Page 58

digitalisering

Datalogisk tÌnkning Hvad er status, og hvad er der brug for? Datalogisk tÌnkning skal pü skoleskemaet, men lÌrerne mangler ofte forudsÌtninger for at kunne undervise eleverne godt nok. Det peger en ny undersøgelse pü, hvor skolelederne er blevet spurgt om skolernes fokus pü datalogisk tÌnkning i dag, og behovet for fremadrettede initiativer. Af ,)3 Ŵ #)2$Ŵ $,)ŴŴČŴŴIllustrationer: OTW

Undervisningsministeriet igangsatte sidste ĂĽr en treĂĽrig forsøgsperiode med faget teknologiforstĂĽelse med henblik pĂĽ, at alle elever lĂŚrer at forholde sig kritisk til teknologi og kan vĂŚre med til at forme den frem for blot at bruge den. KompetenceomrĂĽderne for faget dĂŚkker bredt – bl.a. skal eleverne kritisk og konstruktivt kunne undersøge og forstĂĽ digitale systemers muligheder og konsekvenser, tilrettelĂŚgge og gennemføre designprocesser, analysere, modellere og strukturere data samt mestre computersystemer, digitale vĂŚrktøjer og tilhørende sprog samt programmering. Faget udspringer af en international bølge, der startede i 2006, hvor en amerikansk datalog, Jeannette M. Wing, relancerede datalogisk tĂŚnkning – computational thinking – som en kompetence, alle mennesker bør udvikle i vores højdigitaliserede samfund pĂĽ linje med sprog og matematik. Bølgen er vokset de seneste ĂĽr, sĂĽ lande verden over lancerer reformer, der sigter mod, at eleverne i grundskole og ungdomsuddannelse udvikler datalogisk tĂŚnkning. Herhjemme førte det til, at informatik blev indført som permanent valgfag i gymnasiet i 2015, i grundskolen blev teknologiforstĂĽelse afprøvet som valgfag i 2017, og nu er en lĂŚngere forsøgsperiode med teknologiforstĂĽelse i folkeskolen igangsat i 2019. Projektet, som undersøgelsen her er en del af, definerer pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt datalogi som lĂŚren om data, deres natur og deres brug med udgangspunkt i Danmarks første professor i datalogi, Peter Naur, som opfandt begrebet. Naur definerede i 1970 datalogisk tĂŚnkning som evnen til bevidst at kunne analysere dataprocesser, datareprĂŚsentationer og datamedier, og

58 plenum – maj 2019

allerede i 1966 pĂĽpegede han nødvendigheden af, at børn skulle lĂŚre datalogi som en del af deres almenuddannelse i et demokrati. PĂĽ trods af – eller mĂĽske netop pĂĽ grund af – stigende opmĂŚrksomhed pĂĽ omrĂĽdet er der ikke nogen fĂŚlles forstĂĽelse for, hvad det prĂŚcist vil sige at kunne tĂŚnke datalogisk. Deraf følger, at aktører i og omkring skolen er i tvivl om, hvordan man underviser i samt evaluerer pĂĽ elevers udvikling af datalogisk tĂŚnkning. Dette undersøges i et igangvĂŚrende forskningsprojekt, der bl.a. bestĂĽr af en spørgeskemaundersøgelse af danske skolers fokus pĂĽ datalogisk tĂŚnkning.Denne artikel prĂŚsenterer og diskuterer resultaterne. Skolerne har mange it-initiativer Spørgeskemaet blev udviklet og udsendt i starten af 2018 til en reprĂŚsentativ respondentgruppe bestĂĽende af 145 skoleledere pĂĽ danske grundskoler1 med henblik pĂĽ at udforske, i hvilken grad grundskoler tilbyder undervisningsinitiativer, der involverer udvikling af datalogisk tĂŚnkning, i hvilken grad lĂŚrerne er uddannet til at undervise i sĂĽdanne initiativer, samt hvad skoleledernes holdninger til datalogisk tĂŚnkning i grundskolen er. I første del af undersøgelsen blev skolelederne spurgt, om deres skole tilbød specifikke former for it-undervisning skoleĂĽret 2017/18 2. Vi spurgte specifikt til â€?it-initiativerâ€? og ikke â€?datalogisk tĂŚnkninginitiativerâ€?, da vi fra udenlandske undersøgelser vidste, at mange fortsat ikke ved, hvad datalogisk tĂŚnkning er, og fordi det pĂĽ davĂŚrende tidspunkt endnu ikke var officielt indskrevet i et fagformĂĽl.