RODEN udgave nr 1

Page 10

HVG’s FODBOLDDRENGE SPILLEDE SIG HELT TIL FINALEN //Drengeturneringen i fodbold 2017 Af Martin Svane Frei, idrætslærer

Fredag den 22. september mødte coach Anders og Martin forventningsfulde op et kvarter før mødetid ved Himmelev stadion. Dette kunne blive året, hvor HvGs drenge brød forbandelsen. Året, hvor HvG endelig satte resten af vestegnens gymnasier på plads. Turneringen var en klassisk opdelt turnering i to puljer med 4 hold i hver efterfulgt af semifinale og finale. I kamp mod arvefjender og prygelknaber Den første modstander var arvefjenden fra Rødovre Gymnasium. Trods en genial taktik fra trænernes side, skulle HvG-drengene lige finde hinanden. På trods af et massivt pres og to kæmpe hovedstødsafbrændere fra Mikkels og Wadafis side, endte kampen målløst.

Her har vi drengefodboldholdet.

Der blev hurtigt tegnet et billede af, at den næste modstander, Roskilde Gymnasium, ville blive puljens prygelknabe, så hvis HvG skulle have en chance, skulle denne kamp vindes. Roskilde kom under massivt pres fra start. Specielt kværnede HvG’s dynamiske trio på midtbanen al sjæl og kraft ud af de formsvage Roskildeelever, og i midten af 1. halvleg gav det endelig pote: Sidar opfanger en løs bold på kanten af feltet og får mast sig igennem Roskildes forsvar for til sidst køligt at sparke den ind i hjørnet: 1 – 0. En forløsende scoring. Bænken brød ud i vild jubel. I slutningen af 1. halvleg bliver det endda også til 2 – 0. Endnu engang er det Sidar, der er på pletten. Oppe imod kontraktspiller fra FCK


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.