altid klar
Nye løsninger til en ny tid Erik Rasmussen, stifter og ejer af tænketanken Mandag Morgen, er med sine 71 år en dreven samfundsdebattør og et fyrtårn, når det gælder nytænkning om fremtidens løsninger inden for både erhverv og uddannelse i Danmark. Han blander sig også i den globale debat om klima og økologi og regnes i dag blandt de 100 mest indflydelsesrige mediefolk i verden.
T
o minutter før aftalt tid ankommer jeg til Mandag Morgens domicil i Valkendorfsgade. Et halvt minut efter bliver jeg afhentet ved receptionen af Erik Rasmussens personlige sekretær og bliver staks ledt direkte hen til direktørens rummelige kontor. Han rejser sig, hilser og synes uden den sædvanlige indledende smalltalk parat til at springe hovedkulds ind i, hvad der nu måtte vise sig af spørgsmål. Han taler næsten, som man skriver. Effektivt, lige til benet og uden unødvendige hverken indholdsmæssige eller sproglige svinkeærinder. Han fortæller beredvilligt om sine både professionelle og personlige projekter: ”Igennem hele min journalistiske karriere har jeg interesseret mig for det, man kunne kalde den nye virkelighed. Man skal ikke kun forstå den enkelte nyhed, men nyhedernes fællesnævner, for den er med til at beskrive de nye dagsordener og vilkår for fremtiden. Man skal forstå, at de største nyheder i virkeligheden altid allerede er sket. Det er bare ikke opdaget, simpelthen fordi de er summen af en række komplekse signaler, som vi blot overser eller ikke forstår. De fleste nyheder er symptom på en nyhed, der er meget større. Jo bedre du kan forstå den næste nyhed og den næste igen, desto bedre vil du være til at forstå fremtiden, som altid er et residual af fortiden. Det vigtigste er at forstå nyhedernes betydning for fremtiden, så derfor har jeg brugt nyhedsformidling til ikke
10
nummer 01 / januar 2013
bare at forstå nutiden, men især den fremtid, vi er på vej ind i. Det har formet mit professionelle projekt”. Altid bagefter virkeligheden Erik Rasmussen er allerede oppe i tempo og fortsætter uden mindste pause: ”Den anden side er så, hvordan vi tilpasser os den nye virkelighed og forbereder os på den. Min teori er at vi altid bliver overrasket af selv de forudsigelige nyheder. Vi har altid svært ved at koble og forstå rækken af begivenheder. Vi halter så at sige altid bagefter. Den problemstilling accelererer i takt med, at verden bliver stadig mere kompleks, mere forbundet, og at udviklingen bevæger sig hurtigere. På samme tid bliver nyhedsformidlingen mere fragmenteret og kortfattet. Vi kommer derved til at skabe en forståelseskløft. Vores største udfordring er ikke de påtrængende enkelte problemstillinger, men vores manglende evne til at håndtere dem, fordi vi har denne forståelseskløft. Vi fokuserer ofte på et hjørne, som vi både kan forstå og forholde os til, men dermed taber vi det store perspektiv af syne. Mange analyser i dag peger samstemmende på, at vores største problem er ”failed governance”, altså vores manglende evne til at lede igennem stadigt mere komplekse problemstillinger”. ”For tiden arbejder jeg meget med, hvordan vi skal håndtere menneskehedens store udfordring – den globale opvarmning. For få år siden kæmpede vi for ikke at nå over 2 graders global temperaturstigning, i dag siger viden-
skaben, at vi må forberede os på 4-6 graders stigning. Der er sket en kolossal forrykkelse i de vilkår, der er fremtiden for os og den kommende generation, vilkår, som vi slet ikke har fantasi til at forestille os rækkevidden af. Det mindste vi kan gøre, er at forberede os på dem. Der er nemlig fanden til forskel på 2, 4 og 6 grader”. ”Når vi hører om orkanen Sandy i USA, forsøger vi at normalisere: ”Det sker jo engang imellem”, siger vi, men vi overhører sammenhængene, fordi vi ikke har forudsætningerne for at løse de afgørende problemstillinger. Derfor kommer vi i baghjul og bliver reaktive i stedet for proaktive. Hvis elektrikeren siger til mig, at der er 50 % risiko for at mit hus brænder ned, hvis jeg ikke skifter mine ledninger ud, så vil jeg og de fleste andre overveje at skifte ledningerne. Alligevel ser det ud til, at vi bare forsøger at finde en elektriker, der siger det modsatte. Nu er der 95 % af videnskabsfolkene, som siger, at ”huset brænder ned”. Men vi jagter stadig den ene, der har en anden opfattelse. Og i tv-avisen får vi begge sider repræsenteret lige meget, for vi skal jo have en balanceret diskussion. Vi vil gerne høre den ene elektriker, der siger, at huset ikke vil brænde, men sagen er, at vi fortrænger virkeligheden, for det er det, vi har lettest ved”. ”Det er tankevækkende, at vi i denne kommunikationens tidsalder ikke har forstået at formidle verdens største og mest oversete nyhed, den globale opvarmning – selv om det er den nyhed, der vil ændre vores tilværelse både