Jesper Wung-Sung: Et forfatterskab - af Søren Fanø

Jesper Wung-Sung Et forfatterskab

Jesper Wung-Sung Et forfatterskab

Af Søren Fanø

Høst & Søn

Jesper Wung-Sung. Et forfatterskab © Søren Fanø og Høst & Søn/ROSINANTE&CO , København 2014 1. udgave, 1. oplag, 2014 Omslagsgrafiker: Bettina Kjærulff-Schmidt Foto: Jacob Nielsen Illustration: Rasmus Bregnhøi Anmeldelser og interview er gengivet med tilladelse fra de pågældende aviser Sat med Nexus hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-2428-6 Printed in Latvia 2014 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE&CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk

Indhold Forord 7 Mænd er vel fra Marstal – om Jesper Wung-Sung 10 Børne- og ungdomslitteraturen, drengene og Jesper Wung-Sung 14 Jesper Wung-Sung i undervisningen 23

Læsninger 33 Novellerne. Fra To ryk og en aflevering til Tretten tynde teenagere og syv små (eventyrlige) skravl 35 To ryk og en aflevering (1998) 42 Og havet klapper (2000) 56 Mænd er fra Marstal (2007) 63 Trælår (2009) 77 Tretten tynde teenagere (2011) 91 Tretten tynde teenagere og syv små (eventyrlige) skravl (2012) 101

Romanerne 122 Kender du ikke akkusativ (1999) 124 En-to-tre-NU! (2001) 129 Pelle Johns engle (2002) 137 Lidt berømt, meget berygtet – en skolelærerroman (2006) 142 Fugleskræmslet (2007) og Fugleskræmslet II – Swinging London (2008) – Chok, splat, gylle og teenagegys! 154 Ægte brøker (2009) 160 Kopierne (2010) 174 Den sidste henrettelse (2010) 182 Skolen (2013) 193 MEN (2014) 208 Romanen og dens udvikling i forfatterskabet 229

Billedbogen i forfatterskabet 231 Kamelen kom til sidst (2000) 232 Alamo (2005) 234 Forbrydelse og fodbold – en røverhistorie (2007) 240

Andre tekster – artikler, essays og kronikker 243 Interview med Jesper Wung-Sung Fra idé til udgivelse – om processen 250 Afrunding 261 Efterord 264 Litteraturliste 266

Forord Jeg er kun i litteraturens verden på grund af et eksistentielt behov.

Det behov kom til mig, i det øjeblik jeg opdagede, at livet har nogle konsekvenser.

(Jesper Wung-Sung til Steffen Larsen i Børn & Bøger, nr. 5, 2011)

Jesper Wung-Sungs forfatterskab regnes af mange for at være et af de væsentligste i dansk børne- og ungdomslitteratur lige nu. Forfatterskabet, der er meget alsidigt, rummer bøger for børn, unge og voksne. Et flertal af disse bøger kan med udbytte og fornøjelse læses på kryds og tværs af denne kategorisering. I skrivende stund rummer forfatterskabet seks novellesamlinger, en sms-novelle, ni romaner, to billedbøger, en billedroman samt tekster, der har været bragt i aviser og ugeblade.

Jesper Wung-Sung. Et forfatterskab er et øjebliksbillede af forfatterskabet anno 2014. Forfatterskabet er »kun« 16 år gammelt, så bogen er altså at sammenligne med et ungdomsbillede. Et billede af et forfatterskab, der på trods af dets unge alder er både vidt forgrenet, vidt spændende og vildt spændende. Der eksperimenteres i og med genrerne og med flere målgrupper. Denne bog prætenderer på ingen måde at være fyldestgørende og endelig, men at være en første samlet indføring i forfatterskabet og i, hvordan udvalgte tekster fra det kan indgå i danskundervisningen.

Bogen indeholder et kort biografisk afsnit, en gennemgang af forfatterskabet samt en diskussion af Jesper Wung-Sungs position i voksen-, børne- og ungdomslitteraturen. Herefter følger et litteraturdidaktisk afsnit med ideer til, hvordan man i danskundervisningen kan arbejde med denne såkaldt komplekse litteratur, der stiller læseren flere spørgsmål, end den giver svar. Dette kapitel efterfølges af læsninger af forfatterskabets noveller, romaner, billedbøger og andre

7

tekster. Hver læsning indledes med et kort resumé og afsluttes med nogle korte ideer til den læste teksts anvendelse i undervisningen.

Disse ideer skal forstås som et supplement til det litteraturdidaktiske afsnit: Jesper Wung-Sung i undervisningen. Bogen rundes af med et mailinterview med Jesper Wung-Sung om hans skriveproces og om det at være en af de mest læste forfattere i danskundervisningen i disse år.

Det er hensigten med denne udgivelse, at den skal kunne anvendes af dansklærere i grundskolens ældste klasser, i efter- og videreuddannelsen af lærere samt af lærerstuderende i deres studier af børne- og ungdomslitteraturen. Endelig er Jesper Wung-Sung. Et forfatterskab tiltænkt den mere alment interesserede læser, der ønsker at få et indblik i børne- og ungdomslitteraturen lige nu og i Jesper Wung-Sungs forfatterskab i særdeleshed.

Det er selvfølgelig hovedideen med bogen, at man læser den kronologisk. Men den kan også anvendes som et opslagsværk af den lærer, der står og skal undervise i et konkret værk, eller som er interesseret i litteraturpædagogik og didaktik.

Det er særdeles alvorlige og store emner, der behandles i forfatterskabet. Et af de grundlæggende spørgsmål, som undersøges, er individets plads i forhold til fællesskabet, både set fra den enkeltes side og fra fællesskabets. I de seneste ungdomsromaner og ungdomsnoveller er nogle af de grundlæggende spørgsmål, hvad et menneske er, hvad frihed og fællesskab er og om vores ret til at leve.

Da drenge og mænd fylder rigtig meget i forfatterskabet, vil de, og de roller, de indtager som jegfortællere og hoved- og bipersoner i både novellerne og romanerne, fylde meget i denne fremstilling. Det er på alle måder et yderst levende og differentieret billede af drenge og mænd og deres udvikling, forfatterskabet indtil nu har givet af det såkaldt »stærke køn«. Der er ingen tvivl om, at Jesper Wung-Sung, med et udtryk fra filosoffen K.E. Løgstrup, besidder en stor »drengekundskab«, som han løbende øser af i forfatterskabet.

Jeg er enig med professor emeritus Torben Weinreich (2011), der mener, at det kræver sin forfatter at skrive sig ind i børnelitteraturen på den måde, Jesper Wung-Sung har gjort det i slutningen af 2000-tallets første årti. Med sine senere udgivelser, som novellesamlingerne Trælår (2009), Tretten tynde teenagere (2011) og Tretten tynde teenagere og syv små (eventyrlige) skravl (2012) og med romaner som En-to-tre-NU! (2001), Ægte brøker (2009), Kopierne (2010), Den sidste henrettelse (2010) og

8

Skolen (2013), er han rykket op blandt de allermest foretrukne forfattere i folkeskolens danskundervisning. Det er ikke mindst sket, fordi bøgerne på én gang skaber grundlag for vigtige eksistentielle diskussioner i litteraturarbejdet i klassen, og fordi de har en sådan litterær kvalitet, at de mere end lever op til undervisningsvejledningen for folkeskolens krav om at være ord-kunst.

Som en indgang til dette allerede store og på én gang dynamiske, mangefacetterede, komplekse, lav- og højlitterære forfatterskab kan forfatterkollegaen Oscar K.s (Ole Dalgaard) indledning til serien Illustreret Verdenslitteratur stå: Læseren skal få syn for både det enkelte værks mangetydighed og for nogle af dets finesser, stilistiske finurligheder og krummelurer. Hensigten er ikke, at man absolut skal forstå værket, men at man skal få lyst til at forstå det (Oscar K., 2012).

Hovedformålet med denne udgivelse er altså, at den skal give endnu flere lyst til og mod på at dykke ned i et af de allermest spændende og vedkommende forfatterskaber i disse år.

Med Jesper Wung-Sungs egne ord i et foredrag er litteratur kommunikation, og når den er god og væsentlig, indgår den i en eksistentiel diskussion.

I denne diskussion er en god formidler essentiel.

Denne bog skriver sig oven på denne tanke, som eksemplificeres ved læsninger i Jesper Wung-Sungs eget forfatterskab.

Et forfatterskab i og til tiden.

9

Mænd er vel fra Marstal – om Jesper Wung-Sung

Hvis nu alle mine klassekammerater havde læst bøger, så ville jeg have følt mig anderledes, men nu har jeg gået på en skole, i en klasse, hvor vi rendte rundt, klatrede i træer, spillede fodbold ... helt naturlige ting, som jeg har brugt hele min barndom på.

(Jesper Wung-Sung til Bent Rasmussen, 2007)

Læseren, både barn og voksen, interesserer sig i disse år i høj grad igen for forfatterens liv og levned. Det gælder både fritidslæseren, den professionelle læser, eleven og medierne; også i undervisningen har denne interesse vundet fornyet indpas. Ud over en interesse for forfatterens liv og biografi og den måde, det afspejler sig på i værket, er der også en stor interesse for en stedbaseret læsning og dermed for de lokaliteter, hvor bøgerne udspiller sig. Dette gælder også for Jesper Wung-Sungs forfatterskab. Man kan læse ham som en moderne hjemstavnsforfatter for Sydfyn, Langeland og Ærø og læse elementer fra hans liv og de steder, han har boet, ind i og ud af teksterne. En bog som drengeromanen Pelle Johns engle (2002) kan i fragmenter læses biografisk som et tilbageblik på barndommens drengeliv i Marstal på Ærø med helt specifikke henvisninger til lokaliteter i byen. Ligeledes udspiller handlingen i eksempelvis En-to-tre-NU! (2001) og Lidt berømt, meget berygtet (2006) sig på forfatterens gamle gymnasium i hans nuværende hjemby, Svendborg, og dens sydfynske omegn. Og i romanen MEN (2014) spiller Svendborg, Langeland og især Langelandsbroen en helt central rolle.

Det er ligeledes tidstypisk, at Jesper Wung-Sung på alle niveauer

10

er aktiv i styringen af receptionen af sit forfatterskab. Han stiller, som også i denne bog, gerne op til interviews om forfatterskabet og skriveprocessen, drager i perioder land og rige rundt som en dygtig og afholdt foredragsholder og oplæser på skoler og uddannelsesinstitutioner. Han er sig bevidst om, at forfatterskabet i høj grad læses i danskundervisningen i grundskolen og i de gymnasiale uddannelser, hvorfor hans hjemmeside, www.wungsung.dk, rummer undervisningsforslag, interviews, boganmeldelser, tekstuddrag m.m. til brug i undervisningen.

Endelig har Jesper Wung-Sung, sammen med sin mor, Elly WungSung, oprettet forlaget FUGL, Forlaget for Udgivelse af God Litteratur, i Svendborg, hvor han både udgiver nye titler og har købt rettighederne til tidligere udgivelser tilbage, så de er tilgængelige og er i cirkulation i en tid med ekstremt hurtig udløbsdato på bøger.

Uden at forfatterskabet kan/skal/eller bør læses selvbiografisk, findes disse hints til forfatterens eget liv og egne erfaringer, og især til geografiske lokaliteter, i bøgerne. Af flere litterater og anmeldere læses Jesper Wung-Sungs bøger som en nærmest sociologisk/psykologisk udforskning af det mandlige køn fra dreng og drengerøv til de komplekse (unge) mænd, han fremstiller i sine senere værker. Der kan i forfatterskabet spores en udvikling fra de tidlige tekster om drenge­ røve, hvis liv er fyldt med sprut, piger og bold, til den reflekterende far i efterskriftet til romanen Den sidste henrettelse og til de mænd, der kæmper med at komme til en forståelse med og af deres liv i voksenromanen MEN. Jesper Wung-Sung blev født i Marstal på Ærø den 23. maj 1971 som søn af en lokal ærøpige, Elly, og en søfartselev på navigationsskolen i Marstal med det udenlandsk klingende navn Hainan Wung-Sung.

Baggrunden for efternavnet er en særegen og multikulturel familiehistorie, der begynder med, at Jesper Wung-Sungs kinesiske oldefar i begyndelsen af 1900-tallet kom til Danmark på en slags dannelsesrejse fra London. I København blev han udstillet i Tivoli, der dengang havde opbygget »landsbyer« med grønlændere, negre (!) fra de Vestindiske Øer og – kinesere. Under opholdet blev en dansk pige forelsket i ham på tværs af alle sproglige og mulige kulturelle barrierer. Den slags gjorde man ikke ustraffet dengang, og pigen måtte vælge kineseren frem for familien og drage til Frederikshavn. I den forbindelse mistede Jesper Wung-Sungs kommende oldemor ifølge

11

datidens regler sit danske statsborgerskab. Parret flyttede senere til Tyskland, men måtte forlade landet igen, da japanere blev upopulære under 1. Verdenskrig, og ingen tysker kunne se forskel på en japaner og en kineser. De vendte tilbage til København, hvor de forblev resten af deres liv og grundlagde en familie. Et af børnene blev Jesper Wung-Sungs farfar, der giftede sig med en dansk pige og fik tre børn, hvoraf den ene, Hainan, blev Jesper Wung-Sungs far. Da han valgte et professionelt liv til søs, besluttede han at tage sin søfartsuddannelse på navigationsskolen i Marstal.

Jesper Wung-Sung voksede op i Marstal på Ærø, afbrudt af blandt andet et ophold i Houston, Texas, fra han var 7-10 år, i forbindelse med at faren var udstationeret af rederiet, han var ansat i. Jesper WungSung udviklede sig til det, der i hans officielle portræt fremstilles som en nærmest læseløs rod og midtbanespiller fra Ærø med hang til sprut, damer og fodbold.

Efter et studiemæssigt mislykket ophold på kostafdelingen på Nyborg Statsgymnasium blev han i 1992 student fra Svendborg Gymnasium med mere end acceptable karakterer. Det var i denne gymnasietid, Jesper Wung-Sung mødte litteraturen i form af et tilfældigt møde med Franz Kafkas Slottet (1926/2001) i en boghandel. Hvad han faldt over, var bagsideteksten og det sørgmodige portræt af Kafka på indersiden af omslaget. Mødet betød, at Jesper Wung-Sung foretog et litterært kvantespring fra Lucky Luke og Asterix til de store litterære klassikere som bl.a. Dostojevskijs store roman Raskolnikof og Franz Kafkas Slottet.

Efter gymnasiet var Jesper Wung-Sung bosat i København, hvor han i en periode studerede litteraturvidenskab, dansk og engelsk ved Københavns Universitet, og alene et overfladisk check af de intertekstuelle referencer i hans bøger viser, at han er endog særdeles velbevandret i både dansk og udenlandsk litteratur – og i rockmusik, tv-serier og spillefilm.

Han debuterede som forfatter i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering, der blev belønnet med BogForums Debutantpris og siden dannede grundlag for filmmanuskriptet til filmen af samme navn. Det store gennembrud i danskundervisningen på skolerne kom som nævnt med ungdomsromanen En-to-tre-NU! fra 2001, der har været blandt de allermest læste værker i skolen, siden bogen overtog pladsen fra Klaus Lynggaards Martin & Victoria (1985). Herudover har

12

han været og er fremdeles en særdeles flittig leverandør af noveller til danskundervisningen.

I skrivende stund består det meget dynamiske forfatterskab af seks novellesamlinger, 11 romaner, tre billedbøger og et filmmanuskript.

Hertil kommer en række indlæg i diverse antologier, blade og aviser.

Forfatterskabet kan for en stor dels vedkommende læses som værende rettet mod børn og unge, og det er denne del af forfatterskabet, der primært er fokus på i denne kontekst.

Det er, når man læser Jesper Wung-Sungs forfatterskab, nødvendigt løbende at diskutere bøgernes genrer og deres målgruppe(r). For flere af værkerne kan uden problemer læses på flere niveauer og måder, hvorfor begrebet crossover vil blive diskuteret.

Jesper Wung-Sung har modtaget adskillige legater og priser for sit forfatterskab – spændende fra BogForums Debutantpris i 1998 til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger i 2010 for Kopierne og senest Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 2011, der blev tildelt ham som en hyldest til hele forfatterskabet.

Kopierne er den roman, der sammen med Ægte brøker også for mig står som foreløbige højdepunkter i forfatterskabet.

Ud over ovennævnte legater og priser er Jesper Wung-Sung tildelt adskillige stipendier og rejselegater.

Efter ti år i København vendte Jesper Wung-Sung i 2001 tilbage til Ærø og Marstal og bosatte sig der for at afprøve, om han kunne leve som og af at være forfatter. I dag bor han med sin kone, Christina, og deres to drenge, Jeppe og Jacob, i Svendborg, når der da ikke skrives i sommerhuset i Spodsbjerg på Langeland.

Som han siger: Ærø er jo i sig selv en lille lukket fortælling med en begyndelse og en slutning og en masse stærke karakterer. I virkeligheden voldsomt litterært ...

Og om flytningen fra Marstal til Svendborg: Men personligt føler jeg mig stadig som en rigtig marstaller (Jensen, 2009).

13

Børne- og ungdomslitteraturen, drengene og Jesper Wung-Sung

Vi konkurrerede om at bøvse længst og højest. Vi lo.

Vi bøvsede. Vi morede os. Bøvsekonkurrence!

Var det ikke sådan noget, rigtige drenge gjorde?!

(Kopierne, s. 63)

I dette kapitel sættes Jesper Wung-Sungs romaner og noveller for børn og unge ind i en børne- og ungdomslitterær kontekst. I perioden 20092013 har Jesper Wung-Sung udgivet tre novellesamlinger for unge og fire centrale og væsentlige ungdomsromaner. Det er denne del af forfatterskabet, kapitlet handler om. Forfatterskabets forhold til drenge og unge mænd diskuteres, og kapitlet afsluttes med en diskussion af, hvem der er målgruppen for denne del af forfatterskabet, under overskriften crossover.

Som mange andre forfattere, der skriver børne- og ungdomslitteratur, synes Jesper Wung-Sung, ud over at ville undersøge de eksistentielle betingelser, især for drenge og unge mænd lige nu, at have som mission litterært at udfordre grænserne for, hvad der er tabu i litteraturen for børn og unge. Hans bøger handler primært om drenge og mænd, der lever et liv på kanten af samfundet med sprut, stoffer, sex, vold og psykisk og fysisk sygdom og død. Jesper Wung-Sung behandler således i flere af sine værker selve eksistensens grundspørgsmål om liv eller død.

Det gør han i eksempelvis billedromanen Alamo (2005), hvor jegfortælleren Jacob i slutscenen gemmer sig under et lig i håbet om ikke at blive skudt af de indtrængende mexicanere. Og det gør han i Den sidste henrettelse (2010) om Niels Nielsen, der blev henrettet i Svendborg

14

i 1853, for ikke at glemme Marcus og Janus i Ægte brøker (2009), Jonas i Kopierne (2010) og Benjamin i Skolen (2013).

Den svenske børnelitteraturforsker Sonja Svensson lancerede i 1995 begrebet idylfobi som en beskrivelse af især den realistiske ungdomsroman i 1990’erne, som hun mente hovedsageligt var mørk og dyster. Ungdomsromanen havde og har en tendens til at opsøge det mørke, det voldsomme, det ekstreme og tragiske. Ungdomsromanen undgår med andre ord det idylliske og hverdagsagtige (Boglind og Nordenstam, 2010).

Lektor Ayoe Quest Henkel (2009) har kort karakteriseret den tidstypiske børne- og ungdomsroman, der også dækker Jesper Wung-Sungs bøger. Hun siger, den i høj grad handler om: identitetskrise, inkompetente voksne og et dødsfald – gerne ved bilulykke.

Jesper Wung-Sungs forfatterskab tilhører til dels, og især for de senere bøgers vedkommende, denne senmoderne komplekse, eller sammensatte og litterære, børne- og ungdomslitteratur. Bøgerne er skrevet i forskellige genrer med forskellige målgrupper, men de lever alle op til ovenstående beskrivelse af børne- og ungdomsromanen, ved at de allerfleste af hans personer er ofre for denne idylfobi.

Et eksempel herpå er i En-to-tre-NU!, hvor den mandlige hovedperson, Jeppe, forelsker sig i den kræftsyge pige Cecilie og opgiver en lovende basketballkarriere. En love-story, ikke kun på grund af indholdet, men også på grund af bogens klare intertekstuelle referencer til filmen fra 1970 af samme navn med Ryan O’Neal og Ali MacGraw i hovedrollerne. Lærere og mange unge, både drenge og piger, elsker den, og den har stadig et stort potentiale i undervisningen. Herudover gælder det teenagegyseren Fugleskræmslet (2007) med den socialt marginaliserede hovedperson Mick, og endelig de fire seneste ungdomsromaner: Ægte brøker (2009), hvor vi følger Janus og Marcus under deres planlægning og udførelse af et skoleskyderi på et gymnasium, romanen Kopierne (2010), hvor hovedpersonen, Jonas, bliver udstødt af sin familie, da han kun har været vikar, som kopi for den ægte fraværende syge søn de sidste syv år. Og det gælder den delvist historiske roman Den sidste henrettelse (2010), baseret på en virkelig begivenhed i Svendborg i 1853, hvor vi følger den 15-årige brandstifter og drabsmand Niels i det sidste døgn før henrettelsen. Og endelig følger vi i Skolen (2013) en gruppe elever, der indespærret på deres skole kæmper for at overleve og forstå, hvad det er for en dødelig virus, der har ramt skolen og samfundet.

15

Drenge, drengerøve og mænd

Mænd, tænkte hun. Nej, drenge.

Det var, hvad de var. Ikke mere.

Ville de nogensinde forvandle sig til andet?

(Novellen: »Indtil døden os splitter ad«, 2012)

Mens den ældre generation kunne holde det første ungdomsoprør nede, da rocken og rockerne kom til Danmark i 1950’erne, og skjule det bag en pæn facade, så brød børne- og ungdomskulturen og ungdomsoprøret ud i fuldt flor i 1960’erne og -70’erne. Børne- og ungdomsromanen mistede sin uskyld, idet emner som vold, skilsmisse, sex, politik og krig blev almindelige temaer i den. Og drengerollen og manderollen blev sat i spil og til diskussion. Bedst kendt er problematikken og debatten fra modtagelsen af Bent Hallers kontroversielle, politiske, realistiske roman Katamaranen (1976), hvor man følger de to drenge, 12-årige Peter og 14-årige Thomas, i deres oprør mod et samfund præget af de voksnes undertrykkelse, hvor rå vold, seksuel udnyttelse, mobning og stigmatiserende kønsroller er hverdag. I romanen »beskyttes« Peter af Thomas, som indvier ham i en brutal drengeverden, der bl.a. består af rygning, druk, vold, sexchikane og onani. Bogen er, kritisk læst, både didaktiserende og politisk indoktrinerende, og den afstedkom i sin samtid en voldsom debat om, hvad børne- og ungdomslitteratur kunne etisk og æstetisk.

Mest markant fra den debat står i dag den kronik, teologen og filosoffen K.E. Løgstrup (1905-1981) skrev om Katamaranen i Politiken den 9.11.1976 under den tidstypiske overskrift »Indkaldelse af barnet til klassekampen«, og hvor pointen er, at romanen tager livsmodet fra læseren, hvilket er forkasteligt for en børnebog. Løgstrup skriver bl.a.: Forfatteren har psykologisk indsigt, og han har menneskekundskab i form af drengekundskab. Det forrykte er, at den er en børnebog. (...) Barnet, der læser hans bog, skal gøres til soldat i klassekampen.

K.E. Løgstrups pointe med kronikken var, at det måske er fint nok at kæmpe for og imod det bestående samfund, men at man i litteraturen ikke må tage livsmodet fra den unge læser. Det mener han, Bent

16

Haller og Katamaranen gør. Denne diskussion, og Løgstrups pointe, dukker regelmæssigt op i diskussionerne om børne- og ungdomslitteraturen her mere end 30 år efter hans død. Og diskussionen kan siges at være relevant for mange af de romaner og noveller, denne bog omhandler, hvor udslettelsen og mørket, det dystopiske, dominerer, og hvor man som læser skal læse meget mellem linjerne for at kunne øjne lys for enden af tunnellen. I En-to-tre-Nu! dør Jeppes kæreste, Cecilie, i Ægte brøker har Janus (måske) skudt Marcus og er ved at stikke geværløbet ind i sin egen mund, i Kopierne fanges en totalt udkørt kopi, Jonas, og deaktiveres, og i Den sidste henrettelse falder bødlens økse. I Skolen dør alle lærere og mange af eleverne. Og hvor bliver Vorte-Morten af i den humoristiske, barske, surrealistiske og groteske novelle »At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten« fra novellesamlingen Trælår (2009)?

Allerede i 2001 i et interview i Information, og senest i interviewet i denne udgivelse, forholder Jesper Wung-Sung sig til problematikken: Jeg skelner ikke kvalitetsmæssigt mellem børne- og voksenlitteratur, kun mellem god og dårlig litteratur. Men der er da nogle ting, man ikke kan. Børnelitteratur skal indeholde et element af håb, synes jeg, om ikke andet, så fordi at til dem, der er yngre end dig, kan du simpelthen ikke tillade dig at sige, at deres liv ikke bliver bedre end dit, altså give dem en hammer i hovedet, fordi du selv sidder der og er 40 år og arbejder på et kontor. Der skal være en åbning.

Men i Jesper Wung-Sungs seneste ungdomsromaner, Ægte brøker, Kopierne, Den sidste henrettelse og Skolen, kan det være svært at læse denne åbning i teksten.

Som det er typisk for ungdomsromanen, rummer de ofte historier, der som Jesper Wung-Sungs teenagegysere Fugleskræmslet og Fugleskræmslet II – Swinging London (2007/2008) både er groteske, skrækindjagende, indeholder forbudt seksualitet, og hvor hovedpersonen må tage chancer. Emner, der ofte forekommer i teenageårene, hvor de unge forsøger at bryde med etablerede normer og regler i forskellig grad.

Vi lever i disse år i en konkurrence- og kompetencestyret tid, hvor mange anser børn og unge for at være så kompetente, at de ifølge politikerne skal have indblik i alt og helst have valgt retning i livet senest i løbet af 7. klasse. Her er det romantiske barnesyn, K.E. Løgstrup står for, værd at inddrage i debatten, også i forhold til den litteratur, børn og unge skal læse. For den etiske fordring, at vi som sociale væsener holder hinandens liv i vore hænder, og at vi er af-

17

hængige af hinanden, er måske en værdifuld vinkel at lægge ind over debatten, også om litteratur, i vores stærkt individualiserede samfund.

Bodil Kampp (2002) konstaterede for tolv år siden, i forlængelse af ovenstående, at mange lærere havde vanskelligt ved at undervise i den komplekse børnelitteratur, bl.a. fordi: Hensynet til den voksnes egen selvforståelse og behovet for at bevare en forestilling om et barndommens lykkeland er altså en mulig forklaring på, hvorfor den udfordrende og komplekse børnelitteratur i så udbredt grad bliver valgt fra af lærerne som undervisningsindhold i skolen (2002, s. 17).

En situation, der er helt forandret i dag med det forandrede syn på børn og barndom, der kommer til udtryk i megen kunst rettet mod disse.

I løbet af 1980’erne blev der langsomt gjort op med det mere traditionelle syn på kønsroller i børne- og ungdomsromanerne, og i og med at bøgerne fra begyndelsen af 90’erne også bliver mere litterære og komplekse, med flere fortællerpositioner, metafiktive træk og intertekstuelle referencer, blev det muligt at give et yderst differentieret billede af det at være ung og den deraf følgende identitetsdannelsesproces i en flydende modernitet.

Oplevelsen af at være en outsider og at være ensom tematiseres i adskillige af de senmoderne romaner fra 90’erne, og det viser sig også i drenge- og manderollerne i bøgerne. Det er denne udvikling, Jesper Wung-Sung skriver sig ind i. Bøgerne beskriver hovedpersonernes indre uro og eksistentielle kriser. Uroen rummer det, vi opfatter som værende følgerne af senmoderne livsvilkår. Den udmønter sig i et begær efter bevægelse, forandring, storbyliv og i bestræbelserne på at arbejde sig frem mod et mål, hvor selvet kan falde til »ro« i en fast eller etableret »identitet« efter en dannelsesfase fyldt af udforskning og afprøvning. Dette gælder også for manderollen. Men med den polske filosof Zygmunt Bauman (2006) er identitetsproblemet i vor tids flydende modernitet måske nærmere, at de unge og bøgernes hovedpersoner, som Janus og Marcus i Ægte brøker, ønsker at undgå denne fiksering ved at holde alle muligheder åbne.

Magtrelationerne og kønsrollemønstrene mellem voksne, mand og kvinde, børn og voksne, og indbyrdes mellem børnene, er opbrudt og forandrede.

18

Jesper Wung-Sung og spørgsmålet om, hvem der er målgruppen

I am almost inclined to set it up as a canon that a children’s story which is enjoyed only by children is a bad children’s story.

C.S. Lewis

Den traditionelle definition på børne- og ungdomslitteratur er, at det er litteratur skrevet og udgivet for børn og unge og med en indskrevet barnelæser (Weinreich, 2004). I denne definition er altså også inkluderet litteratur, som oprindelig blev skrevet for voksne, men som senere enten ubearbejdet eller bearbejdet er blevet udgivet for børn, hvilket gælder de fleste klassikere som fx Jules Vernes Rejsen til månen (1865/1964); men denne definition siger intet om, hvad det er, børn og unge reelt læser. Man ved, at mange børn læser ungdomslitteratur, at mange unge læser voksenlitteratur, og at mange voksne omvendt læser både ungdoms- og børnelitteratur både professionelt og for deres fornøjelses skyld. Ifølge Torben Weinreich (2004) er det, der adskiller børnelitteraturen fra voksenlitteraturen, hvorvidt der er indskrevet en implicit barnelæser i teksten. Den engelske forsker Barbara Wall (1991) påpeger i sin forskning børne- og ungdomslitteraturens ambivalente status, idet hun mener, at der ofte er to indskrevne modtagere med hver deres erfaringer, kundskaber og forventninger i børnelitteraturen. Dette gælder dog ikke i store dele af ungdomslitteraturen, der på grund af dens bindinger til den unges erfaringer her og nu kun har ét fortællespor.

Den norske forsker Åse Marie Ommundsen (2010) påpeger, at der i vores samtidslitteratur for børn, unge og voksne sker forskellige former for litterære grænseoverskridelser i indhold, sprog og genrer, som gør det vanskeligt at opretholde en klar distinktion mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur. Disse grænseoverskridelser gør, at vi kan finde samme genretræk, tematikker og stilistiske virkemidler i både børne-, ungdoms- og voksenlitteraturen samtidigt. Herudover bliver de traditionelle genregrænser udfordret, og som jeg eksemplificerer andetsteds, bliver megen børnelitteratur læst af voksne og

19

fravalgt af børn, mens det omvendte også forekommer, nemlig at udgivelser rettet mod voksne bliver til ungdomslitteratur.

Der foregår i vore dages senmoderne børne-, ungdoms- og voksenlitteratur sandsynligvis en tovejsbevægelse i både litteraturen og blandt læserne. Man kan sige, at man i litteraturen »barnliggør« voksenrollen, samtidig med at man »voksengør« barnerollen og barndommen. En læsning af Jesper Wung-Sungs romaner og noveller vil tydeliggøre dette for læseren. Børne- og ungdomslitteraturen, i form af bøger som romanerne Ægte brøker, Kopierne, Den sidste henrettelse og Skolen, er blevet mere litterært kompleks, eller sammensat, og har bevæget sig i retning af voksenlitteraturen i både sit indhold og den måde, fortællingen fortælles på. Måske endog på en mere eksperimenterende måde end i voksenlitteraturen. Tematisk viser ovenstående sig i, at litteraturen kredser omkring familien, relationer, en søgen efter identitet, eksistentielle spørgsmål, roller og selvfremstilling.

Formelle fællestræk for de tre slags litteratur er genreoverskridelse, grænseoverskridende virkemidler og komplekse, flerstemmige strukturer. Og for at en indkredsning ikke skal være for enkel, så finder vi i disse års litteratur for børn og unge både den øgede kompleksitet og en mere naivistisk forenkling. Jesper Wung-Sung arbejder i sine senere ungdomsbøger helt i forlængelse af dette med det tabubelagte, genreoverskridende, komplekse og flerstemmige.

De børne- og ungdomsromaner og noveller af Jesper Wung-Sung, der læses i denne udgivelse, rummer så at sige ingen empatiske og kompetente voksne, men til gengæld et mylder af mere eller mindre inkompetente, handlingslammede, ansvarsløse, barnlige og barnagtige voksne uden styr på deres liv. I lighed med voksenromaner er fortælleforholdene i de nyeste ungdomsromaner domineret af, at fortællerhenvendelsen til den implicitte læser er enkel. Med forskeren Barbara Wall (1991) er der tale om det, hun kalder single approach. Der er altså ikke indskrevet en voksenstemme og en adskilt ungdomsstemme i værkerne. I mange tilfælde er der meget lidt forskel på en ungdomsroman og en voksenroman. Begge kan beskrive ungdommen og en søgen efter identitet, men voksenromanen gør det ofte tilbageskuende, som i Jakob Ejersbos (1968-2008) trilogi Eksil, Revolution og Liberty (2009), mens ungdomsromanen skildrer nutid. Jakob Ejersbos trilogi blev oprindeligt rubriceret og udgivet som voksenbøger, der blandt andet skulle beskrive hans egen opvækst i Afrika; men de er

20

romaner, der har taget springet til også at være ungdomsromaner, idet de læses af mange unge, både i danskundervisningen i de ældste klasser i grundskolen, i gymnasiet og i fritiden.

Som den australske litterat og kønsforsker John Stephens (1992) påpeger, indeholder alle tekster en ideologi, enten åbent eller skjult, eksplicit udtalt, passivt og implicit indlejret i sproget. Socialt liv ville være umuligt uden en ideologi i betydningen: et fundamentalt system af tro, vi bruger for at skabe mening i tilværelsen. Skulle man ifølge John Stephens læse en bog og opdage, at den er helt fri for ideologi, så har man læst en bog, som reflekterer de forudsætninger, man selv har lært at godkende, og som derfor er usynlige.

Jesper Wung-Sung skriver sig med sine senere børne- og ungdomslitterære værker ind i denne tradition af børne- og ungdomslitteratur, der netop diskuterer eksistentielle spørgsmål om liv og død, henrettelse og de svigt, der forekommer i krydsfeltet mellem samfund, forældre og børn i en tid med terrortrusler, genmanipulation, diskussion om genindførelse af dødsstraf, brug af droner til krigsførelse og uhelbredelige vira, som SARS eller fugleinfluenza.

Mens de væsentligste kendetegn for den tidligere børne- og ungdomsroman, dens bundethed til samtiden og samtidens unge og det, at den, for en voksen læser, ofte forekom noget naiv i både sit indhold og udtryk, så ændredes disse kendetegn i midten af 90’erne med fremkomsten af den meget mere litterære, eller komplekse, børne- og ungdomsroman.

I det første årti af det 21. århundrede dukker et nyt begreb, cross­over (Falconer, 2009), op til at beskrive litteratur, som både tiltrækker unge og voksne læsere. Josefine Ottesens Mira-trilogi fra 2006/2010 viser, at tendensen med at lade bøger udkomme i to udgaver og markedsføre dem mod henholdsvis et ungt og et voksent publikum, også er kommet til Danmark. Tidligere er Harry Potter-bøgerne i England blevet udgivet med henholdsvis et omslag for børn og et for voksne. Indholdet er det samme, men omslaget og den øvrige paratekst kan være forskellig.

Diskussionen af Ægte brøkers status som ungdomsroman har været drøftet i denne sammenhæng.

Jesper Wung-Sungs novellesamling Trælår udkom i 2009 oprindeligt med et voksent publikum som intenderede købere; men adskillige af novellerne vandt hurtigt indpas i skolernes danskundervisning.

Dette medførte, at Høst & Søn, der dækker markedet rettet mod un-

21

dervisere og børn og unge, udarbejdede og udgav en litteraturguide til inspiration til danskundervisningen (Blok Johansen og Øster, 2010).

Og den meget omfangsrige skolelærerroman på 526 sider, Lidt berømt, meget berygtet (2006), rummer omvendt, på trods af at den genremæssigt er en voksenroman, flere afsnit om skolegang, lærere og elever, der med stort udbytte og fornøjelse kan læses af unge. Herudover indeholder romanen adskillige fortællinger eller »novelleudkast«, der senere kom med i novellesamlingen Trælår.

Måske er der ikke udelukkende tale om tekstinterne forhold, men om at der i de senere år er dukket en ny slags yngre læser op. Eksempelvis er en tween, eller be-tween, en ung(e) mellem 8 og 12 år, der har overtaget mange af de tidligere unges kulturvaner. Der er tale om en læser, der ikke føler sig bundet af alderskategorisering, men som søger nye måder at blive underholdt på, som søger forklaringer på eksistentielle livsspørgsmål, eller som er på jagt efter en anden og måske mere eksperimenterende litteratur. Jesper Wung-Sungs senmoderne børneog ungdomslitteratur er netop kendetegnet ved, at den er flertydig, avantgardistisk, eksperimenterende og udfordrende for læseren. Den fortæller sine historier på en ny måde og bryder med kendte genretræk, fortællemåder og grænser for, hvad man kan skrive om. Alamo, Kopierne, Ægte brøker, Den sidste henrettelse og Skolen er alle eksempler på romaner, der ud over at kunne læses af unge også er givende læsning for et voksent publikum, og som både gennem deres indhold og form kræver meget af læserens forforståelse og intertekstuelle viden.

Jeg vil senere påpege, at der i min læsning er en tydelig implicit, eller indskrevet, ung læser i En-to-tre-NU!, Fugleskræmslet, Kopierne, Skolen og i Ægte brøker, mens det er mere tvivlsomt, hvem den implicitte læser er i Den sidste henrettelse. I alle fem romaner er der læserhenvendelser, eksempelvis i form af intertekstuelle referencer til litterære klassikere, der underbygger, at der er tale om det, der af Barbara Wall (1991) benævnes mixed mode address. Eksempelvis refereres der henholdsvis indirekte og direkte til Otto Gelsteds modernistiske digt »Reklameskibet« (1923) i novellerne »Blære Christoffers Champione-racercykel« og »Bang« fra samlingen Trælår og i ungdomsromanen Ægte brøker. »Reklameskibet« er et digt, der helt i tråd med et af budskaberne i Ægte brøker anfægter og diskuterer vor tids materialisme.

Måske er vi på vej derhen, hvor et af hovedspørgsmålene for en lærer bliver, om mange af børnene og de unge overhovedet magter, vil,

22

forstår, kan eller gider læse den form for litteratur, der siges at være skrevet netop til dem. Eller, anderledes formuleret, om den egentlige målgruppe for megen børne- og ungdomslitteratur ikke længere er børn og unge, men særligt interesserede litterater og voksne med hang til en smal eksperimenterende avantgardistisk litteratur. Omvendt ved vi fra forskningen (Henkel, 2009), at mange børn og unge netop trives ved at blive udfordret på både deres verdensopfattelse og deres fiktionskompetencer.

Jesper Wung-Sung i undervisningen Disse (Kopierne og Den sidste henrettelse) og flere udgivelser formidler ikke svar, men formidler på smukkeste vis billeder til belysning af nogle af livets store spørgsmål for både den unge og lidt ældre læser.

(Fra motiveringen til Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 2011)

I dette kapitel præsenteres den valgte tilgang til teksterne i forfatterskabet, hvor både tekst og læser er i fokus, og hvor læserens oplevelse under læsningen inddrages i arbejdet. Det er på baggrund af de mere generelle litteraturpædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser over Jesper Wung-Sungs værker som æstetiske udtryk, at de mere konkrete undervisningsforslag, der er placeret efter udvalgte læsninger af novellerne og romanerne, skal læses. Og det er de overvejelser, man kan vende tilbage til under planlægningen af den konkrete undervisning.

Som formidler af et forfatterskab som Jesper Wung-Sungs er det væsentligt at gøre sig klart, at skolen er det eneste sted, hvor mange børn og unge møder litteratur, især i skolens ældste klasser. På den måde er børne- og ungdomslitteraturen tæt knyttet til lærerens pædagogiske virksomhed. Læreren finder den litteratur frem, eleverne skal arbejde med, skaber rammerne for læsningen i undervisningen, organiserer samtalerne om den og eventuelt også en medskabende, mere kreativ arbejdsfase. Omvendt rummer denne litteratur i sig selv

23