Grib fremtiden

Smudsomslag / Jacket / cmyk 90 mm

8

155 mm

har været tættere på at køre menneskeheden lukt i afgrunden. Den gode nyhed er, at vi heller aldrig har haft bedre redskaber til at forstå verden og udvikle løsninger til at trives i den.

De kommende årtier vil udfolde sig i spændingsfeltet mellem to overordnede udviklinger: Foto: TORBEN PETERSEN

Menneskeheden vil møde håndfaste udfordringer, ikke mindst i form af klimaforandringerne og voksende begrænsninger i vores forbrug af naturens ressourcer, og samtidig vil verden, og alt hvad der foregår i den, forbindes ekstremt tæt med stadig mere avanceret digital teknologi.

Peter Hesseldahl har som journalist dækket fremtiden og teknologiens frontlinje igennem tyve år – i radio, tv, aviser, onansat som fremtidsforsker i LEGO VisionLab. Senere var han med til at etablere oplevelsesparken Danfoss Universe, og han arbejder

den, ideer og erfaringer med andre – og det samspil kan vi gøre langt mere omfattende og produktivt i kraft af teknologien og den følelse af at være forbundet i et fællesskab, som den fører med sig. Men det kræver, at vi forstår spillets regler.

Grib fremtiden – spilleregler for det 21. århundrede er en guide til fremtiden, en fremtid, der i langt højere grad end tidligere kræver, at vi tager ansvar, at vi deltager, åbner os og tænker i helheder.

nu i Universefonden med fokus på strategisk fremsyn, fremtidens kompetencer, innovation og udviklingen i Asien. Peter Hesseldahl er født i 1961. Han er gift, har to børn og bor i Troense på Tåsinge.

Peter Hesseldahl

GRIB

90 mm

P e t e r H e ss e l d a hl

FREMTIDEN Spilleregler for det 21. århundrede

”Hvis man ser sin egen succes og fællesskabets succes som indbyrdes afhængige, bliver det uhensigtsmæssigt at holde viden for sig selv. Innovation og udvikling sker, når ideer forbindes på nye måder, og derfor spilder man muligheder for at skabe værdi, hvis man vælger at holde sin viden hemmelig og uden for samspillet.” ”Fremtidens produkter og tjenester bliver så sammensatte og varierede, og de vil forandre sig så hurtigt, at det ikke længere er realistisk for et enkelt firma at forsøge at mestre alle aspekter af, hvordan produktet sammensættes eller leveres til brugerne.

I stedet må virksomhederne åbne op, indgå alliancer, samarbejde med andre om udvikling, produktion og markedsføring og – ikke mindst – må de lære at inddrage brugerne.”

Peter Hesseldahls website er:

www.nynatur.dk

8

www.lrbusiness.dk ISBN: 978-87-1141-595-5

L&R Business

231 mm

line og i bøger. I 2003 blev han

Al virkelig fremgang og velstand opstår gennem udvekslingen af vi-

155 mm

GRIB FREMTIDEN

Vi har aldrig været rigere, men samtidig virker det, som om vi aldrig

37 mm

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 2 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

Grib fremtiden – spilleregler for det 21. århundrede

AF PETER HESSELDAHL

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 30 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

Grib fremtiden – spilleregler for det 21. århundrede Af Peter Hesseldahl © 2011 Forfatteren og L&R Business L&R Business – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont www.lrbusiness.dk Omslag: Olga Bramsen Sats: BookPartnerMedia Tryk: Livonia Print Sia 1. udgave, 1. oplag 2011 ISBN 978-87-1141-595-5 Printed in Latvia Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 5 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

Indhold

Kapitel 1 9

INTRODUKTION

SAMMENHÆNG Kapitel 2 ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER

21

Kapitel 3 VERDEN SKAL FORSTÅS SOM ET KOMPLEKST SYSTEM

33

Kapitel 4 SELVORGANISERING ER KILDEN TIL VORES UDVIKLING OG VELSTAND

47

DELTAGELSE Kapitel 5 VI BLIVER DELTAGERE OG MEDSKABERE

59

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 6 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

Kapitel 6 75

FRA PRODUKT TIL PROCES

Kapitel 7 MULIGHEDEN FOR – OG KRAVET OM – KREATIVITET

91

Kapitel 8 FRA STYRING AF VIRKSOMHED TIL LEDELSE AF FÆLLESSKAB

109

ÅBENHED Kapitel 9 MAN MÅ ÅBNE SIG FOR ALT DET OMVERDENEN KAN BIDRAGE MED

123

Kapitel 10 GIV SLIP – OG FÅ DEL I ET STØRRE FÆLLESSKAB

137

Kapitel 11 NOGEN SKAL TAGE DET FØRSTE SKRIDT

151

USIKKERHED Kapitel 12 KUNSTEN AT TRIVES MED USIKKERHED OG HANDLE UDEN VISHED

169

Kapitel 13 EVOLUTION KRÆVER LØBENDE TILPASNING

181

Kapitel 14 DER SKAL VÆRE PLADS TIL FEJL

197

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 7 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

GRÆNSEOVERSKRIDENDE TEKNOLOGI Kapitel 15 FØLG DEN TEKNOLOGISKE UNDERSTRØM

209

Kapitel 16 EVOLUTIONEN SKIFTER MEDIE: FRA BIOLOGI TIL TEKNOLOGI OG KULTUR

231

FÆLLESSKAB OG INDBYRDES AFHÆNGIGHED Kapitel 17 FRA ME-THINKING TIL WE-THINKING

249

Kapitel 18 STØRRE ANSVAR, MERE ANSVARLIGHED

259

Kapitel 19 FARVEL TIL ANONYMITETEN

271

Kapitel 20 STØRRE SAMMENFALD MELLEM DEN ENKELTES OG FÆLLESSKABETS

287

INTERESSER

Kapitel 21 VINDEREN TAGER DET HELE

309

NATURLIGE BEGRÆNSNINGER Kapitel 22 DEN NUVÆRENDE VÆKST KAN IKKE FORTSÆTTE

329

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 8 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

Kapitel 23 NYE FORMER FOR VÆKST I EN ULTRA LOW CARBON-VERDEN

347

Kapitel 24 DET SKAL VÆRE EN GOD FORRETNING AT REDDE JORDEN

361

Kapitel 25 FORTÆLLINGEN OM MENNESKEHEDEN SOM ET FÆLLESSKAB

375

Noter

389

Litteraturliste

407

Rulletekster

409

Stikordsregister

411

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 9 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

KAPITEL 1

Introduktion En meget stor del af de forandringer, vi vil opleve i fremtiden, vil udfolde sig i spændingsfeltet mellem to overordnede udviklinger: – At menneskehedens dominans over planeten vil møde meget håndfaste udfordringer, ikke mindst i form af klimaforandringerne og voksende begrænsninger i vores forbrug af naturens ressourcer.

– At verden, og alt hvad der foregår i den, forbindes ekstremt tæt med stadig mere avanceret digital teknologi På den ene side er naturen, der fordrer, at mennesket indordner sig og finder sin plads inden for et større system; på den anden side teknologien, der gør mennesket til noget særligt, og som betyder, at vi kan overskride de grænser, som naturen ellers satte for os.

Hvordan de to mega-trends spiller med og mod hinanden har været den røde tråd i mit arbejde, lige siden jeg skrev min første bog, Computerdrømmen og de økologiske realiteter, engang for længe siden i 1992. Nu som dengang er udfordringen at forstå, hvordan vi kan organisere os, så teknologisk udvikling og bæredygtig udvikling ikke bliver modsætninger.

Tværtimod: I det 21. århundredes spil er de hinandens forudsætning, ikke mindst set i lyset af de udfordringer, vi står over for.

Presset på ressourcerne og den omfattende sammenkobling indebærer tilsammen, at vi mennesker deler skæbne – på godt og ondt. Vi påvirker hinanden globalt, og vi bliver stadig mere indbyrdes afhængige. Vi udveksler information, vi blander kulturer og økonomier på kryds og tværs, og vi står over for de samme grundlæggende udfordringer.

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 10 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

10

GRIB FREMTIDEN – SPILLEREGLER FOR DET 21. ÅRHUNDREDE

Det centrale tema i denne bog er, at forholdet mellem det individuelle og det fælles forrykkes. Det er åbenlyst, at den enkeltes og helhedens interesser i stigende grad er sammenfaldende, og at fællesskab og samarbejde får langt større betydning fremover.

Man kan ikke længere stå udenfor. Man kan ikke gøre noget, uden at det påvirker andre i en verden, hvor vi er knyttet så tæt sammen, og hvor menneskehedens behov er blevet så store i forhold til de ressourcer, der er til rådighed. Men det større fællesskab er ikke nødvendigvis en indskrænkning af den enkeltes muligheder. Tværtimod kan vi, så let og effektivt som aldrig før, bruge hinandens ideer, erfaringer og kræfter til at forbedre vores verden med nye løsninger og oplevelser.

Det springende punkt er, at samspillet imellem os forandres drastisk.

Det gælder forholdet mellem enkeltpersoner og fællesskabet, det gælder forholdet mellem virksomheder og samfundet, mellem nationer og det globale samfund samt mellem menneskeheden og resten af økosystemet.

Der er større chance for at klare sig, når man kender spillets regler På mange helt grundlæggende områder er vores omstændigheder under voldsom og hastig forandring. Digitaliseringen gennemsyrer alle aspekter af vores liv. Biotech kan vende op og ned på den måde, vi forstår vores krop på, og den måde, vi dyrker mad på. Nanotech står klar i kulissen med revolutionerende nye materialer. Og samtidig ser miljøproblemerne og klimaforandringerne ud til at kunne trække tæppet væk under det herredømme, mennesket har haft over naturen i de seneste hundrede år eller så. Endelig er der globaliseringen, der ælter kulturer og økonomier sammen, hvad enten de vil eller ej.

Det spil, vi spiller i det 21. århundrede, er et ganske andet end det, vi har vænnet os til. Det kræver andre kompetencer og andre måder at handle på, hvis vi skal trives fremover.

Det er det, denne bog handler om: – Hvad er de underliggende drivkræfter på vejen fremad?

– Hvordan vil de ændre vores vilkår og omstændigheder?

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 11 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

INTRODUKTION

– Hvordan forandres spillereglerne?

– Hvad skal man kunne for at klare sig?

Det er store, brede spørgsmål, og bogen er derefter. Vi skal ikke i dybden med et enkelt begreb eller en specifik tese. Tværtimod er projektet at træde et skridt tilbage for at få overblik og for at udlede nogle generelle, overordnede spilleregler for tilværelsen i det 21. århundrede.

Det er svært at klare sig, hvis man ikke kender spillereglerne. Man kan dårligt handle kompetent og hensigtsmæssigt, hvis ikke man forstår, hvilket spil man er en del af. Og det bliver ikke nemmere, hvis spillet er under løbende forandring, så spillereglerne jævnligt skrives om. Man risikerer at handle efter en logik, der ikke længere er brugbar – men fordi man har vænnet sig til det gamle spil, har man svært ved at give slip på det, der plejede at fungere. Man bliver som en hund i et spil kegler: klodset, defensiv, i vejen, i fare... Jeg bruger ordet »spilleregler« i to betydninger. Spillets regler er de generelle betingelser, man skal forstå at udnytte, udfolde sig og trives under. Og det er de mere konkrete, håndfaste regler og grænser for, hvad man vil kunne tillade sig fremover.

Mit mål med bogen er, at læserne (og jeg selv) får en større forståelse og et bedre overblik over de grundlæggende mekanismer i udviklingen, og får afstukket en logisk ramme, hvori man kan indsætte, ordne og tolke den rivende strøm af indtryk, informationer, krav og nye muligheder, som vi konfronteres med i vores arbejde og som privatpersoner og borgere. Ved at kende spillereglerne og baggrunden for dem burde man bedre kunne vurdere, prioritere og tage beslutninger på vejen videre.

Men lad mig straks få afklaret en spilleregel for bogen her: Ligesom enhver amerikansk reklame slutter med en lynhurtig opremsning af alle de forbehold, en advokat kan finde på at tage for utilfredshed blandt kunderne, så indleder enhver fremtidsforsker med at påpege, at fremtiden ikke kan forudsiges. Ideen med fremtidsforskning er at udfordre sine vante forestillinger ved at overveje, hvad der ville ske, hvis nu... Det kan gå helt anderledes, end nogen forventede, det er ikke til at vide. Men i det mindste kan man forsøge systematisk at analysere, hvad det er for drivkræfter, vi spiller med og imod. Den analyse kan bogen forhåbentlig gøre læseren bedre rustet til at foretage.

11

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 12 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

12

GRIB FREMTIDEN – SPILLEREGLER FOR DET 21. ÅRHUNDREDE

Vores omstændigheder bliver mere komplekse Bogens sprog er præget af den forståelse, som findes inden for systemteori og kompleksitetsteori. Ord som evolution, feedback og selvorganisering vil være strøet ud over siderne.

Kompleksitet er en måde at beskrive et system, hvor mange elementer spiller tæt sammen. Et komplekst system er anderledes end et simpelt system, fordi elementerne påvirker hinanden på kryds og tværs i et omfang, der gør systemet mere foranderligt og uforudsigeligt.

Og det er netop den vej, udviklingen går: Alt og alle forbindes, og vi spiller sammen og påvirker hinanden på kryds og tværs i langt større sammenhænge end tidligere. Vores omstændigheder, den type produkter, vi forbruger og fremstiller, og den type udfordringer, vi står over for, bliver mere og mere komplekse – og derfor er vi nødt til at kende spillereglerne i komplekse systemer.

Specielt én af mekanismerne i komplekse systemer fortjener opmærksomhed: Selvorganisering – at der kan opstå noget helt nyt i et samspil, som ikke var til stede i nogen af de enkelte elementer. At summen kan blive til mere end delene.

Det ekstra, der kan opstå ved selvorganisering, er den grundlæggende kilde til fremgang og velstand i verden, og det er i den mekanisme, vi kan finde optimisme og håb for fremtiden: Når vi samarbejder, kan vi skabe mere, end vi havde hver for sig. Ved at dele ideer og viden kan der opstå ideer og dybere indsigt – og dermed kan vi klare os bedre her i verden.

Teknologien alene kan ikke sikre det samspil. Teknologien forbinder os stadig tættere, men vi er også nødt til selv at træde ind i samspillet ved at åbne os for andres indsigt og ved at dele af vores egen viden og ideer.

Fremover må vi i langt højere grad forstå os selv som del af en større sammenhæng; at vores egen succes er langt tættere knyttet til hele fællesskabets ve og vel.

Men det er ikke så enkelt endda. Komplekse systemer har færre klare svar og ingen endelige løsninger. Omstændighederne forandres, balancerne skifter, selv grundlæggende sandheder udfordres. Man må løbende tilpasse sig for at forblive egnet til de gældende forhold. Vi kender det fra

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 13 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

INTRODUKTION

evolutionen i naturen – men det gælder også for virksomheder, der udvikler nye produkter eller politikere, der vil lægger strategier. Hvis man tror, at man har fundet de vises sten én gang for alle, så risikerer man for alvor at komme ud af trit med realiteterne.

Mange af det 21. århundredes problemstillinger kan ikke forudsiges eller løses endeligt. Verden er fuld af det, man på engelsk kalder wicked problems; drilske udfordringer, der ikke har nogen oplagt rigtig løsning. I stedet må vi lære at håndtere paradokser, dilemmaer og flertydige sandheder i takt med, at forholdene skifter.

Gråzonerne mellem det nye og det gamle verdensbillede Denne bog er et både/og snarere end et enten/eller. Selvom der vil ske store og hurtige forandringer i de kommende år, er der ikke tale om en fuldstændig udskiftning af logikken, så alt det gamle mister relevans og forsvinder. Vi er snarere i en overgangsfase, en gråzone, hvor det nye og det gamle overlapper og smelter sammen.

Lad mig give nogle eksempler. Der er en stærk trend i retning af, at forbrugerne får mulighed for at være medskabere af de produkter og tjenester, vi bruger. Det betyder ikke, at forbrugerne fremover vil klare hele produktionen og designe alting selv, men ved at studere eksempler på, at producenter og forbrugere spiller tættere sammen, får man et indblik i, hvad det kan indebære af muligheder og udfordringer, efterhånden som trenden får bedre fat.

Tilsvarende kommer vi i bogen ind på, hvordan en større del af magten, initiativet og ansvaret bliver fordelt ud til de mange deltagere i netværket snarere end at være samlet øverst i et hierarki. Det betyder ikke, at der ikke fortsat vil være nogen, der er ledere, og nogen, der er medarbejdere, eller at alle beslutninger skal tages bottom up. Men ved at se på organisationer, der fungerer som netværk, kan man lære noget om, hvornår hierarkier er det mest effektive, og hvornår de kommer til kort over for en løsere og fladere form for organisering.

Som vi skal se, er der mange andre interessante eksempler på den type gråzoner. For eksempel vil samarbejde og konkurrence blive blandet. Åbenhed og hemmelighed vil rykke tættere sammen, ligesom offentlig-

13

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 14 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

14

GRIB FREMTIDEN – SPILLEREGLER FOR DET 21. ÅRHUNDREDE

hed og privatliv vil blive sværere at holde adskilt. På det teknologiske område vil vi opleve, at det virtuelle og det fysiske i stigende grad overlapper. Hvor er vi egentlig henne, når vi sidder og taler i telefonen, samtidig med at vi surfer på nettet? »Her« og »der« flyder sammen – ikke helt, men mere og mere i takt med, at alt og alle kommer online.

Det er i gråzonerne mellem det traditionelle og det radikalt anderledes, at det syder og bobler. Det er dér, sammenstødene og samspillet opstår, det er dér, man finder dynamikken; den hastige vækst, den ny kultur og forretningsmodellerne for en ny økonomi. Og så er det dér, man først møder de nye krav til fremtidens kompetencer og mindset.

Tættere kobling, trangere forhold Fællesskab og samspil får større betydning, men dermed ikke sagt at vi er på vej mod en total sammensmeltning og en fuldstændig underkastelse af individet i forhold til samfundet. Faktisk har den enkelte, takket være teknologien, fået langt større ansvar og mulighed for at være kreativ og præge sin tilværelse – men samtidig vil fællesskabet fremover holde den enkelte ansvarlig i højere grad, for i et tæt koblet og trangt system er der nødvendigvis snævrere grænser for den enkeltes udfoldelse.

Forskydningen i retning af større fællesskab giver sig udslag i mange forskellige sammenhænge.

I erhvervslivet bliver det både gunstigt og nødvendigt at inddrage brugere, samarbejdspartnere og sågar konkurrenter i langt større omfang.

Ellers kan man ikke udvikle og levere de mere sammensatte og præcist tilpassede produkter, der efterspørges fremover.

Det kan bedre og bedre betale sig at samarbejde. Teknologien til at udveksle og koordinere bliver hastigt billigere, og når værdiskabelsen bygger på viden snarere end fysiske materialer, kan vi endda beholde det, vi deler med andre.

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 15 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

INTRODUKTION

Man kan sammenfatte det som overgangen fra industrialderen til en ny kultur med nye roller, nye organisationsformer, nye måder at producere værdi på og nye krav til vores kompetencer. Vi kan endnu ikke overskue udviklingen tilstrækkeligt til at navngive den ny samfundsform.

Men netværket er et centralt element. Netværket er ikke hierarkisk. Viden, handlekraft og kreativitet er spredt til langt flere deltagere. Netværket er løsere knyttet, mere omskifteligt og mangfoldigt end industrisamfundets standardiserede strukturer.

Det fordrer en anden indstilling at trives i et komplekst netværk.

Man skal være indstillet på at indgå i samspil, indstillet på at tænke de fælles interesser med. Man skal være åben over for forandring og forskellighed og mere tryg ved at arbejde ud fra sandsynlighed snarere end vished.

Det er ikke uden risiko at kaste sig ud i samspillet – men denne bogs præmis er, at man alt andet lige bedre kan forholde sig kvalificeret til usikkerhederne, hvis man kender spillereglerne og de mekanismer, der generelt påvirker systemers opførsel.

Ideer og viden holder nøden fra døren En af de vigtigste forandringer i de kommende årtier er, at vi vil gå fra en periode med rigelige ressourcer og et voksende materielt forbrug til en periode med et stort og voksende pres på de naturlige råstoffer: vand, energi, fødevarer, metaller...

Vi er midt i et nervepirrende kapløb mellem en voksende befolknings stigende krav og vores evne til at finde nye ressourcer og nye teknologier til at løse de behov. Det store spørgsmål er, om vi kan nå at få udviklet nye teknologier, inden manglen sætter ind, og der sker en form for sammenbrud.

Hidtil er det gået forbløffende godt. Men de udfordringer, vi nu står over for, kan virke uoverstigelige. Det pres på klodens ressourcer, der er under opsejling, er enormt, og i forvejen er naturgrundlaget temmelig nedslidt. Der er nok at være bekymret over.

Vi har aldrig været rigere, vi har aldrig haft stærkere teknologi og større viden, men samtidig virker det, som om vi aldrig har været tættere

15

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 16 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

16

GRIB FREMTIDEN – SPILLEREGLER FOR DET 21. ÅRHUNDREDE

på at køre menneskeheden lukt i afgrunden – og tage en stor del af de øvrige arter på planet med i faldet.

Den gode nyhed er, at vi heller aldrig har haft bedre redskaber til at forstå verden og udvikle løsninger til at trives i den. Det er vores evne til innovation, der har hjulpet menneskeheden til at trives, og på den videre vej frem er vi fortsat afhængige af vores indsigt og opfindsomhed. Det er den, der gør mennesket til noget særligt, og gennem teknologien kan vi forstærke den kreative proces, så vi hurtigere kan kombinere ideer fra stadig flere deltagere.

Men det er ikke nok at være smart. Den største udfordring for det moderne menneske er måske at vise ansvarlighed. Vores viden har givet os magt og ansvar, ikke kun over vores egen arts skæbne. Mennesket dominerer planeten. Vi kan forvalte planetens rigdom bæredygtigt, eller vi kan sløse den bort i en selvforstærkende spiral af ødelæggelse. Det er op til os.

Vi skal forbinde vores ideer og vores viden for at skabe helt nye måder at opnå langt mere nytte med en langt mindre belastning af kloden. Og vi skal gøre det ud fra en forståelse af vores medansvar for den større sammenhæng, vi indgår i.

En business-bog for enhver I udgangspunktet er bogen henvendt til folk i erhvervslivet. Mange af eksemplerne handler om, hvordan virksomheder møder nye krav og muligheder, og om hvordan nogle virksomheder har haft succes med at forholde sig imødekommende over for tidens strømninger.

Men det er ikke en typisk business-bog med åndeløse vinderformler eller tip til ledere. Der er ingen quick fixes. Det handler om baggrunden, om de dybe, lange strømme, som man må lægge sin strategi ud fra.

Spillereglerne er så generelle, at jeg vil mene, at de har relevans for stort set enhver borger, forbruger, medarbejder og lærer. Når jeg tager udgangspunkt i erhvervslivet, er det, fordi business er dejlig konkret. Det skal kunne løbe rundt. Hvis ikke der er nogen, der vil betale for ens ide, så er den ikke god nok endnu. Der er en vældig kraft i business. Det er praksis. Forbrugsmønstre, investeringer og innovation påvirker verden, vores vilkår, muligheder og velstand meget direkte. I den forstand er business så politisk som noget.

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 17 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

INTRODUKTION

En bog om mønstre og sammenhænge Når man zoomer ud og betragter verdens gang i et større perspektiv, viser der sig en stribe generelle og langtidsholdbare mønstre i udviklingen.

Ofte er mønsteret det samme i vidt forskellige sammenhænge, og derfor kan man forstå logikken i ét område ved at sammenligne med mekanismerne bag udviklingen i et helt andet område. Det er den slags overordnede mønstre – eller »spilleregler« – jeg har været på udkig efter.

Den opmærksomme læser vil snart bemærke, at jeg har en bestemt fremgangsmåde til at præsentere de mønstre: Jeg lancerer en mekanisme – feedback, for eksempel – og hævder, at den er gennemgående og kan genfindes på tværs af mange domæner. Derefter bakker jeg det op med en stribe vidt forskellige eksempler, det kan være fra markedet, fra samfundet, biologien, sociale forhold og så videre. Sammenblandingen af begreberne har imidlertid et klart formål: At vænne os til at se, hvordan de samme mekanismer optræder i vidt forskellige sammenhænge.

På det sproglige plan giver det sig udtryk i, at jeg blander ord og betegnelser på kryds og tværs af faglige discipliner. Min påstand er, at mange af de kategorier, vi før inddelte verden efter, ikke længere kan holdes adskilte. Grænserne flyder ud, og disciplinerne smelter sammen.

Tilsvarende er de metaforer, vi brugte til at forstå verden, ikke dækkende mere. Engang beskrev man verden som et urværk eller som en stor maskine. I de senere årtier har vi brugt computeren og dens programmer som billede på samfundet og dets processer. Men realiteterne i det 21. århundrede kan i mange tilfælde bedre beskrives med ord og begreber fra biologien. De systemer og sammenhænge, vi står over for og skal handle i forhold til, opfører sig i stigende grad, som var de sansende, lærende og intelligente.

Det er kontroversielt for nogle at betragte teknologi som levende, og egentlig vil jeg nødig ud i filosofiske diskussioner om, hvorvidt det virkelig er levende eller ej. Det er ikke en overvejelse, der holder mig vågen om natten. Mit ærinde indskrænker sig til at konstatere, at teknologien og vores kultur har udviklet sig til et stadie, hvor det i mange tilfælde bedst kan beskrives med begreber fra biologien.

17

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 18 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

18

GRIB FREMTIDEN – SPILLEREGLER FOR DET 21. ÅRHUNDREDE

En bog, der kan læses i flere hastigheder Jeg har forsøgt at skrive og strukturere bogen, så den kan læses i mange forskellige hastigheder. Overskrifter og underrubrikker er formuleret, så man forhåbentligt hurtigt kan orientere sig og finde netop dét emne, man har brug for at læse om. Ligeledes er kapitlerne samlet i sektioner, der har samme overordnede tema, de afsnit, der konkluderer noget centralt er sat med fed skrift, så man nemt kan skimme bogen for de væsentligste pointer – og så har jeg ladet en del gentagelser stå, så man bedre kan læse kapitlerne ét ad gangen.

Størstedelen af mit baggrundsmateriale er skrevet på engelsk. Mange steder i bogen har jeg citeret bøger, foredrag og interview som oprindelig var på engelsk. Nogle af de citater er udgivet på dansk, men i de fleste tilfælde anvender jeg mit eget bud på en oversættelse.

Sammenlignet med de elektroniske medier har bogen den markante ulempe, at den ikke kan være dagsaktuel i detaljer. Bøger har deres egen tidsregning. De tager årevis at skrive, mange måneder at producere, og de er på markedet i år, ikke dage eller uger. Det er selvfølgelig frustrerende, for man kan ikke skrive en bog om det moderne vilkår, uden at eksemplerne straks forældes. Som forfatter er man nødt til meget bevidst at vælge cases og facts, som synes at være langtidsholdbare. Men hvem ved?

Skulle nogen finde på at læse dette engang om en fem-seks år, vil det fremgå klart, at den er skrevet mellem 2007 og 2011, stærkt påvirket af klimaproblematikken, finanskrisen, Wikipedia og John Mayers musik. I morgen er det andre overskrifter og andre toner – men de generelle spilleregler her i bogen bliver næppe skrevet om lige med det første.

God fornøjelse med læsningen!

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 19 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

Sammenhæng

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 20 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 21 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

KAPITEL 2

Alt og alle kobles sammen, tættere og i større systemer

Individualisme

Fællesskab

»Der var engang en stor eksplosion, hvor alt blev blæst til atomer. Lige siden er det gået den anden vej. Tiden gik, og delene begyndte at samle sig, tættere og tættere, hurtigere og hurtigere.« ... Nogenlunde sådan forløber den historie, vi er en del af.

Det er tidens pil: Alt og alle kobles sammen og forbindes stadig tættere i større og mere komplekse sammenhænge.

Hvis vi går tilbage ursuppen, hvor livet opstod på kloden, og spoler hastigt fremad, så opstod celler fra molekyler, der sammen kunne holde en stabil kemisk proces kørende. Senere fandt enkelte celler sammen, de dannede organismer med mere specialiserede funktioner, og de blev igen til et utal af arter, som eksisterede sammen i et økosystem. En af arterne var menneskene, som efter at have dannet familier og flokke gik videre i

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 22 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

22

SAMMENHÆNG

endnu mere avancerede samarbejder. Vi skabte stammer, byer, nationer og globale begivenheder som VM-finaler i fodbold.

Sammenkoblingen er blevet understøttet af teknologier: sprog, skrift, penge, trykkekunsten, skibe, veje, flyvemaskiner, nye tekniske standarder, frihandelsaftaler – og så selvfølgelig internettet, mobiltelefonen og den øvrige moderne informationsteknologi.

Sammenkoblingsprojektet har været i gang i milliarder af år, og det skulle godt nok være underligt, hvis det ikke fortsætter i samme retning.

Så alt i alt: Når man forsøger at gætte på, hvad fremtiden kan bringe, så er det den fremadskridende sammenkobling, der er megatrenden; den dybe understrøm, som trækker alt andet med sig.

Grunden til, at det går den vej, er, at det i kampen om overlevelse generelt er en fordel at slå sig sammen. Man er stærkere over for fjender, man kan trække på flere kompetencer, og man spreder risikoen, når man er flere. Når nogen har fundet måder at skabe samarbejde med andre på, så har de ofte opnået en fordel, der gjorde, at de klarede sig bedre i kampen om overlevelse end andre, der ikke ville samarbejde. Og derfor kunne de gå videre i evolutionens store spil. Hver især kunne stenalderens jægere være heldige at fange en hare, men når de slog sig sammen, kunne de nedlægge urokser.

Fra land til by til rumkolonier Tendensen til sammenkobling går igen i alle mulige dimensioner. Inden for videnskab forbindes observationer til en sammenhængende forståelse. I økonomien sammensættes produkter i globale forsyningskæder, og der opbygges enorme systemer til udveksling af varer, tjenester og penge. Kulturelt mødes og påvirker vi hinanden gennem medierne og internettet. På det praktiske, fysiske plan forbindes vi af en stadig mere vidtrækkende og effektiv infrastruktur af veje, containerskibe, rørledninger og andet heavy duty-isenkram.

Sammenkoblingen i større flokke og mere komplekse fællesskaber er så omfattende, at menneskeheden som art står midt i en historisk omstilling – en slags kvantespring i civilisationen. I 2008 passerede vi det punkt, hvor over halvdelen af klodens befolkning blev byboere, og urbaniseringen er endda først lige kommet op i fart. I de kommende få årtier

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 23 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER

vil hundreder af millioner mennesker flytte fra en tilværelse på landet for i stedet at stimle tæt sammen i storbyer.

Det er ikke kun fysisk, at vi kobles tættere sammen. ITU, den Internationale Telekommunikations Union, opgjorde ved årsskiftet til 2011, at 5,3 milliarder mennesker nu havde en mobiltelefon – knap trefjerdedel af klodens befolkning. Og så er der internettet: Ifølge ITU var der på samme tidspunkt ca. to milliarder brugere af internettet, og af dem havde 1,6 milliard internetforbindelse i hjemmet1 – men det er ét af den slags tal, man ikke skal lade stå utjekket for længe i sin PowerPoint-præsentation, for tallet stiger markant måned for måned.

Mobiltelefonerne breder sig imidlertid endnu hurtigere. Hvert år kommer en halv milliard nye abonnenter til, og med højhastighedsnet og de stadig flere funktioner på mobilerne vil det snarere være mobilen end pc’en, der står for det næste store ryk i retning af at få de fleste på kloden online. Folk anskaffer sig mobiltelefoner, før de får rindende vand eller ordentlige toiletter, for selv for mennesker, der lever mellem åbne kloakker og uden elektricitet i hjemmet, er fordelene ved at komme i forbindelse med omverdenen åbenlyse. Med milliarder forbundet til de samme banker, nyheder, popkultur og markeder vil vi se globalt samspil i en helt anden skala og dybde end hidtil.

Vi bliver ét sammenhængende system; menneskeheden bliver så tæt forbundet, at den i mange henseender bedst kan beskrives som en global organisme.2 I princippet burde et af de forventelige næste skridt være, at vi udvider kontakten til andre planeter. Indtil videre er der dog nok at gøre med at sikre, at menneskehedens sammenkobling her på jorden ikke ender i et sammenbrud for civilisationen. Evolutionen udsteder ikke garantier. Det er langtfra givet, at det bliver mennesker, der fører denne planets enestående gnist af liv videre, ud mod det uendelige univers.

Det bliver trangt på vej gennem tragten Vi deler også i stigende grad skæbne som en art, der står over for en fælles, afgørende udfordring.

Ifølge FNs prognoser bliver vi cirka en tredjedel flere mennesker på kloden frem mod 2050. Vi er for tiden 6,8 milliarder, og FN forventer, at

23

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 24 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

24

SAMMENHÆNG

det vil vokse til 9,1 millard i 2050 – en tilvækst på 2,3 milliarder mennesker. For at sætte omfanget af væksten i perspektiv så var klodens samlede befolkningstal i 1950 på 2,5 milliarder mennesker.

Ikke alene vokser befolkningen fortsat hastigt; vi forbruger også mere, samtidig med at mange af de vigtigste ressourcer er godt på vej til at blive udtømt: olie, vand, fisk, metaller, muldjord... Ydermere vil vi i de kommende årtier for alvor begynde at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne. Skræmmende.

Der er teknologier i støbeskeen, som kunne tænkes at revolutionere vores produktion og vores brug af energi og andre ressourcer. Befolkningstilvæksten er under opbremsning, og der er en stigende bevidsthed om og forståelse af de problemer, vi i fællesskab står over for. Men det er et meget stort og meget trægt system, der skal skifte kurs. Vi står over for en gennemgribende ombygning af klodens infrastruktur, og den slags tager årtier. De biler, huse, vaskemaskiner, gasfyr og kraftværker, vi investerer i i dag, vil være hos os mange år endnu. Nye biler holder ca. 15 år, før de skrottes. Bygningers levetid måles i årtier, hvis ikke århundreder.

Den svenske læge Karl-Henrik Robért, som stiftede den internationale miljøbevægelse The Natural Step, har sammenlignet menneskehedens situation i de kommende årtier med at skulle igennem en tragt. Der er løsninger forude, men det tager sin tid, før de for alvor kan ændre på situationen. I mellemtiden er der udsigt til, at det bliver særdeles trangt, inden vi når ud på den anden side af tragten.

Derfor sammenkobles menneskeheden også i den forstand, at det rum, vi deler, bliver mere fyldt. Der bliver flere af os, og hver især fylder vi mere: Vi forbruger mere, og vi bevæger os mere rundt.

Samspillet imellem os bliver tættere. Dels fordi alt og alle forbindes på kryds og tværs. Dels fordi det bliver trangt med en voksende befolkning på en endelig planet.

Det bliver tydeligere, at vi påvirker hinanden, at vi er indbyrdes afhængige, og at vi i stigende grad må forstå os selv som en tæt integreret del af et stadig større fællesskab.

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 25 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER

Samspillet og udviklingen accelererer Og det går hurtigere og hurtigere. Jo tættere vi forbindes, des hastigere kan vores samspil udfolde sig. Vi fjerner forsinkelser og forhindringer. Vi skal ikke vente på, at posten kommer ud med brevene, vi skal ikke vente på, at billederne fremkaldes, eller at computeren får arbejdet sig igennem en kompliceret analyse. Vi kan rykke direkte videre.

Kigger vi igen på de lange historiske linjer, er der en tydelig tendens til, at den teknologiske udvikling accelererer. Før kunne den samme opdagelse eller opfindelse blive gjort mange steder, uafhængigt af hinanden. Nu behøver vi kun at opfinde den dybe tallerken én gang og ét sted, for viden kan deles med og videreudvikles af andre øjeblikkeligt.

Accelerationen er selvforstærkende; hvert fremskridt gør os i stand til endnu hurtigere at udvikle de næste, endnu kraftigere teknologier til at understøtte vores samspil.

Hver ny teknologi stiller endnu bedre muligheder til rådighed for udviklingen af den næste.

Man kan sige, at vi lever i de eksponentielle kurvers tegn. En stor del af de udviklinger, der er helt afgørende for os, har den karakteristiske, stadig stejlere stigning.

Nogle af kurverne er foruroligende. Ser man langt tilbage i historien, voksede antallet af mennesker og vores belastning af naturgrundlaget langsomt. Så sent som i år 1800 var der kun en milliard mennesker på kloden, men derefter tog udviklingen fart. Befolkningstallet voksede, rigdommen voksede, forbruget af mad, energi og råstoffer gik stejlt i vejret.

Den udvikling har accelereret lige siden, og det er unægtelig svært ikke at bekymre sig om, hvordan det videre forløb af den udvikling vil gå.

Andre af kurverne er opmuntrende og peger måske netop på, hvordan vi kan løse udfordringen med at slippe gennem tragten af voksende forbrug og svindende ressorcer.

Vores teknologi udvikler sig hurtigere og hurtigere. Det klareste eksempel er vel Moores lov, oprindeligt formuleret tilbage i 1965 af Intels direktør, Gordon Moore. Moores lov siger, at computerkraften på chips fordobles hvert andet år, og det er faktisk lykkedes industrien at fast-

25

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 26 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

26

SAMMENHÆNG

holde det ekstreme udviklingstempo lige siden de første integrerede kredsløb i 1957.

Fairchild, en af pionéerne i branchen, solgte dengang deres første serie transistorer for 150 dollars pr. stk. I skrivende stund kan man for den dobbelte pris, 300 dollars, købe en Intel i7-processor med 781 millioner transistorer på chippen.

Historisk er det enestående, at en grundlæggende teknologi gennem fem årtier er forbedret med over 40 procent hvert år. Oven i købet er det ikke kun computerkraften, der forøges efter Moores lov. Udviklingen inden for chips driver en tilsvarende hurtig forbedring af hukommelse og transmissionshastigheder – og det ser stadig ud til, at industrien vil formå at holde hastigheden, i hvert fald nogle fordoblinger endnu.

Med andre ord: Computere, mobiltelefoner og internettet har koblet menneskeheden forbløffende tæt sammen gennem de seneste årtier – men sammenkoblingen af mennesker og teknologier vil fortsætte på fuld kraft. Meget tyder på, at de kommende årtier i højere grad vil være præget af bioteknologi og nanoteknologi, formentlig i tæt følgeskab af hastige udviklinger inden for forståelsen af hjernen, og hvordan vi tænker – det, der kaldes cognitive science.

De fire videnskaber, Nano, Bio, It og Cognitive science, omtales ofte samlet som NBIC, for at markere, at de i mange henseender smelter sammen, fordi de opererer på et størrelsesniveau, hvor bits, gener, atomer og neuroner udgør et fælles sprog og en fælles værktøjskasse. Når man arbejder helt nede i »livets skala«, forsvinder de faglige skel mellem kemi, fysik, elektronik og biologi.

De fire teknologier, der vil være toneangivende for de kommende års udvikling, er altså også omfattet af tendensen mod tættere og mere omfattende sammenhæng. Ydermere, som den amerikanske opfinder og forfatter Ray Kurzweil påpeger,3 udvikler de fire teknologier sig alle eksponentielt – hurtigere og hurtigere.

Alle genstande forsynes med Den Digitale Kraft I takt med at Moores lov gør computerkraften billigere, bliver flere og flere af hverdagens objekter forsynet med, hvad man kunne kalde »den digitale kraft«; kombinationen af sensorer, processorkraft og evnen til at

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 27 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER

kommunikere – og dermed bliver de spundet ind i en større sammenhæng. Man taler om det som the internet of things, fordi vores genstande, hvad enten det er en løbesko eller en bil, vil udveksle informationer og koordinere deres aktiviteter gennem nettet – ligesom vi selv gør.

En bil, der er forsynet med »kraften«, er således ikke blot et transportmiddel, men også en platform for en stribe nye tjenester, der alle bygger på et netværk af funktioner. Bilisten kan modtage aktuel trafikinformation, men bilen kan også selv sende de informationer, den registrerer, om hastighed eller vejforhold, videre til trafiksystemet, der så kan sørge for at styre signaler og lysregulering for at dirigere trafikstrømmene. Både chaufføren og passagererne kan forsynes med informationer og medier, omend det – indtil videre – kun er passagererne, der kan nyde godt af video og spil. Der kan sendes reklamer fra butikker undervejs, man kan booke parkeringspladser på forhånd osv.

Sådan kan man forestille sig mange andre eksempler på sammenkoblingen af funktionerne omkring én: Badeværelset kan gøres til en platform for at levere helbredsundersøgelser på basis af analyser og informationer indsamlet fra badevægten, toilettet eller tandbørsten. Tilsvarende kan mere professionelle miljøer, som sygehuse, klinikker, kontorer, undervisningslokaler, butikker eller museer blive platforme for et væld af nye ydelser, der bygger på, at grejet i rummet kan sanse lidt om, hvad der foregår, og koordinere observationerne med en lang række andre things that think.

Produkter og tjenester bliver mere sammensatte Den stigende integration og voksende kompleksitet af vores teknologier går helt tilbage til oldtiden. Nogle af de simpleste redskaber, man kan forestille sig, er kæppe og pinde til at slå med, stængler brugt som reb og flintesten brugt som kniv. Men nogen i stenalderen fandt ud af at sætte de tre teknologier sammen til hakker, spyd og pile – og sådan har vi fortsat med at udvikle teknologien ved at kombinere de eksisterende redskaber på nye måder.4 Et af mine absolutte yndlingsmuseer er Londons Museum of science, og specielt holder jeg af den lange centrale hal, hvor man går langs en tidslinje fra slutningen af 1700-tallet op til nutiden og undervejs kan se

27

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 28 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

28

SAMMENHÆNG

teknologierne opstå. I starten er de maskiner og genstande, der udstilles, typisk lavet af nogle få materialer: læder, jern, træ og glas. De er ret groft forarbejdet, og det er indretninger, som kan fremstilles af en enkelt virksomhed, der laver alle delene selv.

Efterhånden som man bevæger sig op gennem industrialiseringen, bliver varerne finere i forarbejdningen, og der indgår flere komponenter og materialer. Det er ikke længere noget, som kan produceres på et enkelt værksted – nu er produkterne sammensat af komponenter fra en række specialiserede underleverandører.

Tendensen fortsætter op til i dag, hvor biler, computere og fly er sammensat af titusindvis af dele, der hver især er et stykke højt udviklet og specialiseret teknologi, det har krævet sit eget produktionssystem at frembringe.

Fra Robinson Crusoe-opfindere til innovationsnetværk For et par hundrede år siden var det de ensomme genier som Thomas Edison, James Watt og Marconi, der i deres værksteder gjorde opfindelser, som ændrede verden. Men hvem har opfundet mobiltelefonen? Hvad vil det overhovedet sige at »opfinde en mobiltelefon«? Er det senderen, der er den afgørende nye komponent? Er det softwaren, er det infrastrukturen og sendemasterne, er det batteriet eller de særligt nøjsomme computerchips? Den telefon, vi har i lommen, er en kombination af tusinder af store og små opfindelser.

Ikke alene bliver de enkelte produkter langt mere sammensatte, men deres værdi og funktionalitet beror i stigende grad på et langt større omgivende system.

Elbiler fungerer ikke reelt og da slet ikke i stor skala, før en lang række omgivende elementer er på plads. Batteriteknologien skal modnes, der skal være en infrastruktur af ladestationer, der skal udvikles forretningsmodeller, der skal skrives software og designes interfaces til betjeningen, der skal være politiske målsætninger om at støtte vedvarende energi,

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 29 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER

høje priser på benzin osv. Projektet bliver ikke en succes for nogen af de involverede, før hele systemet fungerer.

Tilsvarende med højdefinitions-tv, homebanking, intelligente elnet eller højhastighedstog. Det er ikke enkeltstående produkter, men komplekser af tæt forbundne og indbyrdes afhængige teknologier, og som en bølge ruller de samlet gennem tiden.

Konsekvensen inden for business er, at selskaber, der tidligere kunne være sig selv nok, nu bliver langt mere indbyrdes afhængige. Hvorvidt det produkt eller den tjeneste, man fremstiller, har succes på markedet, hænger snævert sammen med kvaliteten af hele den infrastruktur af andre produkter og tjenester, der tilsammen skaber brugerens oplevelse. Hvis bare én af brikkerne mangler, står hele systemet i stampe, og derfor er det i deltagernes interesse at samarbejde og koordinere på tværs for at sikre, at alle er med. Man er nødt til at koordinere tekniske standarder, dataudveksling, betjeningsformer, afregning, markedsføring osv. med de andre virksomheder, der er med til at skabe det samlede resultat.

Kollektiv intelligens Jo mere sammensatte ydelserne bliver, des mindre sandsynligt er det, at det enkelte selskab selv kan have alle kompetencerne. Apple designer nok deres iPhones i Californien, men derudover overlader de det meste af den tekniske udvikling og produktionen til en mangfoldighed af hovedsagligt asiatiske underleverandører. Og dét, som en iPhone dybest set giver adgang til: kommunikation, musik, video og et væld af programmer til at lette hverdagen – alt dét skabes af tusinder af andre små og store producenter.

Den engelske videnskabsjournalist Matt Ridley har i bogen The rational optimist 5 sammenlignet to genstande, han har liggende på sit skrivebord.

Den ene er en flintøkse fra den tidlige stenalder, den anden er musen til hans computer. De har nogenlunde samme form og størrelse, men de repræsenterer to fuldstændig forskellige former for virksomhed. Flintøksen blev lavet af en mand, der selv skulle bruge den, af de materialer, han havde ved hånden. Computermusen derimod består af materialer og dele, som er samlet fra hele verden. Plastikken er lavet af olie, der kan

29

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 30 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

30

SAMMENHÆNG

være hentet op i Mellemøsten, metallerne er hentet i fjerne miner, computerchippen er fremstillet i Korea, softwaren er skrevet i Indien, og designet er skabt i USA. Ydermere har musen ingen værdi uden at være understøttet af elektricitet og af softwaren, der kan udnytte dens input.

Ridley skønner, at hvis man virkelig går helt tilbage i forsyningskæden, kan computermusen være resultatet af en million menneskers indsats.

Som han konstaterer, er der ikke ét enkelt menneske, der ved alt det, der kræves for at fremstille en mus. Vores redskaber er resultatet af en form for kollektiv viden eller intelligens. Én af konsekvenserne af integrationen er, at vi som individer får nye roller. Vi har stadig brug for opfindertyper med geniale ideer, men i mange tilfælde er det ikke nye ideer, der er mangel på, men snarere evnen til at omsætte ideerne til et produkt, der kommer på markedet og skaber virkelig værdi.

Dén proces kræver i højere grad, at mange faktorer og mange ideer tænkes sammen. Derfor bevæger vi os bort fra »Robinson Crusoe-opfinderen« og går i retning af innovation i netværk, som Eric von Hippel, professor i innovation and entrepreneurship ved MIT, har udtrykt det.6 Det er en af den ny tids vigtigste spilleregler: Man er nødt til at forstå sig selv som en del af en større sammenhæng. Det er ikke nok at tænke på sig selv, når ens egen skæbne er snævert knyttet til andres. Det gælder for små og store virksomheder, for nationalstater og for enkeltpersoner.

Vi går fra »me-thinking« til »we-thinking«, som den engelske forfatter og konsulent Charles Leadbeater udtrykker det. Fokus flyttes fra mig i retning af os – og det er et andet udgangspunkt, end de fleste har været vant til. »We-thinking« indebærer, at man går fra at tænke på sin virksomhed og dens produkter som stand-alone til i stedet at være forbundne og integrerede. Man skal være indstillet på at opdyrke og udnytte samspillet med partnere, brugere – og endda konkurrenter.

Det er i mange henseender den samme idé, som begrebet »open innovation« dækker over: At man løfter blikket, udveksler informationer med verden uden for ens organisation, bestræber sig på at åbne sine egne platforme for andre og tilpasser sine egne komponenter til stadig bredere platforme.

Traditionelt konkurrerer virksomheder på at være lukkede og kon-

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 31 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

ALT OG ALLE KOBLES SAMMEN, TÆTTERE OG I STØRRE SYSTEMER

trollerende i forhold til resten af spillerne på markedet. Men i dag og fremover indebærer dén strategi, at man ikke bliver en del af opbygningen og forløsningen af de nye lag af værdi og funktionalitet, som opstår i samspil med andre.

Vi vender tilbage til open innovation og we-thinking i kapitel 9 og 17.

Indtil videre kan budskabet sammenfattes således: Åbenhed er risikabel, men lukkethed er i stigende grad utilstrækkelig.

Vores skæbne er fælles Det gælder i almindelighed. De situationer, vi står i, den verden, vi lever i, og de problemstillinger, vi skal løse, er sammensatte. Den globale økonomi er generelt blevet meget tæt integreret, og dermed ser vi den samme, stigende indbyrdes afhængighed: Råvarepriser overalt svinger i takt, de finansielle markeder følger hinanden nøje, og vi oplever fælles depressioner eller begejstring, når aktiekurser og investeringslysten svinger.

Zoomer man helt ud, bliver det klart, at de store kriser, verden står over for, i høj grad også er forbundne: energi, fødevarer, klima, sundhed, økonomi, drikkevand, flygtninge, sikkerhed – det er områder, som ikke kan forstås endsige håndteres som enkeltstående problemstillinger. Menneskeheden er i stigende grad ét sammenhængende system, og udsving i én del forplanter sig hurtigt til resten.7 Vi kan ikke klare dem hver for sig. Vi er tvunget til at kigge op, rette blikket mod omgivelserne og connecte – fuldstændig som stenaldermanden måtte finde sig et par makkere at gå på jagt sammen med.

Kort sagt bliver enhver genstand, enhver teknologi, enhver person, virksomhed eller nation tættere og tættere vævet sammen med andre.

Sammenkoblingen i større sammenhænge ændrer spillereglerne for vores samspil, hvad enten det drejer sig om international politik, videnskab, kultur eller finanser og erhvervsliv.

Som nævnt er det ikke noget nyt – det er nærmest en grundlæggende drivkraft gennem hele udviklingshistorien. Det nye er tempoet i samspillet, omfanget af systemet og den tæthed, vi efterhånden er nået til.

31

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 32 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

32

SAMMENHÆNG

Den nye tids spil kræver et afgørende skifte i vores selvopfattelse: Fremover bliver det vigtigere, at vi forstår os selv, vores handlinger og de produkter, vi fremstiller og forbruger, som dele af en langt større sammenhæng.

Vi må erkende, at vi er indbyrdes afhængige – vores skæbner er forbundet, på godt og ondt.

Desuden må vi forstå og udnytte, at udvikling og fremskridt opstår, når hidtil adskilte områder forbindes.

Den sidste pointe: at der kan opstå noget helt nyt, når man kombinerer kendte elementer, er vores kilde til håb.

Det magiske er, at der kan opstå noget i samspillet, som er anderledes og mere værdifuldt end den simple sum af enkeltdelene. Den ekstra kvalitet, der opstår, er dét, der gør det til en fordel at samarbejde frem for at bekrige hinanden. Det er ikke altid nemt, men jo tættere vi hænger sammen, des mere nødvendigt er samarbejdet.

I denne bog kommer vi til at se nærmere på forudsætningerne for at opnå den gevinst – og hvordan de har ændret sig markant her i netværkenes tidsalder. Vi lægger ud med at undersøge de grundlæggende mekanismer, der præger systemer, hvor mange forskellige elementer spiller tæt sammen – det, man kalder komplekse systemer.

.

JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 20 SESS: 29 OUTPUT: Mon Dec 20 13:08:10 2010 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Business/ODT2/1224_Grib_fremtiden_151x226/Materie

Smudsomslag / Jacket / cmyk 90 mm

8

155 mm

har været tættere på at køre menneskeheden lukt i afgrunden. Den gode nyhed er, at vi heller aldrig har haft bedre redskaber til at forstå verden og udvikle løsninger til at trives i den.

De kommende årtier vil udfolde sig i spændingsfeltet mellem to overordnede udviklinger: Foto: TORBEN PETERSEN

Menneskeheden vil møde håndfaste udfordringer, ikke mindst i form af klimaforandringerne og voksende begrænsninger i vores forbrug af naturens ressourcer, og samtidig vil verden, og alt hvad der foregår i den, forbindes ekstremt tæt med stadig mere avanceret digital teknologi.

Peter Hesseldahl har som journalist dækket fremtiden og teknologiens frontlinje igennem tyve år – i radio, tv, aviser, onansat som fremtidsforsker i LEGO VisionLab. Senere var han med til at etablere oplevelsesparken Danfoss Universe, og han arbejder

den, ideer og erfaringer med andre – og det samspil kan vi gøre langt mere omfattende og produktivt i kraft af teknologien og den følelse af at være forbundet i et fællesskab, som den fører med sig. Men det kræver, at vi forstår spillets regler.

Grib fremtiden – spilleregler for det 21. århundrede er en guide til fremtiden, en fremtid, der i langt højere grad end tidligere kræver, at vi tager ansvar, at vi deltager, åbner os og tænker i helheder.

nu i Universefonden med fokus på strategisk fremsyn, fremtidens kompetencer, innovation og udviklingen i Asien. Peter Hesseldahl er født i 1961. Han er gift, har to børn og bor i Troense på Tåsinge.

Peter Hesseldahl

GRIB

90 mm

P e t e r H e ss e l d a hl

FREMTIDEN Spilleregler for det 21. århundrede

”Hvis man ser sin egen succes og fællesskabets succes som indbyrdes afhængige, bliver det uhensigtsmæssigt at holde viden for sig selv. Innovation og udvikling sker, når ideer forbindes på nye måder, og derfor spilder man muligheder for at skabe værdi, hvis man vælger at holde sin viden hemmelig og uden for samspillet.” ”Fremtidens produkter og tjenester bliver så sammensatte og varierede, og de vil forandre sig så hurtigt, at det ikke længere er realistisk for et enkelt firma at forsøge at mestre alle aspekter af, hvordan produktet sammensættes eller leveres til brugerne.

I stedet må virksomhederne åbne op, indgå alliancer, samarbejde med andre om udvikling, produktion og markedsføring og – ikke mindst – må de lære at inddrage brugerne.”

Peter Hesseldahls website er:

www.nynatur.dk

8

www.lrbusiness.dk ISBN: 978-87-1141-595-5

L&R Business

231 mm

line og i bøger. I 2003 blev han

Al virkelig fremgang og velstand opstår gennem udvekslingen af vi-

155 mm

GRIB FREMTIDEN

Vi har aldrig været rigere, men samtidig virker det, som om vi aldrig

37 mm