9788797247105

Page 1

MIKAEL HANSEN

Knivskolen

MED TIPS OG INSPIRATION


Knivskolen – med tips og inspiration © Tekst, tegninger og foto Mikael Hansen, 2021 Övriga foto: Adobe stock: bogomslag højre, 99 n.h. Ramon Martinez: bogomslag bag, 10-11, 31, 113 h, 114 n, 117 ø.v, 118 ø.

Layout: Lina Wahlen Tryk: Italgrafmedia 2021 ISBN: 978-87-972471-0-5

Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne bog må gengives, lagres eller transmitteres i nogen form eller med noget middel: grafisk, digitalt, mekanisk, fotografisk, eller audiologisk – med videre – uden forfatterens skriftlige tilladelse. Enhver kopiering af denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med Copy-Dan. Det er tilladt at citere med kildeangivelse til anmeldelser. Kontakt til forfatter og forlag: www.mikaelhansenknive.dk


KNIVSKOLEN – med tips og inspiration Mikael Hansen


KNIVSKOLEN

INDHOLD

KNIVEN

SKEDEN

KNIVSKOLEN — EN STEP-BY-STEP BESKRIVELSE KNIVSKOLEN 26 DESIGN DIN KNIV 28 KNIVEN BLIVER TEGNET 30 MATERIALEVALG 32 FRONTKLODSEN 34 UDARBEJDELSE AF FRONTKLODSEN 36 KLINGETILPASSER 38 TILPASNING AF FRONTKLODS 40 POLERING AF FRONTKLODS 42 FRONTKLODS TILPASSES 44 KLARGØRING AF KLODS 46 OPSTREGNING 48 UDBORING PÅ BOREMASKINE 50 TILPASNING AF FRONT IND MOD SKÆFTET 52 DER LIMES 54 KOPIER KNIV TIL KLODS 56 EN KNIV SLIBES UD 58 UDSLIBNING AF SKÆFTET 66 FINSLIBNING 68 POLERING AF SKÆFTE 70 DEN FÆRDIGE KNIV 72 TAG MÅL TIL SKEDEN 74 OPTEGNING AF MODEL 76 LÆDERARBEJDE 78 OPHÆNGSSTROPPEN 80 LÆDER SKÆRES UD 82 LÆDERET FORBEREDES 84 SYNING AF SKEDE 86 SKOMAGERSTING 88 AFMÆRKNING TIL OPHÆNG 90 SYNING AF SKEDE – FORTSÆTTELSE 94 FORMNING AF SKEDE 96 FINPRÆGNING 100 FARVNING AF SKEDE MED PENSEL 102


GRUNDEN — MATERIAL OG VÆRKTØJ FORORD 8 KNIVKLINGER 12 NORDISKE TRÆSORTER 14 EKSOTISKE TRÆSORTER 15 STABILISERET TRÆ 16 ALTERNATIVE MATERIALER 17 ET KNIVVÆRKSTED 18 KNVMAGERENS VÆRKTØJ 20 GEROJIGGEN 22 KNIVMAGERENS SAVE 23 PLANSLIBER OG BÅNDSLIBER 24 KNIVJIGGEN 25 ARBEJDSHØJDE OG ANDEN PASSIV HJÆLP 27 HVIS KNIVEN BLIVER SKÆV 29 NOGET OM DESIGN DE GYLDNE REGLER 31 SKÆFTER MED HISTORIE 33 FRONTMATERIALER 35 UDARBEJDELSE MED SAV OG FIL 37 METODER TIL KORTNING AF TANGEN 39 ANDRE MATERIALER SOM FRONT 41 KRUM SAMLING 43 TILPASNING AF FRONT, NÅR DET ER SVÆRT 45 PLANSLIBNING – TEKNIK 47 FRA FIRKANT TIL RUND 49 UDBORING MED FRÆSERBOR 51 NOGET OM TYKKELSER 53 LIM 55 ANDRE METODER TIL SAMMENSPÆNDING 57 STØVBEKÆMPELSE 59 MIDT PÅ KNIVEN-PIND 61 FIRKANTEDE KNIVE MED RUNDE HJØRNER 63 SLIBEGREJ 67

ABRANET OG LØSE FIBRE 69 POLERGREJ 71 GRUNDLÆGGENDE LÆDERVÆRKTØJ 83 MERE LÆDERVÆRKTØJ 85 TRÅDTYPER 87 FALSEBEN 97 SIKKERHED PÅ VÆRKSTEDET 99 NARVSVÆRTER 103 LÆDERFINISH 105

TIPS OG INSPIRATION INSPIRATION 10 UDSLIBNING PÅ ANDET GREJ 65 INDFARVNING AF SKÆFTER 73 OM LÆDERTYPER 75 STROPPER OG OPHÆNG 77 NOGET OM UDBLØDNING OG TØRRING AF LÆDER 79 FARVNING AF LÆDER MED AFDÆKNING 81 AIRBRUSH MED TAPEAFDÆKNING 89 KANTLIM PÅ OPHÆNG 91 FARVNING MED POSTSVAMP 93 VARIATION I SYNING AF SKEDE 95 ANDRE SKEDER 101 DEN FÆRDIGE KNIV... 106 KNIVSLIBNING MED SIMPEL TEKNIK 107 KNIVKLUBBER OG INSPIRATION 108 TAG PÅ KURSUS 110 DANSK LOVGIVNING 111 KNIVE TIL INSPIRATION 112 LEVERANDØRER 119 INDEX 120


TIPS & INSPIRATION

FORORD

Knivskolen er en bog, der vil vise, hvordan en brugskniv laves. Sikkert og simpelt og med et brugbart resultat. Processen beskrives med mange billeder og tilhørende forklaringer. Jeg bruger i processen mine 25 års erfaring i at lave simple og stærke brugsknive. Jeg har undervejs afprøvet mange flere teknikker, end der findes i bøger og på internettet. Nogle af dem var blindgyder. Andre har givet inspiration til at prøve mere. Du vil derfor blive præsenteret for nye metoder, som er afprøvede med succes, men som ikke før er vist. Det kan sikkert provokere traditionalisterne, der straks vil forkaste ideer og metoder. Vi vinder ikke nye metoder ved at blive ved det gamle. Og hvorfor skulle vi? Jeg ser masser af udvikling i stabiliserede og indstøbte materialer. Vi er kun lige startet. Her er også noget der prøves af med succes og andet der kun prøves den ene gang. Herligt. På lim­ området er der kommet nye smarte lim, der kan det samme som de gamle – og noget mere. Herligt. Værktøj er kommet til og andet er blevet så billigt at det kan blive hvermandseje. Herligt.   8

Der er masser af knivmagere, der laver så fine resultater, og gør det så svært, at det for nye ses som umuligt at nå deres niveau. Det er prægtigt og inspirerende. Og lidt skræmmende. Men tro ikke at selv den dygtigste ikke kan lave fejl. Jeg har også set knive blive overlæsset med sølv, filninger, krumme samlinger og mængder af materialer, der nok gør det hele dyrt og får kniven til at se imponerende ud, men som ærlig talt bliver grimme og ubrugelige. Det er ikke den vej jeg vil anbefale. Jeg foretrækker formstærke enkle knive, der stadig har knivens ypperligste formål: at være en kniv. Jeg bliver også fristet af dyre og smukke mammutstykker, men forsøger at begrænse mig til at lade et stykke kunne bære og præge hele kniven. Jeg synes sølv er fint – selvom det ikke beskrives i denne bog – men med respekt for dets grafiske og praktiske anvendelse. Jeg synes, en krum samling er fin, men bliver det til tre, er det for meget. Er man fristet til at lave mange spraglede løsninger i en kniv, så lav to eller tre knive. Alle den slags overvejelser er også grunden til at denne bog er opdelt i flere afsnit.

I starten en præsentation af knive, materialer og det grundlæggende værktøj i mit værksted. Derefter bogens hoveddel, hvor hvert opslag på venstresiden følger tilblivelsen af en kniv. På højresiden findes så inspiration, kommentarer og uddybninger til venstre siden. Sidste afsnit er et forsøg på at samle på tværs. Bogen lægger således op til fordybelse i det kendte og leg med nyt. Jeg håber, at jeg kan give inspiration til at der kommer flere smukke og nyskabende knive. Jeg har lavet mange knive efterhånden, men aldrig rigtigt forsøgt at lave to ens. Verden er så fyldt med muligheder – og det hele skal prøves af. Bogens format og størrelse er begrænset til det valgte indhold. Jeg ved at der findes mange andre muligheder derude. Dem er jeg klar til at beskrive i efterfølgende bog. Kalundborg, september 2020


TIPS & INSPIRATION

9


TIPS & INSPIRATION

10

INSPIRATION På disse sider ser du nogle af mine knive, der kan bruges som inspiration. Se de mange materialer og farver, og noget der ligner en linje i formgivningen. Det sidste kommer, når man har lavet mange knive, og vælger at lave som man bedst selv synes. Der er dog andet, der er fælles for disse fotos. De er ikke taget af mig, men af Ramon Martinez, der pendler verden rundt, og slår sig løs som modefotograf i London og New York. En meget dygtig mand, der gerne ville låne mine knive, for bare at forevige dem. Det er inspirerende at lade andre tage billeder af sine resultater. Det giver mig lyst til at prøve nye fotografiske muligheder og nye ideer. Jeg takker for Ramons ihærdighed.


11


KNIVSKOLEN

KNIVSKOLEN Velkommen i Knivskolen. En step – by step beskrivelse, som var det fluebinding der skulle beskrives. Det giver masser af billeder, masser af stop og masser af hjælp i selv små detaljer. En kniv bliver fulgt hele vejen fra første valg og streg til sidste finish og polering. Ved at følge en knivs tilblivelse, vælges nogle metoder til og andre fra. Den viste måde er den jeg for tiden foretrækker, og som er gennemprøvet på mange knive, og på flere kurser.

Jeg vil give mange råd og konkrete anvisninger, men det skal betones, at du kan lave kniv på andre måder, og at du skal tænke selv. Har du ikke det viste værktøj, så prøv på anden måde at komme igennem instruktionen. Det kan vise sig, at din metode er bedre end min, og så har du bidraget med et bedre valg af metode. Sådan har jeg selv udviklet min metode på andres råd og vejledning. Det tager nogle timer at lave en kniv. Ofte kan

man bryde af og tage en pause. Men kommer kniven til at ligge nogle dage, er det tit svært at komme i gang igen. Så afsæt en dag eller nogle aftener, og hav ikke andre gøremål der skal foretages samtidigt. Grunden til at lave kniv, er at have en skarp kant, der kan bruges til de opgaver den er tiltænkt. Begræns dig i starten til det, og lav simple knive. Tilfør så nye sværhedsgrader og metoder, der passer til dine udvidede ønsker for en kniv. Der er ikke grund til at starte med noget, der er for svært, som kan gøre at du for hurtigt taber lysten til at lave mere. På modstående sider findes nye udfordringer, andre beskrivelser, andet værktøj, der kan give indblik og kan være til inspiration også til øvede knivmagere. Jeg kommer ikke omkring alle nicher i knivmageriet, men holder mig inden for det brede område. Sølvarbejde, filework, schrim, fuldtangede knive, kokke­knive, ætsning og mange andre områder bliver ikke behandlet. Pladsen og tilrettelæggelsen var ikke til det i denne bog. Metoderne er beskrevet i anden litteratur, som kan opsøges.

26

På denne side ser du mine tre første knive.


Jeg har indrettet mit værksted efter mine ønsker og den måde jeg arbejder på. Jeg vil her videregive mine erfaringer, som er personlige. Jeg er sikker på, at du vil indrette dig på en anden måde. En skruestik skal kæberne være i højde med albuen, for at give en god arbejdshøjde. Jeg har 125 cm til overkanten af kæberne. Skruestikken er i mellemstørrelse og i den billige kvalitet. Skruestikken kan drejes og opfylder dermed mine krav til mit brug. Husk en gang imellem at smøre bevægelige dele. Der skal være tilstrækkelig fri plads om skrue­ stikken, både på bordet og gulvet, så værktøj og materialer kan lægges fra, eller falde på gulvet uden at forsvinde. Gummikæber. Klemmer man kæberne på skrue­stikken hårdt sammen, giver det mærker i det emne, der er spændt op. Disse smarte gummi­ kæber har tilstrækkelig fasthed og gummi til at både holde fast og undlade mærker. Alternativt kan der bruges læder, der dog har kortere levetid. Jeg ser ind imellem små bordskruestik, der på kuglehoved kan drejes i alle vinkler, som i min opfattelse er for klejne og ustabile til seriøst og længerevarende arbejde Min boremaskine er boltet fast i bordet og kan naturligvis ikke rykke sig. Når noget skal bores præcist, er det rart at kroppen er fikseret, og bag mig har jeg min dekupørsav, der også er boltet fast. Her kan jeg klemme min passende slanke krop ind, og dermed holde min overkrop stille og i balance. En rem fastgjort under bordet kunne gøre det samme.

Mit lange arbejdsbord er 110 cm højt, og godt at stå ved til mange opgaver. Mit arbejdsbord som jeg kan sidde ved med en høj stol er 93 cm højt og dermed også egnet at stå ved og arbejde. Den høje stol gør, at jeg ikke skal sætte mig ned og rejse mig op, men bare kan træde ud. Bordet kan i øvrigt vippes op på væggen, hvis mere gulvplads er nødvendigt. Jeg har som regel et stort skærebræt på bordet, som kan holde til narvsværter, slag og ridser. Mine save og sliberen står på et bord på 78 cm, der giver behagelig arbejdshøjde for det værktøj. Mit værksted er en garage, der er integreret i huset vi bor i. Jeg laver knive hele året, og har porten åben fra marts til langt ind i november. Når der bliver koldere end en ekstra trøje kan gøre behageligt, sætter jeg varme på, i de timer jeg er i værkstedet. Jeg kan tænde for min elvarmeblæser, der hurtigt kan gøre arbejdstemperaturen behagelig i den ende af garagen, hvor jeg arbejder. Jeg benytter varmeblæseren 10 – 12 gange på en vinter. Jeg har regnet på andre varmeløsninger, der alle bliver dyrere i det lange perspektiv. En varmepumpe kan aldrig tjene sig hjem med de indkøbspriser. En gasovn er ikke et alternativ, da hver liter gas udvikler to liter vand, til omgivelserne, der skal være tørre.

TIPS & INSPIRATION

ARBEJDSHØJDE OG ANDEN PASSIV HJÆLP

27


KNIVSKOLEN

1

UDARBEJDELSE AF FRONTKLODSEN En proxxon er et godt værktøj i knivmageriet. Der er adskillige gode værktøjer til den lille og stærke boremaskine. Bor og fræsere er fine. Dremel og andre laver også disse småfræsere. I nogen grad kan værktøj anvendes på alle slags småfræsere. Jeg bruger en 3,2 mm fræser til at komme ned i fronten med. Den passer til den valgte klinge. 1 Hullet der skal fræses ud, markeres i længden. Et par mm for langt dækkes af klingen, der ofte har en runding, der skal files ud til.

1B

2

2 Skruestikken kører parallelt i skinnen på borestanderen. Der justeres præcist ind. Fræseren er nogle få tiendedele mm mindre end klingen. 3 I løbet af få minutter er fræseren kommet igennem materialet. Den lille skruestik trækkes frem og tilbage så hullet bliver stort nok.

3

36

4

4 Kan fræseren ikke komme igennem til bunds, kan klodsen måske vendes, og der tages mere materiale af fra bagsiden. Der prøves af om klingen kan komme i hullet. Særligt skal hullet på bagsiden blot være stort nok, så modstand ikke laves der.


Her vises den traditionelle måde at lave et passende hul til klingen. Der er anvendt et stykke rensdyrgevir, der er planslebet og poleret helt ridsefrit. Særligt inde på midten.

1

2

2B

TIPS & INSPIRATION

UDARBEJDELSE MED SAV OG FIL

4

3

1 For at blyanten kan skrive på den blanke overflade, fjerner jeg poleringen med viskelæder. 2 Midten markeres. 3 Højden på klingen markeres. I dette tilfælde 18 mm. 4 Klingen er 3,4 mm og der tegnes derfor en styrestreg 1,5 mm fra midterstregen fra begge sider.

5

6

7

7B

8

8B

5 Med et 3 mm bor bores der hul i den ene ende. Her laves hullet med en lille fræser, og der markeres et lille mærke, så boret kan bide i. Man kan lave hul i begge ender for lettere at dreje saven, der ellers jo blot startes forfra igen. 6 Løvsavsklingen, der er modificeret til at kunne komme igennem et 3 mm hul, stikkes igennem hullet, der så saves ud. 7 Sav på indersiden af stregen, så der er noget at file af. 8 Efterfølgende files med en flad lille fil jævnt ud, så klingen akkurat kan komme igennem, og således at hullet er pænt lige og tilpasset til klingen.

37


KNIVSKOLEN

1

3

OPSTREGNING

2

4

5

Tjek også oppefra. Kontrol er nødvendigt. Passer det ikke helt til, skal der slibes på plansliberen til det passer. Kan man ikke få det til at passe, lægger man en pynteskive imellem. Man skal sikre sig, at der ikke kommer lim ud ved samlingen. Det er tegn på sjusk, som ikke skal være på en kniv. 1 Det kontrolleres, at skæftet kan være inde i den valgte klods. Kan den ikke, findes en anden klods – eller tegningen korrigeres. Sørg for at træretningen og klingens retning er den samme. 2 For at du bedre i denne billedserie kan se, hvad jeg tegner, sætter jeg en label på. Normalt kan en blyantstreg ses på selv mørke skæfter.

6

3 Her inde bag ved skal tangen være. 4 På fronten findes midten af klodsen. 5 Så er placeringen fundet. Kniven skal i denne klods være midt i klodsen set fra oven. Den linje er indtegnet, men svær at se på disse billeder. 7

8

6 Tangen tegnes ind på siden. 7 Fronten markeres, med top og bund af tangen og tangens bredde. 8 Her skal hullet bores, i retning af stregerne på siden af klodsen.

48


1

2

3

For at opnå den rigtige ovale facon, som et knivskæfte skal have, skal man gøre det grundlæggende forarbejde rigtigt. Skæftet skal have facon i profil og i bredden. Den skal være firkantet, for at blive oval, da udarbejdelsen så kan styres.

TIPS & INSPIRATION

FRA FIRKANT TIL RUND

1 Marker midten af top og bund. Marker 1/3 nede på siden af klodsen knivens ydrelinje. Her skal skæftet være tykkest. 2 Tegn halveringslinjerne mellem blyantsstreg og kanten.

4

5

3 Slib nu væk til ned til stregen, så kniven er 8-kantet. Det er naturligvis ikke den samme vinkel i top og bund. 4 Hvis du filer dette ud, kan du eventuelt tegne nye halveringslinjer mellem kanter og streger og file dem bort. Ellers kan du nu på din sliber fjerne alle toppe, således at skæftet nu er 16-kantet. 5 Herefter slibes 16-kanterne ned til 32 – eller i praksis mod rund. På side 62 og 64 ser du, hvordan jeg gør det på tallerkensliberen.

49


KNIVSKOLEN

DER LIMES Efter at have prøvet mange alternativer, er jeg for tiden endt med at bruge Biltemas Super Glue. Den er hurtig, billig, effektiv og så er der ikke rester alle steder. Desuden er fareklassen helt anderledes end epoxylimtyper. Man skal imidlertid ikke tøve, eller tro at man kan gøre om midt i limningen.

1

2

3

4

1 Tre dråber sekundlim dryppes ned fra bagsiden. Hvis man holder sig til de tre dråber vil overflade­ spændingen normalt holde limen inde imellem klingen og fronten og få tilpasningen til at sidde perfekt. Kommer der for meget i, løber det ned ad klingen. Lim kan fjernes med acetone. Sekundlim hærder hurtigt, men vil man sikre sig, at det ikke løber, kan accelerator bruges til at fiksere limen. 2 Hæld limen i borehullet, til det er fyldt. 3 Tangen stikkes i, i en fremadgående proces. 4 Der klemmes sammen. Bedste løsning er ofte blot at lade sagerne falde på plads af sig selv, og med et let tryk holde det hele på plads. Meget pres kan lave uventede skævheder i noget, der ikke var skævt inden.

54

5 Når jeg skal spænde, bruger jeg ofte en hurtig og billig løsning: En fugesprøjte, hvor der forrest er indsat en skive for at holde kniven inde. Klem forsigtigt til. Sagerne skal sidde tæt.

Det er ikke løsningen at tro, at man kan klemme noget skævt tæt. Ofte er synlige limninger fremkommet, fordi man har klemt for meget sammen. Sprøjt noget accelerator på og lad hærde et par minutter.

5


På denne side ser du de limtyper, jeg bruger. Jeg har brugt meget epoxy, men er også blevet træt af at blande for meget, indsmøre aktiv hærder og lim på mit værktøj og desuden være irriteret over lang hærdetid. Jeg har derfor søgt et bedre alternativ. Det har jeg fundet i Biltemas Super Glue, der er en tyktflydende sekundlim, der hærder på meget kort tid. Fareklasserne er anderledes, da den kun er aktiv i få sekunder. Jeg kan anbefale den til knive, men det kræver hurtig og veltilrettelagt limning, da det ikke kan gøres om. Mere sejtflydende lim bruges til at tætne ved front og klinge, hvis der er utætheder. På hvide frontstykker bruges eventuelt hvid sekundlim, og på sorte materialer naturligvis sort sekundlim. Jeg bruger trælim til montageopgaver. Spraylim når papir skal limes på træ, eller når sandpapir skal have et jævnt lag lim til plansliber. Fra fluefiskeriet har jeg fundet UV-hærdende lim, der i mange situationer kan erstatte sekundlim. Det er mere stabilt og løber ikke. Kontaktlim, der forbliver smidigt, anvendes på læder. Fåes i tuber, men er praktisk at have i en limbeholder. Under den blå hætte er en pensel, der hurtigt er klar til limopgaver. Penslen holder let i mange år. Limen fyldes let i beholderen, men skal jævnligt tilføres fortynder. Vær opmærksom på at give luften i beholderne lov til at udvide sig, hvis du tager limbeholderen ind fra et koldt sted. Limen bliver presset ud, hvis ikke der bliver trykudlignet. Husk altid god ventilation når du limer, og brug engangshandsker.

TIPS & INSPIRATION

LIM

55


KNIVSKOLEN

START PÅ SKEDEN

DEN FÆRDIGE KNIV

72

Tillykke knivmager, din kniv er færdig. Denne kniv blev lavet indendøre. En kniv ser smukkest ud i klart lys. På denne januardag var solen fremme nogle minutter…

Kniven er færdig, og mangler nu kun den vigtigste del; en god skede, der gør at du kan tage din kniv med dig til de formål, den er tiltænkt. Jeg synes at fremstillingen af skeden er langt sjovere end at lave kniven. Det er en stille syssel, der kræver tålmodighed og evne til at gentage mange ens bevægelser. Det tager meget længere tid at lave en skede end en kniv, men det meste af tiden kan man faktisk være sammen med andre om det. Tag skeden og et falseben med dig og se tv, snak i telefon eller udnyt en pause i dit arbejde til at efterglitte på læderet. I det følgende vil jeg anvende en lædertype, der er tynd og smuk, og som giver mig de fineste skeder. Det er imidlertid ikke den letteste type at anvende, så andre lædertyper kan bearbejdes med samme metoder. Skedesyning er under alle omstændigheder svært for alle, der starter, og vi er mange, der har kasseret skeder undervejs. Det gode i det er, at man som regel lærer af sine fejl. Skal 4. skede også kasseres, skal man måske overveje at kassere kniven. God fornøjelse i læderværkstedet, der nemt kan være på familiens spisebord.


Den lille kniv i blommetræ må gerne være mørkere på ryggen, derfor skal den have noget farve. Jeg bruger narvsværte til at farve træ med. Det er effektivt, og så er den en rimelig standardiseret, så man ved, hvilken farve det har. Her bruger jeg ekstrabrun og tynder den op, så den ene er meget tynd – nærmest en lys tan, en mørk tan og en næsten brun. Endelig står den originale ekstra brune der også, som kun lægges allerøverst på ryggen. Med pensel fordeles farven mest på ryggen og ned ad siderne. Der males mange gange, så farven fordeler sig i en jævn overgang.

TIPS & INSPIRATION

INDFARVNING AF SKÆFTER

Den lille kniv var en rigtig fuglekniv. Glasøjnene er farvet med vandfarve, og limes fast med lim. Ståltråden, som øjnene er lavet på, er snoet så limen griber godt fast.

73


KNIVSKOLEN

1

3

2

LÆDER SKÆRES UD 1 Test af, om læderet er gennemvædet ved at skære et hjørne af. Er den ugarvede kerne ikke våd, vil den være hvid. Er den våd, er den mørk.

4

5

4B

2 Fold din tegning igen, så der med en skarp kniv kan skæres ud med et snit, der går igennem begge lag papir. Dermed spejles udskæringen om folden. Læg mærke til indbøjningen øverst, som er lavet, for at skeden strammer godt til i toppen. 3 Skabelonen lægges på læderet, så der er god plads om den.

6

7

8

4 Der skal laves et skråt snit, så der bliver mere narvside end marvside, fordi den ydre omkreds er større end den indre. Den skrå vinkel giver også en smukkere syning. Vinklen skal være, som når man skriver med en blyant. Skær ud med et fast og sikkert snit. Kan man komme igennem læderet i første snit, er det bedre end ved efterfølgende, da det giver det reneste snit. Er kniven ikke skarp, er det bedre at lave to snit uden at bruge for mange kræfter på at trykke sig igennem læderet. 5 Følg skabelonen helt tæt, også ved bunden. 6 Gentages på den anden side. 7 De første spor er lagt…

82

8 Med den skarpe skalpel kan de sidste fibre skæres over fra bagsiden.


TIPS & INSPIRATION

GRUNDLÆGGENDE LÆDERVÆRKTØJ På dette billede ses det grundlæggende værktøj, som bruges i fremstillingen af en skede. Revolvertang. Her luksusudgaven med udveksling, købt, da jeg havde lavet knive i 10 år. Lædersaks eller anden god saks dedikeret til læder. Skæreunderlag – skærebræt i tilstrækkelig størrelse. Lineal. Vokset hørtråd. Her sort tretrådet som standard. Sylehæfte med rhumbeformet spids. Skalpelblade, engangs. Skalpel. Falseben. Her det billige i kamelben. Skal efterses for huller, der kan lukkes med sekundlim, der nedslibes. Modellerjern, der sammen med falseben kan forme læderet. Riflejern eller afstandsmåler. Markeringshjul. Så lille afstand mellem spidserne som muligt.

Lille tang. Nåle, uden spids. Limpind, der er 90 mm lang og passende til at lime på begge sider af på ophænget. Læderhøvl. Tager høvlen ikke godt ved, kan skruen

files på bagsiden af spændeskruen, så bladet kan gå længere frem. Læderhøvlblade. Køb nok. Skift hver gang der startes. Blyant. 83


1 1 Klinge: Mogens Loft Svendsen. Front: Sølv. Skæfte: Indstøbt blomsterstand af solsikke. 2 Klinge: Mogens Loft Svendsen. Skæfte: Akasieknude og blå stabiliseringsmateriale. 3 Klinge: Jørn Sønderskov Christensen. Front: Hvid mammut og tin. Skæfte: Sortstabiliseret poppelknude. Tre stykker tin lagt i savsporet fra dekupørsaven.

2

3

4 Klinge: Poul Strande. Front: Hvid mammut. Skæfte: Birkeknude, stabiliseret i blå. 5 Fra venstre: Klinge: Uwe Molzen. Front: Hvid mammut. Skæfte: Stabiliseret egetræ. Klinge: Helle, Norge. Front: Bøffelhorn. Skæfte: Indstøbt solsikkeblomst. Klinge: Poul Strande. Front: Mammutelfenben. Skæfte: Blåsort poppelknude. 6 Klinge: Uwe Molzen. Front: Mammutkindtand, indfarvet, stabiliseret. Skæfte: Jasminbusk fra egen have. Stabiliseret i blå.

116


4

6

5

117


Knivmageriet er under hastig udvikling. Nye materialer og teknikker vinder frem i et håndværk, der har traditioner og bruger historien, men som heller ikke skal være bundet af gammelt. Mikael Hansen har en årrække fordybet sig i masser af nye teknikker, der kan inspirere til både at flytte metoder og vaner – og der er ganske meget nyt, der aldrig før er beskrevet i en samlet bog. Fordyb dig og prøv nyt. Bogen er rigt illustreret med mange step by step billedserier. Bogen er bygget op så venstresiden i opslaget følger en begynderkniv fra skitse til færdig kniv. Højresidens opslag er uddybende teknikker og metoder, hvor der også er nyt for selv øvede knivmagere. Mikael Hansen har lavet knive i 25 år. Det er blevet til mange flere end han selv har styr på, og rigtigt mange knive er eksperimenter i materialer, design og metoder. Alligevel har Mikael opnået en linje i knivene, der skiller sig ud. Enkle, med raffinement, der holder et stærkt formsprog. Du kommer med i Mikaels værksted, hvor ellers han kun selv kommer. Der er ikke plads til flere. Mikael er forfatter til Den store knivbog og Knivbygning med Mikael Hansen. ISBN 978-87-972471-0-5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.