PlayBook 4

PlayBook 4

Redaktion Signe Lehmann Hanne Bech Mathilde Wistoft Mette Lyager Grafisk opsætning og illustrationer wayfab ApS Tryk Bording A/S

Indholdsfortegnelse Indledning

2

Baggrund

4

Leg for dig Du må altså gerne lege med

7 8

Christoffer Richard Møller, kommunikationskoordinator, Leg For Dig

Play@Heart At lege eller ikke at lege – det bør ikke være spørgsmålet

13 14

Louise Maagaard Høybye, skoleleder Højslev Skole

P+L Praxis Nye legebriller får personalet ned i børnehøjde og op i et helikopterperspektiv

19 20

Anne Haugbølle Thomsen, projekt- og kommunikationskoordinator, P+L Praxis

Lærer og studerende på gyngende grund: kan brædderne bære en legende tilgang til læring?

24

Anne Haugbølle Thomsen, projekt- og kommunikationskoordinator, P+L Praxis

P+L Praxis Forskning Legende tilgange kan skabe flere deltagelsesmuligheder i dagtilbud og skole

29 30

Helle Hovgaard Jørgensen, ph.d. og docent på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, & Julie Borup Jensen, professor på Aalborg Universitet

Podcastserie: Legende tilganges betydning for trivselog skoleglæde

34

Vi ses i 2024

37

Tobias Heiberg, programchef

Playbook 4

1

Indledning I Danmark trives langt de fleste børn. Den seneste tid har flere undersøgelser dog peget på stigende trivselsudfordringer blandt børn og unge.

Den nationale undersøgelse ’Kvalitet i dagtilbud’ af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)1 viser, at børns leg kræver en særlig opmærksomhed og ikke prioriteres tilstrækkeligt i den pædagogiske praksis. Ifølge rapporten handler pædagogisk arbejde med leg om at skabe mulighed for, at alle børn kan deltage i og udfolde sig i leg – det er igennem legen, at børn udvikler identitet, sociale kompetencer og en forståelse af verden.

Flere undersøgelser peger på, at skolebørns trivsel er faldende. Den nationale trivselsmåling2 fra Børne- og Undervisningsministeriet i 2023 viste bl.a., at mere end hver fjerde af eleverne i landets klasselokaler ikke synes, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere. I 2021 viste undersøgelsen Det gode børneliv3 - ifølge børnene af Mandag Morgen og LEGO Fonden, at motiverende og spændende undervisning er vigtig

for mange børns skoletrivsel - og det er undervisning, ifølge dem, når man eksperimenterer, fejler og afprøver nye ting, bruger kroppen og sanserne aktivt og har emnet ‘i hænderne’.

Der er behov for at forholde sig til trivsels- og motivationsudfordringerne i praksis. Der er også behov for at skabe rammer for, at pædagoger og lærere kan imødekomme disse udfordringer og børnenes ønske om eksperimenterende og udforskende undervisning.

I Playful Learning arbejder vi for at styrke børns leg, kreativitet, nysgerrighed og lyst til at udforske gennem legende tilgange. Vi giver pædagoger og lærere et nødvendigt albuerum til at gøre sig erfaringer med at anvende legende tilgange i dagtilbud og skoler.

1 https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/undersoegelse-kvalitet-dagtilbud-0-2-aarige-boern 2 https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Topics/19.aspx 3 https://taenketanken.mm.dk/wp-content/uploads/2021/09/Det-gode-boerneliv-ifoelge-boernene.pdf

2

Playful Learning - 2023

Leg er ikke kun for sjov. Leg er vores livskraft. Vores måde at være til på – og vores måde at lære på.

Vi er født med lysten til at udforske, undersøge og eksperimentere. Vi ved, at børn leger far, mor og børn og lærer om sociale roller. De snurrer rundt om sig selv og lærer, hvor grænserne for deres fysik går. De digter historier og lærer at bruge deres fantasi.

Legende tilgange er, når vi lader elementer fra leg inspirere og kvalificere pædagogiske aktiviteter og undervisning. Legende tilgange er kendetegnet ved at vove det uforudsigelige, insistere på det meningsfulde og trække på fantasi og forestillingsevne - præcis som vi kender det fra leg. Legende tilgange pirrer vores nysgerrighed, kreativitet og lyst til at udforske.

Legende tilgange skaber plads til den enkelte i fællesskabet, styrker vores engagement og ruster os til en uforudsigelig fremtid.

Anvendelse af legende tilgange vil altid bero på pædagogens, lærerens eller underviserens vurdering og refleksion over, hvordan det kan indgå meningsfuldt i egen praksis. Det er med tiden blevet til mangfoldige bud på, hvordan legende tilgange udfolder sig i forskellige kontekster. Disse erfaringer

Playbook 4

har vi tidligere delt i PlayBook 1-3 igennem eksempler på undervisningsdesigns, principper for legende undervisning samt det didaktiske grundlag, som er udviklet på baggrund af erfaringer og refleksioner over undervisning med legende tilgange.

I denne udgave af PlayBook, vil vi dele erfaringer fra de fire projekter: Leg For Dig, Play@Heart, P+L Praxis og P+L Praxis Forskning. Sammen har vi undersøgt, hvad legende tilgange betyder for børnene. Vi har erfaret, at når vi vil fortælle om betydningen af legende tilgange, må vi også fortælle om, hvad det kræver af den professionelle at anvende at anvende legende tilgange i sin praksis.

Artiklerne peger på, at legende tilgange kan skabe nye og flere deltagelsesmuligheder i dagtilbud og skole, og at når pædagoger og lærere arbejder med legende tilgange, styrker det deres faglige stolthed og gør en forskel for børnene.

Rigtig god læselyst!

3

Baggrund Siden 2018 har Playful Learning udfoldet sig på de danske professionshøjskolers pædagog- og læreruddannelser med en vision om at styrke børns leg, kreativitet, nysgerrighed og lyst til at udforske gennem legende tilgange.

Uddannelserne af morgendagens pædagoger og lærere var et naturligt udgangspunkt for at kunne arbejde mod at indfri en så ambitiøs vision.

I de første år var det overordnede fokus at undersøge og eksperimentere med, hvordan legende tilgange udfolder sig i undervisningen, når de eksempelvis anvendes i matematik på læreruddannelsen eller i bachelorvejledning på pædagoguddannelsen. Der blev udviklet og etableret legende læringsrum på professionshøjskolerne, som gjorde det muligt for både undervisere og studerende at gøre sig erfaringer med, hvad rum og materialitet betyder for at kunne udfolde legende tilgange i undervisningen. Der blev skabt et nationalt udviklingsfællesskab bestående af undervisere fra pædagog- og læreruddannelserne i hele Danmark.

I 2019 blev udviklingsprojektet på pædagog- og læreruddannelserne udvidet med et omfattende forskningsprojekt. Formålet med forskningsprojektet var at udvide sproget for legende tilgange i 4

uddannelse og undersøge legende tilganges betydning for didaktik, rum og materialitet og kulturforandring med henblik på at understøtte en forankring på uddannelserne.

I 2021 tog Playful Learning sine første skridt mod praksis og inkluderede professionshøjskolernes efter- og videreuddannelser i udviklingsprojektet og lancerede to nye projekter: Play@Heart og Leg For Dig, som etablerede samarbejde mellem uddannelse og henholdsvis skole og dagtilbud.

Playful Learning blev til et samlet program, bestående af flere projekter, der arbejder med en fælles vision, men i forskellige arenaer og med forskellige målgrupper. I 2023 begav Playful Learning sig for alvor ud i praksis med lanceringen af projekterne P+L Praxis og P+L Praxis Forskning samt et fokus på at styrke Playful Learnings arbejde gennem internationalt samarbejde.

Playful Learning - 2023

P+L Udvikling Udvikling af legende tilgange på pædagog- og læreruddannelse og efter- og videreuddannelse.

P+L Forskning

2018 - 2022

Skaber ny viden om legende tilgange til pædagogik, didaktik og læring.

2019 - 2024

Leg For Dig Udvikler videreuddannelsesforløb i samarbejde med pædagogisk personale.

2021 - 2024

Play@Heart Udvikler legende tilgange til læring og teknologiforståelse i folkeskolen.

2021 - 2024

P+L Praxis Udvikler legende tilgange i dagtilbud og skoler i samarbejde med pædagog- og læreruddannelse og efter- og videreuddannelse.

2023 - 2026

P+L Praxis Forskning Undersøger betydningen af legende tilgange i dagtilbud og skoler.

2021 - 2026

Playbook 4

5

6

Playful Learning - 2023

Leg For Dig Leg For Dig udvikler efter- og videreuddannelsesforløb, der styrker børns trivsel, udvikling og læring gennem en legende tilgang.

Legende tilgange er med til at styrke børns trivsel, udvikling og læring og kan skabe legemiljøer med mangfoldige deltagelsesmuligheder. Derfor er Leg For Dig i fuld gang med at udvikle nye efter- og videreuddannelsesforløb til det pædagogiske personale, som vil blive udbudt gennem de lokale professionshøjskoler i 2024.

Efter- og videreuddannelsesforløbene skal skabe læring og kulturforandring i hverdagen for al pædagogisk personale, der arbejder med børn fra 0-15 år i dagtilbud og skole/fritidstilbud. Forløbene er skræddersyet, så de tager udgangspunkt i lige præcis de udfordringer, som kan opstå i hverdagen; f.eks. trivselsproblematikker, inklusion, læringsmotivation og

deltagelsesmuligheder. Og så er det for alle medarbejdergrupper - både pædagoger, ledere, dagplejere, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.

Siden 2022 har ambassadører fra landets seks professionshøjskoler samarbejdet tæt med personale og børn i en række udvalgte institutioner fra hele landet.

Samarbejdet har givet mulighed for at komme helt tæt på og tage udgangspunkt i konkrete muligheder og udfordringer i børnenes hverdag, hvor pædagoger, dagplejere, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere eksperimenterer og bidrager ligeværdigt til at finde gode løsninger - sammen med de børn, det handler om.

I den følgende artikel af Christoffer Richard Møller, kommunikationskoordinator i Leg For Dig, kan du læse om, hvad det betyder for børnene, at det pædagogiske personale i daginstitutionen Hulmebo giver sig hen til legen og tør lege med.

Playbook 4

7

Du må altså gerne lege med Det er vigtigt som pædagog også at turde træde ind fra sidelinjen og indtage rollen som medleger i børns leg. For børnene elsker, når de voksne leger med. Og så kan den voksne ved at deltage i legen være med til at åbne op for alternative legeformer og være med til at skabe nye deltagelsesmuligheder for børnene. Udfordringen kan være at skabe plads til det i en hverdag, der ofte kan være styret af skemalagte aktiviteter og voksne, der er vant til at gå forrest.

Det kan godt være grænseoverskridende for en pædagog at give sig helt hen til legen. For hvad tænker ens kollegaer ikke, hvis man ligger på gulvet og snor sig som en slange, eller hvis en forælder skulle stikke hovedet ind, mens man er i gang med at grave efter en hemmelig skat og tænker, hvad laver hun - skulle hun ikke passe mine børn? Og giver det overhovedet mening at lege med; jeg er jo den voksne, der skal holde overblikket over børnene, have styr på tiden og andre praktiske ting. Hvis jeg hopper ind i legen, arbejder jeg så pædagogisk kvalificeret?

Det korte svar er ja, hvis du spørger legeforsker Hanne Hede Jørgensen fra VIA University College. For mens børn oftest leger sammen med jævnaldrende, kan tilstedeværelsen af voksne i legen have en positiv indvirkning på børnenes deltagelsesmuligheder. Når voksne deltager i børns leg, kan de være med til at skabe et legemiljø præget af tryghed og tillid. Børn, der er usikre, kan føle sig mere trygge og komfortable, når de har en voksenfigur indblandet i legen. Det kan give dem overskud til at udforske nye idéer og tage risici sammen med de andre børn.

Ofte oplever børn glæde, når de ser, at de voksne er engagerede og interesserede i deres leg. Det er en måde for voksne med deres kroppe at vise børnene, at legen er vigtig og har værdi. Derfor er det supervigtigt at komme ned i børnehøjde og lege med: ”Fordi ellers mener jeg slet ikke, at man kan møde et barns perspektiv. Og jeg tænker, at det vigtigste, når man skal arbejde pædagogisk, det er at møde det enkelte barn og prøve at forstå det enkelte barns verden. Og

8

Christoffer Richard Møller, kommunikationskoordinator, Leg For Dig

hvis man virkelig vil forstå børn, så skal man også deltage i legen,” siger Hanne Hede Jørgensen, der er ph.d. og lektor ved pædagoguddannelsen på VIA. Her forsker hun i børns leg, undersøger det gode institutionsliv gennem børns og voksnes fortællinger og har været en del af forskningsprojektet ”Må jeg være med” om pædagogers betydning for børns deltagelse i leg. Ifølge hende kan det at deltage i legen som voksen være med til at skabe mere mangfoldige deltagelsesmuligheder for børnene.

”Vi ved, at børn kan få øje på hinandens legefærdigheder og hinanden som legekammerater, når de voksne er med. Det kan være tryggere at øve sig i nogle lege, når de voksne er med. Og så synes børn jo, hvis de voksne kan lege, at de faktisk er sjove at lege med,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Invitationer til leg Men hvordan gør man så lige konkret, når man er ude på gulvet med børnene? Som pædagogisk personale kan man understøtte og udvikle børns leg på flere måder. Ifølge legeforskeren er der to grundpositioner.

Du kan enten deltage på kanten af legen, hvor man egentlig ikke leger, men er tilskuer til legen. Herfra kan

Playful Learning - 2023

man fx gå ind og yde omsorg til dem, der har brug for det. Og så er der positionen, hvor man er direkte med inde i legen, og hvor man følger børnenes initiativer og måske også selv sætter nogle legehandlinger i gang, som børnene kan følge. Ifølge legeforskeren handler det om at lytte efter børnenes legeinvitationer. De behøver ikke altid at være verbale. Det kan også være non-verbale kropslige handlinger. Derfor handler det om at være åben, intuitiv og nærværende i forhold til at læse de enkelte legesituationer. ”Dels kan man imitere og gentage noget af det, børnene gør og ligesom støtte op om det. Man kan også prøve at komme med sine egne ting og se, om børnene griber det. Hvis børnene er i gang med at lave en fantasileg, kan man byde ind med en laden-somom-praksis, hvor man siger prøv at se, hvad jeg har her, mens man lader som om, at man har noget. Og så kan man se, om børnene griber det,” siger Hanne Hede Jørgensen.

En anden, der har beskæftiget sig meget med voksne som medlegere i børns leg, er Palle-Emil Stouby, der er adjunkt ved pædagoguddannelsen på UC Syd og en af Leg For Dig-projektets 12 lege-ambassadører.

For ham handler det med at være voksen medleger om at være nærværende, åben og nysgerrig. Det vil sige ikke at skulle ind og styre legen eller kontrollere udfaldet. ”Det handler ikke om at definere, hvor legen skal hen.

Du skal gå ind og påtage dig en rolle på børnenes præmisser. Du skal være åben for at være en postkasse, hvis det er den rolle, som børnene tildeler dig. Du skal turde være et græsstrå eller en far, der bliver sendt på arbejde,” siger Palle-Emil Stouby.

Nogle børn har brug for, at de voksne involverer sig i legen for at understøtte deres legeudfoldelser, mens andre er mere selvkørende. Nogle børn står måske uden for den ”fri leg” og har brug for voksenhjælp til at komme ind i legen og til at blive gode til at lege. Det kan være, hvis legen er gået i stå eller er for ensformig og har behov for at blive taget nye steder hen. Her kan den voksne tilføje ny energi til legen ved at træde ind som medleger. ”Det er en hjælp til de børn, som måske har lidt svært ved legens strukturer, rammer og regler. Her kan det pædagogiske personale gå ind og understøtte dem i legen, så det bliver en succesoplevelse for børnene at deltage. Jeg ser fra de institutioner, jeg samarbejder med, at nogle af de mere forsigtige børn er blevet mere deltagende,” siger Palle-Emil Stouby.

Playbook 4

9

Så sagde vi, at du var en hund ”Vil du lege med mig?”. Sådan er det på daginstitutionen Humlebo i Løgumkloster begyndt at lyde fra jubelglade børn, der ikke kan få armene ned over, at de voksne godt gider at lege med. For noget har ændret sig, efter at institutionen har indført såkaldt Lege Fredage, hvor de voksne følger børnenes spor og initiativer og deltager aktivt i legen som næsten ligeværdige legekammerater, modsat de andre dage som er mere præget af planlagte aktiviteter.

Humlebo er en af de samarbejdsinstitutioner, som er en del af Leg For Dig, hvor de har haft Palle-Emil Stouby tilknyttet som konsulent. Og sammen med ham har de gjort en stor indsats for at få det pædagogiske personale til at deltage mere i børnenes leg. Det har krævet en organisatorisk ændring. Hver fredag bliver de voksenstyrede aktiviteter skubbet til side til fordel for børnenes spor og initiativer. De voksne går på gulvet og er klar til at gribe det, som opstår.

10

Playful Learning - 2023

”Til at starte med var børnene helt forvirrede over, at de voksne ville lege med dem, for det har de ikke været vant til. Men nu er de helt vilde med det. De er begyndt at se os som aktive medspillere og sige, ”du skal være hund”, eller ”du skal være det”. Og det gjorde de ikke førhen. For der var jeg en voksen, og ikke én man legede med,” sige Linda Bøgh Lindholm, der er pædagogisk assistent hos Humlebo.

Lege Fredagene har skabt en rigtig positiv udvikling i huset, og Linda Bøgh Lindholm ser nogle børn, der vokser, tror mere på sig selv, og som tør gå videre til at udvikle legen selv, efter de haft nogle trygge og rare succesoplevelser sammen med en voksen i legen. ”Børn, der har svært ved at være i legefællesskaber har fået nemmere ved at komme ind i det, når der er en voksen med i legen. Børnene er bare glade, og vi oplever færre konflikter. Det summer af ekstra glade børn i huset om fredagen, og det skinner også mere og mere igennem de andre dage,” siger Linda Bøgh Lindholm.

Har I ”bare” leget i dag?

Det at lege med og følge børnenes initiativer er noget, man let kan glemme i en travl og hektisk hverdag med mange voksenstyrede aktiviteter. Det oplever de også i Humlebo. Og ligesom Linda Bøgh Lindholm oplever mange af hendes kollegaer i Humlebo også, at det kan være grænseoverskridende at give sig helt hen til legen. Man kan være bange for at fremstå fjollet eller useriøs over for sine kollegaer. Eller man kan blive forlegen, hvis forældre skulle se én fjolle rundt nede på gulvet. Der kan også ligge et kontroltab i det.

Man er måske vant til, at det er den voksne, der skal holde styr på tropperne, tjekke tiden og holde styr på, hvornår der er frokost. ”Man har måske glemt, at leg er en væsentlig del af pædagogfagligheden. Dog kan der stadig være en usikkerhed i forhold til, om det er fagligt godt at lege, fordi man i mange år er blevet fortalt, at det pædagogiske arbejde skal bestå af målbare aktiviteter.

Det her med at god pædagogik skal måles, det er en barriere for leg,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Det er også det, som Palle-Emil Stouby har oplevet i sit arbejde med praksis gennem Leg For Dig. Han har måtte skubbe på for at lave en kulturforandring ude i Leg For Dig samarbejdsinstitutionerne. ”Vi har skulle bryde lidt med nogle normer og værdier i forhold til, hvor pædagogikken har bevæget sig hen de sidste 10-20 år. Der er en læringsstyret forståelse, som har haft meget store kraftfulde ben at gå på ude

Playbook 4

i den pædagogiske praksis. Så det har vi skullet gøre op med. Det her med at lovliggøre, at pædagogisk personale skal lege. Vi skal have fjernet denne her med, at vi leger ”bare”, eller det er ”bare” leg,” siger Palle-Emil Stouby.

Der er heldigvis ved at ske en ændring. Og i den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018, står børnenes leg centralt. Det står fx, at leg “har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud”, og at “børns spontane og selvorganiserede leg skal (…) anerkendes og respekteres og gives betydelig plads i hverdagen i dagtilbuddene.”

Stolt af at lege Tilbage hos Humlebo kan Linda Bøgh Lindholm også mærke, at det er blevet mere tilladt for de voksne at lege med, fordi der er en mening med at lege med børnene. Det er blevet nemmere for hende at kunne argumentere for sit pædagogiske arbejde, når hun vælger at lege med.

”Jeg har været medhjælper i mange år og har mange års erfaring, men det er som om, at jeg først nu virkelig kan argumentere for det, jeg i virkeligheden brænder for, som er at være i legen sammen med børnene,” siger Linda Bøgh Lindholm.

Også Palle-Emil Stouby oplever, at det ikke kun er børnene, der har gavn af, at de voksne leger med.

Han ser en mærkbar ændring hos det pædagogiske personale, som er blevet gladere og mere stolte. ”I mit arbejde med praksis oplever jeg, at der er ved at opstå en genfundet respekt for den pædagogiske faglighed. At jeg er stolt over at være pædagog, eller jeg er stolt over at være pædagogmedhjælper, når jeg leger med, og når vi tør at vende tilbage til noget, som er så fundamentalt som det at lege,” siger Palle-Emil Stouby.

11

12

Playful Learning - 2023

Play@Heart Play@Heart er et nationalt skoleudviklingsprojekt med fokus på legende tilgange til teknologiforståelse. Siden 2021 har 12 skoler deltaget i projektet og arbejdet med at udvikle teknologiforståelser i alle fag gennem en legende og eksperimenterende tilgang. Skolerne udvikler også kreative læringsmiljøer, PlaySpaces, hvor leg og teknologiforståelsen kan udfolde sig på nye måder.

To skoleår er gået, og det tredje og sidste skoleår er nu godt i gang. Lærerne og pædagogerne oplever begejstrede elever og en undervisning, der giver fordybelse og flere deltagelsesmuligheder for eleverne.

Dette sker dels, når lærerne tør slippe kontrollen og vove uforudsigeligheden i en undervisning, som sætter elevernes nysgerrighed forrest og dels, når skolelederne giver muligheden for at tænke skoledagen på en ny og anderledes måde.

Kulturforandringen på skolerne drives først og fremmest af en tro på, at udviklingen tager udgangspunkt i skolernes virkelighed, indsatser og nysgerrighed. Hver skole har frikøbt seks lærere til at indgå i et kapacitetsteam med konsulenter fra professionshøjskolerne.

Kapacitetsteamsene understøtter udviklingen og udbredelsen af legende tilgange til teknologiforståelse på skolerne.

I det følgende kan du læse et essay fra Louise Maagaard Høybye, som er skoleleder på Højslev Skole – en af de deltagende skoler i Play@Heart. Essayet handler om Højslevs Skoles erfaringer med at arbejde med legende tilgange til læring uden at gå på kompromis med fagligheden.

Playbook 4

13

At lege eller ikke at lege – det bør ikke være spørgsmålet En skoleleders perspektiv på værdien af legende tilgange til læring Louise Maagaard Høybye, skoleleder Højslev Skole

Hekse, videnskabsmænd, sandsigerske, en enhjørning, fugle og en cirkusdirektør med høj hat og svalehale.

Alle sværmer om de fremmødte børn, som halvtrætte nærmer sig Højslev Skole en tidlig skolemorgen.

Røgkanoner, bål og lirekassemusik. Morgensolen bryder gennem. Der kigges undrende, men nysgerrigt på hinanden. Sådan kan en skoledag tage sin start, når der arbejdes med legende tilgange til læring.

Når legen er god Med afsæt i Play@Heart-projektet arbejder Højslev Skole med nye forståelser af læring og didaktik, og erfaringerne fra de sidste to år viser, at de legende tilgange gør en forskel for elevernes udbytte af undervisningen. Stemningerne, grinene og oplevelserne løfter læringen – både af teknologiforståelse og fagene generelt. Der udvikles nye veje i undervisningen, hvor nysgerrighed, glæde og undren aktiverer det hele menneske og skaber grobund for trivsel, fællesskab og kobling til det faglige indhold, fordi elev og fag møder hinanden både kognitivt og emotionelt.

Skolegården syder. Af overraskelse, af fryd og en lille anelse af frygt – for hvad er det, der foregår?

Hvorfor er lærere og pædagoger klædt ud, og hvem er det egentlig, der er inde bag masker og dragter?

Man må kæmpe sig gennem mytiske skikkelser, en portal og herefter en flok gokkende fugle med fuglefrø, farverige æg og en udklækket kylling i menneskestørrelse. Intet giver mening, men sanserne er vækket. Øjne spiles op. En ny skoledag gryr, og den

14

ligner ikke plejer. Der snakkes på gangene. Nogle af de yngste elever har brug for at se en helt almindelig velkendt voksen i øjnene. Det løses alt sammen, inden skoledagens værksteder skydes i gang.

Dette set-up er ikke hverdagskost, men et eksempel på, hvordan man med brug af stemningsskabende scenarier kan understøtte udviklingen af en skole, som giver rum for fantasi, kreativitet og synergi mellem leg og læring. Resultatet taler for sig selv; masser af grin. Hjerter, der banker. En ny måde at mødes på, hvor faglige problemstillinger og det sociale samspil rekonstrueres gennem legende undervisning.

Anslag og teasers som nye didaktiske greb Det kan lyde som et blik ind i en scene fra et eventyr, men der er i stedet tale om startskuddet til en ny praksis på en almindelig folkeskole i Danmark. En ny praksis gryr, hvor brug af sanser og oplevelser kan understøtte engagement og læringslyst. Med

Playful Learning - 2023

nyerhvervede didaktiske greb som teasers og anslag skabes legestemninger, hvor overraskelse, undring og nysgerrighed pirres – og læringsmiljøet løftes.

Teasers bruges som små overraskende tableauer; en heks kommer snigende forbi eleverne med sin woodoo-dukke, en maskeret og hætteklædt person danser uhyggeligt rundt, store menneskefugle skræpper op, skøre videnskabsmænd rabler løs, og en sur gammel mand sidder pludselig i fællesområdet og skælder ud.

Anslag gennem iscenesættelser af temaer, universer og relevante problemstillinger, som er med til at inspirere til en mere eksperimenterende undervisningsform, hvor undervisning vha. legende og skabende tilgange re-designes og gives ny mening.

Det er en øvelse, der ikke altid er lige let, men som kræver dyb faglig og didaktisk forståelse for at skabe nysgerrighed og bevare mening for eleverne. Der skal tænkes i nye baner, men de seneste to år har vist, at det ikke er iderigdom, der mangler blandt skolens

Playbook 4

pædagogiske personale. Når man kommer i gang, er der i teamsamarbejdet et rigt og underholdende potentiale i sammen at skabe legende tilgange i undervisningen.

Nye deltagelsesmuligheder Med fokus på at styrke aktiverende, skabende og elevinddragende processer bliver undervisningen mere varieret. Der inddrages designforløb og entreprenørskabstænkning. Kreativ og produktorienteret didaktik vinder frem sammen med inddragelse af analoge og digitale teknologier, som kombineres med legende didaktiske greb.

Eleverne oplever nye måder at deltage i undervisningen på, fordi deres perspektiver bliver inviteret indenfor og det faglige indhold kan folde sig ud på flere måder. Det motiverer eleverne, og de bliver mere ligeværdige parter i læringsrummet, da deres undren og eksperimenter får en større og mere legitim betydning i undervisningen.

15

Skal man forstå det teoretisk, binder det tæt an til selvdetermineringsteorien og Louise Klinges forskning i relationskompetence. De legende tilgange i undervisningen nedtoner det direkte kompetenceorienterede, som længe har fyldt i grundskolen, for til gengæld at give rum til autonomi og samhørighed. Elevernes perspektiver og tanker får nye rum for udfoldelse og skolens fællesskaber styrkes, når elever og lærere er skabende sammen.

På den måde virker de legende tilgange læringsoptimerende, fordi eleverne gives bredere muligheder for at tilkoble sig fagenes indhold på måder, der er meningsgivende for dem hver især.

At lære af leg De legende komponenter understøtter udfoldelsen af det faglige indhold. Det sker gennem små og store anslag, gennem scenarieopbygning og gennem et skoleliv, hvor legen inviteres med ind i det faglige rum, at der opstår glæde, mening og styrket faglighed i et skoleliv, som desværre kan være svært for mange.

Det ser man f.eks., når en stor pose bamser i en 7. klasse åbner for helt andre samtaler om fritidslivet i faget tysk. For bamser kan flyve, gå til fægtning eller have giraffer i haven. Det giver helt andre narrativer og sproglige udfoldelsesmuligheder, når bamsen træder på banen i stedet for sit eget generte teenager-jeg, som ikke har lyst til at fortælle om det personlige rum.

Leg og læring kobles på samme måde, når matematiklæreren arbejder med kodning og teknologiforståelse i et scenarie, hvor eleverne i 9. klasse forestiller sig at være på månemission. Eleverne sidder i kontrolcenteret i et lokale med computere og koder de mindstorm-robotter, der i lokalet ved siden af er sendt ud i et månelandskab med forestillede bjerge og kratere. Her skal robotterne indsamle kasser med vigtige råstoffer og for alt i verden undgå den store ballon med gift, som ved påkørsel vil ødelægge ikke bare månen, men hele solsystemet.

16

Et kamera optager og sender til kontrolrummet, så eleverne i realtid koder og styrer robotterne gennem forhindringerne. Scenariet er sat, opgaven er givet og eleverne klør på med strategi og kodning. Kapløbet om ressourcerne og tiden er i gang. For hvem ved, om gasballonen går af.

Med pulsen høj af iver for at vinde rumkapløbet får teknologiforståelse og -kompetence betydning, og matematik, samfundsfag, fysik/ kemi og historie smelter sammen i et meningsgivende læringsrum, der naturligt inkluderer både faglig viden, praksisafprøvning og fælles refleksion.

Slip begejstringen løs Indimellem opstår der særlige øjeblikke, hvor elevernes begejstring tager over, hvor glæden bliver ustyrlig og næsten alt for stor, fordi de overskred sig selv, deres normale faglige formåen eller alt, hvad de troede skole var. Situationer, som får en glans af magi, fordi der i fællesskabet opstår en stemning af noget, der rækker ud over de forventninger, både børn og voksne har til læringsrummet.

Det oplevede hele skolen en morgen, hvor mellemtrinnet mødte ind til Airport Højslev med sikkerhedstjek, bagagebånd og lufthavnspersonale som anslag til et større arbejde om Europas lande.

Så kommer de store smil frem, og der skabes fagligt fællesskab mellem børn og voksne via iscenesættelsens invitation.

Her bliver det tydeligt, at de legende tilgange til læring kan noget helt særligt. Fordi det er leg i sit udgangspunkt, men læring i sit afslutningspunkt.

Der opstår læringsglemsel, og kobling mellem fag og barn bliver autentisk.

Playful Learning - 2023

Ej blot til lyst Play@Heart er ikke bare noget, vi leger. Det er ej blot til lyst. Det er til læring. For små og store elever og for de professionelle, som med legemod i behold går i kast med at sætte sig selv på spil for læringens skyld.

Der er ikke tale om raketvidenskab, men nærmere om at revitalisere et børne- og læringssyn, hvor børns mening og væren i verden som børn tages som afsæt for skolens faglige bestræbelser.

Jeg tror fremtidens skoler kan skabe den stærkt efterspurgte variation og motivation med denne tilgang til faglighed i praksis. Og at lege eller ikke at lege bør derfor ikke være spørgsmålet.

Playbook 4

17

18

Playful Learning - 2023

P+L Praxis P+L Praxis udforsker, hvordan legende tilgange til børn og unges udvikling, trivsel og læring kan styrke pædagogik og didaktik i dagtilbud, skoler og på pædagog- og læreruddannelserne.

Det gør projektet ved at skabe nye typer af faglige fællesskaber mellem undervisere og studerende på lærerog pædagoguddannelserne og de fagprofessionelle og deres børn og unge på skole-, fritids- og dagtilbudsområdet.

Sammen kan deltagerne undersøge, hvordan legens kvaliteter kan gavne hverdagen i dagtilbud og skoler, og hvilke udfordringer der kan opstå undervejs.

udviklingsarbejde, så samarbejdet bliver fagligt værdifuldt for alle.

Projektet står på skuldrene af P+L Udvikling, der siden 2018 har skabt viden og erfaring om, hvordan legende tilgange kan sættes i spil i pædagogiske og didaktiske sammenhænge.

Gennem hele projektperioden udbygges og udvikles samarbejdet med praksis.

I ethvert samarbejde bygges der på deltagernes egne faglige ressourcer, og de inviteres med ind i det undersøgende

I de følgende to artikler af Anne Haugbølle Thomsen, projekt- og kommunikationskoordinator i P+L Praxis, kan du læse om erfaringer fra undervisere, pædagoger, lærere, studerende og børn, der har vovet sig ud i legende eksperimenter som en del af projektets indledende fase.

Playbook 4

19

Nye legebriller får personalet ned i børnehøjde og op i et helikopterperspektiv Annette får øje på to børn, der står på et bord og kaster med træklodser. Det foregår ikke langt fra, hvor de andre børn befinder sig.

Helt instinktivt skal hun til at bede dem om at holde op og komme ned fra bordet eller kun kaste med bløde bolde, men så stopper hun sig selv. I stedet spørger hun, hvad de laver. “Vi fodrer fisk”, får hun at vide.

Klodserne er foder, og det blå tæppe omkring bordet en fiskedam.

Det havde Annette aldrig selv gættet, men det kan hun da egentligt godt se nu, hvor de siger det, så i stedet for at stoppe legen, siger hun: “Det ser rigtig sjovt ud. Skal jeg ikke hjælpe jer med at undgå, at der er nogen, der træder på søen?”. Det synes de er en god idé. Så de får hurtigt stablet nogle taburetter rundt omkring bordet for at afskærme området, så ingen får træklodser i hovedet eller vader ud i fiskedammen. Og så leger de videre.

Annette Bønløkke Slot Hansen er børnehavepædagog i Randlev Friskole og Børnehus, og for hende er situationen et levende eksempel på de uforudsete og lærerige handlinger, der kan opstå, når man som voksen tør gribe børnenes initiativ i stedet for at stoppe deres leg. Det er med til at give børnene en ny opmærksomhed på det, de laver i legen, samtidig med at hun får lettere ved at finde ud af, hvordan hun kan imødekomme de behov, som legesituationen kalder på: “Før havde jeg nok sagt ‘stop, stop, stop! Vi kaster ikke med træklodser, og så havde jeg afbrudt legen. Det havde jo nok været den mest impulsive og måske også en nemmere reaktion, men hvis jeg skal hjælpe børnene med at blive dygtige til at lege, så bliver jeg jo også selv nødt til at få fingrene ned i bolledejen, ikke?”

Sammen med sine kollegaer og sin leder Lisbeth Dyrup Petersen har Annette Bønløkke Slot Hansen indgået et samarbejde med Lone Wiegaard og Birgitte Laursen, lektorer fra VIA University College.

20

Anne Haugbølle Thomsen projekt- og kommunikationskoordinator, P+L Praxis

Samarbejdet er en del af den indledende fase af Playful Learnings nye projekt P+L Praxis, hvor personale fra daginstitutioner og grundskoler går sammen med undervisere og studerende fra lærerog pædagoguddannelsen for at udforske, hvordan legende tilgange kan styrke børn og unges udvikling, trivsel og læring.

For Birgitte Laursen handler samarbejdet først og fremmest om at beskytte og forstærke det læringsudbytte, som børn helt naturligt får foræret ved at lege: “Det er livsvigtigt for børn at indgå i legen. Det er dér, at de udvikler sig på alle leder, fronter og kanter. Spørger du børnene selv, vil de aldrig tænke, at leg og læring ikke har noget med hinanden at gøre. Det er kun os voksne, der hiver leg og læring lidt fra hinanden en gang imellem. Børn lærer hele tiden, når de leger.”

Det er der også enighed om i Randlev Friskole og Børnehus, fortæller Lisbeth Dyrup Petersen og tilføjer: ”Det er jo derfor så vigtigt som personale at kunne møde børnene dér, hvor de er verdensmestre; nemlig i legen.”

Projektet giver institutionens pædagogiske personale viden, inspiration og motivation til at undersøge deres egen tilgang til børnenes leg, fortæller Annette Bønløkke Slot Hansen og peger på deres fysiske omgivelser som et konkret eksempel:

Playful Learning - 2023

Playbook 4

21

“Det er jo så basalt, men vi tænker jo ikke til daglig over, hvordan vores indretning inspirerer til leg. Det var først, da vi blev spurgt ind til det, at vi begyndte at reflektere over vores omgivelser, og hvordan børnene faktisk bruger dem. Vi startede med små, men betydningsfulde tiltag som f.eks. at rykke rundt på klodsers placering, så børnene selv kunne nå dem i stedet for at bede os om at finde dem frem.”

Med blikket rettet mod sig selv Det har på den måde været lærerigt at få andres blik på arbejdet til daglig, fortæller Annette Bønløkke Slot Hansen. Det tvinger én til at betragte sig selv og sin arbejdsplads i et nyt lys og dermed undgå at blive “hjemmeblind”, som hun beskriver det. Og lige nu har hun blikket rettet direkte mod sig selv. Det gør hun og kollegaerne for at undersøge, hvordan de skal positionere sig i forskellige legesituationer, så det gavner børnene mest muligt. For det kan være forskelligt, hvilke behov de forskellige legesituationer kalder på, fortæller hun og tilføjer: “Det gør det selvfølgelig til en balancegang, som man må øve sig i.” Øvelserne melder sig ofte helt spontant i løbet af dagen, som det var tilfældet med børnenes fiskedamsleg, og derfor er fokus på legen hurtigt blevet en integreret del af personalets og børnenes hverdag, fortæller Lisbeth Dyrup Petersen:

“Det gør enhver legesituation til en vurderingssag, der kræver en særlig opmærksomhed på børnenes dynamikker i legen. Som voksen handler det i høj grad om at give slip på det, man selv synes er en god leg, og i stedet prøve at deltage i legen i børnehøjde.”

Og det er ikke altid let, men øvelserne træner én i at møde børnenes udfordringer og konflikter på andre måder, siger Annette Bønløkke Slot Hansen: “Man opbygger en anden parathed til at ændre en legesituation, hvis der opstår problemer – som f.eks., hvis et barn bliver ubehageligt til mode eller er i et skævt dominansforhold. Det bliver lettere for mig at spotte og løse konflikter, når jeg går spørgende og undersøgende til deres lege – i stedet for ‘at kaos-reagere’.”

22

Modet til at eksperimentere med sine egne reaktionsmønstre er på den måde blevet gradvist styrket i takt med, at personalet har kastet sig ud i flere eksperimenter. Men motivationen til at ville ændre på sin hverdagspraksis udspringer i høj grad af samarbejdet med Lone Wiegaard og Birgitte Laursen fra VIA, fortæller de: “Samarbejdet har givet os et fagligt rum til refleksion og udvikling, som vi ikke havde før,” fortæller Lisbeth Dyrup Petersen, og Annette Bønløkke Slot Hansen tilføjer: “Birgitte og Lone har givet os en masse faglig viden, som vi kan stå på, uden at belære os. De har stillet os spørgsmål, der får os til at stoppe op og undre os over vores praksis.”

En mere demokratisk børnekultur Alle fandt det meningsfuldt at arbejde så koncentreret med leg, så det blev hurtigt besluttet, at der skulle indføres nye, tydelige rollefordelinger blandt personalet, så den enkelte medarbejder får mere tid til at fordybe sig i legen, mens en anden tager sig af andre opgaver.

Den nye strukturering af personalet har gjort, at indsatsen har kunnet sætte aftryk på hele institutionen, fortæller Lisbeth Dyrup Petersen og fremhæver, hvordan børnene også har skullet lære at afkode de voksnes nye måde at gå til deres lege på: “Ved konflikter vil vi som udgangspunkt gå ind i situationen med en undren over, hvad der sker, og forsøge så vidt muligt at hjælpe børnene videre med en god leg. Her kan mange børn hurtigt gå i beredskab og stå klar til at forsvare sig selv med det samme, men når de oplever, at vi møder dem i øjenhøjde og spørger ind, så forsvinder den automatreaktion, og vi får skabt et andet tillidsforhold,” beretter hun.

Det er en tilgang, der har skabt det, hun i dag kalder for “en mere demokratisk børnekultur”.

“Fordi vi tager børnenes leg alvorligt, får børnene nu mere at skulle have sagt. Det er selvfølgelig stadig os som voksne, der har vetoretten, men vi er mere deltagende i legen, end vi var før,” fortæller hun og fremhæver, hvordan det også har påvirket personalets arbejdsmiljø: “Vi skal ikke på samme måde holde øje og diktere, hvad der er rigtigt og forkert. Nu siger vi mere ja

Playful Learning - 2023

end nej. Og går det galt, ja, så handler man derefter.”

Tilgangen lader også til at være smittet af på de børn, der har været i børnehaven længe. Som noget nyt er flere af dem nemlig begyndt at spørge, om de voksne vil være med til at lege – eller aktivt at frasige sig de voksnes deltagelse: “Jeg har også oplevet, at der er blevet sagt ‘no voksne’ med en løftet håndflade,”, fortæller Lisbeth Dyrup Petersen og griner.

Legens mangfoldighed For Helle Hovgaard Jørgensen, der er docent i leg og børne- og ungdomskultur ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, er personalets indsats et udtryk for en måde at udfordre deres egne etablerede strukturer og moralske forestillinger på: “De voksne arbejder med deres egen nysgerrighed frem for en vedligeholdelse af etablerede strukturer.

De tør tilsidesætte eller revurdere den gængse moral om rigtigt og forkert, når de oplever, at legens kraft er stærkest,” udtaler hun og peger på Annette Bønløkke Slot Hansens møde med børnenes fiskedamsleg som et eksempel: “Hun lader legen være åben for input ved at gå dialogisk og undersøgende til situationen i stedet for blot at konstatere, at børnene laver noget, de ikke må.

Det betyder, at børnene uden tøven accepterer hendes forslag om at bygge en mur af taburetter, fordi hun taler legens sprog. Hun går med på legens præmis.”

Det kræver, ifølge Helle Hovgaard Jørgensen, at man besidder en fagprofessionel viden om, at leg er domineret af en mangfoldighed af sprog og sprogbrug: “I legen er der en konstant interaktion mellem meninger, hvor alle meninger potentielt kan betinge hinanden, og det imødekommer man som voksen, når man vælger at gå i dialog med børnene. For legens drivkraft er netop det sprog eller de fortællinger, der hvirvles ind i hinanden, når man leger. Og når man som pædagogen Annette accepterer forestillingen om, at børnene fodrer fisk, så får man også mulighed for at bidrage og udvikle legens univers.”

Når legen skubber til grænser Ikke alle lege er dog nødvendigvis lette at forholde sig til som voksen, fortæller Annette Bønløkke Slot Hansen:

Playbook 4

“Hvis jeg skal tale på vegne af hele personalegruppen, så har det faktisk været mere grænseoverskridende at sætte sig ned og være en legende voksen, end vi forudså. Det er relativt nemt at sætte sig ned og bygge med klodser eller tog, men lige så snart du aktivt går med ind i børnenes rollelege, så kræver det mere af dig som pædagog.”

Den udfordring genkender Helle Hovgaard Jørgensen også fra forskningen. Særligt de situationer, hvor legen bliver euforisk og kontrær, kan voksne have svært ved at være med: “Det er en type af leg, som udfordrer de normer, værdier og kulturelle forestillinger, vi har om at være barn, ung og studerende i institutions- og skolelivet.

Men når vi vender verden på hovedet, bringes ud af kontrol, skubber til grænserne og så videre, så hvirvles der nye spørgsmål, perspektiver og ideer op om, hvad vi kan finde på – og det må man sige, at verden har brug for,” siger Helle Hovgaard Jørgensen.

Til trods for den usikkerhed og de udfordringer, som den mere eksperimenterende og legende tilgang til børnene, forudsætter, så er Annette Bønløkke Slot Hansen gennemgående begejstret for, hvad indsatsen har betydet for hendes, kollegaernes og børnenes hverdag: “Det gør en kæmpe forskel for ens arbejdsglæde. Dét, at kunne føle sig nærværende og hundrede procent til stede i legen med barnet, er enormt fagligt værdifuldt.

Vi er nu dér, hvor børnene er, i en langt højere grad end før. Og det er dét, vi gerne vil være.”

Tilbage på stuen er de to børn på bordet ved at være løbet tør for foder til fiskene. Alle træklodser er kastet i dammen, så de må ned og samle dem op igen. “Pas på!” udbryder Annette. “Der er hajer i vandet!” Børnene hviner, griner og hopper med det samme væk fra tæppet. Flere kommer nu hen for at se, hvad de laver, og pludseligt er stuen forvandlet til én stor fodringsfest med taburetter og træklodser ud over det hele.

23

Lærer og studerende på gyngende grund: kan brædderne bære en legende tilgang til læring? ”Bibliotekaren ved faktisk ikke, hvor mange bøger der er på biblioteket.” Sådan indleder Karina en matematiktime i 5. klasse. Hun spørger eleverne, hvor mange bøger, de tror, der er, og hvordan de selv ville undersøge det.

Eleverne slynger nu tal og strategier ud i flæng, indtil Karina foreslår, at de tager på en fælles tur på biblioteket, så de kan prøve at finde ud af det sammen.

Og så går eleverne ellers selv på opdagelse. Nogle går i gang med at tælle samtlige bøger på biblioteket, men glemmer undervejs, hvad de er nået til og må starte forfra. Andre estimerer hvor mange bøger, der er på en enkelt hylde og ganger op, en tredje gruppe tæller antallet af bøger på en meters hylde, inden de måler alle bibliotekets bogrækker, og en fjerde gruppe efterspørger papir og blyant, så de kan tegne sig frem til et tal.

Karina Frank Flyger er lærer på Højmeskolen i Odense, og hun ved godt, at bibliotekaren med få klik kan finde ud af, hvor mange bøger, der er på bibliotekets hylder.

Det er bare noget, hun leger, fordi det sætter elevernes nysgerrighed i gang på en anden måde, fortæller hun.

Samtidig giver den åbne opgave eleverne mulighed for at gå undersøgende og eksperimenterende til værks, hvilket Karina Frank Flyger meget gerne vil understøtte, selvom hun selvfølgelig aldrig ved, hvor det præcist vil lede dem hen:

24

Anne Haugbølle Thomsen, kommunikationskoordinator, P+L Praxis

”Jeg gør det alligevel, fordi jeg tror, at det er sundt ikke at køre en trummerum-undervisning, og fordi det gør, at man som lærer selv bliver mere nærværende i sin undervisning. Og så kan alle være med – på alle niveauer.”

Sammen med flere af sine elever samarbejder Karina Frank Flyger med studerende og undervisere fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole som en del af P+L Praxis. Èn af underviserne er lektor Knud Erik Christensen, der også er ambassadør i projektet.

Stod det til ham, så fulgte de lærerstuderende Karina Frank Flygers eksempel ved at opbygge modet til at gå mere legende og eksperimenterende til deres fremtidige klasseundervisning.

I foråret 2022 bad han studerende fra sit billedkunstmodul om at “lege sig ind” i et kunstværk af Asbjørn Schou; to modstillede, tegnede vægflader,

Playful Learning - 2023

der tilsammen omfavner billedkunstlokalet på UCL i Odense. Formålet var at udforske og fastholde de indtryk, selvrefleksioner og ahaoplevelser, som de studerende fik ved at undersøge værket: “Jeg mener, at der er et stort læringspotentiale i selv at gå fortolkende og producerende til et genstandsfelt som et kunstværk i billedkunst. Når man tør slippe sit fokus på didaktik for en stund og alene gå sansende og undersøgende til en opgave, bliver der større mulighed for nye erkendelser, der kan bringes med ind i undervisningen”, siger han og tilføjer: “Det er blandt andet dét, man kan få foræret, når man arbejder med legende tilgange til læring.”

Lærerstuderende på gyngende grund De lærerstuderende blev bedt om at behandle deres oplevelser didaktisk og overføre dem til konkrete læringsforløb om Asbjørn Schous kunstværk for en hel årgang elever fra sjette klasse, som Karina Frank Flyger tog med til UCL. Sammen med sin gruppe valgte lærerstuderende Cecilie Bjørnsteen at arbejde med videofortællinger.

Her skulle eleverne gå på opdagelse i værket på væggene ved at tegne streger oven på Asbjørn Schous’ værk gennem plexiglas. Det handlede om at fordybe sig i værket og om at lade deres pen være drevet af de indskydelser, de fik undervejs - præcis som dem, Cecilie Bjørnsteen og de andre studerende havde fået, da de selv gik på opdagelse i tegneuniverset. Og så fik elevernes tegninger stemmer. De brugte en app, der fik personerne til at bevæge munden og give udtryk for deres dybeste tanker og følelser gennem video.

Denne del af øvelsen krævede et vist mod af eleverne, og det blev ikke nødvendigvis nemmere af, at den blev stillet af en gruppe lærerstuderende, de kun lige havde mødt. Det var Cecilie Bjørnsteen og hendes gruppe forberedt på: “Vi brugte os selv som eksempler,” fortæller hun og beskriver, hvordan hun selv bød ind med indskydelser om personernes indre og ydre liv, der måske kunne virke “fjollede”, som hun selv beskriver det, men som var vigtige for at skabe et trygt rum for eleverne: ”Det gjorde, at det blev mindre sårbart for eleverne at fortælle, hvad de forskellige personer i værket fik dem til at tænke på.”

Da eleverne først var begyndt at dele deres tanker om værkets personer, tog det fart. To af drengene fandt for eksempel på at skabe fortællinger om karakterer

Playbook 4

på tværs af værkets vægge. Det var en idé, som de lærerstuderende ikke selv havde planlagt, men som de blev positivt overraskede over. Og det var præcis sådanne uforudsete erfaringer, som Knud Erik Christensen håbede, at de ville få: “Det er vigtigt, at de studerende lærer, at de ikke behøver at være så bange for at gå på gyngende grund. De skal mærke, at brædderne ikke braser sammen. Måske opdager de endda noget, de ellers ikke ville have gjort, hvis de bare var blevet inden for de rammer, de kender.”

Modet til at fejle og prøve igen Det var også Karina Frank Flygers indtryk, at de studerendes eksperimenter bar frugt. Eksempelvis fordybede én af hendes elever, der normalt har svært ved at koncentrere sig, helt i opgaven: “De studerende kendte ham jo ikke, og der blev ikke taget nogen særlige hensyn til ham, men han fik nogle benspænd, som han forstod, og som passede godt til ham. Og så lod de studerende ham gå videre med sin idé, selvom det ikke var det, de selv havde tænkt.” Det var dog ingen hindring for læringsudbyttet, erindrer hun: “Han lærte stadig det samme som de andre. Han lærte det bare på sin egen måde.”

Generelt oplevede hun et billedkunstlokale med “elever, der havde det sjovt”, og som fik lov at gå åbent og afprøvende til øvelserne, fordi opgaver som tegning på plexiglas gjorde, at de ikke behøvede at bekymre sig om at lave fejl. Her var ikke noget, der hed at tegne forkert, og det er ikke nødvendigvis noget, de oplever til daglig, fortæller hun: ”Vores børn og unge vokser op i en præstationskultur.

De skal præstere og levere hvert øjeblik hele dagen i alle fag. De må ikke lave fejl. De skal leve op til uopnåelige standarder i løbet af skoledagen. Og når de så er kommet hjem, så skal de også være fejlfrie på de sociale medier.”

Derfor er det vigtigt, at man i skolen giver børnene plads til at være legende, for i legen er der ikke på samme måde noget, der er rigtigt eller forkert: “Det handler om at vise eleverne veje ind i, at det er okay at fejle. For når vi skaber noget, hvor fejlene forsvinder, så giver vi dem modet til at fejle og prøve igen. Og det er der meget vigtig læring i,” siger Karina Frank Flyger.

25

Tro på at eleverne lærer det, de skal For Karina Frank Flyger handler det legende om at bruge det sanselige og om at arbejde med æstetiske læreprocesser og undersøgende undervisning. Det er en arbejdstilgang, som hun mener, der med fordel kan eksperimenteres med inden for flere forskellige fagområder. Så får eleverne flere muligheder for at udfolde sig på forskellige måder og komme med indspark, som læreren kan gribe og bruge aktivt i undervisningen. Det kan dog være svært, erkender hun: “Jeg tror dét, der nogle gange kan give gnidninger mellem lærer og elever, kan være, at man som lærer bliver så forhippet på, at man har tænkt en tanke, og at børnene gerne skal få den samme tanke, så vi sikrer os, at de lærer dét, de skal. Det kan være svært at give slip og stadig tro på, at eleverne får den læring, de skal have, fordi man jo så gerne vil gøre det godt og give dem den bedst mulige læring.”

26

Playful Learning - 2023

Hun kan dog ikke selv lade være med at udfordre sine elever og sine egne undervisningsforløb med jævne mellemrum ved at kaste sig ud i situationer, hvor de vover det uforudsigelige. For hende handler det om at skabe positive oplevelser for både eleverne og for læreren:

”Hvis man binder læring op på oplevelser, man vil huske, så håber og tror jeg på, at læring fæstner sig bedre. Det er læring over tid – mere end det er læring nu-og-her. Men sådan tør jeg godt arbejde.”

Er det legende partout inkluderende?

Til trods for sin tro på læringsudbyttet ved at anvende en legende tilgang til undervisningen, mener Karina Frank Flyger ikke, at den nødvendigvis bør anvendes i enhver læringssammenhæng. For hende handler det legende nemlig i høj grad om at skabe rum for, at elever udvikler kompetencerne til at bringe færdigheder i spil: “For at finde ud af, hvor mange bøger, der er på biblioteket, er eleverne selvfølgelig nødt til at have nogle bestemte kompetencer på forhånd. De er nødt til at kunne tælle, plusse eller gange.” Og i hendes optik forudsætter tilegnelsen af de evner, at man også går til undervisningen på mere traditionelle måder: “Nogle gange skal det til for at lære en bestemt færdighed. Og det tror jeg egentlig godt, at eleverne kan acceptere, så længe de også får det andet. I virkeligheden er kombinationen eller variationen nok dét, der gør, at man lykkedes.”

For Mikkel Snorre Wilms Boysen, der er docent på Professionshøjskolen Absalon og seniorforsker i Playful Learning, peger Karina Frank Flygers betragtninger på vigtige spørgsmål i arbejdet med legende tilgange i grundskolen: Kan en elev deltage i en legende læreproces uden i forvejen at besidde bestemte færdigheder? Og er det legende undervisningsrum bare per definition alsidigt og inkluderende?

“Det er vigtigt, at man overvejer, hvad det er for byggeklodser, man – direkte eller indirekte - beder eleverne om at bruge, når man arbejder med en legende tilgang i sin undervisning. Det gælder både de evner, man ønsker at bringe i spil, og de kompetencer,

Playbook 4

man forventer, at eleverne har, når det handler om at være legende, eksperimenterende og undersøgende,” udtaler Mikkel Snorre Wilms Boysen.

Lykkedes man dog som Karina Frank Flyger med at få alle elever - på alle niveauer – engageret i det legende, faglige eksperiment, “så finder man også guldet”, siger han:

“Flere undersøgelser viser, at legende tilgange til læring har potentialet til at bringe os tættere på det, vi skal lære, fordi det kan styrke mange børns motivation. Så selvom man som underviser kan opleve at komme på dybt vand i udforskningen af det legende, så får man også muligheden for at indfri et stort læringspotentiale.”

Samtidig peger Mikkel Snorre Wilms Boysen på Børne- og Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse som en motivationsfaktor: “Hvis vi skal højne den faglige trivsel, bliver vi nødt til at kigge på undervisningens rammer og tilgange. Og her kan en legende tilgang til undervisningen være med til at træne elever i selv at gå på opdagelse, finde problemer, stille kritiske spørgsmål og udforske løsninger. Og det må jo siges at være kompetencer, som samfundet i høj grad efterspørger.”

Tilbage på Højmeskolen er Karina krøbet til korset: ”Det hele var løgn. Jeg har godt nok talt med bibliotekaren, men det handlede mest om en bageopskrift, og i virkeligheden er hun ligeglad med, hvor mange bøger, der er på biblioteket. Hun kan bare slå det op. Men hvorfor tror I, at jeg bad jer finde ud af det?”

Eleverne byder nu ind med flere forskellige svar.

Der bliver blandt andet nævnt de fire regningsarter og formålet med at gå undersøgende til en problemstilling. Og så arbejder de ellers videre med bibliotekets omgivelser: ”Hvad nu hvis biblioteket skulle males, hvor meget maling ville det kræve?”, spørger Karina. ”Og hvad hvis vi pakkede alle bøger ned i flyttekasser, hvor mange kasser ville vi så skulle bruge, og hvor tunge tror I, at de ville blive?”

27

28

Playful Learning - 2023

P+L Praxis Forskning I Playful Learnings nye forskningsprojekt, P+L Praxis Forskning, udforskes, hvordan legende tilgange kan skabe deltagelsesmuligheder for børn og unge i alderen 0-15 år. Det sker sammen med fagprofessionelle fra dagtilbud og skoler i perioden 2023-2026.

Forskning viser, at legende tilgange kan øge børn og unges handlerum, oplevelse af glæde og samhørighed i fællesskaber.

Derfor har legende tilgange potentiale til at udvide deltagelsesmuligheder i dagtilbud og skole og dermed styrke børns og unges trivsel, udvikling og læring.

Samtidig peger forskning på, at legende tilgange ikke er en hurtig løsning på komplekse problemer. Anvendelse af legende tilgange til pædagogiske aktiviteter og undervisning kan være forbundet med nye udfordringer for især udsatte børn og unge. Derfor er det

nødvendigt at styrke de fagprofessionelles kompetencer til at anvende legende tilgange i deres praksis.

I forskningsprojektet skal de fagprofessionelle arbejde tæt sammen med forskere fra de seks danske professionshøjskoler, Aalborg Universitet, DPU – Aarhus Universitet og Designskolen Kolding. Sammen udforskes leg og legende tilganges muligheder i praksis i tre vuggestuer og to skoler. Projektet har fokus på vuggestuernes arbejde med læreplanstemaer og skolernes arbejde med dansk og matematik i udskolingen.

I den følgende artikel af docent Helle Hovgaard Jørgensen og professor Julie Borup Jensen, nationale projektledere i P+L Praxis Forskning, kan du læse om legende tilganges potentiale i forhold til at skabe nye og flere deltagelsesmuligheder i dagtilbud og skole.

Playbook 4

29

Legende tilgange kan skabe flere deltagelsesmuligheder i dagtilbud og skole I de seneste år er legende tilgange til læring vundet frem i uddannelsessystemet. Denne fremvækst kan forstås som et opgør med et neoliberalt og ensidigt fokus på præstation, konkurrence og hastighed (Jensen et. al. 2021, Whitton 2018).

Legende tilgange til læring taler ind i en forandringstrang hos både pædagoger, lærere, ledere og på politisk niveau – en trang til at skabe nye og bedre rammer for børn og unge. Legens kernespørgsmål, ”hvad nu hvis…?”, er selve grundlaget for at forestille sig forandring, og alene derfor er legende tilgange til læring interessante i forhold til dagtilbud, skole og uddannelse.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan legende tilgange kan udvide deltagelsesmulighederne for børn, unge og studerende i dagtilbud, skole og uddannelse.

Vi sætter fokus på, hvorfor det er nødvendigt, at fagprofessionelle har en skarp og nuanceret viden om og et mangfoldigt, men præcist sprog for det legende, for at de kan lykkes med at skabe flere deltagelsesmuligheder i dagtilbud og skole.

Artiklen er baseret på viden fra Playful Learnings forskningsprojekt, som har forsket i legende tilgange på pædagog- og læreruddannelsen siden 2019.

Vi argumenterer for, at forskningsprojektets viden har værdi i den praksis, som pædagoger og lærere allerede udøver.

Leg i et dannelsesperspektiv Legefilosoffen Thomas Henricks (2008) siger, at leg drejer sig om, hvad det vil sige at være i verden og om at udtrykke vores menneskelighed. Hvis vi lytter til denne påstand, kan legende tilgange i dagtilbud og skole spille en vigtig rolle for at kunne arbejde med børn og elever som hele mennesker i fællesskab med andre.

30

Helle Hovgaard Jørgensen, ph.d. og docent på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, & Julie Borup Jensen, professor på Aalborg Universitet

Det understøttes både af den styrkede pædagogiske læreplan, som lægger et dannelsesperspektiv på barnets udvikling, og af folkeskolelovens formålsparagraf, der lægger vægt på barnets alsidige udvikling og demokratiske dannelse. Leg, i Henricks forstand, kan medvirke til at indfri disse formål. Det gør det imidlertid også væsentligt at skabe fortrolighed med legens kvaliteter hos studerende på pædagogog læreruddannelserne, så de kan anvende legens kvaliteter på linje med andre pædagogiske og didaktiske handlinger.

Flere veje til læring Playful Learnings forskningsprojekt har forsket i relationerne mellem legende tilgange til undervisning på pædagog- og læreruddannelserne og de studerendes udvikling af professionskompetencer.

Forskningsresultaterne peger på, at legende tilgange giver de studerende flere muligheder for at deltage i fagene og for at udvikle deres kompetencer. Et vigtigt fund er, at når underviserne har en nuanceret forståelse og et sprog for kvaliteterne i leg, kan de bedre bringe det legende i spil på en intentionel måde i deres undervisning.

Undervisernes formål med at anvende legende tilgange i deres undervisning er blandt andet at øge deltagelsesmulighederne for at understøtte de studerendes læring. De studerende oplever flere måder at arbejde med det faglige stof, fordi legende tilgange trækker på kropslige, fantasifulde, refleksive og skabende processer (Boysen et al. 2022). Når de studerende er aktive i en fantasifuld proces, hvor

Playful Learning - 2023

deres kroppe, materialerne, rummet og et fagligt indhold spiller sammen, f.eks. i udformningen af en skulptur eller udførslen af et rollespil, kan de bedre forbinde sig til det faglige stof, hinanden og det rum, læreprocesserne finder sted i. Legende tilgange kan med andre ord hjælpe de studerende med at deltage i fællesskabet omkring et fag på mange steder og måder – og ikke kun på én. På samme måde får underviserne mulighed for at understøtte mange og forskelligartede måder at deltage i det didaktiske rum og har dermed mulighed for at engagere flere studerende.

Legende tilgange i dagtilbud og skole De ovenstående forskningsresultater kan omsættes til både dagtilbud og skole. I dagtilbud kan vi se nærmere på pædagogens praksis med tilrettelæggelse af pædagogiske aktiviteter. Et eksempel kan være, at pædagogen arbejder med læreplanstemaet ‘natur, udeliv og science’ og herunder fænomenet som fart og acceleration. Her kan pædagogen skabe mange og forskelligartede deltagelsesmuligheder ved at inddrage uderummets materialer som f.eks. klatretårn og sandkasse eller inderummets materialer som f.eks. borde og stole.

Herefter kan der leges med at variere hældningen på tingene og eksperimentere med at få bolde og kugler, både store og små, lette og tunge, til at trille på de tiltede overflader. Børnene kan få hele kroppen i bevægelse, når de glider, triller eller ruller ned af overflader, hvor der eksperimenteres med hældning, og dermed får de erfaringer med fart og acceleration.

Som lærer kan legende tilgange inddrages til at udvide deltagelsesmulighederne – selv i udskolingen.

Playbook 4

I mange fag indgår fænomener som f.eks. hypotesedannelse, argumentation og problemløsning.

Her kan legende elementer som fantasi, forestillingsevne og legens kernespørgsmål ”hvad nu hvis” danne udgangspunkt for, at eleverne i fællesskab erfarer fagenes muligheder for at forstå deres verden og samfundet omkring dem. Denne legende tilgang til udforskning og problemløsning kan være med til at skabe flere deltagelsesmuligheder for elever - på samme måde som de studerende på pædagog- og læreruddannelsen.

Det er dog væsentligt at nuancere og kvalificere viden om og sprog for legende tilgange til læring, hvis potentialerne for at udvide deltagelsesmulighederne skal foldes ud.

Et nuanceret og præcist sprog for det legende Fra Playful Learnings forskningsprojekt ved vi, at leg ofte associeres med barndom og noget barnligt, og at det legende ofte forstås som en modsætning til læring og seriøs uddannelse. Vi ved desuden, at lærere og pædagoger ofte planlægger leg ud fra deres egne erfaringer med leg, der ofte stammer fra barndommen (Skovbjerg & Jørgensen 2022). Disse common-sense-forståelser af leg og det legende gør det nødvendigt at udvikle nuancerede og præcise begreber for leg og legende tilgange til læring, så det legende bliver en kvalificeret del af den didaktiske værktøjskasse.

Forskningsprojektet har etableret forskellige nuanceringer af det legende, hvor vi forstår leg som en praksisform, der involverer en række handlinger.

31

Byggeren der bygger Samleren der samler Smaderen der smadrer Hopperen der hopper Overværeren der overværer

Fifleren der fifler Ødelæggeren der ødelægger Løberen der løber Efterligneren der efterligner

Balancemageren der balancerer Råberen der råber Gyngeren der gynger Performeren der performer

Drilleren der driller Danseren der danser Forestilleren der forestiller

Model: Legehandlinger og -kvaliteter

Disse handlinger har bestemte kvaliteter eller beskaffenheder, som bidrager til det legende.

Skovbjerg og Jørgensen (2022) når frem til 16 konkrete handlinger, der udøves af deltagere i situationer, der opleves legende og som bidrager til de legende processer. I forlængelse heraf har de udviklet 16 legekvaliteter. (Se model: Legehandlinger og -kvaliteter).

Når vi ved, at det at samle, bygge, smadre, råbe, efterligne osv. er kvaliteter ved leg, så kan vi interessere os for, hvordan de kan inddrages på måder, der skaber flere og mangeartede måder at deltage i arbejdet med læreplanstemaer i dagtilbud og fagligt indhold i skolen.

Materialitet spiller også en vigtig rolle for udfoldelsen af legende tilgange. Det sociale og materielle forbindes, når pædagogiske aktiviteter og undervisning finder sted (Schrøder et.al. 2022).

Når materialer med mange anvendelsesmuligheder er tilgængelige, åbner det op for kreativitet og fantasi i læreprocesserne og øger dermed deltagelsesmulighederne.

Det legende skaber forbindelse Vi runder af med at belyse de deltagelsesmuligheder, vi mener, at legende tilgange til læring kan skabe i dagtilbud og skole.

Whitton (2018) peger på, at legende tilgange til læring indeholder værdier som åbenhed, demokrati,

32

risikovillighed, læring gennem fejl og indre motivation.

Når vi taler om det legende som en mulighed for at udfolde sig som individer i fællesskaber i dagtilbud og skole, handler det bl.a. om, at legende omgang med læreplanstemaerne eller det faglige indhold kan skabe flere muligheder for deltagelse (Whitton 2018).

De øgede muligheder for deltagelse består i, at legekvaliteterne går i forbindelse med andre dele af børns og unges måde at være i verden på, end den rent kognitive. Det legende understreger den mellemmenneskelige forbindelse, fordi det aktiverer krop, sanser og emotioner og synliggør, at alle børn, unge og voksne oplever verden gennem en krop med sanser, fornemmelser og følelser.

Det legende indeholder værdier som inklusion, accept af andre (mennesker og omverden) og åbenhed over for at ændre eget syn på verden gennem legende erfaringer (Whitton 2018), og der ses et fokus på, hvordan kognitive, sociale og emotionelle virkninger af leg skaber forbundethed mellem deltagerne i legeprocesser.

Legende tilgange – nye privilegier?

Med deltagelse som omdrejningspunkt afslutter vi med et vigtigt opmærksomhedspunkt i forhold til legende tilgange til læring. Hvis forståelsen af legende tilgange til læring bliver for snæver, kan deltagelsesmulighederne indskrænkes på nye og ikke hensigtsmæssige måder, hvor børn bliver ekskluderet af fællesskaberne i dagtilbud og skole. Whitton (2022)

Playful Learning - 2023

stiller spørgsmålet, om leg og legende tilgange til pædagogiske aktiviteter og undervisning utilsigtet skaber nye privilegerede og potentielt ekskluderende praksisser.

Legende tilganges potentiale for at udvide deltagelsesmuligheder skaber et behov for at forholde sig kritisk til, om magt, privilegier og reproduktion af fordomme bliver en utilsigtet del af det legende, så nogle deltagelsesformer, nogle kroppe og nogle erfaringer hos børn og unge overses eller decideret udelukkes fra fællesskabet. Hvis vi taler om legende tilganges potentialer for øgede deltagelsesmuligheder i uddannelsesfællesskaber, må vi også have et blik for, hvordan legende tilgange understøtter demokratiske fællesskaber, inkluderer, giver plads til social retfærdighed og lignende værdier (Whitton, 2022).

Med andre ord: legende tilgange til læring er ikke et quick-fix, der løser alle problemer med deltagelse i uddannelse, undervisning eller pædagogiske aktiviteter.

Men med omhyggelige, refleksive, pædagogiske og didaktiske overvejelser og nuanceringer kan legende tilgange blive et væsentligt bidrag til flere og mere inkluderende deltagelsesmuligheder i vores uddannelsessystem. Med et mangfoldigt og præcist sprog for det legende kan vi planlægge pædagogiske aktiviteter og undervisning med fokus på at skabe flere deltagelsesmuligheder, da det giver os begreb om konkrete handlinger og kvaliteter, som understøtter leg.

Referencer: Boysen, M, Jensen, H., von Seelen, J., Skovbjerg, H. M. (2022). Playful learning designs in teacher education and early childhood teacher education: a scoping review. International Journal on Teaching and Teacher Education.

Henricks, T.S. (2008). The Nature of Play. An Overview.

Jensen, Pedersen, O., Lund, O., & Skovbjerg, H. M. (2022). Playful approaches to learning as a realm for the humanities in the culture of higher education: A hermeneutical literature review. Arts and Humanities in Higher Education, 21(2), 198–219. https://doi. org/10.1177/14740222211050862 Jørgensen, H. H., Schrøder, V., & Skovbjerg, H. M. (2022).

Playful Learning, Space and Materiality: An Integrative Literature Review. Scandinavian Journal of Educational Research, 67(3), 419-432. https://doi.org/10.1080/0031 3831.2021.2021443 Schrøder, V., Jørgensen, H. H., & Skovbjerg, H. M. (2022).

Socio-materielle sammenfiltringer med legekvaliteter i playlab. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 15(26). https://doi.org/10.7146/lom.v15i26.133944 Skovbjerg, H. M., & Jørgensen, H. H. (2022).

Hvordan er det legende i de didaktiske designs: En legekvalitetsanalyse. PlayBook III. Whitton. (2022). Play and learning in adulthood: reimagining pedagogy and the politics of education.

Springer.

Whitton, N. (2018). Playful learning: Tools, techniques, and tactics. Research in Learning Technology, 26.

Playbook 4

33

Podcastserie: Legende tilganges betydning for trivsel og skoleglæde Trivslen daler blandt børn og unge. Hvordan skal vi forstå denne udvikling? Hvad er årsagerne? Og hvad kan vi gøre for at styrke trivsel og skoleglæde?

Det undersøger vi i denne temaserie af Playful Learning Podcast, med et særligt fokus på den legende tilgang som en del af løsningen. Vi har inviteret tre forskellige stemmer i trivselsdebatten med i Playful Learning Podcast for at gå i dybden med deres perspektiver og blive klogere på nuancerne i debatten. Scan QRkoderne og lyt med på din foretrukne podcast app.

34

Playful Learning - 2023

Afsnit 1: Trivsel og skoleglæde med Noemi Katznelson / Aalborg Universitet I første afsnit gør vi status på udviklingen inden for børn og unges trivsel og diskuterer trivselsbegrebet med Noemi Katznelson, som er professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Noemi fortæller blandt andet om et uddannelsessystem, der har fokus på paratgørelse, og hvor det at eksperimentere, prøve af og fejle har trænge kår.

Afsnit 2: Trivsel og skoleglæde med Johanne Schmidt-Nielsen / Red Barnet I andet afsnit dykker vi ned i en ny undersøgelse fra Red Barnet sammen med generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.

Undersøgelsen peger blandt andet på, at 31 pct. af børnene ikke oplever, at alle er med i fællesskabet i klassen. Hør børnenes egne perspektiver på deres trivsel og om, hvordan legende tilgang kan bidrage til at styrke klassefælleskabet

Afsnit 3: Trivsel og skoleglæde med Marie Holt Hermansen / Danske Skoleelever I tredje og sidste afsnit af podcastserien har vi inviteret daværende formand for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen, til en samtale om elevernes oplevelse af skolen og deres forhold til undervisningen.

Marie deler sine perspektiver på, hvordan vi kan skabe mere varieret, legende og praksisnær undervisning, hvor flere har lyst til og mulighed for at være med.

Playbook 4

35

36

Playful Learning - 2023

Vi ses i 2024 I 2024 vil vi se faglige fællesskaber på tværs af hele Danmark, hvor uddannelse møder profession med legende tilgange som den fælles udforskningsramme. Det betyder helt konkret, at P+L Praxis vil bygge bro mellem dem, der ved at uddanne sig til pædagoger og lærere, og dem, der allerede arbejder i praksis.

Tobias Heiberg, programchef

Projektet bliver understøttet af det nye forskningsprojekt, P+L Praxis Forskning, som skal udforske, hvordan legende tilgange kan skabe deltagelsesmuligheder for børn og unge i alderen 0-15 år.

Playful Learnings første forskningsprojekt afrundes og resultaterne fra fire års omfattende forskning bliver formidlet i videnskabelige udgivelser, videomateriale, designmodeller og didaktiske inspirations- og refleksionsværktøjer.

Vi vil desuden se kulminationen på Leg For Dig og Play@Heart, hvor de 12 institutioner og 12 skoler runder deres treårige projektfaser af. Erfaringer, viden og inspiration fra de to projekter skal deles og udbredes.

Sidst men ikke mindst kommer Playful Learnings deltagere til at styrke de internationale relationer. Vi vil se studerende, undervisere, pædagoger og lærere, som mødes med andre pædagogiske miljøer fra andre lande, der også er optagede af at udforske og udbrede legende tilgange til udvikling, trivsel og læring.

Følg med i vores arbejde og kontakt os www.playful-learning.dk @Playful Learning DK #PlayfulLearningDK

Playbook 4

37

38

Playful Learning - 2023