Sennels Sogneblad juni 2015

Sennels Sogneblad

Side 3 Leder Side 4 Præsten og menighedsrådet Side 6 Udviklingsrådet Side 7 Sennels Forsamlingshus Side 11 Tømrer og snedker Ejvind Nielsen Side 12 Sognekalender og Gudstjenesteliste Side 14 Aktiviteter i kirke og sogn Side 16 HØSGU Side 19 Udkantsmyten Side 21 Konfirmandbilleder Side 22 Foreninger og institutioner

NR 249 . JUNI 2015

Kirkelig vejviser

Personregistrering og Borger.dk

Sognepræster

Digital anmeldelse / anmodning

Sigrid Kjær (sygehuspræst) Gadekæret 6 Tlf. 51 50 50 35, mail: SIKJ@KM.DK Ingen fast træffetid, fri mandag Benne Holwerda (kirkebogsførende) Skovstedvej 4, Hillerslev Tlf. 97 98 14 03, mail: BETHO@KM.DK Ingen fast træffetid, fri tirsdag.

Annie Krog Foldager, Nors varetager embedet de dage, hvor ingen af de to præster er til stede.

Formand for menighedsrådet Hans Votborg Knudsbjergvej 46 Tlf. 97 98 53 99

Kirkeværge Leif Søgård Sennelsvej 84A Tlf. 21 38 81 61

Regnskabsfører Annika Hove Silstrupvej 12 7700 Thisted Tlf. 97 98 14 07

Kasserer

Margrethe Keller Larsen Thorhaugevej 7 Tlf. 30 23 54 49

Graver

Vagn Sixhøj Klosterengen 23, Sennels Tlf. 40322609 Mail: sennelskirke@gmail.com Gravermedhjælper: Karina Kjærsgård Træffes på kirkegården på hverdage i arbejdstiden.

Kirkesangere Jens Andersen Mallevej 13 Tlf. 97 98 53 63 Dorte Mosgaard Gadekæret 24 Tlf. 97 98 50 20

Organist

Niels Junget Gyvelvænget 104 7730 Hanstholm Tlf. 75 91 40 51 eller 40 63 06 43

Folketinget har vedtaget, at al kommunikation vedr. fødsler, dødsfald, vielse, navngivning, navneændring og attester bliver digitalt med indgang fra den 1. februar 2014. Det vil sige, at anmeldelse af fødsler og dødsfald, anmodning om begravelse/bisættelse, navneændring og navngivning samt bestilling af attester fremover skal gøres elektronisk. Dette sker ved selvbetjening på internettet, for vejledning: se de forskellige emner forneden. I mange tilfælde skal du bruge NemID eller Digital signatur. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i Thisted kommunes Borgerservice eller på biblioteket. Den øvrige sagsbehandling ligger fortsat hos sognepræst (kbf.) Benne Holwerda, Hillerslev. Har du svært ved at få det til at fungere, er du velkommen til at kontakte Benne på tlf. 97 98 14 03, e-mail: BETHO@KM.DK.

Dødsfald

Bedemanden er som regel behjælpelig med den elektroniske anmeldelse af dødsfald og anmodning om begravelse eller ligbrænding. Hvis det ønskes, er det dog også muligt at gøre det selv ved selvbetjening på Borger.dk. Vælg “dødsfald og begravelse” i menuen til venstre, derefter: “dødsfald” og så: “selvbetjening”. Når anmodningen er godkendt, sendes automatisk besked til anmelderens E-boks. Som ved de øvrige kirkelige handlinger kommer en af præsterne gerne ud i hjemmet til en samtale om begravelsen eller bisættelsen og øvrige spørgsmål.

Fødsels-, omsorgs- og ansvarserklæring

Et barns fødsel anmeldes normalt af jordemoderen. Men sker fødslen uden jordemoder, skal forældrene selv anmelde fødslen. Er I gift med hinanden, bliver faderskabet automatisk registreret i forbindelse med barnets fødsel. Er I ikke gift med hinanden, og ønsker I sammen at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn, kan I erklære det via en ‘Omsorgs- og ansvarserklæring’, senest 14 dage efter fødslen. Er erklæringen ikke modtaget inden 14 dage, skal faderskabet fastslås af Statsamtet. Selvbetjening på Borger.dk: Vælg “familie og børn” i menuen til venstre, vælg derefter: “fødselsregistrering”, så kommer du til selvbetjening og kan vælge: “fødselsanmeldelse” eller “udfyld omsorgs- og ansvarserklæring”.

Dåb og navngivning

Inden 6 måneder efter fødslen skal barnet navngives. Oftest sker det ved dåb.

I sognebladets gudstjenesteplan kan du se, hvor og hvornår der er planlagt gudstjenester og hvem af de to præster, der har tjenesten. Har du fundet en gudstjeneste, hvor du gerne vil have dåb, er du velkommen til at kontakte den pågældende præst for at aftale nærmere. Samtidig fastsættes et tidspunkt til en samtale - gerne i hjemmet - om barnets navn, dåbshandlingens forløb, faddere og evt. andre spørgsmål. Ligger dagen længere ud i fremtiden, er du velkommen til at kontakte en af de to præster. Ved en barnedåb skal der være mindst 2 og maks. 6 faddere, som bliver registreret i kirkebogen med fulde navn og adresse.

Navngivning og navneændring

Navngivning uden dåb og navneændring sker ved selvbetjening på Borger.dk. Vælg “familie og børn” fra menuen til venstre, derefter: “navne og navneændring”.

Herefter kan du vælge: “regler” eller “navneændring” eller “navngivning”.

Vielse

Tidspunkt for bryllup i kirken, kan aftales telefonisk med en af pastoratets to præster. Uanset om man bliver borgerlig gift eller i kirken, skal der søges om vielse og udstedes en prøvelsesattest. Gå ind på Borger.dk, vælg “familie og børn” fra menuen til venstre, derefter: “Ægteskab og parforhold”. Herefter vælger du: “Når I vil giftes” og kommer således til selvbetjening, hvor du kan vælge “ansøg om vielseog ægteskabserklæring” og eventuelt “navneændring på bryllupsdagen”.

Bestilling af attester

Fødsels- og dåbsattest og andre attester skal bestilles elektronisk på hjemmesiden www.personregistrering.dk. Vælg i menuen til venstre “Bestil attest”, så bliver du vejledt nærmere.

2

LEDER

Hold glæden flydende Med en omskrivning af et udtryk fra forfatteren Henrik Pontoppidan (”Hold galden flydende”) kan vi konstatere, at der er meget at glæde sig over ved at bo i Sennels. Vi mærker det fx gennem det gode sammenhold om de forskellige aktiviteter i foreningslivet, de daglige gøremål og de festlige sammenkomster. Klaus Gruppen bag Sennels Udvikling opregner nogle af disse og påpeger muligheder i sin artikel (side 6) i bladet. Vi skal ikke bekæmpe modstandere med arrig vrede og galde (som en af Pontoppidans personer gør det), ikke se os selv som ofre, men glæde os over mulighederne for at melde os ind i kampen om den offentlige mening og se udkanten, eller vand-

kanten, som mulighedernes land (se også Jørgen Vestergaards anmeldelse af Kaare Dybvads bog side 19f.).

Efter kommunalreformen i 1970 forsvandt jo de lokale sogneråd, og siden har der været langt mellem kommune og borger. Det har så bevirket, at der mange steder over det ganske land skyder lokalråd op som paddehatte i en fugtig sensommer. Disse råd ses ofte som kærkomne bindeled mellem de centraliserede byråd og forvaltninger. Borgerne tager udgangspunkt i deres egne muligheder og får det bedste ud af dem – og det kan vel kun være positivt? I Silkeborg kommune er der således 26 lokalråd.

Vi ser det som noget helt af-

gørende, at sammenholdet her i Sennels også bliver udmøntet i en slagkraftig og initiativrig organisation – om det bliver en borgerforening, et udviklingsråd eller et lokalråd er ikke så vigtigt. Vigtigt er det derimod, at vi formaliserer de fælles bestræbelser i et upolitisk samarbejdsorgan, så Sennels kan tale ”med én stemme” i forhold til de politiske beslutningstagere i Thisted byråd.

Sennels Sogneblad Sennels Sogneblad udgives af Sennels menighedsråd og udkommer fire gange om året: Begyndelsen af marts – juni – september – december.

Bladet uddeles til alle husstande i sognet.

Et eksemplar kan hentes i kirkens våbenhus eller hos Kim. Bidrag til sognebladet kan indbetales året rundt på: Bankreg.: 9090, Kontonummer: 0500524200.

På forhånd tak for støtten, der betyder, at bladet kan bevare nuværende standard og omfang.

Redaktion – ekspedition Redaktører: Johannes Iversen, Gunner Roed og Jørgen Vestergaard.

Fotograf: Hvis ikke andet er anført, har Jørgen Vestergaard taget billederne i bladet Næste nummer af Sennels Sogneblad udkommer ca. 1. september 2015. Stof til bladet sendes til Johannes Iversen, Klosterengen 22, Sennels, e-mail: johannesiversen13@gmail.com senest mandag den 3. august 2015. Oplag: 750. Tryk: Friheden, Nors.

Forsidebillede: Thomasminde. Historien om forsamlingshusets tilblivelse på side 7.

3

Klar, parat til ”Min Skole”-start Det er altid med sommerfugle i maven, at børnene møder i skole efter sommerferien.

Nogle børn skal i skole for allerførste gang, og andre rykker en klasse op og skal vænne sig til, at de nu er blevet større både i egne og andres øjne. 6 klasse skal sige farvel til Sennels skole og begynde et helt nyt kapitel på Østre skole.

Og når skolestart giver sommerfugle i maven, så er det fordi den betyder noget for børnene.

Det er spændende og udfordrende både at lære noget og at skulle forholde sig til andre børn og voksne. Skolelivet er en vigtig del af børns liv, og vi er så privilegerede her i Sennels at have en rigtig god skole der giver vores børn en tryg og god skoledag og lærer

dem alt hvad der er nødvendigt for at klare sig videre i tilværelsen.

Så heldige er vi, men så heldige er det ikke alle der er.

Krigen i Syrien er trådt ind i sit femte år, og millioner af mennesker er på flugt.

Skoler er blevet ødelagt, skolesystemet er brudt sammen og næsten tre millioner børn i Syrien kan ikke længere komme i skole. Men heldigvis er der nogen der har fundet en løsning på det problem. Den kristne Tv-station SAT-7 KIDS har påbegyndt pilotprogrammet ”Min Skole”, der sender skoleundervisning direkte ind i flygtningelejrene og ud til de mange skolebørn hver eneste dag. ”Min Skole” er professionelt tv, hvor både muslimske og krist-

4

ne børn kan lære arabisk, engelsk og matematik. Den internationale chef i Det danske Bibelselskabet, sidder i tv-stationens bestyrelse.

Hun er begejstret og tilfreds med resultatet. Der er ikke meget, man kan stille op overfor krigens rædsler, men nu kan man faktisk give de syriske børn en chance, mener hun og udtaler: ”Man kan blive overrasket over, hvor begejstrede børn er for at lære, og hvad de formår at tilegne sig af viden, hvis bare de får muligheden. Børnene får nu chancen for at suge til sig, så de er mere klar til at genoptage et normalt liv, når freden engang sænker sig.”

Hvorfor blander Det Danske Bibelselskab sig i TV-skole i Syrien?

Er et Bibelselskab ikke sat i verden for at trykke Bibler? Jo, men også til at efterleve det der står i dem.

Og læser man i Biblen, er det et af Biblens vigtigste budskaber, at vi skal hjælpe medmennesker i nød.

Det er en menneskeret for børn i alle samfund at lære og blive klogere, og uddannelse er en vigtig brik i at forhindre radikalisering af unge i konfliktramte områder.

Derfor har børnene i udsatte områder brug for, at vi kæmper for deres ret til skolegang.

Det er vigtigt for os, at vi kan sende vores børn afsted til første skoledag med skoletaske på ryggen og sommerfugle i maven.

Sennels skole er ”vores skole”, og den er vigtig for os – ligesom ”Min skole” er vigtig for millioner af flygtningebørn. Netop denne sommer går TV-skolen i luften, og børn i alle lande og alle samfund er klar, parat til ”min skole” start.

Jeg ønsker jer en rigtig dejlig sommer og alle børn en god skolestart når den tid kommer!

Sigrid Kjær

Den gamle messehagel Kirkens gamle messehagel af fløjl har været pakket ned og gemt på loftet i adskillige år, men blev brugt af Sigrid Wilbrandt Kjær ved gudstjenesten 1. pinsedag i forbindelse med nadveren. Den røde farve symboliserer flammerne, for som det hedder i Apostlenes Gerninger kapitel 2: ”Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet.

Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.”

Den nye og meget smukke messehagel er skabt af tekstilkunstneren Berit Hjelholt og væveren Helga Jensen, og den blev taget i brug 1. søndag i advent 2004.

Menighedsrådets hjørne Nu kommer den travle tid for vore to ansatte, graver og gravermedhjælper .

Hen over sommeren, hvor ukrudt skal fjernes, græsset slås, hække skal klippes, blomster vandes, vil der være stor aktivitet på kirkegården.

Samtidig vil færdiggørelse af tårnprojektet fortsætte med fugning af granitvæggene, som foregår i øjeblikket, og i august måned vil tårnet og kirken blive kalket. For at vi kan få et godt re-

sultat, er det vigtigt, at kirke og tårn er godt tørret, så det er vigtigt, at der ikke gemmer sig alt for meget fugt i murværket.

Vi forventer, at anlæg af ny urneplads vil blive påbegyndt i juni måned, og at dette projekt vil være færdigt ved udgangen af august.

Ja, og så skal der jo også afholdes ferie hen over sommeren.

Menighedsrådet ønsker alle en rigtig god sommer Hans Votborg

Besøg kirkens nye hjemmeside:

www.hillerslev-kåstrup-sennels.dk Her finder du et hav af oplysninger vedr. vore kirker, gudstjenester, aktiviteter og arrangementer, personregistrering samt links og kontaktoplysninger for ansatte og menighedsråd i alle tre sogne. Hjemmesiden bliver løbende opdateret.

5

Vi udvikler Sennels

Sennels Udvikling og Sennels Borgerforening Der er en god sjæl i Sennels.

Man bakker op, når vigtige ting som købmand og skole er truet, og når der skal afholdes Malle Strandfest, Tour de Sennels, gymnastikafslutning og skolens julefest med teater. Nordthy-Hallen melder alle tider udsolgt, og der er god opbakning om kirken. Folk tager nye initiativer som fastelavns-optog og bro i gadekæret, og Madklub for Mænd har vist haft det sjovt de seneste måneder. Det kunne være sjovt bare én måned at tælle alle de frivillige timer, der bliver lagt i byen for at få bl.a. badebro, forsamlingshus, hal, strandfest, kirke og borgerforening til at køre til gavn for alle. Vi tror faktisk at de fleste af os trives i vores lille landsby. Så skulle vi ikke bare læne os tilbage og nyde foråret.

Hvis Sennels ikke var truet på skole og børnehave, ville det nok være gået sådan, men 300 mennesker tog udfordringen op til det

første borgermøde og lavede det, der er blevet til Sennels Udvikling, som nu er ved at smelte sammen med Borgerforeningen. Opgaven var ganske enkelt at sikre, at der er skole og børnehave i Sennels, nu som i fremtiden. Den opgave er ikke blevet mindre i de seneste måneder.

Sennels Udvikling er en åben arbejdsgruppe med 20 medlemmer (se listen på www.sennelsby. dk). Vores udfordring kan formuleres i en enkelt sætning: At gøre Sennels så attraktiv, at aktive børnefamilier vælger at bosætte sig her, at arbejde for en offentlig skole og at bistå arbejdet med at organisere et privat alternativ, hvis det offentlige tilbud nedlægges.

Vi har sat os for at lave en samlet plan over projekter der kan udvikle byen i denne retning, og som har hele byens opbakning.

For at få debat om tingene og få de gode idéer frem har vi holdt to borgermøder, og der er planlagt et fællesmøde med alle foreninger og institutioner i Sennels og yderligere to borgermøder, før det første udkast til en plan sættes på skrift. Første borgermøde var bredt lagt op med brainstorm over 20 forskellige projekt-tanker. De mange idéer gav anledning til 6 temaer, hvoraf de første tre (”Skole-landsby”, ”hal” og ”investering”) blev taget op på møde

6

nr. 2. Næste borgermøde, der bliver tirsdag den 9/6 kl. 19 i hallen, tager hul på temaerne ”Natur og skov” og ”Midtby”.

Men er det ikke lidt vidtløftigt og luftigt det hele? Jo, i starten spørger vi ikke om, hvor døren præcist skal sættes i, men i stedet, om vi kan skrue byen anderledes sammen, så den fungerer bedre og giver bedre rammer for udvikling. ”Hvad nu hvis vi selv driftede skolens og børnehavens bygninger, kunne vi så lettere indrette et super køkken til madklubben for mænd, eller øvelokaler til bands, ungdomsklub eller…..”. ”Hvad nu hvis vi havde attraktive lejeboliger bag købmanden, kunne vi så få flere ind-pendlende familier til Sennels og samtidig få byen til at hænge bedre sammen…”. ”Hvad nu hvis Borgerforeningen hjalp alle byens foreninger med bogføring og regnskaber og havde 400 husstande som medlemmer, kunne vi så bruge kontingenterne til at bygge legepladser eller fælles kajakker…”. Alt sammen luftige spørgsmål, men i Sennels Udvikling’s øjne vigtige temaer i en udviklingsplan, som skal sætte overliggeren dér, hvor vi ønsker at byen skal udvikle sig hen over de næste 5-10 år. Vi ser udviklingsplanen som den helhed, alle foreninger og institutioner i Sennels vil støtte, og som bestyrelsen i en sammensmeltet Borgerforening/ Sennels Udvikling er forpligtet til at arbejde indenfor, til alles bedste. Vi håber, at alle vil bakke op om forsøget.

Et forsamlingshus blev skabt Jørgen Vestergaard Sennels Forsamlingshus blev skabt for over hundrede år siden og lever ganske godt takket været økonomisk støtte fra overskuddet af den årlige strandfest. Det er blevet moderniseret i flere perioder, og nu er der planer om at nedlægge scenen, så den store sal kan blive lidt længere og rumme flere gæster. Det har især betydning, når salen lejes ud til foreninger og private selskaber, hvad den gør ca. 60 gange om året.

Men hvordan blev huset egentlig til, hvorfor kom det til at hedde Thomasminde, og hvem lagde kursen for husets anvendelse i de første vigtige år fra indvielsen

i 1911 og frem til afslutningen af 1. verdenskrig? Vi har kigget i bestyrelsens forhandlingsprotokol og fundet nogle af svarene, der er med til at fortælle et interessant stykke sognehistorie.

Gavebrevet fra USA Det hele begyndte med et gavebrev fra dansk-amerikaneren Thomas Sørensen, der var født i Sennels i 1852, udvandret til USA og nu bosat som farmer i en lille by, Ord i Nebraska. Han formulerer det sådan i det smukt håndskrevne gavebrev af 26. oktober 1909, hvor han p.t. opholder sig i Thisted: „I erkendelse af den betydning,

Sennels Forsamlingshus fotograferet ca. 1920.

7

som det har for befolkningen at have et sted, hvor den kan samles til religiøs og folkelig opbyggelse og udvikling, og hvor gymnastik og anden sund og gavnlig idræt kan udøves af børn og ungdom, har jeg besluttet at skænke et beløb af 3500 kr. til oprettelse og vedligeholdelse af et forsamlingshus til brug i førnævnte øjemed for beboerne af mit fødesogn Sennels i Hillerslev Herred, Thisted Amt…” Gavebrevet er på tre sider og ganske detaljeret formuleret i seks paragraffer. Det skal kaldes „Thomasminde”. Huset skal opføres på en velbeliggende grund, som beboerne i sognet selv må erhverve. „Forsamlingshuset skal

navnlig tjene til afbenyttelse ved foredragsmøder af sand kristelig og god og sund folkelig natur, men også til sådanne møder, der angår beboernes almindelige borgerlige og kommunale anliggender, og som kunne være dem til nytte i deres timelige liv.” Huset må gerne bruges til familie- og foreningsfester, og ved sådanne lejligheder må det også bruges til dans, men det understreges dog „under iagttagelse af, at god orden og sømmelighed derved overholdes.”

Thomas Sørensen har altså ikke noget imod dans, hvis det foregår indenfor familien eller foreningen, men han finder det nødvendigt at understrege: „Derimod må huset ingensinde afbenyttes til gøgl, offentlig dans eller andre ting, som kan virke nedbrydende på kristen- og menneskelivets fremvækst.”

I gavebrevet er der gjort rede for, at „Thomasminde” skal ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, der vælges for fem år ad gangen. I en tillægsbestemmelse af 8. januar 1913 ændres det til seks år ad gangen, og på dette tidspunkt er Thomas Sørensen flyttet fra USA til Canada og bor nu i Imperial i Saskatchewan.

Bestyrelsen arbejder Forsamlingshusets første bestyrelse af gode Sennels-borgere vælges den 11. februar 1910. Formand bliver gårdejer Søren Overgaard, Nr. Knudegaard. Han var kendt i sognet og havde mange tillidshverv. Posten som kasserer og sekretær bestrides af førstelærer Peter Skaarup ved Sennels Skole, (som vi har fortalt om i

en artikel i Sognebladet nr. 243).

Hans gode referater og sirlige håndskrift præger forhandlingsprotokollen i de første ti år. Øvrige medlemmer er tømrermester Kr. Thøgersen, pastor Ejnar Dahl og gårdejer Kr. Andersen.

Man vedtog at anmode sognepræsten om at få overladt en byggegrund af præstegårdens jord ud til landsbygaden (den nuværende vej Gadekæret). Med den beliggenhed vil forsamlingshuset komme til at ligge tæt ved både skole og kirke. Pastor Dahl vil personligt meget gerne forære et stykke jord til sognets fælles hus, men det skal naturligvis godkendes af Kirkeministeriet, der forlanger 100 kr. for byggegrunden.

Ejnar Dahl sidder kun i bestyrelsen et par år, da han bliver præst i Visby-Heltborg og senere provst i Sydthy.

Gavesummen på 3500 kr. sættes foreløbig ind på en konto i Sennels Sparekassen, og så må man se, hvor langt pengene rækker. Det lyder ikke som et stort beløb i dag, men hvis man bruger

8

omregningstabellen fra ’Old money’ vil det svare til ca. 225.000 kr. i dag. Hvor meget hus kan man få for de penge? På et bestyrelsesmøde den 26. juni vælger man en tegning af tømrermester Thøgersen til et hus på 30 gange 14 alen og med en stor sal og en lille sal. Da der var usikkerhed om loftkonstruktionen over den store sal, beslutter man at undersøge konstruktionen af loftet i Frøstrup Forsamlingshus, „der efter fremkomne oplysninger skulle være både solidt og tiltalende.”

Den 3. oktober behandler bestyrelsen forskellige tilbud fra håndværkere og leverandører og vælger den billigste byggesum fra Kr. Thøgersen på 1100 kr. Han bliver bedt om at påtage sig leverancen af alle materialer, undtagen komfur og kakkelovn, og tilbyder at stå som entreprenør for det hele for 2900 kr. Da det nu er blevet efterår, og da Thøgersen tilråder det, vedtager man at udsætte byggeriet til det kommende forår.

Københavnske forsinkelser Man kan undre sig over, at der er gået det meste af 1910 med tegning, licitation og endelig beslutning, men forsinkelsen skyldes først og fremmest en gymnastikinspektør Knudsen i København.

Meningen er vist, at han skal anbefale huset, som jo kan bruges både af Sennels Gymnastikforening og af Sennels Skole, til Kirke- og Undervisningsministeriet.

Men Knudsen smøler med at returnere tegningen, da han hellere vil anbefale en anden tegning, som han har fået lavet hos en københavnsk arkitekt. Bestyrelsen mener, at gymnastikinspektøren ikke har forstået, at det først og fremmest skal blive et forsamlingshus. Det hedder i Skaarups referat: ”Bestyrelsen fandt ikke den fremsendte tegning tiltalende, men ejendommelig. Husets højde var alt for stor”. Man bryder sig kort og godt ikke om tegningen, men man frygter også, at huset bliver for dyrt.

Af hensyn til ministeriet er det tilsyneladende vigtigt at stå sig godt med den københavnske gymnastik-autoritet; så hvad skal man gøre? Ligesom i dag henvender man sig til en af de jyske politikere, landstingsmand L.K. Kristensen, Hurup, der har sin gang på Rigsdagen. Han kommer en tur til Sennels, og han opsøger gymnastikinspektøren i København, og omsider kommer der en ministeriel godkendelse vedlagt Kr. Thøgersens tegning, hvor det hedder at man herved approberer den pågældende, hoslagt tilbagefølgende tegning, omend man ikke har fundet fuldtud tilfredsstillende.”

Efterfølgende diskuterer bestyrelsen, om man skulle betale landstingsmanden for hans rejseudgifter og for hans hjælp, eller om man skulle give ham en gave.

Det blev det sidste, og gårdejer Overgaard overbringer ham et barometer og modtager et hjerteligt tak.

Byggeri og indvielse I 1911 kommer der omsider gang i byggeriet. På grund af et forslag fra en tømrermester ved Slagelse ændres loftkonstruktionen en smule, men Kr. Thøgersen vil forbeholde sig „150 kr udover den akkorderede sum på 4000 kr.”

På bestyrelsesmødet den 30. juni meddeles det, at forsamlingshuset med tilbygningen (et nødtørftshus) vil være færdig i næste uge. Man beslutter at anskaffe 60 par kopper med tilhørende kagetallerkener, teskeer og 4 sæt fløde og sukkerstel med tilhørende bakker. „Det bestemtes at overdrage bestyrelsesmedlemmernes hustruer indkøb af nævnte dele.”

Selv om bestyrelsen udviser

9

rettidig omhu og sparsommelighed, konstaterer den en overskridelse af anlægssummen, der nu beløber sig til 5000 kr., og man vedtager at stifte et foreløbigt lån på 1500 kr. i Sennels Sparekasse.

Ved næste møde beslutter man, at indvielsen af forsamlingshuset skal foregå søndag den 17. september. Inden da skal der anbringes plakater i lokalerne med „Forbud mod spytning”. I sparekassen skal der hæves 4150 kr., så tømrermester Thøgersen kan få udbetalt sin regning for byggeriet. Man er åbenbart bekymret for, at man ikke udviser rettidig økonomisk ansvarlighed, for man vedtager at annullere „den i forrige møde vedtagne anskaffelse af et kaffeservice.”

Sennels og 1. verdenskrig Indvielsen var et stort tilløbsstykke med mange taler og sange, og nu bliver „Thomasminde” taget i brug. Thomas Sørensen har naturligvis været inviteret, men kommer ikke. Derfor har bestyrelsen på grundlag af et fotografi

fået fremstillet en stor tegning og fået den indrammet. Den ses på endevæggen over ribberne flankeret af dannebrogsflag. (Hvor befinder billedet sig i dag?) Ved næste møde den 3. oktober diskuterer bestyrelsen formålet med Sennels Forsamlingshus og laver en tilføjelse til gavebrevets paragraf 5. Det må benyttes til oplæsning, til fremvisning af lysbilleder, til møde for Frelsens Hær og til baptistmøder. Det sidste skyldes, at Thomas Sørensen og hans familie i Sennels er baptister. Man vedtager også takster for udlejning. Store sal skal koste 2 kr. og 50 øre uden lys og varme, men 3 kr. med lys og varme.

Da 1. verdenskrig bryder løs i 1914, bliver der store prisstigninger på kul og koks til den store kakkelovn og på petroleum til lamperne. Taksterne for udlejning bliver løbende reguleret. I 1917 kommer den store sal således til at koste 6 kr. med lys og varme. I 1915 har der været 67 udlejninger, men i 1916 kun 45.

Tilbagegangen skyldes sikkert kulpriserne enorme stigninger. Ud over generalforsamlinger, foredrag, missionsmøder, ungdoms-

møder, øveaftener af gymnastikforeningen bliver den store sal benyttet om dagen ni måneder af året af skolebørn fra Sennels.

I øvrigt er der nu styr på økonomien, for Sennels Sparekasse har været så generøs at konvertere lånet på 1300 kr. til en gave.

Forsamlingshuset er gældfrit.

Holdningsmæssigt og moralsk kaster verdenskrigen lange skygger, der præger foreningslivet i Sennels. Bestyrelsen mener nemlig, at tiden er for alvorlig til, at man kan hengive sig til dans og lystighed i forsamlingshuset. I et referat for bestyrelsesmødet i september 1914 hedder det således under punkt 7: „Med henblik på den store verdenskrig, der nu føres, og hvori de danske sønderjyder må ofre liv og blod samt den spænding og angst, hvori vi også her i Danmark gruer for muligheden af at komme med i denne krig, så vedtog samtlige bestyrelsesmedlemmer at henstille til sognets forskellige foreninger at undlade afholdelse af baller foreløbig i vinter.”

Ungdommen i Sennels vil gerne danse, men bestyrelsen er moralens vogter og ændrer kun

10

nølende holdning. Et referat af et møde i oktober 1917 viser et flertal for at åbne forsamlingshuset for festlig sammenkomst med dans, én gang årlig for hver af de nuværende foreninger i sognet på følgende betingelser: 1) At foreningernes bestyrelse nøje påsér, at kun foreningernes medlemmer må deltage deri. 2) At der ikke finder offentlig bekendtgørelse sted i bladene om dansen. 3) Og at hver festaften slutter kl. 11.

Det kunne være interessant at vide noget mere om den mand, der har givet navn til vores forsamlingshus. Gennem kirkebogen for Sennels kan vi se, at han er født den 14. december 1852 og hjemmedøbt den 21. Hans far er gårdmand Søren Hansen og moren Ane Marie Larsdatter Bro. Thomas har uden tvivl arbejdet ved landbruget, inden han udvandrede til USA, hvor han tilsyneladende klarede sig godt og blev farmer i præriestaten Nebraska.

Hvis der er efterkommere af familien i dag i Sennels, er der sikkert også bevaret nogle breve, som vi gerne vil have lov til at læse for at udbygge portrættet af forsamlingshusets ædle giver.

Tømrer og snedker i Sennels Gunner Roed Som repræsentant for tømrer/ snedkerfaget har redaktionen valgt at interviewe Ejvind Nielsen. Han bor, sammen med sin kone, Aase, inden for bygrænsen – og har værksted ude på Momtoftvej. Over en kop kaffe og fristende chokoladestykker gøres der rede for endnu en erhvervsvirksomhed i Sennels.

Firmaet hedder Sennels Tømrer & Snedkerforr. v/ Ejvind Nielsen og blev oprettet i 1975. Aase er medindehaver, betoner Ejvind: Hun passer regnskaber og telefon – alt det, der kommer efter arbejdssedlerne.

Den 22. maj i år kunne firmaet fejre 40-års jubilæum. Gennem mange år har tømrermester Ejvind Nielsen beskæftiget to svende og en lærling (har dog på et tidspunkt været oppe på 8 mand). For øjeblikket er der en vis afmatning – der er ansat en enkelt svend.

ler Ejvind. ”Vi købte grunde og bebyggede dem i både Klitmøller og Stenbjerg”. I dag arbejder firmaet mest på bestilling og deltager kun i meget ringe omfang i licitationer. Det hænger sammen med firmaets størrelse. Gennem snakken med Ejvind fornemmer man ret hurtigt, hvor hans kærlighed til faget ligger, nemlig i restaureringsarbejdet. Det at have noget regulært træ mellem hænderne, dvs. under høvlen eller i saven, det er noget som Ejvind

brænder for. Han får lys i øjnene og taler begejstret om, hvordan han har lavet et helt køkken af gamle, indvendige døre, og hvordan han og hans medarbejdere har restaureret gamle, lavloftede stuehuse i både Arup, Bedsted og Kronens Hede: ”Det er skønt at komme til sådan noget arbejde”.

Der er ingen tvivl om, at byggeri a la ”Bonderøven” lige er noget for den erfarne tømrer.

Kærligheden til faget Ejvind er født i Sjørring. Hans far døde, da Ejvind var 7 mdr. gammel, hvorefter moderen giftede sig igen, og den lille familie flyttede til Tved. Det var også her i nærheden, Ejvind fik sin uddannelse i tømrer/snedkerfaget – hos tømrermester, senere stifter af Hanstholm Køkken, Martin Gregersen i Ræhr. ”Vi har gjort meget i både sommerhuse og helårshuse”, fortæl-

Tømrermester Ejvind Nielsen har haft sit værksted på Momtoftvej i 40 år.

11

- fortsættes side 15

•••••••••••• Sognekalender ••••••••••••• JUNI Tirsdag 9.

Onsdag 17.

Fredag 26.

Mandag 29.

BORGERFORENINGEN/UDVIKLINGSRÅDET. 3. møde om Udviklingsplan Sennels i Nordthyhallen, kl. 19:00.

MENIGHEDSRÅDET/AKTIVKOMITEEN. Sogneudflugt kl. 8:30 PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Gudstjeneste kl. 10:30 PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Sangaften i Hus 4 kl. 19:00

JULI Onsdag 15.

PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Høreomsorg ved Annie Bovbjerg kl. 10:00

AUGUST 18 - 21.

Fredag 28.

Mandag 31.

PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Anderledes uge, hvor temaet er Tivoli.

Vi slutter med gudstjeneste i teltet den 21. august kl. 10:30.

FORSAMLINGSHUSET. Fællesspisning PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Sangaften i hus 4 kl. 19:00

SEPTEMBER Tirsdag 8.

Onsdag 9.

Onsdag 16.

Fredag 25.

Mandag 28.

PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Modeshow v/Pasgaard tøjservice med dame- og herretøj kl. 14-16. kaffe med brød 15 kr.

PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Høreomsorg v/Annie Bovbjerg kl. 10:00 PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Høstfest. Nærmere information senere.

PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Gudstjeneste kl. 10:30 med efterfølgende frokost. Pris 30 kr.

PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Sangaften i hus 4 kl. 19:00

OKTOBER Onsdag 7.

Torsdag 8.

PLEJEHJEMMET/AKTIVKOMITEEN. Ud i det blå kl. 13:30 FOREDRAGSFORENINGEN. Generalforsamling. Herefter viser Jørgen Vestergaard sin nye film „Højt Skum - en film om Storm P.”

Biblioteksbussen holder hos Købmanden hver tirsdag. kl. 18:10 – 19:00

12

•••••••••• Gudstjenesteliste •••••••••• Dag

dato

Sennels

Hillerslev

2. sø. e. Trin.

14.

09.00 SK

10.30 BH friluft DLG

3. sø. e. Trin.

21.

10.30 BH

09.00 BH

fredag

26.

10.30 BH Fjordglimt

4. sø. e. Trin.

28.

09.00 SK

5. sø. e. Trin.

05.

10.30 SK

6. sø. e. Trin.

12.

7. sø. e. Trin.

19.

8. sø. e. Trin.

26.

Kåstrup

juni

10.30 SK

juli

09.00 AKF 09.00 AKF 10.30 BH

august 9. sø. e. Trin.

02.

10.30 BH

19.00 BH

10. sø. e. Trin.

09.

11. sø. e. Trin.

16.

10.30 SK

fredag

21.

10.30 SK Fjordglimt

12. sø. e. Trin.

23.

10.30 BH

09.00 BH

13. sø. e. Trin.

30.

10.30 SK

10.30 BH

09.00 BH 10.30 BH

SK: Sigrid Wilbrandt Kjær BH: Benne Holwerda AKF: Annie Krog Foldager, Nors

13

•••• Aktiviteter i kirke og sogn •••• Sogneudflugt, onsdag d. 17. juni Sennels menighedsråd og aktivkomiteen arrangerer igen i år en spændende SOGNEUDFLUGT

Turen går til Struer museum, Borbjerg Mølle Kro og Vedersø Præstegård.

8,45 Bussen afgår fra Fjordglimt 10,00 Besøg på Struer Museum.

Efter at have nydt vores medbragte kaffe og rundstykker, får vi en spændende guidet tur rundt. Museet har en stor udstilling af B O radio/Tv modeller, og guiden vil fortælle om B O`s lange og spændende historie.

12,00 Vi kører mod Borbjerg Mølle Kro, hvor vi nyder en to retters menu 13,30 Vi fortsætter turen mod Vedersø Præstegård.

Guiden vil her fortælle om Kaj Munk og den spændende historie om Vedersø Præstegård.

I haven nyder vi eftermiddagskaffen med hjemmebagt kage.

16,00 Turen går mod Sennels over det flotte naturområde, Thorsminde – Agger Tange.

Ca. 17,30 – 18,00 Fjordglimt.

Pris kr. 250,00 (incl: bus, morgenkaffe, entre/rundvisning Struer museum, to retters menu Borbjerg Mølle Kro, entre/rundvisning Vedersø Præstegård, eftermiddagskaffe) Tilmelding: Sigrid W. Kjær tlf 51505035 eller Gerda, Fjordglimt tlf 99173892 Tilmelding: Senest 9 juni Vi glæder os til en spændende og hyggelig dag sammen med dig.

Sennels Menighedsråd Aktivkomiteen Fjordglimt

Carl Nielsen Aften, 12. august kl. 19.30 Vi fejrer vores store danske komponist, Carl Nielsen, med en sogneaften i konfirmandstuen i anledning af hans 150 års fødselsdag den 9. juni.

Vi skal synge hans sange og høre om deres tilblivelse. Vi skal lytte til eksempler på hans musik og høre lidt om hans eventyrlige liv fra bondedreng til verdensberømthed.

Ved Bente Mikkelsen og Dorte Mosgaard

Konfirmander Går du i 7. klasse og har tilknytning til Sennels sogn kan du begynde konfirmandundervisningen til august. Tilmelding bliver tilsendt elever fra Sennels Skole. Øvrige kan kontakte Sigrid.

14

I forbindelse med Kultur- og festdage i Hillerslev og omegn 2015 er der

Friluftsgudstjeneste søndag den 14. juni kl.10.30 ved Grovvaren/DLG i Hillerslev Musik: Ballerum Tæsk’værk Prædikant: Benne Holwerda Afhængig af vind og vejr holdes gudstjenesten enten på græsplanen, eller på gruset mellem de to kornhaller.

Ved dårligt vejr afholdes gudstjenesten i en af kornhallerne.

Medbring selv klapstol eller tæppe

- fortsat fra side 11

Fra tømrer til montør Ejvinds arbejdsliv som aktiv tømrer og snedker afspejler således udviklingen i faget: ”I dag er vi montører. Selve arbejdet med træet bliver udført på fabrikker efter bestilling, og vi sætter så døre og vinduer i. Der er altså ikke så meget håndværk i faget længere. De unge (også selvstændige) tømrere ved ikke, hvad de skal bruge et værksted til i dag: De får svendebrev, køber en varevogn, og så er de i gang”. På spørgsmålet om, hvor spændende tømrerfaget er i dag, svarer Ejvind, at det tillokkende for en ung

mand må være, at det er et frit og afvekslende liv, i hvert fald i forhold til fabriksarbejde og mange andre erhverv, og Aase tilføjer, at Ejvind altid har været utrolig glad for at være tømrer.

Det lokale liv Da vi kommer til spørgsmålet om, hvor vidt Aase og Ejvind har deltaget i foreningslivet i Sennels er svaret: ”Det var noget, der foregik omkring skolen, da børnene gik der”. Arrangementer i fx Borgerforeningen har der ikke været tid til. Sådan et lille firma er et fuldtidsjob, dvs. arbejde fra kl. 6 til 20 – og intet overskud til andet.

Ved giftermålet i 1969 over-

15

tog parret den ejendom på Momtoftvej, hvor der stadig er værksted. Aase var i godt 4 år ansat hos ”Esther Bager” og også hos slagteren over for i en 4-5 årig periode i starten af 1970erne. Siden 1999 har hun og Ejvind resideret oppe på bakken på Sennelsvej lige før skolen. De har nu fået ”længere til købmand”, men er alligevel glade for beliggenheden i den flot restaurerede ejendom.

Regner du så med at sælge dit tømrerfirma til en ung, aktiv tømrer med en masse børn? ”Et lille firma som vores kan man ikke sælge i dag”, slutter Ejvind.

Interview med formanden for HØSGU, Randi Dahl Pedersen

Det største problem er haltid Johannes Iversen En af de største foreninger i Sennels er HØSGU: Hunstrup,Østerild og Sennels Gymnastik og Ungdomsforening. Over halvdelen af alle børn i Sennels - i hvert fald i de mindste klasser – samt en del unge og voksne går til gymnastik i foreningens regi. En gruppe instruktører leder gymnastikken.

Det er ofte unge mennesker, som på denne måde engagerer sig i foreningsarbejdet og bruger meget af deres fritid til at dygtiggøre sig til dette arbejde. HØSGU har ca. 350 medlemmer og ca. 40 instruktører. Randi Dahl Pedersen er formand for foreningen, og sammen med en bestyrelse af aktive folk – hovedsagelig fra Sennels – står hun i spidsen for de mange aktiviteter i HØSGU.

Haltid Kigger man på foreningens hjemmeside får man et klart indtryk af, at det er en meget veldrevet forening, hvor tingene fungerer.

Ingen større problemer med økonomi, tilslutning og samarbejde.

Men der er ét problem: Det er efterhånden meget vanskeligt at få tilstrækkelig tid i Nordthyhallen og Multicentret i Østerild (”haltid” som man kalder det) til de mange aktiviteter, og hvis man har nye ideer til spændende aktiviteter, strander det ofte på, at der ikke er tid i hallerne. Randi og hendes bestyrelse er derfor me-

get interesseret i, hvad der sker i forbindelse med ”Udviklingsplan Sennels” som netop er under udarbejdelse ved en række borgermøder og i Sennels Udviklingsråd. „Vi er kæmpe, kæmpe tilhængere af, at der bygges til hallen.”

Det er især børn op til 10 års alderen, HØSGU har fat på. Når de bliver ældre, falder en del fra, bl.a. fordi der nu ikke er tid til mere end én fritidsaktivitet. Noget af det, man taler meget om i bestyrelsen, er, hvordan man fastholder de større børn og får engageret juniorerne. Mange spændende aktiviteter har været på tegnebrættet: Step, crossfit osv., men desværre når man sjældent ud over idefasen. Igen fordi det ikke er muligt at opdrive en ledig tid i hallerne.

Identitet Man kan undre sig over, at der findes to foreninger, som arrangerer sportslige aktiviteter for børn og unge. Ville det ikke være nærliggende at slå de to foreninger (Nordthy IF og HØSGU) sammen og derved opnå stordriftsfordele? „Det kunne man godt mene, alligevel er der en væsentlig forskel på at gå til boldspil og gymnastik.

Det er fx karakteristisk for gymnastikforeninger, at fanen spiller en stor rolle. Den er altid med ved stævner og opvisninger, som starter med indmarch med fanerne i spidsen. Det er en vigtig tradition, vi elsker vores faner. Det er et

16

smukt syn med de mange faner.

Det der flag er noget helt specielt.

Børn og unge har godt af at lære, at man rejser sig for fanen. Det er en del af de grundregler, den dannelse, de får med ud i livet ved at gå til gymnastik. ” I denne forbindelse peger Randi også på, at hvor konkurrence er et centralt element i håndbold og fodbold, er konkurrencemomentet nedtonet i gymnastikforeningerne. Det er dog ikke helt fraværende, fx spiller det naturligvis en rolle ved de store gymnastikopvisninger, at man overgår de andre hold mht. til ideer og performance, og de dygtige gymnaster har hele tiden mulighed for avancement, fx ved at blive udpeget til verdensholdet. Men det siger sig selv, at konkurrence ikke er dominerende i hverdagen, hvorfor man i gymnastikken kan favne mere bredt end i de mere udprægede konkurrenceidrætter.

Men når alt dette er sagt, skal det også understreges, at der hersker et meget fint samarbejde mellem de to foreninger. Man kan sagtens arbejde sammen om projekter, fx en aktivitet for børn ved Malle Strandfest, som blev etableret sidste år, og der er heller ikke problemer med at fordele haltider osv.

Hvorfor lige gymnastik?

Hvad er der, der er så godt ved gymnastik? Hvorfor er du og folkene i din bestyrelse parat til læg-

Randi: - Jeg elsker gymnastikken og har gjort det lige siden min barndom. ge et stort og ulønnet arbejde i at arrangere gymnastik? „Det motoriske er vigtigt; gymnastikken giver mere end nogen anden idræt en kropsbevidsthed generelt - og

ikke bare optræning af særlige kropslige færdigheder. Personligt er gymnastik mit hjertebarn; jeg elsker gymnastikken og har gjort det lige siden min barndom.”

17

Randi er født og opvokset i Nr. Nebel, hvor begge hendes forældre var med i bestyrelsen for gymnastikforeningen. Det har derfor været naturligt for hende

skelig ved at indgå i samspil med andre. „Vi har i den senere tid i bestyrelsen ligefrem diskuteret, om gymnastik er for alle.” Man er i et dilemma, i sig selv er gymnastik godt for alle, det kan der ikke være tvivl om. På den anden side må man konstatere, at nogle børn i dag har utroligt vanskelig ved at indgå i sociale sammenhænge, og de kommer derfor let til at virke meget destruktivt på holdet og dets aktiviteter.

Bestyrelsen gør meget for at klæde instruktørerne på til konflikter af denne art. De sendes på kurser og får besøg af gæsteinstruktører, og det har også vist sig at have en positiv effekt at invitere forældre til se på træningen, så de får et førstehåndsindtryk af, hvorledes deres poder gebærder sig på holdet.

Summa summarum De yngste deltagere i gymnastikopvisningen 2015. (foto Claus Dahl Pedersen) at videreføre denne tradition fra det sydvestjyske og gå ind i foreningsarbejdet i det nordvestjyske, da hun giftede sig og flyttede til Frøstrup og senere til Sennels.

Hun er også glad for gennem arbejdet i gymnastikforeningen at kunne engagere sig i det, hendes børn laver. De følger nemlig også familietraditionen og dyrker gymnastik og fungerer som instruktører. Og så skal det lige tilføjes, at arbejdet i bestyrelsen, ud over at være tidskrævende - hun bruger mindst 2-3 timer om ugen – er meget hyggeligt og inspirerende. ”Vi har det rigtig hyggeligt i vores bestyrelse.”

Børn og holdsport Det er efter Randis mening meget vigtigt, at børn og unge får motion. Om det sker privat (fx i fitnesscentre) eller i en gymnastikforening er for så vidt underordnet; bare de får motion. Alligevel giver det en ekstra bonus, hvis det sker på hold og dermed i foreningsregi. Det er vigtigt, at børnene lærer at tage imod en kollektiv besked og lærer at tage hensyn til hinanden, fx ved noget så simpelt som at vente til det er ens tur. Og her kniber det. Der er i de senere år sket en kedelig udvikling i retning af, at nogle børn har utroligt van-

18

Endnu engang har jeg fået et stærkt indtryk af det store og uegennyttige arbejde, der gøres for børn og unge her i Sennels.

I FDF, Northy IF, Fritidsforeningen og nu sidst men ikke mindst i HØSGU. Børnene har virkelig gode muligheder for at udfylde deres fritid med gode og spændende aktiviteter! Vi har i Sennels noget at lokke børnefamilier med, og der findes i de forskellige bestyrelser hele tiden på nye initiativer, som udmøntes med stor energi - hvis der da er plads i hallen, og hvis man ikke i bestyrelserne er alt for barselsramt. Dette kan ind imellem også være et problem for arbejdet, siger Randi, men set i et større perspektiv er det naturligvis meget vigtigt, at der bliver født flere børn i Sennels.

Udkantsmyten En ny bog gør op med myten om, at fremtiden tilhører de store byer

Jørgen Vestergaard „Danmark har de sidste ti år oplevet den største centralisering, siden enevælden blev indført.

Arbejdspladser, uddannelser og beslutningskraft er blevet centraliseret i de største byer med historisk hastighed, og myten om provinsen som økonomisk fallit og overflødig udkant er blevet cementeret.”

Sådan indleder Kaare Dybvad sin bog „Udkantsmyten”, der er udkommet på forlaget People´s Press for få måneder siden. Forfatteren er cand. scient. i Geografi og har de seneste seks år beskæftiget sig med regionaludvikling.

Desuden er han socialdemokratisk folketingskandidat. Bogen er interessant for sennelsboere og thyboere, ja for alle danskere i de områder, hvor befolkningstallet går tilbage og skaber ulighed, fordi vi bliver fattigere både økonomisk og menneskeligt. Bogen er blandt andet et opgør med de to faktorer, der har skabt udkantsmyten: 1) Den forvrængede fremstilling af provinsen i populærkultur og medier.

2) De politiske beslutninger, der er hovedårsagen til, at danskerne flytter til de store byer.

Desuden er bogen et opgør med forestillingen om, at hovedstadens samfundsform er økonomisk og socialt overlegen, og ikke mindst et opgør med illusionen

Kaare Dybvad har skrevet en bog om udkanter, der er interessant at læse for os i Thy. om, at hovedstaden støtter provinsen økonomisk.

Provinsen er afgørende for dansk økonomi Det bliver ofte hævdet, at København er landets vækstlokomotiv, og at vi er afhængige af de mange investeringer, byen tiltrækker fra udlandet. Ifølge Dybvad er det forkert, og når det gælder ekspor-

19

ten til udlandet, er det i lige så høj grad provinsen, der skaber den.

Provinsen - alt andet end hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg - er hjem for over halvdelen af Danmarks befolkning, men bliver ikke behandlet sådan hverken i den offentlige debat eller på det politiske niveau.

Selvom provinsen står for en stor del af vores økonomi og har lokalsamfund, der sikrer bedre inte-

gration og flere i uddannelse, er det ikke sådan vi taler om den.

Forfatteren henter sit stof og sin argumentation fra mange kilder. Nogle har han selv interviewet, og nogle har han sakset i avisartikler eller bøger. Således siger museumsinspektør Ellen Damgaard, Lemvig, i bogen „Det danske klassesamfund” om den vestjyske iværksætterkultur: „De unge her er vokset op i en selvstændighedskultur, som rækker flere hundrede år tilbage. Man er ikke bange for at kaste sig ud i noget, hvad enten det er at starte egen virksomhed eller tage en uddannelse. Samtidig er der stærke normer om, at man skal gøre sig umage og afslutte det, man er be-

gyndt på.”

Forfatteren gennemgår med en række konkrete eksempler historien om stagnation, udvikling og satsning på nye erhverv i Esbjerg, Herning og Roskilde. For alle tre byer kan vi lære, at det er helt afgørende, at vi skaber byer, der kan fungere som mellemstationer for tyndere befolkede områder. „De udenlandske og danske eksempler giver nogle bud på, hvordan vi gennem en ambitiøs politik for investeringer i alle landsdele kan styrke vores samfund som helhed. Vores nabolande har med stor succes brugt decentraliseringen til både at drive den offentlige sektor mere effektivt og

20

samtidig at skabe udvikling med udgangspunkt i de erhverv, man er eksperter i lokalt. Og inden for landets grænser kan vi trække på konkrete tiltag, der sammen med lokale initiativer har vendt krise til fremgang.”

Bogens styrke er dens klare og til dels provokerende synspunkter, der imidlertid baserer sig på grundig research og flittig læsning. Bogen har derfor allerede skabt debat, og den fortjener at blive læst både i hovedstaden og i særdeleshed i provinsen. Politiken anmeldte den (26-4-15) og fastslog: „ en interessant og tankevækkende debatbog. Der fedtes hverken med holdningerne eller med dokumentationen.”

Konfirmander 2015: Bagest fra v.: Lars Bøjer, Lasse Kildahl Kristensen, Anders Kold Kristensen, Marcus Thomsen, Robert Engelbrecht, - Midten fra v.: Sofie Dommerby Ladefoged, Luna Wermuth Hem, Majken Kielsgaard Kold, Caroline Korsgaard Nielsen, Lea Svinth Møller, Marie Skadhauge, - Forrest fra v.: Kirstine Flyvholm Kvols, Isabel Høilund Pedersen, Mathilde Hedegaard Skaarup, Josefine Jensen, Karoline Jensen, Marie Holm Rishøj

Konfirmander 1990: Bagest fra v.: Nicholas Saxlund, Troels Thim, Martin Ottesen, Anders Brolev, Jacob Heeager, Lasse Sunesen. - Forrest fra v.: Annette Vegeberg Ravn, Charlotte Straby, Anne Mette Thorsgaard, Minna Mølbæk, Birgitte Brunse, Line Græsborg, Lone Smed.

21

Nyt fra foreninger og institutioner Plejehjemmet/Aktivkomiteen PROGRAM: Onsdag den 17. juni, kl. 8:30.

Fredag den 26. juni, kl. 10:30.

Mandag den 29. juni, kl. 19:00.

Onsdag, den 15. juli kl. 10:00.

18.-19.-20.-21. august.

Sogneudflugt i samarbejde med menighedsrådet, se side 14.

Gudstjeneste Sangaften i Hus 4 Høreomsorg ved Annie Bovbjerg Sæt X i kalenderen, Anderledes uge hvor temaet er Tivoli. Nærmere information kommer, men vi slutter ugen af med gudstjeneste i teltet den 21. august kl. 10.30.

Mandag, den 31. august kl. 19:00.

Sangaften i hus 4 Tirsdag, den 8. september kl. 14-16. Modeshow v/Pasgaard tøjservice, dame og herretøj kaffe med brød 15 kr.

Onsdag, den 9. september, kl. 10:00. Høreomsorg v/Annie Bovbjerg Onsdag, den 16. september.

Høstfest, nærmere information senere.

Fredag, den 25. september, kl. 10:30. Gudstjeneste med efterfølgende frokost. Pris 30,00.

Mandag, den 28. september kl. 19:00. Sangaften i hus 4 Onsdag, den 7. oktober, kl. 13:30.

Ud i det blå

Nørkleklubben

Foredragsforeningen

Har du ikke lyst til at være med i Nørkleklubben??

Nørkleklubben har snart eksisteret i 20 år, og mange har haft deres gang der.

Men nu begynder vi at mangle nye, der har lyst til at være med til at sy og strikke for Røde Kors til børn i ulandene. Der er desværre alt for megen nød rundt om i verden, så har du lyst til at være med til at hjælpe, er du meget velkommen.

Vi samles i Storstuen på Plejehjemmet hver onsdag kl. 9.30 til kl. ca. 12.00.

Vi starter med en kop kaffe, og socialt samvær.

Så kan du håndtere en symaskine, eller bruge strikkepinde, så er du meget velkommen til at være med.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Ny sæson starter først i september.

PROGRAM Foredragsforeningens program for efteråret.

Glæd dig allerede nu til den nye sæson.

8. oktober er der generalforsamling, og derefter har Jørgen Vestergaard lovet at vise sin nye film Højt Skum – en film om Storm P. 11 november.

Her får vi besøg af Gerda Schunck fra Horsens, der fortæller om „33 års ansættelse ved det danske Fængselsvæsen”

FORSAMLINGSHUSET Udlejning: Henvendelse til Henry Birk, Røgildvej 6, tlf. 97 98 53 04 eller 20 48 42 96 Fællesspisning : Fredag den 28. august.

Hvis I har lyst til at besøge Nørkleklubben er I meget velkomne Besøg kan aftales med Sofie Pedersen.

22

HOME-START THY

Familiekontakt - støtte til familier med små børn KOORDINATOR: Rikke Riis Kirk, Ballerumvej 124, 7700 Thisted, Tlf. +45 30 74 09 03 thy@home-start.dk - www.home-start.dk

Sennels Tømrer- & Snedkerforretning v/ Aase og Ejvind Nielsen Sennelsvej 123 Tlf. 9798-5349 Biltlf. 4041-3319 Fax 9798-5630

Sennels Vognmandsforretning

Morten Smed

HØJLAND BILER

Malle Strandvej 5 - Sennels - 7700 Thisted - Tlf. 97 98 50 37 - Mobil 40 11 50 37

aut.

TRYKKERIET

PEUGEOT forhandler

Vilhelmsborgvej 17-19, Thisted, tlf. 9792 6677

Norsvej 61, Nors. Tlf. 9798 1641. www.trykker.dk

I/S SMED

AUTO - TRAKTOR - VARMESERVICE

www.sennelsauto.dk

Sennelsvej 66 - 7700 Thisted

Tlf. 97 98 60 44 JENS 40 45 93 44 - PETER 24 61 36 37

Sennelsvej 79 | 7700 Thisted | Tlf. 2464 1567 | info@mffl.dk | www.mffl.dk

SENNELS ENTREPRENØR & MASKINSTATION

97985100 5100 · BIL 9798 . BIL 40 40 31 31 17 17 75 75

MALLEVEJ 60 · SENNELS, 7700 THISTED. TLF. · TLF. LYNGGÅRDSVEJ 1A, 7700 THISTED

www.sennels-em.dk www.sennels-em.dk

9898 5454 9090 e-mail: info@sennels-em.dk info@sennels-em.dk fax fax9797

TIGERVEJ 15 - 7700 THISTED TLF.: 9792 3311 - THISTED@CESTE.DK

WWW.CESTE.DK

TRÆLAST OG BYGGECENTER - NÆRMEST OVERALT!

Murer og aut. kloakmester

KARSTEN H. JENSEN Kirstens Bakke 1, Sennels, 7700 Thisted Murer og aut. kloakmester Fax 97 98 51 19 . Mobil 23 26 51 17

97 98 5117 KARSTEN H. JENSEN • Alt i el-installationer Industri Landbrug Privat

Kirstens Bakke 1, Sennels, 7700 Thisted • Installation af Tlf. 97 98 51 17 . Mobil 23 26 17 IHC-51 og smart-house-anlæg IHC- net komp. med B&O karstenhjensen@sol.dk AUT. EL·

• Kameraovervågning • Dørtelefoner • Belysning • Varmepumper

• EL-installationer Nybyg/Renovering Privat Industri Landbrug

• Installation af

Luft/Luft Luft/vand Jordvarme Aircondition

IHC-control IHC-net Smart-house

Sennelsvej 53 7700 Thisted

• Service og reparation af industrimaskiner • Cer Certified tified

Climat Climate e Partner Partner

montage/service

Tlf. 29 60 04 87

www.pedersenel.dk pedersen-el@mail.dk

Købmandshjørnet Sennels, 7700 Thisted

9798-5017 Sennelsvej Telefon: 81 Sennels 7700 Thisted

97 98 50 17 sennels@spar.dk

SANNE MADSEN www.salonengen.dk/booking Tlf. 42 31 96 46 | Momtoftvej 12 | Sennels | 7700 Thisted

Jørgen Strømgaard Hansen TØMRER& SNEDKERFORRETNING Sennelsvej 139 Hou, Thisted

9798-5237 Mobil-tlf. 2028-7737 Autoriseret Papiruld’s isolatør

Vestergade 20, Thisted Tlf. 9792-0599 www.tops.dk