Page 1

Torkil P. Andersen

Slank MED KETOLYSEKUREN Effektiv fedtforbrænding – stort vægttab

Politikens Forlag


Indhold

Forord 7

Maden og opskrifterne

Information til din praktiserende læge

98

9

Kulhydrattabeller 102

Fedme 11

Opskrifter 108

Sundhedsproblemer ved fedme

17

Morgenmad 108

Hvad består maden af?

22

Frokost 115

Insulinresistens 33

Aftensmad 129

Effekten af motion

44

Tilbehør 139

Kosttilskud 49

Sovs 143

Ketolyse og vitaminer

55

Snacks/småretter 149

Ketolysestix 59

Dessert 152

Patienthistorier 62

Drikke 158

Hvordan virker ketolysekuren?

67

Referencer 163

Advarsler 82

Adresser 167

Starten på ketolysekuren

83

Register 168

Godt i gang

89

Opskriftsregister 173

Når målet er nået

92


Forord I 20 år har jeg prøvet at slanke mig. 20 år med utallige slankekure. Endelig har jeg fundet vejen til et liv med normal vægt! På seks måneder er jeg blevet 29 kilo lettere. Og jeg har ikke på noget tidspunkt været sulten! Jeg har derimod hele tiden følt, at kroppen har været fuld af energi. De første otte måneder efter vægttabet har vægten ligget stabilt på cirka 82 kilo. Og min kost er kun ændret en smule. Jeg er simpelthen blevet mere bevidst om problemer med for mange kulhydrater i maden. Fedt er ikke længere noget problem, og at gå til middagsselskaber volder ikke bekymringer. Det gælder bare om at undgå de ‘værste’ madvarer. Med så positive erfaringer er det vel ikke så underligt, at jeg gerne vil dele dem med dig. Ketolysekuren er specielt tiltænkt dig, som har problemer med betydelig overvægt. Det vil sige, at du vejer mindst 10-15 kilo mere end din normalvægt. Den første måned vil kuren medføre et vægttab på 4-10 kilo, hos enkelte helt op til 15 kilo. Derefter vil du kunne regne med et månedligt vægttab på 2-8 kilo. Efter 1-2 uger vil du opleve en mærkbar forøgelse af kroppens energiniveau, ja, du vil sandsynligvis føle dig mere oplagt end nogensinde før! Du vil ikke længere føle dig sulten, og du vil kunne deltage i normale sociale aktiviteter. Kuren er baseret på en kost med mange proteiner og fedt og meget få kulhydrater. Den består af enkle kostregler, som udnytter kroppens naturlige måde at forbrænde fedtvæv på. Der er ikke tale om teoretiske betragtninger, men fysiologiske mekanismer, som har været kendt i 150 år. Fedtforbrændingen kan du selv tjekke med en særlig type teststrimmel, ketoIysestix, som skifter farve, når din krop forbrænder fedt. Ordet ketolyse er en kombination af ordene ketose og lipolyse. Ketose er den fedtforbrænding, som kroppen omstiller til, når kosten indeholder meget få kulhydrater. Lipolyse betyder opløsning eller fjernelse af fedt og er en direkte følge af ketose. Ordet ketolyse rummer derved essensen af denne slankekur, som jeg glæder mig til at introducere dig for.

7


8

Der er lagt vægt på, at maden, du skal spise, kan købes i dit lokale supermarked. I forbindelse med kuren anbefaler jeg stærkt, at du tager et kosttilskud i form af vitamineraltabletter. Tabletterne indeholder naturlige vitaminer og mineraler, som øger fedtforbrændingen, medfører en bedre forbrænding af sukker og mindsker risikoen for ubehag og bivirkninger af diæten. Det stilles ikke krav til intensiv træning for at nå det ønskede vægttab, men moderat motion i form af en daglig spadseretur på en halv time vil sætte fart i fedtforbrændingen og øge effekten af kroppens insulinhormon, som regulerer både fedtog sukkerforbrændingen. I det anerkendte lægetidsskrift New England Journal of Medicine offentliggjorde dr. Gary D. Foster i maj 2003 resultaterne af en undersøgelse, hvor forskellige slankekure blev undersøgt for at finde frem til, hvilken af dem der gav det største vægttab og havde den mest gunstige effekt på risikofaktorer for udvikling af hjertekar-sygdomme. Kuren med lavest kulhydratindhold gav størst vægttab og størst reduktion af risikofaktorerne. Ketolysekuren medfører, trods meget fedt i kosten, ikke øget risiko for åreforkalkning og blodpropper. Tværtimod forbedres både kolesteroltallene og blodsukkerværdierne, og blodtrykket bliver lavere.

Er alt dette for godt til at være sandt? Nej! Med ketolysekuren udnyttes kroppens naturlige forbrændingsmekanismer, og du opnår et betydeligt vægttab uden at skulle kæmpe med sult og træthed. I bogen får du også vejledning i, hvordan du skal holde vægten, efter at du har nået dit mål. Bogen er tænkt som et praktisk værktøj og ikke som en medicinsk afhandling. Den er derfor med vilje skrevet uden mange henvisninger til professorer og videnskabelige undersøgelser. For særligt interesserede findes der litteraturhenvisninger bagest i bogen. Følger du rådene i denne bog nøje, vil vægttab, velvære og oplevelsen af slankning uden sult være en bekræftelse af, at du følger diæten på den rigtige måde. Held og lykke!


Information til din praktiserende læge Dette kapitel kan du vise til din praktiserende læge, hvis han/hun ikke kender ketolysekuren. Ketolysekuren er et vægttabsprogram baseret på kostinduceret ketose. I korthed går kuren ud på at reducere indtaget af kulhydrater så meget, at ketose induceres. Fedtstoffer vil da omdannes til ketoner, som tjener som brændstof for kroppen. Efter 2-3 uger er kroppen tilpasset ketose, og musklernes evne til at forbrænde fedtsyrer fordobles, således at ketonproduktionen aftager. Ketonproduktionen vil derefter overvejende dække hjernens energibehov. Ketonstofferne kan påvises i urinen ved brug af en egnet teststrimmel, fx ketoIysestix eller Ketostix. Ketolysekuren medfører initialt et stort vægttab, delvis på grund af udskillelse af vand og salt. Dette kan være uheldigt for patienter, som har problemer med salt- og væskebalancen, fx mennesker med hjertesvigt, nyresvigt og hjerterytmeforstyrrelser. Patienter med moderat, stabil angina pectoris kan normalt gennemføre ketolysekuren uden problemer. Type 2-diabetikere, som behandles med medicin, kan normalt stoppe med antidiabetika efter nogle dages kur. Bruger patienten høje doser antidiabetika, kan man eventuelt halvere medicindoseringen og ophøre efter 7-10 dage. Patienten vil næsten altid få tilnærmelsesvis normale blodsukkerværdier. Af sikkerhedsmæssige årsager bør patienten måle blodsukkeret hyppigt i de første par uger, mens medicinen udfases. Efter at slankekuren er gennemført, skal behovet for antidiabetisk medicinering revurderes. Nogle patienter behøver ikke længere medicin, andre kan nøjes med betydelig lavere doser end tidligere.

Bivirkninger De første to uger oplever en del øget vandladning, øget svedtendens og svimmelhed, specielt ved pludselig ændring af stilling, fx fra siddende til stående. Ketose medfører, at sultfornemmelsen forsvinder helt eller reduceres til et minimum. Kram-

9


per i benene kan forekomme. Det anbefales stærkt at benytte ketolyse-kosttilskud, så længe man er i ketose. Det reducerer risikoen for ubehagelige bivirkninger.

Er ketolysekuren farlig? 10

Så tidligt som i 1978 offentliggjorde lægerne Bassøe, Seim og Whitford fra Bergen deres iagttagelser ved brug af kostinduceret ketose. Lægerne anbefalede kuren til patienter med betydelig overvægt, som normale slankekure ikke havde virket på, og anbefalede også kuren som langtidsbehandling. 14. april 2003 offentliggjorde læge Dena M. Bravata og nogle kolleger i Journal of the American MedicaI Association en gennemgang af videnskabelig litteratur angående sikkerheden ved og effektiviteten af ketogene diæter som ketolysekuren. Lægerne finder ikke anledning til at advare mod ketogene diæter. Der har været overvejelser fremme om, hvorvidt ketonudskillelse i urinen medfører udskillelse af calcium. I forbindelse med ketolysekuren anbefales patienterne derfor at tage et kosttilskud, som blandt andet indeholder calcium. Samtidig opfordres de til dagligt at spise mejeriprodukter, så man slipper for bekymringen om en mulig udskillelse af calcium. I Am. J. Med. 2002 offentliggjorde dr. E.C. Westman og hans medarbejdere en oversigtsartikel om ketogene diæter. De konstaterede betydeligt vægttab og bedring af lipidværdierne i blodet. Andre har vist bedring af blodtryk og diabetes. De, som følger ketolysekuren, anbefales brug af ketoIysestix og kosttilskud med chrom, selen, zink, calcium, magnesium, kalium og flere vitaminer. Et vigtigt element i ketolysekuren er daglig, moderat motion. Patienten får anvisninger om en kost, som kan stabilisere vægten, efter at vægttabet er gennemført. Der findes yderligere oplysninger i bogen og på www.ketolyse.dk.

Med kollegial hilsen Torkil Padkær Andersen SPECIALIST I ALMEN MEDICIN


Fedme De, som påstår, at der findes en enkel årsag til fedme, afslører, at de ikke ved noget om fedme i det hele taget. Mange enkeltårsager er foreslået, enten som den eneste eller som den vigtigste årsag. Nogle mener, at fedme er arvelig. Andre giver miljøfaktorer skylden ved at påstå, at fede folk får en forkert kost. Atter andre sværger til, at fedme skyldes manglende selvkontrol hos den overvægtige, som dermed får det fulde ansvar for sin situation. Jævnligt bliver visse madvarer eller grupper af madvarer beskyldt for at være hovedårsagen til fedme. Sukkerholdige, og ikke mindst alkoholholdige, drikkevarer udpeges som syndebukke. Mange forklarer ølmave på denne måde. Fejl i hjernens biokemi har også været lanceret som årsag til overvægt. Nyere forskning har afdækket, at både hjernen og selve fedtvævet producerer hormoner, som er vigtige for, hvor meget fedt kroppen har, og hvilken mad vi ubevidst foretrækker. Der afholdes jævnligt verdenskongresser, hvor fedmeproblemer diskuteres. Der er udbredt enighed om, at fedme skyldes en kombination af mange uheldige omstændigheder, hvor forskellige årsager kan have forskellig betydning for den enkelte. Altså: Fedme hos forskellige mennesker har forskellige årsager, og forskellige faktorer har forskellig betydning for den enkelte. Kulhydrater er i de senere år kommet i fokus og anses nu som en vigtig årsag til fedme. Det gælder især de kulhydrater, som giver hurtig blodsukkerstigning. Eksempler på dette er sukkerholdig sodavand, hvidt brød, kartofler, ris og pasta. Stort indtag af den type mad er særlig uheldigt i vores del af verden, hvor vi bevæger os stadig mindre.

Kroppen bestemmer Meget tyder på, at kroppen selv bestemmer, hvilken mad vi vælger at spise. Er du i tvivl om rigtigheden af dette, kan du holde øje med, hvad den overvægtige spiser ved buffeten, sammenlignet med hvad den slanke kommer på tallerkenen.

11


12

Den overvægtige vælger ikke bevidst raffinerede kulhydrater. Nej, han ligger under for kroppens hormonelle signaler om, hvilke behov den har for næring. Disse signaler styres af kroppens og hjernens hormoner. Mange bryder sig ikke om denne påstand, fordi den ikke passer med den moraliseren og fordømmelse, som vi gerne udsætter overvægtige for. I næste kapitel forklarer jeg begrebet insulinresistens, og der viser jeg, hvordan insulinhormonet netop får den overvægtige til at spise, selv om det bare er få timer siden det seneste måltid. Det ser ud til, at det er lettere at forstå, at en gravid er underlagt sine hormoner, når hun pludselig får en voldsom lyst til marinerede sild, gulerødder, eller hvad hun nu måtte kaste sig over. En skiløber, som krydser den grønlandske indlandsis, kan reducere vægten med så meget som 20 kilo. Kroppen har da opbrugt sine fedtlagre. Vi forstår, at han tager for sig af hvidt brød med smør, ost, leverpostej og mayonnaise, gerne på en og samme brødskive, efter at han er kommet hjem. Men forstår vi, at det er kroppen, der vælger maden for ham? Eller tror vi, at skiløberen ræsonnerer sig frem til, at han har et stort behov for fedt på grund af udtømte fedtlagre? Jeg ville ønske, at vi kunne vise den samme forståelse for den overvægtige. Min påstand er, at ingen har valgt at være overvægtig, men at den overvægtige styres af en kombination af arv, hormoner og uheldige miljøfaktorer, såsom et stort udbud af raffinerede kulhydrater. Kombinerer man disse uheldige faktorer med et liv med ringe fysisk aktivitet, ja, så er man nærmest garanteret et liv som overvægtig. Regelmæssig, moderat motion er måske den vigtigste enkeltfaktor, når det gælder om at holde en stabil vægt, specielt efter en gennemført slankekur.

Kostens betydning At kostens sammensætning har stor betydning for udvikling af fedme, er relativt nyt. Tidligere har kostvejledning stort set bestået i at anbefale reduceret madindtag for at opnå vægttab. Hvor mange gange har vi ikke fået råd om at spise mindre og motionere mere? Resultaterne har som bekendt været nedslående. Det allernyeste er, at sammensætningen af kosten betyder meget. Pionererne på


dette område bliver ofte hængt ud som uvidende opportunister, som bare vil spinde guld på de overvægtiges problemer. At sukker og kulhydrater, som optages hurtigt i blodet, er meget vigtige for udviklingen af fedme, er en relativ ny viden. International forskning støtter i stigende grad denne teori. Der er samtidig flere undersøgelser, der peger på, at fedme og mange kulhydrater i kosten er særdeles uheldigt og medfører en firedobling af risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme som hjerteinfarkt og hjerneblødning. 50 procent af os dør statistisk set af hjerte-kar-sygdomme. I den vestlige verden er kalorieindtaget faktisk reduceret de seneste 50 år. Alligevel oplever vi, at stadig flere tager på. En mere sat livsførelse, hvor vi sidder bag rattet i bilen, ved pc’en eller foran tv-skærmen, må bære en del af skylden. Et kraftigt øget indtag af raffinerede madvarer med mange kulhydrater er dog en vigtigere årsag. Mange indtager helt unødvendigt op mod et kilo sukker hver uge i form af sodavand, juice, saft, slik, is, søde kager og lignende.

Amerikanske tilstande I USA opstod der i 1980’erne en bevægelse, som ønskede at fokusere på sundhed. Jogging blev populær. Efter at fedt var blevet udpeget til den store syndebuk, når det gjaldt den begyndende fedmeepidemi, begyndte madproducenterne at lancere lightprodukter, hvor fedtindholdet var reduceret til et minimum, og fedtet erstattet med kulhydrater eller vand. I samme periode var trenden, at sukkerfri produkter og diabetesprodukter blev fjernet fra butikshylderne, fordi diabetikere nu ikke skulle have egne madvarer, men spise samme mad som andre. Forhøjede blodsukkerværdier skulle behandles medicinsk. En af verdens førende insulinproducenter har i flere år talt for at starte insulinbehandling tidligt hos personer med gammelmandsdiabetes. Heldigvis er det ikke sket. Overvægtige diabetikere behandles i første omgang med medicin, som forbedrer effekten af kroppens eget insulin. De får kostråd og tilskyndes til motion og vægttab. De, som klarer at gennemføre det, vil ofte kunne undgå brug af insulin. Lightprodukterne har desværre ikke indfriet forhåbningerne om reduktion i forekomsten af overvægt. Tværtimod er fedmeepidemien eskaleret, og i dag er 33 pro-

13


14

cent af alle amerikanere fede og over 60 procent overvægtige. De normalvægtige er stort set alle nødt til at motionere meget og ofte for at forbrænde det overskud af kulhydrat, der er i den normale amerikanske kost. Hvis de ikke gør det, vil de snart komme over i gruppen af overvægtige. I dag dør flere amerikanere af fedme end af rygning. Med de amerikanske retstilstande er det kun et spørgsmål om tid, før de første retssager mod madproducenter dukker op. Enkeltpersoner eller delstater vil kunne føre sag mod fødevareproducenter, som tilsætter alt for meget sukker i deres produkter. Et grelt eksempel er sodavand med koffein. Unge er storforbrugere og bliver afhængige af både koffein og kulhydrater og bindes dermed til et bestemt produkt. Parallellerne til rygning er mange. I landene rundt om Middelhavet er befolkningen generelt slankere end i USA, og kosten her kendetegnes ikke ved et lavt fedtindhold, men ved et lavere indhold af kulhydrater. I USA er opmærksomheden omkring kulhydrater nærmest eksploderet i de seneste år, og nye madvarer med reduceret kulhydratindhold lanceres dagligt. Restauranter opgiver indholdet af kulhydrater i deres retter eller opgiver det glykæmiske indeks (GI) i produkterne. Lignende ændringer observeres i Australien. Og Danmark vil helt sikkert følge efter.

Slankepiller Der investeres enorme summer i udvikling af lægemidler og mirakelpiller, som skal kunne gøre dig slank. Hvis det, mod al forventning, skulle lykkes nogen at fremstille sådan en pille, er der en formue at tjene, og rimeligvis en nobelpris i medicin i sigte. I den vestlige verden er flere end hundrede millioner mennesker betydeligt overvægtige, og hvert år bruges milliarder af kroner på helse- og slankeprodukter. Desværre er bestræbelserne på at udvikle en slankepille kronet med ringe held. Den slankemedicin, som findes på markedet i dag, medfører et beskedent vægttab og kan have meget ubehagelige og til dels livsfarlige bivirkninger. Medicinen løser heller ikke problemet med den vægtøgning, som sædvanligvis kommer, når man er færdig med slankekuren.


Der findes hovedsagelig tre typer stoffer, som benyttes i slankepiller. Et stof medfører, at fedtoptagelsen i tarmen reduceres. De enzymer, som sørger for optag af fedt fra tarmen, blokeres delvis. Ved brug af denne type piller ledes en del af kostens fedt ud med afføringen. Patienten tvinges til at ændre kosten i fedtfattig retning. Klarer man ikke det, står den på mavesmerter, luftproblemer og ukontrollerbar afføring. Hensigten med pillerne er at erstatte fedt med enten protein eller kulhydrater. Hvordan patienten skal klare at holde sin vægt efter kuren, er uklart. Der kan være problemer med at få tilstrækkeligt med fedtopløselige vitaminer, når du tager den type piller. Det er problematisk at spise ude, da det kan være vanskeligt at undgå fedt i den mad, der bliver serveret. Ved brug af pillerne kan du regne med et vægttab på 10-15 procent i løbet af et år. Den anden hovedgruppe af slankepiller indeholder stoffer, der øger forbrændingen. Nogle er beslægtet med amfetamin, andre med adrenalin. På grund af alvorlige bivirkninger, og endda dødsfald, er disse piller forbudt i USA og mange andre lande. Den tredje type ligner ‘lykkepiller’ og påvirker hjernens sultcenter. På grund af de mange årsager til fedme er det dog lidet sandsynligt, at én pille kan løse fedmeproblemet for alle.

Arvelighed Arvelighed er en hyppig årsag til overvægt. Alle kender familier, hvor samtlige familiemedlemmer er slanke, til trods for at de spiser meget. På samme måde kender vi også familier, hvor samtlige medlemmer har betydelig overvægt, uden at det kan påstås, at familien spiser uforholdsmæssigt meget eller forkert kost. Mange, specielt slanke, kloge hoveder vil påstå, at overvægtige familier spiser den forkerte mad, såsom fastfood og slik. Det behøver ikke at være tilfældet. Mennesket har i tusindvis af år levet i en verden, hvor mad har været en mangelvare. Den naturlige udvikling har favoriseret individer, som har forstået at udnytte den tilgængelige mad bedst muligt. Det har været en stor fordel, at man i gode tider kunne lagre energi i form af fedt til perioder uden mad. Familien med mange overvægtige medlemmer har højst sandsynligt arvet gener,

15


16

der får dem til at tage på ved et madindtag, som ikke er større end det, en familie med slanke medlemmer har. I de seneste 100 år, og især i de seneste 50, har der i vores del af verden været en overflod af mad. Vi kan også vælge den mad, vi bedst kan lide. Begreberne søndagsmiddag og lørdagssodavand/-slik er ved at forsvinde. Nu er problemet, at kosten ikke passer til vores behov og vores fysiske aktivitet. Faktisk spiser vi mindre mad nu, end vi gjorde for 50 år siden, men vi bevæger os også mindre end dengang og spiser betydelig mere raffineret sukker. En forkert kost er med andre ord en meget vigtig årsag til fedme. Vi har bevæget os fra en kost, som i tusinder af år har bestået af mange proteiner, grøntsager, nødder, frugter og raffinerede frø, til en kost, hvor kulhydrater har gjort sit indtog i form af raffinerede kornprodukter og sukker. Overvægt er fremdeles et nærmest ukendt problem i udviklingslande, hvor man spiser mange proteiner, frugt og grønt.

Sygdomme og medicin En række sygdomme kan medføre vægtøgning. Det drejer sig ofte om arvelige sygdomme eller ændringer i hormonbalancen. Bortset fra hypotyreose (lavt stofskifte), som let kan tjekkes ved en blodprøve hos den praktiserende læge, er disse sygdomme heldigvis sjældne. På samme måde kan visse typer medicin medføre vægtøgning, blandt andet ‘lykkepiller’ og kortison. Det har din læge vurderet, da han udskrev medicinen, men spørg alligevel, om der findes alternativer, hvis du oplever vægtøgning, efter at du har fået en ny medicin. Sygdom og medicinering er altså en relativt sjælden årsag til fedme. Det er kosten og livsstilen, som er og bliver den vigtigste årsag til fedme i den vestlige verden i dag.


Sundhedsproblemer ved fedme Forøget forekomst af diabetes Fedme øger forekomsten af type 2-diabetes. Det er derfor ikke overraskende, at der i hælene på fedmeepidemien følger en diabetesepidemi. Type 2-diabetes hed tidligere gammelmandsdiabetes, fordi det ofte var ældre mennesker, der fik sygdommen. Nu kan disponerede personer med fedme få denne form for diabetes, allerede når de er 20-40 år, i stedet for når de er 75 år. Type 2-diabetes medfører store udgifter både for den enkelte og for samfundet. Den tidlige debut af type 2-diabetes indebærer betydelig større risiko for senkomplikationer, fordi den 40-årige må leve mange flere år med sygdommen end den 75-årige. Komplikationerne, som kan følge af diabetes, øges i hyppighed, for hvert år man har sygdommen. Altså er det ‘bedre’ at få diabetes sent end tidligt i livet. Personer, som kæmper med fedme, har 3-6 gange højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Statistisk set dør halvdelen af befolkningen af den type sygdomme. Blandt folk med type 2-diabetes vil 75 procent dø af hjerte-kar-sygdomme. Når jeg påpeger dette over for overvægtige patienter, svarer de ofte, at ‘noget skal man jo dø af’. Jeg forsøger da at forklare, at netop når det gælder hjerte-kar-sygdomme, kan vi selv gøre noget for at forebygge, og i bedste fald undgå den slags komplikationer. Hjerte-kar-sygdomme kræver desuden ikke kun liv; de reducerer ofte livskvaliteten kraftigt de sidste år af livet. År med følger efter hjerneblødning i form af lammelser og taleproblemer illustrerer dette ganske klart. Andre diabetiske senkomplikationer er dårligt syn/blindhed, nerveskader, amputationer og kroniske fod- og liggesår. Kræft og ulykker er også væsentlige dødsårsager og årsager til lidelse, men kan i meget mindre grad forebygges. Vi bør derfor sætte kræfterne ind der, hvor chancen for gevinst er størst, og det er uden tvivl i forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme. Hos begge køn forekommer der forandringer i hormonbalancen, når overvægten når et sundhedsskadeligt niveau. Pudsigt nok vil mænd få mere feminine træk, og kvinder mere maskuline træk. Overvægtige mænd vil ofte være præget af det kvindelige kønshormon østrogen.

17


18

Det resulterer i brystudvikling i større eller mindre grad og en generelt mere kvindelig fedtfordeling. Stærkt overvægtige mænd har ofte rødmosset hud, specielt i ansigtet, og de kan slås med kløende rødt udslæt mellem brysterne og på ryggen og skæl fra hovedbunden. Maven kan være stor, og lår og lægge slanke. Årsagen til hudforandringerne er hormonelle forstyrrelser, som medfører øget fedtproduktion i hudens talgkirtler. Denne fede hud er grobund for en speciel hudsvamp, som forårsager rødme, afskalning og kløe. Overvægtige mænd har ry for at være gode elskere. Men sådan forholder det sig antagelig ikke generelt, for mange mænd har potensproblemer på grund af den hormonelle ubalance, som overvægten medfører. Fede personer siges også at være glade mennesker. Men det er som klovnen i cirkusset, som ler i manegen og græder i sin vogn efter forestillingen. En forfatter har sagt det omtrent sådan: “I hjertet på enhver glad, tyk person sidder en lille, slank person og græder.” Kvinder vil få hormonforstyrrelser, som præges af en forøgelse af mandlige hormontyper. I ekstreme tilfælde udvikles der et syndrom, som går under navnet polycystisk ovariesyndrom. Denne specielle sygdom er blevet diagnosticeret i løbet af de seneste 15 år og findes næsten udelukkende hos fede kvinder. Kendetegnene er, ud over fedme, barnløshed og blødningsforstyrrelser, varierende fra uregelmæssig menstruationscyklus til manglende menstruation. Der forekommer ofte øget hårvækst, både i ansigtet og andre steder på kroppen. Æggestokkene (ovarierne) indeholder mange cyster, deraf navnet. Mange har nedsat glukosetolerance eller type 2-diabetes. Undersøgelser har vist, at forandringerne kan tilskrives forhøjet insulinindhold i blodet. Vægttab vil oftest kunne reducere hormonforstyrrelserne og effekterne af disse. Symptomerne forværres, hvis man skulle finde på at give disse patienter insulin. Medikamenter, som reducerer insulinresistens, forbedrer tilstanden, men det gør ketolysekuren og regelmæssig motion også. Med et betydeligt vægttab vil hormonforstyrrelserne og deres symptomer mindskes. Jeg har flere gange haft den store glæde at opleve, at såkaldt barnløse kvinder bliver gravide og føder børn. Det er kvinder, som har været på ketolysekuren og er sluppet af med de hormonforstyrrelser, som medførte barnløsheden.


Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom tilskrives vores livsstil. Ringe fysisk aktivitet kombineret med en forkert kost og overvægt vil kunne medføre insulinresistens (se side 33), forhøjet indhold af insulin i blodet, fedme, specielt lokaliseret til maven, forhøjet blodtryk (både systolisk og diastolisk), forhøjelse af kolesterolindholdet i blodet, mere dårligt kolesterol og mindre godt kolesterol, øget risiko for blodpropper, øget belastning af nyrerne, forandringer i betændelsesmarkører i kroppen og forhøjet indhold af urinsyre i blodet (risiko for podagra/urinsyregigt). Alle disse forandringer medfører, at risikoen for hjerteinfarkt og hjerneblødning bliver femdoblet. Denne tragiske tilstand kan ofte helbredes fuldstændig med vægttab kombineret med moderat motion. Her har du selv mulighed for at påvirke dine fremtidsudsigter. (Se også ‘insulinresistenssyndrom’ på side 42). I USA regner man med, at 25 procent af befolkningen har insulinresistens, i Danmark er tallet sandsynligvis så højt som 20 procent.

Slidgigt Mange overvægtige plages med tidlig udvikling af slid i knæ, hofter og ryg. Sliddet kendetegnes ved stivhed og smerter i leddene om morgenen og bedring lidt op ad dagen, før smerterne igen forværres mod dagens slutning. Smerterne kan være ganske intense. Ofte må personen tage smertestillende medicin for at komme igennem dagen. Medicinen hjælper både på stivheden og smerterne, men kan give mave­ smerter. I dag kan mange led erstattes med kunstige, men det er altid sidste udvej, da man ikke med sikkerhed ved, hvor længe de kunstige led holder. Vægttab vil ofte bedre symptomerne, specielt smerterne, men kan desværre ikke fjerne selve slitagen. På det punkt er det bedre at forebygge end at helbrede. Har du allerede begyndende slidgigt, er det vigtigt at reducere vægten for at undgå forværring af slitageforandringerne. Knæleddet belastes med tre gange kroppens vægt, når du går, så forestil dig, hvad det vil betyde at reducere vægten med 17 kilo. Knæleddet vil blive aflastet med 51 kilo ved normal gang. Mange oplever reduktion i deres ledsmerter, når de følger ketolysekuren.

19


Snorken

20

Den sociale snorken skal ikke omtales her. Snorken med ophold i vejrtrækningen og næsten-opvågnen er derimod et eskalerende og alvorligt sundhedsproblem. Den, som snorker, plager mest ægtefællen, og man ender ofte med hvert sit soveværelse. Selve støjen fra snorken er imidlertid det mindste problem. Opholdene i vejrtrækningen vil nemlig over tid medføre forhøjet blodtryk, hvilket er en kendt risikofaktor for hjertesygdomme. Opholdet i vejrtrækningen afsluttes ofte med et gedigent snork, som medfører, at personen næsten vågner. Søvnkvaliteten bliver dermed dårlig, og den snorkende person er som regel lige så træt om morgenen, som da han gik i seng om aftenen. Der udføres stadigvæk flere operationer ved denne form for snorken, selv om langtidseffekten er usikker. Et alternativ til operation er at ligge tilkoblet en maskine, der forhindrer vejrtrækningsopholdene. Et betydeligt vægttab vil ofte gøre samme nytte og vil desuden have god effekt på længere sigt. Jeg har flere patienter i min praksis, som efter slankningen har afbestilt den planlagte snorkeoperation.

Psykiske lidelser Overvægtige mennesker har ry for at være muntre og glade mennesker. Det har intet hold i virkeligheden. Mange kæmper med negativt selvværd og dårligt humør på grund af mislykkede slankeforsøg, spiseforstyrrelser, depression og selvmordstanker. Myten om den glade, fede person stammer måske fra, at mange skjuler deres skam over egen fedme bag en jovial maske. Depression forekommer desværre ofte blandt stærkt overvægtige personer. Depressionerne kan ofte forværres af de nederlag, der opleves, når man forsøger at slanke sig og må give op, eller når man − efter det endelig er lykkedes at tabe sig − tager hurtigt på igen, når slankekuren er overstået. Bulimi og spisevægring er alvorlige psykiske sygdomme, som ofte er resultat af forsøg på vægttab. I forbindelse med traditionelle slankekure med reduceret madindtag bliver man ofte meget optaget af mad, læser kogebøger og laver god mad – til andre.


Disse psykiske reaktioner er ofte forløbere for de nævnte spiseforstyrrelser. Ved ketolysekuren forekommer disse psykiske reaktioner sjældent, og det er ret usandsynligt, at ketolysekuren giver øget risiko for spiseforstyrrelser. Det er betryggende at vide, at den norske professor Hans Bassøe, som i sin tid lancerede kostinduceret ketose som slankning for sine patienter, hvor andre kure ikke havde virket, ikke bare var specialist i fedme, men også en fremtrædende specialist i spiseforstyrrelser.

Body Mass Index (BMI) BMI er en internationalt anerkendt standard for vurdering af vægt. Den er mere nøjagtig end tabeller, hvor normalvægt angives i forhold til køn og højde. BMI beregnes ved at dividere vægten i kilo med kvadratet af højden i meter. vægt (i kilo) BMI = højde x højde (i meter) Mindre end 18,5 = undervægtig 18,5-24,9 = normalvægtig 25-29,9 = overvægtig Over 30 = svær overvægt Over 40 = ekstrem fed Selv om BMI er et bedre mål end vægt i forhold til højde, er det alligevel en svaghed, at BMI ikke skelner mellem muskler og fedt. Fedt er lettere end muskler. Veltrænede personer bør derfor acceptere en lidt højere BMI end personer, som er utrænede eller i dårlig form. En anden svaghed er, at placeringen af fedt er vigtig. Såkaldt æblefacon, hvor kroppens fedt primært er placeret på maven, øger risikoen for slagtilfælde, hjertesygdomme og type 2-diabetes. Mere jævnt fordelt fedme er noget mindre risikabel. Talje- og hofteomkreds, taljemål divideret med hofteomkreds over 1,0 for mænd og 0,8 for kvinder udgør en tilsvarende risiko. I praksis har man en usund fedtforde-

21


ling, hvis maven er større end bagdelen. Eller mere enkelt: Livvidde over 102 cm for mænd og over 88 cm for kvinder giver øget sygdomsrisiko. Ketolysekuren er tiltænkt personer med et BMI over 30, og dermed får de ovenstående betragtninger en mere teoretisk karakter. 22

Fedme kan altså medføre: • Dårligt selvværd, depression, i værste fald selvmord • Slidgigt med smerter i knæ, hofter og ryg • Fordobling af risikoen for hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde og hjerteinfarkt • Problemer med snorken, ophold i vejrtrækningen pga. snorken, forhøjet blodtryk m.m. • Insulinresistens og type 2-diabetes • En voksende trang til noget sødt få timer efter måltiderne, fortsat vægtforøgelse • Polycystisk ovariesyndrom • Nedsat fertilitet • Dårlig kondition • Uren hud, større bryster og potensproblemer (mænd) • Uren hud (kvinder) • Træthed og reduceret livskvalitet • Øget risiko for visse typer af kræft Alt dette vil forsvinde eller blive reduceret, hvis du følger ketolysekuren.

Hvad består maden af? Mad indeholder alle de stoffer, der er nødvendige for os for at leve. Derudover har vi kun brug for vand.

Slank med ketolysekuren  

Ketolysekuren får kiloene til at rasle af, og det første måned vil du kunne tabe helt op til 15 kilo. Derefter vil du tabe 2-8 kilo om måned...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you