Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere og intellektuelle som Rainer Maria Rilke, Maxim Gorki, James Joyce og Sigmund Freud. I Verden af i går lovpriser han i et udsøgt litterært sprog den europæiske kultur, som han var sikker på, var gået tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vores EU-tid. Verden af i går er nyoversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.
CICERO FORUM HØST & SØN PRETTY INK ROSINANTE SAMLEREN
verden af i gaar_aw.indd 1
STEFAN ZWEIG VERDEN AF I GÅR
Som østriger, jøde, forfatter, humanist og pacifist skrev Zweig sine erindringer, Die Welt von Gestern, i 1941. I sit eksil i Brasilien og uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegner han et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til sin død for egen hånd i 1942. Med Wien som udgangspunkt beskriver han sine tre liv: livet i den sikre verden før første verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige. Han fortæller om sin skoletid og tiden på universitetet, om sine rejser og om sine første litterære succeser.
”Lad mig sige Dem, hvori Deres mesterskab består: i det, at De forbinder en præcis og kølig sproglig form med en varm og meget ’generøs’ overbærenhed.” - Joseph Roth i et brev til Stefan Zweig
STEFAN ZWEIG VERDEN AF I GÅR
EN EUROPÆERS ERINDRINGER
MED FORORD AF PETER TUDVAD
Stefan Zweig (1881-1942). Østriger, jøde, forfatter, kosmopolit, humanist og pacifist. Opvokset i Wien som barn af velhavende og liberale forældre. Zweig læste filosofi og litteraturhistorie i Wien og Berlin og vidste tidligt, at han ville skrive. I 1901 udkom hans første digtsamling, Silberne Saiten. Zweig færdedes i avantgardistiske kredse og besøgte flittigt venner i mange lande. Op gennem 1920’erne og 1930’erne blev Zweig en af Europas førende forfattere. Han havde succes inden for alle litterære genrer, og hans noveller, essays og biografier har givet ham stor international berømmelse. Hans upolitiske, pacifistisk-humanistiske idealisme krakelerede, da Hitler kom til magten, og i 1934 var han tvunget til at forlade Østrig. Han slog sig ned i England og blev engelsk statsborger. Efter udbruddet af anden verdenskrig følte han sig udsat og rejste i 1940 til New York og siden videre til Brasilien. I 1942 begik han selvmord sammen med sin hustru i fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter.
ROSINANTE
153 x 240 mm (bogblok 150 x 240 mm), Ryg 27,5 mm, flapper 110 mm = 556 x 240 mm – ISBN 978-87-638-2793-5
25/09/13 15.24