af mindfulness-meditation i et hektisk liv i overhalingsbanen. Bogen præsenterer på en humoristisk og direkte facon nogle enkle og effektive meditationsøvelser, der er lige til at gå til og let kan indpasses i hverdagen. I alt hvad du foretager dig fysisk eller mentalt, kan du vælge at være 100 % opmærksom eller handle næsten pr. automatik, og alt, hvad du foretager dig, kan enten dæmpe eller øge dit stressniveau. Med mindfulness træner du din opmærksomhed. Du vil komme til at føle dig mindre stresset og bekymret, fordi øvelserne styrker din evne til at flytte fokus væk fra dagligdagens frustrationer og over på de tanker og følelser, der giver dig ro, overblik og større livskvalitet. Bogens enkle øvelser kræver hverken røgelsespinde eller meditationspuder, men kan laves, hvor du end befinder dig, i bilen, bussen eller toget, mens du køber ind, eller når du taler i telefon.

terapi og forfatter til adskillige bøger – heriblandt Three Minute Meditator og Neural Path Therapy. Han bor i Middlesex, Vermont, USA.

Isbn: 978-87-400-0230-0

P O L I T I K E N S F O R L AG W W W. P O L I T I K E N S F O R L AG . D K

DAVID HARP

David Harp, MA, er underviser i kognitiv adfærds-

M I N D F U L N E S S PÅ 5 M I N U T T E R

MINDFULNESS PÅ 5 MINUTTER viser, hvordan du kan få udbytte

MINDFULNESS PÅ 5 MINUTTER S Å D A N M E D I T E R E R D U U N D E RV E J S MELLEM DAGENS AKTIVITETER

DAVID HARP

P O L I T I K E N S FO R L AG

1

mindfulness – hvad, hvorfor og hvordan

Livet er bevægelse. Fra de mindste partikler i kredsløb, der udgør universets byggesten, til arternes vandring er bevægelse et grundvilkår i livet. Alligevel er der mange, der tror, at mindfulness kun kan dyrkes i en stille stund i soveværelset eller i et kloster. Det er fuldstændig forkert, for vi kan lære både at være nærværende og derefter at blive nærværende, uanset hvor travlt vi har. For mange er det faktisk lettere at lære at være nærværende, når det sker som et led i dagligdagens rutiner.

19

Mindfuldness.indd 19

06/01/12 15.38

mindfulness på 5 minutter

Hvad er mindfulness? Mindfulness kan defineres på mange måder. Min egen bekvemme, enkle og – vigtigst – brugbare definition kan formuleres sådan her: den sindstilstand, hvor vi kan vælge enten at være opmærksomme på mange forskellige niveauer samtidig – det være sig fysisk, mentalt eller filosofisk – eller bevidst fokusere på et enkelt af disse niveauer. Du synes måske, at du allerede er i stand til at gøre dette (fastholde opmærksomheden på forskellige sansningsniveauer eller bevidst vælge at fokusere på et bestemt). Og det kan du måske også. Når du en aften går hen ad en stille landevej, virker det måske ganske let at kigge op på stjernerne og forbløffes over, hvor vidunderligt universet er, for dernæst at lytte til lyden af dine egne fodtrin på vejen. Det er straks en helt anden sag at sidde bag rattet i en bil fuld af snakkende passagerer i tæt myldretidstrafik og opdage, at du lige om lidt løber tør for benzin. Lad os derfor være ærlige over for os selv. De fleste af os, også jeg (der er jo et stykke vej fra ord til handling), tillader vores sind og tanker at have stor indflydelse på såvel vores følelser og ord som vores handlinger. Når vi er i en tilstand af mindfulness, lægger vi mere mærke til vores unyttige tanker, og vi bliver bedre til at afbryde vores negative tankestrømme, så vi atter kan vende opmærksomheden mod det, som situationen kræver. Øvelserne i denne bog vil hjælpe dig til at fremkalde denne tilstand.

Der er forskel på mindfulness og meditation Mindfulness er den tilstand, vi ønsker at opnå. Meditation er de øvelser, vi bruger for at nå den. Forholdet mellem mindfulness-tilstanden og de meditationsøvelser, som du snart vil blive introduceret til, er som forholdet 20

Mindfuldness.indd 20

06/01/12 15.38

mindfulness – hvad, hvorfor og hvordan

mellem den toptrænede sportsudøver og den løbetræning, vægtløftning og træning af specifikke færdigheder, som har bragt ham til tops.

Hvad er “mentale muskler”? Mentale muskler er min betegnelse for evnen til ved hjælp af sanserne at flytte opmærksomheden hen på en specifik ting. En James Bond-film fanger og fastholder vores opmærksomhed på grund af sine spændende forfølgelsesscener, rappe replikker og smukke kvinder og mænd. Det er straks mere krævende at fastholde opmærksomheden på noget, som ikke i sig selv er interessant. Det er derfor vores skolelærer i sin tid sjældent bad os “rette opmærksomheden” mod listen med landenes hovedstæder, men simpelthen satte os til at lære dem udenad. At fokusere på ting, som let kan holde interessen fangen, hvad enten det er en Hollywood-film eller vores egen angst eller vrede, kræver ingen særlige mentale muskler, tværtimod. Når vi mangler mentale muskler, glider opmærksomheden nemlig naturligt i retning af de tanker eller emner, som trænger sig mest på eller fylder mest her og nu, også når det er ubelejligt. Hvis du kommer til at tænke på frokosten, når du burde være fordybet i arbejdet, eller på dit arbejde, når du burde nyde din frokost, ville det nok være en fordel at udvikle flere mentale muskler. Det er let at forstå, hvordan man udvikler fysisk styrke (løfter jern for at få armmuskler, laver mavebøjninger for at få stærke mavemuskler), men det er ikke helt så ligetil at finde tid til, eller tage sig sammen til, at træne en meditationsøvelse igen og igen, for at udvikle sine mentale muskler. Det er især ikke så ligetil for os, der aldrig har fundet en meditationsform, som det er let at gå til og derefter holde fast ved.

21

Mindfuldness.indd 21

06/01/12 15.38

mindfulness på 5 minutter

Vi har forskellige forudsætninger for at meditere Jeg har i mit virke udviklet et koncept, hvor jeg inddeler mennesker i personlighedstyper efter deres naturlige anlæg for forskellige meditationsformer. Mennesker adskiller sig, ligesom dyr, fra hinanden i den måde, de opfatter, bearbejder og bruger deres sanser. Hos nogle mennesker er synet den stærkeste sans. De vil derfor være tilbøjelige til at foretrække meditationsøvelser med et visuelt indhold og vil ofte tage synet til hjælp, når de skal lære at meditere. De har mere glæde af indlæring via personlig demonstration eller en dvd end via en bog eller cd. Andre mennesker har en særligt god hørelse. De vil sandsynligvis nyde at meditere på et mantra (som de siger højt) og vil foretrække at lære ved at lytte snarere end ved at bruge synet eller følesansen. Så er der de mennesker, der ikke føler noget større behov for at bevæge sig. De kan godt lide meditation, som er orienteret mod smags- og lugtesansen, eller øvelser, hvor det handler om at opfatte fysiske sansninger uden at være i bevægelse, f.eks. hvor de skal mærke fornemmelsen af kroppens kontakt med underlaget, når de sidder på en stol. Den sidste personlighedstype er de mennesker, der tit har travlt. De er foretagsomme, i konstant bevægelse. De er “arbejdsbier” – og den gruppe hører jeg selv til. Du kan gætte, hvilke meditationsformer der er størst sandsynlighed for, at vi bier foretrækker – og hvilke øvelser der bedst vil kunne fremme mindfulness hos os: Det er meditation, som skaber tilstanden mindfulness … mens vi er i bevægelse!

22

Mindfuldness.indd 22

06/01/12 15.38

mindfulness – hvad, hvorfor og hvordan

Derfor er vi nødt til at styrke opmærksomheden Der kan være mange gode grunde til at ville udvikle en tilstand af mindfulness, som i lighed med kampsport kan trænes på flere niveauer. Nogle begynder måske at lære taekwondo i den hensigt at komme lidt mere i form. Andre gør det både for at komme i form og for at kunne forsvare sig selv. Atter andre sætter sig måske det mål at vinde en medalje ved OL, og endelig er der nogle, som ønsker at mestre sporten på et niveau, hvor den fungerer som en åndelig vejleder. De to sidste målsætninger kræver selvfølgelig en utrolig investering af tid og energi og sandsynligvis også naturlige anlæg for sporten. Næsten hvem som helst kan finde glæde ved at spille tennis eller måske ligefrem give sig i kast med boksning eller nyde at være amatørmaler, men kun et fåtal er fysisk og mentalt i stand til at udvikle sig til en Pablo Picasso, en Serena Williams eller en Muhammed Ali. Tilsvarende er det muligt at udvikle mindfulness på mange niveauer. Det er de færreste, der bliver fuldt oplyste guruer eller kåres til helgener. Og det er fint nok, for bare det at indarbejde små doser af mindfulness i hverdagen kan have en øjeblikkelig og gavnlig virkning. Hvordan? Det kan siges med tre ord: mindfulness dæmper stress

Og hvad så? Tja, i 2007 gennemførte psykologforbundet American Psychological Association undersøgelsen “Stress i Amerika”. Af 1848 adspurgte voksne angav 77 % at have haft fysiske symptomer på stress inden for den seneste måned, og 73 % af deltagerne i undersøgelsen angav at have haft psykiske symptomer på stress inden for den seneste måned. Og det var før, vi blev ramt af den økonomiske lavkonjunktur. Når du har gjort dig den ulejlighed at få fat i denne bog og har læst 23

Mindfuldness.indd 23

06/01/12 15.38

mindfulness på 5 minutter

så langt som hertil, er du formentlig af den overbevisning, at mindfulnessøvelser baseret på meditation vil kunne forbedre din livskvalitet. Du har sandsynligvis ikke ambitioner om at blive guru eller opnå helgenstatus, men vil bare gerne sænke dit stressniveau. Men i arbejdet med mindfulness er det også højst sandsynligt, at du bliver bedre til at: • styre følelser som vrede og angst • omgås andre mennesker • kommunikere • håndtere overdrevent (usundt) begær efter sex, mad eller efter at se underlødige programmer på computeren eller i fjernsynet • håndtere præstationsangst, hvis du dyrker konkurrencesport, skal til eksamen el.lign. Med øvelse og en vis tålmodighed vil du opnå øget selverkendelse. Du får generelt mere ro på og bliver bedre til at håndtere de udfordringer, du møder. Hvis du er religiøst eller åndeligt orienteret, kan du vælge at udvide dit arbejde med mindfulness til at styrke din fornemmelse af forbundethed med det, som nogle kalder “Gud”, andre kalder “spirituel bevidsthed” eller simpelthen “meningen med livet”. Men blot det at finde ud af, hvad mindfulness er (og for de fleste er det måske det vigtigste), og opnå en vis træning i at opnå denne tilstand giver dig et redskab, som du kan bruge når som helst og hvor som helst til at sætte dig i førersædet i dit eget liv.

24

Mindfuldness.indd 24

06/01/12 15.38

mindfulness – hvad, hvorfor og hvordan

Opsummering • Mindfulness er den tilstand, hvor vi kan vælge at være opmærksomme på mange forskellige sanseoplevelser på samme tid. Tilstanden kan opnås på mange forskellige niveauer, men selv på det helt grundlæggende niveau vil du opnå øjeblikkelige fordele, fordi tilstanden mindsker stress. • Når vi er fuldt nærværende, har vi større kontrol over, hvad vi giver opmærksomhed. Vi styrer sindet i modsætning til, at sindet styrer os. • Meditation er mental træning, som opbygger “mentale muskler” – muskler, som kan give os styrke og selvdisciplin til at vælge, hvad vi giver opmærksomhed.

Mindfuldness.indd 25

06/01/12 15.38

2

bevægelse, følelser og kæmp eller flygt-reaktionen

Når jeg blot kommer gående hen ad gaden, er det svært for den tilfældige iagttager at fastslå min mentale tilstand (medmindre jeg løber forvirret rundt og river mig selv i håret). Det kan være, jeg går og tænker over, hvor jeg skal hen, og hvad jeg skal foretage mig, når jeg kommer derhen, eller over en situation, virkelig eller indbildt, hvor nogen har fornærmet eller ydmyget mig. Min opmærksomhed kan også være rettet mod de fysiske sanseindtryk, jeg får ved at bevæge mig til fods, eller mod, hvor mange skridt jeg tager for hver indånding og hver udånding. Ingen kan vide det, og det er godt. For 26

Mindfuldness.indd 26

06/01/12 15.38

bevægelse, følelser og kæmp eller flygt-reaktionen

det betyder, at du eller jeg i ubemærkethed kan være optaget af at opbygge mentale muskler og altså opnå tilstanden mindfulness, mens vi lunter hen ad gaden.

Opmærksom eller uopmærksom bevægelse Selvom ingen andre altså lægger mærke til det, er der stor, stor forskel på at bevæge sig opmærksomt og uopmærksomt. Når vi bevæger os med fuldt nærvær, kan vi være opmærksomme på mange forskellige sanseindtryk, tanker, følelser og filosofiske spørgsmål, enten enkeltvis eller samtidig, bl.a. • Den fysiske fornemmelse, når fødderne rammer jorden, mens vi går. • At tanker, der ikke har noget at gøre med, at vi går, dukker op og forsvinder igen (vi registrerer dem, og fjerner hurtigt opmærksomheden fra dem igen). • Graden af følelsesmæssig tilknytning til det sted, vi nærmer os. • Historiske, psykologiske og filosofiske årsager til, at vi overhovedet er på vej dertil. Når vi ikke er opmærksomme på bevægelsen, har vi en naturlig tilbøjelighed til kun at aktivere de dele af hjernen, der er nødvendige, for at bevægelsen kan foregå – vi kører altså i en vis forstand på autopilot. Resten af det fantastiske organ, som hjernen er, beskæftiger sig ofte med ting, der slet ikke har nogen forbindelse med bevægelsen. Det kan være at fremkalde og derefter forholde sig til følelser som angst og vrede og andre mentale forestillinger, f.eks. fremtidsplaner, erindringer fra fortiden og vurderinger af alt, hvad der måtte dukke op i sindet eller i omgivelserne. 27

Mindfuldness.indd 27

06/01/12 15.38

mindfulness på 5 minutter

Hvad ligger der i “følelser” og “kæmp eller flygt-reaktionen”? Noget af denne aktivitet i sindet (bl.a. angst og vrede) kører på en vis måde på autopilot. Det betyder, at den formentlig foregår upåagtet og derfor er uden for vores kontrol. Følelser er ofte resultatet af en naturlig proces i hjernen, som vi betegner “kæmp eller flygt-reaktionen”. Denne særlige hjernefunktion blev udviklet for mange hundrede millioner år siden, og den var afgørende for vores forfædres overlevelse. Når den lille karpefisk, elritsen, ser omridset af en større fisk, igangsætter dens lillebitte hjerne en forprogrammeret flugtreaktion, som får den til at fare ind imellem vandplanterne for at søge dækning. Når hankrokodillen ser en anden krokodillehan krænke dens territorium, udløses dens kampreaktion, og den angriber. Denne ældgamle proces, der tilskynder til kamp eller flugt, er bibeholdt i hjernen hos os mennesker. Det betyder, at når taxaen ser ud til at have kurs direkte mod os, springer vi for livet uden at behøve at tænke først, fordi vores flugtreaktion går i gang. Hvis truslen ikke kan afværges ved flugt – hvis man f.eks. bliver angrebet af en hund – vil man sikkert gribe efter et eller andet at forsvare sig med og gøre sit bedste for at klare kampen. Flugtreaktionen og kampreaktionen er ikke blot nyttige i den slags situationer, de er også refleksbetingede og næsten umulige at afværge. Da formålet med kæmp eller flygt-reaktionen er at redde den truede organismes liv, har den en meget kraftig indvirkning på kroppen, som pumpes med kirtelsekreter (f.eks. adrenalin) med det resultat, at: • Fordøjelsen stilles i bero, så al tilgængelig energi kan sendes ud i musklerne, og man kan sætte i løb eller tage kampen op.

28

Mindfuldness.indd 28

06/01/12 15.38

bevægelse, følelser og kæmp eller flygt-reaktionen

• Blodet forlader ekstremiteterne og samles i kroppens midte, så man ikke så hurtigt dør af blodtab, hvis man bliver bidt eller får skrammer (dette får blodtrykket til at stige). • Der sendes ekstra energi til bevægeapparatet, så man får flere kræfter (men presset på knogler, sener og muskler øges).

Ulemperne ved kæmp eller flygt-reaktionen Selvom reaktionen kan sikre, at man overlever, er den en fysisk belastning for kroppen. Hvis den kun forekom, når det gjaldt om at undslippe sabeltigre eller taxaers uforsvarlige kørsel, ville belastningen – afbrudt fordøjelse, forhøjet blodtryk, hårdt prøvet bevægeapparat – sagtens kunne opvejes af, at man slap med skrækken. Men det har vist sig, at vores store, komplekse hjerne forkludrer sagen på grund af sin evne til at forholde sig til visse “genstande”, som i daglig tale kaldes “tanker”.

Tankens kraft Forestil dig din yndlingsbil eller et kæledyr fra din barndom. I dine tanker skaber du et billede eller en “visualisering” af genstanden. Du kan mentalt forestille dig dens farve, form og størrelse. Måske kan du også forestille dig, hvordan det ville føles at lægge hånden på bilens forskærm eller kærtegne dyrets pels. Billedet har noget virkeligt over sig, selvom det ikke findes uden for dit hoved. Desværre udløses kæmp eller flygt-reaktionen af et billede i dit hoved på samme måde, som den kan udløses af en faktisk trussel i det virkelige liv. 29

Mindfuldness.indd 29

06/01/12 15.38

mindfulness på 5 minutter

Hvis du forestiller dig, at din chef kommer hen til dig med en fyreseddel i hånden, vil din kæmp eller flygt-reaktion vise sig med næsten samme styrke, som hvis begivenheden faktisk var foregået. Der er altså mange af os, der oplever mindst ti – eller hundrede – kæmp eller flygt-reaktioner hver dag, udløst af noget så uvirkeligt som billeder inde i vores eget hoved. I lyset af de fysiologiske eftervirkninger af kæmp eller flygt-reaktionen, kan det ikke undre nogen, at vi muligvis plages af slem forstoppelse, forhøjet blodtryk og smerter.

Forskellige grader af kæmp eller flygt-reaktioner Nu betyder en kæmp eller flygt-reaktion jo ikke i sig selv, at man straks begynder at slå fra sig eller løber, alt hvad remmer og tøj kan holde. Det betyder snarere, at hjernen har givet kroppen besked på at forberede sig på begge dele. Dette beredskab kan blive fulgt op af virkelig kamp eller flugt eller kan blive afbrudt enten med det samme eller på et senere tidspunkt. Chefens ubehagelige blik eller skånselsløse kritik kunne f.eks. fremkalde en kæmp eller flygt-reaktion, som gør, at man – som naturen tilsiger – begynder at råbe grimme ting eller flygter ud på toilettet og står derude og hyperventilerer. Eller man undertrykker sin kæmp eller flygt-adfærd og står konfrontationen igennem i tavshed, men oplever alligevel det voldsomme indre pres, der skyldes forhøjet blodtryk, fordøjelsesbesvær og myoser i nakke og skuldre. Hvis man imidlertid har styrket sine mentale muskler gennem mindfulness, kan man lukke luften ud af kæmp eller flygt-reaktionen, ikke kun før man handler, men også før nogen af disse afgørende fysiske symptomer viser sig.

30

Mindfuldness.indd 30

06/01/12 15.38

bevægelse, følelser og kæmp eller flygt-reaktionen

Forskellen på kamp og flugt Forskellen på kamp-reaktionen og flugt-reaktionen svarer til forskellen på vrede og angst. Mange af os foretrækker eller hælder mere til den ene reaktion end den anden. Når jeg skal forklare valget mellem de to, betegner jeg ofte folk som enten “gråbjørn” (der hælder mest til vrede og kamp-reaktionen) eller “gazelle” (der hellere vil flygte end kæmpe). Den type, der bliver handlingslammet, når han eller hun føler sig truet, kalder jeg “pungrotte”, da pungrotten spiller død, når den trues. Nogle af os (mig selv indbefattet) reagerer forskelligt fra gang til gang. Kæmp-reaktionen giver kropssymptomer som anspændthed – knyttede hænder og låst kæbe, som om man skal til at slå eller bide fra sig. Flugt-reak­ tionen fremkalder, hvad jeg ville betegne som “forfjamskelse” – symptomer på sommerfugle i maven, panderynken, sitren i ansigtsmuskler og øjenblink. Jeg ynder at omtale de sygelige (kropslige) virkninger af kæmp eller flygtreaktionen som “symptomer”, fordi de, når der ikke er brug for dem til at beskytte liv og lemmer, kan sammenlignes med sygdomssymptomer. Og navnet på sygdommen er “stressreaktion”.

Stressreaktionen Når stress er et så udbredt fænomen – især i vores tidsalder og kultur – skulle man tro, at det tjente et eller andet godt formål, ikke sandt? Det er forkert. Kæmp eller flygt-reaktioner kan absolut tjene et godt formål, men det samme gælder ikke stress, sådan som jeg definerer det. Ifølge min definition er “nyttige” kæmp eller flygt-reaktioner simpelthen hensigtsmæssige – og forbigående – reaktioner på farlige situationer i det virkelige liv. Når faren afblæses, vender kroppen (og hjernen) tilbage til 31

Mindfuldness.indd 31

06/01/12 15.38

mindfulness på 5 minutter

sin normale tilstand. Er der ikke længere fare på færde, er der heller ikke brug for at kæmpe eller flygte. Jeg definerer “stress” som resultatet af en lang serie af nytteløse kæmp eller flygt-reaktioner udløst af tanker, der dukker op igen og igen. Når man befinder sig i en vanskelig situation, kan det optage ens tanker mange gange om dagen, og hver gang udløses der en kæmp eller flygt-reaktion. Hver af disse reaktioner giver symptomer, der hæmmer fordøjelsen, øger blodtrykket og belaster bevægeapparatet. Hvis det sker mange gange, dag efter dag, vil skadevirkningen af hver reaktion fortsætte over i den næste og blive til en næsten uafbrudt kæmp eller flygt-reaktion, altså en stressreaktion. Som om disse øjeblikkelige, negative symptomer ikke var nok, menes stress også at øge risikoen og sandsynligheden for og styrken af gener som hovedpine, misbrug af piller, narkotika, alkohol og tobak, depression, dårlig søvnkvalitet, smerter i nakke og ryg, træthed, hjertekarsygdomme, astma og muligvis også kræft.

Kortslutning af stressreaktionen Længe før der fandtes mennesker (med vores enestående evne til ved hjernens hjælp at skabe indre billeder), havde vores mere primitive forfædre en glimrende metode til at afvikle kæmp eller flygt-reaktionen igen. Så snart den fare, der udløste kæmp eller flygt-reaktionen, var drevet over – når elritsen var nået i dækning mellem vandplanterne, eller krokodillen havde besejret sin modstander – gik en tilsvarende, men modsatrettet reaktion i gang. Denne såkaldte “afslapningsreaktion” genopretter den fysiologiske tilstand, som herskede før kæmp eller flygt-reaktionen satte ind. Fordøjelsesfunktionen går i gang igen, blodtrykket bliver normalt, og musklerne slapper af, så belastningen af knogler og sener forsvinder. Derfor behøver hverken grå32

Mindfuldness.indd 32

06/01/12 15.38

bevægelse, følelser og kæmp eller flygt-reaktionen

bjørnen, gazellen eller pungrotten leve i en tilstand af konstant, stressende alarmberedskab. Når de har brug for reaktionen, kommer den, ellers ikke. For os mennesker med vores tilbagevendende, stressende tanker er det ikke så enkelt. Men det er muligt at finde tilbage til en ordentlig balance mellem stressende beredskab og normaltilstandens afslapning. Det hele begynder med åndedrættet.

Åndedrættets styrke Alle ved, at åndedrættet er vigtigt – vi klarer os ikke længe uden det. Men ikke alle er klar over, at bevidst opmærksomhed på vejrtrækningsprocessen er både den hurtigste og letteste måde at standse stressreaktionen på. Igen er konceptet enkelt, selvom det i praksis ikke altid går som en leg. Hvis man er bange eller vred, glemmer man nemlig nemt, at disse unyttige eller uhensigtsmæssige stressreaktioner ret let kan afværges.

Opsummering • Når vi er i bevægelse – går, løber eller kører i bil – kan vi enten være nærværende eller fraværende. Ingen andre kan vide det. Derfor er det let at bruge mindfulness undervejs mellem sine aktiviteter. • Den urgamle kæmp eller flygt-reaktion skulle oprindelig sikre overlevelse hos dyr. Den satte ind, når der var brug for den i en krisesituation, hvorefter dyret vendte tilbage til normaltilstanden. • Kæmp eller flygt-reaktionen standser fordøjelsesprocessen, øger blodtrykket og lægger pres på bevægeapparatet. 33

Mindfuldness.indd 33

06/01/12 15.38

mindfulness på 5 minutter

• Kæmp eller flygt-reaktionen er nyttig, når man bliver angrebet, eller når man sidder i klemme under en cementblander. • Når reaktionen opstår mange gange dagligt på grund af noget så uhåndgribeligt som tanker, er kæmp eller flygt-reaktionen unyttig eller ligefrem skadelig. Den skaber nemlig alle mulige fysiske og psykiske problemer. • Til vores held kan unyttige kæmp eller flygt-reaktioner ganske enkelt sættes i stå igen ved at rette opmærksomheden mod vejrtrækningsprocessen. Og det vil vi straks gå i gang med.

Mindfuldness.indd 34

06/01/12 15.38