DEN DANSKE MODEL
BUPL Østjylland & SFO Sofie
BUPL Østjylland & SFO Sofie
DEN DANSKE MODEL
Man er jo ikke forpligtet over evne, men fritidspædagogen SFO Sofie gør et ærligt forsøg på at forklare børnene, hvad den danske model, overenskomst, trepartsforhandling og Septemberforliget er.
© BUPL Østjylland & SFO Sofie 2024
Trykt [by] 2024
Tryk: Scandinavian Print Group A/S
NEJ! Det er altså IKKE, sådan det er!
NEJ! Det er altså IKKE, sådan det er!
6. FERIEUGE
6. FERIEUGE
JO, det ER! Den danske model er sådan én, der går frem og tilbage. Det si’r min fætter, og han er faktisk selv model.
JO, det ER! Den danske model er sådan én, der går frem og tilbage. Det si’r min fætter, og han er faktisk selv model.
Nej, nej, NEJ! Den danske model er altså sådan én, som giver folk en ekstra uges ferie og en masse andet. Spørg selv SFO Sofie!
Nej, nej, NEJ! Den danske model er altså sådan én, som giver folk en ekstra uges ferie og en masse andet. Spørg selv SFO Sofie!
God idé! Så kan SFO Sofie fortælle dig, at JEG har ret.
God idé! Så kan SFO Sofie fortælle dig, at JEG har ret.
Hvad DEN DANSKE MODEL er?
Hvad DEN DANSKE MODEL er?
Jo, altså: Engang for over 100 år siden kunne arbejderne og arbejdsgiverne slet ikke blive enige …
Jo, altså: Engang for over 100 år siden kunne arbejderne og arbejdsgiverne slet ikke blive enige …
Hvem er de der arbejdere og arbejdsbier … øh … arbejdsskid … øh … de andre?
Hvem er de der arbejdere og arbejdsbier … øh … arbejdsskid … øh … de andre?
Godt spørgsmål!
Godt spørgsmål!
ARBEJDERNE er dem, der får løn, og
ARBEJDERNE er dem, der får løn, og
ARBEJDSGIVERNE er dem, der bestemmer, hvad de skal lave. Fx er jeg og de andre pædagoger arbejdere, og kommunen er vores arbejdsgiver.
ARBEJDSGIVERNE er dem, der bestemmer, hvad de skal lave. Fx er jeg og de andre pædagoger arbejdere, og kommunen er vores arbejdsgiver. Slås du og kommunen så?
Slås du og kommunen så?
Ikke sådan rigtigt, det kommer vi til senere. klingklang klangklang
Ikke sådan rigtigt, det kommer vi til senere. klingklang klangklang
I gamle dage sloges arbejderne og arbejdsgiverne hele tiden. Nogle gange STREJKEDE arbejderne, arbejdspladsen gik i stå, og arbejdsgiverne tjente ingen penge. Andre gange LOCKOUTEDE arbejdsgiverne arbejderne, og så fik de ingen løn.
I gamle dage sloges arbejderne og arbejdsgiverne
hele tiden. Nogle gange STREJKEDE arbejderne, arbejdspladsen gik i stå, og arbejdsgiverne tjente ingen penge. Andre gange LOCKOUTEDE arbejdsgiverne arbejderne, og så fik de ingen løn.
Jeps, næsten hele tiden.
Jeps, næsten hele tiden.
Slåssede de så hele tiden?
Slåssede de så hele tiden?
NEJ! Gi’ selv op!
NEJ! Gi’ selv op!
Til sidst var arbejderne og arbejdsgiverne ret
Til sidst var arbejderne og arbejdsgiverne ret
trætte af at strejke og lockoute hele tiden.
trætte af at strejke og lockoute hele tiden.
Fabrikkerne gik helt i stå, og arbejderne og deres
Fabrikkerne gik helt i stå, og arbejderne og deres
familier havde hverken råd til mad eller husleje.
familier havde hverken råd til mad eller husleje.
Derfor bestemte de sig for at tale om det.
Derfor bestemte de sig for at tale om det.
Ja, på en måde.
Ja, på en måde.
En efterårsnat i 1899 blev de i hvert fald enige. De kaldte det SEPTEMBERFORLIGET.
En efterårsnat i 1899 blev de i hvert fald enige. De kaldte det SEPTEMBERFORLIGET.
Ej, det er ligesom, når vi bliver uvenner, og du siger, at vi skal tale om det, og så bli’r vi gode venner igen.
Ej, det er ligesom, når vi bliver uvenner, og du siger, at vi skal tale om det, og så bli’r vi gode venner igen.
Ved Septemperforliget blev arbejderne og
Ved Septemperforliget blev arbejderne og
arbejdsgiverne enige om at lave en aftale hvert andet år. Aftalen hedder en OVERENSKOMST.
arbejdsgiverne enige om at lave en aftale hvert andet år. Aftalen hedder en OVERENSKOMST.
Man må kun strejke og lockoute, mens man forhandler. Når overenskomsten er på plads, er der fred. Derfor kalder man det en FREDSAFTALE.
Man må kun strejke og lockoute, mens man forhandler. Når overenskomsten er på plads, er der fred. Derfor kalder man det en FREDSAFTALE.
Nårh, det er ligesom en fodboldkamp: Når dommeren har fløjtet, og der er pause, så må man hverken spille, score eller tackle.
Nårh, det er ligesom en fodboldkamp: Når dommeren har fløjtet, og der er pause, så må man hverken spille, score eller tackle.
Er det så dig og kommunen, der slås, når der er ovn-ens-skum, eller hva’ det nu hedder?
Er det så dig og kommunen, der slås, når der er ovn-ens-skum, eller hva’ det nu hedder?
Nej, nej. Det har vi skam folk til. Arbejderne har FAGFORENINGERNE, og arbejdsgiverne har ARBEJDSGIVERFORENINGERNE. Det er dem, der forhandler overenskomsten for os.
Nej, nej. Det har vi skam folk til. Arbejderne har FAGFORENINGERNE, og arbejdsgiverne har ARBEJDSGIVERFORENINGERNE. Det er dem, der forhandler overenskomsten for os.
Men hva’ så, hvis de ikke kan blive enige, og de snakker og snakker og snakker og snakker, og stadig ikke kan blive enige?
Men hva’ så, hvis de ikke kan blive enige, og de snakker og snakker og snakker og snakker, og stadig ikke kan blive enige?
SÅ må vi strejke, og arbejdsgiverne må lockoute, indtil vi bliver enige.
SÅ må vi strejke, og arbejdsgiverne må lockoute, indtil vi bliver enige.
Min farfar blev en gang lockoutet.
Min farfar blev en gang lockoutet.
Nå, ja, din farfar er jo lærer.
Nå, ja, din farfar er jo lærer.
Regeringen
Regeringen
Men der er også ting, som man ikke kan forhandle til overenskomster. Det er fx pension, efterløn eller andet, som er vigtigt for hele samfundet - altså for os allesammen. Det skal forhandles ved TREPARTSFORHANDLINGERNE.
Men der er også ting, som man ikke kan forhandle til overenskomster. Det er fx pension, efterløn eller andet, som er vigtigt for hele samfundet - altså for os allesammen. Det skal forhandles ved TREPARTSFORHANDLINGERNE.
Arbejderne, arbejdsgiverne og regeringen er de 3 parter, der forhandler.
Arbejderne, arbejdsgiverne og regeringen er de 3 parter, der forhandler.
Fagforeningerne
Fagforeningerne
Arbejdsgiverforeningerne
Arbejdsgiverforeningerne
Men SKAL dem, der arbejder så ha’ sådan en .. underenskomst?
Men SKAL dem, der arbejder så ha’ sådan en .. underenskomst?
Næ, man er ikke tvunget til at ha’ en overenskomst. Men der er forskel på, hvad man har ret til med og uden en overenskomst. Det kan I se lige her:
Næ, man er ikke tvunget til at ha’ en overenskomst. Men der er forskel på, hvad man har ret til med og uden en overenskomst. Det kan I se lige her:
RETTIGHEDER
RETTIGHEDER
UDEN OVERENSKOMST
UDEN OVERENSKOMST
Pædagoger, som er ansat med individuel ansættelseskontrakt, har alene krav på:
Pædagoger, som er ansat med individuel ansættelseskontrakt, har alene krav på:
• 5 ugers ferie
• 5 ugers ferie
• Ret til barsel uden løn
• Ret til barsel uden løn
• Ret til fravær uden løn, hvis der er sket en ulykke, eller nogen i familen er ved at dø
• Ret til fravær uden løn, hvis der er sket en ulykke, eller nogen i familen er ved at dø
MED OVERENSKOMST
MED OVERENSKOMST
Pædagoger, som er ansat med overenskomst, har mindst krav på:
Pædagoger, som er ansat med overenskomst, har mindst krav på:
• 6 ugers ferie med løn
• 6 ugers ferie med løn
• Barsel med løn i op til 34 uger
• Barsel med løn i op til 34 uger
• Optjening af ferie under barsel
• Optjening af ferie under barsel
• Fravær med løn af familiemæssige årsager
• Fravær med løn af familiemæssige årsager
• Fravær med løn på børns 1. og
• Fravær med løn på børns 1. og
2. sygedag
2. sygedag
• 2 omsorgsdage pr. barn om
• 2 omsorgsdage pr. barn om
året med løn
året med løn
• Minimumsløn
• Minimumsløn
• Pension af løn
• Pension af løn
Nå, men jeg skal altså gynge nu.
Nå, men jeg skal altså gynge nu.
… og i gamle dage slåssede SFO Sofie med kommunen hele tiden. Sådan ægte!
… og i gamle dage slåssede SFO Sofie med kommunen hele tiden. Sådan ægte!
Der var blod og strejke og … og ens komst! Det er altså rigtigt, Mormor.
Der var blod og strejke og … og ens komst! Det er altså rigtigt, Mormor.
Det si’r Sofie selv!
Det si’r Sofie selv!
I har vist talt om den danske model i dag.
I har vist talt om den danske model i dag.