Page 58

digitalisering

Datalogisk tÌnkning Hvad er status, og hvad er der brug for? Datalogisk tÌnkning skal pü skoleskemaet, men lÌrerne mangler ofte forudsÌtninger for at kunne undervise eleverne godt nok. Det peger en ny undersøgelse pü, hvor skolelederne er blevet spurgt om skolernes fokus pü datalogisk tÌnkning i dag, og behovet for fremadrettede initiativer. Af ,)3Ŵ#)2$Ŵ$,)ŴŴČŴŴIllustrationer: OTW

Undervisningsministeriet igangsatte sidste ür en treürig forsøgsperiode med faget teknologiforstüelse med henblik pü, at alle elever lÌrer at forholde sig kritisk til teknologi og kan vÌre med til at forme den frem for blot at bruge den. Kompetenceomrüderne for faget dÌkker bredt – bl.a. skal eleverne kritisk og konstruktivt kunne undersøge og forstü digitale systemers muligheder og konsekvenser, tilrettelÌgge og gennemføre designprocesser, analysere, modellere og strukturere data samt mestre computersystemer, digitale vÌrktøjer og tilhørende sprog samt programmering. Faget udspringer af en international bølge, der startede i 2006, hvor en amerikansk datalog, Jeannette M. Wing, relancerede datalogisk tÌnkning – computational thinking – som en kompetence, alle mennesker bør udvikle i vores højdigitaliserede samfund pü linje med sprog og matematik. Bølgen er vokset de seneste ür, sü lande verden over lancerer reformer, der sigter mod, at eleverne i grundskole og ungdomsuddannelse udvikler datalogisk tÌnkning. Herhjemme førte det til, at informatik blev indført som permanent valgfag i gymnasiet i 2015, i grundskolen blev teknologiforstüelse afprøvet som valgfag i 2017, og nu er en lÌngere forsøgsperiode med teknologiforstüelse i folkeskolen igangsat i 2019. Projektet, som undersøgelsen her er en del af, definerer pü nuvÌrende tidspunkt datalogi som lÌren om data, deres natur og deres brug med udgangspunkt i Danmarks første professor i datalogi, Peter Naur, som opfandt begrebet. Naur definerede i 1970 datalogisk tÌnkning som evnen til bevidst at kunne analysere dataprocesser, datareprÌsentationer og datamedier, og

58 plenum – maj 2019

allerede i 1966 püpegede han nødvendigheden af, at børn skulle lÌre datalogi som en del af deres almenuddannelse i et demokrati. Pü trods af – eller müske netop pü grund af – stigende opmÌrksomhed pü omrüdet er der ikke nogen fÌlles forstüelse for, hvad det prÌcist vil sige at kunne tÌnke datalogisk. Deraf følger, at aktører i og omkring skolen er i tvivl om, hvordan man underviser i samt evaluerer pü elevers udvikling af datalogisk tÌnkning. Dette undersøges i et igangvÌrende forskningsprojekt, der bl.a. bestür af en spørgeskemaundersøgelse af danske skolers fokus pü datalogisk tÌnkning.Denne artikel prÌsenterer og diskuterer resultaterne. Skolerne har mange it-initiativer Spørgeskemaet blev udviklet og udsendt i starten af 2018 til en reprÌsentativ respondentgruppe bestüende af 145 skoleledere pü danske grundskoler1 med henblik pü at udforske, i hvilken grad grundskoler tilbyder undervisningsinitiativer, der involverer udvikling af datalogisk tÌnkning, i hvilken grad lÌrerne er uddannet til at undervise i südanne initiativer, samt hvad skoleledernes holdninger til datalogisk tÌnkning i grundskolen er. I første del af undersøgelsen blev skolelederne spurgt, om deres skole tilbød specifikke former for it-undervisning skoleüret 2017/18 2. Vi spurgte specifikt til �it-initiativer� og ikke �datalogisk tÌnkninginitiativer�, da vi fra udenlandske undersøgelser vidste, at mange fortsat ikke ved, hvad datalogisk tÌnkning er, og fordi det pü davÌrende tidspunkt endnu ikke var officielt indskrevet i et fagformül.

Profile for Skolelederforeningen

Plenum nr. 3 - april/maj 2019  

Plenum nr. 3 - april/maj 2019