ting? I hvert fald oplevede menigheden, at det var svært at være kirke dér – pga. det ydre pres. Men der var et andet pres, som var endnu mere alvorligt – et indre pres – nemlig tolerancen overfor, at man både kunne ofre til afguderne, leve i utugt – samt holde fast i Nikolajitternes lære – samtidig med at man var fuldgyldig medlem af menigheden. Bileams lære: Bileam var en falsk profet (4 Mos 22)! Det, som Jesus altså siger er, at de gir plads til falske profeter. Jesus roser faktisk menigheden at begynde med. Og det tyder på, at dette med eftergivenheden for vranglæren ikke var et generelt problem i hele menigheden – men det farlige for menigheden bestod i, at de tolererede vranglæren! De undlod at gøre brug af kirketugten. Menighedens selvforståelse: Svagelige og udfordrede af det omkringliggende samfund. Thyatire: En meget velstående by med en driftig textil- og keramikindustri. Det var en rigtig håndværkerby, og de forskellige håndværkere var inddelt i diverse laug og foreninger. Og i disse foreninger var der et stærkt netværk og socialt fællesskab. Og det var også i disse fællesskaber, at meget af det religiøse liv blev levet. Af den vin man drak, hældte man noget ud som et offer til guderne. Kødet man spiste, var offerkød fra templerne – og man spiste det i taknemmelighed til guderne. Og efter spisningen blev der gerne festet igennem med druk og løssluppenhed – alt sammen forbundet med deres indgroede religiøse tro. Hvordan skulle man som kristen manøvre i det her virvar? I det her forum prædiker profetinden Jezabel, og hun siger: ”Lev livet! Deltag i festerne, spis offerkødet, og tak guderne!!! Således indgyder I respekt i befolkningen – og de vil kunne lide jer – og så får I en fantastisk mulighed for at prædike evangeliet.” Men dette er falsk profeti! Og det er så alvorligt, at Jesus straffer Jezabel med sygdom – og selv hendes børn rammes af Jesu straf over moderen (kan være, at ’børn’ ikke skal forstås bogstaveligt, men åndeligt – altså ’børn’ = disciple). Egentlig var Thyatire kirken en god menighed på mange måder, og man fornemmer på Jesus, at mange af dem tror på ham – men de tolererer og lytter til falsk lære og profeti. Menighedens selvforståelse: små, ydmyge og udfordrede af det sekulære samfund. Sardes: Det var også en velhavende by. Det var hovedstad i det tidligere Lydien, som nu var en del af det romerske rige. Her var der ikke kejserdyrkelse og fanatisk afgudsdyrkelse. Sardes var ikke en stolt romersk by, som glædeligt holdt fester for at ære kejseren. Det var en besejret koloniseret by. Derfor havde de det faktisk ret nemt i menigheden i forhold til byens politik og kultur. De fik fred. De var ikke forfulgte. Derudover hører vi ikke Jesus sige noget om falske profeter el. lign., som vi hører om i andre menigheder. Der var altså sandsynligvis ikke ydre falsk lære at kæmpe imod – alligevel er Jesus meget hård i sin dom: Du har rygte for at leve – men du er død!!! Der er nogle få, som ikke er faldet fra. Menighedens selvforståelse: En god og velfungerende menighed.
11