Den danske model

DEN DENDANSKE DANSKE MODEL MODEL

BUPL BUPLØstjylland Østjylland&&SFO SFOSofie Sofie

DEN DANSKE MODEL

Man er jo ikke forpligtet over evne, men fritidspædagogen SFO Sofie gør et ærligt forsøg på at forklare børnene, hvad den danske model, overenskomst, trepartsforhandling og Septemberforliget er.

© BUPL Østjylland & SFO Sofie 2024 Trykt [by] 2024 Tryk: Scandinavian Print Group A/S

2

NEJ!Det Deter eraltså altsåIKKE, IKKE, NEJ! sådandet deter! er! sådan

6.FERIEUGE FERIEUGE 6.

JO,det detER! ER!Den Dendanske danskemodel modeler ersådan sådanén, én, JO, dergår gårfrem fremog ogtilbage. tilbage.Det Detsi’r si’rmin minfætter, fætter, der oghan haner erfaktisk faktiskselv selvmodel. model. og

Nej,nej, nej,NEJ! NEJ!Den Dendanske danskemodel modeler eraltså altsåsådan sådan Nej, én,som somgiver giverfolk folken enekstra ekstrauges ugesferie ferieog ogen en én, masse andet.

Spørg selv SFO Sofie! masse andet. Spørg selv SFO Sofie!

Godidé! idé!Så Såkan kanSFO SFOSofie Sofie God fortælledig, dig,at atJEG JEGhar harret. ret. fortælle

33

Hvad HvadDEN DENDANSKE DANSKEMODEL MODELer? er?

Jo, Jo,altså: altså:Engang Engangfor forover over100 100årårsiden sidenkunne kunne arbejderne arbejderneog ogarbejdsgiverne arbejdsgiverneslet sletikke ikke blive bliveenige enige……

Hvem Hvemererde deder derarbejdere arbejdereog og arbejdsbier arbejdsbier……øh øh……arbejdsskid arbejdsskid…… øh øh……de deandre? andre?

44

Godt spørgsmål!

ARBEJDERNE er dem, der får løn, og ARBEJDSGIVERNE er dem, der bestemmer, hvad de skal lave. Fx er jeg og de andre pædagoger arbejdere, og kommunen er vores arbejdsgiver.

klan g klang

ng kli ng kla

KLING tzing

Slås du og kommunen så?

Ikke sådan rigtigt, det kommer vi til senere.

5

II gamle gamle dage dage sloges sloges arbejderne arbejderne og og arbejdsgiverne arbejdsgiverne hele tiden.

Nogle gange STREJKEDE hele tiden. Nogle gange STREJKEDE arbejderne, arbejderne, arbejdspladsen gik gik ii stå, stå, og og arbejdsgiverne arbejdsgiverne tjente tjente arbejdspladsen ingen ingen penge. penge. Andre Andre gange gange LOCKOUTEDE LOCKOUTEDE arbejdsgiverne arbejdsgiverne arbejderne, arbejderne, og og så så fik fik de de ingen ingen løn. løn.

Jeps, Jeps, næsten næsten hele hele tiden. tiden.

6 6

!! sseelvlvoopp NNEEJ!J!GGi’i’

GGi i ’ o’ o pp! !

Slåssede Slåssede de de så så hele hele tiden? tiden?

Til Tilsidst sidstvar vararbejderne arbejderneog ogarbejdsgiverne arbejdsgiverneret ret trætte trætteaf afat atstrejke strejkeog oglockoute lockoutehele heletiden. tiden.

Fabrikkerne Fabrikkernegik gikhelt heltiistå, stå,og ogarbejderne arbejderneog ogderes deres familier familierhavde havdehverken hverkenråd rådtil tilmad madeller ellerhusleje. husleje.

Derfor Derforbestemte bestemtede desig sigfor forat attale taleom omdet. det.

Ej, Ej,det deter erligesom, ligesom,når nårvi vibliver bliver uvenner, og du siger, at uvenner, og du siger, atvi viskal skal tale taleom omdet, det,og også såbli’r bli’rvi vi gode godevenner vennerigen. igen.

Ja, Ja,på påen enmåde. måde.

En efterårsnat En efterårsnatii1899 1899blev blevde deii hvert hvertfald faldenige. enige.De Dekaldte kaldtedet det SEPTEMBERFORLIGET. SEPTEMBERFORLIGET.

77

VedSeptemperforliget Septemperforligetblev blevarbejderne arbejderneog og Ved arbejdsgiverneenige enigeom omat atlave laveen enaftale aftalehvert hvert arbejdsgiverne andetår. år.Aftalen Aftalenhedder hedderen enOVERENSKOMST. OVERENSKOMST. andet Manmå måkun kunstrejke strejkeog oglockoute, lockoute,mens mensman man Man forhandler.Når Nåroverenskomsten overenskomstener erpå på forhandler. plads,er erder derfred. fred.Derfor Derforkalder kalderman man plads, deten enFREDSAFTALE. FREDSAFTALE. det

Nårh,det deter erligesom ligesomen en Nårh, fodboldkamp:Når Nårdommeren dommerenhar har fodboldkamp: fløjtet,og ogder derer erpause, pause,så såmå måman man fløjtet, hverken spille, score eller tackle. hverken spille, score eller tackle.

88

Er det så dig og kommunen, der slås, når der er så ovn-ens-skum, eller hva’ Er det dig og kommunen, derdet slås, når nu hedder? der er ovn-ens-skum, eller hva’ det nu hedder?

Nej, nej. Det har vi skam folk til.

Arbejderne har FAGFORENINGERNE, Nej, nej.

Det har vi skam folk til. ogArbejderne arbejdsgiverne har ARBEJDSGIVERhar FAGFORENINGERNE, FORENINGERNE. er dem, der og arbejdsgiverne har Det ARBEJDSGIVERforhandler overenskomsten forder os.

FORENINGERNE. Det er dem, forhandler overenskomsten for os.

9 9

Men hva’ hvis ikke kan blive enige, Men hva’ så,så, hvis dede ikke kan blive enige, ogog dede snakker og snakker og snakker og snakker, snakker og snakker og snakker og snakker, ogog stadig ikke kan blive enige? stadig ikke kan blive enige? vi strejke, arbejdsgiverne SÅSÅ måmå vi strejke, ogog arbejdsgiverne må lockoute, indtil vi bliver enige. må lockoute, indtil vi bliver enige.

Min farfar blev gang Min farfar blev enen gang lockoutet. lockoutet. farfar jo lærer.

Nå,Nå, ja, ja, dindin farfar er er jo lærer.

1010

Regeringen Regeringen

Men der er også ting, som man ikke kan Men der ertilogså ting, som man ikke forhandle overenskomster.

Det erkan fx forhandle til overenskomster.

Det er pension, efterløn eller andet, som er fx pension, eller andet, somfor eros vigtigt forefterløn hele samfundet - altså vigtigt for heleDet samfundet - altså for allesammen. skal forhandles vedos allesammen.

Det skal forhandles ved TREPARTSFORHANDLINGERNE. TREPARTSFORHANDLINGERNE. Arbejderne, arbejdsgiverne og Arbejderne, arbejdsgiverne og regeringen er de 3 parter, der regeringen er de 3 parter, der forhandler. forhandler.

Fagforeningerne Fagforeningerne

ArbejdsgiverArbejdsgiverforeningerne foreningerne

11 11

Men Men SKAL SKAL dem, dem, der der arbejder arbejder så så ha’ ha’ sådan sådan en en .... underenskomst? underenskomst?

Næ, Næ, man man er er ikke ikke tvunget tvunget til til at at ha’ ha’ en en overenskomst. overenskomst. Men Men der der er er forskel forskel på, på, hvad hvad man man har har ret ret til til med med og og uden uden en en overenskomst. overenskomst. Det Det kan kan II se se lige lige her: her:

G Gaaaa aaaabb

12 12

RETTIGHEDER RETTIGHEDER UDEN OVERENSKOMST UDEN OVERENSKOMST

MED OVERENSKOMST MED OVERENSKOMST

Pædagoger, som ansat med Pædagoger, som er er ansat med individuel ansættelseskontrakt, individuel ansættelseskontrakt, har alene krav har alene krav på:på:

Pædagoger, som ansat med Pædagoger, som er er ansat med overenskomst, har mindst krav overenskomst, har mindst krav på:på:

5 ugers ferie • 5• ugers ferie • Ret barsel uden • Ret til til barsel uden lønløn • Ret fravær uden løn, hvis • Ret til til fravær uden løn, hvis der sket ulykke, eller der er er sket enen ulykke, eller nogen i familen ved nogen i familen er er ved at at dødø

6 ugers ferie med • 6• ugers ferie med lønløn • Barsel med i op uger • Barsel med lønløn i op til til 3434 uger • Optjening ferie under barsel • Optjening af af ferie under barsel • Fravær med • Fravær med lønløn af af familiemæssige årsager familiemæssige årsager • Fravær med børns • Fravær med lønløn påpå børns 1. 1. ogog sygedag 2. 2. sygedag 2 omsorgsdage barn • 2• omsorgsdage pr.pr. barn omom året med året med lønløn • Minimumsløn • Minimumsløn • Pension • Pension af af lønløn

1313

Mormor!

Mormor!

Nå, men jeg skal altså Nå, men jeg skal altså gynge nu. gynge nu.

14 14

ogi igamle gamledage dageslåssede slåssedeSFO SFOSofie Sofie ……og med kommunen hele tiden.

Sådan ægte! med kommunen hele tiden. Sådan ægte!

Dervar varblod blodog ogstrejke strejkeog og……og ogens ens Der komst!Det Deter eraltså altsårigtigt, rigtigt,Mormor.

Mormor. komst!

Det si’r Sofie selv!

Det si’r Sofie selv! harvist visttalt taltom omden den I Ihar danskemodel modeli idag. dag. danske

15 15