Sprogrigtig tekstredaktion

Retter man også deres fejl, erhvad manandre korrekturlæser.

Og referent. så er der 75 i dag.

Hvis man gengiver, siger, er man dem, gårogså helederes vejen,fejl, gørerenman lidenskab ud af ovenstående og Retterder man korrekturlæser.

Og så er der insisterer på også at rettegør fejlen i selve sproget. dem, der går hele vejen, lidenskab ud af ovenstående og Dem kalder vi sprogrevsere.

Og selv om man ikke kunne læse insisterer på også at rette fejl i selve sproget. detDem af hans papirer, da han i 1958 fra læse Det kalder vi sprogrevsere.

Og tog selvafgangseksamen om man ikke kunne Kgl.af Danske Musikkonservatorium medafgangseksamen obo, så er multikunstner det hans papirer, da han i 1958 tog fra Det og redaktør Ulrik Keel, der i dag 75,ernetop sådan en Kgl. Danske Klaus Musikkonservatorium medfylder obo, så multikunstner størrelse. og redaktør Klaus Ulrik Keel, der i dag fylder 75, netop sådan en Straks efter sin eksamen gik han i sprogets tjeneste. Da han størrelse. blev ansatefter somsin stenografassistent hvor han Straks eksamen gik hani iFolketinget, sprogets tjeneste.

Dablev hanhelt frem til 1995 stigende i graderne tili fuldmægtig referent.

Sideblev ansat som stenografassistent Folketinget, og hvor han blev helt løbende var han referent for Grønlands Landsråd år, forlagsfrem til 1995 stigende i graderne til fuldmægtig ogi 13 referent.

Sideredaktør var på Borgens Forlag stifter afLandsråd et anpartsselskab, som løbende han referent for og Grønlands i 13 år, forlagshar udførtpåkorrektur, og af oversættelseskontrol for de redaktør Borgenstekstredaktion Forlag og stifter et anpartsselskab, som fleste førende danske bogforlag. og oversættelseskontrol for de har udført korrektur, tekstredaktion Undervejs han et imponerende stykke værktøj med et fleste førendeudviklede danske bogforlag. ikke mindre imponerende et såkaldt tekstbehandlingsmakroUndervejs udviklede hannavn: et imponerende stykke værktøj med et baseret rutineautomatiseringssystem, der blev præmieret af Folkeikke mindre imponerende navn: et såkaldt tekstbehandlingsmakrotinget. Og til hædersbevisningerne kander også et danmarks baseret rutineautomatiseringssystem, blevnævnes præmieret af Folke-mesterskab fægtning for tremandshold fra 1955. tinget.

Og tili hædersbevisningerne kan også nævnes et danmarksI mange åri fægtning ansvarlig for tremandshold korrektur, redaktion og sats af Magnamesterskab fra 1955.

Print-serien, udgives Nyt Dansk Litteraturselskab. i I mange årder ansvarlig forafkorrektur, redaktion og sats af Og Magnaendnu flere årder enudgives flittig debattør ikke mindst i Politiken. Især Print-serien, af Nyt Dansk Litteraturselskab.

Og om i brugenflere af det og om politik. endnu år danske en flittigsprog debattør ikkeDansk mindstSprognævns i Politiken. Især om Især harafhan sigsprog mod, og hvad opfatter som overflødige brugen detvendt danske omhan Dansk Sprognævns politik. og inkonsekvente ændringer i retskrivningen, som som han ser som legaliIsær har han vendt sig mod, hvad han opfatter overflødige og sering af dårlige sprogbrugeres fejl. inkonsekvente ændringer i retskrivningen, som han ser som legalisering af dårlige sprogbrugeres fejl.

I denne bog fremlægger han sine velfunderede betragtIninger denneover bogdet fremlægger han sine velfunderede danske sprogs aktuelle situationbetragtkrydret ninger over det danske sprogs aktuelle situation krydret med mange refleksioner over problemer, der ikke kun med mange refleksioner over problemer, der ikke kun er et anliggende for eksperter, men tværtimod har unier et anliggende mendanskere, tværtimodisær har universel adresse til for alleeksperter, os 5 millioner i en versel adresse til alle os 5 millioner danskere, især i en tid, hvor mange dansktalende ikke altid kender deres tid, mange dansktalende ikke altidMen kender deres egethvor sprog og dets mange muligheder. også fageget sprog og dets mange muligheder.

Men også fagfolk, der bruger sproget som et redskab i det daglige – folk, der bruger sproget som et redskab i det daglige – journalister, forfattere, redaktører, oversættere, kommujournalister, forfattere, redaktører, oversættere, nikationsmedarbejdere, studieværter osv. – vilkommukunne nikationsmedarbejdere, studieværter osv.

– vil kunne have god gavn af denne bog, dens store idérigdom og have god gavn af denne bog, dens store idérigdom og polemiske veloplagthed. polemiske veloplagthed.

I S B N 978-87-11-38254-7 I S B N 978-87-11-38254-7

9 9

Klaus KlausUlrik UlrikKeel KeelSprogrigtig Sprogrigtigtekstredaktion tekstredaktion

Foto Helle Moos Foto Helle Moos

(Politiken skrev d. 18.9.2011).

(Politiken skrevman d. 18.9.2011).

75 i dag. Hvis gengiver, hvad andre siger, er man referent.

Forfatteren Klaus Ulrik Keel vil være mange læsere beForfatteren Klaus Ulrik Keel vili dagbladet være mange læsere bekendt fra sine debatindlæg Politiken om kendt fra sine debatindlæg i dagbladet Politiken om især sproglige emner og i det hele taget som en altid især sproglige emner og i det tagetviden som en engageret sprogdebattør.

Sinhele enorme omaltid det engageret sprogdebattør.

Sin enorme viden om det danske sprog og dets mange faldgruber og nuancer danske sprog ogårs dets mange faldgruber nuancer har han bl. a. fra erfaring som referent iog Folketinget har han bl. a. fra års erfaring i Folketinget og Grønlands Landsråd, mensom ikkereferent mindst som forlagsog Grønlands Landsråd, men ikke mindst som forlagsredaktør på Borgens Forlag som hovedansvarlig for redaktør på Borgens Forlag som hovedansvarlig for den sproglige revision af de utallige bøger i Magnaden sproglige utallige bøger i MagnaPrint-serien, derrevision i mangeafårdeblev udgivet af Nyt Dansk Print-serien, der i mange år blev udgivet af Nyt Dansk Litteraturselskab i samarbejde med Borgens Forlag.

Litteraturselskab i samarbejde med Borgens Forlag.

Klaus Klaus Ulrik Ulrik Keel Keel

Sprogrigtig tekstredaktion Håndbog for forlags- og andre redaktører Håndbog for forlags- og andre redaktører

L L

788711 382547 788711 382547

i i

n n

d d

h h

a a

r r

d d

t t

o o

g g

R R

i i

n n

g g

h h

o o

f f

Indhold Indhold Forord 7 Forord 7 12 Forfatteren Forfatteren 1217 Tekstredaktøren Tekstredaktøren 17 Korrekturlæseren 21 Korrekturlæseren Oversætteren 2521 Oversætteren 25 Anmelderen 28 Anmelderen Sprogfejl 3028 Sprogfejl 3061 Fremmedord Fremmedord Layout 64 61 Layout 64 67 Tegnsætning Tegnsætning Diakritiske tegn6779 Diakritiske tegn tale 79 82 Direkte og indirekte Direkte og indirekte85tale 82 Retskrivning Retskrivning 85 Typografi 107 Typografi 107111 Licentia poetica Licentia poetica 112 111 Almendannelse Almendannelse Dansk Sprognævn112 116 DanskProsodi Sprognævn 122 116 Prosodi 122 125 Tekstredaktørtest Tekstredaktørtest Jaguaria 127 125 Jaguaria 127 Terminologi 156 Terminologi 156 Efterord 158 Efterord 158 Litteraturliste 162 Litteraturliste 162 Små fonetiske smil 163 Små fonetiske smil Register 165 163 5 Register 16184 Taksigelser Taksigelser 184

L&R L&R 93327_cover_sprogrigtig tekstredaktion_r1.indd 1

20/11/12 11.10

Klaus Ulrik Keel Sprogrigtig tekstredaktion

© 2012 Klaus Ulrik Keel Lindhardt og Ringhof Forlag Foto: Helle Moos Omslag og layout: Erik Crillesen Register: Loránd-Levente Pálfi Bogen er sat med Sabon og trykt hos ScandinavianBook Printed in Denmark 1. udgave, 1. oplag 2012

ISBN 978-87-11-38254-7

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lindhardtogringhof.dk

Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

Klaus Ulrik Keel

Sprogrigtig tekstredaktion Håndbog for forlags- og andre redaktører

Motto: Vær skeptisk, slå op og bliv klogere!

Lindhardt og Ringhof

Forord At tale, læse og skrive et sprog fuldstændig problemløst forudsætter et dybtgående kendskab til sproget, der i realiteten nok kun kan erhverves, hvis det er éns modersmål; det er det, man i filosofisk sammenhæng kalder en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning. Et virkelig tilbundsgående kendskab til størstedelen af et sprogs ordforråd, grammatik (syntaks, morfologi, semantik), idiomer osv. kræver desuden en årelang beskæftigelse med sproglige fænomener, og dog vil der altid kun være tale om en asymptotisk bestræbelse. Ingen – jeg gentager ingen – vil nogensinde med sandheden i behold kunne hævde, at de behersker deres modersmål perfekt.

Der var dog engang, da stort set alle i Danmark – og i hvert fald den (mindre) del af befolkningen, som havde en gymnasial uddannelse – med rette kunne rose sig af at have et helt tilfredsstillende kendskab til dansk sprogbrug og retskrivning. I dag kan man groft sagt sige det modsatte, nemlig at stort set ingen – end ikke mennesker med en universitetsuddannelse bag sig – kender den gældende retskrivning og tegnsætning til bunds, og det er der efter min mening – måske nok blandt flere – især én altafgørende grund til.

Som jeg har gjort opmærksom på ved ganske mange

7

lejligheder gennem en årrække, er den store stygge ulv i denne sammenhæng i mine øjne Dansk Sprognævn, som gennem sin sprogpolitik – at legalisere dårlige sprogbrugeres fejl, at tillade et større antal dobbelt-, tredobbeltog sågar firdobbeltformer, at gennemføre talrige mere eller mindre vilkårlige ændringer osv. – har gjort hele den danske befolkning til usikre sprogbrugere. Alt dette i et vist omfang, fordi nogle enkelte medlemmer – herunder i hvert fald de seneste formænd – har redet deres personlige kæpheste og faktisk i enkelte spørgsmål simpelt hen gennemtrumfet deres fikse ideer i strid med Folketingets intentioner, sådan som jeg skal komme tilbage til (se Tegnsætning og Dansk Sprognævn).

Blandt sådanne talrige – mere eller mindre besynderlige, i mange tilfælde udtaleforvridende og i alle tilfælde overflødige – legaliserede, oprindelige stavefejlsformer kan nævnes f.eks. ‘trevl/trævl’ (og afledninger deraf), hvilken første form er kommet til i 1986, skønt ingen rigssprogstalende dansker nogen sinde ville sige [trevl].

Det samme gælder ‘eventyr/æventyr’ og ‘bjergsom/ bjærgsom’, hvorom tillige gælder, at den førstnævnte efter 1986 tilladte staveform ud over at være i strid med rigsdansk udtale fjerner den hidtidige utvetydige semantiske sondring, altså tilslører betydningen.

Sagt i al fredsommelighed skal der vist en speciel professoral logik til at kapere, hvorfor den danske befolkning pludselig skal belemres med staveformen ‘lodden’ i stedet for den hidtidige, ‘lådden’, hvilken vokalændring da heller ikke er gennemført i f.eks. det udtalemæssigt

8

parallelle ‘rådden’, hvortil kommer flere uhensigtsmæssige glosesammenfald (’lodden’ = fisk og jordstykke).

Det unddrager sig også umiddelbart forståelsen, at ordet ‘linie’ pludselig skal staves ‘linje’ (hvilket skaber afstand til alle de ord, hvori ‘linie’ har indgået, f.eks. ‘Langelinie’), når man dog ikke ændrer ‘familie’ eller ‘olie’.

Sådanne ændringer gør alle usikre.

Nu er det trods alt ikke alt nyt, der er dårligt nyt i denne sammenhæng; f.eks. kan det virke helt fornuftigt at fjerne enkelte stumme konsonanter, når man derved simplificerer stavningen af de pågældende ord (og altså ikke indfører dobbeltformer), og når det følger en gammel tradition. Det er f.eks. nok de færreste, der vil begræde bortfaldet af en række stumme h’er, d’er og g’er (se Bortfald af stumme konsonanter).

Det følger indirekte af ovenstående, at forfatteren til denne bog i realiteten derfor gerne ser en række af de senere års famøse retskrivningsændringer tilbageført (hvilket faktisk i ganske enkelte tilfælde – dog selvsagt af andre grunde – har fundet sted), således at bogen af den – og kun den – grund! får en hurtig opdatering.

Vi står midlertid med en de facto-situation, som alle, der beskæftiger sig med redaktion af dansk tekst, må forholde sig til, og det er til dem, denne håndbog henvender sig. Lad det være sagt straks: Den ambitionerer ikke på nogen måde at være ekshaustiv (udtømmende), men blot at henlede opmærksomheden på en række hyppigt forekommende sproglige problemer, eftersom det i sagens

9

natur er en forudsætning for tekstredaktørens mulighed for at løse sådanne problemer, at han/hun kan identificere dem – få øje på dem – og det er ingenlunde nogen let opgave.

Den henvender sig altså ikke til meget usikre sprogbrugere, som f.eks. de fleste indvandrere vel trods alt må siges at være (og jeg fristes til at tilføje: og dermed heller ikke til visse medlemmer af Det Radikale Venstre, der i en periode har gjort sig til talsmænd for – af hensyn til disse – at lemlæste det danske skriftsprog in absurdum og dermed gøre os alle til usikre sprogbrugere!).

Den er derimod ment som en hjælp til erfarne sprogbrugere, herunder helt primært forlagsredaktører – specielt for så vidt angår deres virksomhed som tekstredaktører – korrekturlæsere, journalister, forfattere og anmeldere.

Lad mig sluttelig slå fast med syvtommersøm – et herlig letfatteligt idiom, hvis betydning der endnu ikke er rokket ved (se Penduludtryk) – at når jeg i denne bog gør så meget ud af ortografi, er det ikke et udtryk for den tendens, der måske var mere fremherskende i gamle dage, nemlig at man ved at se personers retskrivning så at sige kunne skille fårene fra bukkene (for nu at blive i denne idiomernes vagtparade), men fordi ethvert brud på den gældende retskrivning i princippet er med til at lægge forståelsesmæssig afstand mellem et budskabs afsender og modtager – forfatter og læser. Men i øvrigt kan man ikke se bort fra, at mange, som måske endda ikke selv er helt stive i dansk, lægger så stor vægt netop på korrekthed,

10

at f.eks. stillingsansøgninger, der ikke opfylder den pågældende arbejdsgivers egen standard (så har jeg ikke sagt for meget), simpelt hen bliver frasorteret på forhånd uanset eventuelle andre – og måske i virkeligheden nok så væsentlige – kvalifikationer. Så diskriminationsspøgelset lurer stadig i operaen!

11

Tekstredaktøren Det er tekstredaktørens opgave at hjælpe forfatteren dér, hvor der måtte være brug for det. Selv den mest rutinerede forfatter begår nemlig fejl – omend selvfølgelig i forskelligt omfang – og ofte kan sådanne fejl rettes med et elegant snuptag, så man uvilkårligt tænker: Jamen det er da også rigtigt; sådan burde der selvfølgelig have stået.

Problemet er dog, at forfatteren måske ikke selv kan se, at hans tekst kan eller burde ændres – ja, måske endog bliver ligefrem lettere fornærmet, hvis nogen antyder noget sådant. Det kan derfor i mange tilfælde kræve et vist diplomati af tekstredaktøren at få gennemført en saglig redaktion, uden at forfatteren føler sig såret eller gået for nær, men tværtimod godt hjulpen.

ARBEJDSPROCESSEN Hvordan skal man nu gribe en tekstredaktionel opgave an?

1. Først vil det være hensigtsmæssigt at danne sig et forholdsmæssig hurtigt skøn over en række karakteristiske træk ved teksten: a) Er der mange egentlige stave-, syntaks- og morfologifejl? b) Hvilken tegnsætning er der brugt, og er den brugt konsekvent? c) Har forfatteren styr på syntaksen, dvs. bliver teksten strukture-

17

ret på en umiddelbart fornuftig måde sætningsmæssigt i nye afsnit, med eller uden en linjes mellemslag, evt. underrubrikker, kapitler og dele? d) Hvilket stilleje er der skrevet i, og er det konsistent? e) Er personernes navne korrekte? (Faktisk sker det ikke sjældent, at en forfatter tænker på én person, men skriver en andens navn.) f) Er handlingsforløbet logisk? g) Er personkarakteristikken gennemført?

2. Først herefter kan tekstredaktøren begynde at gennemgå teksten mere systematisk, idet han nu bør have et indtryk af, hvilke af ovennævnte områder han skal sætte ind på. Hvis det ligger inden for det overkommelige, er det tekstredaktørens ansvar at kontrollere de faktuelle informationer: stavningen af og rigtigheden af proprier f.eks. vedrørende geografiske og historiske fænomener, herunder ikke mindst være opmærksom på eventuelle forekomster af i hvert fald evidente anakronismer.

3. Til sidst vil han have et kvalificeret grundlag for at foreslå forfatteren eventuelle større redaktionelle ændringer, såsom omskrivning af passager, udeladelse af tekst eller omvendt indsættelse af en tydeliggørelse, omstrukturering etc.

4. Til de helt fundamentale opgaver, der påhviler en tekstredaktør (og i mindre høj grad korrekturlæseren), er verificering af egentlige citater, hvor dette er muligt, både i henseende til rigtighed, oprindelse og ikke mindst ortografi, idet udgangspunktet for gengivelse af citater er fuldstændig autenticitet, herunder origi-

18

nale skrivemåder, hvilket ofte vil sige brug af dansk retskrivning fra før reformerne i 1948 m.fl. Det er snarere reglen end undtagelsen, at citater ikke gengives helt korrekt, dvs. f.eks. med brug af dobbelt a i stedet for å, substantiver med stort etc.

5. Hvad angår tekstredaktørens ansvar, når det gælder faktuelle oplysninger, er det straks lidt mere flydende, ikke mindst når der er tale om egentlig faglitteratur. I sådanne tilfælde vil det ofte være nødvendigt at alliere sig med en udenforstående sagkyndig som konsulent.

På den anden side må man nok kunne forlange en betydelig almenviden af en god tekstredaktør, der f.eks. straks vil reagere, hvis en sjusket forfatter og oversætter placerer Versailles nord for Paris (som det – blandt andre fatale oversættelsesproblemer – vitterlig var tilfældet i salgssuccesen Da Vinci-mysteriet).

6. Et ikke sjældent forsømt område er de såkaldte illustrationstekster. Deres tilblivelse og typografiske opsætning følger ikke nødvendigvis hovedtekstens.

Imidlertid er der ikke noget så irriterende som at opleve illustrationstekster, hvis principper for ortografi, interpunktion og fagudtryk afviger fra hovedtekstens, og da de måske ikke har været igennem samme korrekturmæssige arbejdsproces som resten af bogen, påhviler det i sidste instans tekstredaktøren at sørge for, at der er konsekvens i disse henseender. Tilsvarende gælder naturligvis for alle former for noter, fodnoter, diverse appendikser, litteratur- og navneregister, at det påhviler tekstredaktøren at sørge for deres

19

konsistens i relation til hovedteksten i ovennævnte henseender.

Når det gælder fremfinding af informationer, kan ikke mindst tekstredaktører glæde sig over vore dages fantastiske opslagsmuligheder i form af internetsøgemaskiner som Google, Yahoo osv. samt ikke mindst den brugeropdaterede net-encyklopædi Wikipedia, hvis informationer dog altid bør tages med forbehold, og nu også Den Store Danske Encyklopædi (www.denstoredanske.dk), hvor deres kolleger for en generation siden måtte skaffe sig oplysninger ved møjsommelig gennempløjning af fagbøger og leksika på bibliotekslæsesale.

Dog bør man gøre sig klart, at det stadig er tekstredaktørens pligt at sortere og ikke mindst verificere de kolossale mængder af information, der ofte er utilstrækkelige, selvmodsigende eller decideret vildledende. Deres sandhedsværdi er nemlig ikke proportional med deres forekomsthyppighed – et aksiom, jeg ville ønske Dansk Sprognævn i højere grad lagde sig på sinde, når de tilsyneladende vil lade Google være (med)bestemmende ved ændringer af den danske retskrivning.

20

Korrekturlæseren Måske det mest oversete, upåagtede og underbetalte led i hele bogfremstillingsprocessen. Sandheden er, at den gode – måske endda fremragende – korrekturlæser er forfatterens største sikkerhed for, at hans/hendes værk får den bedste fødsel, dåb og opvækst. Til trods for, at korrekturlæseren i mange tilfælde er den sidste person, der ser en bog, før den går i tryk, og der derfor hviler et stort ansvar på ham/hende, bliver korrekturlæsningen i mange tilfælde stedmoderligt behandlet, idet det erfaringsmæssigt er den proces, der på grund af andres smøleri (forfatter, oversætter, redaktør) bliver sat under et urimeligt tidspres, eftersom man ikke mener at kunne indvinde forsinkelsen i de senere led (trykkeri, indbinding, anmeldelse). Dertil kommer oven i købet, at en del forlag nok er tilbøjelige til at anse korrekturlæsning som en lidt irriterende, sekundær proces, der udføres af pedantiske og besværlige mennesker, som burde være himmelhenrykte for ligefrem at få betaling (dog altså gudskelov beskeden) for at få lov til at læse de geniale tekster, som den øvrige stakkels befolkning må betale i dyre domme for at stifte bekendtskab med.

Sandheden om korrekturlæsning er imidlertid, at det faktisk er en indimellem endog særdeles vanskelig opgave, og at betalingen ofte slet ikke nærmer sig bare en

21

rimelig timeløn, bl.a. fordi der erfaringsmæssigt faktisk går ca. dobbelt så lang bruttotid med at læse en tekst omhyggeligt, som korrekturlæseren får nettobetaling for, idet han jo ikke som f.eks. fastansatte forlagsmedarbejdere også får løn, når han lige skal telefonere, ud på toilettet, have en lille snak med en kollega etc.

Korrekturlæsning er at ligne med piccolofløjtens rolle i en symfoniorkestersats, basilikum el.lign. krydderi i fornem madkunst: Deres tilstedeværelse må ikke høres eller smages, men deres fravær savnes.

Mere konkret skal man gøre sig klart, at der er stor forskel på korrekturlæsningsopgaver, afhængigt af om det drejer sig om en førstekorrektur, med eller uden manus, eller en efterfølgende anden-, tredje- etc., der principielt kun bør bestå i at tjekke tidligere rettelsers gennemførelse.

Men der er til gengæld et helt afgørende fælles krav til enhver type korrekturlæsningsopgave, og det er ekstrem omhu. Den måske vigtigste egenskab hos en korrekturlæser er skepsis: Er det nu også rigtigt, hvad der står her?

Den store vanskelighed består i at have sin opmærksomhed henvendt på en række uafhængige faktorer, nemlig ikke blot selve teksten, som altså både skal læses med forståelse og kritik, men også – og ikke mindst – alle mulige andre forhold såsom gennemført konsekvens mht. til rubrikker og lign. (i ombrudt sats), en aldrig svigtende opmærksomhed over for egentlige fejl, både retskrivningsmæssige, typografiske og grammatiske, hvilke jeg skal forsøge at eksemplificere senere i denne bog.

22

Den gode korrekturlæser er tekstredaktørens bedste ven (i nogle tilfælde måske endog mere erfaren) og bør derfor nuancere sine rettelser med og mod manus på en hensigtsmæssig måde, så der kan skabes en udbytterig dialog til gavn for forfatterens værk.

Normalt bliver enhver tekst korrekturlæst af forfatteren (i hvert fald når det drejer sig om bøger), men her skal tekstredaktøren gøre sig helt klart, at forfattere i en vis forstand er de dårligst tænkelige til at kontrollere hele spektret af fejlkilder, også selv om de (helt undtagelsesvis!) skulle være i stand til det. Forklaringen herpå er naturligvis den banale, at de (i bedste fald) koncentrerer sig om meningsforstyrrende fejl og følgelig overser alt andet.

Men end ikke når det gælder selve budskabet, er deres egen korrektur nogen garanti, idet man ikke sjældent oplever, at de simpelt hen ikke kan få øje på, at der eventuelt står noget andet end det, de gerne har villet give udtryk for – en slags ønskelæsning – og derfor må tekstredaktøren mod al umiddelbar forventning faktisk i højere grad stole på sin professionelle korrekturlæser.

ARBEJDSPROCESSEN Hvordan skal man nu gribe en korrekturopgave an?

1. Først skal man gøre sig klart, hvilken slags korrektur der er tale om, nemlig om det drejer sig om en første-, anden- osv. korrektur, dvs. om det er første gang, teksten bliver læst, eller om der også (eller eventuelt kun) skal tjekkes rettelser i forhold til en forudgående korrektur. (Undertiden ønsker forlaget en såkaldt 0. kor-

23

rektur, dvs. en slags manuskriptlæsning efter sats, men før ombrydning, hvorved til gengæld muligheden for tjek af ombrydningen – og dermed bl.a. orddelinger – forskertses).

2. Dernæst bør korrekturlæseren gøre sig klart (ved at skimme teksten, hvis der ikke ligefrem foreligger en specifik instruktion), om og i givet fald i hvilket omfang han skal ensrette f.eks. tegnsætning. Ensretning af forskellige stavemåder, hvor disse er fakultative (f.eks. ‘omend/om end’), er i det hele taget en af hans væsentlige opgaver, hvilket han eventuelt kan markere som ‘generelle rettelser’, hvis der er mange, samt af proprier og hyppigt forekommende udtryk. I denne forbindelse kan det være såre hensigtsmæssigt at lave en lille liste over de i teksten forekommende personer og termer.

24

JOBNAME: 4 (ny ombrydning) . PAGE: 18 SESS: 82 OUTPUT: Thu Sep 20 13:31:08 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Fiktion/ODT2/134080_De_tolv_151x226_minion/Materie

Retter man også deres fejl, erhvad manandre korrekturlæser.

Og referent. så er der 75 i dag.

Hvis man gengiver, siger, er man dem, gårogså helederes vejen,fejl, gørerenman lidenskab ud af ovenstående og Retterder man korrekturlæser.

Og så er der insisterer på også at rettegør fejlen i selve sproget. dem, der går hele vejen, lidenskab ud af ovenstående og Dem kalder vi sprogrevsere.

Og selv om man ikke kunne læse insisterer på også at rette fejl i selve sproget. detDem af hans papirer, da han i 1958 fra læse Det kalder vi sprogrevsere.

Og tog selvafgangseksamen om man ikke kunne Kgl.af Danske Musikkonservatorium medafgangseksamen obo, så er multikunstner det hans papirer, da han i 1958 tog fra Det og redaktør Ulrik Keel, der i dag 75,ernetop sådan en Kgl. Danske Klaus Musikkonservatorium medfylder obo, så multikunstner størrelse. og redaktør Klaus Ulrik Keel, der i dag fylder 75, netop sådan en Straks efter sin eksamen gik han i sprogets tjeneste. Da han størrelse. blev ansatefter somsin stenografassistent hvor han Straks eksamen gik hani iFolketinget, sprogets tjeneste.

Dablev hanhelt frem til 1995 stigende i graderne tili fuldmægtig referent.

Sideblev ansat som stenografassistent Folketinget, og hvor han blev helt løbende var han referent for Grønlands Landsråd år, forlagsfrem til 1995 stigende i graderne til fuldmægtig ogi 13 referent.

Sideredaktør var på Borgens Forlag stifter afLandsråd et anpartsselskab, som løbende han referent for og Grønlands i 13 år, forlagshar udførtpåkorrektur, og af oversættelseskontrol for de redaktør Borgenstekstredaktion Forlag og stifter et anpartsselskab, som fleste førende danske bogforlag. og oversættelseskontrol for de har udført korrektur, tekstredaktion Undervejs han et imponerende stykke værktøj med et fleste førendeudviklede danske bogforlag. ikke mindre imponerende et såkaldt tekstbehandlingsmakroUndervejs udviklede hannavn: et imponerende stykke værktøj med et baseret rutineautomatiseringssystem, der blev præmieret af Folkeikke mindre imponerende navn: et såkaldt tekstbehandlingsmakrotinget. Og til hædersbevisningerne kander også et danmarks baseret rutineautomatiseringssystem, blevnævnes præmieret af Folke-mesterskab fægtning for tremandshold fra 1955. tinget.

Og tili hædersbevisningerne kan også nævnes et danmarksI mange åri fægtning ansvarlig for tremandshold korrektur, redaktion og sats af Magnamesterskab fra 1955.

Print-serien, udgives Nyt Dansk Litteraturselskab. i I mange årder ansvarlig forafkorrektur, redaktion og sats af Og Magnaendnu flere årder enudgives flittig debattør ikke mindst i Politiken. Især Print-serien, af Nyt Dansk Litteraturselskab.

Og om i brugenflere af det og om politik. endnu år danske en flittigsprog debattør ikkeDansk mindstSprognævns i Politiken. Især om Især harafhan sigsprog mod, og hvad opfatter som overflødige brugen detvendt danske omhan Dansk Sprognævns politik. og inkonsekvente ændringer i retskrivningen, som som han ser som legaliIsær har han vendt sig mod, hvad han opfatter overflødige og sering af dårlige sprogbrugeres fejl. inkonsekvente ændringer i retskrivningen, som han ser som legalisering af dårlige sprogbrugeres fejl.

I denne bog fremlægger han sine velfunderede betragtIninger denneover bogdet fremlægger han sine velfunderede danske sprogs aktuelle situationbetragtkrydret ninger over det danske sprogs aktuelle situation krydret med mange refleksioner over problemer, der ikke kun med mange refleksioner over problemer, der ikke kun er et anliggende for eksperter, men tværtimod har unier et anliggende mendanskere, tværtimodisær har universel adresse til for alleeksperter, os 5 millioner i en versel adresse til alle os 5 millioner danskere, især i en tid, hvor mange dansktalende ikke altid kender deres tid, mange dansktalende ikke altidMen kender deres egethvor sprog og dets mange muligheder. også fageget sprog og dets mange muligheder.

Men også fagfolk, der bruger sproget som et redskab i det daglige – folk, der bruger sproget som et redskab i det daglige – journalister, forfattere, redaktører, oversættere, kommujournalister, forfattere, redaktører, oversættere, nikationsmedarbejdere, studieværter osv. – vilkommukunne nikationsmedarbejdere, studieværter osv.

– vil kunne have god gavn af denne bog, dens store idérigdom og have god gavn af denne bog, dens store idérigdom og polemiske veloplagthed. polemiske veloplagthed.

I S B N 978-87-11-38254-7 I S B N 978-87-11-38254-7

9 9

Klaus KlausUlrik UlrikKeel KeelSprogrigtig Sprogrigtigtekstredaktion tekstredaktion

Foto Helle Moos Foto Helle Moos

(Politiken skrev d. 18.9.2011).

(Politiken skrevman d. 18.9.2011).

75 i dag. Hvis gengiver, hvad andre siger, er man referent.

Forfatteren Klaus Ulrik Keel vil være mange læsere beForfatteren Klaus Ulrik Keel vili dagbladet være mange læsere bekendt fra sine debatindlæg Politiken om kendt fra sine debatindlæg i dagbladet Politiken om især sproglige emner og i det hele taget som en altid især sproglige emner og i det tagetviden som en engageret sprogdebattør.

Sinhele enorme omaltid det engageret sprogdebattør.

Sin enorme viden om det danske sprog og dets mange faldgruber og nuancer danske sprog ogårs dets mange faldgruber nuancer har han bl. a. fra erfaring som referent iog Folketinget har han bl. a. fra års erfaring i Folketinget og Grønlands Landsråd, mensom ikkereferent mindst som forlagsog Grønlands Landsråd, men ikke mindst som forlagsredaktør på Borgens Forlag som hovedansvarlig for redaktør på Borgens Forlag som hovedansvarlig for den sproglige revision af de utallige bøger i Magnaden sproglige utallige bøger i MagnaPrint-serien, derrevision i mangeafårdeblev udgivet af Nyt Dansk Print-serien, der i mange år blev udgivet af Nyt Dansk Litteraturselskab i samarbejde med Borgens Forlag.

Litteraturselskab i samarbejde med Borgens Forlag.

Klaus Klaus Ulrik Ulrik Keel Keel

Sprogrigtig tekstredaktion Håndbog for forlags- og andre redaktører Håndbog for forlags- og andre redaktører

L L

788711 382547 788711 382547

i i

n n

d d

h h

a a

r r

d d

t t

o o

g g

R R

i i

n n

g g

h h

o o

f f

Indhold Indhold Forord 7 Forord 7 12 Forfatteren Forfatteren 1217 Tekstredaktøren Tekstredaktøren 17 Korrekturlæseren 21 Korrekturlæseren Oversætteren 2521 Oversætteren 25 Anmelderen 28 Anmelderen Sprogfejl 3028 Sprogfejl 3061 Fremmedord Fremmedord Layout 64 61 Layout 64 67 Tegnsætning Tegnsætning Diakritiske tegn6779 Diakritiske tegn tale 79 82 Direkte og indirekte Direkte og indirekte85tale 82 Retskrivning Retskrivning 85 Typografi 107 Typografi 107111 Licentia poetica Licentia poetica 112 111 Almendannelse Almendannelse Dansk Sprognævn112 116 DanskProsodi Sprognævn 122 116 Prosodi 122 125 Tekstredaktørtest Tekstredaktørtest Jaguaria 127 125 Jaguaria 127 Terminologi 156 Terminologi 156 Efterord 158 Efterord 158 Litteraturliste 162 Litteraturliste 162 Små fonetiske smil 163 Små fonetiske smil Register 165 163 5 Register 16184 Taksigelser Taksigelser 184

L&R L&R 93327_cover_sprogrigtig tekstredaktion_r1.indd 1

20/11/12 11.10