Procedure for hjælp til elever med særlige behov

Page 1

November 2023

Procedure for hjælp til elever med særlige behov Gymnasiale institutioner kan tilbyde særlige prøvevilkår til elever med funktionsnedsættelser med henblik på at ligestille dem med andre elever i eksamenssituationer. Tildelingen af særlige prøvevilkår skal ske på baggrund af en konkret vurdering af elevens funktionsnedsættelse i forhold til prøveformen.

Funktionsnedsættelser En funktionsnedsættelse kan være mange forskellige ting, men fælles for dem alle er, at en diagnose ikke i sig selv er nok til at få tilbudt særlige prøvevilkår; det er en individuel vurdering af betydningen af funktionsnedsættelsen i forhold til en konkret eksamen, der er afgørende for, om en elev kan tildeles særlige prøvevilkår. Elever med et handicap eller andre særlige behov kan få hjælp på skolen til at søge Specialpædagogisk støtte, også kaldet SPS-midler.1 SPS-midler skal sikre, at elever og studerende kan uddanne sig på lige fod med andre, selv om de har en funktionsnedsættelse. Den mest forekommende funktionsnedsættelse er ordblindhed. Elever, der er dokumenteret ordblinde inden skolestart eller bliver det i løbet af stx-uddannelsen, får derfor tilbudt hjælp. Ordblindhed har ikke noget med intelligens at gøre, og vi har mange ordblinde elever, der klarer sig godt med de støttemuligheder, der findes i uddannelsen.

Særlige prøvevilkår (forlænget tid) Ifølge Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdomsog voksenuddannelser (BEK 343 §19) kan skolens rektor tilbyde særlige prøvevilkår, hvis du har særlige behov – fx psykiske vanskeligheder eller fysisk funktionsnedsættelse. Du kan, fx hvis du er dokumenteret ordblind, få tildelt ekstra forberedelsestid og/eller eksaminationstid. De hjælpemidler, som du er tildelt gennem SPS-ordningen (dvs. haft behov for og benyttet i den almindelige undervisning, og som du er trænet i at bruge) kan du som hovedregel også benytte ved prøverne – fx hovedtelefoner til oplæsning af tekst. Du må imidlertid ikke være bedre stillet end de andre eksaminander til prøven, og derfor er formålet med prøven afgørende for godkendelsen af et konkret hjælpemiddel/særlige prøvevilkår. Prøven på særlige vilkår medfører med andre ord ikke en ændring af prøvens niveau.

Håndtering og vurdering af funktionsnedsættelse Du kan ansøge om særlige prøvevilkår (i daglig tale ”forlænget tid”) til eksamen, termins- og årsprøver. BEMÆRK der er ansøgningsfrist 1. februar. Du ansøger ved at udfylde denne formular2 og sende den på mail til uddannelsesleder, Rikke Juel Enemærke (RE@sctknudgym.dk). 1 Se https://www.spsu.dk/for-elever-og-studerende/sps-paa-ungdomsuddannelser 2 https://kortlink.dk/2p5ue

1


November 2023

Ansøgning og bevilling om forlænget tid kan være i et, flere eller alle fag, og den kan gælde for mundtlige, skriftlige eller begge typer prøver. Du skal kun søge én gang, hvis din funktionsnedsættelse er varig – fx hvis du er ordblind. Hvis din funktionsnedsættelse er midlertidig, kan du blive bedt om at genansøge forud for hver eksamenstermin. Det vil fremgå af det brev med skolens afgørelse, som du modtager i Digital Post, om du skal genansøge, eller om den tildelte forlængede tid gælder resten af din uddannelse. I vurderingen af ansøgninger om ekstra tid, indgår det, om 1. ansøger allerede er registreret SPS-elev 2. ansøger ikke er godkendt til SPS-midler. Ansøgere under pkt. 1 godkendes med tildeling af ekstra tid for resten af uddannelsen under forudsætning af, at man er SPS-elev i samme periode. Ansøgere under pkt. 2 skal medsende dokumentation i form af lægeerklæring, der forklarer, hvilken funktionsnedsættelse der konkret er tale om. Skolen foretager en individuel vurdering, og i skolens svar vil det vil fremgå, om der o bevilges ekstra tid for resten af uddannelsen o bevilges ekstra tid for en begrænset periode o ikke kan bevilges ekstra tid.

Hvem hjælper med hvad? Som elev kan du altid kontakte din studievejleder, kontoret eller læse-/matematikvejledningen for at høre mere om dine muligheder eller rettigheder. På Sct. Knuds Gymnasium er det studievejleder, Marianne Lausten Hansen (MA@sctknudgym.dk), der hjælper dig med at ansøge om SPS-midler. Skolens administration står herefter for det praktiske med den konkrete ansøgning. Hvis du er ordblind, er du i kontakt med læsevejledningen, og hvis du med en anden funktionsnedsættelse har behov for særlig støtte, bliver du af administrationen henvist til en af skolens undervisere/ansatte.

Klageret Du kan evt. klage over afgørelse om tilbud om særlige prøvevilkår – se BEK 343 § 55.

2


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.