Socialistisk UngdomsFront Håndbog

LOKALGRUPPERNES

HANDBOG

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 1

KÆRESTE LOKALGRUPPER OG AKTIVISTER

4 11 18 24 26 30

DEN BEDSTE LOKALGRUPPE SIDDER PÅ FIRE STOLEBEN

DET GODE MØDE

S

ocialistisk UngdomsFront er opbygget af lokalgrupper, som arbejder for en mere socialistisk verden hver dag i deres lokalsamfund. Hver uge kommer nye, seje aktivister med i SUF, og hver dag bliver vi stærkere.

Vi tror på, at vi sammen kan skabe bevægelse og forandring i sam‑ fundet, men opgaven er ikke let. Den kræver aktivisme, debat, demokrati, mobilisering og meget andet. Og alt det kan være lidt svært at finde rundt i. Derfor har Socialistisk UngdomsFront nu fået en LOKALGRUPPEHÅNDBOG ! Denne håndbog er udformet til dig, som gerne vil have nogle redskaber til, hvordan en lokalgruppe kan blive stærkere.

ØKONOMI

Håndbogen er til dig, der gerne vil vide, hvordan man håndterer en kassererpost i lokalgruppen. Den er til jer, der gerne vil skabe mere inkluderende, beslutningsdygtige og hyggelige møder. Den er til dig, der er træt af ikke at vide, hvad forkortelser som LO eller ESB betyder, og den er ikke mindst til jer, som gerne vil skabe mere aktivisme i Socialistisk UngdomsFront og i resten af verden !

SUF’S NATIONALE KALENDER

Vi håber, at denne håndbog kan bruges både som opslagsværk for nye såvel som garvede lokalgrupper. Vi håber, at I vil bruge den som inspiration og som et værktøj til at få endnu stærkere lokal‑ grupper, end vi allerede er beriget med.

Lokalgruppehåndbogen er skabt af SUF’ere til SUF’ere. Den er en samling af nye, såvel som gamle tekster skrevet af en masse akti‑ vister fra hele landet.

HVEM TAGER BESLUTNINGERNE?

Rød front!

LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG Skribenter : Mette Fink Kjærsgaard og Jeanette Virklund Layout og illustrationer : Signe Ida Christiansen Korrektur : Rasmus Guldager Weber 2 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ 1. oplag 2017 : 200 stk Tryk : Brix Grafisk Kommunikation

SUF Roskilde

LOKALGRUPPERNESmaler HÅNDBOG banner i 2010.

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 3

DEN REVOLUTIONÆRES OPSLAGSVÆRK

DEN BEDSTE

LOKAL GRUPPE

SIDDER PÅ FIRE STOLEBEN

En god velfungerende lokalgruppe består, ud over af seje aktivister, helt grundlæggende af 4 elementer. Man kunne sige, at lokalgruppen er en stol, og hver af de fire elementer er stoleben. Hvis et eller flere af benene mangler eller er for korte, vil stolen ikke være den fedeste stol at sidde på. Derfor er det vigtigt, at alle ben er solide for at skabe en stabil lokalgruppe.

1

AKTIVISME Aktivisme er lokalgruppens konkrete og udad‑ vendte arbejde på at ændre eller skabe fokus og debat omkring de problemer, vi ser i samfundet.

Dette kan f.eks. være plakatophængning, gadeteater, løbesedler, besættelser af bygninger, demonstratio‑ ner og meget, meget mere.

Aktioner kan være lovlige eller ulovlige, symbolske eller direkte. At besætte en tom bygning i kampen for flere billige boliger kan både være direkte i form af, at man løser et aktuelt problem, men også symbolsk i form af, at der sættes fokus på et mere generelt pro‑ blem. De kan være hemmelige. De kan være åbne.

De kan henvende sig til forbipasserende, eller de kan henvende sig til pressen.

Selvtillid ! Mange lokalgrupper lider under, at de ikke er ambitiøse nok, fordi de tror, der skal mere til for at lave en fed aktion, end der egentlig skal.En tommel‑ fingerregel for at komme ud og komme i gang kunne f.eks. være at lave noget udadvendt hver 14. dag.

2

SKOLING OG POLITISK DISKUSSION Herved forstås arbejdet med dels at tilegne sig viden og dels at videregive erfaringer til andre i organisationen, samt at udvikle SUF’s politik gen‑ nem politiske diskussioner.

Skoling kan f.eks. foregå ved, at lokalgruppemed‑ lemmer holder oplæg internt i lokalgruppen, ved at man i lokalgruppen læser en tekst/artikel og dis‑ kuterer den på et møde, eller ved at man inviterer oplægsholdere fra landsorganisationen eller eks‑ ternt (få evt. hjælp af lokalgruppesekretæren eller jyllandssekretæren til at finde oplægsholdere). Det kan være en god idé at bruge artikler fra det nyeste BoB eller aktuelle diskussioner fra Info og Debat.

3

SOCIALT MILJØ Socialt miljø handler om, hvordan I kommer ud af det med hinanden internt i lokalgruppen.

Miljøet kan udvikles gennem sociale aktiviteter som

4 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

„Vi bygger op, hvor regerinegn river ned !“ SUF Sydvest bygger stole til Sankt Annæ Gymna‑ sium efter, det er kommet ud, at der ikke er nok pladser i klasseværelserne til eleverne.

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 5

En vigtig del af en stærk lokalgruppe er det sociale.

I 2012 tog SUF Roskilde på sheltertur for at blive rystet godt sammen.

julefrokost eller filmaften, men det udvikles også gennem tonen og omgangsformen til møder, akti‑ oner osv.

Det er vigtigt ikke at undervurdere det sociale miljø. Det kan godt være hårdt og grænseoverskri‑ dende at lægge mange kræfter i politisk arbejde og f.eks. blive konfronteret med politi, sure liberalister eller lignende, når man laver aktioner. Så for at I kan være der og bakke hinanden op, er det vigtigt, at I har det godt sammen. En lokalgruppe skal være en safe zone, og man skal ikke være bange for at være sig selv, eller sige hvis det sociale ikke spiller i lo‑ kalgruppen.

Det kan være svært at lave et inkluderende miljø i en lokalgruppe, når der typisk er store forskelle på alder og erfaring. Der kan f.eks. nemt opstå et ind‑

forstået venstrefløjssprogbrug med mange forkor‑ telser og refererencer, hvor det kan være svært at komme ind som ny. Det er vigtigt at være opmærk‑ som på dette og modarbejde det. Husk at spørge hvis der er noget, du ikke forstår, eller hvis der er et ord, det kunne tænkes, at andre tilstede ikke forstår. Det kan f.eks. være at ord, du selv havde svært ved, da du startede i SUF.

4

DEMOKRATISK LED I ORGANISATIONEN Herved forstås den rolle som lokalgruppen spil‑ ler i forhold til at diskutere og tage stilling til, hvad der foregår på andre planer i organisationen (regionalt, i ledelsen, stormødeplan osv.).

Det er vigtigt som lokalgruppe at være bevidst om, at man er en del af en landsorganisation, både for at

6 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

demokratiet i organisationen kan fungere, og for at man kan udnytte styrken ved at være en landsorga‑ nisation (f.eks. deltagelse i kampagner og nationale aktionsdage).

Man kan også som lokalgruppe tage initiativ og påtage sig en opgave for landsorganisationen. Det kan f.eks. være et politisk seminar, den store fest på stormødet eller natteløb på sommerlejren.

L

OKALGRUPPEAUTONOMI ER STOLENS RYG I SUF har vi lokalgruppeautonomi, hvilket bety‑ der, at lokalgrupperne har meget frie rammer for, hvilke aktiviteter man vil lave. Man kan sagtens som lokalgruppe beslutte at lave en aktion om noget, som SUF aldrig har besluttet en officiel holdning til,

eller man kan vælge, at man ikke vil deltage i en be‑ stemt kampagne osv. Det er i virkeligheden også helt op til jer selv, hvordan I vil køre jeres møder, og om I synes, det med de 4 stoleben er noget pjat. Det, der er vigtigt at holde for øje, er, at lokalgrupper udgør grundstenene i landsorganisationen, og stærke lo‑ kalgrupper skaber en stærk, socialistisk ungdoms‑ front.

Når de fire ben er lige stærke, vælter stolen ikke.

Så hav elementerne for øje og vær opmærksom på, om der er et eller flere, I forsømmer. Det kan være en god idé en gang imellem at tage en systematisk evaluering af, om der er nogle områder, I glemmer, eller tænke dem bevidst ind, når man planlægger fremtidig aktivitet i lokalgruppen.

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 7

SUF’s 8. marts aktion i København. „Kvinderne trækker det tunge læs“ er budskabet, mens Rasmus skal forestille en rig mand der bliver trukket igennem byen. (Der var dog mangel på kvinder til at lave aktionen, så Mads trådte til for at hjælpe).

8 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 9

Robin Hood er også en kær karakter or landets lokalgrupper. Her deltager SUF Vestegnen i en10 storǀ SOCIALISTISK velfærds‑ demonstration i 2007 i de symbolske grønne klæder.

Gruppebillede af SUF slagelse med besøg fra daværende lokalgruppe‑ sekretær i 2015.

DET GODE

MØDE Det gode møde er et møde, som har et formål. Et formål på lang sigt som f.eks. revolution eller et på kort sigt som at planlægge en aktion eller høre et oplæg. Et møde skal have en længde, der er tilpasset indholdet, deltagerne og formålet.

Her er nogle redskaber, der kan være med til at skabe et godt møde.

DAGSORDEN En dagsorden er en plan for, hvad der skal ske i løbet af et møde. En dagsorden er nødvendig for at strukturere et møde og for at sikre, at alle punkter bliver nået. Derudover letter det referentens arbejde betydeligt, at der er en dagsorden for mødet.

Dagsordenen bør sendes ud til medlemmerne inden mødet, f.eks. via facebookgruppen, for at give overblik over, hvad der skal ske på mødet inden selve mødet, og for at folk kan gøre sig tanker om, hvad de evt. har at sige til de forskellige punkter, (eller kan printe relevante papirer ud i god tid) samt for at motivere folk til at møde op.

Det er en god ide at beslutte, hvem der indkalder med dagsorden til næste møde ved enten at vælge en fast person/gruppe eller vælge en person/gruppe fra gang til gang.

Hvis man nedsætter en fast gruppe, vil denne gruppe også kunne planlægge møder længere ud i fremtiden, så man eksempelvis har en nogenlunde fast mødeplan til den næste måned frem. Dette kan man også gøre sammen på et lokalgruppemøde. I nogle lokalgrupper laver man dagsordenen på det foregående møde, evt. under punktet næste møde, så alle har mulighed for at få ting på dagsordenen. Det giver også mulighed for kollektivt at prioritere i dagsordenen.

Der findes lige så mange måder at holde et møde på, som der findes lokalgrupper. Følgende er et eksempel på en god og velfungerende stan‑ darddagsorden med nogle faste punkter : Formalia : Her vælges dirigent og referent. Man tager også en nav‑ nerunde, hvor folk siger, hvad de hedder, hvor gamle de er, deres pro‑ nominer (han, hun, hen eller de), hvad de laver til daglig, samt dagens optur.

Meddelelser : Her kan alle byde ind med relevante møder og seminarer

UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

EKSEMPEL PÅ EN SIDEORDNET AFSTEMNING Der er 3 forslag, derfor får alle deltagere 3 stemmer. Man kan godt stemme på alle, eller ingen, men det giver mest mening, at bruge én eller to stemmer.

Forslagende får følgende stemmer : Forslag 1 3 stemmer Forslag 2 6 stemmer Forslag 3 7 stemmer Så er forslag 1 faldet. Nu stem‑ mer man så om forslag 2 og 3, og har derfor 2 stemmer.

Forslag 2 8 stemmer Forslag 3 7 stemmer Så er forslag 3 faldet. Der stem‑ mes ved simpel afstemning om forslag 2.

Forslag 2 for : 14, imod 1, blanke 1.

Forslag 2 er vedtaget.

Det er ofte besværligt at bruge sideordnet afstemning, men det giver mening, hvis det er debat‑ ter med mange modstridende forslag.

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 11

internt i SUF. Man kan eventuelt tjekke kalenderen på SUFs hjemme‑ side. Det kan også være, hvis der er en demonstration eller et andet politisk arrangement.

EKSEMPEL PÅ DAGSORDEN

Update : En update-ansvarlig gennemgår kort, hvad der er sket politisk i både ind- og udland siden sidste møde. Andre kan også byde ind, og den ansvarlige kan eventuelt have et diskussionsoplæg klar, så man får diskuteret og ikke bare nævnt ting.

▉▉

Formalia valg af dirigent og referent

▉▉

Meddelelser hvad sker der i den kom‑ mende tid

▉▉

Update hvad er der sket af politisk relevante ting siden sidst

▉▉

Oplæg

▉▉

Aktionsplanlægning

▉▉

Næste møde

▉▉

Eventuelt

▉▉

Arbejdsopgaver

▉▉

Evaluering

Så kommer alle de ikke-faste punkter. Og det kan være aktion, oplæg, diskussion, planlægning af fest eller lignende.

Eventuelt : Her kan folk komme med ting, som ikke hører til andre ste‑ der. Pas på at det ikke bare bliver sådan et gøglerpunkt, men at der rent faktisk er en mening med det. En tommelfingerregel er, at man ikke kan vedtage noget under eventuelt, da folk ikke har haft mulighed for at forberede sig på en diskussion af tilfældige forslag.

Næste møde : Her kan man byde ind med, hvad der skal på dagsorde‑ nen næste gang. Her fordeler man også, hvem der er mødeansvarlig, kageansvarlig etc.

„

Evaluering : Her tager man en runde, hvor alle kan sige, hvad de synes fungerede godt og dårligt på mødet. Sørg for at holde det konstruktivt og fremadrettet : „Det var et fint møde.“ bringer jer ikke videre. Sig hvad der var godt, og hvordan I kan gøre det endnu bedre næste gang.

Ud fra dette kan man forme sin egen dagsorden. Det vigtigste i dags‑ ordenen er at skabe mulighed for deltagelse på mødet, skabe overblik og skabe gennemsigtighed, så det ikke blot er en person, som ved, hvad der skal diskuteres.

DIRIGENT Dirigentens opgave er at lede mødet. Dirigenten skal have overblik over dagsordenen og sørge for, at der bliver tid til alle punkter, samt have styr på talerliste og sørge for, at den bliver overholdt. Det er også diri‑ gentens opgave at nedskrive de forslag, der kommer i løbet af punktet.

Efter hvert punkt bør dirigenten komme med en opsummering af, hvad der er blevet besluttet.

Efter hvert punkt bør dirigenten komme med en opsummering af, hvad der er blevet besluttet

Dirigentens redskaber Talerunder : En runde, hvor alle siger noget om et konkret emne. Det kan være en god ide for at sætte gang i diskussioner eller til evalue‑ ringer, og det sikrer, at der ikke bliver få medlemmer, der dominerer mødet. Derudover er det med til at bryde lidt med den faste møderytme, og så man ikke bliver helt træt i hovedet.

Talerlister : En oversigt over alle, der har markeret, at de gerne vil sige noget. Talerlister er gode til at sørge for, at alle folk har mulighed for at få ordet, da man ofte ser, at nye medlemmer eller undertrykte grupper

SUF viborg laver aktion i 2010 : EU

12 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG skyder velfærden.

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 13

SIMPLE TING DER KAN FÅ MØDET TIL AT KØRE BEDRE Der er mange ting, der kan bi‑ drage til at få et møde eller en aktivitet til at løbe bedre. Her er nogle eksempler : Kaffe Kaffe er med til at skabe en hyggelig stemning til møder, og koffeinen er med til at holde folk vågne og opmærksomme.

Pauser Korte pauser gør, at man bliver mere fokuseret på mødet. Det kan være godt at holde, når man har haft et langt punkt for at genoprette folks fokus.

Sang En sang før eller efter mø‑ det kan være med til at skabe god stemning og en følelse af sammenhold. Man kan som lo‑ kalgruppe købe nogle af SUF’s sangbøger.

Superhelte mod EU. SUF Viborg til kamp i 2010.

Gruppearbejde Brug gruppearbejde til at disku‑ tere ting i mindre grupper og giv alle mulighed for at sige noget.

Dette er også et godt redskab til at forberede ting eller få ideer til f.eks. aktioner.

har svært ved at tage ordet, hvis der er fri snak. Til gengæld kan det også være besværligt, hvis man kun er tre til et lokalgruppemøde. Prøv jer frem og se om en talerliste giver mening eller ej. Dirigenten skal huske at lukke talerlisten, når man fornemmer, at diskussionen kører i ring, eller man har brugt for lang tid på et punkt. Når man lukker listen, kan flere ikke skrive sig på, men dem, der allerede står på, skal have lov til at få deres tur.

Evaluering er din bedste ven Husk altid at få evalueret på mø‑ det. I bliver ikke verdensmestre i at holde møde første gang, men hvis I bliver ved med at evaluere og bruger det til noget, kan det kun gå fremad.

Afstemningsprocedure : Dirigenten skal kunne opstille nogle afstem‑ ningsprocedurer, der sikrer, at beslutningerne bliver taget ordentligt, hvis der skal stemmes om dem.

Simpel afstemning : Afstemningsform der bruges, når der er ét forslag,

14 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

„

Til en stor demonstration i København cyklede SUF Hvidovre ud og delte SUF’s daværende eksterne blad Frontalt ud.

Dirigenten skal huske at lukke talerlisten, når man fornemmer, at diskus­ sionen kører i ring

som man enten skal vedtage eller forkaste. Først spørges, hvem der kan stemme for, stemmerne tælles. Bagefter spørges, hvem der stemmer imod, stemmerne tælles. Til sidst ses antallet af blanke stemmer. Hvis der er flere, som stemmer for forslaget end imod, er det vedtaget. Hvis der er flest blanke stemmer, spørger man, om det, der nu skal stemmes om, er forstået ordentligt, og hvis det ikke er, tager man det op til debat igen, men denne gang mere kort og konkret.

Sideordnet afstemning : Alle forslag stilles op ved siden af hinanden, man kan stemme på mere end et forslag og har derfor lige så mange stemmer, som der er forslag. Det forslag, som får flest stemmer til den sidestillede afstemning, skal man for det meste stemme om med en simpel afstemning.

REFERENT Referenten skal sørge for at skrive referat af mødet. Referater er vigtige for at huske og danne overblik over beslutninger, for at informere de folk, der ikke var til stede på mødet, og for at dokumentere, at mødet har fundet sted. Derfor er det også vigtigt, at referatet er nemt at for‑ stå, selvom man ikke har været til mødet. Forslag og beslutninger skal skrives helt ud, og der skal overskrifter på hver gang, man går til et nyt

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 15

punkt. Samtidig skal det ikke fylde 40 sider, for så læser folk det ikke.

Referatet bruges også til at notere arbejdsopgaver, så det er lettere at huske, hvem der er ansvarlig for hvad.

Udover beslutninger kan der også tages referat af diskussioner. Her skal man blot holde for øje, at det er umuligt at gengive alt, og at det kan være så omstændigt, at referenten ikke har mulighed for at deltage i dis‑ kussionen. En tredje mulighed kan være, at der kun skrives argumenter til referat, hvis der bliver anmodet om det.

Der er et punkt, hvor det giver mening at føre alt, hvad alle siger, til referat, og det er evaluering.

Referaterne bruges til at forbedre møderne og udvikle lokalgruppen.

Det giver mening at lægge referatet et sted, hvor det er tilgængeligt for alle i lokalgruppen, samt lokalgruppesekretæren.

ANSVARLIG/TOVHOLDER Når man på et møde beslutter, at der skal udføres et stykke arbejde, er det vigtigt, at man udpeger en ansvarlig/tovholder, der har det overord‑ nede ansvar for, at tingene bliver udført. Det gælder både, når man skal udføre små opgaver som at søge ledelsen om penge, eller når der skal gennemføres større opgaver som at planlægge en aktivitetsdag. Husk at skrive i referatet, hvem der er ansvarlig for de forskellige ting. Man kan også nedsætte arbejdsgrupper for at fordele opgaverne. Det giver mening at medtænke, hvem der tager arbejdsopgaverne og at sørge for at fordele dem således, at det ikke bliver de samme, der laver de samme opgaver hver gang. Det sikrer også, at alt ansvaret ikke tynger kun én, og så forskellige folk ved, hvordan man løser de forskellige opgaver. Man kan eventuelt lave en fordelingsnøgle, hvor den med flest arbejdsopga‑ ver kun må have en mere end den med færrest. En god måde at sørge for, at arbejdsopgaverne bliver fordelt, er ved, at man noterer nederst i referatet og tager dem til sidst, så man har et overblik over, hvor mange opgaver der er i alt.

AKTUALITET OG EN PLAN FOR FREMTIDEN Hvis man bare kører fra møde til møde, glemmer man ofte at have et større perspektiv på sit arbejde. Nogle gange kan det være en god idé at tage en snak om de større politiske udfordringer det næste stykker tid, både nationalt og for lokalgruppen. Følgende er eksempler på ting, man kan snakke om : Hvilke store politiske emner kommer snart op ?

Lægger regeringen/byrådet op til nogle større reformer/nedskæringer, som der skal reageres på ? Så kan man evt. forberede nogle flyers eller få et oplæg om emnet.

SUF nationalt Husk at holde øje med, hvad der sker i landsorganisationen og forbered jer på det. Er der snart stormøde ? Så giver det mening at arrangere for‑ stormøde, læse papirer og snakke om, hvorvidt I skal stille nogle forslag/ ændringsforslag. Er der en ny kampagne på vej ? Så kan I evt. snakke om, hvad kan I gøre for, at den bliver en succes.

OPGAVER I LOKALGRUPPEN Kontaktperson Når man tager opgaven som kon‑ taktperson på sig, siger man ja til, at ens navn står på hjemme‑ siden, og at lokalgruppens mail bliver koblet op på din mail. Du vil fra tid til anden blive kontaktet af lokalgruppesekretæren (loksek) om, hvad der sker i lokalgruppen, og ting der skal opreklameres.

Derudover vil loksek også sende dig numre på nye medlemmer, man skal ringe til.

I 2009 lavede SUF Sydvest en trafikog miljøkampagne, der blandt andet indebar en udstil‑ ling af dystopiske billeder.

Kasserer Kig under økonomi, hvor der er en guide til kasserer.

Kritisk revisor Du skal gennemgå kassererens arbejde inden generalforsamlin‑ gen, så man er sikker på, at kas‑ sereren ikke laver fejl eller løber med pengene.

„

Man kan evt. lave en for‑ delingsnøgle, hvor den med flest opgaver kun må have en mere end den med færrest

16 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 17

ØKONOMI Mange aktiviteter koster penge. Derfor bliver man nødt til at tænke over økonomi. Der er grundlæggende fire måder at få penge på: Lokalgruppestøtte : Det er muligt at få 3000 kr. kvit og frit fra SUF. Man skal bare have en foreningskonto, og det kræver lidt kræfter, men er meget ligetil. Både lokalgruppesekretæren og jyllandssekretæren er fri‑ ske på at hjælpe med alt, hvad de kan. Du kan se, hvordan man laver en konto længere nede.

Nas på den borgerlige stats penge : Det er muligt som lokalforening at få aktivitetsstøtte fra kom‑ munen, blot fordi man eksisterer, hvilket kan give 3-4.000 kr. årligt. Man kan også søge konkrete pul‑ jer fra kommunen eller Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Her er mange tusinde kroner at hente, hvis man har en god idé.

Søg SUF og resten af venstrefløjen (+ semi-venstrefløjen) : Hvis I har et projekt, der koster penge, kan man søge penge af landsorganisationen SUF

ved at skrive en ansøgning til koordinationsgruppen (koo@ungdomsfront.dk). Man kan også søge den lo‑ kale Enhedslisten-afdeling, en lokal fagforeningsaf‑ deling eller lignende. Det er dog lettest at få penge, hvis det er til noget konkret såsom en aktion.

Tjen nogle penge : Det er muligt at tjene penge til aktiviteter ved f.eks. at holde støttefester eller lave folkekøkken.

FORENINGSKONTO Som en forening under folkeoplysningsloven (det er I) kan I få en foreningskonto i hvilken som helst bank, I ønsker. Det kræver, at I går ned i banken med føl‑ gende : ▉▉ Referat af jeres generalforsamling, underskrevet af bestyrelsen ▉▉ En kopi af jeres vedtægter ▉▉ Billed-ID for kasseren ▉▉ Jeres CVR-nummer Så vil de ansatte i banken hjælpe jer med at oprette en foreningskonto. De plejer at være meget søde.

18 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

Banneret sagde : „G8 vs. the world“ til SUFs stormøde-aktion. 8 SUF’ere var klædt ud som rige mænd med champagneflasker og jakkesæt. Med et langt torv trak de „resten af verden“ (de resterende knap 200 SUFere) igennem Københavns gader. Indtil „verden“ be‑ gyndte at trække i samme retning i torvet og de otte rigmand væltede omkuld på nytorv.

CVR-NUMMER For at få et CVR-nummer skal du som kasserer bruge dit NemID. Gå ind på: https ://indberet.virk. dk/myndigheder/stat/ERST/Frivillige_foreninger og opret jer som forening. Bare følg guiden på hjem‑ mesiden og ring endelig til SUF’s sekretariat, hvis du har nogle spørgsmål.

ning, der skal tages i et demokratisk forum. Husk at skelne mellem administrative beslutninger og politi‑ ske beslutninger selvom det kan være svært.

Lav et system, hvor du aldrig bliver i tvivl om, hvor lokalgruppens penge er, hvor mange der er, eller hvilke der er dine egne penge, og hvilke der er lo‑ kalgruppens.

AT FORHOLDE SIG TIL PENGE På jeres generalforsamling vælger I en kasserer.

Som kasserer er det dig, der skal sørge for, at der er styr på lokalgruppens økonomi. Det betyder, at du bliver nødt til at overveje, hvordan I håndterer jeres penge. Skal I have en kontantbeholdning, eller skal pengene i banken ? Skal I have en foreningskonto, eller skal I bare bruge en tilfældig konto ? Mange af tingene er indlysende, men du skal stadig være klar til at træffe beslutninger på egen hånd.

Andre ting skal selvfølgelig besluttes i samarbejde med lokalgruppen. Budget for året, altså hvad pen‑ gene skal bruges på, er en kollektiv beslutning. Hvad man bruger penge på politisk og derfor en beslut‑

EN ORGANISERET ØKONOMISTYRING Det er vigtigt, at kasseren har et overblik over lokal‑ gruppens økonomi. Men det skal også være muligt for andre at få indblik i økonomien forholdsvis nemt.

Derfor er redskaber som regneark og tabelfunktio‑ ner jeres bedste ven. Elektroniske dokumenter bliver ikke væk, og I slipper for, at kasseren skal oversætte sine kragetær til almindeligt dansk hver gang, no‑ gen vil vide noget. Brug også voksen-agtige-ting som plastiklommer og mapper til at holde styr på kvitte‑ ringer, breve fra banken og andre vigtige ting.

Husk altså at organisere økonomien på en let til‑ gængelig og fornuftig måde. Overblik og systemer skaber også lyst til at arbejde med projektet.

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 19

Antikrigsdemonstration i 2006.

PLANLÆGNING For at få pengene til at række, er det smart at lægge et budget, hvor det er tydeligt, hvilke faste udgifter man har, så i ved hvad der er tilbage til aktivisme Eksempel på budget : Indtægter Post Budget Bloktilskud 3000 kr.

Støttefest 800 kr.

Donationer 300 kr.

I alt : 4100 kr.

Udgifter Lokaleleje Materialer Aktivisme I alt :

750 kr.

1100 kr.

2000 kr.

3850 kr.

Bundlinje

250 kr.

Posterne på budgettet varierer selvfølgelig efter, hvilke aktivite‑ ter I laver, hvilke indtægter I har osv. Men lad være med at lave alt for mange poster. Saml dem i stedet i større poster, så over‑ skueligheden ikke forsvinder.

EN ÅBEN ØKONOMI Det er en god ide, at kasseren holder lokalgruppen orienteret om økonomien løbende. F.eks ved at give status på møderne.

En status er i virkeligheden det samme som et regnskab bare midt i året.

Eksempel på status Indtægter Post Budget Status Bloktilskud 3000 kr 3000 kr.

Støttefest 800 kr. 300 kr.

Donationer 300 kr. 200 kr.

I alt 4100 kr. 3500 kr.

Udgifter Lokale leje Materialer Aktivisme I alt

750 kr 1100 kr 2000 kr.

3300 kr.

1000 kr.

1000 kr.

1500 kr.

3500 kr.

Bundlinje

250 kr.

0 kr.

På denne måde er det meget nemt at se, hvor mange penge der er brugt på de forskellige poster, og hvor meget der er til‑ bage at lege med.

ÅRSREGNSKAB Når man snakker om penge, løber et år fra 1. januar til 31. december. Det betyder, at du i starten af januar skal lave et regnskab for hele det foregående år. Dette hedder årsregnskabet og skal bruges til kommuneansøgninger og lokalgruppedokumentation til DUF. Årsregnskabet skal god‑ kendes af generalforsamlingen i lokalgruppen, evt. sammen med en beretning om, hvordan det ser ud med økonomien. Det er faktisk en af de største opgaver som kasserer at lave et årsregn‑ skab, men det er ikke svært, hvis man løbende har styr på økono‑ mien.

I 2006 inden Ungdoms­husets rydning prøver SUF Nørrebro at gøre opmærksom på de mange fantastiske ting, huset har rummet gennem årene.

Eksempel på årsregnskab Kassebeholdning ved årets start : 456 kr.

Indtægter Bloktilskud Støttefest Donationer I alt

Budget Status 3000 kr. 3000 kr.

800 kr. 734 kr.

300 kr. 360 kr.

4100 kr. 4094kr.

Udgifter Lokaleleje Materialer Aktivisme I alt

750 kr. 750 kr.

1100 kr. 675 kr.

2000 kr. 2035 kr.

3850 kr. 3460 kr.

Bundlinje

250 kr. 634 kr.

Kassebeholdning ved årets ­afslutning : 1090 kr.

20 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

Stormødeaktion i 2006 mod regerin‑ SOCIALISTISK gens stramninger på uddannelses­ området under parolen : Skynd dig langsomt. Demonstrationer løb i slowmotion gennem gaderne.

UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 21

SUF Nord‑ vest arrange‑ rer byggefe‑ stival for flere billige boliger og flere lærepladser.

Arrangemen‑ tet fandt sted på en af de mange tomme grunde i bydelen.

I 2013 ønskede SUF Nordøst sig bilfri by i julegave.

SUF Brøns‑ høj-Vanløse laver aktion i Rundetårn til støtte for Ungdomshu‑ set. Et banner blev kastet ned fra tårnet med ordene „Ungdoms‑ hus nu eller vi springer”. Lo‑ lita-dukkerne smed de ned fra tårnet lidt efter. På et tids‑ punkt kom en præst løbende op i tårnet og spurgte om vi ville komme til mindeguds‑ tjeneste for ungdomshuset samme aften.

22 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 23

SUF’S NATIONALE

KALENDER Hvert år er der begivenheder, der gentager sig. Nedenunder kan du se nogle af dem, og hvordan man deltager i dem. Derudover holder SUF også seminarer, kampagner og en masse andre ting i løbet af året. Hvis du vil vide, hvad der sker, kan du gå ind på SUF’s hjemmeside og finde den nationale kalender.

Hvis du har ting, du synes, der skal med i den, kan du skrive til orgsek@ungdomsfront.dk eller loksek@ungdomsfront.dk.

8. MARTS Kvindernes internationale kampdag. En god dag at komme ud med et feministisk budskab. Det er ofte lettere at komme ud med budskaber en dag, hvor fe‑ minisme er fokus i forvejen. Det er også en god mu‑ lighed for at samarbejde med andre organisationer, der kæmper for feminisme. Lav et banner, en flash mob, et folkekøkken eller noget helt andet.

1. MAJ Arbejdernes internationale kampdag. En kampdag, men også en festdag. Find ud af hvad der sker i je‑ res by og snak om, hvordan I kan komme ud med et budskab på denne dag. Man kunne eventuelt lave ungdommens 1. Maj med de andre „røde“ partier, man kan skrive et skriv til lokalsprøjten om, hvordan arbejderkamp stadig er relevant og holde en tale om, hvordan ungdommen er et vigtigt fokus i arbejder‑ kampen til de arrangementer, fagbevægelsen og/ eller enhedslisten holder.

LANDSMØDE Et af SUF’s to stormøder. Ligger i foråret. Vi vælger en ledelse for det næste år. På landsmødet lægges der op til, at man diskuterer SUF’s politik, f.eks. ved at vedtage emnepolitiske udtalelser eller aktu‑ elle udtalelser. I skal i lokalgruppen så vidt muligt arbejde sammen med de andre lokalgrupper i re‑ gionen og holde 2 forstormøder. Ét efter I har fået 1‑månedsudsending og inden deadline for ting til

LOKALGRUPPER DER ER OG HAR VÆRET Alene kan lokalgrupper virke små, men sammen er vi stærke. Dette kort viser, hvor der har eksisteret lokalgrupper gennem SUF’s tid. Fra øst til vest og fra nord til syd har grupper af visionære unge formet kampen for en bedre verden.

14‑dagsudsendingen. Det andet forstormøde skal holdes mellem, man har fået 14‑dagsudsendingen og selve stormødet. Forstormøderne skal bruges til at diskutere de forslag, der er kommet og lave nye forslag eller ændringsforslag. HUSK at holde øje med deadline, og hvis I er i tvivl på nogen måde så husk at spørge jeres regionsrepræsentant eller en af de ansatte.

SOMMERLEJR Det er en uge i sommerferien, som bliver brugt på at blive klogere via oplæg osv. og en uge fuld af hygge.

Det foregår oftest i en hytte af en art, hvor man i løbet af dagen får oplæg og workshops. Om aftenen er der fester, digtoplæsninger, spil og andre sociale lege.

Det er en god mulighed for at møde SUF’ere fra an‑ dre dele af landet og høre om deres lokalgrupper, og hvordan de gør ting. Oplæggene giver en viden, man kan bruge til konkret aktivisme i en lokalgruppe.

Derudover er det bare pissesjovt og hyggeligt.

SKOLESTARTSKAMPAGNE Kampagnen kan laves på flere måder. Den måde, det har kørt på de sidste år, er, at man er kørt i biler fra København og Århus ud til de større provinsbyer, hvor folk fra lokalgruppen har hjulpet med at dele flyers ud på skoler. Det er normalt, at efter en som‑ merferie flytter nogle fra byen, starter på ny uddan‑ nelse, og der er måske nye på skolerne, der kunne tænke sig at være med. Lokalgrupperne kan så lave et opstartsmøde og lave en kampagne lokalt for at få folk med, så det er en form for opstart af lokalgrup‑ perne rundt i landet.

AKTIVITETSMØDET Et af SUF’s to stormøder. Ligger i Efteråret. Vi vælger en kasserer for det næste år. På aktivitetsmødet læg‑ ges der op til, at man diskuterer, hvad SUF skal det næste år, vi skal lave en arbejdsplan, et budget, og vi skal vælge en kasserer. I skal ligesom ved Landsmø‑ det sørge for at få afholdt forstormøder.

24 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

Albertslund Grenaa Høng Nørrebro Amager Grindsted‑Billund Kalundborg Odense Allerød‑Furesø Haderslev‑Aabenraa Kolding Odder Bjerringbro Helsingør København Sydvest Randers Brabrand Herning Køge Ribe Bornholm Hillerød Lillebælt Ringkøbing Brønshøj‑Vanløse Hjørring Lyngby‑Gladsaxe Roskilde Esbjerg Holbæk Mariagerfjord Rudersdal Fredericia Holstebro Nakskov Rønde Frederiksberg Horsens Nordvest Silkeborg SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG Frederikssund Husum Nordøst Skanderborg Faaborg Hvidovre Næstved Skive

ǀ

Slagelse Struer Svendborg Sydhavn Sydhavsøerne Sønderborg Tarm Thy‑Mors Tønder Viborg 25Århus Vest

HVEM TAGER

HVORDAN HÆNGER DET HELE SAMMEN? SUF er en demokratisk organisation med flad struktur. Det betyder, at vores stormø‑ der er vores højeste beslutningsmyndighed og herfra vælges 9 af de 23 ledelsesmed‑ lemmer. De sidste 14 vælges af regionerne som repræsentanter.

STORMØDE

BESLUTNINGERNE?

Stormødet er SUF’s højeste beslutningsmyndighed. Der afholdes to stormøder årligt, et landsmøde og et aktivitetsmøde.

Alle medlemmer af SUF kan deltage på stormøderne

I

SUF er medlemmerne dem, der tager beslutningerne. Dette gør vi på vores stormøder : Aktivitetsmødet og Landsmødet. På Aktivitetsmødet bestemmes der, hvad vi skal det næste år, vi laver budget og arbejdsplan. Derudover vælger vi også vores kas‑ serer, der er den der har styr på finanserne, og hvad der ellers kommer op. På landsmødet er fokuset at diskutere SUF’s politik og vælge en ledelse.

Derudover er medlemmerne også organiseret i vores lokalgrup‑ per. Lokalgrupperne har autonomi. Det betyder, at de kan lave alt det politik, de vil, så længe det ikke strider mod SUF’s Minimums‑ program. Derudover kan alle lokalgrupper i SUF få 3000 kr., de selv kan budgettere med (Se Økonomi).

Lokalgrupperne er samlet i regioner. Man kan bruge regionerne til at lave større aktioner. Det er også ofte i regionerne, at man holder forstormøder inden stormøderne. Det er også i regionerne, at man har en ledelsesrepræsentant, som er bindeleddet mellem lokalgrupperne og ledelsen. De skal tage ledelsens beslutninger ud til lokalgrupperne i dens region, så de ved, hvad der er sket på sidste ledelsesmøde, og hvad der skal ske på næste, så de kan reagere, hvis der er noget, de er uenige i. Derudover skal regions‑ repræsentanterne også tage det, der sker ude i lokalgrupperne og regionerne videre til ledelsen, da en ledelse er bedst, hvis de ved, hvad der sker i hele organisationen.

Ledelsen mødes cirka en gang om måneden, og de tager beslut‑ ninger for SUF mellem stormøderne. De skal følge de beslutnin‑ ger, der er taget på stormødet, f.eks. skal de sørge for, at arbejds‑ planen bliver til virkelighed, og at vi overholder budgettet. Imellem ledelsesmøderne har ledelsen nedsat en gruppe, der tager sig af de daglige henvendelser, og mindre økonomiske beslutninger, den hedder koordinationsgruppen, som forkortes koo.

Man kan være på ledelsesmailen og på den måde få koo‑refe‑ rater og ledelsesindkaldelser tilsendt. Derudover er der rejsere‑ fusion for en person fra hver lokalgruppe til hvert ledelsesmøde.

Hvis man gerne vil på ledelsesmailen, kan man kontakte orgsek@ ungdomsfront.dk.

LEDELSEN Ledelsen består i alt af 23 medlemmer Lokalgrupper har politisk autonomi inden for rammerne af stormødets beslutninger og organisationens minimumsprogram

Ledelsen nedsætter koordinationsgruppen ud af medlemmerne

KOORDINATIONSGRUPPEN

Hver region vælger repræsentanter til ledelsen. I alt vælges 14 ledelsesmedlemmer fra regionerne

Alle emnegrupper godkendes af ledelsen eller et stormøde og skal ved oprettelsen have godkendt mandataftale af en af disse organer

Alle organisatoriske grupper godkendes af ledelsen eller et stormøde

LOKALGRUPPER REGIONER ORGANISATORISKE GRUPPER EMNEGRUPPER

SEKRETARIATET 26 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

Sekretariatet bistår alle organer med organisatoriske opgaver.

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG sidder, ǀ 27 Det er på sekretariatet, at lokalgruppesekretæren når personen ikke er ude at besøge lokalgrupper

Bannerdrop af SUF Aarhus mod krigen i syrien i 2013.

SUF Svendborg laver aktion mod Mærsk i 2008.

28 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 29

DEN REVOLUTIONÆRES

OPSLAGSVÆRK A

bleisme : Diskrimination og undertrykkelse af per‑ soner med kroppe der har fysiske, psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser. aktuelle udtalelser : En af de to typer udtalelser, der står be‑ skrevet i SUF’s vedtægter. Man kan stille aktuelle udtagelser til stormøderne. De handler som oftest om en situation eller et emne, der er aktuel og har nogle pointer, der handler om konkrete ting. Det er udtalelser, der kun varer et år, netop fordi de forholder sig mere konkret til nutiden end emnepolitiske udtalelser.

Allieret : En, der ikke bliver ramt af en undertrykkelse, men stadig kæmper imod undertrykkelsen.

F.eks. en mandlig feminist eller en hvid antiracist.

Anarkisme : (gr. An = ingen/intet Archos = styre) Revolutionær, anti-autoritær strømning, der er orienteret mod, at staten og andre hierarkiske strukturer skal bekæmpes og nedlægges.

Mener ikke, at staten kan bruges som et redskab til samfundsom‑ væltning. Anarkister organiserer sig oftest decentralt og uhierar‑ kisk, da de ikke mener, at nogen bør være hævet over andre.

Anarko-syndikalisme : Anar‑ kistisk variation, der mener, at det er arbejdernes organisati‑ oner såsom fagforeninger, der

står centralt i den revolutionære kamp.

APK, Arbejderpartiet Kommunisterne : Meget sekterisk kommunistisk gruppe, der kan betegnes som stalinister.

Arbejderbevægelsen : Opstod i midten af 1800-tallet, da in‑ dustrialiseringen begyndte. De første arbejdere organiserede sig i fagforeninger og senere i socialdemokratiske partier (1880’erne). I kølvandet på 1. verdenskrig deles arbejderbe‑ vægelsen mellem revolutionære (anarkister og kommunister) og reformister (socialdemokrater).

I dag dækker begrebet over de forskellige fagforeninger, par‑ tier, oplysningsforbund og blade/ aviser, der tager udgangspunkt i arbejderbefolkningen.

Amin, Samir : Egyptisk marxist, der er en såkaldt afhængigheds‑ teoretiker. Amin analyserede imperialismens udvikling efter 2. verdenskrig. Ophavsmand til center/periferi-teorien.

AFA, Anti-Fascistisk Aktion : Autonom gruppe primært i Kø‑ benhavn, hvis hovedaktivitet er kampen mod racisme, fascisme og fremmedhad, men begræn‑ ser sig ikke til de emner. Har eksisteret siden 1991/92.

Avanti : Kampråb, der betyder fremad på italiensk. SUF’s eks‑ terne blad hedder også Avanti.

B

akunin, Mikhail : En af anarkismens grundlæg‑ gere i 1800-tallet. Aktiv i Pariserkommunen og uenig med Karl Marx i forbindelse med 1.

Internationale.

Biseksuel : Person, som er seksuelt, romantisk og/eller fø‑ lelsesmæssigt tiltrukket af per‑ soner af mere end ét køn – ikke nødvendigvis på samme måde, på samme tid eller i samme grad Bourgeoisi eller borgerskabet : Også kaldet burgøjsere. Over‑ klassen som ejer fabrikkerne, tjener profitten og forvalter overskuddet, som arbejderne har skabt. Ellers arbejder de ikke (groft sagt), for det har de andre til. Et eksempel er Mærsk-Mckinney Møller.

Bolsjevikker : Flertallet i det revolutionære socialdemokrati i Rusland. Navnet betyder fler‑ tal og henviser til flertallet på kongressen i 1904. Mindretallet kaldtes mensjevikker. Lenin til‑ hørte bolsjevikkerne. Bolsjevik‑ kerne erklærede sig senere også for kommunister.

Bureaukrat : Ordet bureaukrat kommer fra partiapparatet i de tidligere „kommunistpartier“ i Østeuropa. Siden er ordet blevet brugt i mange organisationer som betegnelse for folk, der la‑ ver papirarbejde. Ordet bruges ofte i en lidt nedladende tone på venstrefløjen.

30 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

Et forslag fra regeringen om skattelettelser til de rige var blevet omtalt som en „gulerod“ til at skabe arbejdspladser.

SUF reagerede med en ironisk aktion, hvor der blev hældt en trailer med gulerødder ud foran Dansk Industri. „Her har I en gulerod og lad os så bevare vores velfærd“ lød budskabet. Der stod „gulerødder til overklassen“ på banneret.

Blekingegadebanden : Lille gruppe på venstrefløjen kendt for røverier, hvor overskuddet gik til Folkefronten til Palæ‑ stinas Befrielse (PFLP). De mente, at den danske arbejder‑ klasse nød godt af det imperi‑ alistiske system og derfor ikke havde en objektiv interesse i at kæmpe for socialismen. Af den grund mente gruppen, at den socialistiske omvæltning måtte starte i den 3. verden. Gruppen er en udspringer af Kommuni‑ stisk Arbejdskreds/Manifest in‑ spireret af teoretikeren Gottfred Appel.

Borgerlig : Et skældsord, der bli‑ ver brugt om folk, der forsvarer det nuværende samfund og der‑

ved den kapitalistiske verdensor‑ den. Det bliver også bare brugt som en generel betegnelse om folk på højrefløjen.

BoB, Blomster og Barrikader : SUF’s medlemsblad, der bliver sendt ud til alle medlemmer.

Hvis du har noget indhold, du gerne vil have med, eller du gerne vil hjælpe til med at lave bladet, kan du sende en mail til bob@ungdomsfront.dk.

C

entrisme : Socialistisk strømning, der vakler mellem revolutionære og reformistiske standpunkter. Ofte brugt som skældsord på ven‑ strefløjen af dem, som opfatter sig som rigtige revolutionære.

Che Guevara, Ernesto : Ar‑ gentinsk læge og revolutionær marxist, som i 1950’erne mødte Fidel Castro i Mexico. Sammen dannede de i Cuba en guerilla, som i 1959 sejrede og smed yankee’erne hjem. Che fortsatte med guerilla-kampe i bl.a.

Centralafrika, indtil han blev dræbt i 1967 i Bolivia. Hans liv og teorier har inspireret mange andre guerillaorganisationer i den 3. verden (se også gue‑ rilla).

Ciskønnet : Det modsatte af transkønnet. Ciskønnet er en person, hvor det køn, personen identificerer sig med, er det samme, som det blev tildelt ved fødslen.

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 31

D

ansk Metal : Fagforenin‑ gen for faglærte smede.

Typisk de højest lønnede faglærte arbejdere, bl.a. fordi de er en af de stærkeste fagforenin‑ ger. METALs top har altid haft ry for at bestå af pampere. På mange punkter udgør fagforbun‑ det den yderste højrefløj i social‑ demokratiet. Lokalt findes der dog, bl.a. i København, en række progressive METAL-afdelinger.

Demokratisk Centralisme : Mange marxisters, bl.a. Lenins, foretrukne måde at organisere sig på. Først tages der en demo‑ kratisk debat og beslutning, her‑ efter centraliseres holdningen og slutteligt føres den ud i livet af alle medlemmer i fællesskab.

DSE : Danske SkoleElever. Er Danmarks primære organisering for grundskoleelever. Organisa‑ tionen er kendt for i høj grad at være voksenstyret.

fløjspolitikere vil smide soma‑ liere ud med faldskærm, mens almindelige blokadevagter fra SiD (tidligere fagforening) kaldes ekstremister.

DSF : Danske Studerendes Fæl‑ lesråd. En landsorganisation,

Engels, Friedrich : Marx’ gode ven og ideologiske bon-kam‑ merat. Levede lidt længere, men fik skrevet lidt mindre end Marx. Fremhæves som en af den moderne socialismes grundlæg‑ gere.

DSU : Danmarks Socialdemokra‑ tiske Ungdom. Dannet i starten af 1900-tallet. Socialdemokratiets ungdomsorganisation har mange penge og få aktivister.

DKU : Danmark Kommunistiske Ungdom. Dannet i 1920 efter Socialistisk Ungdomsforbunds (SUF) brud med Socialdemo‑ kratiet og nedlagt i maj 1990, hvorefter DKU’erne er gået i alle retninger. Nogle er blevet med‑ lemmer af Rebel, andre har star‑ tet egne virksomheder som f.eks.

De Grønne Bude i København.

DKP : Danmarks Kommunistiske Parti. Dannet 1918/19. Revolu‑ tionært parti, der dog hurtigt fulgte Sovjetunionen og det se‑ nere DDR i tykt og tyndt. Var et stort parti i 1950’erne-80’erne indtil Murens fald.

DKP-ML : Danmarks Kommuni‑ stiske Parti – Marxister/Lenini‑ ster. Dannet i 1978. Støttede det „socialistiske“ Albanien og dets leder (diktator) Enver Hoxha indtil den såkaldte „kontrarevolution“ i 1991. De ideologiske rødder fin‑ des efter eget udsagn hos Marx, Engels, Lenin og Stalin. Tog i 1992/93 initiativet til dannelsen af Rød Ungdom. Man plejer at defi‑ nere DKP-ML som „stalinister“.

SUF Nørrebro gør Folkets Park flot og ren. Parken og dertilhørende Folkets Hus har i mange år været hjemsted for aktivisme og lokalt oprør.

Diktatur : Er den totale mangel på demokrati f.eks. i Chile un‑ der Pinochet eller Burma i dag.

Diktaturer er ofte kapitalistiske, men også såkaldte socialistiske lande har været diktaturer.

DGS : Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Er dem, der organiserer gymnasieelever.

Svarer lidt til en fagforening for gymnasieelever. Mange SUF’ere og SFU’ere er aktive her. Kon‑ takt : www.dgs-net.dk.

Dogmatisme : Filosofi opbygget på læresætninger. En dogma‑ tiker er en person, der lærer sætninger udenad, uden at de nødvendigvis har noget med vir‑ keligheden at gøre.

der repræsenterer ca. 165.000 studerende over hele landet.

DSF’s 16 medlemsorganisa‑ tioner består af uafhængige studenterråd og studenterorga‑ nisationer primært ved længere videregående uddannelsesinsti‑ tutioner. Kontakt : dsf@dsfnet.dk.

E

kstremisme : Ord, der i forskellige sammenhænge benyttes negativt. Pressen og de borgerlige politikere kal‑ der os „ekstremister“. Bruges ellers om de yderste fløje (højre og venstre), der fornægter parla‑ mentarisk arbejde og/eller som bruger terroristiske metoder.

Begrebet er dog noget intetsi‑ gende. F.eks. betegnes det ikke som ekstremisme, når højre‑

32 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

Enhedsfrontsstrategi : Er en måde for revolutionære sociali‑ ster at samarbejde med resten af venstrefløjen på. Selvom SF og Socialdemokraterne tradi‑ tionelt er venstreorienterede, og dermed ofte vil arbejde for sager, som er gavnlige for al‑ mindelige mennesker, (f.eks. er det socialdemokraterne, der har opbygget vores velfærds‑ stat, som arbejderklassen nyder ganske godt af), men de er ikke revolutionære, og vil derfor ikke gå lige så langt, som vi i SUF vil. Det skal dog ikke forhindre os i at samarbejde med dem om de ting, vi trods alt er enige om. Det giver altid mere styrke at være flere, der står sammen om en sag. Et eksempel på en‑ hedsfrontsstrategi er Genstart Danmark, hvor SUF sammen med SFU, DSU og den unge fagbevægelse kæmpede mod VKO-regeringens (2001-2011) velfærdsforringelser.

Enhedsfrontsstrategi virker ofte rigtig godt, og det er også noget, man kan bruge helt lokalt f.eks. ved at lave en aktion sam‑ men med de lokale afdelinger af SFU og DSU. Enhedslisten : Dannet i 1989 af partierne VS, SAP og senere

DKP. I 1991 tilsluttede KAP sig. I dag har partierne ingen særsta‑ tus. Det største danske venstre‑ fløjsparti.

Entrisme : Strategi, hvor revolu‑ tionære går ind i reformistiske organisationer f.eks. socialde‑ mokratiet for at vinde flertal eller rive et stort mindretal med sig. Har været anvendt af en række trotskister.

Emnepolitisk udtalelse : En af de to typer udtalelser, der står beskrevet i SUF’s vedtægter.

Man kan stille en emnepolitisk udtagelse til stormøderne. Det er en udtagelse, der siger noget generelt om et emne og vil blive stående indtil, et stormøde igen tager den op.

Elev og studenterbevægelsen, ESB : En samlet betegnelse for de organisationer, der repræ‑ senterer mennesker, der går på en uddannelse i Danmark.

F

agforening : Afdeling, hvor arbejdere organiseres lokalt eller efter branche f.eks. murere.

Faglig og uddannelsespolitisk sekretær : Deltidsansat i Socia‑ listisk UngdomsFront. Personen er ansat til at hjælpe til på de to områder.

FOA : Fagforening for nogle af dem, der er offentligt ansatte.

Fascisme : Den klassiske fa‑ scisme er en politisk variation af kapitalismen. Her afskaffes det parlamentariske demokrati, mens den private ejendomsret bevares. Fagforeninger og andre af venstrefløjens organisationer

forbydes, og der skabes en ind‑ gribende stat med en glorificeret leder. Fascismen bygger på op‑ fattelsen af, at der ikke er mod‑ sætninger mellem klasserne, modsat den socialistiske opfat‑ telse. De ideologiske forbilleder er bl.a. Hitler, Mussolini, men kendes også fra diktaturer fra den 3. Verden f.eks. Marcos på Filippinerne.

Feudalisme : Samfund, hvor jorden ofte ejes af herremænd (godsejere), men hvor værdierne skabes af bønder. Bønderne ejer enten små jordlodder eller er daglejere. De modtager ikke udbyttet af deres arbejde, som tilfalder godsejerne, kongen og i visse tilfælde kirken (tien‑ de-skat).

Feminisme : Kampen for køn‑ nenes ligestilling og -ret. Den klassiske socialistiske femi‑ nisme mente (mener stadig), at en socialistisk omvæltning er nødvendig for at sikre ligestil‑ ling og frigørelse for kvinden, deraf kommer sloganet „Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvinde‑ kamp“. Rødstrømpebevægelsen var feministisk. Blandt de første feminister var blandt andre rus‑ seren Allexandra Kollentaj og ty‑ skeren Clara Zetkin. Radikal-fe‑ minismen tager i højere grad udgangspunkt i modsætningen mellem mand og kvinde end i klassemodsætningerne (f.eks. gruppen Vagina Dentata). Femi‑ nismen har kritiseret venstreflø‑ jen for at være mandsdomineret og bærere af den patriarkalske arv.

Fraktion : Mindretal inden for en organisation, som er uenige med

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 33

hovedlinjen. De vælger dog at blive inden for organisationen i håb om at forandre den.

G

oldmann, Emma : Rus‑ sisk-amerikansk anarkist, som efter den russiske revolution i 1917 kom i opposi‑ tion til både Lenin, Trotskij og det senere stalinistiske statsap‑ parat. Har skrevet en biografi, som det anbefales at læse, hvis man ønsker indblik i den tidlige amerikanske fagbevægelse og den anarkistiske kritik af den russiske revolution.

Gramsci, Antonio : Leder af det italienske kommunistparti. Døde efter ophold i Mussolinis fange‑ kældre. Teoretiker med vigtige teorier om magt/modmagt. En stor del af hans forfatterskab blev skrevet på toiletruller, mens han var i fangenskab.

Guerilla : Betyder „den lille krig“ – undergrundshær. Princippet i guerillakrig er at angribe, når man er stærk nok til at vinde og trække sig tilbage, når man er for svag. Traditionelt har gu‑ erillakrig været ført i feudale samfund i den 3. verden, hvor en alliance med bønderne altid har været et centralt spørgs‑ mål. Både Mao og Che Guevara har skrevet en del om gueril‑ lakrigsførelse. I 1960’erne op‑ stod by-guerillaen i lande som Uruguay og Brasilien, hvilket uden held blev forsøgt overført i 1970’erne til Tyskland (Rote Ar‑ mee Fraktion) og Italien (Brigade Rosse). I dag er bekæmpelsen af guerillaen meget avanceret, bl.a. har USA udviklet en række bekæmpelsesmetoder. Enkelte lande i Europa har i dag gueril‑ laer, der kæmper for national

selvstændighed bl.a. ETA i Ba‑ skerlandet og IRA i Nordirland.

Andre store guerillabevægelser i verden er PKK i Kurdistan, FARC/ELN i Colombia og EZLN (Zapatisterne) i Chiapas (Me‑ xico).

Herskerteknikker : Måder indi‑ rekte og direkte at undertrykke og ydmyge modstandere på i diskussioner. Teknikkerne defi‑ neres som strategier for social manipulation, som en domi‑ nerende gruppe benytter for at fastholde en vis position i et alle‑ rede etableret hierarki.

Homofobi : Had/angst for bøsser og lesbiske.

HK : En af de største fagforenin‑ ger i Danmark. Organiserer de fleste i handels- og kontorsekto‑ ren m.m. Er en del af LO.

I

ndividualisme : Det modsatte af kollektivisme. Opfattelse, der tager sit udgangspunkt i menneskers forskellighed frem for enshed. Opfattelsen af indivi‑ det og dets rolle er ofte forskel‑ ligt hos marxister og anarkister.

Internationale : En socialistisk kampsang fra 1871. Også nav‑ net på en international organi‑ sation/sammenslutning, hvor socialister fra forskellige lande har organiseret sig på tværs af grænserne. Det danske social‑ demokrati var ved sin begyn‑ delse med i 1. Internationale, som senere blev splittet pga. intern stridighed mellem Marx og Bakunin. 2. Internationale led sit nederlag ved 1. Ver‑ denskrig, hvor den daværende højrefløj i en række europæiske socialdemokratier støttede

den imperialistiske krig. Før 1. verdenskrig var kampen mod militarismen en central del af 1. Internationales arbejde. 3.

Internationale (senere Komin‑ tern, også kaldet Kommunistisk Internationale) blev dannet ved 1. Verdenskrigs slutning og be‑ stod primært af revolutionære kommunistiske partier i Europa.

I løbet af 1920’erne blev Komin‑ tern i stigende grad styret fra Moskva. Som reaktion på det stalinistiske bureaukrati og en række politiske uenigheder med de daværende kommunistpartier dannede Trotskij m.fl. i 1938 4.

Internationale (trotskisterne), som eksisterer i dag. SAP er den danske sektion af 4. Internati‑ onale. For mere info tjek : www. leksikon.org, hvor der er gode og overskuelige forklaringer på de forskellige internationaler.

Imperialisme : Imperialismen udvikles, når kapitalen i et land får kontrol over andre landes produktionsliv og udbreder den kapitalistiske produktionsmåde.

Imperialismen kan siges at være kapitalismen som et interna‑ tionalt system. Imperialisme anvendes også i en bredere forstand om alle de former for ekspansion, som en nationalstat foretager ud over egne grænser med den hensigt at opnå poli‑ tisk, militær og/eller økonomisk kontrol over området. Når det gælder politisk, kulturel og/eller religiøs ekspansion kaldes det kulturimperialisme.

Internationalt Forum, IF : An‑ ti-imperialistisk solidaritetsor‑ ganisation. Har eksisteret siden 1970 og har primært arbejdet med befrielses- og folkelige bevægelser i den 3. verden. Bor

34 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

Kollantaj, Allexandra : Russisk revolutionær bolsjevik, der efter revolutionen kom i opposition til stalinisterne. Var en af de første socialistiske feminister.

i Solidaritetshuset og udgiver tidsskriftet GAIA. IF har både lo‑ kal- og landegrupper.

Internationale Socialister, IS : Dannet i 1983-84 af trotskistiske udbrydere af VS. Er idag små. De udgiver et tidsskrift. Har ry for at være sekteriske, men politisk er de klare anti-stalinister.

Intersektionalitet : Skærings‑ punkter mellem forskellige un‑ dertrykte grupper eller diverse undertrykkelsesfomer. Hvis man bliver ramt af flere forskellige undertrykkelsesformer på en gang, bliver man ramt anderle‑ des og mere, end folk der kun bliver ramt af den ene form for undertrykkelse. F.eks. er black feminism et opgør med både sexisme og racisme på samme tid.

J

yllandssekretær : Ansat i Socialistisk UngdomsFront.

Personen har samme an‑ svar for lokalgrupper som lokal‑ gruppesekretæren, men bare kun for de jyske lokalgrupper.

Hvis man har spørgsmål eller andet, kan man tage fat i per‑ sonen, der gerne hjælper med oplæg, bankkonto, aktionsideer, eller andet, I sidder med og ikke lige ved, hvad man gør med.

K

ommunisme : Grundlæg‑ gende betegner kom‑ munisme de teorier og bevægelser, der går ind for 1) at afskaffe privat ejendomsret og det samfundssystem, der bygger på denne (kapitalismen), 2) at endemålet er et klasseløst samfund baseret på en fælles og demokratisk kontrol med ejen‑ dom, produktion og fordeling af produktionsudbyttet, 3) at disse

SUF Herning laver aktion i 2010 mod skattesvindel.

mål kun kan opnås ved, at en organiseret arbejderklasse over‑ tager kontrollen med samfundet gennem en revolutionær proces, og 4) at denne proces kræver en politisk organisering (altså et parti), der konsekvent forsvarer hele arbejderklassens fælles interesser.

Kommunistisk Parti, KP : Et parti i Danmark, hvis hovedfokus er at lave og udgive Dagbladet Arbejderen.

Kommunistisk Parti i Danmark, KPiD : Småsekterisk kommu‑ nistgruppe i Danmark. Er meget lille.

Kommunistisk Arbejder Parti, KAP : Et nu nedlagt maoistisk parti, hvis medlemmer er med i Enhedslisten.

Kropotkin, Pjotr Aleksejevitj : En af anarkismens ideologiske frontfigurer. Var stærkt kritisk overfor bolsjevikkerne under og efter den russiske revolution i 1917, men støttede dog en revo‑ lution.

Kontrarevolution : Ofte når det er lykkedes venstrefløjen at sætte borgerskabet af pinden, iværksætter borgerskabet – ofte med international hjælp – en kontrarevolution. I 1917 hjalp England, Frankrig og USA (de hvide hære) i kampen mod den nyetablerede russiske sovietstat.

I 1973 hjalp CIA med et kup mod den demokratisk valgte socialist Salvador Allende i Chile, hvilket skabte et 20 års langt diktatur under Pinochet.

Koo, Koordinationsgruppe : En gruppe under ledelsen, der står for de daglige henvendelser og ansøgninger. Hvis du gerne vil i kontakt med koo, skal du skrive til koo@ungdomsfront.

KAD, Kvindeligt Arbejder Forbund : Fagforening, der organi‑ serede kvinder primært inden for rengørings- og servicebran‑ chen, industri, mejeribranchen, vaskerier og omsorgshjælpere.

Oprettet i 1901 og fusionerede med SID i 2005, der senere blev til 3F. Klasse : En klasse bestemmes ifølge den traditionelle marx‑ isme ud fra ens forhold til pro‑ duktionsmidlerne i samfundet.

Er dit liv afhængigt af, at du arbejder, så tilhører du arbej‑ derklassen. Er dine indtægter udelukkende baseret på at eje arbejdspladser, tilhører du ka‑ pitalistklassen (dette er to af de klasser, Marx selv peger på).

Andre ny-marxister har ændret

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 35

begrebet, så klassetilhørsforhol‑ det ikke kun bestemmes af dit forhold til produktionsmidlerne.

At undersøge hvilke klasser der har interesse i at lave samfun‑ det om, hvem der tilhører hvilke klasser, og praktisk kendskab fra dagligdagen til de forskellige klassers handlinger, det kaldes klasseanalyse.

Klassekamp : Den aktuelle modsætning mellem klasserne (arbejderklasse> <kapita‑ listklasse) er iflg. marxistisk analyse drivkraften i samfundets forandring. Det politiske land‑ skab bestemmes således af den aktuelle situation i klassekam‑ pen. En borgerlig offensiv i klas‑ sekampen kan f.eks. føre til, at der gives mere til de rige og ta‑ ges fra de fattige. Modsat kan en offensiv fra arbejderklassen og dens allierede medføre, at staten bruger flere penge på sygehuse, eller at arbejdstiden sættes ned.

Kapitalisme : Samfund, hvor fabrikker og maskiner er i pri‑ vateje. Ejeren er kapitalisten.

Samfundets værdier skabes af arbejderne. Arbejdernes løn svarer ikke til værdien af deres arbejde. Overskuddet (også kal‑ det merværdien) får kapitalisten uden at lave noget. Kapitalismen brød for alvor igennem i slutnin‑ gen af 1800-tallet og er i dag den dominerende samfundsstruktur i verden.

Kronstadt : Ø udenfor Skt. Peter‑ borg i Rusland, hvor matroserne i 1921 gjorde oprør. De krævede, at rådsdemokratiet skulle fun‑ gere, som det var blevet lovet i 1917. De blev dog mødt af den sovjetiske hær under ledelse af Trotskij. Flere blev dræbt, og

Trotskij erkendte senere, at der var begået en fejl. Kronstadt markerer for mange marxister og anarkister tidspunktet, hvor den russiske revolution for alvor røg af sporet. Især for anarkister er mindet om Kronstadt vigtigt, da dette var et af de steder i historien, hvor kommunisterne for alvor gik ind og dræbte anar‑ kister.

L

uxemburg, Rosa : Polsk kommunist, der dog til‑ bragte mest tid i Tyskland.

Her udgjorde hun sammen med bl.a. Karl Liebknecht venstreflø‑ jen i det tyske socialdemokrati.

Allerede i 1898 ledte hun an i en diskussion mod reformisterne (bl.a. Bernstein), og senere havde hun også en del kontro‑ verser med Lenin. Hun var aktiv under den tyske revolution i 1918-19 og blev sammen med Liebknecht dræbt på socialde‑ mokratisk ordre i januar 1919.

Hvert år demonstreres der i Tyskland til minde om hende og Liebknecht.

Lenin, Vladimir Ilitj : Russisk re‑ volutionær bolsjevik. I 1904 ledte han opgøret mod den reformi‑ stiske fløj i det russiske social‑ demokrati (mensjevikkerne), og han skrev en række væsentlige værker. Væsentlige træk ved Lenin var hans ideer til opbyg‑ ningen af det revolutionære parti (med demokratisk centralisme), hans kamp mod zar-regimet, hans analyse af den kapitalisti‑ ske stat, samt hans analyse af imperialismen. Mange mener Lenin gik hårdt til værks både i ord og metoder mod sine po‑ litiske modstandere, og han er derfor stadig omdiskuteret på venstrefløjen.

Liebkneckt, Karl : Tysk kom‑ munist og agitator. Blev dræbt sammen med Rosa Luxemburg i 1919.

LO, LandsOrganisationen : En paraplyorganisation for nogle fagforeninger. Her samles en række af de store fagforbund bl.a. 3F og HK. LOE : Elevorganisation, som blev splittet i midtfirserne, men som var den gamle „røde“ organisa‑ tion for folkeskoleelever. Nedlagt i 1990.

Lokalgruppesekretær : Fuld‑ tidsansat i Socialistisk Ung‑ domsFront. Personens ar‑ bejdsplads er på sekretariatet i København, men kommer også ud i landet til lokalgrupperne.

Personens opgave er at støtte lokalgrupper og emnegrupper i deres arbejde. Lokalgruppese‑ kretæren kan kontaktes på lok‑ sek@ungdomsfront.dk.

LS, Libertære Socialister : Var en organisation for anarkister herunder især syndikalister. Har nedlagt sig selv.

LLO : Lærlinge og Ungarbejder‑ nes Landsorganisation. Startet i midt 70’erne og nedlagt i slut‑ ningen af 80’erne.

M

arx, Karl : Tysk socialist og samfundsfilosof. Han kaldes den „videnska‑ belige socialismes fader“. Han analyserede kapitalismen, som endnu var noget nyt, mens han levede. Skrev sammen med Engels en række værker, hvor „Det Kommunistiske Manifest“ fra 1848 og „Kapitalen“ er de vigtigste (i hvert fald de mest

36 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

berømte). Marx var desuden med til at danne 1. Internatio‑ nale, hvor han ragede uklar med anarkisterne bl.a. Bakunin. Marx er udgangspunktet for mange socialister og alt efter forgre‑ ning, findes der mange fortolk‑ ninger af ham. Det skal dog nævnes, at han selv var imod, at man kaldte sig marxist, da han ikke så sig selv som grundlæg‑ ger af en ideologi, men nærmere som kritiker/filosof.

Mao, Tse Tung : Leder af det kinesiske kommunistparti fra tyverne og formelt set til midten af tresserne. Maoismen tager udgangspunkt i, at revolutionen skal starte på landet og „ind‑ kapsle byerne ved at afskære dem fra landet“. Bønderne udgør derfor centrum for den revolutionære bevægelse. Maos idéer tager udgangspunkt i Kina i første halvdel af det 20. århundrede, hvor landet endnu var et feudalt samfund. Mao er kendt for sine militære strate‑ gier. Kritikkerne af maoismen og den kinesiske kommunisme hævder, at samfundet i høj grad var dogmatisk/religiøst og sty‑ ret af staten/partiet oppefra og nedefter og derfor ikke demo‑ kratisk opbygget. Nymaoister udgør i dag en vis styrke på ver‑ densplan, bl.a. den terroristiske guerillabevægelse Sendero Lu‑ minoso (Lysende Sti) i Peru, som ikke går af vejen for massakrer mod civilbefolkningen.

Minimumsprogram : De princip‑ per, man skal være enig i for at være medlem af SUF. Man kan finde minimumsprogrammet på SUF’s hjemmeside. For at ændre i programmet skal man stille forslag til stormødet.

Mindegade : SUF og Enhedsli‑ sten Århus’ lokaler. Her kan man også holde møde som f.eks. em‑ negruppe eller lokalgruppe.

N

ational-socialisme, kort kaldet nazisme : Fasci‑ stisk ideologi opstået i 1920’erne i Tyskland med Hitler i spidsen. Kendetegnet ved at være stærkt racistisk (jøde‑ fjendsk) og anti-kommunistisk.

Nazismen indebærer ligesom fascismen ikke et opgør med

derkonflikt i Danmark i 30’erne, hvor militæret blev sat ind.

Non-binær : At definere sig som andet end mand og kvinde.

O

pportunisme : At gøre, hvad der er belejligt, og ikke nødvendigvis er det bedste eller mest korrekte at gøre. Den nemme og populære løsning. Bruges ofte til at kriti‑ sere politikkere for ikke at stå ved deres udsagn.

Til Pride i 2017 lavede SUF Aarhus en menneskemur omkring DF’s bod for at vise, at deres hadske budskaber ikke fandt hjemme til Pride og for at skærme byen mod deres racisme.

kapitalismen, men er nærmere en variation af kapitalismen i en tilspidset krisesituation. Da Hit‑ ler kom til magten i 1933 skete det i en alliance med den tyske storkapital (Siemens, Krupps og Höechst). Disse selskaber kom styrket ud af krigen med solide overskud.

Nakskov’31 : Refererer til 1. maj i 1931, hvor militær fra Vordingborg Kasserne blev sat ind mod arbej‑ dere i Nakskov. Den eneste arbej‑

Oligarki : Fåtalsstyre. Ikke-de‑ mokratisk styreform, hvor en lille elite styrer et land.

Organisationssekretær : Fuld‑ tidsansat i Socialistisk Ungdoms‑ Front. Personen har arbejds‑ plads på sekretariatet og står for en masse praktiske ting såsom stormøderne, vores ansøgning til DUF, sende mails videre til de rigtige grupper osv. Organisati‑ onssekretæren kan kontaktes på orgsek@ungdomsfront.dk.

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 37

P

amper : Ledere i fagbe‑ vægelsen, som udnytter deres stilling til at få eks‑ tra høje lønninger og aflønnede bijob. De bliver pampere, når de i kraft af mulighederne for høj løn og bijob glemmer, at de er valgt ind i fagforeningen for at varetage medlemmers tarv.

Parlamentarisme : Borgerligt demokrati. Vi får lov at stemme og vælge politikere, men reelt set styres og planlægges sam‑ fundet ikke demokratisk. Histo‑ risk er der en konflikt blandt revolutionære socialister om, hvorvidt man skal deltage i det parlamentariske system for at bruge det som „talerstol i fjen‑ dens lejr“. Anarkister har altid været modstandere af revolutio‑ næres brug af parlamentariske forsamlinger, mens marxister ofte har brugt denne mulighed som f.eks. Enhedslisten.

Patriarkat : En social struktur, hvor mænd er dominerende, og hvor kvinder og nonbinære bliver undertrykt. Hele vores samfund er patriarkalsk, så selvom man er feminist og kritiserer struktu‑ ren, er man stadig en del af det samfund og derfor også en del af strukturen.

Pia Kjærsgaard eller Preben Møller Hansen (Fælles Kurs).

Kendetegnende er manglen på en helhedsopfattelse, og en po‑ litik der ikke hænger sammen. I stedet køres der på enkeltsagers masseappel.

Proletariatets diktatur : Marxistisk begreb, der omhand‑ ler en periode umiddelbart efter en revolution, hvor arbejder‑ klassen og allierede har taget magten. I en sådan situation vil kapitalens diktatur blive afløst af proletariatets diktatur, og de tidli‑ gere udbyttere vil for en kort peri‑ ode blive undertrykt, om nødven‑ digt med væbnet magt, så de ikke rejser sig til en kontrarevolution.

Begrebet har været kritiseret af bl.a. anarkister, der påpeger, at diktaturet bliver et permanent undertrykkelses­apparat i hæn‑ derne på en lille elite og derved ikke åbner op for en demokratise‑ ringsproces af samfundet.

Polyamori : Den modsatte sam‑ livsform af monogami. I poly‑ amorøse forhold kan parterne aftale, at man kan have flere seksuelle og/eller romantiske forhold på samme tid.

Pronomen/stedord : Gramma‑ tisk er det de ord, du bruger i stedet for navn i en sætning, som f.eks. „Kim ser en kat“ bliver til : „Han ser en kat”, hvis Kim identificerer sig som mand; „Hun ser en kat”, hvis kim iden‑ tificerer sig som kvinde; og „de/ hen ser en kat”, hvis Kim iden‑ tificerer sig som nonbinær. Man kan ikke se på folk, hvilket køn de identificerer sig som, derfor er det god praksis at sige det i navnerunder osv., så man kan bruge det rigtige pronomen.

Bøjning af typiske pronomener : „han, ham, hans”; „hun, hende, hendes”; „hen, hen, hens”; og „de, dem, deres”.

Populisme : Leflen for folke‑ stemningen. Typisk populist er

Privilegium : Ret eller fordel, der er givet til nogle personer

Pragmatisme : Tænken og hand‑ len for at opnå praktisk nytte og resultater her og nu.

og ikke til andre. Disse fordele behøver ikke at være juridiske rettigheder, men opstår som for‑ dele for den enkelte person eller gruppe i forbindelse med andre personers eller gruppers under‑ trykkelse. Dette gør privilegier meget svære at få øje på, og for mange forbliver de usete eller uerkendte.

Q

ueer : Begreb eller beteg‑ nelse både om en tilgang til køn og seksualitet, og om en person.

Queer kan være en tilgang til køn og seksualitet, der definerer sig i opposition til den herskende kønsforståelse (at der kun er to køn), og som stiller spørgsmåls‑ tegn ved den. Queer kan også beskrive en person, der mod‑ sætter sig forventningen om, at alle er enten mand eller kvinde og hetroseksuelle. Nogle que‑ er-personer kan eller vil ikke de‑ finere sig i relation til kønsiden‑ titet eller seksuel orientering.

Queer-teori er et opgør med den binære kønsforståelse og kaldes også non-binær kønsfor‑ ståelse. Inden for denne model anses køn som mere og andet end udelukkende mandligt og kvindeligt; en non-binær person er en, der identificerer sig som begge, hverken-eller eller noget mellem de to.

SUF Hellerup demonstrerer gennem de fine kvarterer mod rigmandsghettoer.

køn og seksuel identitet histo‑ risk er blevet og bliver fremstil‑ let og defineret gennem sproget og kulturen og dermed, hvordan de kønnede og seksuelle kate‑ gorier, vi kender i dag, er blevet udformede. Det centrale omdrej‑ ningspunkt inden for queer-teori er, at køn er noget, man „gør“ og ikke noget, man „er”.

R

adikal : Yderliggående.

Ofte er radikalt venstre‑ orienterede lig det yderste venstre (autonome/anarkister).

Vendingen „radikale forandrin‑ ger“ hentyder til store, tilbunds‑ gående forandringer i mod‑ sætning til små reformistiske lappeløsninger.

Queerfeminisme : En kombina‑ tion af queerteori og feminisme.

Queerfeminisme fokuserer på både kønnets og seksualitetens status som social konstruktion og kritiserer patriarkalske og heteronormative samfundsnor‑ mer og -strukturer.

Reaktionær : Det modsatte af progressiv. Hentyder til de kræf‑ ter, der vil bevare det bestående samfund og ikke er interesse‑ rede i nytænkning og radikale forandringer i socialistisk ret‑ ning.

Queerteori : Den udforsker og forholder sig kritisk til, hvordan

Rebel – Revolutionære Unge Socialister : Rebel var centrale

38 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

i stiftelsen af Socialistisk Ung‑ domsFront. Rebel blev dannet i september 1992 på et træf i Århus. Forud for det var der sket en del på den danske venstrefløj.

Danmarks Kommunistiske Ung‑ dom (DKU) var blevet nedlagt, Venstresocialistisk Ungdom (VSU) besluttede at nedlægge sig selv pga. for få aktiviteter og ønsket om at lave en bredere organisation. En del faglige ung‑ domsorganisationer, som f.eks.

Faglig Ungdom, havde også måttet dreje nøglen om. Samti‑ dig var en række græsrodsbe‑ vægelser som BZ-bevægelsen og Gadens Parlament gået i sig selv. Derfor mente en række unge aktivister, at der var brug for en ny organisation, og man dannede derfor Rebel – Revolu‑ tionære Unge Socialister.

Dannelsen var kaotisk. Som oftest er det således, når ven‑ strefløjen samles, at alle forkor‑ telser møder op. Initiativtagerne bag Rebel mente, at man burde samle den anti-stalinistiske venstrefløj. Med stalinistisk mentes den del af venstrefløjen,

som havde forsvaret og fortsat forsvarede de tidligere „socia‑ listiske“ diktaturer i Østeuropa.

Ved dannelsen af Rebel i 1992 var muren faldet og diktaturerne brudt sammen 2-3 år forinden, og erindringen om, hvad so‑ cialister i almindelighed blev anklaget for, stod alle ganske klart. Rebels anti-stalinisme be‑ tød, at unge fra partiet DKP-ML blev lukket ude, og de tog derfor senere initiativ til dannelsen af Rød Ungdom. I foråret 2001 blev Rebel sammenlagt med Enheds‑ listens Ungdomsnetværk, skrev samarbejdsaftale med Enhedsli‑ sten og har siden da heddet „So‑ cialistisk UngdomsFront”.

Rejserefusion, Rejseref : SUF betaler rejsen til nationale mø‑ der såsom emnegruppemøder, seminar og stormøder. SUF betaler for ens billet, hvis man er 15 år eller yngre. Hvis man er mellem 16-25 år eller er under uddannelse, refunderes der kun en billet til DSB-ung prisen. Hvis du er i tvivl, om der er rejseref skriv en mail til kasserer@ung‑ domsfront.dk og spørg.

Revolution : Grundlæggende omvæltning, hvor samfundet laves om helt fra bunden, dvs., at der laves om på magtfordeling og ejendomsforhold (f.eks. hvem der ejer produktionsmidlerne).

At være revolutionær betyder derfor, at man mener, der skal en omvæltning til, og at små reformer og et kryds hvert fjerde år ikke rykker nok.

Reformisme : Idé om, at små reformer af det kapitalistiske samfund kan ændre det i so‑ cialistisk retning. Der skal altså ikke skabes en revolution, og

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 39

man arbejder primært via par‑ lamentet (f.eks. Folketinget) for at opnå denne forandring.

Herhjemme er SF et typisk re‑ formistisk parti. Reformismens grundlægger hed Bernstein, og var medlem af det tyske social‑ demokrati SPD, hvor hans idéer vandt indpas ved århundrede‑ skiftet (se Luxemburg).

eller træne i diverse „mandlige“ færdigheder som snedkeri o.l.

Det gøres for at styrke egen po‑ sition ud fra analysen, at kvinder er en undertrykt gruppe i det kapitalistiske samfund og ud fra, at undertrykte grupper selv skal formulere deres krav.

Skruebrækker : Kommer af, at man tidligere skiftede mellem, hvor man strejkede, så der altid var nogle, der kunne støtte med penge. Det er dette konstante skift, der billedliggøres med skruen. Skruebrækkerne var dem, der forhindrede strejkerne ved alligevel at gå på arbejde.

Det kaldes ofte også strejkebry‑ dere. De er ofte borgerligt orga‑ niseret i den kristne eller „frie“ fagbevægelse. En skruebrækker er en luset, illoyal personage, der bryder med fællesskabet, når der er konflikt. Arbejder ofte under politibeskyttelse.

Rød Ungdom : Ungdomsorgani‑ sation dannet i 1993 på initiativ af bl.a. DKP-ML. Fik tilbuddet om at blive en del af SUF, men valgte at takke nej. Organisati‑ onen nedlagde sig selv i 2010.

Eksisterer dog fortsat i Aalborg på trods af landsorganisationens beslutning.

Rådsdemokrati/rådssocialisme : Fundamentet for struk‑ tureringen af et socialistisk samfund. Overalt vælges re‑ præsentanter til råd (arbejder-, soldater-, beboer-, og skoleråd etc.). Valgte repræsentanter hertil kan kaldes tilbage og vælges således ikke for evig tid, men så længe den har opbak‑ ning på fabrikken, skolen etc.

Ordet „Sovjet“ betyder råd på russisk, og idéen var da også at lave en union af demokratiske sovjetter, hvilket som bekendt ikke lykkedes. Idéen med råds‑ demokratiet opstod blandt anar‑ kister ved revolutionsforsøget i Rusland 1905/06. Blandt de største fortalere for rådsdemo‑ kratiet kan nævnes Rosa Lu‑ xembourg, hollænderen Anton Pannenkoek og også en række anarkister. Lenin havde en mere pragmatisk indstilling – idéen var god nok, men han havde svært med at rette sig efter dem i revolutionens første år (se f.eks. Kronstadt).

1. maj 2004 : Det har i mange år været en tradition i SUF BV at brænde EU-flag på 1. maj.

S

AP, Socialistisk ArbejderPolitik : Den danske sek‑ tion af 4. Internationale (se Trotskij). Dannet i 1980. Udgiver bl.a. bladet Socialistisk Infor‑ mation. Unge SAP’ere er aktive i SUF. SUF Sekretariat : Ligger på Stu‑ diestræde 24, 1455 København K. Her har vi vores kontor, hvor de ansatte sidder (undtagen jyl‑ landssekretæren). Det er også

her, vores materialer og mange af vores ting er placeret. Man kan også holde møde der eller låne lokaler hos Enhedslisten, der hører til i lokalerne under os.

Sexisme : Forfølgelse/undertryk‑ kelse pga. af køn eller seksuel orientering f.eks. homoseksuel.

Separatisme, feministisk : Når kvinder organiserer sig selv uden mænd for at diskutere politik og/

40 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

Socialisme : Samfund, hvor der er gjort op med nogle grund‑ læggende kapitalistiske træk, f.eks. retten til privat eje af pro‑ duktionsmidlerne og privat ret til forvaltning af overskud. Sam‑ tidig er der igangsat en række processer, som skal trække samfundet i retning af et statsog klasseløst samfund. Mange marxister forstår socialismen som et overgangssamfund på vej mod kommunismen. Efter marx‑ isters synspunkt vil der under socialismen blive opbygget en demokratisk, socialistisk stat.

Solidaritetshuset (Soli) : Et hus i København, hvor lokalgrupperne og andre aktive i København holder møder, maler banner og forbereder andre ting. Nogen

gange bliver der også holdt fe‑ ster der.

Sovjet : Betyder oprindeligt „råd“ på russisk. Sovjetunionen betød således rådsunionen (se rådsdemokrati). Staten Sovjet blev dannet efter 1917 og eksi‑ sterede frem til 1991. Forholdet til Sovjetunionen har altid skabt store splittelser på venstreflø‑ jen.

30’erne, f.eks. trotskister, social‑ demokrater og anarkister.

Stalinismens dominans inden for den kommunistiske bevæ‑ gelse betød, at der i 30’erne dannedes andre revolutionære strømninger. Herhjemme må DKP tidligere (fra før slutningen af 1980’erne) og idag specielt DKP-ML betegnes som værende stalinister. Ofte har stalinismen nationalistiske træk.

I mange år udnævnte Blomster & Barrikader månedens lokalgruppe. I 2010 blev det SUF Hernings tur til at få de berømte spalter på bagsiden.

Stalinisme : Hentyder til de „so‑ cialister/kommunister“, der for‑ svarer Sovjettiden fra midten af tyverne frem til Murens fald. Jo‑ sef Stalin blev Sovjets leder efter Lenins død og de efterfølgende fraktionskampe i det russiske kommunistparti (bolsjevikkerne).

Stalinismen kendetegnes ved : A) Opgive idéen om en verdens‑ revolution og i stedet prædike „socialisme i et land“. B) En cen‑ tralisering og afdemokratisering af parti og stat, samt en udrens‑ ning af oppositionen inden for den socialistiske bevægelse i

Stauning, Thorvald : Første so‑ cialdemokratiske statsminister.

Reformist, og samarbejdede ofte med borgerlige (Radikale Ven‑ stre).

Statskapitalisme : Begreb IS’ere og en række venstresocialister brugte om de tidligere diktaturer i Østeuropa. Kapitalismen be‑ stod, da der i statssystemet var en herskende elite, der rådede over produktionsmidlerne. Dele af statsmagten udgjorde derfor den nye udbytterklasse. Derfor havde disse folk heller ikke så

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 41

svært ved at overleve omvælt‑ ningerne til markedsbaseret ka‑ pitalisme efter murens fald.

T

ranskønnet : Fællesbeteg‑ nelse om personer, hvis kønsidentitet eller kønsud‑ tryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved føds‑ len.

Trotskij, Leo : Russisk revoluti‑ onær. Var oprindelig mensjevik, men tilsluttede sig senere Lenin og bolsjevikkerne. Ledede den russiske forhandlingsdelegation i Brest-Litovsk efter krigen og blev senere ledende militær‑ mand i kampen mod de hvide efter selve revolutionen. Efter Lenins død ledte Trotskij an i kampen mod den stalinistiske bureaukratisering af Sovjet, hvilket tvang ham til at forlade landet i 1928. Han opholdt sig i Norge og senere i Mexico, hvor han i 1940 blev dræbt af en sta‑ linistisk agent, angiveligt med en isøkse. I 1938 ledte han an i dannelsen af 4. Internationale.

Af hans vigtige teorier kan frem‑ hæves idéen om Enhedsfront (modsat den stalinistiske idé om folkefront) og teorien om den permanente revolution. Her‑ hjemme kaldes både Internati‑ onale Socialister og Socialistisk ArbejderPolitik populært for trotskister.

U V

ngkommunisterne : Ung‑ domsafdeling for DKP og KPiD. Stiftet i 2009. Er meget lille. edtægter : En form for regelsæt. Det er SUF’s øverste regler og kan kun

V

i håber, at I er blevet lidt klogere og måske i frem‑ tiden kan bruge denne håndbog som en form for opslagsværk, når I har spørgsmål eller mangler inspiration i lokalgruppen.

Det vigtigste, I kan tage med jer fra denne håndbog, er, at I skal ikke være bange for at gøre noget. Det er meget bedre, at en lille aktion bliver til noget, frem for en aktion der er blevet planlagt ned i detaljen, men som så ikke bli‑ ver til noget, fordi det er blevet et for stort projekt til, at lokalgruppen kan løfte det.

Hvis I mangler ting i lokalgruppen, eller hvis der er noget i denne håndbog, I har spørgsmål til, må I til hver en tid tage fat i lokalgruppesekretæren og jyllandssekretæren.

De har begge en facebookprofil og en mail : loksek@ung‑ domsfront.dk og jydesek@ungdomsfront.dk.

Referater kan laves på mange måder. I mange år sendte SUF Hillerød deres håndskrevne referater ind til sekretariatet til DUF dokumentation.

ændres på stormøder. Man kan finde dem inde på vores hjemme side under SUF og så under stå‑ ende papirer. Alle lokalgrupper, regioner osv. har dog også deres egne vedtægter.

VS, Venstresocialisterne : Dannet af udbrydere fra SF i 1967 og samlede alle mulige revolutionære såsom maoister, blomsterbørn og trotskister, som senere brød ud igen. Har i en række år været repræ‑ senteret i Folketinget. VS har aldrig været knyttet til de eksi‑ sterende Østeuropæiske lande og er blevet kendt for at være et anti-autoritært marxistisk parti. Partiets store nedtur

kom i slutningen af 1980’erne.

I dag arbejder mange VS´ere i ­Enhedslisten.

Til sidst vil vi bare sige en tak til alle de seje aktivister, der er aktive i lokalgrupperne, emnegrupperne og de orga‑ nisatoriske grupper. Uden jer ville der ikke være et SUF. Rød front !

Z

ionisme : Ideologien bag staten Israels dannelse.

Grundlagt af bl.a. Theodor Herzl. Går ud på, at jødeforføl‑ gelsen løses ved, at jøderne får deres egen stat og derfor ikke integreres i de vestlige lande.

Yderligere opfattes jøderne som et samlet folk og ikke som en religiøs betegnelse.

Zetkin, Clara : Betydningfuld tysk feminist og kommunist. Var del af venstrefløjen i det tyske socialdemokrati indtil kommuni‑ sterne splittede ud.

42 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG

SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG ǀ 43

44 ǀ SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT ǀ LOKALGRUPPERNES HÅNDBOG