Hvad er GONG? … om foreningen GONG og alle de muligheder som den forhåbentligt vil åbne op for, kunne man orientere sig om i sidste Harmonix-medlemsblad, men hvad med instrumentet gong? Etymologisk er navnet gong vistnok beslægtet med tam-tam. Begge ord er såkaldte onomatopoietika, hvilket omtrent vil sige så meget som lydefterlignende ord. Læg mærke til at begge ord ender på en stemt konsonant med relation til mundhulens formanter: M hører til 3. formant, læbeområdet, mens Ng-lyden opstår i første formantområde, hvor bagtunge og blød gane mødes… det er lyde som man kan nynne på, vibrere sig ind i.
I moderne instrumentlære er det med tamtam og gong som med dromedar og kamel: der er en pukkel til forskel. Den kan man finde i midten af gongen, hvor det også er det område, som man anslår med en blød kølle. Tam-tammen er mere flad, men begge er principielt store og cirkulære med en ombukket kant, hvor ophænget er gjort gennem to huller, så hele pladen kan vibrere frit… OG HVILKEN LYD!!! - Måske ville det være en ide som præmieopgave her i bladet for ambitiøse sprogkunstnere og klangelskere at beskrive denne komplekse, rystende, mægtige og på en gang både bløde og splintrende lyd, hvor
det ikke altid er til at lokalisere en grundtone. Nogle af klangens elementer synes at falde, mens andre stiger, og man kommer i tvivl, om al denne lyd kan holdes samlet. Når vi hører en stor gong kommer vi måske til at tænke på noget stort ceremoniel i forbindelse med en kinesisk kejsers ankomst til sit palads, og det er da generelt også netop i Kina samt i sydøstasien: Java, Indonesien, Malaysia, Bali og Thailand, hvor man mest har udnyttet mulighederne i gonger og beslægtede instrumenter. At klangen kan give mindelser om noget stort og mægtigt, ja sågar kosmisk skabelse, er ikke helt ved siden af, hvis vi tager de analytiske briller på. For i endnu mindre grad end andre tre-dimensionale vibrerende legemer (klokker bl.a.) kan vi fortolke lyden blot som resultatet af en primærtone med dens medsvingende overtoner. Vi må operere mindst med et par forskellige primærtoner, og derudover bliver overtonerækkerne trukket lidt ud af stemning i forhold til de rene intervaller pga. materialets vægt og de indbyggede spændinger… lyden bliver så speciel at man må lade de vante forestillinger om vellyd og harmoni fare og i stedet overgive sig og leve med i den store vibration. - Big Bang var ikke bare et engangsknald, men GONG!!!! - Vidste du i øvrigt, at verdens største gong blev fremstillet i Århus for henved 10 år siden af den meget originale gong-mager og percussionist, waliseren Steve Hubback, hvis smukke instrumenter du kan kigge på ved at klikke dig ind på følgende net-adresse: www.hubgong.dse.nl En anden spændende gong-spiller er tyskeren Jens Zygar, som har udgivet CD på Fønix Musik og tilmed skrevet en bog om gonger. Endelig skal vi heller ikke glemme Bjarne Villy Larsen herhjemmefra, som foreningens medlemmer får muligheden for at hilse på til november. /S.L.