UAFHÆNGIGHED I 2021

Åndelig uafhængighed

Oplæg fra SGI Headquarters i anledning af 30-årsdagen for Soka Gakkais åndelige uafhængighed i 2021

[DEL 1] Kernen i præsteskabs-sagen

Den 28. november 2021 fejrede vi 30-årsdagen for Soka Gakkais "åndelige uafhængighed".

Vi [i Soka Gakkai] blev åndeligt uafhængige af Nikken-sekten den 28. november 1991. Siden da har Soka Gakkai hele tiden udviklet sig og har udvidet sin tilstedeværelse til 192 lande og territorier og har dermed spredt sig over hele verden.

Lad os ved denne milepæl bekræfte betydningen af vores åndelige uafhængighed ved at gennemgå nogle vigtige begivenheder og emner vedrørende præsteskabssagen.

2021 markerer 800-årsdagen (ifølge den traditionelle japanske måde at tælle på) for grundlæggeren af Nichiren-buddhismen, Nichiren Daishonins, fødsel. Som vi ved, videregav Daishonin sin praktisering og ånd for kosen-rufu, den universelle udbredelse af Den mystiske lov, til Nikko Shonin, der arvede den og trofast videreførte den.

Som tiden gik, tillod Nichiren Shoshu, skolen Nikko grundlagde, dog Daishonins og Nikkosånd at forfalde. De begyndte at lægge større vægt på at bevare selve skolen end på at opretholde Nichiren Buddhismens praktisering og ånd.

Kort sagt mistede præsteskabet deres ædle kosen-rufu-mission af syne. At opdigte dogmer blev for dem et middel til at opretholde deres status. De troende blev redskaber til at give donationer for at sikre præsters levebrød og præsteskabets opretholdelse.

Selv om præsteskabet syntes at basere sig på Nichiren Buddhismen, handlede de faktisk i strid med Daishonins lære. I modsætning hertil fastholdt Soka Gakkai sin forpligtelse til at opfylde Daishonins store

101

ed for kosen-rufu og støttede samtidig præsteskabet og forsøgte at reformere det, når det var nødvendigt. Lige efter Anden Verdenskrig stod Nichiren Shoshu over for økonomisk ruin, og Soka Gakkai begyndte ud fra medlemmernes oprigtighed at donere og bygge templer. I alt donerede Gakkai indtil sin åndelige uafhængighed i 1991 mere end 350 templer.

Mens Soka Gakkai dedikerede sig til den store ed for kosen-rufu, prioriterede præsteskabet at opretholde sin egen status og autoritet, og det førte helt naturligt til gnidninger. Men når som helst sådanne problemer opstod, arbejdede Soka Gakkai ihærdigt på at løse dem.

I 1972 nåede Soka Gakkai en vigtig milepæl i færdiggørelsen af Sho-Hondo, eller Det store hovedtempel, ved Nichiren Shoshus hovedtempel-område. Derpå begyndte Soka Gakkai en ny udviklingsfase, som kaldtes ’kosen-rufu-bevægelsens andet kapitel’.

Dette repræsenterede en ny tid med at opbygge et samfund baseret på buddhistiske principper som medfølelse og respekt for livets værdighed. Med andre ord var det tid til at åbne buddhismens visdom, som pulserede i Soka Gakkai, for samfundet som helhed, så denne visdom kunne blive til menneskehedens fælles ejendom.

Bind 17 og 27 i Ny menneskelig revolution beskriver de specifikke aktiviteter, dette indebar. Der blev især igangsat konkrete planer og handlinger for kosen-rufus globale udvikling. Det omfattede konsolidering af Soka Gakkai-organisationer i forskellige lande, afholdelse af interkulturelle udvekslinger og tværreligiøse dialoger,og udvikling af programmer for at studere Nichiren Buddhismens lære.

Med hensyn til at til at styrke Soka Gakkai organisationer over hele verden står der i Ny menneskelig revolution, bind 27:

[Referencemateriale #1]

”Organisationer med [Soka Gakkai] medlemmer dukkede støt op i mange lande og territorier og udførte deres egne aktiviteter på en måde, der passede til lokale forhold og skabte en stadigt voksende

102

kosen-rufu-have af lykke. Gradvist begyndte disse organisationer at prøve at finde veje til at styrke deres indbyrdes forbindelser for at inspirere og hjælpe hinanden.

Det var på den måde, ’Den europæiske konference’ blev oprettet i maj 1973. Dette blev i august efterfulgt af dannelsen af ’Det panamerikanske forbund’ og i december’ Det sydøstasiatiske buddhistiske kulturråd’.”

(Ny menneskelig revolution, bind 27, ’Heftig kamp’ (’Fierce Struggle’) afsnit 2 - SGI NL9217)

Efter at Soka Gakkai-organisationer var veletablerede på hvert kontinent, blev Soka Gakkai International grundlagt i 1975.

For at fremme interkulturel og tværreligiøs forståelse, mødte og talte SGI-præsident Ikeda med ledere og tænkere indenfor forskellige områder fra rundt om i verden, begyndende med den berømte 20.århundrede historiker Arnold Toynbee og Aurelio Peccei, medstifter af Romklubben og dens første præsident. Blandt disse dialoger omfatter de største alene mere end 1.600 møder, hvorigennem Sensei har fået urokkelig støtte og ros for sine ideer og handlinger for fred fra hele verden.

Med hensyn til det tredje mål om at udvikle klare programmer til brug for studiet af Nichiren Buddhismen, for at fremme verdensomspændende kosen-rufu, står der i bind 17 af Ny menneskelig revolution:

[Referencemateriale #2]

”Vi må vende tilbage til troens udgangspunkt, dykke ned i og bekræfte Buddhismens idealer, som vil tjene som inspiration til opbygningen af et nyt samfund og en ny kultur. ... …At gøre en indsats for at studere Buddhismen og fuldt ud forstå buddhistiske lærer og principper er uundværligt for ny udvikling.” (Ny menneskelig revolution, bind 17, kapitlet "Hovedbastionen" (”Main Bastion”), afsnit 2 – SGI NL6350)

103

På det tidspunkt havde menneskehedens traditionelle værdier ført til et dødvande, og folk søgte konkrete måder at reformere deres forhold til omgivelserne og deres forståelse af spørgsmålene om liv og død. Til det formål ville det være nødvendigt med nye tilgange, der passer tiltiden, og som erbaseret på buddhismens grundlæggende principper.

Gennem bøger og værker som ’Den levende Buddha’ og ’Buddhismen, det første årtusinde’, forsøgte Sensei at ændre det fremherskende billede af Shakyamuni Buddha som en guddom. I stedet skildrede han ham i et realistisk lys, som et medmenneske, der søgte at udfordre de grundlæggende lidelser, som alle mennesker står over for, nemlig fødsel, aldring, sygdom og død. Når en person med en søgende holdning efter vejen vækkes, kan hun eller han blive et fremragende menneske med visdom til at løse menneskehedens karma med at blive besejret af disse fire lidelser. En sådan vækket person kaldes en Buddha. Sensei ønskede at bekræftedette syn på buddhisme, religion og menneskeheden. På den måde præciserede han, at buddhismen er en filosofi, der ligeligt sætter pris på hvert eneste individs værdighed.

I 1977 udtalte Sensei i det første af en række foredrag med titlen ’Drøftelser om buddhistisk historie’ (’Discussions on Buddhist History’), at buddhismens essentielle kendetegn er at være en ’religion, der eksisterer for menneskers skyld.’ I det andet foredrag forklarede han, at Soka Gakkai udfyldte både lægfolkets og præsteskabets funktioner, og i den tredje understregede han, at Soka Gakkai’s centre og træningscentre fungerer som den moderne tids templer.

Alle de kræfter, Sensei lagde i dette, var selvfølgelig baseret på buddhismens oprindelige ånd. Men snarere end at rose indsatsen, rettede præsteskabet beskyldninger mod Sensei og hævdede, at han nedgjorde præster og templer og afveg fra Nichiren Shoshus

104

traditionelle doktriner. Derudover begyndte præster i forskellige templer at gentage forskellig slags uretfærdig kritik af Soka Gakkai. Disse begivenheder blev kendt som ’den første præsteskabs-sag.’

Soka Gakkai vil altid være baseret på det grundlæggende buddhistiske princip om, at ’alle mennesker er lige, og alle mennesker kan blive buddhaer’. Og med Gosho som grundlag vil Soka Gakkai basere sig på tro, der er direkte forbundet med Nichiren Daishonin. Præsteskabet har derimod prioriteret at hævde sin autoritet. Det har forsøgt at placere sig som mellemled mellem lægfolk og buddhaen, ved at guddommeliggøre Nichiren Daishonin og derved distancere ham fra almindelige mennesker.

Præster, der sætter deres egen status og autoritet over alt andet, har tilsyneladende ikke evne til at forstå Soka Gakkai-medlemmers måde at leve på; hvor de dedikerer sig til at gøre Nichiren Buddhismen til en religion for hele verden.

Præsteskabet frygtede, at deres værdi som præster ville gå tabt, hvis praktiserende medlemmer dannede en direkte forbindelse med Nichiren Daishonin. Så for at bevare deres autoritet og beskytte deres særinteresser forsøgte de at undertrykke Soka Gakkai.

Præsterne gik især efter Ikeda Sensei. De tænkte, at hvis de kunne tvinge Sensei til at træde tilbage, så kunne de bruge deres autoritet til at herske over de lægtroende.

Oveni det gik en tidligere Soka Gakkai-advokat der ønskede sig magt, sammen med præsterne. Sammen planlagde de at overskære mentor-discipel båndet mellem Ikeda Sensei – kosen-rufus leder – og medlemmerne. På denne måde forsøgte præsterne og deres allierede at få fuld kontrol over organisationen.

Dette var kernen i første præsteskabs-sag.

Ikeda Sensei anstrengte sig for at løse situationen. Med håbet om at det ville beskytte medlemmerne og genoprette harmonien mellem præsteskab og lægfolk, trådte han tilbage som præsident for Soka

105

Gakkai i april 1979 og blev udnævnt til ’ærespræsident’. (Rollen som præsident for Soka Gakkai International, som han blev udnævnt til i 1975, forblev imidlertid uændret.)

På det tidspunkt begrænsede præsteskabet Ikeda Senseis aktiviteter med det formål at klippe båndet mellem ham og medlemmerne. For eksempel måtte han ikke længere give vejledning på møder eller offentliggøre sine tekster i Seikyo Shimbun.

Men som beskrevet i kapitlet ’Storslået bjerg’ (’Great Mountain’) i Ny menneskelig revolution bind 30, forblev Senseis overbevisning lige så solid og urokkelig som et stort bjerg. Han besøgte medlemmer, der havde bidraget betydeligt til kosen-rufu-bevægelsen, og hvert sted tog de et gruppefoto sammen til minde. På sådanne måder lagde han grundige kræfter i at opmuntre hvert medlem.

Som beskrevet i kapitlet ’Awaiting the Time’ (’Afventer tiden’) forberedte han også sit næste træk, som var at organisere en ny modoffensiv for verdensomspændende kosen-rufu ved at besøge lande i hele verden. Hans bevægende opmuntringer på disse rejser, særligt til ungdommen, er beskrevet i kapitlerne ’Nyt afsæt’ (’Launch Out’) og ’Sejrsjubel’ (’Cheers of Victory’) i bind 30.

[Del 2] Forberedelse til at tage afsæt som verdensreligion

Efter Nikken overtog embedet som højestepræst, voksede præsteskabets autoritære stil støt. Deres tendens til at se ned på de praktiserende og at ignorere den oprigtighed, hvormed Soka Gakkai forsøgte at støtte præsteskabet for kosen-rufus skyld, blev mærkbart forværret.

Nikken blev jaloux og fjendtlig overfor Soka Gakkai, selv da den fortsatte med at udvikle sig internationalt. Han nærede lignende følelser over for Ikeda Sensei, som fik ros fra tænkere og ledere over hele verden.

Det førte i sidste ende til, at Nikken udtænkte og iværksatte et komplot kaldet ’Operation C’ (C for ’cut’/’afskære’), hvis formål var

106

at klippe båndene til Soka Gakkai og placere dens medlemmerne under præsteskabets kontrol.

Dette indebar først at meddele, uden forudgående diskussion, afskaffelsen af positionen som ’hovedrepræsentant for alle Nichiren Shoshus lægorganisationer’ , som Ikeda Sensei besad, hvilket i praksis betød, at de afskedigede ham.

Soka Gakkai søgte at løse situationen gennem samtale, men præsteskabet afslog. Derpå sendte de den 7. november 1991 et ’Begrundelse for Opløsning’ (’Remonstration to Disband’) til Soka Gakkai, efterfulgt den 28. november af en ’Bekendtgørelse om Ekskommunikation’.

Disse begivenheder indeholder det, der blev kendt som ’den anden præsteskabssag’. Sensei gør rede for dem i følgende uddrag fra Edkapitlet i Ny menneskelig revolution, bind 30:

[Referencemateriale #3]

Den 8. november 1991 ankom et brev fra Nichiren Shoshu med titlen

’Begrundelse til Soka Gakkai om opløsning’, til Soka Gakkais hovedkvarter.

Men Soka Gakkai var allerede blevet en uafhængig religiøs organisation, adskilt fra Nichiren Shoshu, i 1952. Dette var sket som følge af det skarpe fremsyn hos Soka Gakkais anden præsident Josei Toda, som var fast besluttet på at opfylde kosen-rufus mission. Derfor havde Nichiren Shoshu ikke nogen lovlig hjemmel til at tvinge Soka Gakkai til at opløses. De havde faktisk ingen myndighed over organisationen overhovedet. ... (SGI NL9938)

Shin'ichi Yamamoto talte konstant med medlemmerne om troens

rette vej, og understregede vigtigheden af altid at vende tilbage til Gohonzon, Daishonins ånd og Daishonins oprindelige lære indeholdt i Gosho. ... (SGI NL9940)

Den 29. november, tre uger efter Soka Gakkai modtog Nichiren Shoshus ’Begrundelse til Soka Gakkai om opløsning’, ankom et andet dokument med titlen ’Bekendtgørelse om Ekskommunikation’.

107

(Ny menneskelig revolution, bind 30, kapitlet ’Ed’, afsnit 67, 68, 71 – SGI NL9944)

Deres ’bekendtgørelse om ekskommunikation’ indeholdt ikke en eneste passage fra Daishonins skrifter og manglede ethvert grundlag i Nichiren Buddhismens lære. Det var simpelthen en gentagen række autoritære og følelsesladede påstande, der krævede, at lægfolk blindt fulgte højestestepræstens instruktioner.

Derefter gik præsteskabet så langt som til at holde op med at uddele Gohonzon til Soka Gakkai-medlemmer. De sigtede efter at bruge Gohonzon, tros-fundamentet, som et redskab til at holde folk som gidsler og effektivt fortælle dem, at ønskede de at modtage Gohonzon, måtte de hellere forlade Soka Gakkai og følge præsteskabet. Det var et usselt eksempel på religiøs undertrykkelse og intimidering, der manglede den mindste smule tro.

Nichiren Shoshu sendte sin bekendtgørelse om ekskommunikation den 28. november; dagen som vi siden har fejret som Soka Gakkais åndelige uafhængighedsdag. Ikeda Sensei adresserer dens betydning i sit efterord til Ny menneskelig revolution i bind 30:

[Referencemateriale #4]

En vigtig katalysator i Soka Gakkais dynamiske udvikling, som energisk udviklede sig over hele verden, var dens opnåelse af åndelig uafhængighed fra det korrupte og stivnede Nichiren Shoshupræsteskab ...

Nichiren Shoshus præster blev mere og mere dogmatiske og pralede med deres gejstlige autoritet. I processen gik de endda så langt som til at forkaste kunstneriske og kulturelle værker som bagtale af Loven. Værker, der var inspireret af andre trostraditioner, men af mennesker verden over anses som hele menneskehedens arv. De blev

stadig mere autoritære og vedtog en uretfærdig politik med ekstrem diskrimination af lægfolk. De søgte at etablere et system, hvor lægfolk blev fuldstændig underlagt præsteskabet, med højestepræsten som

108

dets øverste punkt. Dette var et forræderi mod Daishonins ånd og en krænkelse af den buddhistiske lære om respekt for livets værdighed og lighed for alle mennesker.

Hvis dette fortsatte, ville Nichiren buddhismens grundlæggende principper blive forvrænget på en måde, så det ikke længere lignede en lære om at realisere lykke og fred for hele menneskeheden. Med kampråbet "Vend tilbage til Daishonins ånd!" rejste Soka Gakkai sig for at udføre en religiøs reformering og protestere mod præsteskabet.

Den 28. november 1991, den dag Nichiren Shoshu sendte deres sidste bekendtgørelse, blev Soka Gakkais åndelige uafhængighedsdag, hvilket markerede befrielsen fra præsteskabets lænker. De mørke skyer, der hang over Soka Gakkais fremtid, blev fejet væk, og vejen til verdensomspændende kosen-rufu åbnede sig pludselig på vid gab foran os. Det var begyndelsen på en ny dag, hvor Soka Gakkai ville svæve frit ind i det 21. århundrede som en sand global religiøs bevægelse. (Ny menneskelig revolution, bind 30, efterord – SGI NL10118)

[DEL 3] Nikken-sektens alvorlige forseelser og usande doktriner

Præsteskabet under Nikken baserede sig på usande doktriner, der går imod Nichiren Daishonins lære.

1) Den første er ’bagtale i forsøget på at ødelægge kosen-rufu’. Kosenrufu, Den mystiske lovs omfattende udbredelse er Nichiren Daishonins testamente. Det er Soka Gakkai, der har udbredt Nichiren buddhismen over hele verden. Nikken planlagde at ødelægge Soka Gakkai, hvilket svarer til ’at ødelægge det harmoniske trosfællesskab’. Sådanne handlinger, der splitter eller ødelægger samlingen af mennesker, der er engageret i den buddhistiske praktisering og udbreder den buddhistiske lære, udgør en af de største forseelser, der er beskrevet i buddhismen.

109

2) Det andet er det fejlagtige dogme om ’højestepræst-dyrkelse’. I Nikken-sektens doktrin står der i et af deres offentlige dokumenter: "Højestepræsten og Gohonzon er ét og er uadskillelige." Baseret på dette er de fortalere for ærbødighed overfor højestepræsten og dyrker ham som et absolut væsen. Denne vildfarelse omkring at tilbede højestepræsten førte til, at Nikken i rollen som højestepræst blev et symbol på absolut autoritet såvel som et tros-objekt.

Men Nikko Shonin, Daishonins direkte discipel og efterfølger, skrev: "Følg end ikke højestepræsten, hvis han går imod Buddhaens Lov og fremsætter sine egne anskuelser" (Gosho zenshu, s. 1618). Nikko erklærede, hvis højestepræsten selv skulle komme med enerådende eller selviske udtalelser og dermed afvige fra den korrekte buddhistiske lære, er vi nødt til at afvise disse.

Daishonin siger: "Tro på denne mandala med hele dit hjerte." (ND1, 153). På den måde betyder korrekt tro at tro på Gohonzon. At anse højestepræsten som noget absolut udgør en usandhed, der går imod Nichiren Daishonins og Nikko Shonins lærer.

3) Det tredje er et fejlagtigt syn på ’arven’. Nikken-sekten retfærdiggør deres højestepræsts absolutte autoritet ved at have en ejendommelig fortolkning af det buddhistiske begreb ’arv’, en udlægning der afviger fra Nichiren Buddhismens essentielle principper. Denne anskuelse hævder, at det udelukkende er en siddende højestepræst, som overdrager to særlige elementer til sin efterfølger: 1) Buddhaens ’indre oplysning’ og 2) ’Lovens krop’ eller selve oplysningens Lov.

Baseret på denne magiske fortolkning hævder de, at alene gennem denne overførsel bliver efterfølgeren automatisk en buddha.

Nichiren Daishonin gør det imidlertid klart, at arven til opnåelse af buddhatilstand ikke er noget, der kun besiddes af et udvalgt individ.

110

Den er åben og tilgængelig for alle mennesker. Daishonin kalder dette "troens arv" (ND-1, 123). Med andre ord er arven troen i sig selv.

Derfor er Nikkens mystiske syn på arven som et særligt privilegium, som gør den person, der modtager den, til en Buddha, også et fejlagtigt dogme. Det afviger fra det essentielle princip om arv, som Nichiren Daishonins Buddhisme lærer.

4) Den fjerde fejl er baseret på de ovenstående tre punkter: Det er præsternes diskriminerende holdning overfor lægfolk.

Den diskriminerende forestilling om, at præster er overlegne og lægfolk underlegne gennemsyrer præsteskabet. I deres forudindtagede, antikverede opfattelse er en lægtroende med selv det højeste værd enhver almindelig præst underlegen.

Dette står fuldstændig i kontrast til Daishonins ord: "Af denne grund opfatter Buddhaen uden tvivl enhver i denne verden, der hengiver sig til Lotus Sutraen, uanset om vedkommende er lægmand eller lægkvinde, munk eller nonne, som værende alle levende væseners herre" (ND-3, 206). Ligesom denne passage indikerer, anser Nichiren Buddhismen alle mennesker som værende lige. I det lys er det tydeligt, at den diskrimination af lægfolk, der gennemsyrer Nikken-sekten, viser, at det er en forældet religiøs orden, der ikke er i stand til at tilpasse sig tiden.

Som vi har set har Nikken-sekten med sit syn på arven som noget mystisk, der kun videregives fra den ene højestepræst til den næste gjort ’højestepræst-dyrkelsen’ til sit fundament. Baseret på disse ideer institutionaliserede de diskrimination mod lægfolk.

Alt dette udgør falske doktriner, der ikke har noget at gøre med Nichiren Daishonins Buddhisme. Efter at præsteskabet ekskommunikerede Soka Gakkai, blev deres insisteren på ubetinget tro på højestepræsten så meget desto mere tydelig. Adskillelsen fra præsteskabet blev derfor uundgåelig i lyset af Soka Gakkais mission om at opnå verdensomspændende udbredelse af Nichiren Buddhismen.

111

Desuden gav Nikken-sekten i 1998 verden et ægte billede af dens djævelske natur med ødelæggelsen af Hovedtemplet (Sho-Hondo). Hovedtemplet, som var bygget til at stå i mindst tusind år (ti tusind år, ifølge en vurdering), blev hyldet internationalt som et arkitektonisk mesterværk, der konkurrerede med enhver religiøs bygning i det 20. århundrede. Ikke desto mindre rev Nikken det ned kun 26 år efter, at det blev bygget. Det var en grusom krænkelse af den oprigtige tro hos de 8 millioner troende, der havde givet donationer til dets opførelse.

I 2005 trådte Nikken tilbage fra sin position som højestepræst og overlod embedet til efterfølgeren Nichinyo. Men Nichiren Shoshus plettede historie udviklede sig kun mere korrupt. I dag er den fuldstændigt forvandlet til en skole med fejlagtige dogmer, der er helt i modstrid med Nichiren Buddhismens lære.

[DEL 4] Bekræftelse af Gohonzon for Kosen-rufu

Da Nikken-sektens dumdristighed afsløredes i begyndelsen af 1990'erne, forlod en række præster skolen og bakkede op om Soka Gakkai. En hovedpræst fra et tempel, som var overbevist om, at Nikkens præsteskab krænkede Daishonins lære, anmodede om, at Soka Gakkai ville uddele en Gohonzon til medlemmerne. Det var en

Gohonzon, som hans tempel besad, og som var blevet indskrevet af Nichikan Shonin (1665–1726), en stor genopretter af Nichirenbuddhismen,.

I 1993 accepterede Soka Gakkai præstens forslag. I egenskab af og med ansvaret for at være den eneste religiøse gruppe dedikeret til at fremme kosen-rufu i nøjagtig overensstemmelse med Nichiren Daishonins testamente accepterede og anerkendte Soka Gakkai denne Gohonzon som passende til at fremme kosen-rufu og besluttede at uddele den til Soka Gakkai-medlemmer over hele verden.

112

[DEL 5] En religion der tjener mennesker

Derudover har Ikeda Sensei siden Soka Gakkai opnåede sin åndelige uafhængighed udgivet en række buddhistiske studieserier begyndende med ’Lotus Sutraens kerne - Foredrag om Lotus Sutraens Hensigtsmæssige midler- og Livslængde-kapitler’ og ’Lotus Sutraens visdom.’ Ikedas indsats på dette område fortsætter i dag med hans forelæsninger over Nichiren Daishonins skrifter, der hver måned bringes i Soka Gakkais studieblad, Daibyakurenge. Kernen i Senseis skrifter om buddhistisk studie er hans respekt for mennesker, hans tro på livets uendelige potentiale og værdighed og hans syn på religion som eksisterende for at tjene menneskeheden. Som I alle ved, studerer SGI-medlemmer over hele verden sammen vores mentors

humanistiske skrifter.

[DEL 6] Hallen for kosen-rufus store ed

I 2008 var Soka Gakkai-medlemmer blevet aktive i 192 lande og territorier verden over. Midt i denne enorme globale fremgang blev ’Hallen for den store ed for kosen-rufu’ færdiggjort og åbnede i 2013.

I hallen er Soka Gakkai Kosen-rufu Gohonzon eller Soka Gakkai

Joju Gohonzon opbevaret. Det er den Gohonzon, som Toda Sensei anmodede om at få indskrevet til opnåelsen af kosen-rufu. På højre side bærer den indskriften "Til opfyldelse af det store løfte for kosenrufu gennem den medfølende udbredelse af Den store lov" og på venstre side, "Til at blive opbevaret permanent (Joju) hos Soka Gakkai."

Toda Sensei bad til denne Gohonzon og opfyldte sit livstidsløfte om at opnå et medlemskab på 750.000 husstande. Ikeda sensei bad til denne Gohonzon for hvert Soka Gakkai-medlems lykke, sejr og menneskelige revolution og for verdensomspændende kosen-rufus realisering, hvilket han byggede det solide fundament for.

Hallen for kosen-rufus store ed er et centralt punkt for tro og praktisering, hvor medlemmer kan bede til denne kosen-rufu-

113

Gohonzon for opfyldelsen af den store ed om verdensomspændende udbredelse. Edens hal blev bygget som et mødested, hvor medlemmer fra hele verden kan komme og bede for deres egen og andres lykke, for fred og sikkerhed i samfundet og med en ed om at etablere den rette lære for fred i landet og verden og for kosen-rufu.

I sin hilsen til mødet, der markerede færdiggørelsen af Den store eds hal, skrev Sensei: "Hjertet i den store ed for kosen-rufu og Buddhaens livstilstand er et og det samme. Derfor, når vi dedikerer vores liv til denne ed, kan vi frembringe den højeste ædelhed, styrke og storhed i vores liv " (NL8866). Eden, som mentor og discipel deler, er et løfte om at leve det mest glædelige og ærefulde liv.

[DEL 7] Konsolidering af organisationen frem mod at blive en religion for hele verden

Siden den ’nye æra for verdensomspændende kosen-rufu’ blev budt velkommen i 2013, har Soka Gakkai solidt sikret sin religiøse uafhængighed passende til en verdensreligion.

Først reviderede Soka Gakkai i november 2014 sine organisatoriske vedtægter og forskrifter for at gøre det klart, at Gohonzon fra Koans andet år ikke betragtes som det væsentligste hengivelsesobjekt; et objekt, som opbevares i Nichiren Shoshus hovedtempel, et sted med stor bagtale.

Nichiren Daishonin afslørede universets grundlæggende Lov som Nam-myoho-renge-kyo, en Lov som også eksisterer i vores liv. For at gøre det muligt for alle mennesker i Lovens sene periode at opnå Buddhahood virkeliggjorde han de tre store hemmelige love i en konkret form, der er grundlæggende i hans lære: den essentielle læres hengivelsesobjekt, den essentielle læres daimoku og den essentielle læres hellige sted.

Gohonzon, mandalaen med de nedskrevne tegn, der repræsenterer de ti verdener, som Daishonin indskrev til glæde for alle mennesker i Lovens sene periode, er den essentielle læres hengivelsesobjekt, som

114

hvert Gohonzon-medlem chanter til i deres eget hjem. Den essentielle læres daimoku er Nam-myoho-renge-kyo, som man chanter foran den essentielle læres hengivelsesobjekt. Det sted, hvor man chanter daimoku, er den essentielle læres hellige sted.

Nichiren Daishonins buddhisme er åben for alle mennesker, og de tre store hemmelige love skal altid forstås ud fra den enkeltes tro.

Nikken-sekten fremhæver, at deres hovedtempel er den eneste helligdom, og at den Gohonzon, som er opbevaret dér er en særlig og ultimativ Gohonzon. De hævder, at enhver Gohonzon skal være forbundet til den særlige Gohonzon for at have nogen kraft. Hermed sammenligner de det forhold med forholdet mellem en stikkontakt og en pære eller et apparat. Men dette syn på hengivelsesobjektet tjener kun til at hindre verdensomspændende kosen-rufu.

Nichiren Daishonin kaldte Gohonzon, som han indskrev, for ”Lotus Sutraens udbredelsesbanner” (ND-1, 243). Derfor er det hengivelsesobjektet for alle menneskers lykke; det er Gohonzon til at opnå kosen-rufu.

Nichiren Shoshu-præsteskabets hovedtempel er derimod blevet til et sted med stor bagtale og har derfor absolut ingen forbindelse med Soka Gakkai, hvis formål er verdensomspændende kosen-rufu. Af denne grund gør den reviderede artikel om religiøse grundprincipper i Soka Gakkais vedtægter og forskrifter det klart, at hengivelsesobjektet skal være Gohonzon udpeget af Soka Gakkai og ikke Gohonzon fra Koans andet år.

I 2015 tog Soka Gakkai yderligere skridt til at bekræfte den åndelige uafhængighed baseret på Nichiren Buddhismens essentielle principper ved at grundfæste ’Soka Gakkais liturgi’, som er vores nuværende gongyo-bog.

Ånden i at udføre praktiseringen for at udbrede Loven, selvom det skulle koste ens liv, som de tre første præsidenter og grundlæggere, første præsident Tsunesaburo Makiguchi, anden præsident Josei Toda og tredje præsident Daisaku Ikeda har demonstreret, er Soka Gakkai-

115

ånden. Med henblik herpå er introduktionen til Soka Gakkais vedtægter og forskrifter rettet til. Der står nu: ”Soka Gakkais tre første præsidenter og grundlæggere, Makiguchi sensei, Toda sensei og Ikeda sensei er kosen-rufus evige mentorer. De er dukket op i denne verden med missionen om at realisere Daishonins opfordring til at skabe verdensomspændende kosen-rufu. Ånden i enheden mellem mentor og discipel og den uselviske dedikations praktisering til at udbrede Loven demonstreret af de 3 første præsidenter repræsenterer 'Gakkaiånden' og tjener som et tidløst forbillede for alle Soka Gakkaimedlemmer. ” (Soka Global)

I november 2016 blev benævnelsen ’Soka Gakkai Buddha’ tilføjet til vedtægterne og forskrifterne, hvilket yderligere bekræftede Soka Gakkais religiøse uafhængighed.

I juli samme år udtalte Ikeda Sensei: ”Det er kun Soka Gakkai, der legemliggør den sande Buddhas [Nichiren Daishonins] enorme medfølelse og spreder den mægtige Lov i denne tumultariske og forvirrede saha-verden. Derfor erklærede Toda Sensei, at Soka Gakkai ville blive kaldt ’Soka Gakkai Buddha. ’”

Fordi dette er en erklæring om Soka Gakkais religiøse uafhængighed, blev dette udsagn foreslået indført i Soka Gakkais vedtægter og forskrifter.

Derefter blev Soka Gakkais konstitution i september 2017 indført som en grundlæggende standard for Soka Gakkai som en global religiøs organisation.

Fra begyndelsen udviklede Soka Gakkai sig internationalt med tilknyttede organisationer og grupper i hvert land. I dag er det blevet afgørende vigtigt skriftligt at aftale Soka Gakkais grundlæggende standarder og sikre rammerne som en global religiøs bevægelse med tanke på den fremtidige udvikling. Af den grund blev Soka Gakkais konstitution etableret for at fastsætte idealer og standarder for en global religiøs organisation baseret på vejledning fra de tre første præsidenter og grundlæggere.

116

Introduktionen til konstitutionen lyder: ”Med blikket rettet mod fremtiden og verdensomspændende kosen-rufu i det 23. århundrede delte Ikeda sensei sin store vision om at etablere Shinanomachi som

Soka Gakkais globale hovedkvarter og betroede realiseringen til sine disciple over hele verden under ledelse af hver af de efterfølgende præsidenter. ” (Soka Global)

Som angivet ovenfor indledte Soka Gakkai den nye æra for verdensomspændende kosen-rufu i 2013. Herefter tilføjede man den ændrede artiklen i vedtægterne og forskrifterne angående trossætningen (i 2014) om at vende tilbage til de essentielle principper i Nichiren Daishonins Buddhisme. Derefter blev Soka Gakkais nye liturgi offentliggjort (i 2015), og man reviderede introduktionen til vedtægterne og forskrifterne baseret på vejledningen og ånden fra de tre stiftende præsidenter (også i 2015). På denne måde gik Soka Gakkai i gang med opgaven med at sikre sin religiøse uafhængighed på en måde, der passer til en verdensreligion. Derudover styrkede Soka Gakkai sin struktur ved at etablere sin konstitution (i 2017) for at træde frem som en global religion.

[DEL 8] Sokas historie: At fremme en religiøs reformation

Set i et historisk perspektiv har Soka Gakkai, fra sin erklæring om åndelig uafhængighed til i dag, gennemført en religiøs reformation med det formål at skabe en stærk ny start.

[Referencemateriale #5]

Soka Gakkais religiøse reformation søgte at genoplive kosen-rufuånden i Nichiren Shoshu på et tidspunkt, hvor præsteskabet havde mistet Nichiren Daishonins læres kerne og hans direkte efterfølger, Nikko Shonins formaninger af syne. Formålet var at genoprette buddhismens rene strøm ved at vende tilbage til ånden om at hjælpe folk med at blive lykkelige....

117

Soka Gakkais kamp for at bryde fri af autoritarismens lænker og få hver enkelt persons værdighed til at stråle, gjorde det muligt at folde vingerne ud og svæve ind i verden som den humanistiske religiøse bevægelse, folk overalt oprigtigt havde søgt.

(NL10241)

Den 15. december 1991, sytten dage efter vores åndelige uafhængighedsdag den 28. november, skrev Sensei en kalligrafi med teksten ’Nichiren verdensreligion Soka Gakkai.’ Han gjorde dette for fremtidige generationers skyld med det formål at bekræfte, at Soka Gakkai er det eneste religiøse organ, der opnår kosen-rufu; den verdensomspændende udbredelse af Daishonins Buddhisme i overensstemmelse med Buddhaens hensigt. Nu, er vi i tråd med disse ord gået ind i en tidsalder, hvor Daishonins Buddhisme blomstrer over hele kloden.

Ikeda Sensei delte følgende vejledning om, hvad der kræves herfra for at fortsætte vores fremskridt som en religion for verden:

[Referencemateriale #6]

”Nichiren Daishonins buddhisme er solens buddhisme; det er en verdensreligion, der oplyser hele menneskeheden. Set ud fra alle aspekter bør Soka Gakkais udvikling som en organisation, hvis medlemmer opretholder denne store filosofi, også være global og universel. Den må ikke holdes tilbage inden for en snæver, lukket, feudalistisk ramme.” ...

Ved at trække på udtalelser fra forskellige lærde, tænkere og kommentatorer om de problemer, Soka Gakkai stod over for med Nichiren Shoshu, skitserede Shin'ichi de nødvendige kvaliteter ved en verdensreligion: 1. Ledelsen foretages på en åben og demokratisk måde. 2. Overholdelse af troens grundprincipper, samtidig med at ytringsfriheden tillades.

118

3. Lighedsprincip, der fremmer gensidig respekt og alle troendes deltagelse. 4. Betoning af tro frem for ritual. Lederskab, der er åbent for alle medlemmer baseret på evne frem for medfødt rettighed. 5. Universelle doktriner, der udbredes ved hjælp af metoder, som er passende for tiden. (Ny menneskelig revolution, bind 30, kapitel ’Ed’ afsnit 76 – SGI NL9951)

Lad os, baseret på den store vision for fremtiden, som Ikeda Sensei har beskrevet for os, sætte fart i vores indsats for at fremme verdensomspændende kosen-rufu, altid baseret på Gosho og forenet i ’mange i krop, et i sind’ sammen med vores kammerater rundt om i verden.

[DEL 9] En transformationstid hvor hele menneskeheden ’afkaster det midlertidige og afslører det sande’

Ikeda Sensei berørte i sit første essay i 2021 princippet om at "afkaste det midlertidige og afsløre det sande":

[Referencemateriale #7]

2021 markerede også 750-årsdagen for Daishonins triumf over Tatsunokuchi-forfølgelsen i Sagami-provinsen (nutidens Kanagawapræfektur). Det var det øjeblik, hvor han "afkastede det midlertidige og afslørede det sande" (den 12. september 1271). ...

Der er intetdødvande, vi kan ikke bryde igennem med troen på Den mystiske lov. Der er ingen grund til at give op eller blive modløs i mødet med vanskeligheder. Le i stedet roligt af dine genvordigheder! Få Sokas uovervindelige ånd til at flamme op og brænde klart. Væk troens og praktiseringens store kraft, chant Nam-myoho-renge-kyo og skrid til handling. Det er ved at udfordre os selv i vores menneskelige revolution på denne måde, at vi ’afkaster det midlertidige og afslører det sande’ i vores eget liv.

119

Imens menneskeheden som helhed befinder sig i en overgangsperiode, er tiden kommet for Soka Gakkai til igen at ’afkaste det midlertidige og afsløre det sande.’

Dette er ikke noget langt borte fra vores liv. Vær venlige at huske at det gøres muligt gennem vores utrættelige, fortsatte indsats som Soka Gakkais stolte repræsentanter, der er fast besluttet på helt afgjort at vinde.

(Fra essayserien ‘Vores strålende menneskelige revolution’/’Our Brilliant Human Revolution’, essayet ‘Indled en ny håbets dag’/ ’Ushering in a New Day of Hope’, udgivet 19.1.2021, Seikyo Shimbun – SGI NL10700)

Nichiren Daishonins afkastning af det midlertidige og afsløring af det sande, som han opnåede under Tatsunokuchi-forfølgelsen, har ekstremt dyb betydning.

Efter at have overvundet Tatsunokuchi-forfølgelsen, forsøget på at henrette ham i Tatsunokuchi nær Kamakura, åbnede han sin midlertidige identitet som en almindelig dødelig plaget af karma og lidelse. Mens han forblev en almindelig person, manifesterede han sin sande identitet fuldt ud som en buddha, der flyder over med medfølelse, visdom og mod; en tilstand, der oprindeligt var iboende i hans liv.

Nichiren skrev til en discipel: "Hvis du har samme ånd som Nichiren, må du være en bodhisattva fra jorden" (ND-1, 147).

Hvis vi prøver at beskrive Nichiren Daishonins ed, var det en ed om at gøre alle mennesker i den sene periode i stand til at afkaste det midlertidige og afsløre det sande, præcis som han selv gjorde det. Med andre ord lærte han os jordens bodhisattvaers mission og praktisering. Hanhavde et dybt ønske om at alle ved at afsløre deres sande selv ville manifestere buddhaens livstilstand nøjagtigt, som han gjorde det. Det var de tre præsidenter og grundlæggere Makiguchi, Toda og Ikeda, der med uselvisk praktisering og handling sikrede udførelsen af Daishonins ed. Makiguchi sagde igen og igen, midt i sin egen

120

skånselsløse store kamp, at ”Soka Gakkai må afkaste det midlertidige og afsløre det sande.”

Toda videreførte Makiguchis vilje og aflagde ved sin indsættelse som den anden præsident ed på at opnå et medlemskab på 750.000 husstande. Han tog lederskab og hele Soka Gakkai indledte derpå en periode med enorme fremskridt for kosen-rufu. Hans proklamerede med et løvebrøl, at Gakkai havde afkastet det midlertidige og havde afsløret det sande.

Ikeda Sensei arvede denne ed, videreførte den og førte Soka Gakkais store fremskridt for verdensomspændende kosen-rufu ud til 192 lande og territorier.

I lyset af denne fælles mentor-discipel-kamp kan vi sige, at Soka Gakkai har afkastet det midlertidige og afsløret det sande, når disciplene beslutter, at det at kæmpe efter kosen-rufu er deres højeste livsmission og beslutsomt engagerer sig i buddhistisk praktisering.

I 2013, i begyndelsen af den nye æra for verdensomspændende kosen-rufu, gav Ikeda Sensei følgende vejledning: ”Jeg stoler på, at I vil udvikle jeres livstilstand dybt, udstrakt og storslået vil afkaste det midlertidige og afsløre det sande for jer selv og for Soka Gakkai.”

I 2021 sagde han: ”Da menneskeheden som helhed befinder sig i en overgangsperiode, er tiden inde til, at Soka Gakkai igen afkaster det midlertidige og afslører det sande.” (NL10700)

Soka Gakkai har en umådelig stor mission.

Og nu, lad os sammen gå modigt i gang med en ny udfordring! Med hovedet højt, lad os have den største stolthed over at være Soka Gakkai-medlemmer og erklære: ”Jeg er Soka Gakkai!” ”Se hvad jeg gør nu!

121