Sogneblad december 2016

Page 4

ENGLE Af Johannes Iversen

Engle og nisser Engle hører julen til. De tekster i bibelen, som referer til julen, er fulde af engle: Gabriel, der meddeler Zakarias at han skal få sønnen Johannes og senere Marie, at hun skal føde frelseren, englene der viser sig for hyrderne uden for Betlehem og englen, der advarer Josef om Herodes’ skumle planer. Dertil kommer, at engle spiller en stor rolle i julesalmerne: ”Velkommen igen Guds engle små”, og ”Glade jul” med englene der ”daler ned i skjul” – for blot at nævne nogle. Der er ingen tvivl

om, at englene giver begivenhederne en ekstra pondus, så de får et særligt guddommeligt skær. For engle er jo gennemgående nogle gode og rene himmelske væsener, som skaber glæde og tryghed omkring sig. Ordet engel er jo et særdeles positivt udtryk: Du er en engel, siger vi for at udtrykke den største anerkendelse både hvad angår udseende og moralsk kvalitet. På trods af alle disse positive sider må man konstatere, at englene har mistet terræn. Julemanden og nisser har i den grad taget over. I min barndom hang der mange engle på juletræet, ja, en

nabo pyntede juletræet udelukkende med hvide engle og hvide stjerner. Det var måske nok meget stilfuldt, men hjemme hos os syntes vi godt nok, at et sådant juletræ var kedeligt. Så hellere godt med hjerter, glaskugler, nisser og glimmer, selvom nogle sagde, at juletræet lignede et fastelavnsris. I dag hænger der ikke mange engle på træerne. Engle er nærmest fraværende i forretningernes julepynt; det er svært at forestille sig, at der op til jul kom til at hænge engle ned fra loftet henne hos Kim. Det er helt oplagt, at engle ikke er med på det førende hold. Julemanden og nisserne har ligesom taget over. Det er kun i kirken, de spiller en rolle; i den mere folkelige fejring af julen er de så godt som fraværende. Det kan man godt undre sig over.

Hvorfor er engle ikke så populære? Det kan der være mange grunde til. Den evangelisk -lutherske kirke, som vi fejrer 500 års jubilæum for næste år, har altid været mere eller mindre skeptisk overfor engle. Luther lagde vægt på, at mennesket har et direkte forhold til Gud, og det behøver ikke et hof af mellemvæsener for at komme i kontakt med Gud. Dette synspunkt gik ud over helgener og engle, som overhovedet ikke indgår i en protestantisk katekismus, hvorimod engle stadig har en paragraf i den katolske katekismus.

Engle var populære som julepynt

4


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.