1 • AVANTI
Overenskomst 2014 • Det gælder vores løn, fritid og arbejde Til kamp mod de gule • For en organiseret arbejderklasse Kampen om Vejlegården • Solidaritet er vores våben Klassekamp over landegrænser Avanti • Socialistisk ungdomsfront • Nr. 2 Februar 2014
Indhold SUF’ere i bevægelse................ 4 Vores løn, vores fritid, vores arbejde........................... 6 Tyske lønninger? Nej tak!.................................... 10 Kampen om vejlegaarden....... 12
2 • AVANTI
Vi er ikke stærkere end det svageste led............... 16 De gule svin............................. 20 Klassekamp på colombiansk............................ 22
AVANTI Ansv. redaktør Carsten Sloth Redaktion Klara Mogensen, Jens Rosendal Korrektur Augusta Palm Fotograf: Christine Noe Layout og illustrationer Signe Christiansen Tryk: Eks Skolens Trykkeri Oplag 7.500
Hvem tjener penge, når du går på arbejde? Hver dag når vi går på arbejde, sættes der store tandhjul i gang. Tandhjul, der driver samfundet og sørger for at alting i vores dagligdag hænger sammen. Det er i kraft af menneskers daglige arbejde at samfundet fungerer. Men når vi går på arbejde, er der også andre mekanismer, der bliver sat i værk end blot at holde samfundet i gang. Der er nemlig, for langt de fleste mennesker, tale om lønarbejde. Det vil sige, at man får en pose penge for at yde et stykke arbejde. Men hvor kommer disse penge fra? I første omgang kan man svare arbejdsgiveren, der hver måned udbetaler løn til sine ansatte. Men graver vi dybere, så tegner der sig et andet billede. For at en virksomhed tjener penge, så kræves det, at der skabes et overskud. Underforstået at virksomhedens udgifter er lavere end dens indtægter. Disse udgifter udgøres blandt andet af materialer, vedligeholdelse og udbetaling af løn til de ansatte. Når disse ting er betalt, kan virksomhedsejeren kigge på de tilbageværende penge og høste resten af overskuddet til sig selv. Dette overskud er det, vi kalder merværdi. Ejeren vil selvsagt være interesseret i at generere den størst mulige sum penge til egen lomme, og han vil derfor være interesseret i at nedsætte sine udgifter mest muligt. F.eks. ved at holde udgiften til løn på et så lavt niveau som muligt. Og i dette øjeblik opstår der en interessekonflikt mellem de ansatte og ejeren. De ansatte er naturligvis interesserede i så høj løn som muligt, samt gode arbejdsforhold som barsel, løn under sygdom osv. Af samme grund er det essentielt for arbejderne at organisere sig og stå sammen om kravet om ordentlige arbejdsforhold. Det gør vi ved at være aktive i vores fagforeninger og ved at lægge pres på arbejdsgiverne. Ikke mindst når der er overenskomstforhandlinger. I dette blad kan du finde yderligere information om vigtigheden af en høj faglig og aktiv organisering. Finde ud af hvorfor såkaldte ”gule fagforeninger” i virkeligheden ikke har noget at gøre med en rigtig fagforening, samt få internationale perspektiver på faglig kamp fra Tyskland og Columbia. God læsning. God kamp. Alle ind i fagforening!
Carsten Sloth Ansvarshavende redaktør
Socialistisk ungdomsfront Vi er socialister
Vi er revolutionære
Vi er aktivister
SUF er en landsdækkende organisation for unge, aktive socialister. Vi kæmper for en anden verden end den, vi har i dag. Krig, arbejdsløshed, forurening, fattigdom og sult skyldes, at vi lever under et kapitalistisk system, hvor det er markedet og ikke fornuften der bestemmer. Det er rige direktører og magtfulde storaktionærer, der styrer samfundets økonomi. I hele verden er det de rige og magtfulde, der bestemmer over os andre.
Vi mener at der er brug for en socialistisk revolution. Vi vil fjerne de riges privilegier og magt – vælte kapitalismen – for at skabe et socialistisk demokrati, hvor det er folk ”på gulvet”, der styrer samfundet. Almindelige mennesker, du og jeg, skal bestemme over vores eget liv. Sådan en revolution kan gennemføres, hvis flertallet går ud og kræver magt over den hverdag og den verden, som vi har været med til at skabe.
Vi ved at snak ikke er nok, hvis vi vil ændre verden. SUF er først og fremmest en aktivistisk organisation, og det betyder at vi engagerer os i kampen for bedre vilkår – i vores lokalområder, på vores uddannelser og på vores arbejdspladser. Vi har store ambitioner og et højt aktivitetsniveau, og derfor har vi altid brug for flere aktive – måske også for dig.
Gør noget! Hvis du er træt af bare at se på verdens elendighed, og synes at ”nogen burde egentlig gøre noget ved det” – så er SUF nok noget for dig. Hvis du vil være med til at lave aktioner og demonstrationer, gå på gaden for at vise folk at der er nogen der kæmper for en anden verden – så er du jo næsten allerede SUF’er!
4 • AVANTI • Suf’ere i bevægelse
SUF’ere i bevægelse I Socialistisk UngdomsFront er vi aktive i vores fagforeninger. Det er ikke kun fordi, vi er glade for at blive betalt en ordentlig løn og ikke blive hustlet af vores chefer – nej, der er også mange dybereliggende politiske grunde.
Af Jens Rosendalt, suf askov-vejen
I
SUF mener vi, at hvis vi skal indføre socialismen, så forudsætter det, at det store flertal kræver magten over deres egen hverdag. Det betyder, at vi lønmodtagere skal have demokratisk indflydelse på det, der bestemmer størstedelen af vores liv – nemlig vores arbejdsliv. Derfor arbejder vi benhårdt på at organisere lønmodtagere – især de unge – så vi kan kræve vores ret. I praksis betyder det blandt andet, at der hvert år er mange SUF’ere, der bruger en eller flere uger af deres sommerferie på at deltage i 3F og HK’s Jobpatrulje – et meget konkret redskab til at introducere unge mennesker til fagbevægelsen, og organisere dem i deres respektive fagforening.Et engagement i Jobpatruljen er desuden på mange måder den mest direkte vej til at realisere sit politiske virke i praksis, da man herigennem for alvor kan rykke ved forholdene og konkret bidrage til at forbedre folks hverdag og arbejdsliv.
Hvis vi skal indføre socialismen, så forudsætter det, at det store flertal kræver magten over deres hverdag!
Derfor er en af de mange ting, vi i SUF gør, når det kommer til det faglige spørgsmål, at opfordre alle vores medlemmer til at deltage i Jobpatruljen af de ovennævnte årsager.
Organisering på tværs af fagene I SUF har vi også en faglig gruppe. En åben, emnepolitisk gruppe, hvor vi udvikler vores politik i forhold til faglige spørgsmål, og hvor der bliver arrangeret forskellige arrangementer til vidensdeling blandt alle SUF’s medlemmer. Selvom faglige spørgsmål vedrører os alle, så kan det ofte være meget teknisk og svært forståeligt – derfor er det også en prioritet fra vores side, at vi skal gøre den faglige kamp til en integreret del af vores politiske virke i det hele taget – hvad enten det så må være, når det kommer til feminisme, antiracisme, international solidaritet, eller det, som er et stort fokus netop nu; EU. EU har flere gange underkendt de rettigheder, vi lønmodtagere gennem de sidste 150 år har tilkæmpet os – derfor bliver der i SUF planlagt den svedigste kampagne frem mod Europa-Parlamentsvalget den 25. maj, som også vil inddrage et fagligt perspektiv.
5 • AVANTI • Suf’ere i bevægelse
I SUF arbejdes der hver dag på at organisere arbejderungdommen i fagbevægelsen.
Fra SUF’s arbejdsplan for 2014 Det næste år vil SUF’s faglige arbejde være vægtet højt. Det er vigtigt, at vi prioriterer at organisere fagligt aktive og spille ind med vores løsninger på faglige problemer og udfordringer. Vi skal kunne præsentere vores antikapitalistiske løsninger på faglige udfordringer. Dette hænger også sammen med vores europatema, da EU er en af de farligste aktører, når det gælder forringelser for arbejdere.
Vi skal ud med vores budskaber, hvor unge er. Faglig gruppe inddrages i udformningen af kampagnen til Europa-Parlamentsvalget og bidrager her med et fagligt perspektiv. Vi prioriterer kræfter til at fortsætte arbejdet i faglige initiativer og aktiviteter som Jobpatruljen. Vi skal have en stærk faglig gruppe. Vi skal styrke og være repræsenteret i fagbevægelsen såvel som i disses ungdomsafdelinger.
6 • AVANTI • Overenskomstforhanlinger 2014
I Danmark findes der ingen lovbestemt mindsteløn, ingen love om ugentlig arbejdstid eller betalt efteruddannelse, ingen krav om arbejdsgiverbidrag til pension og kun begrænsede regler omkring ferie, efteruddannelse m.m.
Af Jonathan Simmel, elektriker og SUF faglig gruppe,
F
or hundrede år siden fandtes der endnu færre regler på arbejdsmarkedet. Som reaktion på dette gik lønmodtagerne sammen i foreninger for at stille krav til arbejdsgiverne om højere løn, løn under sygdom, ansættelseskontrakter, retten til organisering m.m. Gennem hundrede år har fagforeningerne dyrket fællesskabet og sammenholdet for at få sat krav og vinde sejre til fordel for kollegaerne. Det betyder, at vi i dag har langt flere rettigheder end tidligere og er kommet tættere på et arbejdsmarked, som er til for lønmodtagernes bedste. Men alle disse sejre er opnået, ved at fagforeningerne og lønmodtagerne har lagt pres på arbejdsgiverne og skridt for skridt indgået aftaler omkring disse rettigheder. Det vi til dagligt kalder overenskomster. Kort sagt aftaler, som beskriver arbejdsforholdende indenfor et område. Disse aftaler laves dog kun for et par år af gangen, hvorefter de skal genforhandles. Som accept af disse overenskomster, lover fagforeningerne til gengæld ikke at stille nye krav, mens overenskomsten er gældende. For to år siden blev den seneste overenskomst på det private område indgået. Den udløber til 1. marts i år.
Derfor mødes parterne (arbejdsgiverne og fagforeningerne) nu for at forhandle en ny overenskomst. Lykkes det ikke at forhandle en ny overenskomst, er ingen af disse regler gældende, og i så fald vil man fra lønmodtagernes side, som modsvar til ikke at få udbetalt løn, tillæg, pension mm. nægte at gå på arbejde, indtil arbejdsgiverne har accepteret en ny og forbedret aftale (en såkaldt konflikt). Seneste konflikt på det private område var i 1998, hvilket endte med at man fik tilkæmpet sig den sjette ferieuge, som var et krav fra fagforeningerne. En overenskomst vil dog altid afspejle den aktuelle situation i samfundet. Før i tiden foregik en overenskomstforhandling altid ved, at lønmodtagerne dukkede op med en række krav, som de ville have opfyldt, før de ville fortsætte arbejdet. Nu om dage er det mere normalt, at arbejdsgiverne også bringer krav med til forhandlingsbordet. Det vil altid afspejle situationen i samfundet. Således har vi f.eks. set eksplosive lønfremgange i tider med økonomisk vækst og uro på arbejdsmarkedet, mens vi i krisetider har set krav fra arbejdsgivere om lønnedgang på helt op til 20 %. Hvor god en overenskomst vi får i år, afhænger derfor af to ting:
7 • AVANTI • Overenskomstforhanlinger 2014
Vores løn vores fritid vores arbejde
- Den økonomiske situation i samfundet. Har virksomhederne overskud? - Den politiske situation. Hvor godt står lønmodtagerne sammen om deres krav? Hvor stor opbakning har fagbevægelsen? Hvor beredte er lønmodtagerne til at gå i kamp, for at få deres krav igennem?
8 • AVANTI • Overenskomstforhanlinger 2014
Der er råd til en god overenskomst! Selvom vi i tide og utide bliver tudet ørene fulde om, at der er økonomisk krise, og at den danske konkurrence evne er udfordret, er sandheden faktisk, at det går ganske godt for virksomhederne i Danmark, rigtig godt endda – men denne historie er virksomhedsejerne ikke interesseret i. Hver eneste gang der skal forhandles løn, er det klart at chefen altid vil mane til besindighed, og fortælle at virksomheden har det svært, og at det kun lige løber rundt. Det samme sker på nationalt plan. Især i disse dage op til overenskomstforhandlingerne, hvor arbejdsgiverne og de borgerlige partier står på rad og række for at fortælle, hvor skrøbeligt det hele er. Men alene sidste år havde de 15 største virksomheder et overskud på ca. 130 milliarder kroner, og i forhold til konkurrenceevnen er Danmark det 15. mest konkurrencedygtige land. Selskabsskatten er derudover det sidste år blevet sat ned, hvilket måske ikke betyder så meget, da det alligevel kun er hver fjerde virksomhed, der betaler selskabsskat, og det kun har en ringe betydning for konkurrencedygtigheden. Men uanset hvad, så står det lysende klart, at danske virksomheder i den grad holder skindet på næsen og har økonomisk overskud. Sidste år gik ganske få virksomheder konkurs (laveste antal siden før krisen), og de danske virksomheder sparer faktisk i disse tider op i en grad, der ikke er set, siden man begyndte at føre regnskab med det (1981). Så JA! Der er råd til en god overenskomst efter 4 år med reallønsnedgang og tilbageholdenhed i forhandlingerne!
Vi er klart til kamp! - Men alle skal med! Den anden vigtige dimension af at få presset en god overenskomst hjem handler om, at der i den brede offentlighed skal størst muligt pres på arbejdsgiverne og chefforhandlerne i fagbevægelsen. Før det første må alle kollegaer, venner, kammerater m.m. stå sammen og være organiseret i en rigtig fagforening.
Kun gennem en høj organiseringsindsats kan forhandlerne fortælle, at de forhandler på baggrund af størsteparten af lønmodtagerne. Men dette er ikke nok! – Forhandlerne og arbejdsgiverne skal mærke og føle, at det ulmer i baglandet, og at folk er klar til konflikt for at sikre reallønsstigninger m.m. Det kræver at alle medlemmer tydeligt viser deres interesse, skriver til deres fagforeninger og fagtoppen, skriver læserbreve i aviser, og går på gaden og aktionerer. Men foruden det synlige pres på arbejdsgiverne og forhandlerne, så kræver det, at vi som kollegaer på tværs af fag kan finde fælles fodslag og stille krav, som kan favne den brede offentlighed. Det betyder at vores krav skal tilgodese flere grupper.v
Hvilke krav stilles der? Ved alle overenskomster (ca. 500, der skal forhandles) indsamles der lokale krav inden for den pågældende gruppe medarbejdere. Det betyder, at kravene spænder vidt og bredt. Fra meget konkrete småkrav i murerbranchen om hvor meget betaling, man skal tage pr. mursten, og helt over til pensionsordninger for flypersonel. Men overordnet set, på tværs af alle de store hovedgrupper, handler kravene i overskrifter om:
Overenskomst 2014 De store stridspunkter i overenskomstforhandlingerne kommer til at gå på: Bedre mulighed for efteruddannelse Højere mindsteløn Bedre forhold for tillidsvalgte Indførelse af kædeansvar Bekæmpelse af social dumping
Overenskomstforhandlinger er det rene tovtrækkeri
dumping vejer tungt, og store grupper er klar til konflikt, hvis ikke der bliver leveret på dette område. Til allersidst kan det blot siges, at den overenskomst der indgås, hvad enten vi vil det eller ej, bliver de forhold vi skal arbejde under de kommende 2-3 år, så hvis vi på nogle måder skal hente forbedringer hjem, som også tager fat på morgendagens udfordringer for os lønmodtagere (social dumping, realløn, efteruddannelse, sikring mod arbejdsløshed mm.) Så kræver det at alle sejl sættes ind nu, spørgsmålet er om vi har styrken til at kæmpe disse krav igennem om 2-3 år?
”Hvor beredte er lønmodtagerne til at gå i kamp, for at få deres krav igennem?”
9 • AVANTI • Overenskomstforhanlinger 2014
Bedre mulighed for efteruddannelse, mere arbejdsgiverbetalt pension, højere mindsteløn, bedre forhold for tillidsvalgte, og sidst men absolut ikke mindst, en lang række krav, hvis samlede formål er at sikre en højere mindste standard for lønmodtagere og bekæmpelse af social dumping. Derudover stilles der krav om generelt at udbrede overenskomsternes område (primært udenlandske lønmodtagere, som bliver klart underbetalt i forhold til danske standarter). Det gælder f.eks. hævelse af mindstelønnen, indførelse af kædeansvar, 3. partsforpligtelser, samt fjernelse af 50 % reglen (HK). Inden for flere af de tunge områder tyder det på nuværende tidspunkt på, at netop krav mod social
Tyske lønninger? Nej tak! Højrefløjen peger på ”tyske lønninger” som en vej til økonomisk optur – men sandheden er at lønningerne i Tyskland nogle gange er så lave, at du er fattig, selvom du går på arbejde hver dag.
10 • AVANTI •Tyske lønninger? nej tak!
af Klara Mogensen, suf Nordvest og tidligere medlem af Solid tyskland.
”Ved du hvad forskellen på Tyskland og Danmark er?” Ordene kommer fra min forhenværende chef, der rasende forsøger at tænde en smøg, samtidig med at hun skælder mig ud. Jeg har lige sagt op i den populære vintage butik skråt over for Eberswalder Strasse station i det gamle Østberlin. Butikken sælger Osttalgi, det vil sige tøj og ting og sager fra DDR - og så til overpris. Samtidig underbetaler de deres ansatte med 5euro i timen (37,3 kr.). Jeg havde, som så mange andre i Berlin, måtte affinde mig med at arbejde sort, da det for ufaglært arbejde nærmere er reglen end undtagelsen. Ingen gør noget ved det, for alternativet er at stå uden arbejde, og melder man sin arbejdsgiver, får man en bøde på 1000 euro (ca. 7500 kr) for selv at arbejde sort. ”Forskellen er at i Danmark får man høj løn, men skal betale alt – I Tyskland får man lav løn og får alt gratis fra staten.” Udsagnet fik mig til at smile over min chefs uvidenhed, og hovedrystende forlod jeg butikken. Nej, den egentlige forskel er, at man i Tyskland kan arbejde fuldtid og stadigvæk være fattig. Udover at sort arbejde stort set ses igennem fingre med, er der en lang række statslige initiativer, der har gjort det lettere for arbejdsgivere at betale deres ansatte mindre i løn. Blandt andet har man indført de såkaldte minijobs, hvor man får udbetalt 400 euro (lige under 3000kr) for fuldtidsjobs. Udover den lave løn behøver arbejdsgiveren
heller ikke at betale sygesikring og pension til den ansatte. Det overtager staten, som til gengæld ikke behøver at tælle vedkommende med i arbejdsløshedsstatistikkerne.
Organisering sikrer fællesskabet På overfladen har Tyskland klaret sig nogenlunde igennem krisen, men tallene er holdt nede af beskidte tricks, der har skabt en gruppe af arbejdende fattige. Et andet eksempel er ulønnet praktik, hvilket stort set alle nyuddannede skal igennem for at få et job i en virksomhed. Du skal altså som færdiguddannet arbejde gratis, indtil virksomheden ved, om de kan bruge dig eller ej. Lige nu diskuteres det i Tyskland, om der skal indføres en mindsteløn på 8,5 euro svarende til 63kr. Selvom det ikke er meget, vil det stadig gøre en stor forskel for de millioner af tyskere, der i dag arbejder for omkring 50 kr. i timen. Forskellen på Danmark og Tyskland kan forklares med forskellen på organiseringen i fagforeningerne. I Danmark er vi oppe omkring 80 % af den arbejdende del af befolkningen, som er medlem af deres fagforening, hvor det i Tyskland er nede omkring 20 %. Det betyder, at deres stemme ofte bliver overhørt, og at de ansattes krav ikke kommer igennem. Derfor er det vigtigt at vi er solidariske og melder os ind i vores fagforeninger, så vi fortsat kan stille krav og blive hørt. Kampen fortsætter!
11 • AVANTI •Tyske lønninger? nej tak!
”På overfladen har Tyskland klaret sig nogenlunde igennem krisen, men tallene er holdt nede af beskidte tricks”
12 • AVANTI
Konflikten omkring Vejlegården fik i 2012 SUF’ere fra hele landet til at engagere sig i kampen for en ordentlig overenskomst.
KAMPEN OM I December 2011 varslede 3F i Vejle konflikt imod restaurant Vejlegården, da den nye restauratør, Amin Skov, ikke ville tegne overenskomst med 3F, men derimod med den gule fagforretning Krifa.
Af Rasmus Slot, SUF Århus
M
ed en overenskomst med Krifa ville de ansatte skulle gå ned i løn og vigtigst af alt miste retten til at konflikte eller gå i strejke, hvilket ville resultere i en total afskrivning af muligheden for de ansatte til at forhandle sig frem til bedre løn- og arbejdsvilkår. Hvis én restaurant gik den vej, ville det kunne presse hele branchen, og i sidste ende bane vejen for at flere virksomheder ville indgå overenskomster med Krifa – derfor deltog vi i konflikten. Mit, og SUF Vejles, engagement i konflikten startede dog først i maj 2012, da 3F sendte blokadevagter ud foran
Vejlegården. I starten var det svært at skille spin og fakta fra hinanden, men i SUF Vejle blev vi ret hurtigt enige om, at vi ubetinget støttede 3F imod Amin Skovs forsøg på at få friere tøjler hvad angik hans medarbejderes rettigheder. Vi besluttede derfor at erklære vores opbakning til 3F under konflikten. Noget af det vi rent praktisk gjorde for at vise vores støtte var at deltage i 3Fs symbolske blokade af restauranten – derfor var vi SUF’ere af og til at finde foran restauranten sammen med de andre blokadevagter.
Angreb fra højrefløjen At det ikke nødvendigvis er omkostningsfrit at forsvare lønmodtagernes rettigheder, oplevede vi flere gange. Både verbale og fysiske trusler føg om ørerne på os – en blokadevagt blev på et tidspunkt forsøgt kørt ned, og jeg oplevede selv at blive truet af en
13 • AVANTI • kampen om vejlegaarden
VEJLEGÅRDEN
14 • AVANTI • Kampen om vejlegaarden
”En blokadevagt blev på et tidspunkt forsøgt kørt ned, og jeg oplevede selv at blive truet af en gruppe højreorienterede, unge Vejlegårdsstøttere”
gruppe højreorienterede, unge Vejlegårdsstøttere med at blive smidt i åen, der løber ved siden af Vejlegården. Vi lod os heldigvis ikke kue af den slags, og det viste sig også, at mange andre heller ikke gjorde, da der den 4. august 2012 blev afholdt en større demonstration til fordel for 3F med deltagere fra hele landet. SUF Vejle og adskillige andre SUF’ere deltog også sammen med blandt andet aktivister fra det faglige netværk ‘Fremtidsfighters’. Efter demonstrationen besluttede vi, at vi ville starte en Vejle afdeling af Fremtidsfighters op for at føre kampen imod Vejlegården videre på tværs af partiskel, således at alle kunne være med i kampen for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, uanset hvilket parti man identificerede sig med. Vores første Fremtidsfighters-happening var under parolen: ”løndumpingslimbo – how low can you go”. Vi ville vise konsekvensen af, at én frit får lov til at
slække på de vilkår, lønmodtagerne gennem de sidste mange år har tilkæmpet sig – nemlig, at vores arbejdsmarked vil udvikle sig til en konkurrence om, hvem der vil godtage de dårligste løn- og arbejdsvilkår
Sejr i arbejdsretten
Konflikten skulle i november prøves ved arbejdsretten for at konkludere, hvorvidt den var ulovlig eller ej. Den dag der skulle afsiges dom, blev der sendt en bus fuld 3F’ere fra Vejle til København for at støtte op om deres afdeling. På grund af det arbejde jeg havde lagt i konflikten, blev jeg inviteret med, og det var noget af en oplevelse. Dels at opleve fællesskabet og solidariteten mellem de mange fagforeningsfolk, der var stimlet sammen foran retten, og dels at opleve den glæde der udbrød, da resultatet lå klart – konflikten var, som vi vidste i forvejen, lovlig! Vejlegårdens støttere havde brugt mange kræfter på at beskrive 3F’s metoder som ‘mafia-metoder’, men der stod vi med rettens ord for, at vores konflikt og vores kamp var fuldstændig legitim. Knap en måned efter dommen til 3F’s fordel, den 21. december, går der ild i restauranten.Politiet står umiddelbart uden nogle spor, men den 22. januar bliver Amin Skov anholdt og sigtet for ildspåsættelse – han bliver løsladt igen og tiltalen frafalder, da politiet ikke har entydige beviser, der peger på ham som gerningsmand. I foråret 2013 erklærer Amin Skov restauranten konkurs, efter han ikke har kunnet betale løn til de ansatte og ej heller har kunnet betale den moms, han skyldte staten. Heldigvis, for Amin Skov, er der en gruppe af støttere, som vælger at oprette en virksomhed, der skal forpagte restauranten. Denne gruppe ansætter derefter Amin Skov som ”bestyrer”. Derfor er Amin
Tidligere ejer af Vejlegården, Amin Skov, mødte i 2012 massiv modstand mod de asociale arbejdsforhold på restauranten.
Skov den dag i dag stadig i restaurationsbranchen og Vejlegården har stadig ikke indgået overenskomst med 3F endnu. Det er dog ikke muligt for 3F at fortsætte konflikten mod restauranten, på grund af den såkaldte hovedaftale, der skitserer reglerne for, hvordan en arbejdskonflikt må forløbe. De erfaringer jeg gjorde mig sammen med SUF Vejle i forbindelse med konflikten er ikke til at undervurdere. Dels er der de rent praktiske erfaringer omkring, hvordan man skaber bevægelse og hvordan man organiserer protester, men også politiske erfaringer som det, at man, selv når sagen virker lille og ubetydelig – f.eks. at en enkelt restauratør ikke vil tegne en ordentlig overenskomst – skal gøre modstand. De gode vilkår vi har på det danske arbejdsmarked i dag, er ikke kommet af sig selv, de er kommet af årtiers vedvarende arbejde og kamp. Det må vi ikke tabe på jorden!
KORT OM KONFLIKTEN 1. november 2011 indgår Amin Skov overenskomst med Krifa. Kort efter går 3F i konflikt med Restaurant Vejlegården, og der er på daglig basis blokadevagter foran restauranten April 2012 går resten af LO med 3F i sympatikonflikt mod Amin Skov og Vejlegården 8. august deltager 2000 i demonstration mod Vejlegården. 29. november 2012 bliver blokaden erklæret for lovlig.
16 • AVANTI
Vi er ikke st end de
Vi skal have indført kædeansvar, for vi kan sikre hinanden en ordentlig løn.
Mange unge er blevet ramt af den store arbejdsløshed, der er fulgt med krisen. En farlig cocktail af højrefløjens foragt for fælles løsninger og Dansk Folkepartis fremmedfjendske retorik mudrer debatten. Vi kan godt komme arbejdsløsheden til livs, det kræver blot, at vores arbejdsliv organiseres anderledes. Uddannelse og demokrati er kernen.
Af Victoria Velasquez, SUF’er og kandidat for Folkebevægelsen mod EU
H
ver tredje arbejdsløse har takket nej til sociale arrangementer med begrundelsen, at de ikke orkede det traditionelle spørgsmål ’Nå, hvad laver du så?’. Det er ikke kun på den politiske arena, at hetzen mod arbejdsløse finder sted, den udgør også en del af personernes hverdag. Mediernes konstante fokus på Kontanthjælps-Carina og Dovne-Robert har legitimeret en umenneskelig hård tone mod de, der har fået fyresedlen. Idéen om, at det ikke kan betale sig at arbejde, har desuden forvoldt skade på de arbejdsløses
rettigheder, frem for at fokusere på om de ansattes vilkår skulle løftes. Sagen er blot den, at arbejdsgivere og virksomhedsejere har en klar interesse i at opretholde arbejdsløshed – det kommer vi ind på senere. For at ændre på den høje arbejdsløshed, så er der på kort sigt nogle politiske tiltag, der vil sikre, at de arbejdsløse får foden ind på arbejdsmarkedet. Et af disse initiativer kan være, at efteruddanne de der allerede er på arbejdspladserne. Derved vil de arbejdsløse kunne komme til, og de der allerede er ansat vil få muligheden for at
17 • AVANTI •Vi er ikke stærkere end det svageste led
tærkere et svageste led
specialisere sig yderligere og måske sikre sig en opkvalificering, de har drømt om. Et andet fornuftigt initiativ vil være at de ældre, der har knoklet hele livet, sikres retten til med god samvittighed at kunne trække sig tilbage tidligere.
18 • AVANTI •Vi er ikke stærkere end det svageste led
Fordel arbejdet De to ovenstående initiativer løser dog ikke nogle af de grundlæggende problemer ved måden, vi organiserer arbejdsmarkedet på i dag. Ifølge stressforeningen i Danmark skyldes op til hver fjerde sygemelding stress, det svarer til 35.000 mennesker hver dag. Imens nogle går stressede i seng, så bliver andre stressede af ikke at have et job at stå op til. Derfor er det oplagt at sætte arbejdstiden ned sammen med en kompensation af lønnen. Det vil ikke kun sikre mere fritid til et stresset folkefærd og skaffe flere ind på arbejdsmarkedet, men det vil også sikre, at vi ansatte får mere af vores retmæssige løn tilbage i vores lommer. Meget af den værdi vi skaber, når vi møder på arbejde, ender nemlig som direktørlønninger eller i bolig- eller aktiespekulation, som vi så det op til krisen. Arbejdsgiverne har interesse i, at der ikke tages fra profitten, og det samme gælder om hvorvidt arbejdstiden skal sættes ned. Når der i fjernsynet er en pæn herre med slips, der taler om at øge arbejdsudbuddet, så er konsekvensen i virkeligheden, at flere mennesker skal kæmpe om de samme jobs. Der er ikke nogen naturlov, der siger, at der kommer flere jobs, blot fordi der er flere arbejdsløse. Det der er kernen i højrefløjens politik, er at folk skal være mere villige til at gå på kompromis med deres arbejdsforhold og lønvilkår alene for at få et arbejde. Det er skruen uden ende, for hvornår er vi ansatte billige nok? Er det når vi når tyske, polske eller kinesiske lønninger? En af grundene til at vi har et rigt land, er vores høje lønninger og det fælles bidrag, vi giver gennem skatten. Højrefløjen tror på, at hvis vi som ansatte går ned i løn, så vil virksomhederne have flere penge og bruge
dem på at ansætte flere. Det er før set, at det eneste resultat har været, at almindelige mennesker får færre penge mellem hænderne, mens virksomhedens top stikker de penge, der er blevet frigivet i egne lommer. Hvis vores arbejdspladser var demokratiske og ikke styret af en lille gruppe, så kunne man sikre, at vi ikke skulle bruge halvdelen af vores vågne timer på at knokle og i stedet få fritid til frihed og give andre en fod ind på arbejdsmarkedet.
Vores våben er solidaritet I den offentlige debat har Dansk Folkeparti og resten af højrefløjen desværre haft succes med at tegne et billede af østeuropæiske mænd, der bor i skurvogne og tager det arbejde, som burde gå til din arbejdsløse nabo. Sagen er bare den, at det ikke er den østeuropæiske mands skyld, at der er trænge kår i hans hjemland, og det er heller ikke ham, der har bestemt de løn- og arbejdsvilkår, som han skal arbejde under i Danmark. Hvis vores arbejdspladser var organiseret demokratisk, så kunne vi sikre, at østeuropæeren ville kunne arbejde under de samme vilkår som alle andre. På den måde ville han også kunne sikre bedre velstand til sine kære derhjemme og ikke undergrave det arbejdsmarked, som vores mødre og fædre gennem historien har kæmpet for. Et vigtigt skridt i den rigtige retning her og nu, vil være at sikre kædeansvar. Kædeansvar er, når en virksomhed også har ansvar for de virksomheder, der hyres til en opgave. Hvis vi havde kædeansvar, så ville Lars Larsens datterselskab eksempelvis ikke kunne udnytte udenlandske ansatte til 72 kroner i timen før skat. På denne måde ville vi kunne sikre, at der er ansvarlige løn- og arbejdsvilkår i alle led af kæden. Vi må ikke tillade, at højrefløjen og virksomhedsejerne får held med at trykke vores tilkæmpede rettigheder ved at udnytte folk, der er dårligere stillede, end vi selv er. Svaret på den globaliserede verden må aldrig være indesluttethed og racisme. Vi skal derimod stå sammen! Vi ansatte deler de samme interesser, uanset om vi er født i Polen, Tyskland, Kina eller Danmark!
Når der i fjernsynet er en pæn herre med slips, der taler om at øge arbejdsudbuddet, så er konsekvensen i virkeligheden, at flere mennesker skal kæmpe om de samme jobs.
Svaret på den globaliserede verden må aldrig være indesluttethed og racisme. Vi skal derimod stå sammen!
20 • AVANTI • gule svin
Gule svin Et værksted har en ejer og ti ansatte. I området bor der tyve mennesker, der kan arbejde der. Når der er mange mennesker, der gerne vil have et arbejde kan mester snildt sætte lønnen til 140.- i timen. Sæt nu hvis alle i nabolaget bliver enige om ikke at tage et job til under 180.- i timen. Så er mester tvunget til at ansætte folk til den løn og vil han ikke det kan vi nægte at arbejde. Af Tobias Knudsen, Fiskehandler, SUF Thyborøn
D
et er logikken bag en fagforening. At vi der arbejder også har noget at sige om hvordan vilkårene skal være og hvor meget vi skal have i løn. At vi der arbejder har en fælles kamp for
G bå ule jds de a foren in bl kø rb og iver bere ejdst ger o arb he a r ( l ejd rve ønm gere ganis ka ern d sat odta og a ere mp e m ud ge rb r e r mi i dd ster af fu eåbn el n e ov t vi ktio et gt er n jds for a igt , giv rbe ere n. rets all ede a ger, yde t 0 ett r n i 0 18 opr oren l at b en eut å f e I sl nkrig ere form er. D angr or de b f v a k l ø j i le r op ule e Fr dsk e t i str r b d g j be hav nes inge t pap net v r r de ejde foren n gul af na arb isse e ma Her . d t af , sat uder . r t be ste r inge u kn foren fag
et bedre liv. De gule fagforeninger (Som iøvrigt er firmaer og ikke foreninger) vil ikke kæmpe denne kamp. Kristelig Fagbevægelse og Det Faglige Hus nægter arbejdsnedlæggelser og mener man skal forhandle med mester til man når en løsning. Det lyder selvfølgelig meget fornuftigt at forhandle sig frem til et kompromis, men når mester til hver en tid kan bruge sit våben; at fyre os. Hvorfor skal vi så opgive vores eneste våben, at nægte at arbejde? Grunden til at de ikke mener vi skal bruge vores våben er at det giver mester en kæmpe fordel og det er præcis meningen med de gule fagforretninger; at give mester de bedst mulige vilkår og lade os betale for det. Selvom der er mange problemer med LO fagforeningerne er til trods alt til for vores bedste, og vil vores bedste. De gule svin holder med arbejdsgiveren og vil skide os et stykke. I Krifas bestyrelse er 6 ud af 11 medlemmer enten chefer eller virksomhedsejere. Hvem tror du de holder med hvis de skal vælge side? Alt det på jobbet som vi sætter pris på i dag er kommet gennem kampe og strejker. 37 timers arbejdsuge,
Gule foreninger undergraver de vilkår, vi har tilkæmpet os igennem mere end 100 år. Men de får kamp til stregen.
21 • AVANTI • gule svin
”De gule svin holder med arbejdsgiveren og vil skide os et stykke.”
retten til ferie og pause, mindsteløn og overtidsbetaling. Det er ikke noget, der er kommet af sig selv og heller ikke noget, der bliver af sig selv. I Krifas overenskomst for lærlinge er lønnen markant lavere end i LO-Forbundenes overenskomst. Hvorfor? Fordi det sparer mester for en masse penge, som vi helst ikke skal have. Har du på et tidspunkt arbejdet for en douchebag
på en cafe hvor du fik for lav løn? Har du knoklet ved flaskeautomaten uden at få pause? Har du betjent sure kunder, gået hjem og sovet 5 timer for at tage på arbejde igen? Så kan du enten drømme om et dejligt job med en ordentlig overenskomst eller melde dig ind i en rød fagforening og kæmpe for
bedre vilkår. Hvis ikke du gør det, kommer din lillebror til at arbejde under ligeså skod forhold.
KLASSEKAMP 22 • AVANTI • Klassekamp på colombiansk
PÅ COLoMBIANSK Mindst 18 henrettede, 359 registrerede dødstrusler og et stort, ukendt antal mordforsøg. 2012 var alt i alt et stille år for de fagforeningsaktive i Colombia.
Peter Nielsen, SUF’s internationale gruppe
I
et historisk perspektiv er de ovennævnte tal lave for et land, hvor op mod 4.000 mennesker i løbet af de sidste 20 år er blevet slået ihjel for fagforeningsaktiviteter. På trods af nedgangen i angrebene, i løbet af de seneste år, bevarer Colombia endnu en stabil førsteplads i de årlige statistikker over flest dræbte fagforeningsaktive. Ud over de mange mord og mordforsøg oplevede mange tusinde colombianere også at blive fyret fra deres arbejdspladser alene på grund af medlemskab af en fagforening i 2012. Dette var desuden også året hvor SUF sendte en studietur til det latinamerikanske land for at vise solidaritet med colombianske arbejdere, bønder og studerende og samle inspiration til en hjemlig kampagne om vigtigheden af at organisere sig.
Udbytning og arbejderbevægelse Blandt det utal af organisationer, som SUF besøgte, var den største colombianske hovedorganisation for fagforbund, CUT. Som en af de primære drivkræfter i den colombianske arbejderbevægelse kæmper CUT for at forbedre løn- og arbejdsvilkår i et land, hvor kun en
fjerdedel har regulære ansættelseskontrakter, og én procent er dækket af en overenskomst forhandlet på plads af en fagforening. Formålet med CUT og resten af arbejderbevægelsens kamp er at give almindelige colombianer en større del i de umådelige værdier, som de skaber i landet. Blandt de største modstandere er en række store selskaber, ofte multinationale med base i Europa eller Nordamerika, der med den colombianske overklasseregerings velsignelse tjener styrtende med penge på Colombias naturlige rigdomme og billige arbejdskraft. Blandt disse selskaber er Coca Cola, Nestlé og Chiquita bananer – firmaer, der er en almindelig del af husholdningen i Danmark, men som tjener fedt på overgrebene mod fagforeningsaktive i Latinamerika. Ifølge FN tjener de 10 % rigeste 60 gange så meget som de 10 % fattigste i Colombia. Efter denne målestok er landet dermed det 4. mest ulige land i verden.
”Hvis de kan organisere sig for progressive krav i Colombia, så kan og bør vi også gøre det i Danmark.”
Organisering overalt I løbet af 2013 er kampen mod regeringens salg af landet til fremmede multinationale og for social retfærdighed for alvor blusset op. Fredsprotester, der samlede hundredetusinder i hele landet, har tvunget regeringen til at acceptere sociale reformer under fredsforhandlingerne med guerillaen FARC. Landet har desuden været lammet af historisk store strejker i sundheds- og uddannelsessystemet, industrien, transportbranchen og landbruget. Protesterne har specielt været rettet mod de nyligt indgåede frihandelsaftaler med Nordamerika og EU, som medvirker til et smadre den lokale produktion
i konkurrencen med vestlige industrilandbrug og højtudviklede industriproduktion. Hvis de kan organisere sig for progressive krav i Colombia, så kan og bør vi også gøre det i Danmark. Det bedste vi kan gøre for at hjælpe colombianerne og os selv er at kæmpe for en social dagsorden her i landet. Kun på den måde kan vi fremme en international dagsorden, hvor multinationale ikke kan udbytte og udplyndre lande i den tredje verden med udgangspunkt i en sikker rede i Vesten. Kampen for socialisme i Danmark er kamp for socialisme i Columbia
23 • AVANTI • Klassekamp på colombiansk
Turen til Colombia kickstartede SUF’s faglige kampagne Organisering for livet.
I over hundrede år har arbejdere organiseret sig i fagforeninger, for at vi samlet kan kæmpe for en forbedring af vores fælles levevilkår. Rigtig mange kampe er vundet, bl.a. pga den store andel af fagligt organiserede, der aktivt kæmper i hverdagen. Men arbejderklassens sammenhold er truet af social dumping, trusler om lønnedgang og gule ”fagforeninger”, der laver dårlige aftaler og taler imod strejker. Vi har derfor brug for en aktiv fagbevægelse, der tager kampen op imod både de gule og cheferne, der høster det overskud, der tilkommer arbejderne. I SUF kæmper vi for at aktivere og engagere arbejderungdommen politisk såvel som fagligt, og vi vil have dig med!
Klik ind på www.ungdomsfront.dk eller ring til 33 32 81 69 og hør mere om hvordan du bliver aktiv