Page 1

nummer 1, april 2019


Velkommen Bag Litterært Fix

side 3 side 3

NOVELLER

side 4 side 4 side 10 side 13

”Vandfald” ”Samtaler i Mørket” Fiktionstekst uden titel

PORTRÆTTER

side 15 ”Tallene er blevet mit rusmiddel” side 15 ”Fra Landsbypakistaner til Hvidovre-pakidaner” side 17 ”Cricketspilleren der nåede sin drøm” side 19

ALT DET ANDET Test: Er han vild med dig?

side 20 side 21


Velkommen til Litterært Fix! Og velkommen til dig der drømmer om at have en platform, hvor du kan udfolde dig kreativt. ’Litterært Fix’ er et nyt blad, hvor man som elev på HvG kan få udgivet sine litterære tekster, og man som læser kan få sit litterære fix. Bladet vil desuden være en platform for alle vores kreative elever der har idéer til indslag. Det kan være alt fra Galla-guide, brevkasse, tests til sjove anekdoter. Litterært Fix skal være et frirum, hvor man kan udfolde sig kreativt og dele sin interesse med andre elever. Vi håber, I vil læse med og biddrage til det litterære frirum på HvG.

// Redaktionen

BAG OM Litterært Fix er et blad hvor skolens elever får udgivet litterære værker. Alle tekster i denne udgave er lavet i forbindelse med Talentudviklingsprogrammet ”Talentfulde Skrivere”. Har du flair for at skrive, ved du lige hvordan man layouter, eller har du en sjov test, gode spørgsmål eller noget helt tredje? Så kontakt ’PR’ på Lectio og kom med dit biddrag. Man behøves ikke være en fast del af redaktionen for at komme med biddrag, men det anbefales.


Vandfald af Anna Bønløkke (student 2018) -

Mie, du skal også være med!

Mie går hen til bordet. Der er en ledig stol mellem Camilla og Morten. Hun sætter sig dér. Trækker kjolen længere ned over lårene. Den er lidt for kort, synes hun, men Camilla sagde, at den var pæn. Så skal de lege. Vandfald, kalder Lotus det. Mie har aldrig hørt om det. Morten starter. Klør fire. Sort kort betyder, at andre skal drikke. Morten giver de fire slurke til Camilla. Fire, for klør fire. Turen går videre til Lotus, der trækker en syver. Bumleg, forklarer Lotus. Syvtabellen. Mie har aldrig været særlig god til matematik. -

1, siger Lotus.

-

2, angiver Fahim.

-

3, siger Patricia.

-

4, tilføjer Timmy.

-

5, kommer det tørt fra Lukas.

-

6, siger Camilla og lyder stolt.

-

7, siger Mie.

Hun ærgrer sig med det samme, kan mærke, hvordan hendes kinder blusser op. De griner alle sammen. Mie drikker syv slurke af sin øl. Det er den samme, som den hun åbnede, lige da hun kom. Den er lunken og flad. Lotus lægger elegant kortet op på toppen af den flaske rom, der står midt på bordet. Nøjagtigt som reglerne foreskriver. Fahim fisker en tier ud af bunken. -

Hvad er det nu, det betyder?

-

En regel, svarer Timmy.

Han snøvler allerede lidt. Lyder træt. -

Okay, starter Fahim, hver gang nogen spiser chips, skal Camilla og Timmy kysse!

Camilla fniser. Timmy sukker. Folk rager chips til sig. Patricia trækker en hjerter to og drikker selv to slurke af sin cider. Hun er tæt på at vælte bunken ned fra flasken, da hun skal lægge kortet på. Timmy kommer i besiddelse af en otter. -

Hvis man skal tisse eller ryge – meget praktisk at gemme, forklarer Lotus.

Lukas trækker spar fem. -

Tre slurke til Mie og én til hver af jer, der er så uheldige at sidde ved siden af hende.

Fahim og Patricia får øjenkontakt, undrende, men ingen siger noget. Heller ikke Mie. Camilla læner sig hen over bordet for at kunne nå. Hun trækker en sekser og ser spørgende på Lotus. Timmy kommer hende i forkøbet og forklarer, at man skal lave en regel, der skal gælde, inden man drikker. Camilla tænker sig om i lang tid. -

Inden man drikker, skal man tage hovedet ned mellem knæene og op igen.


De synes alle sammen, det er en sjov regel. Også Mie. Mie sveder lidt i hænderne. Lukas kigger hele tiden på hende. Camillas parfume er så kraftig, at hun bliver svimmel. Mie trækker en ruder fire, tager hovedet ned mellem knæene og skynder sig at sætte øllen for munden, lige så snart hun kommer op igen. Det er juleøl. Der er flere procenter i, havde Camilla forklaret. Fahim spiser chips. Timmy og Camilla snaver. Morten får Lotus til at række sig et kort. Mie kan skimte en tatovering på Lotus’ lyse hud på indersiden af overarmen, da hun rækker frem efter kortet. Det er en slange. Dens krop er mønstret af skæl og snor sig ud fra under t-shirten til lige over albuebøjningen. Mortens og Lotus’ fingre rammer hinanden, da hun giver ham kortet. De har øjenkontakt og holder den til det sidste. Mie får ondt i maven af at se på det. Lotus har trukket en knægt til ham. Han hujer. - HERRESKÅÅÅL! råber drengene i kor. Lotus trækker en konge. Hun slikker på den med sin lille lyserøde tunge og sætter kortet i panden. Morten følger hende nøje. Han spiser hende med øjnene, kan Mie se. Lotus kniber øjnene sammen, sætter albuerne på bordet og lader hovedet hvile på sine knyttede hænder. Hun kigger sultent rundt. - Fahim, du drikker ud. Timmy, du giver mig dit tissekort og Morten, du kommer med mig, kommanderer hun. Hun er kongen, hun bestemmer. Morten og Lotus rejser sig og går. Han griber grådigt fat om hendes ene balle. Alle om bordet kommer med tilråb. Bortset fra Lukas. Og Mie. Det vender sig i hende. Fahim stikker hovedet ned mellem benene, sætter sig op igen og bæller sin øl. Det løber ned ad hans hage og videre ned på den hvide t-shirt. Der kommer en plet ved det højre bryst. -

Så skal der skåles de damer! råber Fahim, som har trukket en dronning.

Alle pigerne skubber stolen lidt ud, tager hovedet mellem knæene, sætter sig op og skåler. Patricia slår hovedet op i bordet på vej op. Hun griner bare, rækker over mod bunken og trækker et es. Hendes øjne sejler. -

Er I klar? spørger hun henrykt.

Es betyder vandfald. Alle tager først hovedet mellem benene, sætter sig op og holder derefter deres drink for munden.


-

3, 2, 1, NU! råber Patricia.

De begynder at drikke. Der går ikke mere end et par sekunder, før Patricia stiller sin cider fra sig. Timmy hakker straks sin nyåbnede dåse i bordet. Lukas holder øllen for munden og synker langsomt, fire gange, tæller Mie, før han kontrolleret stiller den tomme dåse på bordet. Camilla kæmper en brav kamp, med breezer ned ad halsen og tårer i øjnene nærmest kaster hun flasken fra sig, da Lukas bliver færdig. Mie sætter juleøllen ned, sekundet efter Lukas har sat sin. Kun Fahim er tilbage. Mens han tømmer sin guldøl, knapper han en ny op med den frie hånd. Så snart den første er færdig, sætter han den anden op til munden i stedet. Han bunder den, sætter dåsen fra sig og tørrer sig selvtilfreds om munden. Timmy trækker et sort kort og fordeler slurkene jævnt mellem de øvrige. Turen går videre til Lukas. En konge. Så er kong-Lotus ude af spil. Han slikker på kortet, sætter det i panden og smiler hovent. Han ser direkte på Mie. -

For hver person der drikker, skal Mie også tage en tår.

Camilla trækker klør fem. Hun peger: -

Fahim, Patricia, Timmy, Lotus og Morten, I skal drikke.

De fem drikker én tår hver. Mie drikker fem. Lotus lister ind og sætter sig på sin plads. Morten kommer lidt efter. Hans skjorte er knappet og nede i bukserne, som da han gik, ser Mie. Lotus’ kjole sidder også som før. Hun kan ikke lade værre med at stirre, prøve at gennemskue dem. Er Lotus rød i kinderne? Er Mortens hår uglet? Kongekortet sidder stadig fast i panden på Lukas. Lukas’ øjne er stadig limet fast til Mie. Hun trækker hjerter fem og drikker. En, to, tre, fire, fem slurke. En otter trækkes og placeres ved siden af et plastickrus med vodka og energidrik. Klør tre. De andre drikker og uddeler slurke mellem sig. Mie drikker og drikker. Med Lukas’ øjne hvilende på sig hele tiden må hun holde ekstra godt øje. Hun må ikke misse nogen. Kongekortet bliver siddende. Det er en hjerter. Hjerter konge. Det føles som om, der er to sæt øjne, der stirrer. Kongens og Lukas’, den anden konge. Fahim trækker en sekser og bestemmer højtråbende, at man skal man røbe en hemmelighed, før man drikker. Patricia trækker en otter. Timmy en nier.


-

Kategori-leg med biler, siger han og lægger ud: Kia.

-

Tesla, siger Lukas overlegent.

Hans far har vist sådan én. -

Volvo, fniser Camilla.

Det er Mies tur. Hun rømmer sig. Kan ikke huske, hvad der er blevet sagt. Hun kan heller ikke huske nogen bilmærker. Hun lukker øjnene. Inde bag dem ser hun flimrende billeder af hendes bedstefars gamle bil. Hun kan fornemme duften af bilens lædersæder i sine næsebor. -

BMW, siger hun klart.

-

Lotus, siger Morten.

-

Lotus vender øjne af Morten: Mercedes.

-

Tesla! råber Fahim.

-

Det er blevet sagt, pointerer Lotus skingert.

Fahim drikker. Ni slurke. Mie drikker også. -

Min hemmelighed er, at jeg kun er deltidsmuslim. Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag.

Der bliver grinet hysterisk. De fleste er virkelig fulde. De klasker sig på lårene, giver Fahim forstående klap på skulderen og smiler medlidende til ham. Så stopper de brat og kigger afventende over på Mie. -

Du skal altså også fortælle en hemmelighed, skynder Fahim.

-

Jeg…

Mie ved ikke, hvad hun skal sige til dem. Lukas’ øjne brænder. Der er kun én hemmelighed, hun rent faktisk ikke ville have noget imod at fortælle. Men ikke når han kigger. Hun kan ikke, når han kigger. -

Jeg har anoreksi.

Ingen reagerer. De trækker bare på skuldrene. Videre til den næste. Lukas trækker endnu en nier. -

Det bliver en nem én, siger Lukas, vi skal bare sige alt det, der er forkert ved Mie. Jeg starter: Hun boller til højre og venstre bare for at få folk til at kunne lide hende, det virker bare ikke!

-

Hun render mig i røven som en lille puddel, siger Camilla.

-

Jeg kan ikke finde ud af noget, hvisker Mie.


-

Jeg tror, hun prøver at score mig, men det kan hun godt glemme, griner Morten.

-

Hun har så høje tanker om sig selv, at hun ikke kan se, at alle hader hende, siger Lotus.

-

Hun klæder sig som en lille luder, siger Fahim med afsky i stemmen, prøv lige at se den der korte kjole!

Alle rejser sig op i stolen og kigger på Mies lår. Undtagen Patricia, der råber. -

Stop det der!

Lukas kigger på Mie, Mie drikker. -

Jeg er forelsket i Morten. Og Lotus, siger hun sagte.

Lotus taber sit glas med hvidvin. -

Fy for helvede! råber hun.

-

Homo, hvisker Timmy og rejser sig truende.

-

De røde toere, treere, firere og femmere skal også deles ud, befaler kongen.

Camilla trækker ruder fem og giver dem alle til Mie. Hun drikker og røber: -

Jeg blev misbrugt af en lærer, da jeg gik i anden klasse.

Timmy er gået ud for at hente flere øl. De står udenfor i sneen. Den iskolde luft strømmer ind gennem terrassedøren. Mie trækker en otter. Klør otte. Kortet er fedtet, og hjørnerne er bukket. Det har delt sig, så man kan se hvor mange lag, der er. Mie tæller fem lag. De midterste tre er grå. Hun kunne godt bruge at komme væk, så hun rejser sig, men bliver stoppet. Af Lukas. Kongen. -

Hvis Mie skal på toilettet, skal vi alle sammen med. Og hvis der er nogen, der skal tisse, behøver de ikke en otter: De pisser bare på Mie.

Mie sætter sig igen. Hun er varm i kinderne. Hendes hænder ryster. Timmy kommer hen og stiller et par kolde øl på bordet. Han stiller sig ved siden af hende og lyner sine bukser ned. -

Jeg skal nok passe på ikke at ramme dig i ansigtet, griner han.

Hendes højre arm bliver varm, og hun kan mærke, hvordan hendes kjole bliver våd. Hun ser, hvordan der løber store vanddråber ned ad øllene. De tegner striber i duggen og laver pletter på dugen. Fahim kommer til. Mie bliver varm ned ad ryggen, og hendes hår bliver tungt. Morten drejer blot stolen og lyner ned, han bliver siddende, og Mies kjole bliver våd på brystet. Det sprøjter i små dråber op i ansigtet på hende. Lukas’ øjne lyner. Tårerne triller på indersiden af Mies kinder. Hun tør ikke lukke dem ud. Ruder es. Vandfald. Morten starter. Camilla giver op allerede, da Lotus stiller sin dåse fra sig.


Legen stopper, og Camilla falder ned af stolen. Der er ikke nogen, der hjælper hende, hun ligger bare med kjolen oppe omkring taljen. Mie vil rejse sig, men hendes tøj er vådt og tungt. -

Jeg ryger hash hver dag, siger Morten.

-

Jeg lader, som om jeg kan lide Morten, fordi det er god sex, siger Lotus.

-

Jeg er kun venner med Timmy, fordi han er rig, siger Fahim.

-

Jeg har kneppet Lotus’ kæreste, siger Patricia.

-

Har du en kæreste? spørger Morten ophidset Lotus.

-

Har du bollet min kæreste? skriger Lotus.

-

Jeg kan virkelig ikke lide Camilla, afslører Timmy.

De kigger på Lukas. Han kigger bare ud i luften, siger ikke noget, så de går videre. -

Jeg bliver slået derhjemme, fortæller Mie.

-

Morten, slå hende, siger Lukas.

Morten slår Mie. I ansigtet med knyttet hånd. Hun falder ned af stolen. -

Rejs dig op Mie, siger Lukas.

Hun rejser sig. Stolen er væltet. Sikkert sparket ned af Morten. Hendes fødder er limet fast til gulvet. Det er parketgulv. Egetræ, gætter hun på. Lotus trækker en tier. Kong-Lukas overtager: -

Alle skal slå Mie, tre gange hver. Lotus, du kan starte.

De rejser sig alle sammen op og stiller sig i en række. En kø. Lotus slår først. Hun er fuld og svag, men afskyen i hendes øjne er ikke til at tage fejl af. Fahim følger efter. Han slår til gengæld hårdt. Mie står fast. Hendes krop ryster, men hun rykker sig ikke ud af stedet. Der er vådt i en pøl omkring hende. Det drypper fra kanten af hendes kjole, og hun stinker af pis. De slår til. Maven, skuldrene, ansigtet, ryggen. Camilla sparker hende over knæet. Mies knæ burde knække sammen, men hun tør ikke lade sig falde. Hun står som forstenet. Lukas observerer. Han står med armene over kors og stirrer. Mie bliver svimmel, da han langsomt går over mod hende. De andre er færdige med at slå. Nu venter de bare. Stirrer. Hans skridt giver genlyd. Og så slår han. En solid knytnæve lige midt i ansigtet. Mie vælter bagover. Stiv som et bræt banker hun baghovedet ned i gulvet. -

Bær hende udenfor, befaler Lukas.

Patricia, Timmy, Morten, Lotus og Fahim tager fat. Lukas åbner terrassedøren. De smider hende ud i sneen. Lukas lukker efter dem.


Samtaler i Mørket af JU Livet handler om at udfordre sig selv. Det handler om at gøre ting, man ikke engang tør tænke på. Noget der går ud over ens grænser. Det kunne være at konfrontere mørket. Vi er dårlige til at leve i mørke. At gå ture i mørke er det, vi dur mindst til. Hvorfor mon? Folk vil have, at tingene skal løses på den lette måde. Men det betyder absolut ikke, at det er den rigtige måde. At stå ude i mørket er den bedste måde at træne på. Bare at stå og kigge ud i intetheden. Er det ubehageligt? Det er noget du selv gør det til. Har du allerede forberedt at mørket kan være farligt, graver du ikke dybt nok ned. De dejlige og gode samtaler som du har hver dag, kommer faktisk fra det mørke inden i dig. Du graver dybt ned for at finde noget pænt at sige. Og du er god til det. Men lige så snart at det er dig, som er inden i mørket, er du blank – men du skal bare gøre præcis det samme. Gør mørke til noget godt. Lige hvad du vil have, at det skal være. Det kan VÆRE alt fra noget så enkelt som sommerfugle til dit yndlings-minde. Hvad tænker du på? Nogle gange er det meget svært at finde det positive i alting. Når du står i mørket, må du prøve at gøre det til noget lyst. Tag nogen som gør dig glad med ud i mørket. Nogen som lyser din verden op. Din mor, ven, veninde, kæreste eller din bamse for den sags skyld. Hvad end der gør dig glad. Når solen er gået ned, falder mørket på. Det lys du bringer frem, er mørket i dig selv. Nogle gange skaber dine øjne skygger. Det kan være ånder, spøgelser eller ganske almindelige mennesker som du ikke har det godt med. Lav det om til din yndlingsperson eller ting. Hvad end der får dig til at føle dig helt tilpas. Når du bliver ked af det, finder du automatisk trøst hos mørket. Når du skal skrive en bog, finder du ideer hos mørket. Mørket skaber dig. Det former dig, som det selv vil have det. Men det er dig som skal tage over. Nu er det dig der styrer det. Du skal bare selv ville. Der var engang hvor mørket ville tage mig. Jeg tænkte aldrig over hvorfor og hvordan jeg havde fået de tanker. Da jeg fortalte hende det, slog hun mig. Det gjorde mere ondt end at være alene i mørket og være rædselsslagen. Jo ældre jeg blev, jo mere begyndte hun at tage fat i mig. Løfte mig højt op, og kaste mig fra hende. Hårdt. Så jeg er begyndt at gemme mig. Under sengen eller inde i skabet. Der var helt mørkt. Jeg følte en ro gennem hele min krop. Fra håret helt ned til mine tæer. Et stykke tid efter stoppede jeg med at tage lommelygten med. Jeg kendte mørket, og vi var blevet venner. Mørket var min lyse side, og ude ved mor fandt det rigtige mørke sted.


Dagslys får dig til at spurte afsted. Dagslys fortæller dig, at du skal nå en masse ting, før du må slappe af. Mørket derimod, får dig til at gå stille og roligt, og tænke over hver eneste lille detaljer. Du skal ikke nå noget. Gå en tur og få renset tankerne. Mørket hører hvad du har at sige. Mørket fortæller dig hvad du skal gøre. Det er ikke nødvendigvis brugbart med det samme, men du gemmer det til en anden gang. Man kan ikke se i mørke. Derfor er stjernerne her for dig. De laver massevis af veje, som du skal følge. Du skal bare følge den rette. Den ene vej kan få dig til at tænke over dine forelskelser, imens en anden kan få dig til at tænke på mode. Det som du selv gør det til. Det er ikke let. Overhovedet ikke. Det er det der hedder at udfordre sig selv. Det kan være pisse hårdt, men det er det hele værd. Du skal tænke i forskellige synsvinkler. Hvis du vælger vejen for forelskelser, skal du tænke over hvad det betyder, hvad der sker og hvordan det sker. Du bliver klogere. Du skal diskutere med dig selv – bare blive ved indtil du selv ved hvad meningen er med det. Du kommer til at tænke over det. Nogle gange uden at du ved det. Du kan blive ved i flere dage hvis det er nødvendigt. Det er kun godt. Det lover jeg. En af de ting der gør at du synes at mørket er farligt er, at du er bange for at vise dine følelser. Du har alle tanker og følelser presset inde i dig selv. Det betyder ikke nødvendigvis at du skal sige eller råbe dem højt. Du skal bare turde tænke på dem. Hvad betyder de, og hvorfor er det lige præcis sådan her? Lige meget hvor lang vejen er, vil der altid være lys for enden. Det skal du hele tiden tænke på. Du tænker måske at udfordringerne er enten for lette eller for svære – du vil lære noget lige meget hvad. Hvis det er for let, har du lært at du er god til noget. Er det for svært, har du fundet ud af hvad du skal arbejde med og tænke mere over. Du må aldrig lukke dine følelser inde. Det betyder at du har givet op og kastet dig selv ind i mørket. Du har opgivet dit liv. Mørke er alting. Fra sandkorn til elefanter. Alt og alle har noget mørkt inden i sig. Og det er det som fylder mest i hele vores liv. Nogle tænker at deres liv er perfekt, og at de kan holde mørket væk hele tiden. Men selvfølgelig har de mørke i sig. De betragter det bare som noget andet. For der er ingen som ville have været til uden mørke. Sådan er det bare. Mørke er alting. Lyset er kun noget som du finder på. Det forsvinder lige så hurtigt som det kommer. Men mørke kan blive her hele tiden. Der er ingen som kan hjælpe dig med mørke. Det er noget som du selv skal klare. Men jeg skal fortælle dig en ting: Hvis du springer ind, bliver du nødt til at klare og fuldføre alle udfordringer, du vil møde på din vej. En efter en. Du kan holde pauser, men du kan aldrig stoppe. Sæt dig ned, og tænk over alle de ting der er sket i dit liv i dag. Både om dagen og om aftenen. Dagen startede med at du tog ned og handlede. Du havde høje hæle på, og snublede. Du skrabede dit knæ, og blodet dukkede frem fra buksebenet. Senere da mørket var faldet på, havde du skiftet til dine yndlingspyjamas-bukser. Du sad med en varm kakao og


læste i et blad imens duftlyset var tændt. Hvilken atmosfære foretrækker du? Nu vil jeg have at du skal tænke på livet med kun dagslys. Menneskene ville være helt ens. Der vil ikke være nogen som helst forskel. Denne forskel opstår ved slutningen af dagen og starten af aftenen. Disse er to modsætninger som aldrig ville kunne leve uden hinanden. Mørke opstår når du bliver født, og det bliver hos dig for altid. Dagen opstår ved at du tænker på mørke som noget godt. Mørke er det eneste som aldrig forlader dig. Lyset er noget som altid vil forlade dig. Forstår du hvad jeg siger til dig? Hvis ikke, vil jeg gerne ønske dig held og lykke med de mange udfordringer du kommer til at møde på din vej. Til dig som er med på hvad jeg siger: Du har lige klaret den største udfordring af dem alle.


Fiktionstekst uden titel af Henriette Christiansen (student 2015) De kigger alle på mig. Jeg forstår det ikke. Er der noget galt med mig? Jeg tager en bid af mit æble og retter opmærksomheden mod min bog igen. Mine øjne læser ordene men min hjerne registrerer dem ikke. Det er de samme fire linjer jeg læser igen og igen. En af pigerne ved bordet bag mig griner og overdøver musikken i mit headset. Hendes stemme er som et skrig i mine ører og jeg skruer højere op for lydstyrken, men selv på højeste lydstyrke kan musikken ikke udviske hendes latter. Jeg river det hvide headset ud af ørene og smider dem frustreret på bordet. ”Er det okay jeg sætter mig her?” Jeg kigger op og ser en let ranglet dreng kigge ned på mig. Ham har jeg da ikke set før, ved han hvem jeg er? Vent, er han ikke den nye dreng fra biologitimen? … Jo det er ham. De blå øjne kigger spørgende på mig og holder mit blik fast. Hans brune hår er sat med voks, men uden at se fedtet ud. Det klæder ham faktisk, ulig mange af de andre drenge her omkring. Stop det Aurora, hvorfor tænker du sådan noget?! Han bryder øjenkontakten for at vende sig om og trække en stol hen til mit bord. Hvorfor sætter han sig ved mit bord? Var min tavshed ikke svar nok for ham? Jeg læner mig tilbage i den hårde plasticstol, strækker benene og prøver at fylde så meget jeg nu kan. Jeg hader stolene i kantinen, lige meget hvordan man vender og drejer sig sidder man bare ikke godt. Men de er trods alt bedre end det kolde og beskidte gulv. ”Jeg fik aldrig fat i dit navn, jeg hedder Aiden.” Han smiler og rækker den ene hånd frem over bordet. Og hvad skal jeg så gøre med den? Forventer du at jeg trykker den? For det gør jeg altså ikke. For det første er det her er ikke et forretningsmøde og for det andet bad jeg dig ikke om at sætte dig her. Mine øjne stirrer på hans udstrakte hånd indtil han trækker den tilbage og langsomt lader den falde ned i skødet. Han udstøder et suk, men holder stadig fast i det halve smil fra før. ”Du er måske ikke typen der giver hånd?” Han smågriner. Hvorfor griner han? Hvad er det der er så sjovt? Jeg kigger rundt i kantinen i håb om at finde et ledigt bord, men forgæves. Så må jeg vel blive siddende her. Mit blik søger tilbage til Aiden, der nu har valgt at fokusere på sin frokost. Hans let solbrune hænder står næsten i kontrast til det hvide plastikbestik. ”Hvor er du fra?” Ordene flyver ud af munden på mig før jeg kan stoppe dem. Han kigger overrasket op på mig. ”Ehm..” Han rømmer sig. ”Orlando.” Jeg nikker som tegn på at jeg har hørt ham. Hvorfor kunne du ikke bare holde din mund, altså! Jeg lukker øjnene og tager en


dyb indånding. Da jeg igen åbner øjnene, kigger jeg direkte ned på mine hænder under bordet. De er blege og kolde, men det er de jo altid. Min mor plejer at sige at det er fordi jeg har et varmt hjerte, men det tror jeg nu ikke på. Jeg gætter på at det skyldes dårligt blodomløb. En klokke ringer højlydt fra loftet lige over mit hoved og jeg skærer en grimasse. Hver dag bliver jeg mindet om hvorfor det her bord altid er tomt, og hver dag priser jeg mig lykkelig over at jeg har et bord for mig selv. Lige med undtagelse af i dag selvfølgelig. ”Har du også fysik nu?” Aiden rejser sig, svinger sin taske over den ene skulder og kigger afventende på mig. ”Kan du vise mig hvor det er henne?” Han smiler undskyldende. Hvad er der med ham og hans konstante smilen? Jeg svarer ham ikke, men tager min taske over skulderen og begynder at gå ud af den nu næsten tomme kantine. Han følger efter mig. Havde det ikke været for hans let knirkende sorte sko ville jeg tro han var blevet stående tilbage. ”Du fortalte mig aldrig hvad dit navn var.” Aiden småløber efter mig. ”Aurora.” Mit svar er kort og præcist. Godt. ”Hyggeligt at møde dig, Aurora.” Hans stemme lyder oprigtig glad. Hvordan kan han være så glad hele tiden? Jeg slår tanken hen og drejer ned ad gangen til højre, forbi de blå skabe og derefter til venstre ind i klasselokalet. Jeg efterlader Adrian alene i døren og går hen til min sædvanlige plads bagerst i klassen. Det lyse træbord er ridset og fyldt med krusedulle tegninger, men ikke de kønne af slagsen. Jeg hiver mit tegnehæfte op af tasken og smider det på bordet foran mig. Adrian har sat sig ved siden af en lyshåret pige forrest i klassen. De snakker. Hun griner og puffer blidt til ham. Hendes hånd ligger sig på hans overarm og hun kaster med det blonde hår. Jeg knuger min blyant og mærker den blive varmere i min hånd. ”Av!” Jeg kaster blyanten fra mig på bordet og kigger min håndflade. Den har et aflangt lyserødt mærke der hvor blyanten lå. Her lugter brændt. Jeg kigger på den let brændte blyant på kanten af bordet. Har min blyant lige brændt mig i hånden? Jeg kigger forvildet rundt i klassen, men ingen ser ud til at have bemærket hvad der er sket. Jeg kigger endnu en gang på min hånd og lader forsigtigt en finger glide over såret.


”Tallene er blevet mit rusmiddel” af Djellza (student 2018) Ea Johansen er afhængig af høje karakterer og bliver høj af ros fra lærere. Hun er nemlig en såkaldt tolvtals-pige, hvis identitet er, at hun er dygtig. Hun sidder på første række i en klasse fyldt med tolvtals-junkies, som alle slås om de bedste karakterer. Det er fredag, klokken ringer, og alle er glade for, at weekenden officielt er begyndt – bortset fra Ea. Hun skal bruge resten af dagen på at være bekymret over årskaraktererne, som bliver frigivet senere på dagen. Hun fortæller sig selv, at hun sikkert har fået topkarakterer i de fleste fag, hun har trods alt ligget søvnløs de fleste nætter og læst op til morgendagens lektioner. På den anden side ved hun også godt, at et tital vil tvære hende ud, og et syvtal tør hun slet ikke tænke på. Høje forventninger Ea Johansen er en ambitiøs pige, som vil være perfekt i skolen. Hun har store ambitioner og forventninger til sig selv med fokus rettet mod karakterer og fremtidig karriere. Eas passion for topkarakterer begyndte allerede i folkeskolen. - Jeg har altid været entusiastisk omkring skolen og blev hurtig en karakter-junkie. Jeg blev som ret ung afhængig af ros og høje karakterer. Selvom jeg godt ved, det er forkert, sammenligner jeg mig og har faktisk altid gjort det, med mine med studerende. Det føles bare så rart, når karakteren på mine afleveringer er højere end deres. Tallene er blevet mit rusmiddel, som holder mig kørende. Hun rykker lidt på bøgerne på det store sepiabrune sofabord og gør plads til en blomstret kande friskbrygget te. Kanden passer til det abstrakte blomstrede tema, hun ellers kører i sin stue. Ea selv er klædt i sort fra top til tå, hendes hestehale sidder stramt på hendes baghoved, og hendes pandehår er skarpt klippet. - Derudover satser jeg fuldt ud på skolen og har høje forventninger til mig selv. Så utopisk som det må lyde, vil jeg gerne have fejlfrie opgaver og kunne svaret på alle spørgsmål, som må blive stillet. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal forklare det, men jeg er typen, som ikke synes, det bedste er nok. Identiteten reduceres til tal Nikkedukker, papegøjer og præstationsprinsesser – det er de hårdt arbejdende piger, som formår at score topkarakterer på alle punkter på nær selvværdet. Karaktererne er ikke længere kun et tal, der vurderer Eas faglige niveau, men de er blevet tal på hendes værdi som menneske.


- Selvom jeg har det fint med mine ambitioner, er det ingen hemmelighed, at de ofte sætter mig under pres. Jeg har holdt mig selv oppe mange nætter på grund af stress og bekymringer. Jeg tror, min stræben efter det bedste af det bedste har givet mig en slags angst for at fejle. Jeg har også veninder og venner, som er nede med stress og depression. … karaktererne definerer dig som menneske - Det er også bare fordi, et nederlag på den faglige front føles som et menneskeligt nederlag. På et eller andet tidspunkt når man derud, om man vil indrømme det eller ej, hvor karaktererne definerer dig som menneske. Så absurd som det må lyde, føler jeg, at jeg er mere værd, når jeg får høje karakterer. Uddannelsessystemet fejler Ea påpeger, at den evige stræben er et resultat af en præstationskultur, som i høj grad vokser frem. - Hvad ville karaktererne betyde, hvis uddannelsessystemet var struktureret på en anden måde? Lige meget hvor meget jeg hører fra min venner og forældre, at jeg er mere værd end mine karakterer, så ved jeg som et faktum, at jeg vil blive dømt på mine karakterer. Når jeg for eksempel snart skal søge ind på et universitet, vil mine karakterer være den vigtigste faktor. Hun stopper op længe. Hendes ben dirrer, og hun sipper så stille fra sin te. Ea retter på pandehåret, før hun igen retter sin koncentration mod mig. - Min stræben er nok en del af en præstationskultur. Vi lærer fra en tidlig alder, at gode karakterer åbner op for efterspurgte uddannelser, som giver mulighed for efterspurgte jobs på arbejdsmarkedet. Adgangskravene til landets gymnasier og tekniske skoler bliver konstant diskuteret for at sikre et vist niveau på uddannelserne. Samtidig stiger adgangskvotienterne på de populære videregående uddannelser. Det virker jo umiddelbart harmløst, men hvis man som mig gerne vil holde alle muligheder åbne, må der scores på karakterkontoen.


”Fra Landsbypakistaner til Hvidovre-pakidaner” af Umema Ahmed (student 2018) - Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville ende i Danmark. Jeg kan jo stadig huske, dengang jeg sad i den bumlende bil i flere timer for at nå frem til universitetet. Det var jo nærmest en rejse i sig selv, fortæller Imtiaz Ahmed. Hvis det ikke var for den fremtrædende accent, skulle man tro, at Imtiaz Ahmed havde boet i Danmark hele sit liv. Men det er langt fra sandheden. Iført en skjorte fra Tommy Hilfiger viser Imtiaz vejen til stuen, hvor en sort lædersofa fra Ilva fylder rummet. Udsmykningen taler tydeligt sit sprog. Lysestager fra Georg Jensen og vægudsmykninger fra Pakistan. En mand med asiatisk udseende, trimmet skæg og sort hår strøget over til den ene side, fortæller sin historie: - Jeg er jo født og opvokset i Pakistan og derfor også uddannet derfra, men jeg må da indrømme, at jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg ville ende i Hvidovre i lille bitte Danmark. Tilvænning Med en kone, hvis hele familie boede i Danmark, var beslutningen om at flytte hertil ikke nær så svær. Desuden ville en ung mand nok let kunne finde et job, der var passende til en ingeniør. Men på det tidspunkt havde Imtiaz ikke set den store forandring komme. - Det er lidt over 17 år siden, jeg flyttede til Danmark, og selvfølgelig har det taget tid at falde til og alt det der – især min nye uddannelse som kørelærer var krævende, fordi jeg pludselig skulle snakke så meget dansk. Så lige uddannelsen var en ommer, men jeg har heldigvis vænnet mig til det, lyder med et smil fra Imtiaz. Pludselig ringer mobiltelefonen. ”Peter elev” står der på displayet. Imtiaz tænder for sin bluetooth og siger: ”Hej Peter!”, hvorefter de begynder at snakke om den næste køretime. På trods af den stærke accent, fyrer Imtiaz alligevel et par typisk danske kommentarer af såsom den klassiske joke om det gode vejr i Danmark. Herefter afsluttes samtalen. - Det er jo ikke altid nemt at kommunikere med alle på dansk. Nogle gange kan det godt blive svært og krævende, siger Imtiaz med et smil, der har en historie bag sig. Pakistan versus Danmark - Rejsen var jo meget spændende og skræmmende på samme tid, og forskellene på disse to lande var også store. I mine unge dage kunne jeg finde på selv at malke en ko, hvis jeg ville have mælk. Nu tager jeg bare i Kvickly. Før ville jeg have fået syet tøj til præcis min størrelse, nu tager jeg til Din Tøjmand. Det er en forandring, der er så tydelig, som himlen er blå. På trods af det, har det ”lille bitte land” dog alligevel fundet en speciel plads i Imtiaz’ hjerte. Her er hans fire yngste børn nemlig født og opvokset. Og at få dem integreret var ikke en udfordring. Nu hvor Imtiaz er nået helt til Danmark, skulle man næsten tro, at rejsen ender her. Men der er stadig langt: - Jeg vil gerne have, at mine børn kan føle sig hjemme både her og i Pakistan, men det er klart, at det bliver en udfordring, fordi landene er så forskellige. Så det er stadig en udfordring at lade dem vokse op i Danmark og samtidig lade dem være stolte af deres forfædres land, nemlig Pakistan.


Men der er stadig langt: - Jeg vil gerne have, at mine børn kan føle sig hjemme både her og i Pakistan, men det er klart, at det bliver en udfordring, fordi landene er så forskellige. Så det er stadig en udfordring at lade dem vokse op i Danmark og samtidig lade dem være stolte af deres forfædres land, nemlig Pakistan.


”Cricketspilleren der nåede sin drøm” af Khanza Ahmed (student 2018) Trods sin etniske baggrund som pakistaner har han repræsenteret og spillet for det danske cricketlandshold i over 10 år. Yasir Iqbal har med sine talenter, ambitioner og cricket-evner overvundet sin egen skepsis og blevet ved med at tro på, at en dreng med pakistanske rødder godt kan være en del af det danske liv. Yasir Iqbal står der med sit sorte hår og sine pakistanske rødder og taler helt fejlfrit dansk, mens han sætter noget pakistansk te over. Han venter til, at vandet med tebrevet i koger, så han kan tilføje lidt mælk til blandingen. Mens vi begge står i det flotte og meget moderne køkken, spørger jeg ham om, hvordan det føltes at være hjemme efter en succesfuld tur til Irland, hvor han har vundet flere kampe end han har tabt. Han tænker sig om et øjeblik og når han lige skal til at snakke, bliver han forstyrret af larmen af små skridt trampe tættere på os ude ved gangen. Hans lille søn kommer gående ind ad køkkendøren, mens han gaber. Han er lige stået op og kommer inde fra værelset. Yasir ved, at det er tid til at han skal have noget mælk. Han skruer lidt ned for komfuret, går hen til køleskabet og tager en karton sødmælk ud. Det er interessant at se, hvordan han åbner køkkenskabet, tager fat i en lille plastikkop og hælder mælken i, så det svarer til hvad en voksen ville kunne drikke i 3 slurk. Han sætter sin søn op på køkkenbordet, giver ham den lille kop og kigger i samme øjeblik tilbage til sin te, mens han svarer: ”Jamen det er da dejligt at være hjemme igen og bruge tid med familien. På den anden side er det jo mit livs største ønske at spille godt for Danmark, så jeg har nydt godt af turen.” Landsholdspiller i over 10 år Det er i sandhed gået stærkt for den 31-årige Yasir Iqbal, der debuterede på det danske landshold i 2005 og spillede sin første internationale kamp, som repræsentant for det danske landshold. Efterfølgende har Yasir spillet kampe mod Irland, Hong Kong, Singapore, Sri Lanka, Syd Afrika, Malaysia, Dubai og mange andre lande. - Det er altid en ære for mig at stå på den runde bane. Jeg tænker altid på, at de høje scoringer og alle de point jeg samler ind i spillet, er for Danmarks skyld. Dét land, jeg er opvokset i. Yasir er født i Pakistan, men flyttede til Danmark med sin mor og sine ældre søskende, da han kun var nogle måneder gammel. Hans far boede i forvejen i Danmark, fortæller han.


Her er der plads til DIG! Savner du de gamle Vi Unge blade, hvor man kunne læse pinlige historier, tage tests, stille spørgsmål til brevkassen eller læse om mode, sladder eller stjernetegn? I denne sektion af bladet, vil vi gøre plads til alt det andet. Og med det mener vi ALT. Skriv til os i Lectio til ’PR’, så finder vi plads til dit biddrag i næste udgave af Litterært Fix. Bare for at starte ud i Vi Unge-stil, så kan du på næste side tage en test og finde ud af, om dit crush er vild med dig. Og ja, det er som du tror, en meget præcis test.


TEST: Er dit crush vild med dig? Går du og crusher på en sød fyr eller hende den flotte? Er du i tvivl om vedkommende gengælder din følelser? Så kan du her tage den ultimative test og finde ud af, om dit crush også er vild med dig. Er I venner på Snapchat? A: Nej B: Ja, men det er sjældent vi snapper sammen C: Ja, han/hun sender billeder af sit søde smil en gang i mellem Hvordan er han/hun, når I to er alene sammen? A: Meget afslappet og snakker med mig, som han/hun gør med alle andre B: Stille og lidt akavet C: Han/hun smiler meget – og griner, når jeg siger noget sjovt Hvad kalder han/hun dig? A: Han/hun plejer ikke rigtigt at kalde på mig B: Øh, mit navn selvfølgelig C: Et sjovt kælenavn til mig Kan han/hun finde på at ”komme til” at gå ind i dig? A: Nej, han/hun undgår mig faktisk lidt B: Ja, men det var seriøst et uheld C: Ja, og det er så tydeligt, at det er med vilje Skriver han/hun nogensinde til dig på Facebook? A: Kun hvis det gælder noget om skolen eller vores fælles venner B: Ja, han/hun skriver lidt nogle gange C: Ja, han/hun skriver tit ret søde ting


Snakker dit crush om andre piger/drenge foran dig? A: Ja, det tænker han/hun vist ikke så meget over B: Kun hvis det er lidt i sjov for at se, hvordan jeg reagerer C: Nej, mit crush passer på, hvad han/hun siger foran mig Hvordan reagerer han/hun, hvis du snakker om dit lækre idol? A: Det tager han/hun meget pænt B: Kommer med en kritisk kommentar om idolet, men er egentlig lidt jaloux C: Griner lidt af det, og prøver at virke ligeglad Hvor hurtigt svarer han/hun på dine beskeder? A: Der kan godt gå ret lang tid… B: Det er forskelligt, det kommer an på hvad han/hun laver C: Jeg kan næsten ikke nå at sende en besked, inden jeg får svar!

Få svar på testen på næste side.


FÅ SVAR PÅ TESTEN… Flest A’er: Måske skal I bare være venner? Dit crush kan rigtig godt lide dig, men det virker til, at det er mere som vennepotentiale end kærestepotentiale. Du ser nok egentlig også ham/hende på samme måde, så der er mulighed for at få et rigtig godt venskab op at køre, hvis I lærer hinanden bedre at kende. Flest B’er: Dit crush er vild med dig, men ved det ikke selv endnu! I lang tid har dit crush kigget på dig, men ved ikke rigtig selv hvorfor. Derfor bliver du stadig set lidt an, men han/hun synes du er super interessant, og derfor kan crushet godt opføre sig lidt akavet nogle gange. Hvis du skruer charmen på, kunne det godt blive en rigtig god flirt! Flest C’er: Dit crush er TOTALT vild med dig! Der er faktisk ingen tvivl. Vedkommende er fuldstændig forgabt i dig! Han/hun tænker hele tiden på dig, og hvordan du kan charmeres. Hvis du har det på samme måde, kan det blive super godt. Hvem ved, måske er I kærester om en måneds tid?

Profile for RODEN

LITTERÆRT FIX // forår 2019  

Litterært Fix er en ny platform der udspringer fra vores skoleblad RODEN. Bladet vil være en platform, hvor man kan udfolde sig kreativt og...

LITTERÆRT FIX // forår 2019  

Litterært Fix er en ny platform der udspringer fra vores skoleblad RODEN. Bladet vil være en platform, hvor man kan udfolde sig kreativt og...

Advertisement