Page 1

… emmer af anelsesfuldt begær

– B e r l i n g s k e T i d e n d e

Ane sCHMidT Anelser rOMAn rOsinAnTe


34516_anelser_3u1o.indd 2

17-04-2013 09:42:43


A n e S c hm i d t

A nel se r

R O SIN ANTE

34516_anelser_3u1o.indd 3

17-04-2013 09:42:43


Anelser

3. samlede udgave, 1. oplag

Copyright © Ane Schmidt og Rosinante/rosinante&co, København 2013

Published by agreement with Leonhardt & Høier Literary Agency aps, Copenhagen

Første gang udsendt i to bind med titlerne JEG og HAM på Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S

JEG © 1983 by Ane Schmidt

HAM © 1984 by Ane Schmidt

samt i ét bind med titlen Anelser på forlaget Tiderne Skifter, 1992 Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Typografisk tilrettelægning: Dorte Cappelen Sat med TheSerif

Trykt hos Livonia Print, Riga Printed in Latvia 2013

ISBN 978-87-638-2903-8 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden

gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden

udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

Rosinante er et forlag i rosinante&co

Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk

34516_anelser_3u1o.indd 4

17-04-2013 09:42:43


J EG

34516_anelser_3u1o.indd 5

17-04-2013 09:42:43


34516_anelser_3u1o.indd 6

17-04-2013 09:42:43


7 Jeg er gået over til at leve som et søm, fuldstændig renva­sket. Jeg ser på kroppen min om morgenen og jeg jeg. Før i tiden måtte jeg op og ind og undersøge, nu er jeg klar. Jeg er ren. Jeg tørrer mig i mit store hvide frottéhåndklæde og lægger mig ind på sengen. Der er lufttæt, lukket til hele vejen rundt. Nu stiger det, og jeg tager mine piller. Der er fart på, når rumskibet sejler igennem natten og pludselig åbner sine vinger, jeg falder ud og det risler igennem kroppen, igennem universet, som en lille brændende prik. Jeg ligger med nakken tilbage. Jeg åbner munden, og pikken kommer ind, stor og svulmende, jeg sutter og bliver våd. Det fortsætter i timevis. Bomuld. Hvide bændler om benene. Op til knæene. Rundt om lårene. Og kussen som en dunkende, blodrød knytnæve. Jeg kalder det det nye liv. Når jeg står i køen i supermarkedet og har checkhæftet fremme. Jeg skriver en på 300, viser ID-kort, og både jeg og kassedamen smiler. Hér sidder hun i sin lyserøde kittel, når jeg lige at tænke inden jeg falder skråt ud i trafikken. Jeg vil tillade mig hvad som helst, mit liv er så kort. Jeg hvisker til mig selv. Jeg vil være ærlig, ren. Jeg har boet i Italien, hvor scooterne gror. Jeg har boet i København, i lyset. Nu vil jeg bo hér. Jeg vil bare være, og leve. Eksistere. Hvis bare jeg kunne glemme, at jeg var til. Jeg står op. Jeg sidder på mit værelse og ser ud over tagene, murene. Og ved, at bilerne kører nedenunder, og menneskene går ind og ud imellem hinanden, med tasker og aviser. Cigaretter i munden og dette engelske look, når de taler til hinanden. Sådan kan jeg sidde og vide alt. Jeg har det som jeg vil have det. Jeg har søvnen,

34516_anelser_3u1o.indd 7

17-04-2013 09:42:44


8

køleskabet, og min løvegang i dette kvadratiske, hvide rum. Det er alt. Næste gang jeg bliver født, vil jeg være det samme. Den samme forsvindende plet på væggen i solen. Det er søndag, og jeg sidder hér og tænker. Jeg kan huske de hvide blomster, jeg fik som barn. Og min fars ansigt, da jeg slog mig og græd. Han kom nærmere og lænede sig ind over mig. Jeg elskede ham. Vi boede i en villa, vi havde lejet. Jeg kunne jo ikke forstå sproget, men jeg opfandt bare mit eget. Jeg lå i haven. Jeg sad og faldt hen. Så voksede jeg til og blev underlegen. Jeg husker det hele.

34516_anelser_3u1o.indd 8

17-04-2013 09:42:44


9 Jeg er til fest. Man kan roligt sige, det er en fest. Min far har fødselsdag. Der er champagne i glassene allerede til morgenmaden, og min far er i nystrøget pyjamas. Hans ansigt fladt og ovalt, som et relief, solbrændt i solen. Jeg ser hen på ham, og han ser på mig. Jeg har taget min fineste prikkede kjole på, jeg ligner en pige der skal til dans, og måske er forelsket i en dreng på holdet. Min far, min far. Der kommer mennesker hele tiden ved døren, med gaver. De griner og snakker. Jeg kigger på min far, som han går fra gæst til gæst og hælder op i glas og byder cigaretter og småkager rundt.

34516_anelser_3u1o.indd 9

17-04-2013 09:42:44


10 Når jeg sidder foran fjernsynet, kan jeg se mig selv i vinduet, der er slået op i den varme aften. Som jeg sidder nu, kan jeg se halvdelen af mit ansigt, skåret lodret igennem. Det ene øre, det ene øje, halvdelen af næsen, halvdelen af munden. Panden, kinden, håret. Halsen, den ene skulder, den ene arm. Det er hvad der er tilbage af mig. Jeg tænker. Nu holder jeg op med at tænke. Fra den åbne hjernehalvdel stiger hvide fotografier op i luften, af det jeg ser på fjernsynet, og væggen, og hele værelset. Og vinduet. Jeg er 33 år. Halvt død, halvt levende. Det levede ligger bagude. Det døde til alle sider. Og noget er i syne, noget jeg vil gå ind i, som et barn på ski i skidragt med en kiks i hånden og en sky af ånde i kulden foran munden.

34516_anelser_3u1o.indd 10

17-04-2013 09:42:44


11 Jeg er i Rom. Med klassen. Og jeg kravler ind om natten til skolelæreren. Jeg glemmer det aldrig. Vi ryger cigaretter, alle sammen. Og sidder på Piazza Navona som de andre turister. Der er intet at fortælle, før om natten da vi skal sove. Det er den anden nat i Rom. Der er varmen, skodderne og værelserne. Vi ligger to og to. Undtagen lærerne, som har hver deres værelse. Det er vores matematiklærer. Jeg glemmer ham aldrig. Han er ikke ung, ikke gammel. Hans liderlige kys, da han vågner og jeg sidder oven på ham, og han har glemt situationen, eller opfatter den som en drøm, eller hvordan han gør det umuligt at leve videre uden mig og min krop. Mine bry­ster, som han griber ud efter i mørket, og mine lår, som jeg har anbragt på hver side af ham, over kønnet, der ligger frit og vokser, til det står, og uden videre glider ind, nærmest pumper sig op i mig, mens han ligger helt stille med kroppen, kun hænderne er oppe om håret på mig, han kan ikke lade være. Han hvisker: Sig det aldrig til nogen. Og kommer, første gang, op i kussen på mig, lige med det samme. Jeg siger ikke et ord, men venter lidt, og kæler op og ned ad brystet og maven, ned ad lårene og er bare hans, nu og hér for et øjeblik, og glemt med det samme. Det ved vi begge to. Han behøver ikke hviske. Han kan være rolig, men han er bange og sveder, men sender mig ikke ud. Hans brystvorter er ikke store. Mine er ikke særligt store, men meget større end hans. Jeg har bryster. Og jeg har min kusse, som jeg vil bruge. Jeg har prøvet kammeraterne, men jeg vil have en voksen. En rigtig pik. Han er hurtig, det må jeg sige. Men jeg venter på mere. Og det kommer. Den står igen, og han har fået mig

34516_anelser_3u1o.indd 11

17-04-2013 09:42:44


12

ned og ligge. Vi kysser. Han har hår på benene, og jeg er en lille pige. Hans tunge langt inde i min mund, og omvendt, skiftevis, i en fuldstændig åben produktion af spyt og muskel, det er næsten for meget. Det går ned ad kroppen, og jeg sveder. Han vender mig om, på knæ, og jeg får den bagfra, med ryggen i en bue, røven vendt op, i almin­delig modtagelse. Jeg er ikke erfaren, men følger min egen kommando. Hans hånd. Først om de hængende bryster, så om maven, og op i hårene, finder clitoris og læberne, der står åbne for pikkens bevægelser, og er fulde af blod. Hans ånde i nakken, jeg husker det hele. Og jeg kommer. Jeg har ikke prøvet det før, med en pik. Det er første gang, og så bagfra med fingre og størrelse, på én gang i ét sug, én svømmen op og hen. Han kommer også, for anden gang, og kan ikke tie stille, men stønner. Jeg har aldrig hørt noget lignende. Vi ligger ved siden af hinanden. Jeg begynder igen. Tager hånden ned til maven og pikken, og får den op og stå. Jeg ligger på ryggen, og han trænger ind, nu kender den kussen. Den er øm og varm og våd. Jeg kan blive ved.

34516_anelser_3u1o.indd 12

17-04-2013 09:42:44


13 Jeg sidder og kigger på min bror, der onanerer. Jeg gider simpelt hen ikke gå i skole. Vi læser »Fanny Hill« hele tiden, og går i bad, og tænker kun på kroppen. Jeg har ikke opfundet kvindelitteraturen endnu, og sidder ikke med et speculum oppe i skridtet. Jeg falder hen ved synet af min brors pik.

34516_anelser_3u1o.indd 13

17-04-2013 09:42:44


14 Jeg vil gerne forstå verden. Jeg beslutter, at jeg vil skrive alt ned, men glemmer det allerede næste dag. Det er mærkeligt som jeg tror på æstetikken. Jeg kan hænge over et stykke karduspapir, og skriver kun med sort. En dag kommer min mor ud af køkkenet. Hun har forklæde på og ligner en fransk dame. Så svirrer det pludselig om hende med fluer, og hun slår mig lige i ansigtet. Jeg ved ikke, hvad der går af mig. Jeg skriger, og jeg tager fat i håret på hende og skubber hende og slår efter hende. Og hun begynder at græde. Hun sætter sig på en stol og hyler op om hvor forfærdelig jeg er. Jeg ved, at om lidt vil hun stå og kysse mig og sige undskyld, undskyld jeg mente det ikke. Jeg tænker: jeg vil lange hende én, lige så snart hun er færdig med at vræle. Jeg ligger i dagevis og glor på væggen. Min far er bekymret. Hvad er der i vejen med den pige? Men han siger ingenting. Jeg kan ligge helt stille. Jeg kommer ikke ned og spiser, jeg bliver tyndere og tyndere. En morgen er jeg forsvundet i lagnerne.

34516_anelser_3u1o.indd 14

17-04-2013 09:42:44


15 Først ringer det på døren. Så er det telefonen. Klokkerne kimer, men vi er ligeglade. Det er min bror, Poul, der er i seng med mig, ovenpå. Vi har ligget hele formiddagen og været lige ved, og nu skider vi på omverdenen. Han er så smuk. Han er solbrændt som et lille barn, og jeg vidste, at vi kunne. Så blidt, så blødt. Det har ingen hast. Han ligger med tungen på min højre brystvorte. Så den venstre. Så den højre. De står lige op, strittende og hårde, og han kører tungen rundt om dem. Jeg har hænderne over det hele. På balderne, der er hvide til buksekanten. På ryggen. Op i nakken. Han vil så gerne gøre mig glad, og jeg ryster i hele kroppen. Vi hjælper hinanden. Han slikker mig til jeg kommer. Så tager jeg pikken og fører den ind. Det skal ikke blive sidste gang, tænker jeg, det skal ikke blive sidste gang. Jeg tænker tit på Poul nu hvor han er voksen. Hvad tænker han om mig? Husker han eftermiddagene i vores forældres hus, og kommer han til at længes tilbage til haven og kirsebærrene?

34516_anelser_3u1o.indd 15

17-04-2013 09:42:44


16 I Italien kørte vi altid på scooter. Og ikke nok med det, vi stod ved siden af scooteren i timevis på torvet. Så kunne vi snakke om ingenting. Mit liv er levet forgæves. Jeg har aldrig oplevet noget. Men jeg har levet og levet, set blomsterne, mærket farten. Der er ikke andet. Det er alt. Det er smukt. Det er livet. Vi sidder en dag på scooteren. Det fløjter forbi med fir­ben.

34516_anelser_3u1o.indd 16

17-04-2013 09:42:44


17 Jeg tænker på døden. Hvor skal mine bryster blive af? De vil rådne op som æbler i jorden, jeg kan ikke leve med det.

34516_anelser_3u1o.indd 17

17-04-2013 09:42:44

Anelser af Ane Schmidt  

Anelser siges at være en af de mest dristige erotiske romaner af en dansk forfatter so far. Den består af to separate bøger Jeg og Ham, der...

Advertisement