Issuu on Google+

Kapitel 2

Jobsøgningsguide

19


Kan vingerne bære?

Når det gælder at læge sjælelige lidelser, der hidrører fra ulykke eller egne fejl, for­ mår forstanden intet, fornuften kun lidt, tiden meget, energisk virksomhed deri­ mod alt. Goethe

Fjern betegnelsen ‘arbejdsløs’ fra dit ordforråd - der er ingen energi i det ord. Bruger du de metoder, som denne bog beskriver, så kommer idéerne og kontakterne, der skaber forbindelser, og som gør, at du finder et nyt job. 01 Du tænker måske, at der p.t. ikke er job til alle på grund af generel afmatning, hvorfor du lige så godt kan give op. Men start ikke din ledighedsperiode med at tage en længere ferie. Alle undersøgelser viser, at det bliver sværere at få et nyt job efter længere tids ledighed. 02 Der er minimum 600.000 danskere, der foretager et jobskift i løbet af et år. Der er altså konstant rotation på jobmarkedet. 03 (1) Ca. 180.000 danskere langtidssygemelder sig i løbet af et år - ikke alle vender tilbage til deres gamle job. 04 I lavkonjunktur-perioder afholder mange firmaer sig fra at annon­ cere efter ny arbejdskraft – alene begrundet i risiko for at modtage hundreder af ansøgninger, hvilket vil påføre virksomheden en ekstra stor arbejdsbyrde at besvare. 05 En anden årsag til, at firmaer afholder sig fra at annoncere et job, er, at eftersom ledige er tvunget til at søge mindst et par stillinger pr. uge for at opretholde ret til dagpenge, oplever arbejdsgivere at modtage mængder af irrelevante ansøgninger. 06 Inden du påbegynder din jobjagt, så gør dig nogle grundige overvejelser, om der overhovedet fortsat er brug for det job, du hidtil har udført. Der er ingen grund til at lede efter noget, der ikke længere eksisterer. 07 Undergår hele dit jobområde p.t. voldsomme ændringer, hvor det, du har erfaring i, outsources? Til helt nye og mindre, selvstændige virksomheder? Til lavtlønslande som Indien og Kina? Eller indfører hele din branche fuldautomatiseret produktion? Måske tilbydes den ekspertise, du er i besiddelse af, via nye kædeforretninger, baseret på franchise? Find ud af, om nogle af disse virksomheder vil være interesseret i, hvad du kan, og om de eventuelt vil ansætte dig. 20


Kapitel 2 - Jobsøgningsguide

08 Er der ikke flere job af den type, du behersker, gælder det om at omfortolke dine evner, så de kan overføres til helt andre jobområder. Undersøg om det er nødvendigt at tage supplerende uddannelse eller kurser for at opdatere din viden. 09 Er dine evner, færdigheder, kvalifikationer og erfaringer transformerbare? Evt. overflyttes til helt andre brancher med mere fremtid i? Er du indstillet på at foretage et væsentligt karriereskift? Se kap 13. 10 Er du hamrende ligeglad med, hvad du bliver sat til? Eller er der opgaver, der kan få dig til glad at springe tidligt ud af sengen på en råkold vintermorgen? Hvilke evner bliver du aldrig træt af at bruge? Hvilke mennesker kan du tale med i timevis uden at kede dig? I hvilke situationer glemmer du alt om tid og sted? Hvornår har du sjælen med i alt det, du gør? Hvad er enestående ved dig? 11 Hvad er det, der primært interesserer dig? Hvor ligger din hovedinteresse? Hvilke softwareprogrammer mestrer du til fuldkommenhed? Hvilke maskiner kan du betjene? Kunne leverandøren af disse maskiner sætte dig i forbindelse med andre virksomheder, der benytter samme type maskiner (og som kan have svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft)? Har du kendskab til teknologier, som andre har interesse i? Eller kender du til organisationseller samarbejdsformer, som andre firmaer kunne lære noget af? Hvilke kunder eller samarbejdspartnere kommer du godt ud af det med, og på hvilket organisatorisk niveau fungerer du bedst? På hvilken måde skiller du dig ud i forhold til alle andre? 12 Hvad har du meget nemt ved? Kan du se om en bygning, et møbel eller et produkt har de rette harmoniske former og proportioner? Har du sans for kvalitet / materialevalg / farvenuancer? Eller har du en veludviklet intuition? Er du meget sensitiv vedrørende andres behov? Har du kombinations- og abstraktionsevne /sans for at se detaljer, forbindelser og mønstre, som andre har svært ved at se? Har du et godt håndelag? Kan du producere/ samle/ adskille/ fejlfinde? I hvilke jobtyper kan du anvende dine medfødte talenter? 13 Jo mere bevidst du er om dit eget potentiale, jo større er sandsynligheden for, at du finder dit ønskejob. Hvis du skal være glad og tilfreds resten af livet, må du vælge retning - hvad vil du allerhelst? 21


Kan vingerne bære?

Men hvis du kun måtte vælge én retning, hvad ville du så foretrække? Arbejde med Data og informationer? Eller med Men­ nesker? Måske med materielle Ting, du selv kan være med til at skabe? Er du i tvivl om valg af retning, så udfør øvelserne i kap. 7. 14 Stillingsannoncer er kun toppen af isbjerget - mindst 50% af alle job bliver aldrig annonceret. Når det er så relativt få job, der annonceres, bør det få enhver jobsøger til at gå andre veje i jobjagten. 15 Koncentrer dig primært om mindre og mellemstore virksomheder, specielt såkaldte gazeller - det er de virksomheder, der er bedst til at skabe nye job, se s. 130. 16 Læs een - helst to erhvervsaviser, og suppler ved at gå på internettet hver dag. Gem alt, hvad der har med dit brancheområde at gøre. Vis, at du ved, hvad der foregår inden for branchen, og hvad der sker i dansk erhvervsliv. De virkeligt hurtigtvoksende, unge virksom­ heder finder du ikke fyldestgørende informationer om i diverse opslagsværker, og helt nystartede firmaer slet ikke, men det kan du finde ved primært at læse erhvervsaviser og -magasiner. 17 3% af Europas virksomheder skaber 85% af alle nye job. Vækstvirksomhederne har forstået at udvikle og anvende den mest avancerede viden, de er eksperter i at udnytte den nyeste teknologi, og vigtigst af alt: de menneskelige ressourcer. 18 Hurtigtvoksende virksomheder er ofte IT-virksomheder. Men de har også brug for andre medarbejdergrupper end IT-uddannede. Der bliver øget behov for økonomi-, marketing-, salgs-, kantine- og indkøbsmedarbejdere. 19 Brug Google til at identificere interessante brancher og homepages med oplysninger om virksomheder, du vil kontakte. 20 Udarbejd en liste over dine netværkskontakter. Noter navn, stilling, firmanavn, telefonnummer og e-mail for hver af dem, og gå systematisk i gang med at kontakte samtlige personer på listen. 21 Få andre til at arbejde for dig: Din familie, tidligere kollegaer, din nabo, mennesker du har mødt på en ferierejse. Uddel et ‘udvidet visitkort’ til alle relevante, du møder, beskriv hvad du er uddannet som, hvilke medfødte kvalifikationer du har, og hvad du har 22


Kapitel 2 - Jobsøgningsguide

opnået af erhvervserfaringer. Især folk med mange udadvendte kontakter som fx bankrådgiver, advokat, revisor, journalist, fagforeningsformand, frisør, lokalpolitiker, erhvervschef vil være interessante at tale med , kap. 9 - Kontaktnet. 22 Hvem var underleverandører i de virksomheder, du tidligere har været ansat i? Når virksomheden havde travlt, hvem fik I da til at hjælpe jer? Hvilke råmateriale-leverandører har du haft kontakt med eller været på kursus, seminar eller foredrag hos? Er der blandt disse mennesker nogle, du kan kontakte? 23 Har du vigtige referencepersoner, der vil tale positivt om dig, og som har givet dig lov til at oplyse deres navn og telefonnummer, kan du eventuelt kontakte dem, så de ved, hvad du har i gang. De skulle gerne være forberedt, når de bliver ringet op! 24 Udarbejd et detaljeret og godt sælgende CV - curriculum vitae. Undgå alle forkortelser, der kun forstås af fagfolk, eller skriv forklaring. 25 Indlæg dit CV / opret din profil på Jobindex og andre vigtige jobdataba­ ser, så potentielle arbejdsgivere kan finde dig, kap 11 - Internettet. 26 Er du direktør, leder eller specialist på højt niveau, kan du sende en mail med dit CV og en kort følgeskrivelse til Search-konsu­ lentvirksomheder - slå op på søgemedierne på internettet under Search eller Personaleudvælgelse, og derefter på deres hjemmesider. Men det er de færreste, der får job ad denne vej. Mere s. 212. 27 De fleste vikarbureauer formidler også permanente job. Udvælg de bureauer, som har med jobformidling eller ‘Try and Hire’ at gøre og som matcher din uddannelsesmæssige baggrund. Send dit CV med en kort følgeskrivelse, hvor du samtidig oplyser, om det er et vikarjob eller fast ansættelse, du er interesseret i. 28 Tag kontakt til firmaer, der kunne have din interesse - mindst 5, men helst 10 firmaer om ugen. Er du fritstillet, kan du nå ét om formiddagen og ét om eftermiddagen, dag efter dag efter dag til jobbet er der. Men ring ikke bare op og spørg, om der er et job. Optræd som en konsulent ville gøre: Beskriv hvad du kan bidrage med i den pågældende virksomhed, kap. 10 - »Konsulent­ opgave«. 23


Kan vingerne bære?

29 Jo flere nej’er, du får, jo tættere er du på at få jobbet! Antallet af nej’er siger noget om dit aktivitetsniveau. Men det skal selvfølgelig være relevante virksomheder, du kontakter, hvor der er en realistisk jobmulighed, som matcher den baggrund, du har. 30 De små og mellemstore virksomheder er de mest interessante at tage kontakt til. Her kan du ofte gå lige ind ad døren og møde chefen ‘face to face’. De mindre firmaer hører du næsten intet om, både fordi de er små, og fordi der er mange af dem - i modsætning til de få, store og kendte, som vi hele tiden kan læse om. 31 Traditionelle jobsøgere flokkes om de store og meget kendte virksomheder, som modtager langt flere uopfordrede ansøgninger end mindre og ukendte. HR-/personaleafdelingerne har sjældent den fornødne ekspertise til at vurdere en kandidats faglige kvalifikationer, og videresender derfor henvendelsen til de respektive funktionschefer. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at dette ikke altid bliver gjort, specielt ikke når det drejer sig om mellem 1.000 og 5.000 ansøgninger pr. år, hvilket er tilfældet for flere store danske firmaer. 32 Din succesrate vil blive langt større, hvis du springer HR-afdelin­ gen over og henvender dig direkte til den chef, der kan vurdere dine kvalifikationer. Det er i sidste ende alligevel ham / hende, der træffer beslutning, om du skal ansættes eller ej, se kap. 10 - Kontaktbrev, som væsentligt kan øge antallet af samtaler. 33 Tag direkte kontakt - skriftligt, telefonisk, personligt - med de pågæl­ dende funktionschefer eller, hvis det er en mindre virksomhed, med direktøren/ejeren selv. Skriftlige, uopfordrede henvendelser til en virksomhed skal altid sluttes af med, at du tager telefonisk kontakt inden for et par dage - kap. 10, Utraditionel jobjagt. 34 Har du nogle tegninger, fotos, modeller, artikler, kronikker ­noget, du har skabt eller været ansvarlig for, så medbring dette til samtalen, hvis det overhovedet er muligt. En fysisk genstand eller et billede siger mere end 1.000 ord, og bliver langt bedre husket. 35 Nøgleordet er vedholdenhed. Jo mere tid, du bruger på målrettet jobjagt, jo flere firmaer og erhvervsfolk, du kontakter, desto større bliver dine chancer for hurtigt at finde et godt job. Jo flere 24


Kapitel 2 - Jobsøgningsguide

samtaler du beder om, jo flere vil du få. Kæmp, kæmp - lidt hårdere end dine konkurrenter, find konkurrencegenet frem. De, der virkeligt vil noget med deres liv, har altid måttet kæmpe, de giver ikke op, selv om der er modgang. 36 Når du ringer til en arbejdsgiver for at aftale et møde, så ring pri­ mært før klokken 8.30 eller efter kl. 15.30. Derved kan du minimere mange forgæves opringninger. Spørg i omstillingen, hvornår chefen er nemmest at træffe. Vær ihærdig! Det kan kræve mange opringninger, før du kommer igennem. 37 Når du ringer op for 10. gang, og chefen stadig ikke er til stede, og sekretæren spørger, om hun dog ikke skal lægge besked til ham, svarer du fortsat, at du selv ringer igen. Det er dig, der skal jagte chefen, ikke omvendt! Chefer ringer næsten aldrig tilbage. 38 Henvend dig til virksomhederne som en ressource-person, der kan løse problemer i stedet for som en jobtigger. Gør dig helt klart, hvilke løsninger du kan tilbyde: Hvad kan du gøre for at bidrage til en virksomheds fremgang? Hvad er dit største aktiv? 39 Vær punktlig, kom aldrig for sent til en aftale. Tag hjemmefra i ­ekstra god tid. Vejarbejde, trafikuheld, togforsinkelser, regn- og snevejr giver altid forsinkelser.Tag mobiltelefon og firmaets tele­ fonnummer med, så du for alle eventualiteters skyld kan ringe og give besked, hvis helt ekstraordinære uheld skulle indtræffe. 40 Du må vide noget om de virksomheder, du kontakter. Hvornår er virksomheden grundlagt, hvem er ejer, hvad er hovedproduktet, eksporteres der og hvortil, er der udenlandske datterselskaber, hvad er virksomheden kendt for, desuden omsætningens størrelse, antal ansatte, navne på funktionschefer og administrerende direktør. 41 Stil aldrig en arbejdsgiver spørgsmål som fx: Hvor mange ansatte er der i virksomheden? Eller: Hvor stor er omsætningen? Det er noget, du selv som kompetent og positivt interesseret job­ jæger kunne have undersøgt i forvejen. 42 Mange firmanavne består i dag af forkortelser som fx DSV (De Sammensluttede Vognmænd), DFDS (De Forenede Dampskibs Selskaber), CSC (Computer Sciences Corporation), SAP 25


Kan vingerne bære?

(Systems Applications and Products in data processing). Sørg for, at du ved, hvad disse forkortelser står for. En leder søgte på et tidspunkt job hos IBM i USA, hvor han under interviewet blev spurgt, om han vidste hvad IBM stod for (International Business Machines). Det vidste han ikke, og han fik heller ikke jobbet. 43 Har du planer om at sætte en annonce i en erhvervsavis eller på in­ ternettet, hvor du kan markedsføre alle dine fortræffeligheder? Pas på, nogle arbejdsgivere vil tænke: “Hvis du er så fremragende, hvorfor har du så ikke allerede et job?” Vores erfaring er, at det er spild af penge, og du typisk kun får respons fra ganske små og helt nystartede virksomheder - hvis du overhovedet får nogen respons. 44 Vis oprigtig interesse for de virksomheder, du kontakter. Få yder­ ligere oplysninger ved at ringe til allerede ansatte. Opsøg virksomheden, hvis og når den deltager på messer og udstillinger . 45 Prøv at målrette din viden til virksomhedens behov, så du under et jobinterview kan forsøge at ‘sælge’ løsninger på de problemer, der måtte være i virksomheden. 46 Træn dig selv i at sige noget positivt - eller i det mindste noget neutralt - om din tidligere arbejdsgiver, også selv om han er kendt for både at være urimelig og hård. Det siger meget om din karakter. Kritiserer du derimod din tidligere chef, hvad vil din nye chef så tænke? At han kan forvente samme dårlige omtale, hvis han en dag bliver nødt til at afskedige dig! 47 Hvis du er blevet afskediget, så gennemtænk det svar, du vil give på spørgsmålet, hvad grunden hertil har været. Træn dig i at svare kort, men fyldestgørende, og hold øjenkontakt med intervieweren, mens du taler. 48 Alibi for, at du har mistet dit job kunne fx lyde således: “Ved min tiltrædelse som salgschef havde virksomheden udarbejdet en meget ambitiøs vækstplan, som i virkelighedens verden viste sig at være umulig at realisere, af den enkelte grund at man ikke havde den fornødne produktionskapacitet. Det gik op for mig, at det ville skabe badwill hos kunderne, hvis man solgte projekter, som man så efterfølgende ikke kunne levere, eftersom mersalg ville kræve 26


Kapitel 2 - Jobsøgningsguide

behov for større nyinvesteringer. Virksomhedens ledelse ville ikke acceptere disse forhold, hvorfor vore veje måtte skilles”. 49 Forbered dig på at kunne præsentere dig over for én såvel som for 4-8 personer (hvis det er den offentlige sektor). Du skal kunne tale i mindst 10 minutter om dine kvalifikationer og færdigheder, specielt dem, der er relevante for virksomheden. For de allerfleste kræver det træning, træning og atter træning. 50 Forbered jobsamtalen som en skuespiller, der øver sin rolle igen og igen. Brug Mind Map-metoden til at strukturere, hvad du kan bidrage med, og træn dig i, hvad du vil sige, med begejstring og entusiasme (se kap. 4). Din beslutsomhed og målrettethed vil blive husket. 51 Men tal ikke uafbrudt om dine egne fortræffeligheder. Lyt, lyt, lyt også til,hvad din modpart siger til dig, og gå ind i en konstruktiv dialog. 52 Husk at tale lidt om din fritid. Skulle chefen tilfældigvis dele en af dine fritidsinteresser, kan dette blive udslagsgivende, hvis valget står mellem to lige kvalificerede kandidater. Prøv at google chefen! 53 Interview aldrig intervieweren, udspørg aldrig vedkommende om hans eller hendes baggrund. Det vil blive opfattet negativt. 54 Har du et iøjnefaldende jobhandicap, så dæk ikke over det. Alle mennesker har handicap. Det er bare ikke alle skavanker, der er synlige. Forsøg at lave lidt sjov med dit problem. Kan du få andre til at le, tager du spændingen af situationen og får dem til at slappe af, samtidig med at du vinder respekt. Se mere s. 206. 55 Har du et velfungerende netværk af nøglepersoner, specialister og ­ledere - mennesker, andre har svært ved at komme i kontakt med - kan det være et vigtigt aktiv for mange arbejdsgivere. 56 Kontakt primært mindre virksomheder, de har ingen HR-afdeling, og ofte (heller) ingen tunge og formelle rekrutteringsprocedurer. Her er det primært ejeren, der bestemmer, hvem der skal ansæt­ tes, og kan han/hun lide dig, kan det være helt afgørende. 57 Sørg for, at du er nem at komme i forbindelse med. Påfør mobilnummeret på al din korrespondance, og få alle telefonsamtaler viderestillet til mobilen, når du er ude. Sender du din henvendelse med post, så husk at oplyse e-mail-adressen. 27


Kan vingerne bære?

58 Kompetente arbejdsgivere er altid på jagt efter nye, motiverede medar­ bejdere! Derfor er det en rigtig god idé at tage kontakt til relevante virksomheder. (2) En større undersøgelse foretaget på skandinaviske virksomheder viste, at 1 ud af 10 ansatte var i færd med at søge andet arbejde, 4 af dem var så ligeglade med deres arbejdsplads, at de lige så godt kunne arbejde i et andet firma, og kun 2 viste loyalitet og var gode ambassadører for firmaet. 59 Mange chefer finder det slidsomt, og nogle er desperate over problemer med at finde nye, motiverede, loyale og dygtige medarbejdere - de kan være mere frustrerede over, hvor svært det er at finde den rette medarbejder, end du er over at finde det rette job. 60 Desuden er det dyrt, tids- og ressourcekrævende for arbejdsgiveren at søge nye medarbejdere via stillingsannoncer eller searchfirmaer. Når du selv tager kontakt til en virksomhed, hjælper du således firmaet til at blive mere konkurrencedygtig. 61 Vær positiv, fleksibel og beleven. Manglende personlige kvalifikationer, ligegyldig og uengageret adfærd over for en kommende arbejdsgiver vil med sikkerhed medføre, at du ikke får jobbet. 62 Hold kontakten ved lige med de personer, du har haft møder med. Nævnte chefen tanker om oprettelse af selskab i Frankrig, og du efterfølgende ser en interessant artikel om EU-tilskud til etablering af virksomhed i et andet EU-land, så send artiklen til ham med en kort følgeskrivelse. 63 At søge job er et fuldtidsarbejde. Hvis din partner ikke har prøvet at skifte job de sidste 10 år, må du præcisere, at der ikke er tid til ekstraordinære boligforbedringsprojekter, eller ‘nu da du alligevel går hjemme (og ingen ting laver) kan du lige påtage dig at’... 64 Har du udarbejdet et overlevelsesbudget (se kap. 3, Økonomi), hvor du har beskåret dine faste og variable udgifter, så du kan klare dig på understøttelse det næste år? Som regel vil du have fundet dit ønskejob længe før, men ingen kender dagen, før solen er gået ned. 65 Jobsøgere over 50 år må ofte indstille sig på en længere jobsøgningsperiode. Se også kap. 12. 28


Kapitel 2 - Jobsøgningsguide

66 Jo flere firmaer, du kontakter, jo flere jobmuligheder dukker der op, og jo hurtigere finder du jobbet. Regner du ikke med, at du behøver foretage dig noget særligt for at finde dit ønskejob så tænk på, at lotterigevinster er sjældne og kun noget du får, hvis du er ekstrem heldig. Muligheder derimod er noget, du selv skaber, og det er baseret på energi og opfindsomhed. 67 Er du indstillet på lidt af hvert, og tilbydes du ikke en permanent stilling, så tilmeld dig et eller flere vikarbureauer, der arbejder med ‘Try and Hire’. Du kan påtage dig en tidsbegrænset kontraktansættelse, arbejde som Freelancer, eller have flere vidt forskellige deltidsjob i løbet af ugen, se s. 77. 68 Opererer du på højere ledelsesniveauer, kan du tilmelde dig et Interim-managementfirma, se s. 214. 69 Kom aldrig selv ind på lønnens størrelse. Det vil være til din fordel, hvis du får flere samtaler, så du kan nå at berette om alt det, du kan og har erfaring med, inden lønnen skal forhandles! Se s. 224. 70 Kan du bidrage med mere end du koster, vil de fleste arbejdsgivere være interesseret i at tale med dig. 71 Vær ærlig under din jobjagt. Arbejdsgiverne tjekker dine oplysninger via Google, LinkedIn, Facebook etc. Eller forbered dig på, hvad du vil sige til de oplysninger, der ligger om dig på internettet, og som du ikke kan fjerne. 72 Du skal naturligvis kun gøre alt dette, hvis du ønsker at skille dig ud i forhold til dine konkurrenter. Adskillige jobsøgende har ikke forberedt sig så meget som et kvarter på den samtale, der kan blive afgørende for dem de næste mange år af deres liv. 73 Fokuser på, hvad du kan give! Skriv din tale ned, og træn, træn, træn talen, inden du aktivt starter din jobkampagne, så du i løbet af et splitsekund ved nøjagtigt, hvad du skal sige, hvis chancen skulle opstå. 29


Kan vingerne bære?

74 Elevatortalen. Du står alene i en elevator. Lige inden døren lukker, træder den administrerende direktør for det firma, du allerhelst vil ansættes i, ind ad døren! Du har nu 30 sekunder til at holde dit livs tale – hvad vil du sige, som kunne imponere ham så meget, at han vil se dig igen? De fleste virksomheder har plads til endnu en kvinde eller mand, der kan tilføre noget af værdi til virksomheden: Nye forretningsmuligheder, ny teknologi, nye salgsmetoder, professionelt knowhow, gode forbindelser / et stort netværk af kompetente personer etc., etc. 75 De måneder, der går, før man igen har fundet et nyt job, kan for nogle mennesker føles meget ensomme. Undersøgelser viser, at immunforsvaret svækkes hos de personer, der føler sig ensomme. Det er derfor vigtigt at deltage i arrangementer sammen med andre: Sport, foredrag, udstillinger, vandre- og cykelture, besøge familie og venner, tidligere/nuværende kollegaer etc. Bed aldrig andre om at skaffe dig et job, men bed dem om råd folk er langt mere afslappede, når de ved, at det IKKE er et job, men oplysning om nye muligheder, de skal skaffe dig. Spørg fx om de kender til virksomheder i vækst eller medarbejdere, der er rejst. Når du beder et andet menneske om et råd, viser du, at du værdsætter ham eller hende, og du vil op­dage, at de allerfleste ønsker at leve op til den tillid.

Hvad formår et menneske ikke, når sindet er løftet, og hvor lidet, når det er ned­ bøjet. Johanne Luise Heiberg

30


Kan vingerne bære?