INVESTORVIDEN ROBOTRÅDGIVNING
Investeringsrobotter springer rådgiveren over og automatiserer beslutningen. Ganske overraskende er en robot ofte væsentligt billigere end at handle udenlandske ETF’er på egen hånd igennem banken. Og svenske Lysa er klart billigst.
INVESTERINGS R – HVAD KAN VI BRUGE DEM TIL? FLEMMING ØSTERGAARD Journalist, cand.merc. fo@contentmarketingadvice.dk
I
nvesteringsrobotter. Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at det er avancerede robotter med kunstig intelligens, der er i stand til at gennemskue mønstre, som er skjult for selv den mest begavede investor. Men det er det ikke. Der går ganske vist rygter om, at visse hedgefonde i USA er i stand til at gøre netop det – og har haft succes med det. Men det er ikke dem, vi taler om her. Og hvis vi gjorde, ville det også være med en vis skepsis over for de postulerede resultater. Al erfaring peger på, at det er uhyre få, der er i stand til at slå markedet konsekvent i en tid, hvor relevant information er tilgængelig for alle med adgang til internettet. Kunstig intelligens og maskinlæring vil derfor næppe være i stand til vedholdende at slå markedet. Der er ganske enkelt for meget støj i de mange data, og desuden ændrer markedet sig løbende i en tilfældig proces, der næppe kan gennemskues af selv de smarteste computere og algoritmer. Når vi her taler om investeringsrobotter, er det egentlig bare en automatiseret proces, der springer den menneskelige rådgiver over, og som sparer meget tid i forhold til at handle selv (udvælgelse 22
AKTIONÆREN Oktober 2021
p001-052_Aktionæren0721.indb 22
af fonde/ETF’er, overvågning, rebalancering) og også ganske mange penge. Hvad kan du gøre selv? Et alternativ til tidskrævende og risikable investeringer i enkeltaktier er investeringsforeninger. Både de aktivt forvaltede, der prøver at slå markedet, og de passive indeksfonde, der blot følger deres respektive benchmark. Der er i dag så mange ETF’er og investeringsfonde, at det hurtigt kan blive tidskrævende at finde den bedste til din investeringsprofil og forventninger. Alene i USA er der nogenlunde lige så mange aktiebaserede investeringsforeninger, ETF’er og closed-end fonde som børsnoterede aktier. Hvis du investerer igennem din bank, er den typiske proces, at du og din rådgiver afdækker din risikoprofil, tidshorisont med videre. Derefter får du et forslag til, hvilke investeringsforeninger eller puljer, der passer bedst til dig. Det er dog oftest noget dyrere end ETF’er – banken skal også tjene penge. Men virkeligheden er også, at det oftest er ganske dyrt at købe ETF’er via sin bank. Det vender vi tilbage til. Hvad gør investeringsrobotten? Vi ser her på Danske Banks June, BankInvests Darwin, Nordeas Nora, NORD.
Investments’ NORD og svenske Lysa. De fungerer dybest set alle som simple sorteringsmekanismer, der fastlægger din risikoprofil gennem en række spørgsmål. Herefter kan du i princippet læne dig tilbage og lade robotten klare det hele. Der investeres ikke i enkeltpapirer men i udvalgte, passive ETF’er, som typisk lægges ind i en investeringsfond. Alle skal oplyse Årlig Omkostning i Procent (ÅOP), men det er ikke hele omkostningen. Der er også indirekte omkostninger, som er handelsomkostninger ved løbende pleje af fondens formue. Dine penge kan placeres i både aktive og passive fonde afhængig af hvilken bank/robot, du vælger. Sammenligning med benchmark er reelt ikke relevant for de passive fonde, da deres afkast per definition ligger tæt på deres benchmark. Det giver mere mening for de aktive fonde, men virkeligheden er, at de også ligger tæt på benchmark – og sjældent over. Tjek også, om du kan bruge både pensionsmidler og frie midler. Beskatningen er også relevant. Nogle robotinvesteringer realisationsbeskattes, andre er underlagt lagerbeskatning. Der er også forskel på, om afkastet betragtes som aktieindkomst eller kapitalindkomst. www.shareholders.dk
04.10.2021 11.12
