FOLKETS FÆSTNING

Ny menneskelig revolution bind 17 Uddrag af kapitel 4: Folkets fæstning

Det var Shin’ichis første besøg i Europa indenfor et år, og på denne rejse skulle han besøge både England og Frankrig. I Frankrig skulle han se udstillingen ‘Third Civilisation Art and Floral Exhibition’ og besøge Sorbonne universitetet i Paris. I England skulle han fortsætte sin dialog med historikeren Arnold J. Toynbee.

Helt frem til sin afrejse havde Shin’ichi travlt med at opmuntre medlemmerne og samtidig forberede den anden del af dialogserien med Dr. Toynbee. Han var ikke i optimal fysisk form, træt og udkørt som han var. Ikke desto mindre tog han direkte ud for at opmuntre medlemmerne, efter at han var ankommet til Paris klokken 18 om aftenen den 8. maj. Da de ledere, der rejste med ham, udtrykte bekymring for hans helbred, sagde han til dem: “Vores medlemmer i Japan chanter for dette besøgs succes. Når jeg tænker på det, kan jeg ikke tillade mig selv at slappe af i mine anstrengelser.” Shin’ichi gjorde altid sit ypperste for at svare på medlemmernes oprigtighed.

Den 10. maj deltog han i ‘Third Civilisation Art and Floral Exhibition’, et arrangement som blev sponsoreret af de franske medlemmer. Det var anden gang arrangementet blev afholdt i det enorme eventcenter Parc Floral de Paris i Bois de Vincennes udenfor

Paris, som var fuld af overdækkede pavilloner, der fungerede som udstillingsrum rundt omkring i parken. I alt var der 68 værker med i udstillingen, alle nøje udvalgt fra lokale medlemmers kunstværker bestående af skulpturer, oliemalerier, akvareller og prints.

Blomsterudstillingen viste 45 blomsteropsatser. Med ‘Solen over Europa’ som det overordnede tema var udstillingen et udtryk for medlemmernes beslutning om at fremelske opblomstringen af en ny æra baseret på Nichiren buddhismens – Solens buddhismes –humanistiske filosofi. I tråd med dette havde blomsterarrangementerne

75

titler som ‘Daggry’ og ‘Lovsang til Solen’. Alle kreationerne var en fælles forenet medlemsindsats, der repræsenterede et helt nyt kunstnerisk udtryk, skabt af folket.

Shin’ichi og hans kone Mineko vandrede gennem udstillingen sammen med medlemmerne, på den lille sti, der var blevet skabt for at kunne beskue værkerne bedst muligt. Mens de beundrede værkerne, der var placeret på et plateau af hvidt sand, følte Shin’ichi en dyb glæde over at en ny bevægelse baseret på buddhistisk humanisme var begyndt at blomstre i Frankrig.

Udstillingen ‘Third Civilisation Art and Floral Exhibition’ fik fine anmeldelser. Én deltager bemærkede, hvordan værkerne emmede af den glæde, som troen giver. En kritiker nævnte: “I disse værker kunne jeg fornemme varmen fra menneskelig solidaritet og venskab, der overskrider almindelig egeninteresse og virker til at have rod i en mere spirituel bevægelse.”

God kunst og kultur bliver født ud af den dybe åndelighed, der ligger i en religion der rummer universets dybeste grundlove. Det er derfor den franske skulptør Auguste Rodin erklærede: “Sande kunstnere er de mest religiøse blandt mænd.”

1

Den franske presse rapporterede også vidt og bredt om udstillingen. Le Figaro, et af Frankrigs førende dagblade, bemærkede at udstillingen var eksekveret af franske medborgere fra mange forskellige sociale lag, og kommenterede, hvordan især de værker, der søgte at formidle buddhismens ånd i et almindeligt samfundsperspektiv, var særligt imponerende. Avisen observerede yderligere, at udstillingen fremhævede vigtigheden af at anstrenge sig for at genfinde menneskeligheden i en verden med stigende ulighed og fremmedgørelse, og hvordan udstillingen formåede at formidle en ånd, der netop søgte at tage den udfordring op.

76

‘Third Civilisation’ var en hymne til livet, skabt af mennesker, for mennesker. Det franske publikum blev tiltrukket af præcis dette aspekt af udstillingen og udtrykte en ivrig interesse for den.

Shin’ichi ønskede at forbinde menneskers hjerter over hele kloden gennem kulturel udveksling. Han komponerede et digt, som han gav til de lokale medlemmer, hvori han priste udstillingens succes:

I Frankrig Blomstrer en smuk kultur op Og symboliserer lykken ved venskaber

Den 11. maj besøgte Shin’ichi og hans rejsefølge Universitée de Paris IV, Sorbonne, og blev vist rundt på campus. Efter han havde talt med flere af universitetets lektorer og professorer, mødtes Shin’ichi med dekanen. Under mødet fortalte Shin’ichi dekanen om Soka

Universitetets tre mottoer: En højborg for humanistisk uddannelse; Et fødested for en ny kultur; En frontløber for verdensfred for hele menneskeheden. Dekanen sagde, han var meget imponeret. Soka Universitetets mottoer var et perfekt koncentrat af alle universitetsuddannelsers essentielle mission.

Den 12. maj samledes 22 medlemsrepræsentanter fra forskellige Europæiske lande i Paris for at diskutere etableringen af Soka Gakkais Europæiske Konference. Shin’ichi havde foreslået dette som en måde at styrke samarbejdet og solidariteten mellem de europæiske medlemmer.

Et hovedkvarter, svarende til det, de havde i Japan, var for nylig blevet etableret i Europa. Nu var Soka Gakkai organisationer i Tyskland og Frankrig imidlertid blevet anerkendt som religiøse sammenslutninger. Medlemmer i andre europæiske nationer var ligeledes i gang med at etablere sig i deres lokalsamfund og udførte deres aktiviteter mere og mere uafhængigt. Med andre ord var den overordnede europæiske Soka Gakkai organisering på vej ind i en tid,

77

hvor medlemmerne i de enkelte lande var i gang med at fordybe og styrke deres tro og uafhængighed gennem udførelsen af deres egne aktiviteter.

Nichiren Daishonin skrev til en af sine tilhængere: ”Jeg betror dig udbredelsen af buddhismen i din provins” (WND1, 1117). Dette er den uforanderlige opskrift på vores bevægelses udvikling: at hver eneste person tager ansvar for kosen-rufu i det lokalsamfund, hvor de bor. Kosen-rufu skabes ved at medlemmer i hvert enkelt land vækkes

til deres personlige mission og handler modigt præcis hvor de befinder sig, i overensstemmelse med deres respektive landes kulturer og skikke og med respekt for landenes nationale karakteristika.

Hvis Soka Gakkai i de enkelte lande derimod bliver isolerede

samfund, vil de løbe tør for inspiration og stimulation. Alle disse organisationer har behov for at forblive i tæt kontakt, dele deres kampe og succeser, støtte og bistå hinanden. Det er den eneste måde hvorpå de kan vokse og udvikle sig. Hvis de opretholder et sådant niveau af samarbejde, kan hvert land vise fem eller ti gange den styrke de allerede har præsteret. Solidaritet er en superkraft.

I sine overvejelser om kosen-rufus fremtidsaspekter havde Shin’ichi med dette for øje foreslået at Soka Gakkais europæiske konference skulle fungere som en slags humanistisk union, med base i Europa. Ydermere var samlingen af Europa et vigtigt socialt og politisk emne for fremtiden. Dannelsen af Soka Gakkais europæiske konference som en form for åndelig alliance dedikeret til menneskehedens fred og lykke blev derfor et vigtigt første skridt i denne retning.

Til forberedelsesmødet - hvor Shin’ichi selv deltog - annoncerede Eiji Kawasaki, den franske landsleder for Soka Gakkai Frankrig, fem mål for konferencens grundlæggelse. Disse inkluderede “at bidrage til internationalt venskab, velfærd og fred for menneskeheden baseret på Nichiren Buddhismen.”

78

Hr. Kawasaki foreslog ligeledes at placere Soka Gakkais europæiske konferencekontor i Paris og at vælge nationale repræsentanter fra hele den europæiske medlemsskare. Dette blev fulgt af en livlig spørgerunde og derefter en afstemning, som enstemmigt bekræftede konferencens etablering. Hr. Kawasaki blev ligeledes udnævnt til konferencens forperson.

Soka Gakkais europæiske konference startede med tretten medlemslande: Frankrig, Vesttyskland, England, Italien, Holland, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig, Spanien og Grækenland. I sin første tale som forperson sagde Hr. Kawasaki: “Medlemmerne i hvert af vores lande har alle præsident Yamamoto som deres mentor. Båndene mellem mentor og discipel indenfor buddhismen er uforanderlige. Jeg vil derfor gerne bede præsident Yamamoto om at påtage sig stillingen som æresforperson for Soka Gakkais europæiske konference. Hvad siger I?” Deltagerne svarede spontant med entusiastiske klapsalver. På Hr. Kawasakis opfordring rejste Shini’ichi sig.

“Nuvel,” sagde Shin’ichi. “Da det er jeres ønske, så takker jeg ja, og jeg lover at støtte jer bag scenen.” Derpå jublede alle, og bifaldet løftede sig til nye højder.

Etableringen af Soka Gakkais europæiske konference blev officielt bekendtgjort ved det chantemøde for verdensfred, som fandt sted den efterfølgende dag, den 13. maj, i Soka Gakkais kulturcenter i Paris, hvor omkring 300 repræsentanter fra hele Europa var til stede. Denne begivenhed markerede begyndelsen på anden fase af verdensomspændende kosen-rufu.

Ved mødet delte Hr. Kawasaki sin beslutning som konferencens Ved mødet delte Hr. Kawasaki sin beslutning som konferencens forperson. Han sagde: “Nichiren Daishonin erklærer: ”Hvis forperson. Han sagde: “Nichiren Daishonin erklærer: ”Hvis holdningen holdningen ‘forskellig i krop, ét i sind’ vinder hævd blandt folk, vil de ‘forskellig i krop, ét i sind’ vinder hævd blandt folk, vil de opnå alle opnå alle deres mål. Hvis de derimod er ‘én i krop, men forskellig i deres mål. Hvis de derimod er ‘én i krop, men forskellig i sind,’ vil de sind,’ vil de ikke kunne udrette noget bemærkelsesværdigt.” (WND1, ikke kunne udrette noget bemærkelsesværdigt.” (ND 1, 180; WND 1, 618) 618)

79 79

Jeg håber at vi her i Europa, som baner vejen med vores udvikling af en ny solidaritet, vil skabe enorm fremgang med enhed som vores vigtigste prioritet. Som forperson for den europæiske konference er jeg fast besluttet på helhjertet at tjene alle vores medlemmer i Europa. Jeg vil gøre mit absolut bedste.” Hans ord var fulde af oprigtighed og livskraft.

Til sidst henvendte Shin’ichi Yamamoto sig til forsamlingen som æres-forperson for Soka Gakkais europæiske konference. Han talte om missionen for de i Europa bosiddende medlemmer og sagde: “Etableringen af Soka Gakkais Europæiske Konference, den første af sin slags i hele verden, er bevis på, at I alle er pionerer i anstrengelsen for at virkeliggøre fred i det 21. århundrede -ja i al evighed. Der findes et ordsprog: “Grav under dine fødder, der vil du finde en kilde.” Også freden begynder i jeres umiddelbare omgivelser.

I må med andre ord skabe et harmonisk rige af venskab og tillid i jeres egne organisationers mikrokosmos. Derfra kan I række ud til jeres respektive nationer og til hele Europa. Det er den sande vision for kosen-rufu. Jeg håber, at I vil bevæge jer fremad som mægtige løver i mødet med enhver udfordring, med stolthed, mod, medfølelse og en sund filosofi.”

Shin’ichis korte bemærkninger blev mødt med et overstrømmende bifald, som udtrykte medlemmernes beslutsomhed og viste en ny begyndelse for Europa.

Den 14. maj fløj Shin’ichi til London, hvor han mødte og opmuntrede medlemmerne af ungdomsafdelingen. Den efterfølgende dag, 15. maj, genoptog han sin dialog med Arnold J. Toynbee, som var begyndt et år forinden. De diskuterede en lang række emner og problemer, som menneskeheden stod overfor - heriblandt Afrikas fremtid, Japan, Kina, religion, uddannelse og race. Dr. Toynbee var langt oppe i årene. Han talte indtrængende til Shin’ichi, som videregav han sine sidste ønsker til ham. Shin’ichi erkendte dette og gav sig selv

80

helt og fuldt til hver eneste dialog-session. Hver dag forberedte han sig på den næste dags samtaler indtil langt ud på natten.

Den 17. maj, midt i dette intense program, deltog han i åbningen af Soka Gakkais kontor i London, som også skulle fungere som centrum for de engelske medlemmers aktiviteter. Det nye kontor – som faktisk kun var en ydmyg toværelses lejlighed – var blevet etableret som svar på medlemmernes ønske til Shin’ichi ved hans besøg i England det foregående år (1972). Rummet hvor Gohonzon var, var lille og havde højst plads til omkring 20 siddende personer. Det var ikke desto mindre begyndelsen på en ny æra. Som den schweiziske underviser og filosof Carl Hilty engang sagde, så begynder alle store foretagender med en håndfuld menneskers små skridt.2

Ved åbningsceremonien i Soka Gakkais kontor i London delte Shin’ichi flere retningslinjer for virkeliggørelsen af kosen-rufu i England. Han sagde: “Jeg håber at I alle vil arbejde sammen i harmonisk enhed. Det er vigtigt at I respekterer hinanden, opretholder et søgende sind mod dem, der har en dybere forståelse af buddhismen, og støtter og nærer jeres ungdomsmedlemmer, som var de jeres egne børn.

Imens I har blikket rettet mod fremtiden, må I også være aktivt engagerede i jeres samfund og stræbe efter at udvikle jer som personer. Jeg håber, at I vil blive ved med at studere og omsætte buddhismens uforanderlige principper til handling resten af jeres liv. Husk at dette er vejen til at føre en dybt tilfredsstillende tilværelse”

Shin’ichi bemærkede herefter, at de, der rejste sig som pionerer i anstrengelserne for at bringe lykke til andre, var sikre på at møde storme af kritik og nedgørelse. Han understregede imidlertid også: “Hvis din tro forbliver stærk uanset hvad, og hvis du ikke lader dig besejre, så vil al denne kritik og nedgørelse en dag vende sig til tillid og respekt. Endvidere vil dine overbevisninger, baseret på buddhismens universelle principper, stråle stadigt klarere over tid. Jeg

81

håber at I vil bevæge jer fremad i harmoni og enhed med fuldstændig tillid til, at sandheden altid sejrer til sidst.”

Efter åbningsceremonien sagde Shin’ichi til sin kone, Mineko, som fulgtes med ham: “Dette kontor er muligvis det mindste nationale center i verden, men det er en strålende fæstning for folket, hvor sande helte vil forsamles for at bidrage til verdensfred og menneskehedens lykke.

Medlemmerne er muligvis ganske almindelige borgere, men de er engagerede i en hellig opgave langt større end hvad nogen adelig eller aristokrat opnår. Hvis de fortsætter vedholdende i deres anstrengelser, så vil de om ti eller tyve år have et vidunderligt samlingssted så stort som et slot. Det er sådan det buddhistiske princip om årsag og virkning fungerer.”

Og 16 år senere åbnede Taplow Court Grand Culture Centre faktisk i et historisk palæ i udkanten af London, med en ældgammel sø og tilhørende begravelsesplads og udsigt over Themsen.

Den 19. maj, efter at have fuldbragt sin dialog med Dr. Toynbee, deltog Shin’ichi i det første engelske ledermøde og vejledte deltagerne. Den følgende dag, den 20. maj, besøgte han Universitetet i Sussex og fortsatte sine anstrengelser for at åbne en ny tidsalder af fred og humanisme i England.

Den 21. maj vendte Shin’ichi tilbage til Paris fra London. Hans anstrengelser havde bevirket, at han havde fået feber, men han anstrengte sig fortsat uophørligt for at opmuntre medlemmerne. Den 22. maj deltog han i det første franske ledermøde og gav vejledning. Den følgende dag rejste han med tog til den franske Loire-region og mødtes med omkring 20 ungdomsmedlemmer for at spise middag og tale med dem i omkring fire timer. Shin’ichi var fuldstændig udmattet, men Loires smukke, grønne marker genoplivede hans ånd. Det idylliske sceneri mindede ham også om landskabet i Japans Saitamapræfektur.

82

Efter at have overnattet i Loire besøgte han næste dag det hus, hvor den italienske renæssancekunstner Leonardo da Vinci3 havde tilbragt sine sidste leveår. Derefter vendte Shin’ichi tilbage til Paris, hvor han fortsatte med at opmuntre medlemmerne indtil det var tid til hans afgang mod Japan. Og faktisk fortsatte hans energiske kamp under hjemrejsen.

Kort efter middag den 26. maj mellemlandede Shin’ichi og hans gruppe fra Paris kortvarigt i Amsterdam. Mellemlandingen var planlagt til en time, men på grund af problemer med flyet fik de at vide, at deres afgang fra Amsterdam ville være omkring fire timer forsinket. Gruppen gik derfor til en privat ventesal, hvor Shin’ichi med glæde tog imod muligheden for at hvile sig.

Mineko sagde til ham: “Det er vidunderligt, at du har denne tid til at hvile dig. Du har stadig feber, så læg dig endelig på sofaen.” I samme øjeblik kom Seizo Onodera, en hollandsk leder, som viste sig at arbejde for et luftfartsselskab, imidlertid forbi for at hilse på og tilbyde Shin’ichi en rundtur i byen under forsinkelsen.

“Jeg værdsætter dit tilbud,” sagde Shin’ichi. “Jeg ville elske at se Amsterdam. Mange tak.” Og så fulgte Shin’ichi med Hr. Onodera i et raskt tempo.

Da han nåede ankomsthallen på vej til Hr. Onoderas bil, fik omkring et dusin medlemmer øje på ham og råbte glædesstrålende, “Sensei!” Et medlem af kvindeafdelingen trådte frem og gav med tårer i øjnene Shin’ichi en buket blomster. “Velkommen til Holland,” sagde hun. “Vi har chantet for, at du skulle komme.”

Medlemmerne havde dag efter dag chantet inderligt for, at Shin’ichi skulle besøge Holland. Shin’ichi sagde: “Jeres bøn må have trukket mig herhen. Intet kan overvinde Nam-myoho-renge-kyos kraft. De, som chanter vedholdende uanset hvad, vinder altid. Nichiren Daishonin erklærer: ”Hvis blot du chanter Nam-myoho-renge-kyo, hvilke forseelser skulle så ikke blive udvisket? Hvilke velsignelser [fordele] skulle kunne undlade at komme?” (WND-1, 130). Den

83

mystiske lov er kilden til al lykke. Bevæg jer venligst igennem livet med fuldstændig tillid til denne sandhed. Det er smuk dag, så lad os tage til en park eller et andet udendørs sted og holde et gruppemøde.” Hr. Onodera kørte Shin’ichi og Mineko til en park nær lufthavnen, og medlemmerne, som var kommet for at byde dem velkommen, fulgte efter i deres egne biler. De samledes siddende på græsset omkring Shin’ichi til et udendørs møde i parken, der også rummede en stor vandmølle. Sollyset, der strømmede gennem skyerne, var blændende. Shini’ichi talte til hvert medlem. I løbet af deres samtale

erfarede han, at der i Holland støt sluttede sig nye medlemmer til.

Medlemmerne spurgte Shin’ichi om forskellige udfordringer, som de oplevede, heriblandt problemer med arbejde og helbred. Shin’ichi besvarede hvert eneste af deres spørgsmål alvorligt og oprigtigt. Henimod mødets afslutning sagde han: “Der er altid vanskeligheder i livet. Det vigtigste er at opbygge et uovervindeligt selv. Den direkte vej til at gøre dette er at dedikere jer selv til kosen-rufu, hvis mål er at virkeliggøre verdensfred og lykke for hele menneskeheden.

Når du opdager missionen i at virkeliggøre kosen-rufu og engagerer dig i kampen for dette, så vil bodhisattvaerne fra jordens enorme livskraft begynde at røre sig i dit hjerte. Denne livskraft er stærk og uovervindelig og den løfter og udvider din værenstilstand. I er bodhisattvaer fra jorden, der har forsamlet jer her i Holland med verdensomspændende kosen-rufu som jeres ædle mission. I er hver især en håbets sol, der fordriver lidelsens mørke hos andre. Lad os sammen på ny tage fat på vores rejse for kosen-rufu!”

Shin’ichi mindedes et vers fra den store tyske poet Schillers ‘Ode til glæden’:

Glædesfulde, mens hans sole flyver over himlens strålende plan Løb brødre, jeres kapløb, Glædesfulde, som helten på vej til sejr.

4

84