet blev betinget af, at han tog den danske landmandsuddannelse, og derfor begyndte han som 20-årig helt uden danskkundskaber på Kjærgård Landbrugsskole. Rygtet vil vide, at han på tre uger lærte at klare sig på dansk…! I dag taler han sproget fejlfrit.

Det nye malkecenter opføres, så det kommer til at forbinde den eksisterende og den nye kostald, der forhåbentlig bygges om nogen år.

Teknikrum

Klovbehandling Kontor

Separationshold

Bad/WC

24 malkepladser

Returgang

Opsamlingsplads 24 malkepladser Returgang

VIL DU OPTIMERE PÅ DIN EJENDOM? Ændringer i besætningen og flytninger af dyr inden for ejendommens bygninger kan ofte klares med en anmeldelse. Sagsbehandlingstiden for anmeldelser er fastsat til maksimalt 2 mdr.


grobund 19

FAGMAGASINER

Modtag faglig viden – med express-fart

SvineRådgivningen Jysk Landbrugsråd Birk Centerpark 24 givning Landbovej 7400 Herning 4 6650 Tlf. 70Brørup 15 12 00 svin@sraad.dk

Tlf. www.svineraa 76 60 21 00 dgivningen.dk info@jlbr.dk www.jlbr.dk

SVINE

expressen

Jysk Land brugsrådg Jysk Land John ivnin Tranubrug ms srådgivni g Landbove 6705 ng Esbjej 4 Vej 25 6650 Brør rg Tlf. 76 60 up Ø info@jlbr.d21 00 k Tlf. www76 60 21 .jlbr.d info@jlbr.d k 00 www.jlbr.d k k

Jysk Landbrugsrådgivning udgiver tre faglige mini-magasiner med opdateret viden og helt aktuelle anvisninger, der gør det lettere at være en dygtig og moderne landmand.

Finans & Råvarer

– Renten faldt også i juli – Råvarerne falder stadig

Odios delicipiet lautectem nonsequi ute de reperum quatiossin est, quaest, nimperu menihil maximet omnihil id et int evenetur? Hil isti officiam, quod quaerum – Veterinærforlig II – nye et apitatur aut omnimint regler, der påvirker eiunt et que ventiandest pro ex hverdagen lit quid es sequat. Porit, quodisc imincta ipsunt vendam asitae moluptatem aut autatem quatur, totae Miljø og natur pro qui dolupta spelitatis et, ut erehent everum voloritatate volesti – Udnyttelse af miljøgodken beatquia quodisit ut officietum delse alit, cum quia et hilluptas qui aceperr ovicim rent alitatquae on pa dolo dest, ini quaes pel mainum a estiaepelent faceprae. dipie ndipien. Vid moecture aborum haribust, od eatiorro dita sequae rem. Obit aboreptae porios consedis expe volut rent, voluptatu aspersp ernamus quat. Ibusam elitam abo. Us. Nemquam, tem imaioressim quunt ut quiae erum harita volorum facius quae reperum net a estiaepelent eos estori dolore con pre essefaceprae. Vid modipie ndipien. quia porem as et andae vent odior ari vendipsum Xxxxxx everum voloritatate re, ex erehent xx volesti beatquia quodisit – xxxxxxx alit, cum quia ut officietum qui et hilluptas aceperr ovicim xxxxxxxx rent alitatquae pel maix xxxxxxxx At ex et xxxx Xxx dol

m.fl.

Planteavl, Jens Tønnesen

Magasinet udsendes efter behov i en abonnementsordning gennem hele året – ca. 25

Korn-expressen udsendes 25 gange i løbet af vækstsæsonen med alt det højaktuelle inden for plantedyrkning. Med i abonnementet er også

Majshøs

xxxxx

– xxxxxxx

Xxxxxx

xxxxxxxx

x xxxxxxxx

xx

– xxxxxxx

Xxxxxx

xx

xxxxxxxx

xxxx

x xxxxxxxx

xxxx

– xxxxxxx – xxxxxxx xxxxxxxxx xxxx xxxxxxxx xxxxxxxx x

Forsidef otos: Landsce ntret Planteav

SMS-varsling, fx angreb af glimmerbøsser i raps.

SVINE-EXPRESSEN Svine-expressen udsendes hver anden torsdag.

t

natur sinc orpo rerunt pra erovit, aud cestrum itatis et anducia e occus. corerem it pa poribus porione ste-

Odios delic est, quae ipiet lautectem nonsequi st, nimp eru men tur? ihil max ute de reperum imet omn quatiossi Hil isti offic n ihil id et iam, quod int even eiunt et quaerum eque et apitatur Porit, quod ventiandest lit aut omn quid es imint pro sequat. autatem isc imincta ipsu ex quatur, nt vendam totae pro everum asitae molu voloritat qui dolu ptat ate pta alit, cum quia et hillu volesti beatquia spelitatis et, ut em aut on pa dolo ereh quod ptas acep err ovicim isit ut officietum ent dipie ndip dest, ini quaes rent qui num a estia alitatqua ien. e pel maiecture abor epelent faceprae . Vid moreptae pori um haribust, od eatiorro mus quat os consedis expe dita . volut rent sequae rem. Obit Ibusam , voluptat elita u aspersp aboquiae erum m abo. Us. Nem ernaquae repe harita volorum quam, tem imai faciu ores rum net quia pore a estiaepel s eos estori dolo sim quunt ut m as et andae vent ent faceprae. Vid re con pre esse everum voloritat modipie odior ari ate vole alit, cum ndipien. vendipsu sti beat quia on pa dolo et hilluptas acep quia quodisit m re, ex erehent ut officietum dest err ovic , ini dipie ndip im rent quaes num ien. a estiaepel alitatquae pel qui maient face prae. Vid mo-

vælger at modtage magasinet på mail. Mailversionen af en Express koster 625 kr. årligt.

PRISER 2015 KORN-EXPRESSEN

i pris!

Indhold

l, Jens Tønnese n m.fl.

GROVFODER-EXPRESSEN

gange – hyppigst i vækstsæsonen. Magasinet indeholder aktuelt stof fra både planteavlsrådgivere og kvægbrugsrådgivere. Med i abonnementet er også SMS-varsling, når der er noget helt akut.

At ex et dolorpo rerunt praerovit, audit pa poribus natur sincitatis et anducia corerem porione stecestrume occus.

analyse

Dyrlægen

Forsidefotos: Landscentret

Du opnår større rettidighed, når du får de faglige anbefalinger ind af døren. Lige når der er brug for dem. Magasinerne fokuserer på hver sin produktionsgren, for på den måde at målrette informationerne til den rette bedriftsgren.

GROVF OD produktio exSvine pre ssenn ER

Indhold Svineproduktion

– Husk egne kornprøver til

Svine-expressen, Korn-expressen eller Grovfoder-expressen: 775 kr. ekskl. moms årligt.

Bestilling hos Jysk Landbrugsrådgivning på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk

Det er billigere, hvis du

Har du set hvad vi kan gøre for dig? Vi er Danmarks største

IT-leverandør

(Fordi vi er de bedste, billigste og

Vi kan fx hjælpe dig med følgende:

1. Trådløs internet i stalden til fx smar tkoen 2. Kamera ved kælvningsboksen 3. Exchange – få mailen med dig overa lt 4. Hosting Ring til os og få en uforpligtende snak omkring jeres IT. Majsmarken 1 · 7190 Billund · Tlf.

skarpeste)

Kontakt: Jesper Kiib Nielsen IT-konsulent Tlf. 40 91 30 96 jkn@jlbr.dk

76 60 22 22 · www.klogemig.dk

IT Hotline

185,pr. måned

Spar 240

om å0r kr. et

for hotline ved os

Ring på tlf. 76 60 22 22 Majsmarken 1 · 7190 Billund · Tlf.

76 60 22 22 · www.klogemig.dk

Vi er Danmarks største leverandør af IT til landmænd med over 25 års erfaring med netop det IT du bruger i din hverdag. Lad os hjælpe dig næste gang og få samtidig en billig men effektiv hotline. Jesper Kiib Nielsen, IT-konsulent, Tlf. 7660 2319, Mobil: 4091 3096, jkn@jlbr.dk

Majsmarken 1 · 7190 Billund · Tlf. 76 60 22 22 · www.klogemig.dk


grobund 20

MAJS ELLER GRÆS?

Selvfølgelig skal vi have græs Men valget mellem græs eller maj afhænger af, hvad der er optimalt på din bedrift. Det bør du tjekke. af græs i foderratioen kan af Rasmus Andersen, viste en udstrækning opmålt. Det bevariere fra 2,5 FEN til 7 FEN forskel på 60 øre/FEN mellem tyder, at ethvert tab under oppr. ko og stadig være den græs og majs i fremstillingsbevaring og udtagning samt perfekte foderforsyning til prisen. Det er vigtigt at være mindre foderudnyttelses af en ko, der yder 13.000 kg opmærksom på, at det er befodret, påvirker græsudbytmælk. regnede udbytter, der ligger tet i negativ retning i denne TEKST Peter Hegelund Når forholdet mellem græs bag resultaterne, og at det er opgørelsesmetode. Chef for Jysk Kvæg og majs kan variere så fremstillingsprisen og ikke Tlf. 76 60 21 50grob er det selvfølgelig optimeringsprisen. LØFTET PEGEFINGER und 1meget, 8 phe@jlbr.dk interessant at se på fremstilMajsudbyttet var historisk Men analysen er en løftet Erik Helbo Bjergmark lingsprisen på græs og majs meget højt i 2014, og udbytpegefinger om, at det kan Planteavlsrådgiver for at optimere hele fodertet blev opmålt næsten alle blive alt for dyrt at dyrke Tlf. 76 60 21 59 kæden. steder. Det samlede græsudgræs, hvis man ikke gør det ehb@jlbr.dk Analysen, som blev vist i bytte på den enkelte bedrift på den rigtige måde og på sidste nr. af Grobund skrevet bliver ikke i lige så stor egnede arealer. Som faglige rådgivere har vi længe ønsket os et hurtigt overblik over omkostningergrobund 18 ne for grovfoderdyrkningen NYT! GRÆS for henholdsvis majs og D CONTRA MA e t e r v e lk e JS n græs. dt, at det er d yrere at frem Men analyse Vi hilser derfor den lidt grove viste, at fors fordeling af omkostninger kellen var 60 bringe græs end majs til foder. øre – dobbelt og udbytte mellem majs og så stor som ventet. græs, der er baseret på den penge at he nte, hvis m an nye driftsgrensanalyse, kan benytte Men når kø noget mere erne har få et og spare på Detmeajrs ve velkommen. dækket dere fremstillings gr lk s “grundbe e æ n ss d et t, pris på græ . a At det er dy t d e ho t e v” s, r fo re d er der grun rtgræs, var yr Megr I det følgende er der en kort re e at n æan re dy rk a a dlag for at e de fr se t e al m ts vi b s enly å st ri væ n e, d sentligt billi g majs, var foat forske e ge g nn ræ TE em s KS gå e ge oversigt over de forhold, man T Rasmus Ande rvennd majssitinl om lle neva tet. Beregn r 6m0ajørere–atdsu pler fodkoestr.rsen et på normta med sstruktur fo ob-p-belt såning s til grovfo l burde der væ r at finde skal være opmærksom på, og Driftsøkonom st de o r ra so nv fo en m re rb de en høje edringspunventet. lsen i 2014 Tlf. 76 60 23 75 pere nge at hent la kter og/elle pris på græ på e, ng hv de indlysende muligheder, t is r s de at ma på ca. 25kaør erstatte så n fleste ne benytte noge rsa@jlbr.dk Mebe drr ift n nå meget som er.e har fåe pr. FEN. Græ køern Dt ememreeget hø dækk majs og spar t m s har selv ul ig det giver i den løbende t je et fre af e de m på ms de ajsures græsset. tillings t dy d- “grundbefølgelig også prisre At-det er dy pågr by græ æss, tter i 2014hov” for græs rere at en højere grun bide dyrk , var det alt meder llir ge ka måske e redlag for græs end ma optimering af ethvert så væsen de ærdi i ntligt billig gennemgå majs at js, va fo rk TEKSfo r la for T Rarv i re ere ve fo sin fo nop rm de at om sm tetst suprp mple us Andersen kostaf ek . Be odre10 lanen. raregnet på normtal medør nin protDrei ejspr gsstr ma uktur for at til. grovfoprogressivt kvægbrug. Hvis græs koster 60 øre iftnsøktil N. Men dede køerne – i burde der være FE onom finde for r ranven

NYT! GRÆS

CONTRA MA

JS

Overraskend e at dyrke græs meget dyrere Overraskend at dyrke græse meget dyrere

mere pr. FE N, er

BEREGNEDE UDBYTTER

der mange

er stad delsen i hv en højere t gr . 76 faldTlffo priser 60 23 på la.ng r de langt de flesig 2014 på æs på ca fø75 25 tørop bedrifter. @jlbr.dk rste fodere e til de pr.nh ørte, te FEN. e- Græs hade De60 dersrsave me mjsu ge høso dkommende følge r se r lvje ma er konstaby dtette lig også en . rerti 20 i di 14 ss hø jer e ka e n måske analyser. H forkla foderværdi i ar reen form af ekstr op mod 10 m an Hvis græs ko ør a hø pr e pr. j otein til køern FEN. Men ster 60 ør

Fremstillings pris grovfode I den ideelle verden burde r mere pr. FE e – i hvert e Øre pr. FEN fald for de før N, er der ma ste foderenh nge kvægbrugeren og kvægrådeders vedkom Maj mende.s Stykomkostni Dårl Fremstillingsp giveren kunne opstille det nger ris grovfoder igste M id de l Øre pr. FEN Maskinstations perfekte ønske til marken 32 omkostninger Styk 28 omkostninger * Då rli gste om bestemte mængderEnafergi, vedlig 48 ehold mm. Maskinstation 45 32 somkostninger græs og majs. Sandheden er * Afskrivning, fo 12 rpagtning og re Energi, vedligehold mm. 12 48 nok nærmere, at fx niveauet nt errivning, for Afsk EU-støtte 12 pagtning og re 49 nt er 36 49 EU-støtte Fremstillings -33 pris majs i alt Fremstillingspris ma -31-33 js i alt * Brug af egne * Brug af egne 10 maskiner er sa109 maskiner er sa 90 9 t til mask t til maskinsta tionssatser. instationssatser. Supplerende oplysninger Antal bedrifter Antal ha med

majs/græs

FEN majs/græ

s pr. ha Fremstillingspr is, kr. pr. ha

Supplerende

der er stadig langt op til de 60 øre, so m der er kons tateret i dis se analyser. Ha r man en hø j

Bedste

Antal bedrifter Antal ha med majs/græs FEN majs/græs pr. ha 38 Fremstillingspr is, kr. pr. ha Forpagtet ande l af areal i proc 82 ent Forpagtningsa fgift, kr. pr. ha10 * .351 Bundet kapit

26el Midd 28 39 45

11

12

26 36 -3 -218

90

73

82 10.351 38 11.339

74

24

11.26.4 501

38 74 11.250

198

= ca . 38 12.361

62

9.063

28

Græs Middel

20

39

21 78

1893

78

15

18

15

6060 -48-48 14

149 9

60 ør e

3939 -4-4 11 111

111

60 ør e

5.811 11.501 25

21 Beds te

9326

39

76

76

Bedste

Græs

26 Middel

39

62

38

10.125

OG GRÆS

I analysern e af årsrapp orterne for 20 14 har Jysk

Bedste 33 Då rligste 26 11 9 33 39 24 119 11 24 26 83 83 -28 -62 -62 73 198

= ca .

38

med billigere

majs I anal i fod yserp erlan neen af. årsrappo rterne for 20 14 ANALYSE PÅ har Jysk MAJS

Dårligste

Majs

oplysninger

bedringsp

unkter og/el ler atYS ANAL ersEtatte så PÅ mege muligt af deMAJSt som OG GR t dyre græs ÆS

87

397.355 10.950

87

39 67 8.863 39 9.845


grobund 21

Analysen viser, at omkostningerne pr. ha er på samme niveau i græs og majs. Det betyder, at ændringer i afgrødefordelingen ikke giver ændringer i omkostningerne pr. ha. Til gengæld kan ændringer i afgrødefordelingen have stor betydning på udbyttet. Som en grov tommelfingerregel kan man sige at: 1) Arealer med højt udbytte i majs kan også give et højt udbytte i græs. 2) Arealer med højt udbytte i græs giver ikke altid et højt udbytte i majs.

DYR ERFARING I 2012 og 2013 blev det vist med al tydelighed, at det koster både på udbyttet og maskinomkostninger at dyrke majs på for lav jord. De samme arealer og endnu lavere er nu typisk græsarealer. Græsarealerne er derfor en sammensat størrelse og dækker derfor over mange forskellige typer af omdriftsarealer, som både kan være god agerjord og lavereliggende arealer som “kun” bliver omlagt hvert 5 år af lovgivningsmæssige grunde. Endelig er der ikke differentieret på jordlejeprisen mellem afgrøderne pr. ha på

den enkelte bedrift, og det afspejler ikke virkeligheden.

VÆRD AT OVERVEJE Når der skal optimeres på den enkeltes bedrifts foderration, er det derfor vigtigt at vurdere, hvad der bedst kan dyrkes på den enkelte mark med hensyn til udbyttepotentiale og afstand til siloanlæg. Der kan være et stort potentiale i at opsige forpagtninger af den ringeste jord, eller de arealer, der ligger langt væk. De statistiske oplysninger, der er baseret på driftsgrensanalyser for græs contra majs, giver en indikation af, at det på den enkelte bedrift

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 72

Område 80

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Mobil: 24 22 99 70 E-mail: sis@dlr.dk

I Grobund nr. 2, 2015, gennemgik driftsøkonom Rasmus Andersen resultatet af et udtræk på 114 bedrifter, der havde fået beregnet fremstillingsomkostningerne for majs og græs. Analysen findes også på jlbr.dk. Det er velkendt, at det er dyrere at dyrke græs end majs, men det overraskende resultat var, at forskellen var 60 øre – dobbelt så meget som forventet.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Mobil: 24 22 99 61 E-mail: jhf@dlr.dk

er værd at kikke nærmere på græs- eller majsproduktionen.

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Mobil: 24 22 99 67 E-mail: sk@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Mobil: 24 22 99 72 E-mail: stl@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Mobil: 24 22 99 68 E-mail: kc@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Mobil: 24 22 99 50 E-mail: pst@dlr.dk


grobund 22

Rugmatch

Pilen peger på Svend Højbjerg

På en mark ved Gørding har Jysk Mark i år udlagt et rugmatch-forsøg. Her dyster 9 deltagere om at opnå det største økonomiske udbytte i rug.

TEKST Marie Uth Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 23 88 mut@jlbr.dk På årets store rugdag i maj var alle ni deltagere i Rugmatchen for sidste gang mødt frem for at vise deres parceller og forsvare deres strategi. Det var en fornøjelse at opleve den store entusiasme. Alle brænder for deres parcel og håber i den grad, at netop deres strategi vil vinde i sidste ende. Men der var også bekymrede miner at spore for de uensartede rugparceller, hvor plantehøjden inden for samme parcel varierer meget. Er det mon den frygtede havrerødsot, som mod forventning er dukket op i rug? Eller er det blot rugens natur, som var forstærket af

vækstregulering? Flere deltagere satser på high-input strategi. De nurser om rugen og forsøger at udnytte rugens store udbyttepotentiale til fulde. Når de nu er nervøse, så er det angsten for havrerødsoten, for hvis den er på spil, vil det gå ud over udbyttet, og så vil der ikke være kerner nok til at betale for de dyre behandlinger.

UTRADITIONEL STRATEGI Næsbjerg Foderstofforsyning har valgt at afprøve en utraditionel strategi, hvor de har sået relativt sent og brugt en stor udsædsmængde på 2,0 units pr. ha. Samtidig har de tildelt meget gødning både i efteråret og i foråret, så rugen samlet set har fået omkring 220 kg N pr. ha. I foråret har denne parcel været præget af noget mere forsinket vækst, når man sammenlignede med de andre deltageres parceller. Men i maj har rugen i denne

parcel taget revanche, og på rugdagen stod rugen meget tæt, høj og frodig. Flot så det ud, men det store slag står først til høst, når kernerne bliver vejet og økonomien gjort op. Indtil da er det svært at spå om resultatet.

PILEN PEGER PÅ SVEND Men det er spændende at gætte! Både til grøftekantsmødet i marts og til rugdagen i maj

har de fremmødte stemt på den deltager, som de tror på vil vinde i sidste ende. Begge gange har Svend Højbjerg fået flest stemmer. Svend har valgt at spare på behandlingerne. Han giver kun 100 kg NS 27-4 pr. ha foruden de 30 tons svinegylle, som alle parceller har fået. Derudover må rugen klare sig selv. Det bliver spændende at se, om det giver ham sejren i den sidste ende.


I MARKEN

grobund 23

Double Cropping Der blev høstet ca. 2500 FE pr. ha, da der midt i maj blev høstet grønrug i forsøget, hvor Jysk Landbrugsrådgivning og KWS i samarbejde eksperimenterer med dobbelt-afgrøder. Umiddelbart efter at rugen var snittet til foder, blev der kørt gylle på, og marken blev sået til med majs. Du kan se en video fra arrangementet på jlbr.dk (søg på double cropping). Forsøget skal vise, om det ved hjælp af dobbeltafgrøder er muligt at høste 4.000 FE mere pr. ha. Følg med på jlbr.dk, hvor vi lægger resultatet af prøverne op, efterhånden som vi kender kvalitet og udbytte af henholdsvis rug og majs.

Sortsfremvisning

i Gørding

Torsdag den 25. juni kl 19

.00–21.30

Som vanligt bliver der fre mvist sorter i vinter- og vår sæd ved sortsfremvisningen, der for egår ved Vejrupvej 14, 669 0 Gørding. Der er mange nye sorter på vej, herunder de nye hybridt yper i vintersæd, som i høj grad er med til at øge udbyttepotentialet. Præcisionssåning med énk ornsmaskine Derudover vil der blive fre mvist relevante forsøg og demonstrationer. Der er således adgang til bl.a. forsøg med gylle til vår byg, gødskning af maltbyg, præcisionssån ing af vinterrug med énkorn s-såmaskine, gennemgang af vårbyg-de monstrationsarealet og et kik på, hvordan konkurrenterne i rugmatch en klarer sig. Der sluttes af på Gørdinglu nd, hvor Danish Agro er væ rt ved grillpølser og vand, ligesom deltag erne her vil få en markedso rientering. Mød op til en spændende aft en. Arrangør: Jysk Marks forsøg safdeling i samarbejde med Danish

Agro

Vigtige datoer 30. juni Frist for at etablere græsudlæg i majs. 1. juli Fra denne dato må arealer med brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, nedvisnes. Øvrig jordbearbejdning samt såning må foretages fra den 1. august. Det er tilladt at anvende gødning og jordforbedringsmidler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder. 20. juli Frist for etablering af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder. 31. juli Slut med forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid på landbrugsarealer beliggende i markblok. Frist for at udtage jordprøver på kvægbrug, der for fjerde år i træk bruger op til 2,3 DE/ha. Gødningsåret 2014/2015 slutter. Afgrøder, som gødes i august og september og høstes i efteråret, for eksempel græs, regnes dog

med til planperioden 2014/2015. Frist for at tilmelding til registeret for afgiftsfritagelse for høstår 2014/2015. Momsregistrerede virksomheder med landbrugsmæssig omsætning på mindst 50.000 kr. og med en animalsk produktion på mere end 10 DE eller 1,0 DE/ha, eller som modtager mere end 25 tons organisk/husdyrgødning pr. år, skal tilmeldes. Kun virksomheder, der ikke allerede er registreret, skal tilmeldes. Vær opmærksom på, at hvis man får nyt CVR-nummer, skal det tilmeldes. Reglerne gælder også for økologiske virksomheder. 1. august Brak skal slås mindst en gang i perioden 1. august til 15. september. Fra denne dato må arealer med brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, jordbearbejdes og tilsås. Det er tilladt at anvende gødning og jordforbedringsmidler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder.

På JB 5–11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til den 1. februar. Følgende er undtaget fra forbuddet: Økologer, arealer der er omfattet af en skriftlig aftale med en myndighed med forbud mod sprøjtning, arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968), arealer hvor der samme år har været dyrket roer, en række gartneriafgrøder, flerårige vedplanter eller kolbeog kernemajs samt arealer, hvor der det efterfølgende år skal dyrkes flerårige vedplanter og en række gartneriafgrøder.

husdyrloven givet efter 1. januar 2007, med nye arealer, uden det kræver et tillæg til miljøgodkendelsen. Anmeldelsen skal indsendes til kommunen forud for brug af arealet og inden den 1. august.

Frem til den 30. september har afgrøder, der høstes inden den 31. december, mulighed for at blive tilført gødning, som indgår i kvælstofkvoten for den afsluttede planperiode.

15. august Brødhvedenorm – høstår 2016. Mulighed for at søge om ekstra kvælstof til ca. 40.000 ha brødhvede.

Det er muligt at erstatte eksisterende udbringningsarealer, der indgår i miljøgodkendelser efter

Frist for at så MFO-efterafgrødeblandinger og pligtige efterafgrøder. Korsblomstrede efterafgrødeblandinger må dog sås til og med den 20. august. Frist for at så græsudlæg på kvægbrug med mere end 1,7 DE/ha. 14. august Fodergræs – omlægning til fodergræs. Frist for omlægning af fodergræs til fodergræs og grønkorn med græsudlæg.

20. august Frist for at så korsblomstrede efterafgrøder også som MFO-efterafgrødeblandinger.


grobund 24

I kriminalretten

§

Strit imod § – måske slipper du for straf

§

Det er slet ikke umuligt at komme af krogen, hvis man har fået en sag om overproduktion, miljøovertrædelse eller brud på udlændingeloven på halsen. Myndighederne begår nemlig tit fejl eller forsømmelser.

TEKST Ellen Marie Sørensen Advokat (L) TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40 ems@tellusadvokater.dk

den lovovertrædelse, du er anmeldt for, i virkeligheden ikke er dit ansvar, kan du sagtens have ret. I så fald er det en god idé at forlange sagen for retten. I TELLUS har vi flere eksempler på, at myndighederne ikke har fået fat i den rette, og at “vores” landmand derfor er blevet frifundet.

Træder man forkert i regeljunglen, risikerer man en straffesag med store bøder og konfiskation – og i nogle tilfælde også en fængselstraf. Og oven i kommer krydsoverensstemmelses-sanktioner. Lovgiverne har strammet gevaldigt op, især inden for miljølovgivningen og udlændingelovgivningen, for det må ikke kunne betale sig at overtræde reglerne. Gør man det alligevel, skal det mærkes!

ER DET OVERHOVEDET ULOVLIGT?

Men efter en række sager om landmænds overtrædelse af reglerne, tegner der sig et billede at, at det kan være muligt at slippe for straf eller i hvert fald at få en mindre straf, end anklageren ønsker.

VAR DET MED VILJE?

ER DEN RIGTIGE TILTALT? Tilsynet, som melder sagen til politiet, er ikke altid helt omhyggelig med at finde ud af, hvem der er ansvarlig for en lovovertrædelse. Ofte spilder politiet heller ikke megen tid på at undersøge, om det er den rette skyldige, der er anmeldt. Hvis du mener, at

Ind imellem fortolker myndighederne reglerne forkert. Det kan man kun få efterprøvet ved at få sagen i retten. Hvis du mener, du har overholdt reglerne, så forlang sagen i retten! For nylig fik vi underkendt myndighedernes opfattelse af, hvornår en mødding skulle være overdækket, og landmanden blev frifundet for en anklage om ikke at dække møddingen af.

Tilsynet og politiet tager

§

§

ofte det udgangspunkt, at en lovovertrædelse er lavet med vilje – det jurister kalder “forsæt”. Men når vi graver lidt i sagen, viser det sig ofte, at overtrædelsen er sket ved et uheld, fordi landmanden havde overset noget eller ikke vidste bedre. Hvis landmanden derudover retter op på forholdene, så snart han

§ Er det, du anklages for, overhovedet dit ansvar? § Er myndighedernes fortolkning af reglerne korrekt? § Gjorde landmanden noget forkert med vilje? § Færdiggjorde kommunen en miljøgodkendelse på rimelig tid? § Er den påståede fortjeneste regnet rigtigt ud?

§

bliver klar over, at noget var forkert, skal han ikke straffes på samme måde, som den, der gjorde det med vilje for at snyde nogen! Vi har fået bøden i en udlændingesag sat betydeligt ned, fordi det lykkedes at overbevise retten om, at det skyldtes en regnefejl, at en udenlandsk ansat havde fået for lidt i løn. Så snart fejlen blev

§§

Svar: Nej, ikke altid! NB! I overproduktionssager ses bøde- og konfiskationskrav på flere mio. kr. I sager om ansatte udlændige flere 100.000 kr. og i nogle tilfælde krav om fængsel. Læs mere om beregning af bøder og konfiskation på www.tellusadvokater.dk


grobund 25

opdaget, blev det manglende beløb efterbetalt.

MYNDIGHEDERNES NØL En del sager ligger ofte længe hos tilsynet og politiet, inden de kommer for retten. Nogle ligger så længe, at strafansvaret er forældet, og så skal bøden jo ikke betales. Andre sager når politiet lige at få sendt i retten, inden de bliver forældede – og så ligger de måske der et par år, inden der sker mere. Især overproduktionssagerne har det med at udvikle sig til meget store sager, fordi ansøgningerne om miljøtilladelser trækker ud i kommunen. Den landmand, som har tyvstartet en produktionsudvidelse, får jo en meget større sag på halsen, hvis kommunen sagsbehandler i 3 år, end hvis kommunen var færdig på ét år.

hvor straffen bliver sat ned, fordi sagen har ligget alt for længe i systemet. Også kravet om konfiskation har landmanden undgået i tilfælde, hvor den ulovlige fortjeneste kun opstod, fordi kommunen var alt for længe om at behandle miljøansøgningen.

FORTJENESTENS STØRRELSE Fortjenesten bliver i første omgang beregnet af myndighederne med udgangspunkt i nogle standardtal. Det er slet ikke sikkert, at disse beregninger passer på din virkelighed. Derfor skal du få hjælp til at beregne fortjenesten hos dine egne rådgivere. I nogle sager viser det sig, at fortjenesten er langt under det halve af, hvad myndighederne har beregnet.

ORDEN I PAPIRERNE Vi ser rigtig mange sager,

I nogle sager har landmanden

Kvæggård ved Alslev

Vil du have en vurdering af, om det kan nytte at bringe din sag for retten – eller du bare skal se at få betalt bøden – så kontakt: Advokat Ellen Marie Sørensen – 76 60 23 40 Advokat Mette Hansen – 76 60 23 41 De vurderer din sag i samarbejde med dine faglige rådgivere. Sager om fx overproduktion, problemer med løn til udenlandske ansatte og fund af ulovlige plantebeskyttelsesmidler udløser bøder, sanktioner og konfiskation. Har man sort samvittighed, eller står man uden beviser for sin uskyld, så sidder man i saksen. Men har man noget at forsvare sig med, så kan myndighedernes krav ende med at blive afvist – eller i hvert fald formildet.

var fordelt mellem de to ejendomme, men han havde selv indberettet hele besætningen på det ene CHR. Han vandt ikke gehør i retten for det synspunkt. Det havde jo været lettere, hvis indberetningerne til CHR stemte med hans forklaring.

I en udlændingesag om underbetaling hævdede landmanden, at den ansatte havde været på deltid og derfor skulle have mindre i løn. Det stemte ikke med de papirer, som han selv havde skrevet under på, og retten troede derfor ikke på forklaringen. Så hvis du rent faktisk overholder reglerne, så sørg for, at det også fremgår af papirerne!

for så vidt gode argumenter for, hvorfor reglerne ikke er overtrådt, eller hvorfor overtrædelsen ikke har været så slem. Han kan bare ikke bevise det. I en overproduktionssag havde landmanden to ejendomme med hvert sit CHR-nr. Han oplyste, at besætningen

Frijord/ landbrugsjord ved Sønder Omme

Planteavlsejendom med ca. 30 ha ved Outrup

Kvægbrug, Torrupvej 70, 6800 Varde

Frijord/ landbrugsjord, Birkebæk Alle 40, 7260 Sønder Omme

Planteavlsejendom, Dejrupvej 80, 6855 Outrup

Kvæggård beliggende ved Alslev med 102,29 ha, heraf ca. 88,67 ha

Ca. 19,96 ha frijord sydvest for Sønder Omme sælges.

Planteavlsejendom, der beliggende i udpræget landbrugsområde,

ejendommen hører bl.a. følgende driftsbygninger: Foderlade på

Til jorden hører 19,20 betalingsrettigheder uden tillæg. Jorden er

fint arronderet ved bygningerne i større regulere marker, bortset

Nyhed

ager. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen. Til

688 m² med mix-feeder anlæg fra Mullerup, ungdyr-/kalvestald +

beliggende op til natursti og areal med juletræer.

kælvingeafdeling på 500 m², kostald på 2.683 m², taget i brug i

2003, med 257 sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrusel med 32 pladser.

Ejendommen sælges med besætning, stor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder. Stuehuset er på 220 m², heraf 40 m² på 1. sal. Sagsnr. 400-1307 Kontant:

26.500.000

Ejerudgift pr. md.: DE:

5.666

Hektar: Energimærke:

102,29 F

Der kan opleves strejf af krondyr. Arealet dyrkes med korn og kar-

Jorden består primært af grovsandet jord. Sagsnr. 400-1148

en løsdriftsstald, 2 maskinhaller samt en gyllebeholder fra 1987 på

Kontant:

2.695.000

Ejerudgift pr. md.:

Hektar:

225

JYSK - Tlf.: 7660 2332

Holger Bjørnskov JYSK - Tlf.: 7660 2135

udgør 188 m². Overskuelige driftsbygninger, der er bestående af 1.136 m³. Sagsnr. 400-1126

19,96

Kontant:

4.600.000

Ejerudgift pr. md.:

LandboGruppen Jysk

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25

Majsmarken 1

Tlf.: 76602333

Tlf.: 76602333

jysk@landbogruppen.dk Allan Dichow

jende lerblandet sandjord (JB3).

Stuehuset er opført i 1893, tilbygget i 1992. Det samlede boligareal

6705 Esbjerg Ø

Allan Elsted Hansen

fra 7,31 ha der ligger ca. 1,5 fra ejendommen. Boniteten er overve-

tofler og kan vandes.

416,23

JYSK - Tlf.: 7660 2134

med 30,78 ha, hvoraf der er søgt EU støtte til 28,73 ha. Jorden er

7190 Billund

jysk@landbogruppen.dk

1.832

Hektar: Energimærke:

30,78 G


grobund 26

RÅD TIL ARBEJDSGIVERE

Undgå øretæver – brug rådgivning om løn og arbejdsforhold Som arbejdsgiver gælder det at holde sig under 3Fs radar. Fagforeningen er altid på udkig efter arbejdsgivere, der begår den mindste fodfejl – og der er masser af faldgruber, når det gælder løn- og arbejdsforhold. Den bedste garanti mod at betale ærgerlige lærepenge er at få rådgivning i tide. Her kommer Sanne Horn ind i billedet. Det er hende, du skal have fat i, allerede når du overveje at ansætte en ny medarbejder.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

står de frit i forhold til at aftale mange ting. Til gengæld kan den frihed blive brugt imod én, hvis man ikke har sørget for at få præcist skrevet ned, hvad der er aftalt. Kun det skrevne gælder. Og er noget uklart, så vil 3F som regel vinde, hvis sagen kommer for retten.

ARBEJDSTID

UDLÆNDINGE

Et særligt problem består i, at udenlandske medarbejdere ofte vil være meget ivrige efter at arbejde meget, så de bedre kan spare op, men det er vigtigt ikke at lade sig overtale til det. Arbejdstidsreglerne skal overholdes, ellers risikerer man store bøder.

- Hvis det drejer sig om ansættelse af udlændinge, så er det ideelle forløb, at jeg bliver indraget, så snart der er kontakt til et bureau eller direkte til de personer, man vil ansætte. Vi skal have ansøgninger sendt ind, inden arbejdskraften kommer til Danmark – ellers kan det være ulovligt at rejse ind i landet, forklarer hun. Som fagperson ved hun præcis, hvilke skemaer, der skal bruges, og hvordan både arbejds- og opholdstilladelser kommer på plads.

Ønsker du rådgivning omkring: • Ansættelsesforhold • Kontrakter • Overenskomst • Arbejds- og opholdstilladelse • Praktikanter • Elever • Andet vedr. dit personale

DANSKERE Også ved ansættelsen af danskere, er det godt at være ude i god tid. Da landmænd typisk ikke har indgået overenskomst,

Kontakt rådgiver Sanne Horn på telefon 76 60 22 71 eller mail shp@jlbr.dk

Pas må med overarbejde til praktikanter Praktikanter fra lande uden for EU må ikke have systematisk overarbejde. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, oplyser, at praktikanter fra lande uden for EU kan påtage sig overarbejde i enkeltstående perioder, så længe perioden ikke er langvarig eller af tilbagevendende karakter. Af forarbejderne til udlændingelovens § 9 k fremgår det, at: “Praktikanten skal være ansat på løn- og ansættelsesvilkår, som er sædvanlige efter de til enhver tid gældende overenskomster, hvilket normalt indebærer, at der skal være tale om fuldtidsansættelse med typisk 37 timers ugentlig arbejdstid.”

UNDTAGELSE I FORBINDELSE MED FX HØST Styrelsen vejledning lyder: “Den sædvanlige arbejdstid er 37 timer om ugen. En praktikant kan påtage sig overarbejde i enkeltstående perioder f.eks. i forbindelse med høsten, pelsning m.v. Langvarige eller tilbagevendende perioder med overarbejde er ikke i overensstemmelse med vilkårene for opholdstilladelsen, da den sædvanlige arbejdstid i sådanne tilfælde reelt ikke er på 37 timer om ugen. Sager af sådan en karakter vil blive oversendt til politiet med henblik på en vurdering af, om der er

grundlag for at rejse tiltale for ulovligt arbejde.”

STORE BØDER Bøden for at overtræde vilkårene i arbejds- og opholdstilladelsen er som udgangspunkt 10.000 kr. pr. ansat pr. påbegyndt måned. Bøden kan forhøjes til 20.000 kr. pr. ansat pr. påbegyndt måned overtrædelsen varer, hvis der foreligger skærpende omstændigheder i form af enten forsæt eller opnået/tilsigtet økonomisk fordel. Disse bødetakster er vejledende, og domstolene har mulighed for både at nedsætte bødetaksterne, hvis der findes formilden-

de omstændigheder, samt forhøje bøden, hvis noget giver overtrædelsen en grovere karakter. Det ligger fast, at praktikanter fra lande uden for EU ikke må have systematisk overarbejde, da det vil være i strid med arbejds- og opholdstilladelsen og kan medføre store bøder for overtrædelse af udlændingeloven. For disse praktikanter bør overarbejde således have undtagelsens karakter og bør kun tillades i enkeltstående situationer ved spidsbelastning, eksempelvis i forbindelse med høst m.v.


grobund 27

FRA RETSSALEN

Straffet for manglende blodprøver Retten skæver ikke til, om blodprøvetagning var meningsløs og en belastning for dyrene. Reglerne SKAL overholdes. nye blodprøver i marts 2012 nok ville give et resultat, der lignede de tidligere resultater – en antagelse man dårligt kan fortænke ham i!

TEKST Jacob Carl Advokat TELLUS Advokater Tlf. 76 60 21 30 jca@tellusadvokater.dk En minkavler er blevet idømt en bøde på 6.000 kr. ved en dom afsagt af Vestre Landsret. Minkavleren havde undladt at udtage blodprøver af alle hanner fra sin besætning og indsende dem til et godkendt laboratorium. Han havde dermed overtrådt bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2009 om plasmacytose hos pelsdyr. Minkavleren var bekendt med, at hans minkfarme lå i en bekæmpelseszone omfattet af plasmacytosebekendtgørelsen. Han udtog og indsendte blodprøver fra samtlige dyr i besætningerne i december 2011 og igen i februar 2012. Af disse prøver fremgik det, at mellem 90% og 95% af alle dyrene var testet positive for plasmacytose. Minkavleren undlod herefter at udtage og indsende blodprøver fra hannerne i besætningerne i marts 2012. Han var af den opfattelse, at udtagelse og indsendelse af

KENDTE SVAR PÅ FORHÅND Minkavlerens dyrlæge afgav vidneforklaring under sagen. Han var fast dyrlæge på den ene af minkfarmene og kom jævnligt på den anden. Eftersom farmene lå i en udpeget bekæmpelseszone efter bekendtgørelsen, skulle minkene hen over året testes adskillige gange. Hannerne skulle blandt andet testes, når parringssæsonen var ovre i marts. Dyrlægen gav under sin forklaring udtryk

for, at det – under hensyn til de tidligere resultater fra prøverne i december 2011 og februar 2012 – ikke gav nogen mening at foretage endnu en test af hannerne i marts 2012. Det var således dyrlægens opfattelse, at det ikke er ordentlig dyrevelfærd, når man unødigt belaster dyrene med blodprøver, som fører til et svar, man alligevel kender i forvejen. Retten lagde imidlertid blot til grund, at minkavleren ikke havde udtaget og indsendt prøver som foreskrevet i bekendtgørelsen. Retten fandt det hermed bevist, at minkavleren havde overtrådt

bekendtgørelsens regler, og han blev derfor dømt i overensstemmelse med den tiltale, anklagemyndigheden havde rejst.

KONKLUSION Efter landsrettens dom er der ikke nogen tvivl om, hvordan du som minkavler er nødt til at forholde dig: Tag prøver i overensstemmelse med de gældende regler eller få en bøde! At man kender prøveresultatet på forhånd, og at yderligere prøvetagning efter dyrlægens opfattelse ikkeer ordentlig dyrevelfærd, ændrer ikke ved rettens bedømmelse.

Få et GRATIS virksomhedstjek hvor vi bl.a. gennemgår virksomhedens:

• • • •

Aftaler med samhandelsparter Ansættelsesforhold Forsikringer hvis uheldet er ude Risikoafgrænsning – privat eller selskab

Læs mere om vores gratis virksomhedstjek på www.tellusadvokater.dk Majsmarken 1, 7190 Billund | John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellusadvokater.dk

§


grobund 28

Plan for at komme flere hinder til livs Ny rapport fra Jysk Landbrugsrådgivning understreger behovet for at nedskyde flere, især unge krondyr. Landbruget bliver påført voksende tab på grund af kronvildtet, viser rapporten.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Den værst ramte landmand i Jysk Landbrugsrådgivnings område havde sidste år et udbyttetab og ekstra omkostninger på tæt ved 300.000 kr. forårsaget af krondyr. Ud af vedkommendes 470 ha var over halvdelen ramt af skader. I alt er der 226 landmænd, der har registreret tab, heraf har de 28 virkelig store skader, som i gennemsnit beløber sig til 58.000 kr. pr. bedrift.

“SKJULTE” TAB Under arbejdet med kronvildtrapporten har Peter Aalykke, miljørådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning, i øvrigt kunnet dokumentere, at kronvildtet faktisk er en større økonomisk trussel, end de nøgne skadeopgørelser viser.

- Jeg har konstateret, at alle landmænd med væsentlige eller større skader uden undtagelse valgte at fravælge lukrative afgrøder i 2014. Logikken er den enkle, at når man i 2013 oplevede store tab på højværdiafgrøder som kartofler, majs, raps, hvede m.m., så opgiver man at dyrke dem. Men herved får man jo indirekte et tab, og et andet problem er, at det resterende afgrødevalg bliver meget begrænset, fortæller han.

Vildtforvaltningsrådet, som for et par uger siden løftede sløret for, hvad rådets længe ventede forvaltningsplan for kronvildt omfatter. - Vi foreslår, at der lokalt dannes nogle lodsejerlaug, som sætter mål for afskydningen i lokalområdet. Vildtforvaltningsrådets overordnede ønske er, at der skal være færre unge dyr, mens man gerne vil have en bestand med flere ældre dyr, forklarer han.

KRÆVER SAMARBEJDE FORVALTNINGSPLAN PÅ VEJ Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug satte registreringen af kronvildtskader i system for tre år siden, og den årlige kronvildtrapport fra Jysk Landbrugsrådgivning indgår i det arbejde, som de regionale kronvildtgrupper og Vildtforvaltningsrådet udfører. Henrik Bertelsen fra Vejen er næstformand i

- I det enkelte laug må man se hinanden i øjnene og forpligte sig på at skyde henholdsvis så mange hanner og hunner. Hvis man kan indgå den slags aftaler, vil man til gengæld få nogle muligheder, som ikke er til rådighed i dag, fx jagt før solopgang og kalvejagt i en længere periode. Henrik Bertelsen er klar over, at mange synes, det er en

bureaukratisk løsning, Vildtforvaltningsrådet her lægger frem. - Frivillige løsninger har vist sig ikke at virke, og ved at gå med i de nye lodsejerlaug opnår man nogle muligheder, som man ikke har, hvis man holder sig udenfor, siger han som svar på kritikken, og han tilføjer at en tilsvarende ordning har vist sig meget effektiv i Tyskland. - Vi må jo erkende, at der er landmænd, som i kraft af jagtlejeindtægter skæver til, at jægere ikke gider skyde hinder. Efter hans opfattelse er krondyr et lokalt problem, så det nytter ikke at lave en national plan, der fastsætter et bestemt antal krondyr. - Vi kommer ikke videre, før vi får et samarbejde i gang lokalt, siger han. Læs hele rapporten på jlbr.dk


PERSONALENYT

grobund 29

Personalenyt 40 års jubilæum

Smil og hjælpsomhed er to ord, der kendetegner et møde med receptionist Marianne Bjerre Rasmussen. Hun øser af et tilsyneladende uudtømmeligt overskud i forhold til sine medmennesker. Derfor gør hun så fremragende fyldest i sin position ved skranken i Jysk Landbrugsrådgivning i Billund. Gæster i huset eller på telefonen bliver taget muntert imod – det lyder næsten, som om hun kender alle. Oprindelig blev hun i 1975 ansat som regnskabselev, og hun uddannede sig til regnskabsassistent, før hun tog springet over i receptionen og viede sit arbejdsliv til at give kunder, kolleger og gæster en rigtig god oplevelse, så de føler sig velkomne. Det lyser langt væk, at Marianne elsker sit job, og det er nok også forklaringen på, at hun har valgt at møde på arbejde på selve jubilæumsdagen den 1. juli. I sin fritid holder Marianne af at storhygge sig derhjemme og lave god mad til familien. Vi fejrer Marianne ved en intern reception fredag den 3. juli.

Nyansatte

Pr. 1. juni er Niels Vejby Kristensen (31) ansat som ny svinedriftsøkonom i Billund. Niels er uddannet cand. oecon. i driftsøkonomi og finansiering. Han kommer fra en stilling som økonom ved Videncenter for Svineproduktion (VSP) i Skejby og har været tilknyttet SEGES siden 2010. Her var han dybt involveret i svineøkonomi omkring bl.a. DB-tjek, Farmtal Online, indkomstprognoser, produktionsøkonomipjecerne og case studier.

Pension

Revisor Jørgen Raunkjær har efter 38 års ansættelse, først i Landboforeningernes Regnskabskontor, Varde og efterfølgende Jysk Landbrugsrådgivning i Billund, valgt at gå på pension. Jørgen Raunkjær har i årenes løb haft titlen af holdleder, afdelingsleder og revisor. Altid har han haft en god og tæt kontakt til sine kunder, hvoraf nogle har været tilknyttet Jørgen i alle årene! Og loyaliteten har været gensidig, for Jørgen har omsorgsfuldt ydet alle den bedste rådgivning. Tilsat lidt vestjysk humor, en stille latter og et lunt smil. Jørgen Raunkjær havde en kundeportefølje på ca. 120 regnskaber, så det er en pænt stor personkreds, han nu overlader til kollegerne at passe med samme omhu som han selv. Sidste arbejdsdag er den 30. juni, men Jørgen Raunkjærs overgang til pensionist bliver markeret med en intern reception på Majsmarken 1 i Billund fredag den 26. juni. Efter ansættelse siden 1993 har bogholder Merete Corvinius valgt at gå på pension ultimo juni. Merete har i alle årene med sikker hånd styret virksomhedens økonomi, først på Landbogården i Brørup, siden på Landbrugscentret i Grindsted og sidst på John Tranumsvej 25 i Esbjerg. Merete havde fra starten ansvaret for bogholderi, budgetter og årsregnskaber samt en række sekretærfunktioner i Brørup Landboforening. Siden blev der ved en fusion af rådgivningen mellem Brørup Landboforening og Midtjysk landboforening dannet Jysk Landbrugsrådgivning I/S. Senere trådte Grindstedegnens Familielandbrug ind i samarbejdet, og sidst blev rådgivningsaktiviteterne i Sydvestjysk Landboforening fusioneret ind i Jysk Landbrugsrådgivning I/S. Med fast hånd har Merete afrapporteret på landboforeningens og siden virksomhedens økonomi samt årligt udarbejdet et fejlfrit årsregnskab på alle aktiviteter. Det har i takt med virksomhedens vækst udviklet sig til også at omfatte en række datterselskaber og udvalg, herunder Husdyrauktionsudvalget. Gennem fusioner, etablering af selskaber og køb og salg af grunde har den kompetente bogholder heddet Merete Corvinius. Hendes stærke sans for akkuratesse er til alt held kombineret med en stor slagfærdighed og et godt humør, som har gjort hende til en afholdt kollega og et midtpunkt i administrationen. Der bliver lidt stille, når Merete nu går på pension, men hun har ærligt fortjent sit otium.

God idé fra revisor godkendt af Skatterådet For et år siden fandt revisor Marieke Klaver fra Jysk Regnskab en mulighed for, at kvæglandmænd kan opnå skattefradrag for tab på køb af mælkekvote. Nu har Skatterådet accepteret metoden i en konkret sag, som Jysk Landbrugsrådgivning havde forelagt på vegne af en kunde. Siden mælkekvoterne faldt bort 1. april i år, vil landmæn-

dene helt naturligt have en interesse i at opgøre udgiften til kvoten som et tab, der kan fradrages. Der er købt kvote for store beløb, i nogle tilfælde for flere mio. kr., så mange landmænd vil have stor glæde af fradragsmuligheden, som Skatterådet altså nu blåstempler. Du kan se mere på jlbr.dk eller kontakte din revisor, hvis du vil kende detaljerne.


grobund PB

KALENDER SORTSFREMVISNING

Torsdag den 25. juni kl. 19.00-21.30 Vejrupvej 14, 6690 Gørding I år er den traditionelle sortsfremvisning udvidet med demonstration af præcisionssåning med énkornsmaskine. Der bliver også mulighed for at se på udviklingen i konkurrencen om at vinde rugmatchen. Læs mere om sortsfremvisningen side 23. Arrangør: Jysk Mark

OPFØLGNINGSKURSUS FOR SPRØJTEFØRERE Tirsdag 23. juni kl. 08.30–16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Jysk Landbrugsrådgivning udbyder et opfølgningskursus som AMU-kursus i samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole. Hver deltager får udleveret et bevis for deltagelse, som sammen med sprøjtecertifikat/-bevis fremvises ved eventuel kontrol fra Plantedirektoratet. Pris for kurset er 110 kr. til Kjærgård Landbrugsskole. For deltagere med længerevarende uddannelse er prisen 882 kr. Betaling til Jysk Landbrugsrådgivning til dækning af materialer, forplejning, administration m.m. beløber sig til 630 kr. Hele beløbet vil blive opkrævet af Jysk Landbrugsrådgivning. Du har efter kurset mulighed for at søge VEU-godtgørelse, hvis du opfylder betingelserne herfor. VEU-godtgørelsen søges på www.efteruddannelse.dk. Hvis du ønsker at tilmelde dig kurset eller har spørgsmål til ovennævnte, kontakter du os på lgr@jlbr.dk eller telefon 76 60 21 00. Arrangører: Kjærgård Landbrugsskole og Jysk Landbrugsrådgivning

KURSUS: LEDELSE SOM MOTIVERER Torsdag den 25. juni kl. 09.00-15.00 Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund Et kursus i LEAN-ledelse og tavlemøder, der skal bringes hjem og bruges med det samme. Kurset er for både ledere og ansatte. Du vil opleve LEAN-værktøjerne på egen krop: Ugemøde ved tavlen, planlægning, forbedringstavlen med målstyring, TPM, Kanban og jagten på spild og optimeringer i bedriftens arbejdsprocesser. Skab øget effektivitet og motiverede medarbejdere, som med større arbejdsglæde og selvledelse går efter forbedringer i produktionsresultaterne. Program og yderligere informationer på jlbr.dk. Pris:1.995 kr. Tilmelding til Jysk Landbrugsrådgivning, tlf. 76 60 21 00, info@jlbr.dk senest den 22. juni. Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

TEMADAG OM NATURPLEJE Torsdag den 25. juni kl. 9.30–16.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Få styr på tilskudsregler og mulighederne for at lave naturpleje i dit område. Temadagen er gratis! Om eftermiddagen er der bustur med stop hos Graves Lauridsen, som afgræsser overdrev, hede, eng og mose med skotsk højlandskvæg. Derefter besøg i Vejers, hvor Alex Hansens hereford afgræsser Naturstyrelsens areal. Sidste stop er et besøg hos Bjarne Slaikjær, der afgræsser strandenge og er hyrde på Skallingen. Se hele programmet på jlbr.dk. Tilmelding senest den 23. juni på tlf. 76 60 21 00 og info@jlbr.dk Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og SEGES

KURSUS I SYGDOMSLÆRE OG OBDUKTION Torsdag den 25. juni kl. 12.30–17.30 Laboratoriet for Svinesygdomme Vinkelvej 13, 8620 Kjellerup I kurset bliver der en teoretisk gennemgang af svinesygdomme, og der vil selvfølgelig også være åben diskussion om andre relevante emner omkring sygdomme og sygdomstegn i svinebesætninger. Efter den teoretiske gennemgang obduceres der grise i samarbejde med dyrlægerne fra Laboratoriet for Svinesygdomme. Pris: 1.300 kr. Maks. 12 deltagere Kurset udbydes på dansk og engelsk. Tilmelding hurtigst muligt på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk OBS: Ved tilmelding skal det oplyses, om der medbringes egne grise. Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

NATURPLEJE I HOLSTED ÅDAL Torsdag den 25. juni kl. 19.00 Hulvadgaard, Vejlevej 8, Gjerndrup, 6650 Brørup Jens Peter Pors Eriksen har engarealer langs Holsted Ådal, der er udpeget som Natura 2000 område. I flere år har engene været afgræsset med får. Nu har han fået ryddet store områder med pilekrat og fået galloway til at afgræsse området. Kom og se den græssede ådal og hør om glæder og udfordringer ved naturpleje. Dyreholder Henrik Jessen vil fortælle om naturpleje som driftsgren. Naturrådgiver Anne Ravnshøj orienterer om de støttemuligheder, der er for naturpleje, mens biolog Inge Nagstrup vil fortælle om Natura 2000 planer, orkideer og det gode samarbejde mellem lodsejere, kommunen og landbrugsrådgivningen. Aftenen sluttes af med en øl og vand. Alle er velkomne! Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Vejen Kommune

MEDLEMSUDFLUGT TIL KONGEÅSTIEN Onsdag den 1. juli kl. 19.00 Mødested: Kongeåvej 49, 6600 Vejen Sydvestjysk Landboforenings medlemsudflugt går i år til Kongeåen, hvor der er arrangeret vandring langs den spritnye Kongeåsti, der åbnede den 15. juni. Mødestedet er Peter og Solvejg Clausens gård, der ligger lige nord for Kongeåen. Arne Madsen er en af ildsjælene bag den nye sti, og han kommer og fortæller om egnen og det nye 35 km lange stiprojekt. Han suppleres af Sally Huntingford, medarbejder ved Vejen Kommune og tidligere i en årrække planteavlsrådgiver i Sydvestjysk Landboforening. Der bliver lejlighed til en gåtur på ca. 2 km ad den nye sti og en af de nye broer over åen. Har man lyst til et kik i staldene og en snak med Peter Clausen, så er det også en mulighed. Arrangementet slutter med kaffe og hjemmebagt kringle i Københoved Forsamlingshus. Pris: 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 15 år. Tilmelding: På tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr. dk senest den 29. juni. Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

ESBJERG HØSTMARKED Lørdag den 1. august kl. 10.00-15.00 Esbjerg Torv, Esbjerg Lørdag den 1. august sætter land og by hinanden stævne på Torvet i Esbjerg. Benyt muligheden for at få en hyggelig dag med hele familien, hvor I bl.a. kan opleve gårdens dyr på helt tæt hold, lade børnene boltre sig i kornlegepladsen eller købe lokale fødevarer. Arrangør: Åbent Landbrug Sydvest

STORE KARTOFFELDAG 2015 Torsdag den 6. august kl. 8.30-13.30 Sundsvej 22, 7430 Ikast Kartoffelavlere og andre interesserede inviteres på rundtur i Ytteborgs forsøgsarealer på Kjargaarden, Sundsvej 22, 7430 Ikast. Seks poster er fordelt på marken med præsentation af bl.a. sorter af spise- og stivelseskartofler, maskiner og vandingsudstyr, sprøjter og godkendelse af sprøjter, ukrudtsbekæmpelse samt kvælstof- og kaliforsøg. Se detaljeret program på jlbr.dk. Der vil kun være én rundvisning i løbet af dagen, så det anbefales at deltage fra dagens start. Ca. kl. 12.30 er der frokost. Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning, Heden & Fjorden, Lemvigegnens Landboforening og Vestjysk Landboforening.


KALENDER Ribe Dyrskue – 150 års jubilæum RIBE DYRSKUE

Fredag den 31. juli kl. 9.00-16.00 Hovedengen i Ribe

Med 150 år på bagen er der plads til både tradition og fornyelse og masser af godt humør – ikke mindst når Carsten Knudsen fra De Nattergale indtager dyrskuepladsen Sidste fredag i juli er ensbetydende med dyrskue i Ribe – i år er det den 31. juli. Hovedengen med domkirken er som altid rammen for en festlig familiedag. Her mødes land og by for at se de flotteste landbrugsmaskiner, se og klappe dyrene, opleve det traditionsrige grisevæddeløb, måske deltage i VM i gummistøvlekast, få sig lidt til halsen og ganen – eller se børnene muntre sig i skuets store legeland.

grobund PB

Varde Landboforenings Seniorklub

Sydsverige og Cirkusrevyen Søndag den 16. til onsdag den 19. august Vi besøger flotte haver og slotte i det gamle danske land i Sydsverige. På hjemturen er vi i Cirkusrevyen, men forinden er der tid til at opleve Bakken. Den nye attraktion er Korsbæk på Bakken, hvor miljøet fra Matador er genskabt, så man kan gå ind på Postgården og få sin kaffe eller se på tøj i Damernes Magasin. Maks. 50 deltagere. Tilmelding senest den 29. juni til Ruth og Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35 eller Hanne og Harald, tlf. 75 26 71 20/23 64 99 43.

Nu med lattergaranti! I år er der ligefrem udstedt lattergaranti fra dyrskuets tovholder, Niels Damsgaard Hansen. Han har nemlig inviteret Carsten Knudsen fra De Nattergale til at komme og underholde. - Carsten Knudsen vil være helt i sit es på dyrskuet. Han grynter som svineavler Gert Regnborg Jensen, og han optræder med et potpourri af musikalske indslag, sange, monologer og klovnerier. - Man skal være mere end almindeligt sur for ikke at komme til at grine, fastslår tovholderen.

Nyt frisk logo Dyrskueudvalget har gennemført en konkurrence blandt yngre grafikere om forslag til en ny plakat og et nyt logo. - Vi har fået en rigtig flot plakat og et lige så flot logo, som vi kan bruge i de kommende år, siger Lisbeth Linding, der også er meget aktiv omkring dyrskuets afvikling. Logo og plakat er designet af Anna Bertouch-Lehn. Som de tidligere år er der omkring 100 udstillere - lige fra maskinhandlere til gårdbutikker og meget andet, som man kan handle med på skuet. I dagens anledning giver flere butikker i Ribe rabat, når man har et armbånd fra dyrskuet på. Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Heldagstur til Odense og omegn Mandag den 13. juli Besøg hos gartneriet P.M.K. Guidet tur i Odense centrum og Den Fynske Landsby. Middag på Fjældsted Kro. Pris 600 kr. Tilmelding til Per Baastrup tlf. 97 18 71 38 senest den 9. juli.

Tur ud i det blå Mandag 10. august kl. 17.00. Turen starter ved Harrild Hede, Fasterholtvej 36, Brande. Medbring madpakke.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Kaj Munk og hans tid Onsdag den 21. oktober kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Brørup Foredrag med Knud Tarpgaard om Kaj Munks forhold til tyskerne under krigen, og hvad Kaj Munk har betydet for Danmark.

Sydvestjysk Landbo Senior

Tur til Harzen fra den 26.-31. august Seniorklubben har sammen med Molsrejser arrangeret en 6-dages bustur til Harzen. Vi vil komme til at bo i centrum af Goslar. Rejseleder på turen er Aksel Goth, forhenværende rektor på Odsherreds Universitet med speciale i tysk historie. Program for turen kan fås ved henvendelse på tlf. 7660 2103. Ikke-medlemmer er også velkomne.


grobund 32

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă˜ Ă˜ 6705

% ÄŻ Ä­

–•Â&#x;– ’—į

Gür du med tanker om køb eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

– sü fü en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

Gür du med tanker om køb eller salg?

indsender løbende, men nu PĂĽ Regnskabskontoret har appellerer vi altsĂĽ til de sidste vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, om at gøre det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligger i 1. halvĂĽr, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed FĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen – et men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrtiekstra omkostninger. Det vil bliver det dyrere, hvis vi gernetil ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod af team gennemførelse salg og ejerskifte! arbejdet udløser overarbejde. Derfor forbereder vi allerede For i øvrigt at fremme arnu den kommende sĂŚson bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ med en rĂŚkke tiltag, som gør, hul pĂĽ opgørelsen af regnskaat du kan fĂĽ dit regnskab bet før jul. Det gĂŚlder blandt tidligere. Vi kan samtidig udandet opgørelse af aktiehandjĂŚvne arbejdet bedre til fordel ler frem til fx 1. december, for bĂĽde dig og vore medarligeledes opgørelse bejdere. Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Statsaut. ejendomsmĂŚgler Statsaut. Landbrugsspecialist EjendomsmĂŚgler domshandler og evt. andre SekretĂŚr Du kan bidrage vedEjendomsmĂŚgler at ind-ejendomsmĂŚgler Cand. agro. agro. Valuar investeringer, planlĂŚgning af sende dine bilag mĂĽnedsvis aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk revision7660 og2135 review af regnskaresten af ĂĽret, sĂĽledes vi 7660 2134 7660at 2332 7660 2141 berne. kan komme foran med bogLav en konkret aftale med din føringen og undgĂĽr at sidde revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ med flere mĂĽneders bogføring optimeret arbejdet. Det giver i januar-februar – pĂĽ overarJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă˜ billigere og tidligere regnskabejde. Majsmarken 1, 7190 Billund ber. Vi ved godt, at en del allerede

stĂŚrkt og kompetent

– et stĂŚrkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Dorthe LL.Taylor Hansen Dorthe SekretĂŚr SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.