Studiekompetence

Hanne Heimbürger og Benny Wielandt

Studiekompetence – fra elev til studerende

Frydenlund

Studiekompetence – fra elev til studerende © Forfatterne og Frydenlund, 2005 2. udgave 2012 ISBN 978-87-7118-137-1 Grafisk tilrettelægning: Claus Nielsen Omslagslayout: Malte T.O. Pedersen Produktion: Graphy CemS, Spanien

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Tilmeld dig forlagets nyhedsbreve på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indhold Forord_______________________________________________7 1. Check dine studievaner______________________________9 Forventninger __________________________________________ 9 Forskellig baggrund ___________________________________ 10 Studievaner ___________________________________________ 10 Hold fokus ____________________________________________ 12 Den flittige studerende ________________________________ 14 Læringsdimensioner ___________________________________ 16 2. Læringsstil ________________________________________ 17 Din egen rolle _________________________________________ 17 Arbejdsform __________________________________________ 18 To elevtyper ___________________________________________ 18 Læringscyklus _________________________________________ 20 Taksonomiske niveauer ________________________________ 22 Intelligensområder ____________________________________ 25 Intelligensområder og læring ___________________________ 30 Intelligens og læringsstrategi ___________________________ 32 3. Motivation ________________________________________ 35 Hvornår lærer du bedst? _______________________________ 35 Tid ___________________________________________________ 35 Forståelse _____________________________________________ 36 Planlægning __________________________________________ 38 Psykologisk blokering__________________________________ 39 4. Vurdering og evaluering __________________________ 41 Få opgaver tilbage – at lære af feedback ________________ 41 Skriv opgaven rigtigt første gang _______________________ 42 Klare krav til dansk stil _________________________________ 43 Klare krav i naturvidenskab ____________________________ 46 Selvevaluering ________________________________________ 46 Klassen giver karakter _________________________________ 47 Lynevaluering _________________________________________ 47 Følg din egen udvikling ________________________________ 48 5. Hvordan du forbereder dig hjemme _______________ 51 Metoder, der kan hjælpe dig med at lære _______________ 51 Tid til lektier __________________________________________ 52 Læseformål ___________________________________________ 53 Stil spørgsmål _________________________________________ 54

5

Faglige metoder _______________________________________ 55 Skriveblokering _______________________________________ 56 6. Studiegrupper ____________________________________ 57 Samarbejdsaftale ______________________________________ 59 Gruppedagbog ________________________________________ 60 Diskussioner __________________________________________ 62 Afdække problemer ___________________________________ 62 Lave tidsplan __________________________________________ 64 Opdeling af arbejdsopgave _____________________________ 64 Flere bolde i luften ____________________________________ 65 7. Tutor, mentor, kontaktlærer _______________________ 69 Formålet med en tutor, mentor, kontaktlærer ____________ 69 Samtaler ______________________________________________ 70 Udviklingssamtaler ____________________________________ 71 Studiebog ____________________________________________ 72 Læringskontrakt ______________________________________ 73 8. Mundtlig fremlæggelse ___________________________ 75 Krav til fremlæggelser _________________________________ 75 Manuskript ___________________________________________ 77 Fremlæggelse af rapport_______________________________ 77 Rækkefølgen af dit arbejde ____________________________ 78 Strukturfejl? __________________________________________ 79 9. Du og din computer _______________________________ 81 Forarbejde ____________________________________________ 81 Finde viden ___________________________________________ 82 Sortere informationer _________________________________ 82 Læs kilderne __________________________________________ 83 Kildeangivelser ________________________________________ 84 PC eller tablet som skriveredskab _______________________ 85 10. Eksamen _________________________________________ 87 Eksamenslæsning ______________________________________ 87 Læse – forstå – forklare ________________________________ 88 Finde oplysninger i bøger eller på nettet til eksamen _____ 89 Eksamensskrivning ____________________________________ 89 Mundtlig eksamen ____________________________________ 90 Nervøs? _______________________________________________ 92 Litteratur ____________________________________________ 93 Register _____________________________________________ 96

6 · Studiekompetence – fra elev til studerende

Kapitel 6

Studiegrupper

Du lærer forskellige ting ved at bruge forskellige arbejdsformer.

Du bruger én metode til at lære en masse fakta (kongerækken, stærke verber), en anden måde til at forstå ”hvorfor” og ”hvordan”. Klasseundervisning er f.eks. rigtig god til at præsentere nyt stof, så man får et overblik og ser sammenhænge.

Men hvad lærer man af gruppearbejde? Hvorfor er det så upopulært blandt mange unge? En undersøgelse viser, at de unge ”savner en klar begrundelse og mening med lige netop denne arbejdsform. Indsatsen i gruppen er ofte vidt forskellig, enten fordi ikke alle har forberedt sig, eller fordi nogle elever ikke tager deres del af ansvaret for at skabe et meningsfuldt samarbejde, hvilket blandt eleverne selv skaber den holdning, at det er for få, der trækker læsset.” (Elev/student, Gymnasiepædagogik nr. 31, 2002. DIG).

Men samtidig viser en anden undersøgelse, at ”eleverne oplever signifikant (i 90-95 % af tilfældene) at de forbereder sig mere og grundigere til gruppearbejde og projektarbejde frem for klasseundervisning. Eleverne svarer også, at de forbereder sig mere til projektarbejde end til gruppearbejde og igen overordentlig meget mere end til klasseundervisningen. Eleverne angiver at grunden er at gruppearbejde/projektarbejde forpligter mere end klasseundervisningen, idet ansvaret til den lille gruppe er større end til klassen. Desuden forpligter projektarbejdet yderligere ved at der ofte vil være knyttet en fremlæggelse til, som hvis arbejdet ikke er gjort, vil tydeliggøre den dårlige arbejdsindsats, og det vil for mange være pinligt. Desuden tæller det sociale samvær meget i gruppe- og projektarbejdet.” (Har du lavet dine lektier i dag?, Hæfte nr. 53, Uddannelsesstyrelsen, 2004) Øvelse 54 Hvad er dine erfaringer med gruppearbejde?

Hvornår lykkes det, og hvornår lykkes det ikke?

57

Vi vil gætte på, at din problemanalyse falder i to kategorier: Stof og metode.

Gruppearbejde er f. eks. en god arbejdsform, når man er nødt til at være flere om en opgave, fordi der er flere løsninger, flere angrebsvinkler, og når arbejdsbyrden er for stor for én. Og gruppearbejde er spild af tid, hvis opgaven er for simpel, for så er det hurtigere at arbejde for sig selv.

Den velfungerende gruppe har en god synergieffekt, hvor man sammen når et langt bedre resultat, end hvis man havde arbejdet hver for sig. Men gruppearbejde er en fæl omgang, hvis der er nogle som profilerer sig i forhold til andre, som ikke forstår at lytte eller som generelt er useriøse. Det hele kan ende i magtkamp og personfnidder.

Alt i alt er der en række forhold, der taler for at deltage i studiegrupper: • Du får afleveret dine ting til tiden. Det forpligter nemlig at være del af en gruppe, for din slendrian vil gå ud over andre.

• Du lærer at udtrykke dig mere klart og præcist, for det er du nødt til for at dine gruppemedlemmer skal kunne forstå dig.

• Du lærer at skulle finde ord for det usagte, din intuition eller din fornemmelse. Det, der er givet for dig, er ikke indlysende for andre.

• Du bliver bedre til at dokumentere dine påstande, fordi din gruppe tager ikke alting for pålydende.

• Du lærer at argumentere for din sag.

• Du laver et bedre resultat, for dit arbejde bliver mere gennemarbejdet af, at der er flere par kritiske øjne på det.

• Du bliver bedre til at samarbejde. Du vænner dig til at lytte til andre og tage hensyn til andres måde at lære og at arbejde.

• Og du bliver mere motiveret, for et velfungerende samarbejde giver anledning til spændende diskussioner og nye indfaldsvinkler – og så husker du måske, hvorfor du egentlig er i gang med din uddannelse.

58 · Studiekompetence – fra elev til studerende

Samarbejdsaftale Gruppearbejde kan kun lykkes, når alle ved, hvad det drejer sig om. Hvad forventer gruppen af mig? Hvad forventer jeg af gruppen? Man er simpelthen nødt til at blive enige om, hvordan samarbejdet skal fungere.

Her er nogle gode erfaringer, som I kan gøre brug af: • Bliv enige om jeres ambitionsniveau. Hvilken karakter vil I være tilfredse med? Er I parate til at yde det, der kræves?

• Find ud af, hvor meget tid I er parate til eller har mulighed for at bruge. Har du børn eller 20 timers arbejde ved siden af, har du ikke så meget tid som en hjemmeboende med servicemindede forældre.

• Forbered dig til hvert møde. Ellers går der masser af tid med bare at tale i øst og i vest, hvis der ikke er nogle velforberedte oplæg.

• Fordel arbejdsopgaverne mellem jer, så der ikke er to personer, der sidder og laver det samme.

• Vælg én til at koordinere jeres arbejdsopgaver, så alle bliver ansvarlige for noget.

• Overhold jeres aftaler.

• Vælg en, som har til opgave at tage gruppekonflikter op. Eller bedre endnu: tager dem i opløbet ved jævnligt at evaluere samarbejdet. Øv dig i at udtrykke dig personligt, så du f.eks. siger ”jeg mener”/”min erfaring er” i stedet for ”det er da klart for enhver, at …”

• Tænk over, hvor I mødes: Private hjem kan give værts- og gæsteroller. Kantiner kan give for mange afbrydelser med larm og gode venner. Et lokale på uddannelsesinstitutionen er måske bedst? Øvelse 55 Find ud af hvordan jeres gruppesamarbejde skal foregå. Tag evt. udgangspunkt i disse spørgsmål: • Hvordan fungerer samarbejdet bedst: Hvad kræves af den enkelte? Hvad kræves af hele gruppen?

• Hvad er vores ambitionsniveau?

• Skal vi have dagsorden, så vi ved hvad gruppe­mødet skal afklare?

• Har vi brug for ordstyrer, sådan at alle får sagt noget?

• Vil vi have en produktansvarlig/koordinator/ Studiegrupper ·

59

• • • • •

projektleder, der tager sig af den overordnede koordinering af arbejdet?

Behøver vi et referat, så vi husker hvad vi blev enige om?

Må vi give hinanden hjemmearbejde?

Kan man blive smidt ud af gruppen, hvis man ikke overholder aftaler?

Hvad forventer vi af læreren?

Og så videre.

Skriv ned, hvad I bliver enige om.

Gruppedagbog Nogle grupper fungerer helt godt med at gøre brug af en slags dagbog for gruppen. Den formelle målgruppe er læreren/vejlederen. Men pointen er selvfølgelig, at papiret fastholder gruppen på at levere et resultat, så at det ikke ender med småsnak, kaffe og netsurfing …

GRUPPEDAGBOG Fag: Emne:

Dato:

Begyndelsen af gruppearbejdet

Hvem er til stede: Hvem er fraværende: Hvad er målet for dagens gruppearbejde: Fordeling af eventuelle roller: – Hvem laver dagsorden, starter gruppens arbejde, laver beslutnings­referat: – Hvem sørger for, at alle holder sig til emnet: – Hvem sørger for at alle får sagt noget:

60 · Studiekompetence – fra elev til studerende

Undervejs

Konklusioner:

Gode ideer:

De næstsidste minutter om produktet

Nåede vi målet?/Hvor langt nåede vi?

Hvornår mødes vi igen?

Hvad skal vi nå til næste gang?

Hvem forbereder hvad til næste gang?

Til slut om processen

Overholdt vi vores samarbejdsregler?

Hvad var vi uenige om?

Problemer vi vil have hjælp til?

(Med inspiration fra Jørgen Brohus Christensen, m.fl.: Studiemotivation og studiekompetence i hhx, DEL 2004)

Studiegrupper ·

61

Diskussioner Ved diskussioner i en klasse er der altid en underviser, der har til opgave • at holde diskussionen på sporet, • at sørge for, at alle bliver hørt, • at afklare misforståelser, • at alle forstår, hvad der bliver sagt, • at påstande bliver underbygget, • at hovedsynspunkter bliver skrevet ned til senere brug.

Men hvem sørger for dette i en studiegruppe? Hvem vil yde gruppen denne service? Kunne man forestille sig, at denne servicefunktion gik på omgang?

Afdække problemer Det kan godt være svært at få hold på store problemområder med mange komponenter. Der findes forskellige værktøjer til at håndtere dette. Et af dem er SWOT-analysen, der afdækker styrker, svagheder, muligheder og trusler (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threaths). Den laves i en 2x2 matrix.

SWOT-analysen er egentlig bare en mere avanceret udgave af at opstille fordele og ulemper. Styrker og svagheder kommer indefra, mens muligheder og trusler kommer udefra.

Styrker:

• Hvad gør du godt?

• Hvad ser andre som dine styrkesider?

• Hvilke relevante ressourcer har du adgang til?

Svagheder:

• Hvad gør du dårligt?

• Hvad bør du undgå?

• Hvad kan du forbedre?

Muligheder:

• Hvilke positive muligheder har du foran dig? Er der ændringer i uddannelser, eksamensformer, arbejdsmarked, personlige forhold, som kan motivere dig til at blive god til gruppearbejde?

• Hvilke interessante tendenser er du bevidst om?

62 · Studiekompetence – fra elev til studerende