Issuu on Google+

Samfund og kultur i sundhedsarbejdet Grit Niklasson (red.)


Samfund og kultur i sundhedsarbejdet © Forfatterne og Frydenlund, 2006 1. udgave, 3. oplag, 2012 ISBN 978-87-7887-376-7 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Omslag og layout: Trine Pihl og Vibe Skytte Grafisk produktion: PozKal, Polen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Tegninger: Claes Movin

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk


Indhold

Forord �������������������������������������������������������������������������11 Om indholdet................................................................12

1. Sociologiens rødder af Lone Scocozza..........................................................15 Hvad er sociologi?..........................................................17 Sociologiens opståen.................................................17 Hvad er positivisme?.........................................18 De klassiske sociologer..................................................20 Karl Marx (1818-1883)...............................................20 Historisk materialisme......................................21 Lønarbejde og kapital.......................................22 Fremmedgørelsen.............................................24 Klasser og klassekamp......................................24 Kan Marx anvendes i vore dage?.......................25 Émile Durkheim (1858-1917).....................................27 Solidaritet.........................................................28 Selvmordsstudierne..........................................29 Det altruistiske selvmord..................................30 Det egoistiske selvmord....................................30 Det anomiske selvmord.....................................30 Perspektivering.................................................31 Selvmord i dag..................................................31 Max Weber (1864-1920).............................................32 Videnskabslæren...............................................32 Den politiske sociologi......................................33 Religionsstudierne............................................34 Klasser og status...............................................35 Weber i dag......................................................36 Opsummering..................................................39 Samfundsvidenskab og medicin.....................................39


Samfund og kultur i sundhedsarbejdet

2. Velfærdsstat, v ­ elfærdssamfund og solidaritet af Søren Juul...............................................................41 Indledning.....................................................................43 Hvad er en velfærdsstat?................................................45 Velfærdsstatens ideologi (Marshall og Titmuss)..........46 Forskellige velfærdsregimer.......................................49 Velfærdsregimerne og forsørgelsestrekanten...............52 Den danske velfærdsstats historie...................................55 Personlig solidaritet og civilt engagement..................60 Refleksivitet som udfordring til velfærdsstaten...........63 Krise, stabilitet eller fornyelse....................................66 Velfærdsmix og socialpolitiske udviklingstendenser...71

3. Levekår, livsformer og livsstil af Tove Rasmussen.......................................................77 Indledning.....................................................................79 Levekår.........................................................................82 Social stratifikation...................................................87 Levekårsundersøgelsernes resultater..........................91 Forskellige former for levekårsundersøgelser..............95 Om brug af levekårsundersøgelser.............................96 Livsformer................................................................... 100 Den selvstændige livsform....................................... 102 Lønarbejderlivsformen............................................ 104 Den karrierebundne livsform................................... 106 Befolkningen og livsformerne.................................. 107 Etnocentrisme og det gode liv.................................. 108 Livsformer, familie og køn...................................... 110 Udvikling af livsformsteorien.................................. 113 Om brug af livsformsteorien ................................... 114 Livsstil ....................................................................... 117 Livsstil og modernitet ............................................. 117 Livsstil og social baggrund...................................... 120 Om brug af livsstilsteorier....................................... 126 Afslutning................................................................... 126

4. Stigmatisering, marginalisering og afvigelse – sociologisk set af Lars Skov Henriksen............................................... 129 Sociale problemer og social afvigelse ........................... 131 Social disorganisering.................................................. 136 Social afvigelse som konsekvens af chanceulighed....... 138

6


Indhold

Afvigelse som social læring.......................................... 140 Stemplingsteorien........................................................ 142 Den sociale konstruktion............................................. 146 Afslutning................................................................... 149

5. Samfund, individ og sundhed af Lone Scocozza............................................................ 151 Indledning................................................................... 153 Socialmedicinen...................................................... 154 Folkesundhedsvidenskab......................................... 157 Den sociale skævdeling........................................... 160 Hvad gør man ved det?............................................ 162 Livsstil versus levevilkår......................................... 163 »De fire store« og årsagssammenhænge................... 164 Konsensus eller evidens?......................................... 165 1. eksempel: Passiv rygning............................. 165 2. eksempel: Kolesterol................................... 167 3. eksempel: Mammografiscreening................ 169 Hvorfor folkesundhedsvidenskab?................................ 171

6. Sundhedsfremme og forebyggelse af Lars Oberländer..................................................... 173 Indledning................................................................... 175 Sundhed i et historisk perspektiv.................................. 177 Sundhedsfremme......................................................... 180 Forebyggelse................................................................ 182 1. eksempel: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.............................................. 185 2. eksempel: Screening for brystkræft.............. 186 3. eksempel: Osteoporose................................ 187 Forebyggelse/sundhedsfremme og social ulighed i sundhed.......................................... 188 Folkelige sundhedsopfattelser...................................... 190 Afslutning................................................................... 192

7. Antropologiske perspektiver på kultur af Hanne Mogensen & Lars Oberländer.......................... 197 Indledning....................................................................199 Det er deres kultur, der gør det......................................201 At skabe kultur – sammen!...........................................205 Foranderligt og genkendeligt.........................................211 Institutionens kultur.....................................................214

7


Samfund og kultur i sundhedsarbejdet

Kulturen i kroppen.......................................................216 Kulturanalyse...............................................................218 Fleksible fællesskaber....................................................220

8. Det flerkulturelle samfund af Marianne Skytte......................................................225 Indledning....................................................................227 Udviklingen i befolkningssammensætningen............228 Nationalitet, kultur og etnicitet i dagens samfund.....230 Kultur- og etnicitetsforståelse...................................232 Evolutionistisk kulturforståelse................................233 Kulturrelativismen...................................................234 Kontekstuel kulturforståelse ....................................237 Stereotyper, stigmatisering og diskrimination...............238 Stigmatisering .........................................................239 Diskrimination........................................................240 Eksempler på udviklingen i stigmatisering og diskrimination ...................................................241 Forskellige barndomsvilkår .....................................246 Majoritetens og minoriritetens integrationsstrategier.....249 Majoritetsborgeres integrationsstrategier..................250 Etniske minoriteters integrationsstrategier ...............252 Kvindespecifikke minoritetsproblematikker..............256

9. Sygdom, sundhed og netværk af Karina Riiskjær Raun..............................................261 Indledning....................................................................263 Begrebet netværk..........................................................264 Netværksteori...............................................................264 Rolleteori og bytteteori.............................................264 Netværkstyper ........................................................265 Indholdet i netværk .................................................266 Netværk, trivsel, udvikling og sundhed.........................267 Socialisering, interaktion og identitet ......................267 Sociale grupper – sociale systemer............................268 Netværk og sundhed................................................270 Sygdoms betydning for netværket.....................271 Teorier om netværk og sundhed.......................271 Samfundsmæssige rammer og livssituation...................272 Netværksfaktorer.....................................................273 Alder............................................................................273 Uddannelse, socialklasse, køn og kultur...........275

8


Indhold

Netværksanalyse..........................................................276 Netværkets form......................................................276 Netværkets indhold og kvalitet ................................277 Netværkskort ..........................................................279 Netværksteoriernes begrænsninger ...............................281 Netværksorienteret indsats............................................282 Selvhjælpsgrupper ........................................................283 Forskellige problemstillinger – fælles principper.......284 Rollen som hjælper..........................................285 Selvhjælpsgruppens øvrige potentialer..............286 Anerkendelse af patienters sygdomsopfattelse ...........................................286 Udvikling af professionelles og patienters roller...........................................287 Information om selvhjælpsgrupper...................288 Sygdoms- og handicapforeninger..............................288 Sygdoms- og handicapforeninger......................289 Selvhjælpsgruppens begrænsninger...........................290

10. Det danske sundhedsvæsen og medicinsk etik – historisk og aktuelt af Lone Scocozza.........................................................291 Det danske sundhedsvæsens historie ............................293 Nutidens sundhedsvæsen..............................................295 Den primære sektor.................................................296 Den sekundære sektor..............................................296 Tilsynet med sundhedsvæsenet.................................297 Borgernes indflydelse ..............................................299 Patienters rettigheder...............................................299 Princippet om informeret samtykke..........................300 Aktindsigt i journaler...............................................301 Videregivelse af oplysninger.....................................301 Livstestamente.........................................................302 Medicinsk etik.........................................................304 De videnskabsetiske komitéer...................................307 Etisk Råd.................................................................308 Øvrige etiske råd og nævn........................................308 Fremtidens sundhedsvæsen......................................308 Diskussion...............................................................309

Litteratur...............................................................311

9


Samfund og kultur i sundhedsarbejdet

Stikord................................................................. 331 Om forfatterne..................................................... 339

10


Forord I sundhedsfagligt arbejde, der så udpræget har mennesket i centrum, er det nødvendigt med et grundlæggende kendskab til de samfundsmæssige rammer – historiske såvel som aktuelle – for at begribe de forudsætninger, som mennesker agerer på baggrund af og indenfor og for at kunne tilrettelægge den medicinske støtte, pleje og behandling således, at den enkelte bruger af sundhedsvæsenets ydelser får det optimale udbytte heraf. Derfor er undervisningen i de samfundsvidenskabelige fag på landets CVU’er, som uddanner fysioterapeuter, ergoterapeuter, radiografer, jordemødre og sygeplejersker, levende og vidtspændende. Fagene dukker frem i mange sammenhænge i løbet af uddannelsen, og ikke kun i den teoretiske undervisning, der finder sted. De samfundsmæssige/sociologiske vinkler er genstand for drøftelser i praktikforløb, hvor den studerende ved hjælp af den socialfaglige ballast kan sætte hverdagsoplevelserne ind i en større sammenhæng, og den er til stede i projekter, temaarbejde og på andre af de teoretiske felter, som fordrer et helhedssyn på en sundhedsfaglig problemstilling. Denne bog er blevet til med det formål at samle et overblik over den grundlæggende viden, som kommende sundhedsbachelorer skal tilegne sig i emnekredsen ’sociologi/antropologi’. Stoffet er udvalgt og konkretiseret ud fra den undervisningspraksis, som afspejler sig ved gennemlæsning af studieordningerne på samtlige landets uddannelsessteder for sygeplejersker og tilpasset de øvrige sundhedsuddannelser. Bogen kan dog naturligvis ikke stå alene som undervisningsmateriale, hvorfor der også er righoldige litteraturhenvisninger til hvert kapitel, således at den kan bruges som udgangspunkt for tema- og/eller projektarbejde i alle de emner, der behandles. Det er svært at ’gribe faget i farten’ og lave en almengyldig lærebog til det. Undervisningen vil altid relatere sig til de aktuelle begivenheder i samfundet og i de studeren-

11


Samfund og kultur i sundhedsarbejdet

des og lærerens oplevelser lige her og nu. Derfor er denne bog heller ikke dækkende for al den undervisning, der finder sted på landets udannelsessteder for sundhedsbachelorer. Dens berettigelse som grundbog i undervisningsområdet er den bredde, som dens indhold afspejler, og underviseren kan supplere med artikler eller andre litteraturhenvisninger for at komme i dybden med udvalgte temaer. Når man laver en antologi som denne, hvor forfattere med meget forskellig uddannelses- og praksismæssig baggrund giver hver sit bud på væsentlige faktorer i forbindelse med den samfundsvidenskabelige vinkel for sundhedsbachelorer, kan det ikke undgås, at bogen samlet set vil indeholde både gentagelser, at samme emne behandles på forskellig måde og fra forskellige vinkler, og at der måske også forekommer direkte modsigelser. Således står hvert kapitel selvstændigt for den enkelte forfatters syn og holdning. Jeg ser ikke dette som en svaghed, men som en styrke, idet der ikke er nogen endegyldig korrekt visdom om, hvad samfund/sundheds-sammenhængen er for en størrelse, eller hvordan den skal anskues. De divergenser, der bliver synlige i læsningen og undervisningen, vil kunne danne baggrund for diskussioner og drøftelser, som er med til at forme den enkelte sundhedsarbejders/studerendes opfattelse af og holdning til de temaer, som behandles. Og alle kapitler omhandler, på den ene eller den anden måde, diskussionen om aktør-struktur dilemmaet. Det er således mit håb, at denne bog både vil give sundhedsstuderende mulighed for at tilegne sig en bred samfundsfaglig viden, og at den vil være med til at vække frugtbare politiske, etiske og praktiske drøftelser i undervisningen.

Om indholdet Sociologiens rødder giver et basiskendskab til sociologien som videnskabsområde, dens opståen og de grundlæggende begreber, sundhedsarbejderen kan bruge som baggrund for at forstå den individuelle patients muligheder og handleberedskab. Artiklen sætter disse muligheder ind i en større samfundsmæssig sammenhæng, som er en nødvendig forudsætning for som sundhedsarbejder at kunne optimere plejen og behandlingen af den enkelte.

12


Forord

Velfærdsstat, velfærdssamfund og solidaritet lader læseren se opkomsten af velfærdsstaten i historisk lys, og velfærdssamfundets definitioner, modeller og opgaver gennemgås – herunder også samspillet mellem statens sociale ansvar og det frivillige sociale arbejde. Spørgsmålet om refleksiviteten som en udfordring for velfærdsstaten tages op, og de socialpolitiske udviklingstendenser bliver sat under lup. Levekår, livsformer og livsstil fremstiller de traditionelle opdelinger vedrørende livsformer og levevilkår, men tager også emnet livsstil op til debat. Her ses livsstil i forbindelse med moderniteten, og Bourdieus habitus-begreb diskuteres, ligesom livsstilsteorier relateres til socialt og sundhedsfagligt arbejde. Stigmatisering, marginalisering og afvigelse – sociologisk set giver et bud på en definition af et socialt problem, og forskellige teorier om sociale problemer præsenteres og diskuteres: social disorganisering, chanceulighed, social læring, stempling og socialkonstruktivisme. Det vises, hvor forskelligt sociale problemer kan opfattes, og hvorledes forskellige teorier herom kan supplere hinanden og være med til at danne et helhedsbillede. Samfund, individ og sundhed behandler begrebet folkesundhedsvidenskab og folkesundhedsprogrammerne. Der redegøres for ideologiske, sociale og økonomiske forhold, der påvirker vores sundhed, og bl.a. problematiseres det massive individfokus, der ligger til grund for regeringens sundhedspolitik, sundhedsindsats og dens administrative praksis. De betydende faktorer for den enkeltes sundhed, herunder egen mulighed for at påvirke sin sundhedstilstand versus de samfundsgivne betingelser herfor, drøftes. Sundhedsfremme og forebyggelse belyser disse sundhedspædagogiske begrebers indhold og differentierer de to forskellige perspektiver på sundhed, bl.a. ved hjælp af aktuelle eksempler. Forskellen mellem den primære, den sekundære og den tertiære forebyggelse gøres klar, og der påpeges en række etiske dilemmaer i forbindelse med forebyggelse og advares dermed mod mulige bieffekter af velmenende initiativer. Samtidig skelnes mellem en folkelig og en professionel sundhedsopfattelse. Antropologiske perspektiver på kultur diskuterer opfattelsen af kultur som forklaringsmodel i sundhedsvæsenet, samt kultur

13


Samfund og kultur i sundhedsarbejdet

som analytisk begreb. Her ses på, hvad den medicinske antropologi siger om kultur i forhold til sundhed og sygdom, og der vises, hvordan antropologisk metode og kulturanalyse kan medvirke til ny forståelse af menneskelige samfund frem for at tale om kultur på en måde, der skaber øget afstand. Det flerkulturelle samfund fremstiller kultur- og etnicitetsforståelse i forhold til flygtninge og indvandrere, teorier om stigmatisering/stempling og diskrimination, og ikke mindst integrationsstrategier. Synet på barndommen og ungdommen i forskellige kulturer samt kvindespecifikke minoritetsproblematikker diskuteres. Sygdom, sundhed og netværk giver et grundlæggende indblik i netværksteori og i netværkets betydning for, hvorledes individet er rustet til at tackle livskriser som alvorlig sygdom, tab, fødsler m.v. Kapitlet kommer vidt omkring og giver således et kort rids over de mange begreber og strukturer, som kan henføres til området. Det danske sundhedsvæsen og medicinsk etik – historisk og aktuelt giver en fremstilling af sundhedsvæsenets organisation og den historiske baggrund herfor, patientrettigheder (som bl.a. aktindsigt og reglerne om informeret samtykke), klagemuligheder samt tilsynet med sundhedsvæsenet. Medicinsk etik diskuteres og eksemplificeres, og der redegøres for Helsinkideklarationerne og det etiske komitésystem. Grit Niklasson

14


Samfund og kultur i sundhedsarbejdet af Grit Niklasson