Issuu on Google+

Sennels Sogneblad

Side 4 Engle Side 7 Sennels Flyveplads Side 10 Menighedsrådets hjørne Side 11 Julen og Janteloven Side 12 Sognekalender Side 13 Gudstjenesteliste Side 14 Aktiviteter i kirke og sogn Side 16 Det gamle blytag Side 18 Børnehavens 35 års jubilæum Side 21 Foreninger og institutioner i Sennels

NR 255 . DECEMBER 2016


Kirkelig vejviser

Personregistrering og Borger.dk

Sognepræster

Digital anmeldelse / anmodning

Sigrid Kjær (sygehuspræst) Gadekæret 6 Tlf. 51 50 50 35, mail: SIKJ@KM.DK Ingen fast træffetid, fri mandag Benne Holwerda (kirkebogsførende) Skovstedvej 4, Hillerslev Tlf. 97 98 14 03, mail: BETHO@KM.DK Ingen fast træffetid, fri tirsdag. Annie Krog Foldager, Nors varetager embedet de dage, hvor ingen af de to præster er til stede.

Formand for menighedsrådet Hans Votborg Knudsbjergvej 46 Tlf. 97 98 53 99

Kirkeværge Leif Søgård Sennelsvej 84A Tlf. 21 38 81 61

Al kommunikation vedr. fødsler, dødsfald, vielse, navngivning, navneændring og attester foregår digitalt. Det vil sige, at anmeldelse af fødsler og dødsfald, anmodning om begravelse/bisættelse, navneændring og navngivning samt bestilling af attester skal gøres elektronisk. Dette sker ved selvbetjening på internettet, for vejledning: se de forskellige emner forneden. I mange tilfælde skal du bruge NemID eller Digital signatur. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet kan du få hjælp i Thisted kommunes Borgerservice eller på biblioteket. Den øvrige sagsbehandling ligger fortsat hos sognepræst / personregisterfører Benne Holwerda, Hillerslev. Har du svært ved at få det til at fungere er du velkommen til at kontakte Benne på tlf.97 98 14 03, e-mail: BETHO@KM.DK.

Dødsfald

Bedemanden er som regel behjælpelig med den elektroniske anmeldelse af dødsfald og anmodning om begravelse eller ligbrænding. Hvis det ønskes er det dog også muligt at gøre det selv ved selvbetjening på Borger.dk. Vælg “dødsfald og begravelse” i menuen til venstre, derefter: “dødsfald” og så: “selvbetjening”. Når anmodningen er godkendt sendes automatisk besked til anmelderens E-boks. Som ved de øvrige kirkelige handlinger kommer en af præsterne gerne ud i hjemmet til en samtale om begravelsen eller bisættelsen og øvrige spørgsmål.

Fødsel – Omsorgs- & ansvarserklæring

Regnskabsfører Annika Hove Silstrupvej 12 7700 Thisted Tlf. 97 98 14 07

Et barns fødsel anmeldes normalt af jordemoderen. Men sker fødslen uden jordemoder, skal forældrene selv anmelde fødslen. Er I gift med hinanden, bliver faderskabet automatisk registreret i forbindelse med barnets fødsel. Er I ikke gift med hinanden, og ønsker I sammen at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn, kan I erklære det via en ‘Omsorgs- og ansvarserklæring’, senest 14 dage efter fødslen. Er erklæringen ikke modtaget inden 14 dage skal faderskabet fastslås af Statsamtet. Selvbetjening på Borger.dk: Vælg “Familie og børn” på forsiden i menuen til venstre, derefter: “Faderskab, medmoderskab, forældremyndighed” og: “Faderskab”, og så igen “Faderskab og fælles forældremyndighed (de første 14 dage efter fødslen”.

Kasserer

Dåb og navngivning

Margrethe Keller Larsen Thorhaugevej 7 Tlf. 30 23 54 49

Graver

Inden 6 måneder efter fødslen skal barnet navngives. Oftest sker det ved dåb. I sognebladets gudstjenesteplan kan du se, hvor og hvornår der er planlagt gudstjenester og hvem af de to præster har tjenesten. Har du fundet en gudstjeneste, du gerne vil have dåb er du velkommen til at kontakte den pågældende præst for at aftale nærmere. Samtidig fastsættes et tidspunkt til en samtale – gerne i hjemmet – om barnets navn, dåbshandlingens forløb, faddere og evt. andre spørgsmål. Ligger dagen længere ud i fremtiden er du velkommen til at kontakte en af de to præster. Ved en barnedåb skal der være mindst 2 og maks. 6 faddere, som bliver registreret i kirkebogen med fulde navn og adresse.

Vagn Sixhøj Klosterengen 23, Sennels Tlf. 40322609 Mail: sennelskirke@gmail.com Gravermedhjælper: Anne-Grethe Damsgård Træffes på kirkegården på hverdage i arbejdstiden.

Navngivning uden dåb og navneændring sker ved selvbetjening på Borger.dk. Vælg “familie og børn” fra menuen til venstre, derefter: “navne og navneændring”. Herefter kan du vælge: “regler” eller “navneændring” eller “navngivning”.

Kirkesangere

Vielse

Jens Andersen Mallevej 13 Tlf. 97 98 53 63 Dorte Mosgaard Gadekæret 24 Tlf. 97 98 50 20

Navngivning og navneændring

Tidspunkt for bryllup i kirken kan aftales telefonisk med en af pastoratets to præster. Der skal være en vis tilknytning til sognet og den kirke, hvor vielsen skal foregå. Uanset om man bliver borgerlig gift eller i kirken, skal der udfyldes en ægteskabserklæring og udstedes en prøvelsesattest. Gå ind på Borger.dk, vælg “familie og børn” fra menuen til venstre, derefter: “Ægteskab og parforhold”. Herefter vælger du: “Når I vil giftes” og kommer således til selvbetjening, hvor du kan vælge “ansøg om vielseog ægteskabserklæring” og eventuelt “navneændring på bryllupsdagen”.

Bestilling af attester

Fødsels- og dåbsattest og andre attester skal bestilles elektronisk på hjemmesiden www.borger.dk Vælg i menuen på forsiden: “Familie og børn”, derefter: “Navne og navneændring” derefter igen: “Attester” og så: “Bestil attest”, så bliver du vejledt nærmere. Du kan evt. kontakte sognepræst / personregisterfører Benne Holwerda, på tlf.97 98 14 03, e-mail: BETHO@KM.DK, for at aftale nærmere om afhentning af attester.

2


Leder I dette nummer har vi gjort os ekstra umage med at svinge os ud over de helt nære ting (som dog også er med) – både tidsmæssigt og rumligt. Vi bevæger os opad med artiklen om bly som materiale for brave håndværkere (”Det gamle blytag”), som der er spor af i dele af kirkens tag fra 1785. Vi fortsætter mod de øvre luftlag og bliver mindet om iveren for at være med, da trafik via flyvemaskiner bliver en mulighed her i Sennels (”Sennels Lufthavn”) – og vi har det ”fra hestens egen mund,” nemlig flyvepladslederen. Vi får mulighed for at blive

klogere på mere luftige fænomener eller himmelske væsener som engle. Deres dobbeltvæsen bliver belyst i ”Engle”. Vi synes, at vores tema med koblingen mellem helt konkrete iagttagelser (korbuen i Sennels kirke og det gamle blytag) og de mere flyvske og mytiske elementer kunne være en passende optakt til julen her i 2016. Der skal også udtrykkes en stor tak til vores lokale bidragsydere. Ud over de faste indslag med nyt fra sognepræst og formand for menighedsrådet er der en væsentlig artikel om børnehaven. Et

sjovt bidrag om jagt- og fritidsliv set i børnebørnshøjde har vi været nødsaget til at udskyde til næste nummer -men glæd jer! Uden stof fra det lokale foreningsliv og aktivitetsgrupper vil sognebladet givetvis hurtigt visne hen. Så fortsæt endelig med at peppe bladet op med nyt herudefra. Redaktionen ønsker god læselyst og glædelig jul!

Sennels Sogneblad Sennels Sogneblad udgives af Sennels menighedsråd og udkommer fire gange om året: Begyndelsen af marts – juni – september – december. Bladet uddeles til alle husstande i sognet. Et eksemplar kan hentes i kirkens våbenhus. Bidrag til sognebladet kan indbetales året rundt på: Bankreg.: 9090, Kontonummer: 0500524200. På forhånd tak for støtten, der betyder, at bladet kan bevare nuværende standard og omfang.

Redaktion – ekspedition Redaktører: Johannes Iversen, Gunner Roed og Jørgen Vestergaard. Fotograf: Hvis ikke andet er anført, har Jørgen Vestergaard taget billederne i bladet Næste nummer af Sennels Sogneblad udkommer ca. 1. marts 2017. Stof til bladet sendes til Johannes Iversen, Klosterengen 22, Sennels, e-mail: johannesiversen13@gmail.com senest mandag den 6. februar 2017.” Oplag: 750. Tryk: Friheden, Nors Forsidebillede: Kalkmaleri af basunengel i Sennels Kirke. Læs historien på side 4.

3


ENGLE Af Johannes Iversen

Engle og nisser Engle hører julen til. De tekster i bibelen, som referer til julen, er fulde af engle: Gabriel, der meddeler Zakarias at han skal få sønnen Johannes og senere Marie, at hun skal føde frelseren, englene der viser sig for hyrderne uden for Betlehem og englen, der advarer Josef om Herodes’ skumle planer. Dertil kommer, at engle spiller en stor rolle i julesalmerne: ”Velkommen igen Guds engle små”, og ”Glade jul” med englene der ”daler ned i skjul” – for blot at nævne nogle. Der er ingen tvivl

om, at englene giver begivenhederne en ekstra pondus, så de får et særligt guddommeligt skær. For engle er jo gennemgående nogle gode og rene himmelske væsener, som skaber glæde og tryghed omkring sig. Ordet engel er jo et særdeles positivt udtryk: Du er en engel, siger vi for at udtrykke den største anerkendelse både hvad angår udseende og moralsk kvalitet. På trods af alle disse positive sider må man konstatere, at englene har mistet terræn. Julemanden og nisser har i den grad taget over. I min barndom hang der mange engle på juletræet, ja, en

nabo pyntede juletræet udelukkende med hvide engle og hvide stjerner. Det var måske nok meget stilfuldt, men hjemme hos os syntes vi godt nok, at et sådant juletræ var kedeligt. Så hellere godt med hjerter, glaskugler, nisser og glimmer, selvom nogle sagde, at juletræet lignede et fastelavnsris. I dag hænger der ikke mange engle på træerne. Engle er nærmest fraværende i forretningernes julepynt; det er svært at forestille sig, at der op til jul kom til at hænge engle ned fra loftet henne hos Kim. Det er helt oplagt, at engle ikke er med på det førende hold. Julemanden og nisserne har ligesom taget over. Det er kun i kirken, de spiller en rolle; i den mere folkelige fejring af julen er de så godt som fraværende. Det kan man godt undre sig over.

Hvorfor er engle ikke så populære? Det kan der være mange grunde til. Den evangelisk -lutherske kirke, som vi fejrer 500 års jubilæum for næste år, har altid været mere eller mindre skeptisk overfor engle. Luther lagde vægt på, at mennesket har et direkte forhold til Gud, og det behøver ikke et hof af mellemvæsener for at komme i kontakt med Gud. Dette synspunkt gik ud over helgener og engle, som overhovedet ikke indgår i en protestantisk katekismus, hvorimod engle stadig har en paragraf i den katolske katekismus.

Engle var populære som julepynt

4


Dette parret med at engle overhovedet ikke indgår i et moderne videnskabeligt verdensbillede, har nok undergravet englenes status – men på den anden side er julemanden og nisserne ikke bedre stillet end engle i denne henseende. De er jo også mystiske mellemvæsener, der ikke indgår i et moderne verdensbillede. Engle har dog en afgørende mangel i forhold til julemanden og hans nisser. De giver ikke børnene gaver. De er som sagt meget gode, og i form af skytsengle tager de sig især af børn, og giver dem tryghed i en farefuld verden. Og de går ligesom Batman og Spiderman i kamp mod det onde ligesom ærkeenglen Michael. Men altså, der er ikke noget med, at de giver børnene gaver, og det er jo en stor mangel, vil vi nok sige i dag. I den katolske kirke har man forsøgt at råde bod på dette ved at indføre en skikkelse, Kristusbarnet (das Christkind), som vi omtalte i Sognebladet i adventsnummeret sidste år i artiklen om Sankt Nikolaus. Han har vinger ligesom en engel og fremtræder ren og uskyldig ligesom disse, - og så giver han altså børnene gaver til jul. Det ser imidlertid ikke ud til, at denne figur har haft stor gennemslagskraft, selvom julemarkederne i katolske byer (fx i Wien) stadig kan hedde Christkindlmarkt (kristusbarnsmarked). Man kommer vel heller ikke uden om, at engle i mange børn og voksnes øjne kan virke lidt sentimentale og ligefrem kedelige. Al denne renhed, godhed og englesang kan ikke stå mål med en drillenisse, der indeholder en interessant modsætning mellem godt og ondt i sig, næsten ligesom

Ærkeenglen Mikael med sjælevægten i Højby Kirke. den gamle nordiske gud Loke. (Tilsvarende dobbeltvæsener finder man for øvrigt i flere religioner; de kaldes trikstere, og de har ofte en vigtig funktion i mytologien). Ganske vist skal man være opmærksom på, at engle ikke bare er disse hvidklædte godheder. De har andre og måske lidt mere spændende funktioner. Englene i koret i Sennels Kirke indvarsler på dramatisk vis dommedag (se forsiden), englen Mikael vejer sjælene på dommedag for at se om de har tyngde nok til at komme i himmelen. Engle indgår som krigere i den hær, som Gud mobiliserer i kampen mod Satan og hans dæmoner. Og så findes der direkte livsødelæggende engle, dødsengle og faldne engle; Satan er netop en falden engel. (Der er jo også nogle, der hedder Hells Angels). Så engle er alt andet end kedelige, og der er stof nok til, at de sagtens kan stå sig mod julemanden og nisserne, - og for den sags skyld Spiderman og Batman samt Anna og Elsa i Disneys ”Frozen.”

5

Har engle en fremtid? For et par år siden udkom den lille charmerende bog ”Engle i Thy” med en række redegørelser for, hvordan der optræder engle i kirkerne heroppe: i selve kirkerummet, på kirkegårde, i Thisted Museums gemmer og i litteraturen. Bogen giver et omfangsrigt og nuanceret indtryk af de mangfoldige funktioner, som engle optræder i. Jeg har i det foregående remset nogle af dem op. Det er en god bog at få forstand af. Læsningen efterlader imidlertid det indtryk, at englene er så mangfoldige og modsætningsfulde i deres væsen, at man dårligt nok kan tale om, at de kan omfattes af ét begreb; man kan vanskeligt kalde dem alle sammen engle. Der er ligesom for langt mellem de engle, der synger Herrens pris for hyrderne, og Rafaels nuttede engle på den ene side og den krigeriske ærkeengel Mikael og den faldne engel på den anden side. Opgaven er ligesom at få knyttet de mange tråde sammen, som


Basunengel i Sennels Kirke stritter i alle retninger. Måske kunne en stor digter samle trådene op og skabe en engel-figur,

som er en enhed og en helhed med mange ofte modstridende egenskaber, og som kunne blive en spændende og interessant skikkelse, der kunne hamle op med julemanden, nisser og andre populære helte i nutidens fantasiverden, og måske endda give dem baghjul. Men dette er langt fra tilstrækkeligt. Der skal i dag en voldsom markedsføring til med en kapitalstærk koncert a la Disney-selskaberne i ryggen. Det er jo netop lykkedes dem at gøre julemanden og hans følge til et hit og nærmest give dem mytologisk status - for

Vores egen købmand For fem år siden, nærmere bestemt den 7. oktober 2011, slog den nye købmandsbutik i Sennels dørene op. Den lokale begivenhed blev naturligvis beskrevet her i bladet, som også bragte et interview med Kim i juni 2013. Nu er der tid til en slags status, og når man spørger Kim, svarer han helt enkelt: - Det har været spændende år, det har været en oplevelse, men det er hårdt! Konkurrencen er blevet benhård de sidste to år. Det kan mærkes, at de store supermarkeder i Thisted mang-

ler noget omsætning. Vi kan også mærke, at der købes ind på internettet, f.eks. i form af færdige middagsretter, der bliver bragt ud. For fem år siden var omsætningen ca. 10 mill. kr., og nu er den 16 – 17 mill. For to år siden skiftede vi kæde. Vi begyndte med Spar-Kæden, men de forlangte, at vi skulle skulle bygge større lager, og det var en investering, vi ikke lige havde lyst til. Så det blev i stedet for ”Min Købmand”. - Er den større eller mindre? - Jeg tror nærmest, at de er lige

ikke at tale om H.C. Andersens ”Snedronningen”, som er blevet til ”Frozen.” Hvorfor skulle de ikke kunne gøre noget tilsvarende med engle. Men spørgsmålet er, om en engel som den skitserede kan holde til en tur i Disneys mølle uden at miste for meget og igen lande som et sentimentalt og lidt kedeligt væsen. Jeg vil ikke spå englene en gylden fremtid - i hvert fald ikke i forbindelse med den mere folkelige side af julen. Det ser ud til, at de nok må nøjes med et liv inden for kirkens mure, - og det er måske heller ikke så ringe endda.

store – ca. 200 butikker hver. Kim har tre fuldtidsansatte, og tre studerende over 18 år. Det kan være lidt svært at få fat i de fuldtidsansatte, for nogle af de lidt ældre vil hellere arbejde i større butikker. Da den nye butik kom til verden, var det helt afgørende, at borgerne i Sennels samlede 1.1 mill. som et tilskud til byggeriet. Det var tanken, at pengene hen ad vejen skulle betales tilbage i form af varer. Hvordan er udsigterne til dette? - Jeg har fået betalt mine to banklån, men så er der et kreditforeningslån, siger Kim. – Men jeg er lidt usikker på, hvornår og hvordan jeg kan begynde at afdrage på de lokale familiers indskud. Det er noget, jeg må tale nærmere om til næste år med min revisor. Men det kan godt være, at vi først kan begynde tilbagebetalingen mellem 20 - 25. Jørgen Vestergaard

Indvielse med flag og mange biler.

6


”Sennels Lufthavn” Af Gunner Roed Menneskets trang til at hæve sig op i de øvre luftlag er ikke af nyere dato. I den græske mytologi kan vi møde himmelstormeren Ikaros. Denne sagnfigur var søn af Daidalos, som byggede en labyrint i Knossos. Da kongen, Minos, planlagde at dræbe far og søn for at bevare labyrintens hemmelighed, fandt Daidalos på at flyve fra øen på vinger, som var konstrueret af fjer og bivoks. På trods af faderens advarsel fløj Ikaros så højt op i luften, at solen smeltede vokset. Han styrtede i havet, der senere blev kaldt Det Ikariske Hav.

Ikaros er blevet symbol på overmod eller himmelstræben: at flyve som en fugl eller en engel op mod solen eller det guddommelige er at begå hybris og straffes med nemesis (undergang).

De gale flyvere fra Thisted Flyvningens historie ligger uden for rammerne af denne artikel. Karen Blixens bidrag er taget med, fordi det er en god lille historie i denne sammenhæng. Lokalt vil vi prøve at dykke ned i den glorværdige periode, hvor Sennels kom på landkortet på grund af ”de gale flyvere fra Thisted” og deres prægtige maskiner. Uden

Else Møller tankede flyene op i Sennels. Foto: Jens Steffensen.

7

denne flok af lokale mænd, der var bidt af flyvning, var ideen om, og etableringen af Thisted Lufthavn aldrig blevet til noget. De første tanker om en flyveplads ved Thisted blev fostret under


besættelsen i 1943. Efter krigen anlagde man en foreløbig startbane ved herregården Rosvang, og i 1948 kunne Thisted Flyveklub gå i luften fra en plads ved Kronborg. Gården her blev solgt i 1963 – og man flyttede ”Thisted Flyveplads” til Sennels. Landingsbanen blev anlagt som en 650 x 40 meter græsbane, lejet af Viggo Møller på Hundalsbakke. Interessenterne bag flyvning og lufthavn var lokale, private flyentusiaster (fx fotografen Jens Steffensen, ”Steff”), erhvervslivet, der i 1960’erne og 70’erne blev boostet gennem egnsudviklingsstøtten (Hellesens, Joran Bor, Oticon, Coloplast o.a.) og lokale interesseorganisationer. Også Hanstholm havn spiller en rolle her. Der var ingen statslig styring eller støtte, men Thisted kommune kunne godt se ”Thisted Flyveplads” (som der stod på hangaren i Sennels) som et aktiv for det moderne liv – og støttede med

7.000 kr. om året. Svæveklubben ”Svævethy” holdt også til her og havde sin egen hangar. Thisted Flyveplads i Sennels eksisterede således i en 10-årig periode fra 1963 til 1973, hvor man kunne indvie den ”rigtige” lufthavn i Tved. Resten er historie … Det kan synes længe siden, men den lokale ”flyvepladsleder” her i Sennels bor stadig på ”bakken”, hvor flyvepladsen lå. Else Møller er nu en rask og rørig 86årig og fortæller over en kop kaffe (som altid indtages sammen med familien klokken tre) hvordan det var at have fly og flyvere omkring sig. Du havde vel ikke radarskærme og sådan noget dengang? ”Nej, der blev ringet fra Aalborg, og så skulle jeg tage imod flyverne, tanke op og ordne papirerne – og så skulle jeg ringe til Aalborg, når de fløj igen”, fortæller Else. ”Jeg havde ”hjemme-

Else Møller fotograferet af Jens Steffensen, som selv var pilot.

8

pligt” og skulle altså holde mig hjemme – og der kom jo både private flyvere – og ofte taxafly fra Aalborg. Jeg var dengang på kommunens lønningsliste. Og når jeg en gang imellem ikke var hjemme, blev flyvepladsen passet af Egon og Eva Andersen. Fotograf Steffensen ansatte også en norsk pilot til bl.a. at tage sig af rundflyvninger. De varede vel en halv times tid”.

”Ualmindelig sød og kvik” I avisudklip fra en scrapbog, som Else venligst udlåner, kan man læse mange artikler om den til tider hektiske aktivitet i luften over Sennels – og den gode behandling på jorden. Også dengang var Thy på både de lokale og de landsdækkende avisers forsider. Stemningen var høj ved indvielsen af Thisted Flyveplads den 17. august 1963. Journalisterne hæftede sig meget ved, at man havde en kvin-


med billede i avisen, både i 1965 og 1966 (Ann Sidney fra England. Hun var på reklamerundrejse for et uldfirma, red.). Hun var blevet kold, og jeg tilbød hende mit tørklæde, men ”Nej tak, jeg må kun bruge silketørklæde” – det var ellers ret flot”, husker Else. ”Da hun kom igen året efter, fik hun ikke tilbuddet”.

Else Møller, november 2016. de i centrum: ”Mor til 4 chef for den ny plads”, lyder en overskrift i Aalborg Stiftstidende, og under et billede jubler Skive Folkeblad: ”En ualmindelig sød og kvik ung frue, Else Møller, mor til fire, som bor lige ved flyvepladsen, er ansat som flyvepladsleder”. At behovet for en flyveplads var der, vidner de officielle tal om: I 1964 var der knap 6.000 starter, og i 1968 var man oppe på 10.000 starter. Som en hovedregel gik alt godt, men helt ufarligt var det ikke. En lokal avis bringer historien om, hvordan en flok køer stod i vejen for et landende fly. Det skyldtes dog, at piloten havde fejlberegnet landingen og var kommet ind på en forkert græsmark. Han tippede rundt, endte på taget - og kurede i grøften neden for Hundalsbakke. Det var nu ikke noget at snakke om, mente piloten – ”Det var næsten som en bilmanøvre”. Vi vil her ikke komme nærmere ind på de få dødsulykker blandt flyverne, hvad enten de skyldtes faktorer på linje med dem vi fandt

hos Ikaros eller ej. Hvad huske du bedst fra dengang” ”Jeg husker med gru dengang de fløj omkomne russiske fiskere ind fra ulykken ud for Hanstholm i 1967. Der var et bulder af helikoptere. De døde fiskere blev lagt på række i hangaren før de blev bragt til Aalborg – det var forfærdeligt”. (Det drejer sig om den russiske fabrikstrawler Tukan, der gik under den 28. februar 1967. Her omkom 45 ud af besætningens 79 mand, red.)

Eksotiske gæster ”Det var en travl tid, også med megen munterhed. Thisted Flyveklub holdt fester i hangaren, og vi havde store træf med mange maskiner på besøg. Engang kom nogle fly fra Tyskland med en nydelig dame. Hun var sammen med en yngre mand, og de skulle ud at bade. Senere fik jeg at vide, at hun havde et bordel syd for grænsen. Miss World (1965) var her også,

9

I ”Den afrikanske Farm” (1937) skriver Karen Blixen om, hvordan hun fik realiseret sine flyvedrømme sammen med sin ven Denys Finch-Hatton, og hvordan det var hendes største glæde at flyve med ham over Afrika. En gang efter en flyvetur kommer en lokal afrikaner af Kikuyu-stammen hen til dem. ”Du var højt oppe i Dag,” sagde han til mig, ”vi kunde ikke se dig, men vi kunde høre Maskinen summe som en Bi.” Jeg sagde, at jeg havde været højt oppe. ”Saa du Gud? spurgte han. ”Nej, Ndwetti,” sagde jeg, ”jeg saa ikke Gud.” Ja, saa har du vel ikke været højt nok oppe,” sagde han, men sig mig nu engang: Tror du, at du nogensinde kommer så højt op i den Fugl, at du kan faa ham at se?” ”Ja, det ved jeg ikke, Ndwetti,” sagde jeg. Og du, Bedâr,” sagde han og vendte sig til Denys, ”hvad mener du? Tror du, at du kommer saa højt op, at du kan se Gud?” Det ved jeg sletikke,” sagde Denys. ─ ”Ja,” sagde Ndwetti, ”saa ved jeg heller sletikke, hvorfor I to bliver ved at flyve.”


Menighedsrådets hjørne Valg til menighedsrådet. Den 13. september blev der afholdt opstillingsmøde til menighedsrådsvalget for de næste fire år. Til mødet var 20 personer mødt op. Klaus Kjær blev valgt til dirigent, og han ledede mødet på en god og kompetent måde. Mødet skulle munde ud i, at vi skulle vælge 6 personer, som kunne komme på opstillingslisten og derudover 3 suppleanter (stedfortrædere). Der blev foreslået følgende til menighedsrådslisten: Birgitte Meyer, Margrethe K. Larsen, Ruth Vigsø, Jens Madsen, Ole Østergård og Hans Votborg. Til stedfortræder blev foreslået følgende: Bente Thonsgård, Astrid Klit, Leif Søgård. Eva Heskjær og Leif Søgård ønskede ikke at genopstille. Nye på listen er Ole Østergård, Malleparken og Ruth Vigsø, Sennelsvej. Da der ikke fremkom andre lister med kandidater, skal der ikke afholdes valg, så ovenstående er derfor valgt til menighedsrådet for perioden 27. november 2016 til 30. november 2020. Det nye menighedsråd holder konstituerende møde senest 27. november. Der skal lyde en stor tak til Eva og Leif for det store arbejde, de begge har bidraget med. Vi har haft et godt og positivt samarbej-

de i menighedsrådet og synes, at vi i de forgangne fire år har fået mange opgaver løst. Vi ønsker Ruth og Ole velkommen i menighedsrådet, og håber og tror, at det gode og positive samarbejde vil fortsætte i den næste periode. Vi har mange spændende opgaver, som skal løses i den kommende periode.

Lys på Kirken Her i november bliver der etableret lys på kirkegården. Der bliver opsat spots (som sidste år), som oplyser kirketårnet i perioden 27. nov. til 6. jan. Samtidig får vi opsat lys på gangen fra den nordlige låge til våbenhuset og på gangen fra våbenhuset til graverhuset, hvor toilettet findes. Projektet finansieres af den arv, som vi for nogle år siden modtog fra Tage Jensen, Sennelsvej. Denne arv skulle netop bruges til belysning af Kirken.

Tårnet Som alle nok har bemærket, afskaller kalken på vores nyrenoverede kirketårn. Vi har afholdt møde med arkitekt og murermesteren for at finde årsagen til afskalningen, og hvordan vi får udbedret problemet. Arkitekten

har efterfølgende konkluderet følgende: Afskalningen tilskrives det forhold, at der i efteråret 2015 kom store mængder nedbør, som er trukket igennem den endnu ikke hærdede kalkoverflade. Vinterens frostvejr har så fået fugtophobningen til at fryse med det resultat, at kalkflager skaller af. Arkitekten foreslå at vi kalker i foråret 2017. Nu da der er gået så lang tid efter opmuring af sydsiden, håber vi, at facaden til foråret er så tør, at en ny kalkning kan holde. Menighedsrådet ønsker hermed glædelig jul og godt nytår til alle. Tak til jer, som har bidraget med at få det hele til fungere i årets løb, og tak til alle jer, som er kommet i kirken.

Besøg kirkens nye hjemmeside: www.hillerslev-kåstrup-sennels.dk

Her finder du et hav af oplysninger vedr. vore kirker, gudstjenester, aktiviteter og arrangementer, personregistrering samt links og kontaktoplysninger for ansatte og menighedsråd i alle tre sogne. Hjemmesiden bliver løbende opdateret.

10


Julen og Janteloven Af sognepræst Sigrid Kjær Mon ikke de fleste af os kender Jantelovens første bud: ”Du skal ikke tro du er noget”. Når vi får det at vide af andre mennesker, bliver vi mindre. Janteloven gør os til små mennesker. Janteloven er skabt af mennesker til at holde andre mennesker nede. Julen derimod bringer os et budskab om at livet er stort, at du er stor, og alle mennesker skal tro de er noget. Det hele begynder julenat med barnet i krybben. I dette lille menneskebarn kom Gud til verden, og han gjorde det for vores skyld, for at fortælle os, at vi hver især er noget værd, uanset hvad andre mennesker fortæller os. Juleaften i kirken hører vi profetens ord: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land…for et barn er født os, en søn er givet os”. Folket der vandrer i mørket, det er os. Når vi taler andre mennesker ned, skaber vi mørke for os selv og hinanden. Og selvom Janteloven er formuleret på dansk i vores tid, så er jeg sikker på at noget lignende gør sig gældende i alle nationaliteter og til alle tider. Vi mennesker har det med at skabe mørke for hinanden. Men midt i dette mørke er Jesus kommet til verden for at sprede lys i vores liv og fortælle os, at alle mennesker har uendelig værdi. Det er gennem os mennesker, at Guds lys skinner for andre men-

nesker. Når vi viser kærlighed og omsorg eller er opmuntrende og understøttende lader, vi lidt af julens guddommelige lys strømme ind i andre menneskers liv. Så ud til højre med Janteloven, den er ikke god for noget. Lad os i stedet leve efter evangeliets ord om, at vi altid skal se det bedste i hinanden og opmuntre hinanden, og i den sammenhæng kunne vi tage udfordringen op mod Janteloven, og formulere den positivt, for så bliver livet langt rigere og lysere ikke bare for andre, men også for os selv.

Jeg ønsker alle i Sennels en rigtig glædelig jul! Og glæder mig til at nyt år sammen med jer. Sigrid

Den positive jantelov 1. Du skal vide, at vi andre regner med dig. 2. Du må indse, at mindst 4-5 mennesker – dine nærmeste – er helt afhængige af dig 3. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for 4. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af 5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket 6. Du skal vide, at du hører sammen med os 7. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig 8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængig af din indsats 9. Vi – du og jeg – kan løse problemerne i fællesskab Offentliggjort i ”Ved dagens begyndelse” DR januar 1978

11


••••••••••• Sognekalender •••••••••••• DECEMBER søndag. den 4. kl. 19:00 onsdag. den 14. kl.12:00 søndag. den 18. kl. 10:30 mandag den 19. kl.14:00 tirsdag. den 20. kl.14:00 tirsdag. den 20. kl. 10:00 lørdag. den 24. kl. 10:30

FOLKEKIRKEN. Julekoncert i Sennels kirke PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Julefrokost FOLKEKIRKEN. Krybbespil. Sennels kirke PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Fællessang i storstuen PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN Juleafslutning i klubben FOLKEKIRKEN. Jul for de mindste. Sennels kirke PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Julegudstjeneste i storstuen

JANUAR søndag den 1. kl. 16:00 onsdag. den 11. kl. 18:00 Mandag den 16. kl. 19:30 torsdag. den 19. kl.19:30

FOLKEKIRKEN. Nytårsgudstjeneste. Sennels kirke PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Nytårsfest. FOLKEKIRKEN. Sangaften ”Danmark rundt”. Sennels konfirmandstue FOREDRAGSFORENINGEN. Ole Stavad:”Husmandsdreng i magtens korridorer” og ”Sjove historier om folk jeg har mødt” i Storstuen fredag. den 27. kl. 10:30 PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Gudstjeneste mandag. den 30. kl.14:00 PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Fællessang i storstuen

FEBRUAR søndag. den 5. kl. 19:00 FOLKEKIRKEN. Kyndelmisse. Sennels kirke onsdag. den 8. kl. 18:00 PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Gule ærter - se opslag storstuen onsdag. den 22. kl. 19:30 FOREDRAGSFORENINGEN. Wiera M. Jensen: ”Krigslægens beretning.” Det foregår i Storstuen. fredag. den 24. kl. 10:30 PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Gudstjeneste søndag. den 26. kl. 10.30 Fastelavn. Sennels kirke/forsamlingshuset mandag. den 27. kl. 14:00 PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Fællessang i storstuen mandag. den 27. kl. 19:00 FOLKEKIRKEN. Vinterjazz. Sennels kirke

MARTS onsdag. den 8. kl. 19:00

BORGERFORENINGEN. Generalforsamling i Forsamlingshuset

12


•••••••••• Gudstjenesteliste •••••••••• Dato

Søndag

Sennels

Hillerslev

Kåstrup

10.30 BH

 

NOVEMBER 27.

1. sø. i Advent 10.30 SK + børnekor

DECEMBER. 04.

2. sø. i Advent 19.00 Julekoncert

10.30 SK

 

11.

3. sø. i Advent 10.30 BH

16.00 BH Lucia-gudstjeneste

 

12.

mandag

19.00 Julekoncert

 

18.

4. sø. i Advent 10.30 SK familie-gudstjeneste

09.00 BH

 

24.

Juleaften

10.30 BH Fjordglimt

 

 

24.

Juleaften

14.30 SK

 

14.30 BH

24.

Juleaften

16.00 SK

16.00 BH

 

25.

Juledag

10.30 SK

10.30 BH

 

26.

2. Juledag

 

 

10.30 BH

31.

Nytårsaften

 

23.30 BH

 

 

JANUAR. 01.

Nytårsdag

16.00 SK

 

 

08.

1. sø e. H3K

09.00 BH

10.30 BH

 

15.

2. sø e. H3K

10.30 SK

09.00 SK

 

22.

3. sø e. H3K

09.00 BH

 

10.30 BH

26.

torsdag

 

19.00 BH international Taizé-gudstj.  

27.

fredag

10.30 SK Fjordglimt

 

 

29.

4. sø e. H3K

10.30 SK

09.00BH

 

19.00 SK

10.30 BH

 

FEBRUAR 05.

Kyndelmisse

12.

Septuagesima  

 

10.30 BH

19.

Seksagesima

10.30 SK

 

 

24.

fredag

10.30 BH Fjordglimt

 

 

26.

Fastelavn

10.30 SK familie-gudstjeneste

14.00 BH familie-gudstjeneste

 

SK: Sigrid Wilbrandt Kjær BH: Benne Holwerda AKF: Annie Krog Foldager, Nors

13


••• Aktiviteter i kirke og sogn ••• Søndag d. 1-1 kl. 16.00, Nytårsgudstjeneste, Sennels kirke Vi holder traditionen tro en stemningsfuld nytårsgudstjeneste i skumringen. Bagefter er der champagne og kransekage og vi ønsker hinanden godt nytår.

Søndag d. 4-12 kl. 19.00, julekoncert, Sennels kirke Den årlige julekoncert i kirken, med Sennels koret, Sennels kirkes børnekor og andre festlige indslag, lige til at komme i ægte julestemning af. Efter koncerten er der glögg og julesmåkager i kirken. Mandag d. 12-12 kl.19.00, Julekoncert, Hillerslev kirke Vi synger julen ind med Thy-Mors Hjemmeværnsorkester. Bagefter er der æbleskiver, mere fællessang og hyggeligt samvær i konfirmandstuen.

Mandag d. 16-1 kl. 19.30, sangaften ”Danmark rundt”, Sennels konfirmandstue Vi tager på en musikalsk rejse rundt i landet og synger sange fra alle hjørner og egne af landet, krydret med små fortællinger om hvad vi møder undervejs.

Søndag d. 18-12 kl. 10.30, Krybbespil, Sennels kirke Gudstjeneste for hele familien hvor årets minikonfirmander opfører krybbespil.

Torsdag d. 26-1 kl.19.00, Taizé-gudstjeneste, Hillerslev Kirke Kom som du er. Vær med til fællessang, bøn og lystænding. (Join us in singing and prayer. Light a candle.) Oplev Guds nærvær og det kristne fællesskab på tværs af nationalitet, sprog og trossamfund! (Experience God’s presence and the Christian fellowship across nationality, language, culture and church-denominations!) Behov for transport? / Need a lift? Eller tilbyder du kørsel? / Or if you offer to drive: Kontakt Benno Møller Hansen, tlf.24662437

Tirsdag d. 20-12 kl. 10.00, Jul for de mindste, Sennels kirke En julegudstjeneste for de allermindste. Børnehaven, dagplejen samt alle andre førskolebørn er meget velkomne. Ta´ en forældre eller en bedsteforældre ved hånden.

Søndag d. 5-2 kl. 19.00 Kyndelmisse, Sennels kirke En stemningsfuld lysmesse, hvor vi mødes i vintermørket og fejrer at lyset er ved at vende tilbage.

Lørdag d. 31-12 kl.23.30, Nytårsaftensgudstjeneste, Hillerslev kirke kort gudstjeneste og musik ved Hillerslev byorkester. kl.00.00 slutter vi af med klokkeringning og Vær velkommen Herrens år!

Torsdag d. 23 -2 kl. 19.30 sangaften, Hillerslev konfirmandstue Kom og vær med til en hyggelig aften, hvor vi virkelig får rørt sangmusklerne, og hvor glæden og hyggen står i centrum. kaffe + kage.

14


Fra tirsdag d. 21-2 og alle tirsdage frem til påske kl. 9.30, Babysalmesang, Sennels kirke Alle forældre og babyer i alderen 3-12 md. er velkomne til babysalmesang. Helt små børn har stor glæde af sangen, musikken og stemningen i kirkerummet. Så kom og vær med. Tilmelding til Sigrid på sikj@km.dk.

Søndag d. 26-2 kl. 10.30, Fastelavn for hele familien, Sennels kirke Vi begynder med en familiegudstjeneste i kirken. Kom gerne udklædt. Bagefter er der fastelavnsfest i forsamlingshuset for alle aldre, med tøndeslagning, kaffe og fastelavnsboller.

Mandag d. 27-2 kl. 19.00, Vinterjazz, Sennels kirke Jørgen Lorentzen og Lars Svaneborg inviterer os ind i varmen til sprøde jazztoner på kontrabas og vibrafon. Der vil være alt fra klassiske stykker af Bach til salmemelodier, jazz, blues, swing og moderne. Efter koncerten vil der være noget at styrke sig på før vi går hjem. Gratis adgang

15


Det gamle blytag Af Jørgen Vestergaard Sennels Kirke har en upåagtet sjældenhed - taget på våbenhuset. Det er nemt at få øje på, at taget ser slidt ud; især fra det vestlige hjørne er blypladerne tydeligt præget af tidens tand. Kigger man godt efter, ser man tallet 1785, som blytækkeren, har ridset ind i en plade. Det samme årstal ses på sakristiets tag, som blev omlagt sammen med taget på skibet af blytækkeren Stoffregen i 1982, da kirken fik en omfattende hovedreparation.

Den dansk-romerske blytækker At det gamle tag på våbenhuset er en sjældenhed, fremgår af en meget interessant, videnskabelig artikel af Jørgen Martin Hansen i bogen ”Håndværk i Antikken”, der udkommer på Forlaget Orbis

inden jul. Her fortælles, at tækning med bly kom til Danmark i middelalderen samtidig med bygningen af stenkirker. Tusind år efter romerne ville danskerne også bygge monumenter i sten og bly. Traditionen fra romerne havde overlevet via det østromerske rige, vel især kejser Justinians byggerier i Konstantinopel og Ravenna og senere i den katolske kirkes mange klostre rundt om i Europa. Blyets lave smeltepunkt på 327 grader gør metallet anvendeligt til tagplader, inddækninger og kupler i store bygninger. Men nutidens svøbe, syreregn, kan angribe bly, og det er måske medvirkende til problemer med holdbarheden i nogle af vores middelalderkirker i de sidste 4050 år ”I andre europæiske lande køber man i dag de nye tagplader som ruller hos et firma og får dem

Årstallet 1785 sidder på det ældste tag.

kørt med lastbil til byggepladsen. Det er aldeles uromersk”, siger Jørgen Martin Hansen. ”Selv om transporten af blyrullerne mange km. fra blystøberværkstedet til byggepladsen godt kunne lade sig gøre dengang, var det formentlig utænkeligt. Så var det lettere at transportere værktøj, blybarrer og firmaets ansatte til stedet.”

Kun to blytækkerfirmaer i Danmark Da bly er et giftigt metal, er det kun tilladt at benytte blytækning ved kulturhistorisk værdifulde bygninger. Derfor er det et uddøende fag, som kun udøves af to firmaer i Danmark: Brødrene Michaelsen i Hvidbjerg på Thyholm og Kurt Stoffregen i Humlum ved Struer. Det var håndværkere fra sidstnævnte firma, der stod for omlægningen og fornyelsen af taget på Sennels Kirke for 34 år siden.

Blytækker Stoffregen, 1982.

16


Blypladerne blev omsmeltet i 1982, men det gamle tag sidder stadigvæk på våbenhuset

”Hvis ikke blymineralet havde de sundhedsfarlige egenskaber, burde det anvendes mere udbredt, fordi det i så høj grad er baseret på genbrug”, siger Jørgen Martin Hansen. ”Arbejdet begynder med nedtagningen af de gamle blyplader. Michaelsen transporterer dem til sit værksted, hvor omstøbningen foregår… Stoffregen derimod medbringer sin gasfyrede smeltedigel til kirken og går i gang med støbning på stedet. Under støbning begynder andre at gennemgå og udbedre kirkens taglægter, så de kan holde til blyvægten de næste par hundrede år. Der skal indkøbes supplerende blybarrer. Der er altid svundet en vis procentdel bly fra det gamle tag, og der svinder yderligere lidt under smelteprocessen. Hver blyplade

måler 1,60 m. i længden, 40 cm. i bredden og er 2,5-3 mm. tyk. Den vejer 22 kg. Det har sikkert været målene i Danmark lige fra begyndelsen.” Det er et hårdt og tungt arbejde at slæbe blypladen på 22 kg. på skulderen op ad stilladset. Når den er placeret, begynder bankearbejdet, hvor man anvender træhamre for ikke at beskadige pladerne. De overlappende ender skal naturligvis være tætte, og langsiderne skal foldes sammen med nabopladen, så der dannes en dobbelt og tæt metalfold. Det kræver et utal af slag pr. plade at lave disse folder. Dertil kommer, at ikke alle plader kan anvendes med de oprindelige dimensioner. Over f.eks. apsis er der brug for plader, som stråler ud fra et centrum øverst oppe.

17

Et par steder nederst på taget har blytækkeren støbt en plade med årstal og en anden med sit mestermærke, som f.eks. Stoffregen 1982. Hvad hed blytækkeren i 1785? Det ved vi ikke, men hvis man var tilstrækkelig ihærdig, kunne man sikkert finde regnskabet på Landsarkivet. Jørgen Martin Hansen håber, at menighedsrådet er klar over, at taget på vores våbenhus er en stor sjældenhed og fortjener at blive bevaret længst muligt. Vil man studere blytækkerens arbejde, kan man søge på www. byggefilm.dk Her ligger der en række korte 10 minutters film, Danske Bygningshåndværk. Søg efter ”Blytækker”


Sennels Børnehave i 35 år af Birgitte Møller Meyer I anledning af Sennels Børnehaves 35-års jubilæum den 1/11 vil jeg gerne fortælle om, hvorledes børnehaven er opstået og lidt om dens historie. I slutningen af 1970´erne var der i Thisted Kommune ”Skoleassistent-ordninger” ved flere skoler, bl.a. også Sennels Skole. – Dengang var der på skolen ligeledes 2 spor på flere årgange, så det var en foranstaltning, der især passede fint for de forældre, der havde børn, der mødte i børnehaveklassen fra kl. 11.00 og frem, for de kunne blive passet gratis i Skoleassistent-ordningen. – Derimod måtte forældre til børn, der mødte i børnehaveklasse kl. 8.00 til 11.00, betale i det daværende fritidshjem, der var indrettet i Sennelsvej nr. 116. Da jeg i marts 1981 kom til Sennels og sammen med min mand bosatte mig på Østertoften, fik jeg en dag en snak med den daværende pedel, Jens Mærkedal, der opsnappede, at jeg var pædagog. – Dette førte til, at skoleleder Jørgen Jørgensen adspurgte mig om at være vikar i såvel Skoleassistentordningen som Fritidshjemmet, der hørte under Sennels Skole. I løbet af 1981 blev fritidshjemmet næsten ”affolket” for børn, således at der kun var 7-8 børn tilbage, hvilket hurtigt ville komme til at betyde en nedlæggelse. Derfor søgte Jørgen Jørgensen og Skolenævnet om en anden form for institution til af-

løsning – en ordning, hvor alle havde lige vilkår og skulle betale for pasningen, såvel de, der var på første som andet hold i børnehaveklassen. Dette resulterede i, at Thisted Kommune bevilgede oprettet en aldersintegreret institution for børn i alderen 3-10 år (indtil det fyldte 11. år). – Der blev lavet den klausul, at institutionen kun fik lov at eksistere, hvis den i løbet af et år kunne komme op på 20 børn. Nu skulle der søges en leder til institutionen + en pædagog yderligere + den daværende uuddannede skoleassistent. – Efter afholdte ansættelsessamtaler med daværende skolenævn blev jeg ansat som leder, og Lone Hersby fra Thisted blev ansat som pædagog, og sammen med Annie som medhjælper lykkedes det os at komme op på 20 børn + venteliste i løbet af det første år. Således blev Den aldersintegrerede institution en realitet i Sennels. I løbet af 1980´erne havde flere kvinder i Sennels halvtidsjob, så da vi fik etableret os, lavede vi halvdagspladser. Børnene kunne enten benytte kl. 6.30 til 12.30 eller kl. 11.00 til 17.00, og det kunne mange bruge. Ret hurtigt fik jeg lov selv at overtage regnskabet for Den aldersintegrerede Institution i stedet for at jeg skulle gå op til skolesekretæren, som dengang var Marie Hindsholm, med fakturaer. Dengang var regnskab noget, der foregik ved, at fakturaer blev påklistret et udgiftsbilag, der blev

18

udfyldt manuelt og fremsendt med post til Thisted Kommune. Diverse udgifter blev indført i et regnskabsark under forskellige konti, og skulle der ved årets udgang være større udgifter på én konto fremfor en anden, måtte jeg til Socialforvaltningen fremsende ansøgning om at få lov at flytte penge. Den aldersintegrerede institution blev hurtigt en succes, og vi kom op på 28 børn. – Vi havde ca. 120 m2 at være på, fælles voksen/børn-toilet, et lille køkken, hvor vi skulle tilberede eftermiddagsmad og selv vaske alt op ”i hånden” foruden at have børnenes malerier, trylledej o.l. liggende til tørre. Men at have 28 børn, - heraf de fleste over 6 år – kræver megen plads – eller giver megen uro. – Vi havde en villahave at være i og én garage til de 5 cykler, vi rådede over, udover den lille sportsplads (når børnene passede på biler, der kom kørende til skolen). Kælderen under den daværende institution kunne vi ikke rigtig benytte pga. akustikken. Vi havde knap plads til at sidde og spise eftermiddagsmad, for borde og stole til 28 børn fyldte meget. På et tidspunkt var der et inserat i Thisted Dagblad, hvor overskriften var: ”I Sennels aldersintegrerede institution skiftes de til at sidde”. Ligeledes hjalp vi også af og til nogle børn med lektier, hvis forældre bad os herom. Vi fik sammen med vores daværende forældreråd ansøgt om


Foto: Birgitte Meyer. at få bygget en større institution – helst ved skolen. – Dette lykkedes i marts 1986, hvor vi kunne flytte op i en ny ”Åben-plans-børnehave” beregnet til 20 børnehave-

børn + 20 klubbørn, for der skulle jo stadig være pasning til skolebørnene. Klubbørnene skulle delvis være i børnehaven og delvis i børnehaveklassen, når den stod

19

tom fra middag og frem. Egentlig skulle der have været bygget en 40- børns børnehave og klub, men da ansøgningen lå på borgmestergangen, blev den


ændret til en 20-børns, med lovning på en evt. udvidelse senere. Vi var på daværende tidspunkt blevet lidt flere ansatte, så vi havde leder, stedfortræder, 1½ pædagog-medhjælper og 2 pædagoger til klubbørnene (den ene var Birthe Munk Andersen, der siden forestod SFO-en). Omkring denne tid var det kutyme, at 2 byrådsmedlemmer sad med i vores forældrerådsmøder. Således havde vi en periode Børge Hornstrup og Kaj Kristensen med til vore møder. Det var lidt svært for dem at forholde sig til vigtigheden af en børnehave, når de hver især havde passet deres egne børn hjemme, og der var ikke den store forståelse for vores ”æggebakke-pædagogik” fra starten af. Men efterhånden vandt vi en vis respekt hos begge ved at fortælle om det vigtige arbejde, vi udførte med børnene for at gøre dem skoleparate, og vi værdsatte deres hjælp med at søge om dette og hint hos Socialforvaltningen. Fra Thisted Kommunes side kom et nyt tiltag, nemlig SFO. Så i oktober 1987 opstod ”Grotten ” på Sennels Skole. Men der var stadig flere og flere børn i børnehaven,( der blev døbt” Musvitten”). – Således havde vi en meget lang venteliste, og flere børn fra Sennels måtte passes i Thisted. – I løbet af 1990 nåede vi op på 33 børn i Musvitten, og da sagde Embedslægen STOP af hensyn til smittefare blandt SÅ mange børn. Vi søgte om udvidelse af Musvitten, men i stedet for yderligere at bygge en 20-børns-stue til Musvitten, var det billigere for Thisted Kommune at inddrage lærerboligen på Sennelsvej 120,

(tidligere lærer Høegs hus) og renovere dette hus nødtørftigt (for ca. 200.000 kr.) Således kunne vi 1/5 1991 starte op med 15 børn i alderen 3-6 år i en deltidsgruppe i Høegs hus, der blev døbt ”Blåmejsen”. Denne gruppe var åben fra kl. 8.30 til 14.30 hver dag, men det viste sig hurtigt, at vi havde brug for at have åbent hele dagen i begge huse. Derfor søgte vi om dette, og det blev en realitet. Ved indvielsen af Blåmejsen kom Børge Hornstrup kørende helt fra sin bopæl 20 km herfra på traktor og vogn, fordi han ville forære børnehaven et træ, han havde fældet i egen have. Dette liggende træ blev i mange år benyttet af børnene at klatre rundt i. Det var en flot gestus. I mellemtiden var blevet ansat: Ditte Breum Andersen og Mona Gramstrup, der stadig er i børnehaven, og sammen med Lone og jeg, foruden skiftende medhjælpere og studerende har vi fået Sennels Børnehave til at fungere (Lone stoppede dog for 9 år siden). Der har gennem de 35 år været passet rigtig mange børn i vores børnehave. Næsten alle Sennelsbørn har været omkring børnehaven, og desuden har vi haft enkelte børn fra Hov, Østerild, Hillerslev og Thisted. Det har været givende for børnene at lære hinanden at kende, inden de er startet op på Sennels Skole, som vi gennem alle årene har haft et fint samarbejde med. Ligeledes kommer Dagplejen på besøg i børnehaven forud for børnehave-start, så der er en ”rød tråd” for børn i Sennels. Børn, der har skullet flytte til Sen-

20

nels for at gå i skole, har ofte været indskrevet hos os i 3-6 mdr forud for skolestart for at lære andre børn at kende, og det har været en fordel for dem. Vi har ligeledes haft mange skiftende forældre, som altid har bakket meget op omkring børnehavens aktiviteter og ikke mindst hjulpet os på arbejdsdage, når vi har skullet have lavet legeredskaber m.m. på legepladsen. På samme måde har forældre altid beredvilligt stillet op til vore skiftende forældreråd, bestyrelse osv., hvilket betyder meget for os som personale. Desuden kommer der altid MANGE bedsteforældre til vores årlige Bedsteforældredag. Flere af dem er forældre til de første børn, der startede i Den aldersintegrerede institution for 35 år siden. Vi er glade for at være en del af en landsby, hvor alle kender hinanden, og vi oplever stort samarbejde med kirken, hvor vi kommer 3 gange årligt (til høst-, Påske- og julegudstjeneste). Desuden er vi oftest inviteret til den årlige Malle Strandfest om formiddagen, hvor vi prøver hoppeborg m.m. De seneste år har Sennels Børnehave indgået i Områdeledelse med Thisted By samt institutionerne i Nors, Hanstholm, Hannæs og Østerild med en fælles områdeleder. Vi fejrede vores 35-års jubilæum ved at spise rundstykker sammen med alle børnene om formiddagen, lave en skattejagt for dem og efterfølgende have Kaffedag for alle forældre, børn og søskende.


Nyt fra foreninger og institutioner Plejehjemmet/Aktivkomiteen onsdag, den 14.12 kl.12:00

Julefrokost, underholdning med Sennels børnekor pris 125 kr. Tilmeld senest 12.12.16 mandag, den 19.12 kl.14:00 Fællessang i storstuen tirsdag,  den 20.12 kl. 14:00 Juleafslutning i klubben med pakkespil, æbleskiver gløgg og lidt julegodter. Medbring en pakke til ca.25 kr. lørdag, den 24.12 kl. 10:30 Julegudstjeneste i storstuen onsdag, den 11.01.17 kl. 18:00 Nytårsfest, musik Jørgen Skovbo pris 140 kr. tilmelding 6.1. fredag, den 27.01, kl. 10:30 Gudstjeneste mandag, den 30.1, kl.14:00 Fællessang i storstuen onsdag, den 8.2, kl 18:00 Gule ærter - se opslag storstuen fredag, den 24.2. kl. 10:30 Gudstjeneste mandag, den 27.2, kl. 14:00 Fællessang i storstuen

SENNELS SKOLE af Annette Hald Vi arbejder i 3. klasse pt. med emnet: „Liv og død” med udgangspunkt i Astrid Lindgrens historie om „ Brødrene Løvehjerte „. Vi kommer ind på mange emner, der skaber god debat og forundring, blandt andet: Sammenhold, forræderi, livet efter døden og håbet om bedre tider. Hele tiden har vi en rød tråd til kristendommen og de fortællinger, eleverne kender om Jesus, bl.a. har vi talt om den hvide due, slangen og paradisets have. Det er spændende at arbejde med faget kristendom med elever i indskolingen.

Foredragsforeningen PROGRAM Torsdag d. 19. januar kl. 19:30 kommer forhenværende skatteminister Ole Stavad fra Brovst og taler over emnet „Husmandsdreng i magtens korridorer” og „Sjove historier om folk jeg har mødt.” Det foregår i Storstuen på plejehjemmet. Onsdag d. 22. februar kl. 19.30. kommer Wiera Malama Jensen. Wiera er læge, og har i del år arbejdet som krigslæge i både Irak og Afghanistan. Hendes emne er : „Krigslægens beretning.” Wiera er, når hun er hjemme i Danmark, bosat i Nordjylland. Også dette foregår i Storstuen. Husk kop og brød, så laver vi kaffen Program og dato for Cafeaften er klar til næste nummer af Sognebladet.

21


Snip, Snap, Snude Hvad er lykke? Det er et stort spørgsmål, som tit og ofte bliver diskuteret og samtidig er det temaet i det skuespil som 6.klasse i år har opført til skolefesten på Sennels Skole. Stykket handler nemlig om at ’finde lykken’ og er en original sammenvævning af forskellige klassiske eventyr som ’Rødhætte og ulven’, ’Fyrtøjet’ og ’Snehvide’, men 6.klasses stykke har også noget ekstra. Forfatteren var nemlig selv aktiv på scenen, og skuespillerne blev dirigeret af hans ord, i samme sekund som forfatteren skrev dem ned. Derfor måtte han også, fra tid til

anden, stoppe hele skuespillet for at irettesætte de modvillige karakterer, som gjorde oprør mod fortællerens handling i eventyret, men denne finesse var selvfølgelig indstuderet hos skuespillerne. Sammenspillet mellem forfatter og karakterer fik 6.klasse også udøvet på en særdeles velspillet og elegant måde, samtidig med at de havde publikum i deres hule hånd. Der blev grinet højt - men kun når 6.klasse dirigerede det! Især den triste løve, som ingen var bange for, var en stor succes hos både forældre og søskende, som morede sig gevaldigt over

Skolekomedien blev opført af 6. klasse den 11. november og hed ’Snip, snap, snude’ af Else Rasmussen. Skuespillerne ses øverst fra venstre: Kirsten Sigaard Ager Jensen, Dagmar Lykke Arenstorff Bojer, Nikolaj Helmuth Jensen, Nikolaj Kobberø Andersen, Sofie Skadhauge. Nederst: Elias Mærkedahl Madsen, Nikoline Agesen Dahl, Josefine Sandbæk Sunesen, Patrick Kielsgaard Kold, Elin Hornstrup Gustavson, Kristian Holm Rishøj, Tobias Thomsen. Siddende: Mikkel Elvton Kristensen. Skolekomedien var sat i scene af lærerne Bodil Mørch og Hanne Kirkeby.

22

de velleverede replikker – og heldigvis lykkedes det til slut løven at forskrække den ellers så kontrollerede hersker fra magtens land. Alle skuespillerne var gode til at læse hinandens handlinger, og selv da der opstod en lille fejl i handlingsforløbet, var skuespillerne kvikke, og fortsatte uanfægtet. I det hele taget forløb eventyret som det skulle, og handlingen stod knivskarpt og var let at følge. 6.klasse har haft travlt i skuespilsugen, for ud over indøvelsen af replikker, har de også været kreative med kostumerne, hvor de alle - især heksekostumet, de to robotter og kongens kostume var vellignende og troværdige. De havde også flotte rekvisitter med, og der var arbejdet med både palietter og glimmer, da feens kostume og skiltene fra rigdommens, magtens og fantasiens land skulle laves. Skuespillet lykkedes altså rigtig godt for 6.klasse, og man står tilbage med en følelse af imponerethed men også en følelse af, at de fik leveret et vigtigt budskab, nemlig budskabet omkring lykke. For måske er lykke ikke så nemt at definere, som mange går rundt og tror. Måske er lykke en individuel ting, og derfor mere uhåndgribelig end som så, og måske kan man gå rundt og være lykkelig - helt uden at tænke over det! 6.klasse opnåede altså både at imponere med gode kostumer, velspillede replikker, humor og stof til eftertanke. Tak til 6.klasse, og de dygtige voksne omkring dem, for et rigtig fint skuespil! Anmelder: Signe Lehn Brandt


HOME-START THY

Familiekontakt - støtte til familier med små børn KOORDINATOR: Rikke Riis Kirk, Ballerumvej 124, 7700 Thisted, Tlf. +45 30 74 09 03 thy@home-start.dk - www.home-start.dk

Sennels Tømrer- & Snedkerforretning v/ Aase og Ejvind Nielsen Sennelsvej 123 Tlf. 9798-5349 Biltlf. 4041-3319 Fax 9798-5630

Sennels Vognmandsforretning

Morten Smed

HØJLAND BILER

Malle Strandvej 5 - Sennels - 7700 Thisted - Tlf. 97 98 50 37 - Mobil 40 11 50 37

aut.

TRYKKERIET

PEUGEOT forhandler

Vilhelmsborgvej 17-19, Thisted, tlf. 9792 6677

Norsvej 61, Nors. Tlf. 9798 1641. www.trykker.dk

I/S SMED

AUTO - TRAKTOR - VARMESERVICE

www.sennelsauto.dk

Sennelsvej 66 - 7700 Thisted

Tlf. 97 98 60 44 JENS 40 45 93 44 - PETER 24 61 36 37

Sennelsvej 79 | 7700 Thisted | Tlf. 2464 1567 | info@mffl.dk | www.mffl.dk

SENNELS ENTREPRENØR & MASKINSTATION

97985100 5100 · BIL 9798 . BIL 40 40 31 31 17 17 75 75

MALLEVEJ 60 · SENNELS, 7700 THISTED. TLF. · TLF. LYNGGÅRDSVEJ 1A, 7700 THISTED

www.sennels-em.dk www.sennels-em.dk

9898 5454 9090 e-mail: info@sennels-em.dk info@sennels-em.dk fax fax9797

23


TIGERVEJ 15 - 7700 THISTED TLF.: 9792 3311 - THISTED@CESTE.DK

WWW.CESTE.DK

TRÆLAST OG BYGGECENTER - NÆRMEST OVERALT!

Murer og aut. kloakmester

KARSTEN H. JENSEN Kirstens Bakke 1, Sennels, 7700 Thisted Murer og aut. kloakmester Fax 97 98 51 19 . Mobil 23 26 51 17

97 98 5117 KARSTEN H. JENSEN • Alt i el-installationer Industri Landbrug Privat

Kirstens Bakke 1, Sennels, 7700 Thisted • Installation af Tlf. 97 98 51 17 . Mobil 23 26 17 IHC-51 og smart-house-anlæg IHC- net komp. med B&O karstenhjensen@sol.dk AUT. EL·

• Kameraovervågning • Dørtelefoner • Belysning • Varmepumper

• EL-installationer Nybyg/Renovering Privat Industri Landbrug

• Installation af

Luft/Luft Luft/vand Jordvarme Aircondition

IHC-control IHC-net Smart-house

Sennelsvej 53 7700 Thisted

Sennels 7700 Thisted

Cer Certified tified

Climat Climate e Partner Partner

montage/service

Tlf. 29 60 04 87

Sennels, 7700 Thisted

9798-5017 Sennelsvej Telefon: 81

• Service og reparation af industrimaskiner •

97 98 50 17 sennels@spar.dk

www.pedersenel.dk pedersen-el@mail.dk

SANNE MADSEN www.salonengen.dk/booking Tlf. 42 31 96 46 | Momtoftvej 12 | Sennels | 7700 Thisted

Jørgen Strømgaard Hansen TØMRER& SNEDKERFORRETNING Sennelsvej 139 Hou, Thisted

9798-5237 Mobil-tlf. 2028-7737 Autoriseret Papiruld’s isolatør

Vestergade 20, Thisted Tlf. 9792-0599 www.tops.dk


Sogneblad december 2016