Daginstitutioner kommer pressede forældre i møde
Daginstitutioner skal følge med arbejdsmarkedet, der efterspørger større fleksibilitet. Silkeborg Kommune udvider derfor åbningstiderne i ni institutioner i en forsøgsperiode startende 1.maj i år. Foto: Scanpix
Nu kan silkeborgensiske forældre lette foden på speederen, når de er kommet for sent ud af døren på arbejdet. Ni institutioner udvider nemlig åbningstiden fra 1. maj, som en service for pressede forældre. Af Signe From Jensen I dag er første dag med nye åbningstider for ni institutioner i Silkeborg. Kommunen har afsat en pulje på 300.000 kr. til forsøg med udvidet åbningstid i daginstitutionerne. Puljen blev afsat på baggrund af en drøftelse på Børne- og Ungeudvalgsmødet den 6. maj sidste år. Forsøget kører fra 1.maj 2015 til 31. december 2016. ”Vores arbejdsmarked og samfund udvikler sig, med meget fleksible arbejdstider for forældre og vi har ikke rørt ved vores åbningstider i de sidste mange år. Det her er et forsøg, som skal møde de arbejdende forældre, så arbejdstid og åbningstider i daginstitutionerne hænger sammen, ” fortæller Formand for Børnog Ungeudvalget, Søren Kristensen (S) Silkeborg Kommune har lagt det ud til de udvalgte daginstitutioner at beslutte, hvor og hvordan de ekstra tildelte timer skal ligge.