"Den dag jeg gik på rullesten på Camønoen. Rullesten er noget værre noget at gå i. Simpelthen så ustabilt".
Hannah in Colors Friluftsliv styrker dit parforhold. Det har jeg for længe siden fundet ud af.
De smagte så godt. Siden har vi udforsket alt muligt friluftsliv sammen:
Det gør det af flere årsager. Men det kommer vi tilbage til, for inden skal vi lige snakke om noget andet.
Vi har startet bål mange gange. Øvet med strygestålet. Hugget træer på Spejdernes Grund i Korsør. Tak for det. I forbindelse med ferie på Kreta, har vi vandret Samaria Kløften sammen. På Mallorca har vi vandret “De tørre stens rute”. Fra Refugium Muleta til Deia. Den er også kendt som GR221. Vi har dykket sammen på Mallorca Vi har vandret lidt sammen, når jeg har skullet planlægge ruten til mine arrangerede vandreruter. Det sidste nye er fiskeri. Vi købte hver et fiskekort, fiskestænger og blink.
Når I læser denne friluftsartikel er min allerbedste friluftsven taget afsted. Han er udsendt som soldat et sted i verden. Hvor det er holder jeg for mig selv. Det betyder, at de næste mange måneder skal jeg dyrke mine friluftsinteresser alene. Det har jeg prøvet så ofte, men det er altid sjovere med ham. Min mand hedder Brian og dette er aftenen før hans udsendelse som soldat. Så nu er der ikke længe til. Da jeg startede mit friluftsliv i sommeren 2017 og indtil for 1½ år siden, deltog Brian ikke. Som soldat er han rigeligt i naturen. Selvom jeg forklarede ham, at der helst skulle være forskel på at være sammen med sin kone og med Hæren. Det begyndte rigtigt til min fødselsdag den 30. maj 2019, hvor jeg fik ham lokket med til en overnatning i shelteret på Soldatens Lod i Slagelse. Om morgenen startede vi et dejligt bål og stegte morgenmad. Briochebolle med spejlæg, nakkekotelet, bacon og grønt. 16 | SLAGELSE MAGASINET AUGUST 2020
Det er virkelig mit ønske, at han, når han engang er færdig med at være soldat, får lyst til mere med mig. Mere af alt. Vandring hele året rundt. Flere friluftsaktiviteter sammen når vi rejser. Engang skal vi vel også til udlandet og prøve noget. Ikke hvor det er en lille del af en ferie. Men hvor det måske kun handler om friluftsliv. Jeg kan ikke forestille mig det. Tror ikke, at han har lyst. Jeg ved heller ikke, om jeg har.
Ærligt? Når man er sammen om noget, kan det gå i begge retninger. Ligesom det med at samle et Ikea møbel. Det har Brian og jeg forresten prøvet. Det gik rigtig dårlig pga. mig. Jeg er uddannet teknisk designer på produktion- og fremstillingslinjen og er ret så pernitten. Brian knap så meget. Til sidst bad han mig om at gå ud af rummet. Ups! Men friluftsliv er vi gode til. Ikke møbler. Vi hjælper hinanden og kommer i mål. Man ser hinanden på en anden måde, når man er sammen om friluftslivet. Måske er det omsorg, vrede eller glæde. Måske bliver man presset og snapper af den anden. Måske opdager man, at man er god til noget man ikke vidste. Måske opdager begge to glæden ved noget nyt. Personligt glemmer jeg nogle gange at hugge i mit træ, fordi Brian er en rigtig mande-mand, når vi er ude og hugge på Spejdernes Grund i Korsør. Så slæber han mange stammer af gangen, han hugger voldsomt og mange gange og starter et stort bål til aftensmad. Det er da bare lækkert og kigge på.