System til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering Selvevaluering og opfølgningsplan 2020-2021
Den årlige selvevaluering og opfølgningsplan Skolens selvevaluering følger op på evaluérbare dele af skolens kvalitetssikringssystem. Der fokuseres på nedenstående områder: • Elevtrivsel • Undervisningsevaluering • Evaluering af særlige indsatsområder • Eksamensresultater • Overgangsfrekvens. Ledelsen udarbejder et udkast til indhold inkl. empiri til hvert område, og det drøftes i relevante udvalg, hvilke konklusioner, empirien i hvert af områderne leder frem til. Konklusionerne danner udgangspunkt for opfølgningsplanen, der præsenteres for elevrådet og PR. Bestyrelsen præsenteres for en endelig version af selvevalueringen, som de enten tilslutter sig eller opfordrer til justeringer af. (Kilde: System til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering, godkendt af bestyrelsen 2018)
1
Indholdsfortegnelse SELVEVALUERING
3
Indledning
3
Elevtrivsel og elevfastholdelse Indhold Empiri & resultater Konklusioner
4 4 4 9
Undervisningsevaluering
10
Evaluering af særlige indsatsområder Indhold Empiri & resultater Konklusioner
11 11 11 13
Eksamensresultater Indhold Empiri & resultater Konklusioner
14 14 14 15
Overgangsfrekvens Indhold Empiri & resultater Konklusioner
16 16 16 17
OPFØLGNINGSPLAN
18
Indledning
18
Opfølgning på elevtrivsel
18
Opfølgning på undervisningsevaluering
18
Opfølgning på evaluering af særlige indsatsområder
18
Opfølgning på eksamensresultater
18
Opfølgning på overgangsfrekvens
18
2
Selvevaluering Indledning Denne selvevaluering og opfølgningsplan for skoleåret 2020-2021 tager udgangspunkt i beskrivelserne i skolens System til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering. Heri fremgår følgende om selvevaluering og opfølgningsplan: Skolens selvevaluering følger op på evaluérbare dele af skolens kvalitetssikringssystem. Der fokuseres på nedenstående områder: • • • • •
Elevtrivsel Undervisningsevaluering Evaluering af særlige indsatsområder Eksamensresultater Overgangsfrekvens.
Ledelsen udarbejder et udkast til indhold inkl. empiri til hvert område, og det drøftes i relevante udvalg, hvilke konklusioner, empirien i hvert af områderne leder frem til. Konklusionerne danner udgangspunkt for opfølgningsplanen, der præsenteres for elevrådet og PR. Bestyrelsen præsenteres for en endelig version af selvevalueringen, som de enten tilslutter sig eller opfordrer til justeringer af. Flere steder i selvevalueringer foretages benchmarking med sammenlignelige skoler. Der er alle steder tale om dataudtræk tilgængeligt for alle via UVM’s databaser. Særlig om COVID-19 i relation til selvevalueringen Grundet COVID-19 er undervisningsevalueringen udskudt til det efterfølgende skoleår, da det har været skolens og bestyrelsens vurdering, at resultatet af en systematisk undervisningsevaluering udført i en periode med skolenedlukning som følge af COVID-19 vanskeligt kan bruges fremadrettet. Det er vigtigt at understrege, at undervisningen løbende evalueres på holdene – hvilket også har været tilfældet i skoleåret 2020-2021. Det er alene den systematiske evaluering med benchmarking på tværs af holdende i udvalgte faggrupper, der er udsat. Der er også andre dele af selvevalueringen, som bærer præg af det særlige skoleår i skyggen af pandemien. Det vil løbende blive kommenteret, når oprindelige planer måtte fraviges pga. COVID-19.
3
Elevtrivsel og elevfastholdelse Indhold Kvalitetsmålene på dette område lyder således: • •
•
Samtlige elever, der i handling eller ord viser tegn på mistrivsel i en klasse, tilbydes samtale med en studievejleder og følges løbende Elever, der afslutter deres uddannelse på Sct. Knuds Gymnasium i utide, hjælpes så vidt muligt videre til en anden uddannelse, jf. skolens tilslutning til Garantiskolen på Fyn. Ingen elever udmeldes i utide uden en anden uddannelsesplan, medmindre UU og/eller SSP i Odense er orienteret Sct. Knuds Gymnasium skal i den nationale elevtrivselsmåling ligge i den bedste 1/3 i forhold til landsresultatet. Dette ud fra en betragtning om, at skolens elevgrundlag (inkl. socioøkonomiske referencer) bør føre til et sådant mål.
Empiri & resultater Der har været afviklet pulsmålinger i alle klasser, og hvis der i disse målinger har været tegn på mistrivsel, har studievejlederen igangsat et forløb med den pågældende elev. Det samme er tilfældet, hvis eleverne selv har henvendt sig i studievejledningen, eller hvis der har været indirekte tegn på mistrivsel, eksempelvis i form af højt fravær. Skolen har sikret sig, at alle udmeldte elever er blevet overleveret til andre dele af systemet. Nogle gange har der været tale om en overflytning til en anden ungdomsuddannelse med det samme. Har der været tale om en udmeldelse midt i skoleåret, hvor eleven ønsker at starte en ny uddannelse på et senere tidspunkt, har studievejlederen været brobygger til studievejledningen på denne institution, så der er lavet aftaler og udvekslet kontaktoplysninger. Den nationale trivselsmåling blev afviklet på alle landets gymnasier i december 2020. Der er tale om en obligatorisk evaluering, som afvikles med udgangspunkt i en fast spørgeramme. Skolens samlede resultat er særdeles positivt. Sammenholdt med landets øvrige stxuddannelser placerer Sct. Knuds Gymnasium sig helt i top og overgås kun af få andre gymnasier. Skolen har den tredjehøjeste score i landet - pladsen er delt med en gruppe af andre gymnasier. Nedenfor bringes resultaterne fra den landsdækkende benchmarking, hvor Sct. Knuds Gymnasium er sammenholdt med stx-uddannelserne på Fyn.
4
5
6
7
8
Konklusioner Det overordnede indtryk vurderes ligesom sidste år som særdeles positivt. Eleverne er generelt glade for at gå i skole. De trives med kammeraterne og på skolen mere generelt, og de er motiverede for at lære. Samtidig oplever de, at der er hjælp at hente på skolen, hvis de har særlige behov eller udfordringer. Scoren ligger på hovedparten af udsagnene meget højt sammenholdt med øvrige gymnasier. På to områder er scoren middel sammenholdt med andre skoler: ”Jeg får tilbagemeldinger
9
fra lærerne, som jeg kan bruge til at blive bedre i fagene” og ”Jeg har indflydelse på undervisningen” Målet om, at skolen skal ligge i den bedste tredjedel på landsplan, er derfor opfyldt.
Undervisningsevaluering Som nævnt i indledningen udgår undervisningsevalueringen i dette års selvevaluering som følge af den lange periode med COVID-19 og virtuel undervisning.
10
Evaluering af særlige indsatsområder Indhold Der er ikke i kvalitetssystemet angivet specifikke mål for dette område, da der jo i sagens natur er tale om vekslende indsatser, hvor det ikke giver mening med faste mål uafhængigt af indsatsen. Følgende indsatser følges tæt: • • • • • • •
Introduktionsforløbet og Ventilen Grundforløbet DHO-forløbet SRO-forløbet SRP-forløbet 130-timerspuljen Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter.
Empiri & resultater Introduktionsforløbet og Ventilen Skoleåret 2020-21 skulle efter planen være året, hvor en ny version af skolens introduktionsforløb skulle afprøves. Planlægningen af den nye version er blevet til på baggrund af bl.a. elevrådets evalueringer og det faktum, at skolen ikke længere kan få brandmyndighedernes tilladelse til, at en årgang overnatter på skolen. Pga. COVID19 er introduktionsforløbet imidlertid afviklet lidt anderledes end planlagt, da restriktionerne har umuliggjort de aktiviteter, hvor flere klasser er samlet. En evaluering af grundforløbet udskydes derfor til det kommende skoleår, hvor vi forhåbentligt kan afvikle de nyudviklede introduktionsforløb uden COVID-19-restriktioner. Der arbejdes fortsat med Ventilen i alle 1.g-klasser - der arbejdes med ”makkerskaber og makkerskabsgrupper”, og flere klasser fortsætter i 2.g. Til grund for arbejdet ligger dels Ventilens materiale og vores egen Sct. Knud-version, hvor betoningen ligger på fællesskab fremfor ensomhed. Der indgår i materialet et modul om skolekultur. COVID19 har tydeliggjort vigtigheden af arbejdet med Ventilen endnu mere. Nedlukningen og restriktionerne for, hvor mange man må samles, har haft stor indflydelse på de unges sociale trivsel, hvorfor Ventilens fokus på fællesskab og samhørighed i klasserne har været en vigtig brik i teamenes arbejde med den trivsel i klasserne.
Grundforløbet Grundforløbet er efter de første gennemløb evalueret af både elever og undervisere. Som bekendt er grundforløbet blevet kortere og eleverne vælger først studieretning efter grundforløbet. Derfor er der i alle fag i grundforløbet udarbejdet fælles materiale. Nogle af konklusionerne er, at forløbet opleves som presset. Derfor er der løbende blevet justeret, både i fagenes indhold og i måden de obligatoriske prøver afvikles på. I dette skoleår er prøven i AP, almen sprogforståelse, afviklet som en samlet elektronisk prøve, hvor vi tidligere afviklede forskellige delprøver – både skriftligt og mundtligt. Evalueringen viser stor tilfredshed
11
i lærergruppen, dog er der få kritikpunkter, som vi beder udbyderen af prøven korrigere inden næste skoleårs prøver. I forhold til tilrettelæggelsen af NV, naturvidenskabeligt grundforløb, er der i forbindelse med evalueringen nedsat en arbejdsgruppe på skolen, der i løbet af foråret 2021 vil justere rammerne for afviklingen af dette flerfaglige forløb. DHO Tilrettelæggelsen af DHO er evalueret. Dette har ført til, at emner og undervisningsforløb er delt, og Værktøjskassen, der rummer information om formalia i de store skriftlige opgaver, er justeret. SRO Som følge af reformen ligger de store skriftlige opgaver på alle tre årgange i forårssemestret. Derfor har vi afprøvet en model, hvor den mundtlige prøve tilknyttet SRO blev afviklet i slutningen af februar. Tidligere evaluering blandt lærerne viste tilfredshed med afviklingen af mundtlig prøve forskudt fra eksamensperioden, men også et behov for justeringer i forbindelsen med planlægningen af SRO. Derfor forsøger vi i dette skoleår en model, hvor den mundtlige prøve i SRO afvikles i 3.g-ernes SRP-skriveperiode. Dette skoleårs evaluering af SRO-afviklingen, bestod af fokusgruppeinterview af tilfældigt udvalgte elever og mundtligt evalueringsmøde for underviserne. Der er fortsat generel tilfredshed med rammerne for forløbet. Evalueringen har imidlertid bl.a. ført til justeringer af skolen retningslinjer, hvor det bl.a. er blevet præciseret minimumskrav i forhold til, hvor mange moduler, de indgående fag anvender på forløbet. Ligeledes ligger der materiale med indhold til de 130-timersmoduler, som fagene tilføres. SRP Reformen har i høj grad medført ændringer i måden vejledningen ifm. SRP skal tilrettelægges på. Planen var derfor, at tilrettelæggelsen af forløbet skulle evalueres efter første gennemløb. Selve afviklingen af SRP var som så meget andet mærket af COVID19, hvorfor en grundigere evaluering afvikles i dette skoleår. SRP-perioden var planlagt med skrivedage på skolen med mulighed for at lave eksperimenter i de naturvidenskabelige fag, planlægning af skriveforløbet, oplæg, workshops og peer-to-peer-øvelser. Det endte dog med, at elevernes egne eksperimenter blev erstattet af allerede afviklede, mens de øvrige SRP-vejledningsaktiviteter blev afviklet med en halv årgang på skolen den ene uge og den anden halve årgang på sklen den efterfølgende uge. Afviklingen blev altså ikke som tiltænkt. Der er imidlertid en form for evaluering, idet en gruppe elever, som blev studenter i sommeren 2020, har mødtes med PU og efterfølgende lavet små orienteringsfilm for de nuværende elever med efterrationaliseringer og gode råd til SRP-processen. 130-timerspuljen Tidligere evalueringer viste, at eleverne var glade for 130-timersforløbene, der spejler og forbereder elevernes eksamener ved skoleårets afslutning. Der er foretaget små justeringer, bl.a. er samfundsfag i spil i foråret for de elever, der afslutter. Reformen betød en nedjustering af fordybelsestid til gengæld for netop timepuljen, der er målrettet individuelle tiltag. Det har vist sig, at fag i 3.g efterlyser mere tid til skriftlige
12
opgaver. Derfor er der tilført tid til 130-timerspuljen til omlagt skriftligt arbejde i fag på Aniveau i 3.g. Disse timer er hentet fra 130-timerskataloget, så det kun udbydes i 2.g. Også 130-timerspuljen har i dette skoleår været ramt af COVID19 og skolenedlukningen. Da forløbene er individuelle, således at eleverne vælger forløb efter interesse og faglige behov, resulterer det i blandede hold, hvilket passer dårligt i en tid med corona, hvor man skal begrænse kontakter. 130-timerspuljens skæbne har derfor været, at nedlukningen ramte forårets forløb i 1.g, mens 2.g’s forløb blev forkortet pga. anden bølge. Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter I perioden fra 2015 og frem til nu har følgende udviklingsprojekter været gennemført: • Supervision – alle undervisere har gennemgået supervisionsforløb, forløbet er evalueret individuelt og skriftligt • Innovation – der er udarbejdet materiale, som ligger tilgængeligt for skolens undervisere • Formativ evaluering – har været emne på pædagogisk dag og en arbejdsgruppe har arbejdet med emnet. Den pædagogiske dag er evalueret og arbejdsgruppens materiale ligger tilgængeligt på skolens platform • Reformimplementeringsopgave - er præsenteret i faggrupper og på PR • Elektroniske tavler - der er implementeret touchskærme i klasselokaler, så alle undervisningslokaler nu har både elektroniske tavler og kridttavler • Klassenotesbøger (OneNote) - der er med gymnasiereformens formaliserede grundforløb i fagene indarbejdet klassenotesbøger på fagsider og i de flerfaglige forløb i O365 • SRP og vejledning - der har været afviklet pædagogiske dage vedr. SRP og vejledning, bl.a. med præsentation af skolens SRP-korps materiale, særligt med henblik på tilrettelæggelsen af den vejledningstid (20 timer) i elevernes skriveperiode, som forgår på skolen • Klasseledelse – der er afholdt pædagogisk dag med fokus på elevtyper, mapping, elevmotivation med oplæg ved psykolog og underviser fra sjællandsk gymnasium. • Lektiecafé – der er foretaget evaluering af lektiecaféen, bl.a. fordi lektiecaféen er en indsats i skolens strategi, og arbejdet med at nyfortolke dette tilbud til eleverne pågår i foråret 2021. Konklusioner Det er vurderingen, at der i tilfredsstillende grad følges op på de særlige indsatsområder, som skolen igangsætter.
13
Eksamensresultater Indhold Kvalitetsmålene på dette område lyder således: • Eksamensresultatet for en årgang skal som minimum afspejle landsgennemsnittet • Bemærkelsesværdige (negative) resultater i et enkelt fag sammenlignet med landsgennemsnittet undersøges, og som led i opfølgningsplanen skitseres konkrete tiltag, hvis der ikke er naturlige forklaringer på det beskedne resultat • Løfteevnen må ikke være signifikant negativ for eksamensresultatet • Løfteevnen må ikke være negativ i tre år i træk, selv om den ikke har været signifikant negativ. Empiri & resultater Skolens overordnede eksamensresultat i 2020 er blevet analyseret. Målet om, at årgangens eksamensresultat som minimum skal afspejle landsgennemsnittet er indfriet. Dette ses nedenfor. Det skal bemærkes at eksamen var meget begrænset i 2020 pga. COVID-19. Eksamensresultat inkl. bonus A Sct. Knuds Gymnasium Hele landet
2020 7,9 7,6
I analysen af eksamensresultatet er der ligeledes blevet set nærmere på årsagerne til, at enkelte hold har underpræsteret i forhold til landsgennemsnittet. Typisk har der været tale om en særlig gruppe af elever, der har været henvist til aflæggelse af prøve på særlige vilkår. Eksamensresultatet i 2020 er nedenfor sammenholdt med resultatet i perioden 2016-2019: Eksamensresultat inkl. bonus A Sct. Knuds Gymnasium stx Hele Landet stx
2020 7,9 7,6
2019 7,5 7,4
2018 7,7 7,4
2017 7,4 7,4
2016 7,7 7,4
Som det fremgår, er det en klar tendens, at Sct. Knuds Gymnasiums eksamensresultat ligger over landsgennemsnittet. Resultatet veksler fra år til år, hvilket sandsynligvis afspejler forskellige variationer i eksamensudtrækket. I 2020 også situationen omkring COVID-19. Eksamensresultatet i perioden 2017 til 2019, hvor løfteevne er medtaget, ser ud som nedenstående. Pga. af COVID-19 vil der ikke blive opgjort socioøkonomisk reference for 2020. Løfteevne (eksamensresultat inkl. bonus A) Sct. Knuds Gymnasium Socioøkonomisk reference Forskel Signifikant
2019 7,4 7,5 -0,1 Nej
2018 7,7 7,8 -0,1 Nej
2017 7,4 7,6 -0,2 Ja
14
Løfteevnen er negativ i 2019 og 2018, men dog ikke signifikant negativ. Løfteevnen har været negativ tre år i træk, dog meget beskedent for de to seneste år. Løfteevnen i de enkelte fag er analyseret i det omfang, der er data til rådighed. Konklusioner Overordnet vurderes skolens samlede eksamensresultat i 2020 at være tilfredsstillende. Eksamensresultat ligger over landsgennemsnittet, mens løfteevnen i 2019 var -0.1, hvilket som nævnt ovenfor ikke er signifikant. Løfteevnen følges over en årrække, og hvis enkelte fag har en negativ løfteevne i flere år, drøftes særlige indsatser i forbindelse med GRUS i fagene.
15
Overgangsfrekvens Indhold Kvalitetsmålene på dette område lyder således: •
Gennemsnittet af antal studenter, der er påbegyndt en videregående uddannelse efter 27 måneder, ligger over landsgennemsnittet.
Empiri & resultater De seneste tilgængelige data om overgangsfrekvens fokuserer på studenterårgang 2015 til 2017. Der måles på, hvor mange fra disse årgange, som 27 måneder senere er påbegyndt en videregående uddannelse.
Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser <uoplyst>
Sct. Knuds Gymnasium stx 2015 2016 2017 0,0 % 0,0 % 0,0 % 3,5 % 3,7 % 0,0 % 4,6 % 4,1 % 4,3 % 71,5 % 74,4 % 67,3 % 20,4 % 17,9 % 26,8 %
Hele landet stx 2015 2016 0,1 % 0,0 % 5,4 % 4,8 % 5,5 % 5,3 % 65,5 % 64,7 % 23,5 % 25,2 %
2017 0,0 % 4,6 % 4,9 % 62,8 % 27,6 %
Som det fremgår i oversigten, ligger elever fra Sct. Knuds Gymnasium højt, hvad angår overgangsfrekvens til mellemlange videregående uddannelser, der indbefatter alle uddannelser på minimum bachelor-niveau. Nedenfor er yderligere sammenlignet med gymnasierne, der er medlem af Gymnasiefællesskabet, det administrative fællesskab, som Sct. Knuds Gymnasium er en del af.
16
Konklusioner Det kan konkluderes, at elever fra Sct. Knuds Gymnasium har en overgangsfrekvens til lange videregående uddannelser, som ligger over landsgennemsnittet.
17
Opfølgningsplan Indledning Processen omkring tilblivelsen af opfølgningsplanen har været som følger: • Grundet skolenedlukning som følge af COVID-19 og stor forsinkelse på data i relation til den nationale trivselsundersøgelse var en færdig selvevaluering først klar til behandling i skolens udvalg primo april. Af hensyn til bestyrelsens mulighed for at drøfte en færdig selvevaluering inkl. opfølgningsplan på mødet d. 27/5 2021, har udvalg og øvrigt personale i dette skoleår været inddraget på følgende måde: o Udvalg (med repræsentanter for både elever og personale) og enkeltpersoner har frem til 10/5 haft mulighed for at kommentere på selvevalueringen og komme med forslag til justeringer i opfølgningsplanen o Bestyrelsen er på bestyrelsesmøde d. 27/5 2021 blevet præsenteret for et færdige udkast, hvor input fra personalet og eleverne er indarbejdet o En endelig version af selvevaluering og opfølgningsplan for skoleåret 20202021 er gjort tilgængelig på skolens hjemmeside ultimo maj 2020.
Opfølgning på elevtrivsel Selvevalueringen tyder ikke på udfordringer i relation til elevtrivslen, som bør føre til store praksisændringer. Vi fortsætter løbende pulsmålinger i klasserne og arbejdet med fællesskabende aktiviteter. Også Ventilens makkerskabsgrupper evalueres positivt af eleverne og fortsætter som fast del af arbejdet med trivsel i klasserne. Hvad angår elevernes oplevelse af at kunne drage nytte af tilbagemeldinger fra underviserne: Dette område er indarbejdet i skolens strategi for 2020-2025, hvor formativ feedback er et udpeget indsatsområde.
Opfølgning på undervisningsevaluering Udgår, da den formaliserede undervisningsevaluering er udskudt pga. COVID-19
Opfølgning på evaluering af særlige indsatsområder Der følges løbende op på de enkelte indsatsområder.
Opfølgning på eksamensresultater Selvevalueringen tyder ikke på udfordringer i relation til eksamensresultater, som bør føre til store praksisændringer eller handleplaner. Der er derfor ikke behov for opfølgning.
Opfølgning på overgangsfrekvens Helt overordnet tyder selvevalueringen på en høj overgangsfrekvens. Der er derfor ikke behov for opfølgning.
18
