Page 1

148 mm

FOTO: GORM OLESEN

MORTEN VESTERGAARD er født i 1976 i Varde. Han er kanRoskilde Universitet og bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur fra Aarhus Universitet. Morten Vestergaard har siden 2006 arbejdet som nyhedsjournalist på Morgenavisen Jyllands-Posten.

Portrættet på forsiden er et privatfoto. Billedet af hovedindgangen til Auschwitz: Polfoto. Portrættet på bagsiden: Casper Dalhoff. Brevene på omslaget er nogle af dem, Arlette Andersen skrev til sine forældrene i tiden i tysk fangenskab. Omslag: stoltzedesign.dk

PIGEN FRA AUSCHWITZ er en uafrystelig beretning om en kvinde, som har overvundet det værste, et menneske kan opleve.

JYLLANDS-POSTENS FORLAG

90 mm

”Da de 55 jødiske kvinder havde ventet et par timer, blev de beordret til at gå i to rækker gennem lejren ad noget, der mindede om en allé. Målet var de i alt 57 røde murstensbarakker, der i januar 1944 udgjorde kvindelejren i Birkenau. På den få hundrede meter lange gåtur passerede kvinderne krematorium II og III og de tilhørende

PIGE N FRA AUSC H WIT Z

didat i journalistik og historie fra

I mange år forsøgte Arlette at glemme. Men i PIGEN FRA AUSCHWITZ åbner hun døren til de grufulde oplevelser, fordi hun føler sig forpligtet: ”Snart vil der ikke være flere, der kan fortælle, hvad der skete”, forklarer hun. Arlette fortæller om sin opvækst i Paris, om arrestationen, deportationen i kreaturvogne, opholdet i kz-lejren og om kampen for at overleve. Og om kærligheden, som efter krigen førte hende til Danmark, hvor hun stiftede familie og kom til at virke som gymnasielærer.

148 mm

M O R T E N V E S T E RGAAR D

P

å en villavej i Fredericia bor en kvinde, som har en gribende og grusom historie. Arlette Andersen var mod slutningen af Anden Verdenskrig i over et år fange i kz-lejren Auschwitz-Birkenau. I fire årtier fortalte Arlette end ikke sin egen jødiske familie, hvad hun havde været udsat for.

17 mm

gaskamre, der var skjult under jorden lige under krematoriebygningerne. 225 mm

90 mm

MORTE N V E S T E RGAAR D

Umiddelbart efter at de havde passeret krematorierne, fik Arlette den første anelse om, hvad der foregik i den lejr,

PIGE N FRA AUSCH WITZ

hun var ankommet til. Mellem rækkerne af murstensbarakker lå der bunker af døde kroppe. Det var nøgne, døde kvinder.”


Morten Vestergaard

Pigen fra Auschwitz

Jyllands-Postens Forlag

109425-Pigen fra Auschwitz_indhold.indd 3

6/29/2011 8:31:14 AM


Indhold

Marais, Paris ..................................... 13 Flugt ................................................. 31 Deportation....................................... 51 Ankomst Auschwitz ......................... 73 Hverdag ............................................90 Frelseren ......................................... 112 Overlevelse ..................................... 128 Rejsen gennem Europa ................... 149 Danskeren Arlette .......................... 174 Tavshed ........................................... 186 Kilder ..............................................206

109425-Pigen fra Auschwitz_indhold.indd 5

6/29/2011 8:31:14 AM


Forord

Tidligt om morgenen den 23. januar 1944 blev 55 jødiske kvinder fra Frankrig gennet ud af en rød murstensbygning få kilometer uden for byen Oświęcim i det sydlige Polen. Kvinderne stod tavse i skumringen. De var kronragede, klædt i laset og snavset tøj, som de havde fået tilfældigt tildelt kort forinden, og som derfor var for stort til nogle af dem, mens det stumpede på andre. Under tøjet var deres kroppe stadig fugtige efter det kolde bad, de netop var blevet tvunget igennem, og på deres venstre underarm havde alle kvinderne et nummer, som var blevet tatoveret ind i huden samme morgen. En af kvinderne bar nummeret 74.853. Hun var 18 år, født og opvokset i Paris i Frankrig, og indtil efteråret 1943 studerende på universitetet i Clermont-Ferrand i det centrale Frankrig. Få minutter forinden havde hendes hår været mørkt og kort med bløde, naturlige krøller, der knap nåede til skuldrene. Hun var lille, ikke mere end 155 cm høj, spinkel af bygning og med et smalt ansigt med høje kindben. Arlette Lévy var den unge kvindes navn. Hvad hun ikke vidste, da hun stod og så ud over et indhegnet område med

7

109425-Pigen fra Auschwitz_indhold.indd 7

6/29/2011 8:31:14 AM


rækker af træ- og murstensbarakker, var, at hun var ankommet til koncentrationslejren Auschwitz, nærmere bestemt lejren Birkenau eller Auschwitz II. Hun vidste heller ikke endnu, at tatoveringen på hendes underarm viste, at hun var kvinde nummer 74.853, der blev kronraget, vasket, tatoveret og registreret som fange i koncentrationslejren. Arlette og de 54 andre kvinder stod et par timer foran den H-formede røde murstensbygning, indtil et par af koncentrationslejrens vagter beordrede dem til at gå til højre ad en allé. På rækker, fem og fem, traskede de gennem sneen. Det syn, der mødte kvinderne, da de havde gået nogle minutter, husker Arlette stadig i 2011, 67 år senere. Foran en murstensbarak lå adskillige nøgne kvindelig i en bunke. I flere årtier fortalte Arlette ikke noget andet menneske, hvad der skete, fra hun ankom til Auschwitz den morgen i januar 1944, til hun næsten 15 måneder senere afkræftet ankom med toget til Gare du Nord i Paris. I 2011 sidder Arlette i et rødt parcelhus i Fredericia. 86 år gammel åbner hun døren til Auschwitz, som hun udtrykker det. Hun har i dag en dør til oplevelserne, som hun kan åbne og lukke. Kun sådan kan hun leve normalt, forklarer hun, og kun sådan er hun i stand til at fortælle historien om, hvordan hun overlevede mere end et år i Auschwitz. Hendes forældre hørte aldrig om, hvad deres datter havde oplevet som kzfange, og hendes danske mand, Ole, og hendes børn, Annett og Christian, fi k først vished om detaljerne i deres hustru og mors historie, da de sad som tilskuere til Arlettes første foredrag i Trinitatis Kirkes Sognegård i Fredericia i 1990. Siden, indtil foråret 2011, har Arlette holdt godt 300 fore-

8

109425-Pigen fra Auschwitz_indhold.indd 8

pigen fra auschwitz

6/29/2011 8:31:14 AM


Arlette flyttede til København i sommeren 1951. Dette billede er taget året før, i 1950, da Arlette var forlovet med danskeren Ole Andersen, men stadig arbejdede som lærer i Paris.

forord

109425-Pigen fra Auschwitz_indhold.indd 9

9

6/29/2011 8:31:14 AM


drag, langt de fleste på gymnasier. Foredragene har efterhånden fundet en fast form, forklarer hun. Sådan bliver det nødt til at være, hvis hun skal være i stand til at fortælle i et offentligt forum. Denne dag i hendes stue forklarer hun, hvorfor hun igen åbner døren til Auschwitz. Hun føler sig forpligtet til at fortælle, hvad hun oplevede. En dag vil der ikke være flere vidner fra Auschwitz, som hun siger. Arlette er nydeligt klædt. De smalle lærredsbukser, skoene med en lav hæl og skjorten får hende til at fremstå yngre end sine 86 år. Bevægelserne er stadig hurtige, hun nærmest springer op for at hente et foto, for at tage telefonen eller for at hente mere kaffe. Øjnene er nærværende og har det meste af tiden ikke brug for briller, håret er forholdsvis fyldigt og let krøllet, og fotos i stuen afslører, at krøllerne har siddet på den samme måde i årtier. Den eneste forskel er den grå, næsten hvide farve, som håret har i dag. Sjældent læner hun sig tilbage i stolen, hun placerer sig i stedet forrest på sædet med hænderne foran sig på knæene, mens hun sender et forventningsfuldt blik til den gæst, der er kommet for at stille spørgsmål om dengang. Det er ikke kun den let syngende stemmeføring, der gør hende meget fransk, selv om hun har levet i Danmark, siden hun fulgte kærligheden til København i begyndelsen af 1950’erne. Måske er det også den spinkle statur, måske er det de fi ne træk i det spidse ansigt? I mange år var Arlette gymnasielærer, i fransk naturligvis, og selv om det efterhånden er tyve år siden, hun holdt op, fornemmer man lærerindens blik. Hun er ikke skrap,

10

109425-Pigen fra Auschwitz_indhold.indd 10

pigen fra auschwitz

6/29/2011 8:31:17 AM


men efter kort tid i hendes selskab forstår man, at hun ikke gør eller siger noget, som hun ikke selv ønsker. Denne bogs forfatter mødte første gang Arlette i marts 2010 til et interview til Morgenavisen Jyllands-Posten om minderne fra Auschwitz i anledning af 65-års dagen for afslutningen af Anden Verdenskrig. Arlette mente i første omgang, at hun havde for travlt med foredrag til også at fortælle sin historie til en journalist. Hun fandt alligevel et hul i kalenderen og brugte en eftermiddag i sit hjem på at fortælle. Den første forespørgsel om at medvirke i denne bog blev også venligt, men kontant afvist i telefonen. Hun ville helst fortælle ansigt til ansigt, når hun holder sine foredrag. Den beslutning ændrede Arlette få dage senere. Bogen er derefter blevet til med udgangspunkt i en lang række møder i Arlettes stue i Fredericia fra sommeren 2010 til foråret 2011. Nogle gange som interview, hvor Arlette efter bedste evne har forsøgt at beskrive detaljer. Andre gange er møderne i højere grad blevet til samtaler, blandt andet om at være indvandrer i Danmark og om, hvordan man skal håndtere minder, man helst vil glemme. Undervejs er der dukket nye detaljer op, andre gange er Arlette selv vendt tilbage til en episode og har beskrevet nogle detaljer eller følelser, som hun tidligere ikke var i stand til at gengive. Enkle spørgsmål, som for eksempel hvordan den første dag i Auschwitz forløb, eller hvordan vejret var, da hun ankom til lejren, er blevet mødt med et skuldertræk, og et ”det husker jeg ikke”.

forord

109425-Pigen fra Auschwitz_indhold.indd 11

11

6/29/2011 8:31:17 AM


Og her sidder vi så. Arlette antyder et smil med sammenpressede læber, samler hænderne foran sig på knæene og fortsætter sin fortælling om Auschwitz.

12

109425-Pigen fra Auschwitz_indhold.indd 12

pigen fra auschwitz

6/29/2011 8:31:17 AM

Pigen_fra_Auschwitz  

På en villavej i Fredericia bor en 86-årig kvinde med en gribende, men også grusom historie.Arlette Levy Andersen levede over et år i koncen...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you