SKOLEN ER ANDET OG MERE END EN TRÆNINGSLEJR Merete Riisager står i dette interview på mål for præciseringen i lovteksten om den åbne skole, der betyder, at samarbejdet med er hvervslivet er obligatorisk for skolerne. Men hun understreger, at det skal ske på fagenes og skolens præmisser. Hvorfor er det blevet ekspliciteret under åben skole at virksomheder skal være med? Fordi man ønsker en tættere kobling til den del af civilsamfundet som virksomhederne er. Og at børnene, men også lærerne, har et opdateret billede af, hvordan arbejdslivet fungerer. Det skal inspirere undervisningen og kvalificere den måde, man viser eleverne det arbejdsmarked, og hvad er det for et arbejdsliv, der er lige nu og her. Ønsker du med denne justering, at skolen sætter mere fokus på konkrete kompetencer og dermed mindre på almen dannelse? Skolen er andet og mere end en træningslejr til et fremtidigt arbejdsliv. Den har rigtig mange opgaver. Det at have basale færdigheder, forståelse af verden, kundskaber og dannelse, det er det helt centrale, det er er grunddelen. Men så skal eleverne jo også have et udsyn, der blandt andet drejer sig om det arbejdsmarked, de skal ud til, når de bliver voksne.
til de, som ikke lige interesserer sig for sport. Ungdomsskolerne bliver jo centraliseret rundt omkring. Man siger, at eleverne bare kan tage bussen, men det sker bare ikke. Projektet kommer til at række ud over skoletid,” forklarer Kristian Toft. Management speak Som en del af projektet på Mølleskolen, arbejder der nu to akademikere. Kristian Toft forklarer baggrunden for gennem kommunale jobordninger at have sluset de to nye medarbejdere ind på skolen: ”Det er meget værdifuldt med andre fagligheder. Synergi og innovation i de små møder mellem akademikere og medarbejdere. I starten var medarbejderne måske lidt skeptiske overfor de akademikere, vi har ansat i projektet ’Making Space’, men det forsvandt hurtigt. Pro jektet hviler på tankegangen bag Det 21. århundredes kompetencer, som særligt tech-virksomhederne efterlyser, og som både har betydning for fagligheden og dannelsesbegrebet i skolen. ”Der er ingen tvivl om, at det er nyt at tale om, at erhvervslivet skal investere i
Mølleskolen i Ry har en meget projektorienteret til gang til partnerskaberne. Hvordan tænker du at denne her dimension af åben skole hænger sammen med de signaler, du på det seneste har sendt om at fokus skal ligge på fag og kundskaber? Det er meget vigtigt, man finder en balance I de metoder, man anvender i folkeskolen. Fordi når man skal arbejde relateret til omverdenen og arbejde projektorienteret, så skal man have en basis af faglig viden at stå på. Ellers bliver det overfladisk arbejde, og det bliver ikke problemløsning; tingene kommer til at køre i tomgang. Derfor er det afgørende, at man sørger for at eleverne har en dybdeforståelse af fagene, før at man begiver sig ud i projektmetoden. Men har man det, så kan der opstå et meget, meget frugtbart undervisningsmiljø. Men det er en forudsætning, at man har nogle faglige kundskaber at stå på. Ellers bliver det en ren voksenstyret aktivitet, hvor eleverne ikke selv har mulighed for at faktisk at arbejde på en problemløsning. Hvilke konsekvenser for elevernes senere uddan nelsesvalg regner du med at samarbejdet med erhvervslivet får? Jeg håber, at det vil kvalificere elevernes valg både af ungdomsuddannelse og måske også af videre uddannelse, hvis de får et opdateret billede af hvordan, arbejdslivet ser ud. Hvis kun det er forældrenes erfaringer, der videregives til børnene, så vil det ofte være forældede erfaringer. Derfor er det godt at have en opdateret tilgang til hvordan arbejdslivet ser ud, fordi der sker store forandringer i arbejdslivet. Fx arbejder en social- og sundhedshjælper meget med moderne teknologi og jobbet er ikke det samme hårde slid, som det var for 25 år. På samme måde kan det være, at en kleinsmed er med til at innovere og finde nye løsninger.
plenum – maj 2018 33