PARTNERSKABER MED KOMMUNER
Kommunerne spiller en nøglerolle, når det handler om at udmønte åben skole, udvikle strategier, organisere åben skole-indsatser og formidle kontakt og samarbejde mellem skoler og eksterne læringsmiljøer i lokalområdet. Undersøgelser viser, at det arbejde håndteres meget forskelligt i kommunerne og på tværs af skole- og kulturforvaltninger, og derfor kalder det også på forskellige former for støtte og hjælp.
En stor del af Skoletjenestens nationale aktiviteter udmøntes via projektet Nationalt netværk af skoletjenester, som Skoletjenesten har værtskabet for. I 2019 forlængede Børne- og Undervisningsministeriet og Kulturministeriet projektperioden frem til årsskiftet, og i det foregående år har vi med de regionale koordinatorer rundt om i landet fortsat understøttet kommunerne gennem sparring, kompetenceudvikling og videndeling.
BELON TIL ARBEJDSSKAEDSSAMARBEJDE MH SO RK VI EOL SK proces Til en indledende er-Til kommun
indsats, r at udvikle en værktøj kommuner ønske som et enhænge, hvor Skabelonen kan fungere kan bruges i samm arbejde. Denne skabelon e skole-virksomhedssam lser. rstøtt til skrive der skal unde r eller som input møde ende til indled
SKOLE
let med indsatsen? Hvad er formå
1
strategier Hvilke politiske
2
tsen? understøtter indsa
r en/-erne har ansva Hvem i forvaltning
3
på lederniveau?
1
ven? er til at løfte opga ere har kompetenc Hvilke medarbejd
4
skal i nnelser og job Hvilke fag, udda
5
spil?
vi fokus (årgange) har Hvilken målgruppe
6
på og hvorfor?
s? skal igangsætte Hvilke aktiviteter
7
8
9
10
ne Hvordan skal lærer
inddrages?
til skolerne? dles indsatsen Hvordan formi transport og Er der midler til
andre udgifter?
Overv ej str
-VIRK UNDERSTØ SOMH T EDSS AMAR Til en indled BE en
JDE
de pr muner oces -
-Til ko m
Skole-v ate Kommuirksomhed gi og må ssa Overve nen kan f.ek marbejde lsætning j også, kan se s. er hvorda nedsætte ud på må ma n opg aver me lsætninger nge måder llem forv . Ove om Træk altning det faglige rvej derfor ind en og kommu I behøve på eksis skolern hold eller nens stra hyp e skal lokale r ikke at sta terende tegi fordele pigheden skoler indsa rte fra af sam og ønskede på sko s. i kom bun tse den arbejd ler i stø udbytte mu r et. . rre kom nen. Det er . Identificer særlig ger muner t relevan ne, hvilke . t for min aftaler Skab dre kom der allered et ne Der er e muner tvæ , mens eksisterer me Tag f.ekmange aktøre rk denne d virk s. r, opg kon der medar ave kan somheder bejder takt til branchkan åbne på uddele døre e på tvæ eor s til lær de rs af forv ganisation i skole-virks ere er, lok om altning ale erh hedssama er. Byg br vervsfo rbe rening jdet eller Skoler o melle er, UU som har -vejled for samog virksom m skole ningen en interes hed r , Ungdom se i om Virksomarbejdet me ers kendsk og erhve d en forv rvsliv ab til heden sskole rådet. hin n, PLC vil typi sk hav entningsafsteandens felt og e behov er ofte mning begræn for at om Refle f.ek blive klæ set s. dt på roller, forb . Kommunen Samarb kter over til at ind ere gå i et delse, fagligtkan sikre, kommu ejdet kan bes fordele at underv kan gen ne. Reflekt tå af fors og ulemp isnings niveau, fag der er en god kel er f.ek udtryk bruges forløb. s. ove lige aktivite er ved for og tids ramme af sko r ford ter. ramme lerne, sk eller vedele og ulempOvervej der ellige . sa for er et me Unde re eve ved et sam hvilke sam marbejd nt- og arbejd sform arbejd Samarb rstøt au pro sforme e er bas jekt ten ere basere r, f.eks. ejde med virk ticite t sam t på færdig der passer arb ten arbejd udvikle bedst også mo ejde caseba somheder e. de give tivere ser koncep til jeres virksom et med udg r mulighed ter, der heden for at angspu jer pådk tilfø tø til nkt i en at ind re aut gå i et værk vaerk. aut ent Overv samarb entisk pro icitet til flere et underv ble ejde me Overve ej ekste Find jenesten j d en skomstilling, som isningen. virksom mulighede rne aktø et le, når virksom I samarb n skol de får ejdet med virkheder, me for at brugerer heden kan elev input har eks somhed ns Dansk til en Arbejd terne aktøre virkelig formuleret. erne er ove sgiverfo r hele Det kan r. proble landet rening Tektanken mstilli i deres ng. udbyde (DA projekt ) har udv r færdig Udvid ikle Åben målgr14.16 Virksom t gratis undudviklede und Skole-v06/01/2020 uppe ervisni hed. ervisni glæde irksomhed n ngs ngs materi forløb af at sam ssama ale og med arbejd rbejde bliv indgåe e med er ofte t afta ler virksom må heder. lrettet uds koling Det kan Saml en, f.eks. foregå men også ind Det kan op på erf på sko samarb styrke sam aringer len i forbskolingen og me indels facilite ejder. Deltagarbejdet og og brug e med llemtrinnet dem elevern re net faget værksm f.eks. førs Uddann kan have Kilde: te gan es læring aktivt øder, Guid else og hvor lær g en virk sudbytte ”Skole-v en bygger job. at sam som ere udv på vide irksomh le op på eksler hed møder erfaring edssama n fra Nati und onalt er” (201 erfaring en rbejde 9). med kom netværk af er elle skoleklass ervisningsforl skol e r sam munal forankri etjenesters men besog giv feedba øbene i de natio ng – en ck til virk igangsatte øger virk undersøg nale kortlæg somhed somhed ning else af organise en. er for at få insp I kan ogs ringer og å iration .
2
3
4
5
6
7
8
1.indd 1
arbejde_skabelon_V0
Skole_virksomhedssam
9
Ni_raad_ti
l_at_unde
rstoette_s
kole_virks
omhe
dsarb
ejde_
V01.indd
Find flere værktøjer på skoletjenestenetvaerk.dk 1
06/01
/2020
14.15
Landsdækkende kortlægninger I 2018-19 har Nationalt netværk af skoletjenester gennemført to nationale kortlægninger. Dels en undersøgelse af skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring, dels en undersøgelse af museernes undervisningspraksis. Derudover er der arbejdet med en undersøgelse af kommunernes praksis omkring åben skole. Sidstnævnte udmøntede sig i en kortlægning, der udkom i efteråret 2019. Gennem en spørgeskemaundersøgelse og en række cases har kortlægningen givet et nyt fælles videngrundlag på området, samtidig med at vi har dokumenteret kommunernes egne vurderinger af udfordringer og muligheder af både praktisk, politisk og faglig karakter.
Kortlægningen har bl.a. vist, at der fortsat er kommuner, der af forskellige grunde ikke har en central indsats på området. Men den viser også, at der i en lang række kommuner er åben skole-aktiviteter i form af transportpuljer, kommunale åben skole-konsulenter og lokalpolitiske målsætninger. Den understreger endvidere, at kommuner er vidt forskellige og tilpasser deres indsatser til de lokale virkeligheder. Og den peger på de områder, hvor kommunerne fortsat har brug for hjælp, også dem, der har en indsats. Kortlægningerne giver, sammen med de regionale koordinatorers viden og erfaringer, dels et godt afsæt for at kunne yde sparring til kommunerne, dels et overblik over, hvad andre gør, og hvordan de løser enslydende udfordringer forskellige steder i landet. Se kortlægningerne på skoletjenesten.dk