Hvid-sort-hvid-sort-hvid-hvid-…
Tonespiralens oktaver omfatter klokkerne:
Listerne i rammens bærende konstruktion (trælister uden klokker) er ordnede som tangenterne på et piano. Da Sneglegangen går venstre om sin akse, bliver mønstret dog spejlvendt i forhold til et klaviatur. Forestil dig pianisten siddende ved tårnets kerne med næsen udad, så bliver sekvensen rigtig. De 128 rørklokker er stemt som de første 7 oktaver af naturtonerækken med det valgte udgangspunkt C1, 32 Hz (klokken som hænger fra loftet ved indgangen). De syv vindinger danner ramme om hhv. 1, 2, 4, 8, 16, 32 og 64 klokker. Hertil kommer prikken over i’et, det meget høje c5 helt oppe ved toppen. Hver gang Sneglegangen når tilbage til udgangspunktet, ud for Købmagergade, er vi steget en oktav. Her er der også ved tonen c absolut sammenfald mellem naturtoner og rammens sekvens.
nr. 1 2 4 8 16 32 64 128
navn C1 store C1 C store C c lille c c1 enstreget c2 tostreget c c3 trestreget c c4 firstreget c c5 femstreget c
svingningstal 32 Hz 64 Hz 128 Hz 256 Hz 512 Hz 1.024 Hz 2.048 Hz 4.096 Hz
I musikkens strenge og luftsøjler er en oktav pr. definition længdeforholdet 1:2, den halve længde giver dobbelt frekvens. Her svarer oktaven imidlertid for rørklokkernes tredimensionale klanglegemer til længdeforholdet 1:√2, hvor √2= 1,4142. Klokke nr. 1 er 1,4142 gange længere end nr. 2 og så fremdeles. √2 kan også skrives 21/2. 5