Page 1

En kernegruppegennemgang på 7 møder ud fra overskriften:

Kirke på Guds præmisser Personlige oplevelser med Johs. Åb. Johannes Åbenbaring er en bog, som jeg altid har været fascineret af. Pudsigt nok var det den første hele bog i Bibelen, jeg læste fra begyndelse til slut – endda inden jeg begyndte at tro på Jesus. Og ja, jeg må blankt indrømme, at det var en utrolig uhyggelig bog for mig at læse. Vel var den fyldt med mærkelige billeder og metaforer; men jeg fattede godt den grundlæggende tanke: Hvis man er med Jesus er man frelst, hvis ikke, går man fortabt. Jesus brugte bla. denne bogs budskaber til at åbne mine øjne for ham. Og det sjove er, at så snart Jesus var kommet ind i mit liv, begyndte jeg at gå til bibelundervisning i det lokale missionshus – og det pudsige var, at den bog, de lige var gået i gang med, var Johannes Åbenbaring. Da jeg læste bogen igennem igen, var det ikke længere med frygt og gru. Nej, nu så jeg en bog, som ingød mig håb og glæde for fremtiden.

Jón Poulsen 2012

1


1. kernegruppemøde: Jesus holder os i sin hånd

Materialet er ment som inspiration og hjælp til kernegruppen. Der findes forskellige bøger, som man kan vælge at kigge i med stort udbytte, når man arbejder med de 7 menighedsbreve i Johannes Åbenbaring. Jeg vil lige nævne to: ”Jeg kender dine gerninger” af Olsen og ”Johannes Åbenbaring” af Georg Stubkjær Andersen. Begge bøger kan bestilles i menighedens bogsalg.

2. kernegruppemøde: Tre kategorier af menigheder 3. kernegruppemøde: Kampen mod indre vranglære 4. kernegruppemøde: Kampen mod ydre vranglære 5. kernegruppemøde: At have nok i Jesus 6. kernegruppemøde: Stjerner og lysestager 7. kernegruppemøde: Present day

2


Johs Åb 2,1

Jesus holder os i sin hånd. Disposition: Tjeck-ind  Nævn hver især en oplevelse, hvor I på en særlig måde vidste, at her var Gud med mig (eller evt. med en anden person, I har hørt om)! Tilbedelse  Syng sangen ”Du omslutter mig…” nogle gange.  Giv plads til takkebønner + korte vidnesbyrd  Syng sangen igen et par gange. Tilegnelse Læs Johs Åb 2,1!  “Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldlysestager”. I Kapitel 1 har vi fået at vide, at de syv guldlysestager er de syv menigheder – og stjernerne er menighedens engle. Her ser det ikke ud til, at ordet engle (som egentlig blot betyder sendebud), skal forstås som det, vi normalt ville forbinde med engle. Her skal forstås som menighedsledere, præster, tilsynsmænd el. lignende. Og læg så mærke til Kap 2, vers 1 igen! Jesus holder alle menighedens ledere i sin hånd. Og han går imellem alle de 7 menigheder. Ingen af dem er endnu forladte! Han har ikke opgivet dem endnu! Men den tid KAN komme, hvis de ikke omvender sig. Det er budskabet, i hvert fald til de fem af de syv menigheder.  Snak om, hvordan Jesus holder os tæt til sig – og hvordan vi som menighed, kernegruppe, familie og enkeltpersoner holder os tæt til Jesus – og har nok i ham!  Snak dernæst om: Hvor langt ud kan man komme, inden man bliver forladt af Gud?  Omvendelse, hvad betyder det egentlig? Ku’ man forestille sig, at nogle i menigheden og måske endda kernegruppen i dag havde behov for omvendelse for ikke at falde fra? Tjeneste  Brug tid på bede for hinanden, og mennesker, som særligt ligger jer på sinde.  Er der én, eller evt. flere, som I tænker har et særligt behov for Guds omsorg – og hvor I som gruppe, kan være med til at bære?

3


Åb 2 og 3

3 kategorier af menigheder Disposition: Tjeck-ind  Nævn hver især jeres bedste, værste eller sjoveste oplevelse med en brugsanvisning (som jo fortæller, hvordan tingene rigtigt skal gøres)! Tilbedelse  Læs salme 1 og lade der derefter være en stilhed til eftertanke.  Læs den igen, og denne gang med spørgsmålet: ”Minder den mig om noget, jeg bør bekende som en synd for Gud?” + stilhed!  Og endnu engang, nu med spørgsmålet: ”Hvilken trøst forkynder denne salme ind i mit liv?” + stilhed!  Og en sidste gang: ”Hvad minder den mig om i forhold til min næste?” + stilhed! Tilegnelse Læs evt. Åb 2 og 3 (eller gør det hjemmefra)!  Man kan dele menighederne op i tre kategorier: Den første gruppe er den, hvor Jesus revser indre skjult vranglære (i Efesos, i Sardes og i Laodikea). Den anden gruppe er, hvor Jesus påtaler ydre åbenlys vranglære (i Pergamon og i Thyatira). Og den tredje gruppe, er dér hvor Jesus kun roser (Smyrna og Filadelfia).  Prøv at nævne nutidige eksempler på de tre ovenstående (altså ikke nødvendigvis konkrete menigheder, men hvordan det KUNNE se ud)!  Besvar venligst følgende spørgsmål om hver menighed i Åb 2 og 3: o Hvordan ser menigheden på sig selv? o Hvad er rigtig godt ved menigheden? o Hvad er problemet i menigheden – og hvad betyder det?  Vend så spørgsmålene indad (mod dig selv, mod kernegruppen og/eller mod din menighed): o Hvordan ser du/I på dig/jer selv? o Hvad er rigtig godt i dit/jeres menighedsliv? o Har du/I et grundlæggende problem, som skal løses? Tjeneste  Minder Gud jer om en person eller et fællesskab, som I oplever enten lever i en skjult vranglære, åbenlys vranglære eller lever i et fantastisk forbilledligt fællesskab med Gud? I så fald, hvad skal I konkret gøre ved det? – Bed for hinanden og dem, I bliver mindet om! 4


Åb 2,1-7; 3,1-6 og 3,14-22

Kampen mod indre vranglære Disposition: Tjeck-ind  Tag en runde, hvor hver især uafbrudt besvarer spørgsmålet: ”Hvad var din første kærlighed?” Tilbedelse  Vi har grund til lovsang. Læs Luk 7,36-49  Syng fx ”Den kærlighed, som Gud har vist!” Tilegnelse Læs Åb 2,1-7; 3,1-6 og 3,14-22!  Hvis I vil, og har tid til at gå lidt mere i dybden, kan I se mere om baggrunden for de konkrete menigheder bagerst i hæftet! I kan evt. læse det som lektie.  Indre skjult vranglære: Efesos, Sardes og Laodikea. Det helt utrolige her, er at det drejer sig om tre menigheder, som umiddelbart ser meget velfungerende ud. Vi hører ikke så meget om en stor kamp for ortodoksi i Sardes og Laodikea – men det er sandsynligvis fordi, at de på papiret havde et rimelig godt bibelsyn, og havde styr på den akademiske teologi. I Efesos er det endnu mere overvældende. De bedømmer enhver lærer og profet. Og de er gode til at sortere de dårlige fra. De ville ikke bare overlade talerstolen til én, bare fordi han eller hun kaldte sig apostel, lærer eller profet – nej, han eller hun skulle først prøves på skriften. Overordnet set, er alle disse menigheder steder, som man umiddelbart ville tænke som teologisk stærke og bibeltro. Men der var en indre vranglære i alle disse kirker, som truede med at slå dem åndeligt ihjel! Hvad bestod den vranglære i? Tja, at det klarede sig selv! De havde ikke behov for nogen! De havde styr på etikken, læren, det kirkepolitiske etc. – Findes der menigheder med en indre vranglære i dagens Danmark? Tjeneste  Lad der være mulighed for skriftemål! Dvs. I kan lade der være mulighed for, at man kan sætte ord på synd i ens liv (eller bare lade der være stilhed, så hver især kan gøre det over for Gud alene) – Her skal der naturligvis mindes om absolut fortrolighed! – Bed derefter en syndsbekendelsesbøn på alles vegne! Læs dernæst 1 Johs 1,9 – og læg evt. hænderne på hinandens hoveder (eller lad én gøre det), mens I siger: ”Så tilsiger jeg dig alle dine synders nådige forladelse!”

5


Åb 2,12-29

Kampen mod ydre vranglære Disposition: Tjeck-ind  Fortæl hver især om en super-pinlig episode, hvor I holdt fast i en bestemt mening om noget, som senere viste sig at være totalt forkert! Tilbedelse  Bed en takkebøn!  Læs Salme 119,105  Fremsig trosbekendelsen! Tilegnelse Læs Åb 2,12-29!  Hvis I vil, og har tid til at gå lidt mere i dybden, kan I se mere om baggrunden for de konkrete menigheder bagerst i hæftet! I kan evt. læse det som lektie.  Ydre åbenlys vranglære: Pergamon og Thyatira! Her er vranglæren meget tydelig. Der er mennesker, som ikke har givet efter for vranglæren; men de rummer den i deres menighed. I Pergamon, har vranglæren fået lov til at florere uden at menighedsledelsen har grebet ind over for det. Dette er meget farligt, siger Jesus. Det påvirker ikke kun de mennesker, som tydeligt har bekendt sig til vranglæren – men hele menigheden. I Thyatire ser det muligvis endnu værre ud. Her har man ikke kun ‘rummet’ vranglæren. Man har ligefrem en person ‘ansat’, som står for en falsk forkyndelse. Muligvis har man også det i Pergamon. Man havde nogle faste embeder i oldkirken. Det drejer sig om ‘de ældste/tilsynsmænd/hyrder og lærere’, som ser ud til at være en ret samlet størrelse – og svarer nogenlunde til det, som vi i dag forstår med ‘Præst’! Derudover havde man i hvert fald to andre faste embeder: Diakoner og Profeter! I Thyatira havde man en profet ansat, og hun hed Jezabel. Hun stod for en falsk forkyndelse. Hun forkyndte lidt det samme, som nikolajitterne forkyndte: et løst forhold til loven, seksuel frihed og, at det ikke gør så meget, om man tager del i den lokale religiøsitet og spiritualitet. Og hun fik folk med sig i frafaldet! Dette er en ekstremt alvorlig sag. Og vi ser hvordan Gud griber ind. – Findes lignende menigheder i dagens Danmark? Tjeneste  Hvad kan I helt konkret gøre i jeres kernegruppe, for altid at holde fast i den sande lære? Og hvordan kan I hjælpe hinanden med at gøre det?  Brug tid på at bede for hinanden, og dem Ånden lægger jer på sinde!

6


Åb 2,8-11 og 3,7-13

At have nok i Jesus Disposition: Tjeck-ind  Hav en runde, hvor hver især, ganske kort fortæller, hvad Jesus betyder for jer i jeres liv! Tilbedelse  Syng nogle tilbedelsessange, som særlig handler om Jesus betydning for os! Tilegnelse Læs Åb 2,8-11 og 3,7-13!  Hvis I vil, og har tid til at gå lidt mere i dybden, kan I se mere om baggrunden for de konkrete menigheder bagerst i hæftet! I kan evt. læse det som lektie.  Kun ros: Smyrna og Filadelfia! Ret utroligt er det med Smyrna og Filadelfia. De ser ud til næsten at være de svageste menigheder af de her syv. De er åbenbart ikke særlig mange mennesker. De er forfulgte. Og de er fattige. Der er i hvert fald overhovedet ikke mange fællesnævnere med menighederne i Efesos, Sardes og Laodikea. Altså de her velfungerende menigheder, som havde de store kirkebygninger, det ekstremt dygtige lederskab og den stolte akademiske, ortodokse tradition. Til gengæld minder menighederne i Smyrna og Filadelfia måske en smule om Pergamon og Thyatira. For de to menigheder ser egentlig også svage og forfulgte ud. Men det er som om, at Pergamon og Thyatira har givet op. Vi er så få – så vi må tage os til takke med dem, der faktisk er her. Og derfor lukker de vranglæren ind! De synes ikke de kan være andet bekendte! For hvem er de? Og hvem er præsten, at han bare kan holde nogen ude af det gode selskab? Men menighederne i Smyrna og Filadelfia har faktisk formået det, som Pergamon og Thyatira ikke formåede. De klarede på trods af deres lidenhed og mangelfuldhed, at holde fast i den sande lære, og holde falske forkyndere væk fra talerstolen. De har ikke meget ydre at rose sig af – men de har troen på Jesus – og det er den, der leder dem frem. – Findes der Smyrna- og Filadelfia- menigheder i Danmark anno 2012? Tjeneste  Kender vi menigheder, kristne fællesskaber eller enkeltpersoner, som minder om disse to menigheder? De har ikke meget i sig selv (penge, materialer, uddannelser el. lign.), men det er tydelig meget afhængige af Jesus. Er der noget vi kan gøre, for at hjælpe dem med de midler vi har?

7


Åb 1,10-20 og 2,1

Stjerner og lysestager Disposition: Tjeck-ind  Svar hver især på spørgsmålet: ”Hvilken åndelig leder har betydet mest for dig, hvordan og hvorfor?” Tilbedelse  Læs udvalgte vers fra Hebræerbrevet 11, med henblik på at blive mindet om dem, der gik forud for os i troen! Sæt nogle få ord på, hvad de hver især har betydet som åndelige ledere for menigheden! Tilegnelse Læs Åb 1,10-20 og 2,1!  Åndeligt lederskab er af stor betydning, ifølge disse syv breve. ”Englen”, dvs. hyrden i menigheden er den, som brevet er adresseret til. Det betyder ikke, at brevet kun er til ham. Det betyder heller ikke, at hele ansvaret ligger på hyrden. Men det betyder, at det er ham, som er udvalgt til at sørge for, at menigheden hører Guds sande ord, og retter sig efter det. Jesus vurderer ikke kun lederne (’stjernerne’), men der står, at han går mellem lysestagerne, altså menighederne. Han prøver menighederne – sammen med deres hyrde. Og dér, hvor der er problemer, henvender han sig til hyrden i menigheden – for, at han skal sørge for, at der bliver taget hånd om det. Og naturligvis omvendt – der hvor det går godt, er det også hyrdens opgave at sørge for, at dét bliver videreformidlet og anerkendt i menigheden.  Hvordan forvalter vi det åndelige lederskab i dag? Hvordan er det struktureret? Og hvordan bliver den rette lære holdt i hævd og efterlevet? Og hvordan sørger det åndelige lederskab for, at det er den levende kristentro, som florerer? Overvej disse spørgsmål i forhold til den Kristne kirke på jorden, i Danmark, lokalt! Gå dernæst videre til de mindre kirkelige fællesskaber: tjenestegrupperne, kernegrupperne, familien…! Hvordan er det struktureret dér? Og hvordan bliver det forvaltet?  Hvilken betydning vurderer I, at lederskabet i de 7 menigheder havde i forhold til menighedernes tilstand? Tjeneste  Brug tid på at bede for hinanden, og det åndelige ansvar, I hver især har! Bed også for mennesker rundt omkring i Danmark, som har fået betroet et stort åndeligt lederskab.  Bed generelt for ledere i vores land, at de må lede retfærdigt og godt! 8


Åb 22,6-7

Present day Disposition: Tjeck-ind  Svar hver især kort på spørgsmålet: ”Hvad er det bedste ved at være i menigheden i dag?” Tilbedelse  Syng sangen ”Guds menighed er jorden største under.”  Lad der være tid til korte takkebønner! Tilegnelse Læs Åb 22,6-7!  De første modtagere af Johannes Åbenbaring var de 7 menigheder, som vi har set en del på. Men bogen var ikke kun tiltænkt dem – den er også til os! Vi er også kaldede til at tage imod ordene i denne profetiske bog. Hvordan omsætter vi de 7 menighedsbreve til vores dagligdag i Present Day i Søhøjlandet?  Hvad er I hver især særligt blevet mindet om de forrige 6 gange, vi har været sammen om dette tema?  Forsøg i fællesskab, eller hver for sig at skrive et brev (i stil med de 7 menighedsbreve) til jeres menighed eller kernegruppe! Hvad ville Jesus sige til os? Tjeneste  Er der et gennemgående budskab, som I tænker, er til vores menighed, kernegruppe, familie og/eller enkeltpersoner i dag, og som Gud kalder jer til at arbejde for? Hvis ja, hvordan vil I så løse den opgave?  Brug tid til at bede for hinanden og hvad der ellers ligger jer på sinde!

9


De syv menigheder Efesos: En ret stor handelsby, også et kulturelt center – kendt for det store Artimes-tempel. Menigheden grundlagt af tilrejsende jøder. bl.a. den vise Apollos havde prædiket i den jødiske Synagoge i byen – og flere var kommet til tro. Men det var først, da Paulus kom til byen, at også de fik Helligånden. Paulus forsøgte på at udbrede budskabet om Jesus endnu mere i Synagogen. Men flere og flere jøder nægtede at tro. De begyndte at tale imod ’Vejen’ (de kristne), hånede dem og talte ned til dem. Det førte til, at Paulus trak sig ud af synagogen, og tog de kristne med sig. Og de lejede sig ind i en skole deri byen. Den kristne Efesosmenighed blev grundlagt (ApG 18,24-28 + 19,1-40). Paulus indsatte Timotheus som hovedleder (præst) efter han selv rejste derfra. Der var stor vækkelse i Efesos (ApG 19,10 – ca. omkring år 54) – (Åb. blev skrevet i ca. 97). Nikolajitternes lære: Nikolaus var en af de første 7 diakoner (ApG 6,5). Nikolaitterne sagde, at han var hovedarkitekten bag læren. Han var deres stifter. Læren gik ud muligvis ud på, at man havde et stærkt socialt fællesskab, man delte ejendom og penge – og endda også hustruer! Man ønskede at leve “evangelisk” – for vi var jo frie af loven. Det var et meget missionalt fællesskab på mange måder. Jesus nævnte 7 konkrete fortrin, som menigheden i Efesos havde: 1) Gerningerne, 2) Møje, 3) Udeholdenhed, 4) Kan ikke fordrage det onde, 5) Prøver dem, der påstår at komme med den sande lære, 6) Udholdenhed og har døjet meget for Jesu skyld og 7) Er ikke blevet træt. Men han nævner også ét problem, som overskygger alle fortrinene: Du har svigtet (ikke mistet) din første kærlighed! Menighedens selvforståelse: Ortodokse, moralsk bevidste og velfungerende. Smyrna: En stor by. Meget pro-romersk! Dvs. byen var kendt for at være meget loyal mod kejsertronen i Rom. De var de første, der byggede et tempel til Guddommen ’Roma’, som et tegn på deres hengivenhed! – De kristne havde det meget svært her, og blev forfulgt pga. deres “sekterisme” og manglende tilbedelse af Kejseren. Biskop Polykarp blev dræbt her. Han fik tilbuddet om at overleve, hvis han ville forsage Kristus og bøje sig for Kejseren. Polykarp svarede efter sigende “i 86 år har jeg tjent Jesus, og han har aldrig vendt mig ryggen – hvordan skulle jeg kunne spotte min konge, som frelste mig?” Menigheden var forfulgt, ja, selv af et af de andre mindretal i byen – jøderne! Men Jesus have ikke forladt dem. Der er ingen kritik af denne menighed, på trods af dens ringe størrelse. Menighedens selvforståelse: Fattige, forfulgte, bange og afhængige af Jesus. Pergamon: En stor og rig by. Meget kulturelt bevidst. Tro mod Rom, ligesom Smyrna. Den var kendt for sit kejsertempel, et sted, hvor man tilbad og dyrkede Cæsar Augustus! Den var også særdeles kendt for sit store bibliotek. Faktisk kommer ordet ’pergament’ af bynavnet. Traditionen siger nemlig, at pergament første gang blev fremstillet her. Hvad er ’Satans trone’? Måske kejsertemplet? Måske det faktum, at det romerske dommersæde for provinsen lå i denne by? Eller blandingen af de to 10


ting? I hvert fald oplevede menigheden, at det var svært at være kirke dér – pga. det ydre pres. Men der var et andet pres, som var endnu mere alvorligt – et indre pres – nemlig tolerancen overfor, at man både kunne ofre til afguderne, leve i utugt – samt holde fast i Nikolajitternes lære – samtidig med at man var fuldgyldig medlem af menigheden. Bileams lære: Bileam var en falsk profet (4 Mos 22)! Det, som Jesus altså siger er, at de gir plads til falske profeter. Jesus roser faktisk menigheden at begynde med. Og det tyder på, at dette med eftergivenheden for vranglæren ikke var et generelt problem i hele menigheden – men det farlige for menigheden bestod i, at de tolererede vranglæren! De undlod at gøre brug af kirketugten. Menighedens selvforståelse: Svagelige og udfordrede af det omkringliggende samfund. Thyatire: En meget velstående by med en driftig textil- og keramikindustri. Det var en rigtig håndværkerby, og de forskellige håndværkere var inddelt i diverse laug og foreninger. Og i disse foreninger var der et stærkt netværk og socialt fællesskab. Og det var også i disse fællesskaber, at meget af det religiøse liv blev levet. Af den vin man drak, hældte man noget ud som et offer til guderne. Kødet man spiste, var offerkød fra templerne – og man spiste det i taknemmelighed til guderne. Og efter spisningen blev der gerne festet igennem med druk og løssluppenhed – alt sammen forbundet med deres indgroede religiøse tro. Hvordan skulle man som kristen manøvre i det her virvar? I det her forum prædiker profetinden Jezabel, og hun siger: ”Lev livet! Deltag i festerne, spis offerkødet, og tak guderne!!! Således indgyder I respekt i befolkningen – og de vil kunne lide jer – og så får I en fantastisk mulighed for at prædike evangeliet.” Men dette er falsk profeti! Og det er så alvorligt, at Jesus straffer Jezabel med sygdom – og selv hendes børn rammes af Jesu straf over moderen (kan være, at ’børn’ ikke skal forstås bogstaveligt, men åndeligt – altså ’børn’ = disciple). Egentlig var Thyatire kirken en god menighed på mange måder, og man fornemmer på Jesus, at mange af dem tror på ham – men de tolererer og lytter til falsk lære og profeti. Menighedens selvforståelse: små, ydmyge og udfordrede af det sekulære samfund. Sardes: Det var også en velhavende by. Det var hovedstad i det tidligere Lydien, som nu var en del af det romerske rige. Her var der ikke kejserdyrkelse og fanatisk afgudsdyrkelse. Sardes var ikke en stolt romersk by, som glædeligt holdt fester for at ære kejseren. Det var en besejret koloniseret by. Derfor havde de det faktisk ret nemt i menigheden i forhold til byens politik og kultur. De fik fred. De var ikke forfulgte. Derudover hører vi ikke Jesus sige noget om falske profeter el. lign., som vi hører om i andre menigheder. Der var altså sandsynligvis ikke ydre falsk lære at kæmpe imod – alligevel er Jesus meget hård i sin dom: Du har rygte for at leve – men du er død!!! Der er nogle få, som ikke er faldet fra. Menighedens selvforståelse: En god og velfungerende menighed.

11


Filadelfia: En forholdsvis ung by. En driftig handelsby med gode vejforbindelser. Også her var der stor rigdom og stor religiøsitet. Der var endda også en stor jødisk synagoge. Men den kristne menighed var lille. Og Jesus har intet negativt overhovedet at sige til dem – og det på trods af, at de ikke har meget at byde på. Han gi’r dem endda et fantastisk løfte: nogle af jøderne vil opleve vækkelse, og komme til tro på Jesus. Menighedens selvforståelse: Svage og uden kræfter og dybt afhængige af Jesus. Laodikea: Igen, en meget velhavende og rig by. Rigdommen kom af tre hovedindustrier: Et veludviklet bankvæsen, en stor textilvirksomhed og endelig en medicinalindustri (øjensalve etc). Og ud fra formaningerne i brevet, ser vi, at de kristne deltog aktivt i byens materialisme (som naturligvis ikk er det samme som at deltage aktivt i byens politik, kultur, sociale fællesskab etc.). Derfor siger han til dem: “Køb Guld hos mig” (og altså ikke i bankvæsenet), “og hvide klæder” (jf tekstilvirksomheden) og “salve til at salve dine øjne med”. Denne menighed roser sig af sine rigdomme, står der i teksten. Det lyder som om, at deres logik fungerer således: Vi er rige og velhavende i den kristne menighed – ergo: har Gud velsignet os – dvs.: Det går rigtig godt for os, ikke bare materielt, men også åndeligt. Vi må være fantastisk dygtigt troende, siden det går os så godt! Men de er som lunken vand, siger Jesus. Det kan ikke bruges til noget som helst! Varmt vand, ja! Koldt vand, selvfølgelig! Men lunken vand? Absolut ikke! Menighedens selvforståelse: Meget velsignede materielt og derfor også åndeligt.

12

Kirke på Guds præmisser  

Bibelundervisning til cellegrupper

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you